Tip:
Highlight text to annotate it
X
Arthur?
Min broder Metacomet, -
- må Deres far Massasoits ædle ånd...
...svæve blandt ørnene.
Hr. Metacomet.
Uden Deres fars venskab havde vi ikke
overlevet vores første vinter her.
Min far skulle have ladet jer...
...dø.
Du er...
...den eneste...
...der kommer til os...
...med åbent hjerte.
Men dit folk har myrdet min far...
...med deres løgne.
Jeg hedder Pearl.
Dette er historien om min mor
Hester Prynne.
I det Herrens år 1666 -
- ankom hun til kolonien
i Massachusetts Bay -
- fuld af håb om,
at der endelig i denne nye verden -
- ville være frihed til at dyrke Gud
uden frygt eller forfølgelse.
Stonehall.
Min ærede kollega.
- Årenes slid klæder Dem.
- Deres ry går forud for Dem.
Guvernør Bellingham, -
- lad mig præsentere
pastor Thomas Cheever.
Velkommen, min herre.
Det var en lang rejse.
Tre måneder til søs -
- vil enten tage troen fra en
eller gøre den hård som stål.
Lad mig præsentere Dem for en
ung kvinde, der har rejst med os.
- Fru...
- Hester Prynne.
Jeg undskylder mine ru hænder, frue, -
- men her i kolonien må alle arbejde.
Jeg ser frem til det hårde arbejde.
Som der står i salme 92: "Jeg vil
sejre ved dine hænders arbejde."
De kan citere de hellige skrifter.
Ja, pastor. Begge testamenter.
Det har min mand lært mig.
De må hvile Dem, pastor. Derefter vil
jeg vise Dem, hvad vi har udrettet.
- De må være fru Prynne.
- Ja.
- Men kald mig bare Hester.
- Velkommen, Hester.
Jeg ville ønske,
jeg havde set det i starten, -
- da det var vildt og uberørt.
Frue?
De gør klogest i at anvende færre
blonder i Deres kjolesyning her.
Javel.
Fader, vi takker dig for
endnu et rigeligt måltid -
- og for de nyankomne disciple,
som deler det med os i aften.
Amen.
Jeg er spændt på at høre, hvordan
Deres ærinde hos Metacomet gik.
Metacomet er ikke ligesom Massasoit,
major Dunsmuir.
Men jeg tror, at hvis vi overholder de
aftaler, vi har lavet med hans far, -
- så har vi intet at frygte.
Hvis vi skulle blive selvtilfredse,
vil vores vise Gud sende os et tegn.
Da vi tog af sted,
forsikrede Deres breve os om, -
- at vi havde fred med de vilde.
Jeg tror, at den såkaldte fred
med wampanoagerne er forbi.
Hr. Major,
vi skræmmer jo de nyankomne.
Vi hører meget derhjemme om jeres
succes med de bedende indianere.
Jeg er ivrig efter at møde pastor
Dimmesdale og hans konvertitter.
- De mindste i kuldet.
- Dimmesdales små skatte.
Nogle af os er af en anden mening.
Fru Prynne, jeg håber, De vil bo her
hos os, indtil Deres mand kommer.
Mange tak, fru Stonehall, -
- men jeg har i sinde at finde mit
eget hus så hurtigt som muligt.
- Deres eget?
- Ja da.
Det anses for upassende,
at en ung kvinde bor alene her.
Min mand har sendt mig i forvejen for
at gøre et sted klar til hans ankomst.
- Så det har jeg i sinde at gøre.
- Fru Prynne.
De regler, vi lever efter, synes måske
vilkårlige for en nyankommen, -
- men vi har lært, at uden
absolut orden i alle anliggender -
- kan vi ikke gøre os forhåbninger
om at overleve her.
Regler, fru Prynne.
Orden. Overlevelse.
Skal jeg da nægte
at adlyde min mand?
- Jeg...
- Pastor Cheever.
De vil måske nyde min søn
Brewsters selskab.
- Han har læst teologi.
- Harvard var ikke godt nok til ham.
Så han tog hjem for
at gøre sin lykke som...
En samling præstesønner,
der alle jamrede fadervor i søvne.
Vi må alle finde vores egen niche.
- Godmorgen, fru Prynne.
- Godmorgen.
Så De har tænkt Dem
at forarge hele byen, hvad?
Det er godt.
Jeg må tilstå, at jeg er træt af
at være alene i et hav af jasigere.
Hvor skal vi begynde
vores eftersøgning?
- På klipperne ved havet.
- Nej, det er udelukket.
Hvorfor?
Der er ingen,
der har boet ved havet, -
- siden indianerne tilintetgjorde
Ballinger's Point.
Så lad os begynde dér.
Som De vil, fru Prynne.
Hej, Johnny.
Er det her, Brewsster?
Hvor er her smukt!
Jeg havde svært ved
at forestille mig hendes liv, -
- før hun ankom til
den nye verden.
Hvorfor sendte hendes mand
hende alene i forvejen?
Var det for at sætte hendes
troskab eller hendes ånd på prøve?
Eller lå det i hans natur
at lægge fælder for folk -
- og håbe på,
at de faldt i dem?
Det er perfekt.
Med en vogn og et godt gevær
kan det blive et godt hjem.
Vogn, hest, høtyv, plov.
Jeg kan komme på bedre ting
at bruge disse smukke hænder til -
- end at få hård hud på dem.
Jeg får brug for arbejdskraft.
Mindst to mænd.
- Jorden skal drænes...
- De er stædig, fru Prynne.
Det ligger måske i generne.
Jeg har hørt, at Deres far
havde det samme temperament.
Er det sandt, at han stod
i gæld til Deres mand, -
- og at De udgjorde betalingen?
Jeg har gjort Dem ilde til mode.
Det må De undskylde.
Det må De virkelig undskylde.
Du godeste,
hvor er De dog smuk.
Det gjorde ondt!
Godt. Det vil minde Dem om
aldrig at gøre det igen.
Faith? Prudence?
Har du hørt,
at fru Prynne har et badekar?
Er hun da fransk?
To shillings.
Byder De to shillings?
To en halv. Kom nu, de herrer.
Byder De to en halv shillings?
Tre shillings.
Hører jeg et bud på tre shillings?
Nogen højere?
Tre shillings.
Nogen højere? Solgt til den herre
for tre shillings. Så har vi...
De to. Hvor længe er der
tilbage på deres kontrakt?
Omkring tre år, -
- men burde det ikke være Deres mand
eller far, der handlede med mig, frue?
Er mine penge ikke
gode nok til Dem, hr.?
Deres penge er så gode som
vin på en solskinsdag, frue, -
- og hvis De køber den til en fair
pris, får De hende her med i købet.
Hun er jo slave.
Men hun kan ikke tale,
hvis det er det, der er problemet.
Hvad er Deres pris?
Vi må hellere gå med, hvis De har
tænkt Dem at gå ind i skoven, frue.
Vær ikke urolig, mr. Bobbin.
Jeg bliver i nærheden.
- Fru Prynne?
- Fru Prynne?
Fru Prynne, von er De?
Fru Prynne, von er De?
Jeg fandt hende!
- Nej, du gjorde ej.
- Jo, jeg gjorde.
Har De glemt,
at det er hviledag, fru Prynne?
Naturligvis ikke.
Tilgiv mig.
Vi er kommet for
at tage Dem med i kirke.
Mange tak.
Kør bare i forvejen,
så følger jeg efter med det samme.
Skynd Dem.
Kom nu, min pige.
Du godeste.
Tilbage. Tilbage.
Kom så. Tilbage.
Kom nu. Tilbage.
Godmorgen.
- Er der noget, jeg kan hjælpe med?
- Ikke deroppefra.
- Hesten forstår mig vist ikke.
- Lad mig prøve.
Kom så. Tilbage!
Den er vist sunket for dybt ned.
Hesten kan ikke trække den op.
Lad mig prøve en gang...
Jeg håber, De kan få den op.
Jeg kommer for sent til gudstjenesten,
og alle taler om mig i forvejen.
Jeg har været væk, så jeg er lidt
bagud med den lokale sladder.
Jeg har købt Newburys gamle hus
ude ved Ballinger's Point.
Så skylder jeg Dem en undskyldning.
Jeg har færdedes på Deres ejendom. Der
er et sted, jeg godt kan lide at bade.
Er der? Så skal jeg ikke
tage for meget for det.
Kom så, min pige.
Tilbage.
- Tilbage.
- En, to...
To, tre...
Den vogn bliver her
indtil næste hviledag, -
- medmindre jeg får
nogen til at hjælpe.
Vil De ride sammen med mig?
- På Deres hest sammen med Dem?
- Ja. Medmindre De kan ride.
Det kan jeg godt.
Tag De min hest,
så tager jeg Deres.
Der er en genvej til mødehuset,
men det er vanskeligt terræn.
Det kan jeg godt klare.
- Er De sikker?
- Bare før an.
Kom så!
Må Gud være med Dem.
Det er jeg sikker på, han allerede er.
Skal De ikke med til...?
Glædelig hviledag til jer alle.
Venner og rejsefæller.
I den største af alle drømme -
- er vi blevet udvalgt
ligesom det gamle Israel -
- til at tjene som forbillede.
Men hvis det skal lykkes os
at bygge vores nye Jerusalem, -
- vores by på bjerget, -
- så må kærlighedens magt, -
- hans guddommelige kærlighed,
binde vore hjerter sammen.
Englændere og indianere, -
- fornemme folk og kontraktligt
forpligtede, frie folk og slaver, -
- og gøre os til et forbillede, -
- så hele verden kan
forundres og bekendtgøre:
"Her er det perfektes målestok."
"Her bor Guds egne."
Men vi er ikke ved at bestå denne
prøve. Vi er ved at komme til kort, -
- og hvorfor?
Fordi vi tragter efter, nej, vi
begærer det, der ikke er vores.
Om det så er vores indianske
brødres frodige jord.
Om det så er ære,
fortjeneste eller hævn.
Skal jeg virkelig læse hemmeligheden
i hvert et hjerte?
Jeg gør det, hvis I vil have det.
Jeg skal blotlægge jeres
hemmeligheder for Guds øjne.
Hvad I end begærer er min fjende,
siger Herren, -
- for kun jeg skal optænde jer.
Kun jeg skal fylde jer op.
Hvis I ikke adlyder mine befalinger, -
- vil min næve slå ned
på jer som en sten!
Og mit sværd vil skære jer
i blodige stykker, -
- og selv jeres minder vil
blæse i vinden i al evighed.
Gud velsigne jer alle sammen.
- Amen.
- Amen.
Arthur, lad mig præsentere dig for
en nyankommen her i menigheden.
- Fru Roger Prynne.
- Fru Roger...?
Ja. Hendes mand, en meget
berømt læge, kommer...
Pastor Dimmesdale
og jeg har allerede...
Jeg hjalp fru Prynne, da hendes
vogn sad fast inde i skoven.
Jeg kunne virkelig godt lide
Deres prædiken.
Det er sjældent, at så ung en mand
taler med sådan en stærk lidenskab.
Af en eller anden årsag følte jeg mig
særdeles inspireret i dag.
Vi hilser Dem og Deres mand
velkommen her i menigheden.
Der er du, Hester.
Hils på min ven Løbende Elg.
Han er vores lærer.
Og De vil sikkert gerne
have en forfriskning.
Underviser De også de engelske børn,
hr. Løbende Elg?
De kalder mig John eller
Johnny her i byen.
Vi gør vores bedste, men
englænderne er jo lidt tungnemme.
Tungnemme?
Johnny er lidt af en spøgefugl, men
han var vores første bedende indianer.
Min bedste ven her i kolonien.
- Arthur, det er fru...
- Vi har allerede mødt hinanden.
Undskyld mig.
Fuldstændig ligesom derhjemme.
Og alligevel aner jeg noget vildt
bag de træer derovre.
Vilde lidenskaber,
mørke og utæmmede.
Har De hilst på vores unge ven,
pastor Dimmesdale?
Ja, vi har hilst på hinanden.
Fru Prynne og jeg kom
med det samme skib.
Ham skal jeg giftes med en dag.
Nej, det skal jeg.
Ikke også, fru Prynne?
- Giftes med hvem?
- Pastor Dimmesdale, selvfølgelig.
"En kort beskrivelse
af den store og endelige dom."
"Program for kirkelig disciplin."
Kun gudelige skrifter.
- "Husmoderens manual...
...til husdyravl."
Vi har vist hilst på hinanden.
Ja, undskyld.
Jeg vidste ikke...
Jeg skulle have givet mig til kende.
- Hvad læser De?
- "Comus" af John Milton.
- Den har jeg læst.
- Har De?
Jeg går op i andet
end huslige sysler.
Jeg læser,
så *** jeg kan komme til det.
Det gør jeg også.
Jeg har læst alle bøgerne herinde.
Nogle af dem flere gange.
Selv "Husmoderens manual
til husdyravl"?
Den er yderst interessant.
Kunne De virkelig godt
lide min prædiken?
Ja, den var vældig god.
- Deres menighed ærer Dem.
- De kunne ikke lide den.
Standarden herude
er selvfølgelig ikke...
Jeg var meget bevæget af Deres
lidenskab, som jeg sagde, og...
Og?
Da Deres næve ramte Deres hånd
og skar igennem luften som et sværd, -
- spurgte jeg mig selv, -
- hvilken smerte der mon kunne ligge
bag sådan en kraftfuld talekunst.
Deres mund kender
ingen regler, fru Prynne.
Og hvis den gjorde, pastor,
hvilket formål ville det så tjene?
Jeg, som troede, at det at forstå Gud
ville blive min største udfordring.
Ja, pastor?
I morges i skoven...
- Hvorfor sagde De ikke, De var gift?
- Hvorfor sagde De ikke, De var præst?
Farvel, fru Prynne.
- Godmorgen, fru Prynne.
- Godmorgen.
Vil De have et glas cider?
Vi er vist naboer.
Kunne De lide prædikenen
i formiddags?
Så vidt jeg kunne se,
så De ud til at kunne lide den.
Jeg kunne vældig godt lide den. Jeg
synes, den unge præst var meget...
Flot?
Harriet Hibons.
- Ruth?
- Goddag.
Hils på nogle af dem, der ikke var
inviteret til guvernørens lille gilde.
- Sally Short. Fru Prynne.
- Goddag.
Jeg stod nede på dokken,
da De ankom.
Mary Rollins.
Mary bryder sig ikke om at tale.
Det er kun et halvt år siden,
hun kom tilbage fra de vilde.
Og Matona stoler ikke
på englænderne, vel, min ven?
- Fru Prynne.
- Nej tak. Jeg drikker aldrig.
Jeg kan se, De har samlet nogle fine
balsam fir, hyrdetasker og rølliker.
- De kender altså til lægeurter?
- Jeg kan Culpepper udenad.
Kan De det?
Hvilke lægeurter ville De bruge
mod slemme brandsår?
Jeg har set bregnepros
udrette mirakler, -
- men Culpepper foreslår
brombær og rød cedertræ.
Der kan man bare se.
Jeg er heldig, at min mand har
en meget stor bogsamling, -
- så jeg har kunnet uddanne mig selv.
Hvad synes De så om
vores nye Jerusalem?
Er det mådeholdent nok til Dem?
Ja, det er mådeholdent nok.
- Jeg savner at danse.
- At danse?
Da vi kom som de første,
dansede vi rundt om majstangen.
Vi festede og sang sjofle sange. Folk
var ikke bange for at være fjollede.
Vi lærte bjørnene at danse.
Nu om stunder bliver alle
mere og mere sure og anstrengte, -
- og piskestangen står dér,
hvor majstangen stod før i tiden.
Men nogle få af os har ikke glemt,
hvordan man ler, vel, min pige?
Det har været en fornøjelse
at møde jer.
Jeg er ked af det, men jeg må
hellere se at komme af sted, -
- så jeg ikke sidder fast
i vildnisset om natten.
Det lyder underligt i mine ører.
Vildnisset om natten er mit naturlige
territorium. Især når det er fuldmåne.
Prøver De at skræmme mig
med Deres heksesnak?
Overhovedet ikke, fru Prynne.
Men jeg kan se ting,
andre ikke kan se.
Det er lidt af en forbandelse, -
- men jeg kender menneskers hjerter.
Og hvad fortæller mit hjerte Dem?
De er en meget køn kvinde,
fru Prynne.
Lad den mand skælve,
som vinder en piges hånd, -
- men ikke hendes hjertes
fulde lidenskab.
Min mand har intet at frygte.
Farvel, fru Hibbons.
Farvel, fru Prynne.
Goddag, frøken Gotwick. Jeg har taget
de her med til pastor Dimmesdale.
Pastoren er optaget af sit arbejde.
Læg dem på bordet,
så skal jeg sørge for, at han får dem.
- Godmorgen, pastor Dimmesdale.
- Godmorgen, fru Prynne.
Jeg ved,
hvordan De hungrer efter nye bøger, -
- så jeg har taget nogle med til Dem
fra min mands samling.
Hvor venligt af Dem.
Værsgo.
Jeg vil gerne undskylde min ligefremme
opførsel sidste hviledag.
Jeg har før fået reprimander for
at være for åbenmundet.
Jeg skylder også Dem
en undskyldning.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg tog sådan på
vej over sådan en uskyldig kommentar.
Jeg har spekuleret over, -
- hvordan De kunne se
så dybt ind i min natur.
Måske er jeg en heks.
Jeg skal ikke opholde Dem længere.
Tak for bøgerne, fru Prynne.
Farvel.
Undskyld, mine hænder er smurt ind i blæk.
Jeg har...
...siddet bøjet over mine
oversættelser hele dagen.
- Oversættelser?
- Ja.
Jeg prøver at oversætte Bibelen -
- til det lokale,
indianske sprog, algonkin.
Sikke et ambitiøst foretagende.
Jeg har ellers hørt, at de ikke
vil rette sig efter vores bibel, -
- at krig med dem er uundgåelig.
Det mener nogle,
men de tager fejl.
Indianerne er bare blevet
født med en vis frihed.
De er ikke lette at tøjle.
Det burde ingen være.
Hvad?
De bliver ved med at smøre blæk
i ansigtet på Dem selv.
Sådan.
- Jeg håber, De kan lide bøgerne.
- Tak.
Farvel.
Farvel.
Mituba?
Det er bare et badekar,
ikke Satans legetøj.
Fru Prynne?
Pastor Dimmesdale.
- De forskrækkede mig.
- Undskyld. Det var ikke meningen.
Det var en dejlig overraskelse.
- Her er smukt.
- Ja, og skræmmende.
Ligesom Edens have må have været det.
Så uberørt.
Skriger den ikke et løfte ud om,
at alt kan begynde på ny her?
Jeg har Deres bøger med.
De kan da ikke have læst dem
alle sammen på fire dage?
Jo. Jeg har læst de fleste
af dem to gange.
- Tak.
- Selv tak.
Farvel.
Hester, jeg er ikke sådan,
som jeg ser ud til at være.
Jeg har boet her hele mit liv.
Mit mål står klart.
Men nu ville jeg sætte det hele på
spil. Mit liv, mit embede, min sjæl, -
- bare for at være alene
med dig et øjeblik.
Gud hjælpe mig,
Hester, jeg elsker dig.
Gud hjælpe mig,
jeg elsker også dig.
Åh Gud, er vi faret vild?
Nej.
Jeg har drømt om,
at du skulle fortælle mig dette.
Jeg har bedt Gud om det,
selvom jeg har frygtet det.
Var jeg i live,
før jeg så dig første gang?
Hvad skal vi gøre?
Det ved jeg ikke.
Sig noget for at gøre en ende på det,
for jeg har ikke styrken til det.
Det har jeg heller ikke.
Nej...
Vi kunne blive hængt for det her.
Jeg har bragt dig i fare, -
- og jeg må gøre en ende på det ved
at gå nu og aldrig tale til dig igen.
Så gå.
Gør, som du har lovet.
Hele den lange sommer -
- undgik fru Prynne og pastor
Dimmesdale hinanden for enhver pris.
Hun tog sjældent ind til byen,
og han søgte tilflugt i vildnisset -
- med kun indianerne og den trofaste
Johnny Sassamon som selskab.
Kolonien afholdt som sædvanlig
sin årlige valgdag -
- uden at vide, at to hjerter blandt
dem kæmpede imod en kærlighed, -
- der blev stærkere og stærkere
for hver dag, der gik.
Hvad siger han, Arthur?
Tarrantinerne har angrebet
et engelsk skib, The Intrepid.
Alle blev myrdet.
"Prynne. Doktor Roger Prynne."
Fru Prynne.
Jeg kommer som din præst.
Kom indenfor.
Indianerne har angrebet
et af vores skibe.
De siger, at alle om bord blev myrdet.
Jeg er ked af at overbringe dig
den sørgelige nyhed.
- Jeg vil lade dig sørge i fred.
- Nej.
Er du helt sikker på,
at ingen overlevede?
De siger, at tidevandet
har skyllet ligene væk.
Gud tilgive mig. Jeg har så længe
bedt om at blive sat i frihed.
Du er ikke skyld i hans død, Hester.
Gud tog din mand.
Ja, men var det
et svar på mine bønner?
Er det sådan, han hersker?
Måske.
Hvis der i hans øjne ikke
var andre muligheder for, -
- at vi kunne være sammen.
Jeg må vide, hvad loven siger.
Sørgeperioden?
Hvor længe skal man vente?
En måned? Seks måneder?
Hvor længe?
I sager, hvor dødsfaldet ikke
kan bevises med sikkerhed...
Syv år skal der gå, før vi kan
vise os sammen offentligt.
- Syv år?
- Ja.
Vær hilset, Metacomet.
Vi har været fjender.
Men nu må tarrantinerne og
wampanoagerne slå sig sammen -
- og slås mod de grådige englændere,
før de driver os ud i havet.
Så vi bringer dig denne gave ...
En engelsk medicinmand.
Lad os slå os sammen.
Hvad er dit svar?
Var indianerne onde ved dig, Mary?
Da den lille døde,
behandlede de mig rigtig godt.
Hvis jeg skal være helt ærlig, -
- så er det jer, der har været onde
ved mig, siden jeg kom hjem.
Jeg gjorde ikke noget,
jeg ikke blev tvunget til.
Bare tanken om at blive taget af
en vild giver mig kvalme.
Vidste I, at de gør det siddende
på deres heste i fuldt firspring?
- Er alt i orden, Hester?
- Ja, jeg er bare træt.
Mary har ret.
I kalder dem vilde.
Jeg kunne godt fortælle dig
et par ting om din afdøde mand, -
- før han blev gift med dig.
Dumme tøs.
Harold ville aldrig have haft noget
at gøre med en luder.
Så det tror du ikke?
Jeg har endda set en af de opblæste
præster kneppe en indianerpige -
- stående på en bibel,
så han bedre kunne kneppe hende.
Man siger jo, at de hellige skrifter
virker opløftende.
Jeg nægter at være i stue med folk,
der gør grin med Bibelen.
Hun kommer nok ikke tilbage foreløbig.
Gud ske tak og lov.
Vi kvækere mener ikke, at de hellige
skrifter er religion i sig selv, -
- men kun højtideligheden
og historien omkring den.
Jeg er enig.
For er menneskets love ikke blot
de dødeliges indbildning, -
- og vores indre ånd
den sande stemme fra himlen?
Du antyder vel ikke, at man skal
tale direkte til guddommen, Hester?
Du ved da godt, at kun velbetalte
bibelryttere kan gøre det, ikke?
Vær forsigtig, mit barn.
Ellers vil de bare snakke om dig,
ligesom de gør om mig.
Jeg ved godt, at nogle anser det
for blasfemisk at sige det her, -
- men jeg taler altså med Gud.
Det har jeg gjort,
siden jeg var lille.
Og han svarer mig.
Fru Roger Prynne.
På foranledning af guvernøren
i Massachusetts Bay-kolonien -
- skal De give møde for
menighedens ældste -
- klokken otte i morgen tidlig.
Kom til tiden.
Fru Prynne. Disse herrer
anklager Dem for kætteri.
Har De sagt, at menneskets love
blot er de dødeliges indbildning?
- Er det møderne, De kalder kætteri?
- Lysten snak om hor med vilde.
Faldne kvinder, der fortæller
blasfemiske løgne om gode borgere.
Det er, hvad der sker, når der ikke
er en uddannet mand til stede -
- til at vejlede disse kvinder
i deres uskolede sladder.
Hvis kvinders samtale er
"uskolet sladder", -
- hvorfor står der så i Bibelen, at
kvinder skal være kvinders læremestre?
Vi beder Dem om
at stoppe disse møder.
Nej, mine herrer.
Det vil jeg ikke.
Arthur, kom og sæt dig ned.
Jeg er lige kommet tilbage
fra en fisketur.
Jeg må nok hellere blive,
hvor jeg er.
- Udmærket.
- Jeg vil gerne indkalde første vidne.
- Er det nu også vigtigt?
- Ja, det er meget vigtigt.
Udmærket.
Indkald vidnet.
Frøken Gotwick.
Vær venlig at rejse Dem op.
De har røbet noget højst
foruroligende over for min kone.
Hvad betyder det, når en kvinde
kaster op om morgenen?
Og kaster op gentagne
gange om morgenen?
Jeg har kun set hende
kaste op én gang.
Ja, og?
Frøken Mortimer så hende
kaste op på markedspladsen.
Er De med barn, frue?
Svar Deres overordnede, kvindemenneske!
Bærer De et uægte barn i Deres skød?
Ja.
Hvem er faderen?
De er uskyldig sammenlignet med ham,
der gemmer sig bag dine skørter.
Vi hænger den horkarl.
Jeg vil ikke røbe navnet, hr.
Jeg skal nok fortælle Dem hans navn.
Hans navn er Lucifer.
Hans navn er begær.
Han har mange navne!
Mine herrer.
I ved udmærket godt, at der ikke
findes en lov imod graviditet.
Men der findes en imod utroskab.
Det ville kun være utroskab,
hvis hendes mand stadig var i live.
Bærer De et uægte barn i Deres skød?
De er uskyldig sammenlignet med ham,
der gemmer sig bag Deres skørter.
...fængsler hende for utroskab,
så hører møderne op.
Hvis De vidste, hvem han var, ville De
så stadig fængsle Hester Prynne?
Har hun fortalt dig navnet, Arthur?
Jeg har ikke fortalt ham noget.
Han kender intet til mit privatliv.
Han taler som min præst
for at skåne mig.
Men jeg frygter ikke jeres straf.
Jeg elsker og ærer den mand,
der er far til dette barn.
Og I kan sige, hvad I vil, men han er
den sande ægtemand i mit liv, -
- og jeg vil ikke give jer nogen
oplysninger, der kan skade ham.
De giver mig ikke noget valg, frue.
De er anholdt.
Er dette jeres nye Jerusalem?
Lad mig få et øjeblik alene med hende.
Jeg skal nok få navnet ud af hende.
Du skal nok få en chance, Arthur.
Det lover jeg.
Mine herrer. Jeg har taget alle
drøftelserne med i min betragtning, -
- og jeg har besluttet, at Arthur får
lov til at tale alene med fru Prynne.
Hester Prynne. Læg hånden
på Bibeleb, og lad os bede.
Lad os bede.
Hvorfor har du ikke fortalt mig noget?
Jeg var bange.
Jeg troede, at jeg ville abortere,
hvis jeg arbejdede hårdt nok.
Jeg må fortælle
Bellingham sandheden.
Nej. De opfatter dig som en helgen.
De hænger dig for at forråde dem.
Så må de gøre det!
Jeg kan ikke lade dig lide i mit sted.
De har ikke nogen sag imod mig.
De løslader mig snart.
Hester, jeg kender Stonehall.
Du har udfordret ham.
Han løslader dig ikke, før du kryber
til korset og tilstår dine synder.
Synes du, vi har syndet?
Det ved jeg ikke.
Det, der skete mellem os,
var en indvielse i sin egen ret.
- Har du glemt det?
- Nej, jeg har ikke glemt det!
Jeg ved,
du gerne vil fortælle sandheden.
Hver fiber i din krop ønsker det, men
du risikerer at ødelægge dig selv -
- og fornægter mig retten til
at trodse dette hykleri.
Soldat?
Hvis jeg har brug for,
at du fortæller det, -
- binder jeg dette tørklæde
fast i vinduet.
Jeg elsker dig, kvinde,
men din styrke skræmmer mig.
Jeg gør, hvad du beder mig om.
Amen.
Må Gud være med dig,
Hester Prynne.
Det er jeg sikker på,
han allerede er.
Mine herrer.
Fru Prynne har isddet i fængsel i over
fem måneder uden juridisk grundlag.
Selv i det tilbagestående Plymouth
anses denne behandling som barbarisk.
Jeg ville gerne løslade hende. Jeg
har ikke et øjebliks fred derhjemme.
Desværre har folk set os
opsøge hende uge efter uge -
- for blot at blive afvist.
Hun er ubøjelig, uden anger.
Hun er heldig, at vi ikke har ladet
hende piske offentligt.
De overrasker mig, pastor Cheever.
De ankom som en fornuftig mand.
Jeg ankom med den forventning
at finde bare en smule orden.
I stedet finder jeg ikke
andet end uregerlighed.
Hvis De ikke sætter
en stopper for denne splid, -
- har min kone og jeg besluttet os for
at tage tilbage til England -
- og at tage alle vores sognefolk med.
Hvis bare hun ville vise os
et lille tegn på anger, Arthur.
Min far ville gerne have
gjort en ende på det -
- og fortalt sandheden
om min herkomst.
Men han kunne ikke, da han var
bundet af min mors ønske.
Han tog hen for at besøge hende
hver dag, men blev afvist hver dag.
Han var altid på udkik
efter hendes tegn om, -
- at det var tid til
at fortælle sandheden.
Om Prynne havde udvist tegn på
ustabilitet før, i England, -
- er der ingen, der ved.
Men nu, da han var fri af
det puritanske samfund, -
- blev han oftere og oftere grebet
af en ånd, der var så kraftfuld, -
- at det skræmte selv indianerne.
- Han har et spøgelse i sig.
- Han vil bringe os ulykke.
Send ham hjem.
Tilgiv mig, Herre, -
- for jeg har vendt mig fra dig,
min himmelske fader. Tilgiv mig.
Herre,
bring mig tilbage til dit bryst.
Du godeste. Hvordan har de bare
kunnet lade dig ligge her, mit barn?
Jeg er så glad for, at du er her.
Seks måneder uden en eneste besøgende.
Nogle af os har været her,
men vi blev afvist.
Din slave har været her hver dag.
Hvor ofte kommer smerterne?
De er der hele tiden.
Her, tag en tår af det her.
Du siger sikkert ikke nej
til min cider denne gang.
Pastor Dimmesdale har ustandselig
prøvet at få dem til at løslade dig.
En til? Okay, min ven.
Træk vejret dybt.
Jeg er lige her. Hold mig i hånden.
Dygtig pige. Rolig, rolig.
Lad mig se.
Det ser fint ud.
Det er lige op over.
Kom så, min ven.
Nu sker det. Sæt dig op.
Dygtig pige.
Ryk lidt ned.
Sådan.
Barnet er klar til at blive født.
Nu skal der arbejdes.
Jeg troede ikke, de ville holde mig
indespærrret så længe.
Jeg skal love for,
at du har en vilje af stål.
Når man udfordrer mændene,
fører det til døden.
Okay, min ven.
Træk vejret dybt,
ned med hagem, og pres så til.
Mere og hårdere.
Dygtig pige.
Sådan.
Rolig, rolig.
Er du sikker på,
at Gud ikke straffer mig?
Selvfølgelig straffer han dig, kvinde.
Han giver dig et barn.
Forsigtig, forsigtig.
Hovedet er på vej.
Hovedet er ude!
Rolig, rolig.
Så er hun her!
Tak, Gud.
Lille Pearl.
Sæt Dem der, frue.
Værsgo, pastor.
Jeg vil bede dem om at hente
rent tøj til dig og babyen.
Jeg har gode nyheder.
Jeg har fået overtalt guvernøren.
Du bliver løsladt.
Men ifølge loven -
- skal du bringes til skafottet
og gives en reprimande.
Hester.
Lige meget hvad der bliver sagt, -
- så vær så angerfuld, som din
samvittighed tillader det.
Om ikke for min skyld,
så for barnets.
Jeg bønfalder dig om ikke
at gøre dem vredere, end de er.
Jeg er kommet for at døbe barnet.
Jeg har været lige ved at dø
over ikke at kunne se dig.
Jeg har været her hver dag.
Jeg døber dette barn...
Pearl.
Pearl.
I faderens...
...sønnens...
...og helligåndens navn.
Må Herren velsigne dig...
...holde af dig...
...og holde hånden over dig.
Amen.
At løslade denne kvinde
vil være at indbyde til, -
- at enhver kvinde trodser sin mand.
At ethvert barn trodser sine forældre.
- Hun skal da løslades.
- Hvad?
Du skal ikke sætte hende i fængsel,
du skal sætte fængslet ind i hende, -
- så hver gang nogen ser på hende, -
- vil hendes synd blive prentet
i hendes sjæl på ny.
Snedigt fundet på, min kære.
Gør plads i kongens navn.
En velsignelse af den retskafne
koloni i Massachusetts, -
- hvor synd kommer frem i lyset.
Det gøres herved vitterligt,
at fru Roger Prynne -
- er blevet beordret til at bære straf
for forbrydelserne hor og utroskab.
Hvis det senere fastslås,
at hendes mand er i live, -
- kan hun blive stillet over for
en strengere straf, -
- som vil være hængning,
indtil døden indtræffer.
Jeg beder om stilhed for
Hans Excellence, guvernøren.
Hester Prynne.
Selvom De ikke udviser nogen
beskedenhed i Deres påklædning, -
- har De stadig chancen for
at angre Deres synder.
Du skal angre, Hester.
Mener De virkelig ikke,
De har syndet, mit barn?
Jeg mener,
jeg har syndet i Deres øjne, -
- men hvem ved,
om Gud deler Deres synspunkter?
De skal ikke overskride himlens
barmhjertigheds grænser, kvinde!
Min gode hr. Dimmesdale.
De er hendes pastor.
Tal til hende
for vores alle sammens skyld.
Prøv at mildne hendes hårdhed,
hendes stædighed.
- Lyt til pastoren.
- Tal til hende, broder.
Opløft hende til
at fortælle sandheden.
Hester Prynne. De kan høre,
hvad disse gode mænd siger, -
- og De kan se, hvilken pligt,
jeg befinder mig under.
For Deres sjælefreds skyld -
- pålægger jeg Dem at sige navnet
på Deres medskyldige.
Ti ikke på grund af misforstået
medlidenhed eller ømhed for ham.
Kunne han træde ned fra piedestalen
og stå ved siden af Dem i skam, -
- ville det være bedre end at leve med
et skyldigt hjerte hele livet.
Hvad kan Deres stilhed gøre for ham -
- andet end at friste ham?
Måske endda tvinge ham til
at tilføje hykleri til synd?
Sig det.
- Hun vil ikke sige det.
- Sig nu, hvem det er!
- Hvad hedder han?
- Hvem er det?
Udmærket.
Retsbud.
Frue, hvis De ikke siger,
hvem det er, -
- skal De på deres overdel gå med
dette symbol på Deres syndige hor.
Lytter De ikke til denne advarsel,
vil De fra i dag være en paria, -
- afskåret, undgået og forhånet af
alle mænd, kvinder og børn i denne by.
Hvad venter I på?
Sæt det på.
Det er ikke et tegn på min synd,
men på jeres egen.
Uangergivne luder!
Hvad vil I?
Har jeg forandret mig så meget,
at du vil slå mig ihjel, -
- netop da jeg rejser mig fra de døde?
Roger?
Hester.
Behandlede jeg dig ikke godt?
Elskede jeg dig ikke? Satte jeg dig
ikke højere end alle andre kvinder?
Er du ikke bundet til mig
af et helligt løfte?
Eller har dette nye land
gjort dig til en hedning?
Red vores seng, min kone.
Bed for dine synder,
Hester Prynne.
Bed Herren om at tilgive dit fordærv.
Bed,
og jeg skal vaske dig hvid som sne.
Hvid som sne.
Arthur!
- Hester!
- Gudskelov, at du er her.
Hvorfor løber du denne risiko?
Jeg var nødt til at advare dig.
Min mand... han er i live.
Du godeste.
I live?
Så bliver vi helt sikkert hængt.
Hvorfor skulle din mand dukke op nu,
hvis han ikke var Guds sendebud, -
- sendt hertil for at straffe os?
Du er nødt til at tage herfra uden os.
Jeg kan ikke bære at se dig fanget her
for evigt under hans årvågne blik.
Jeg kan ikke tage af sted. Jeg er nødt
til at blive og passe på dig og Pearl.
Nej, du kender ham ikke.
Han venter bare på,
at vi afslører os selv -
- ved det mindste blik
eller den simpleste mimik.
Du er nødt til at tage af sted.
Det er Guds straf, -
- fordi vi prøvede
at undslippe hans vilje.
Jeg forlader dig ikke, Hester.
Gud våger over dig, -
- og det gør jeg også.
Giv Pearl et kys fra mig hver aften.
Det er let at se
hendes mors træk hos hende.
Er det virkelig ikke muligt
for filosofferne -
- at analysere hendes natur og
derudfra gætte på, hvem faderen er?
Hvad forventer du?
Jeg forventer ikke, at dit hjerte
vender hurtigt tilbage til mig.
Men jeg håber igen en dag at få
en plads i dit hjertes inderste kamre.
Kærligheden har tvunget mig til
at åbne mit hjerte for en anden.
Var din mund,
kvindemenneske!
Er det denne indbildte elsker,
der lægger dig disse ord i munden?
Hvor er han? Er hans kys
stadig vådt på dine læber, -
- på dit bryst?
Jeg forlanger at vide det!
Hvis jeg kunne klare seks måneder
i fængsel uden at røbe noget, -
- hvorfor skulle jeg så røbe noget nu?
Jeg er blevet stærk
af disse prøvelser, -
- og jeg er ikke længere det barn,
du giftede dig med.
Hvorfor giver du dig ikke til kende
og får mig firstødt en gang for alle?
Jeg ønsker ikke hævn over dig,
mit barn, -
- men over den mand,
der har gjort os begge uret.
Han bærer ikke noget vanærende
bogstav på sine klæder, -
- men jeg vil kunne læse det
på hans hjerte.
Hvis du fortæller ham
min sande identitet, -
- vil I begge blive hængt.
Og hvis I er dumme nok til at forsøge
at flygte, vil I let blive fundet.
Leet!
Jeg har lært tålmodighed af de vilde,
Hester Prynne.
Tak, frøken Gotwick.
Pastor Dimmesdale, lad mig præsentere
vores nyeste pensionær:
- Doktor Chilling...
- Chillingworth.
- Chillingworth.
- Ja.
- Goddag, pastor.
- Goddag, hr.
Hvad bringer Dem til vores koloni,
doktor?
Jeg er læge, min herre.
Det vil rense kolonien for onder.
Har jeg sagt noget besynderligt?
Nej.
Jeg er bare forbløffet.
Vi har bedt Gud om
at sende en dygtig læge.
Jeg kan se, De er ved at oversætte
Bibelen til algonkin.
Det er et vanskeligt sprog
at beherske.
Sig til, hvis jeg kan hjælpe, pastor.
Jeg taler algonkin ganske flydende.
- Flydende?
- Ja.
Jeg har været i fangenskab
hos tarrantinerne.
Når jeg ikke talte ordentligt,
blev jeg pisket, -
- så jeg lærte temmelig hurtigt.
Hvordan blev De taget til fange?
Jeg arbejdede på min gård i Virginia.
De kom...
De slog min kone,
Eleanor, må hun hvile i fred, -
- og vores lille søn ihjel
og solgte mig til fangenskab.
Det er et under, at De ikke er fyldt
med bitterhed og fortvivlelse.
Nej nej. Sandheden er,
at jeg står i gæld til indianerne.
Nogle siger, at de er vilde,
men jeg mener, at ægte vildskab -
- findes andetsteds.
Fru Roger Prynne?
Fru Prynne.
Gør din pligt, dreng.
Og hvad er din pligt, dreng?
At følge efter dem
på hvert et offentligt sted, frue.
Så skaber de i det mindste
en sti til mig.
- Luder!
- Gud vil straffe dig, din synder!
Jesabel!
- Du er ikke velkommen her!
- Forsvind, Hester Prynne.
Tre stykker sæbe, tak.
Selvom min far ikke bar noget
synligt mærke på sin skam, -
- bar han sit eget flammende
bogstav på sin sjæls bryst.
Smerten ved deres adskillelse
må have påvirket os alle, -
- for jeg var virkelig
et besværligt barn.
Min far længtes efter min mor -
- og forsøgte at udfylde ensomheden
i vildnisset sammen med Johnny -
- i deres kamp for
at holde liv i deres drøm:
At bygge bro mellem
englænderne og indianerne.
Johnny,
hvorfor er de så tæt på byen?
De siger,
at vores folk er faldet i søvn, -
- så de må holde sig vågne
for os alle sammen.
Jeg er bekymret, Arthur.
Er der en krig på vej?
Det store eksperiment virker ikke,
vel?
Han har ret.
Udbryder der krig, hvordan forhindrer
vi så vores bedende indianere i -
- at gøre oprør og skære halsen
over på os, mens vi sover?
Tillid, Thomas.
Tillid.
Jeg ved,
hvad der ville afholde dem fra det.
Arthurs venskab med Johnny Sassamon.
Johnny ville aldrig forråde Arthur.
Han forguder ham.
- Som Peter forgudede Jesus.
- Mine herrer. Doktor.
Hvis der udbryder en rigtig krig,
så må Gud hjælpe os.
For det overlever
hverken vi eller de vilde.
Jeg kan forstå, at guvernøren har
mindre tilovers for tegn end jer, -
- hans gudfrygtige rådgivere.
Det er ikke altid let.
Det samme skete
underligt nok i Virginia.
Før angrebet var der tegn,
der ikke blev taget notits af.
Hvilke tegn?
Den strenge vinter.
Den fejlslagne høst.
Alt for mange kvækere
og udlændinge i byen.
Nogle mindre elementer
af hekseri og så videre.
Præcis.
Vores første tegn var den sag med
Hester Prynne og kvindemøderne.
Og derefter den strenge vinter,
den fejlslagne høst.
Ser De, min herre, -
- min kollega har hele tiden været
bange for, at sagen om fru Prynne -
- involverede hekseri.
Hvorfor har De så ikke truffet
de fornødne forholdsregler -
- for at rense kolonien?
Hvilke forholdsregler taler De om,
min herre?
Har De afhørt de kvinder,
der var tilstede ved møderne?
Har De udspurgt jordemoderen eller
undersøgt barnet for heksemærker?
Barnet er ubesmittet... for nu.
Frue, De får lov til
at beholde Deres barn for nu, -
- men De må forsikre os om, at
De vil opdrage det i den kristne tro.
Så så.
Jeg har været venlig ved dig i dag,
men sådan vil det ikke altid være.
For jeg bliver mere og mere
ulykkelig for hver dag, der går.
Jeg længes så meget efter dig,
at jeg er bange for, -
- at jeg kommer til at ødelægge hele
vores verden for at vinde dig tilbage.
Fortæl nu gamle Harriet,
hvad der går dig på.
Jeg havde aldrig forestillet mig, -
- hvor grusom og udspekuleret
deres straf kunne være.
Stonehall og Cheever stopper mig
på gaden for at præ*** for mig.
Folk peger fingre ad mig
og råber efter mig.
Selv børnene.
Og den rædsomme dreng med trommen,
der følger efter mig alle vegne.
Måske var det hele forgæves.
Jeg spekulerer på, om et liv som
kvinde overhovedet er værd at leve.
Selv for de lykkeligste kvinder.
Fat mod, mit barn. Du ved i det
mindste, hvad det vil sige at elske.
Men hvad, hvis jeg har gengældt
den kærlighed ved at ødelægge ham?
Hvad, hvis... alt, jeg har troet
så brændende på, er løgn?
Tåbeligt og egoistisk.
Prynnes grusomme straf
begyndte at kunne mærkes.
Årstiderne skiftede.
Afstanden imellem dem
var uoverstigelig.
Min mor løb den frygtelige risiko
at skrive til min far -
- og minde ham om
at holde fast i deres kærlighed -
- og forholde sig tavs,
da hun vidste, -
- at Prynnes tilstedeværelse
forårsagede en indre smerte, -
- der truede selve min fars sjæl.
Prynnes hævngerrighed begyndte
at blive selvforstærkende, -
- så han hungrede efter mere.
Godmorgen, Mituba.
Sikke en dejlig dag
at være ude at ride på.
Stakkels Mituba.
Du er kendt for din loyalitet mod
din frue, og nu kan jeg se hvorfor.
Var din tørre frokost en besked
fra hendes elsker?
Jeg kunne godt arrestere dig
som medskyldig i utroskab -
- og stille dig for
menighedens ældste til afhøring.
Og eftersom du er slave,
ville de sikkert piske dig ihjel.
Tag det nu roligt.
Jeg vil bare gerne hjælpe den,
vi begge to elsker, -
- med at frigøre hende
fra djævelens greb.
Du gode Gud.
Han fik dig til at tage alt
tøjet af for øjnene af ham.
Fuldstændig nøgen!
Var der en tilstedeværelse i værelset?
Tænk dig om! Han kan være kommet
i en af sine mange forklædninger.
Kom han som en fugl?
En solsort?
Var det en sort fugl?
Jeg kan mærke
Lucifers tilstedeværelse!
Red dig selv, barn,
før det er for sent.
Så er det nok, de herrer!
Så er det nok.
Tag hjem, Mituba.
Du har været til stor hjælp.
Hils din frue fra os.
Tag hjem.
Så er der altså en ondskab
at fjerne her.
Men hvilket vidne vil
en slave være i retten?
Fuglen er tydeligvis Harriet Hibbons.
Hvad er der, Pearl?
Tilgiv mig, -
- men jeg kunne ikke komme i tanke
om andre steder at gemme mig.
Landeværnet...
De brød ind i mit hus
og leder efter mig i skoven.
Jeg er blevet erklæret heks.
Du godeste.
- Gør holdt her.
- Javel.
Hvad er meningen?
Træd til side, kvindemenneske.
Vi ved, at heksen er derinde.
Der er ingen herinde ud over
mig selv, mit barn og Mituba.
Så medmindre De har
en dommerkendelse, så forsvind.
- Pastor Dimmesdale.
- Hvad sker der, hr. Major?
Det lader til, at vi har trængt
en heks op i en krog.
Her... i Hester Prynnes hus.
Hvis der er en heks indenfor,
hr. Major, -
- er jeg sikker på,
jeg nok skal finde hende.
I orden.
Foran og bagved.
En mand ved døren.
Pearl er blevet stor.
Hun er en rigtig lille spilopmager.
Egenrådig.
Du godeste, Hester.
Det er så lang tid siden.
Du er blevet tynd.
Skjuler du nogen, Hester?
Hvorfor...
Hvorfor risikerer du at gøre
menighedens ældste endnu vredere?
Fordi fru Hibbons ikke er en heks.
Hun siger bare sin mening.
Hvis hun er uskyldig,
kan jeg forsikre dig om, -
- at der ikke vil ske hende noget.
Arthur, efter alt det,
der er sket, -
- hvordan kan du så stole på
disse ubøjelige mænd?
Kan du da ikke se,
hvad der er ved at ske?
I sidste måned indkaldte de
Sally Short til afhøring.
De beholdt hende i to dage.
I sidste uge var det Mary Rollins.
De afhørte dem bare.
Hvad er der galt i det?
De havde ikke gjort noget!
Kan du ikke se, at det er en del
af en større ondsindethed?
- Hvad er der sket med dig?
- For fanden da, kvinde!
Hvad vil du have? Jeg har opgivet alt,
hvad jeg finder helligt.
Jeg er i helvede!
I fjendens øjne, din mand,
som overvåger mig nat og dag.
I alle sognefolkenes øjne, som kommer
til mig for at lette deres hjerte.
Jeg er besmittet, kvinde!
Jeg lever på en løgn!
Det er dem, der er besmittede.
Det er dem, der lever på en løgn.
Men du lader dem ødelægge alt,
hvad der er godt i dig.
Hvad er der sket med den mand,
jeg elsker? Findes han ikke mere?
Vores kærlighed var dårskab.
Den stemme, vi hørte, er vi med rette
blevet straffet for at lytte til.
Hvad er jeg blevet til?
At have forrådt den eneste person,
der havde udvist hende venlighed...
Hvad kunne føles værre end det?
Stakkels stumme Mituba.
Da Prynne indkaldte hende, -
- ønskede hun kun at råde bod på den
skade, hun havde påført sin frue.
Ro i salen!
Ro, siger jeg. Ro!
Morer disse anklager Dem, frue?
Skulle jeg da tage dem alvorligt?
En samling voksne mænd, -
- der nysgerrigt undersøger
mine ædlere dele for heksemærker.
- Slaven Mituba...
- Ro, siger jeg!
Jeg er bange for, at vores vidne,
slaven Mituba, er blevet fundet død.
Der ser De, hr. Guvernør!
Jeg sagde jo, hun er en heks.
- Fru Hibbons er en heks!
- Hun er en heks!
Er I da gået fuldstændig fra
forstanden? Der er intet hekseri her.
Det er mord!
- Vagter, spær denne kvinde inde.
- Hæng den heks!
Satan udøver ikke indflydelse
her blandt kvinderne.
Men hvis han er her, så udøver han
måske indflydelse her blandt jer mænd.
Hør Satan tale!
Hr. Guvernør? Hr. Guvernør?
Hr. Guvernør?
Jeg vil gerne fremlægge bevis.
Som I ved, var fru Hibbons jordemoder,
da fru Prynnes baby Pearl blev født.
- Søde Pearl.
- Skiderik!
- Nej!
- Jo.
Jeg ville ønske, du var min.
Stakkels, faderløse barn.
Skal jeg lære dig en leg?
Du skal bare gøre det samme som mig.
Hvis jeg klemmer min næse,
gør du det også. Meget fint.
Hvis jeg hiver min bluse op
og viser dig min mavse, -
- så viser du mig også din mavse.
*** blusen op.
Se. Et heksemærke!
Se Djævlens eget barn!
Djævlens eget barn!
Satan gemmer sig i dette barn!
- Djævlens eget barn!
- Nej!
Giv mig det barn!
Hæng hende!
Hibbons er uskyldig. Vi kan ikke
lade en uskyldig kvinde hænge!
Uskyldig? Siden første gang
vi talte om fru Prynne, -
- er alt, hvad vi har drømt om og
slidt for i Guds navn, blevet truet.
- Hr...
- Jeg har hørt rigeligt.
Hørte du ikke efter derinde?
Splittelse, skænderi, uenighed.
Det er Satans værk!
Byen var i oprør.
Min far risikerede
et sidste møde med min mor.
Han var overbevist om,
at hvis de hængte Harriet, -
- ville der ikke gå lang tid før min
mor og jeg ville blive pågrebet -
- og hængt.
Jeg var nødt til at sige noget.
Jeg kunne ikke holde mig tilbage.
Fanden tage din mand, Hester.
Du og Pearl må gemme jer. I aften.
Det kan jeg ikke.
Jeg kan ikke flygte.
Hvad er det, du siger?
Tilgiv mig.
Uanset hvad der sker, så lov mig,
at du altid vil tage dig af Pearl.
Du altforbarmende.
Hvor langt har du tænkt dig at gå?
Så langt som min styrke kan bære mig.
Hvis Harriet skal hænges,
må jeg også hænges.
Jeg vil bede de andre kvinder om
at stå sammen med os.
De kan ikke hænge os alle sammen.
Hester,
får vi da aldrig et liv sammen?
Jeg elsker dig.
Gud hjælpe mig, jeg elsker dig
og vil altid gøre det.
Jeg vil også altid elske dig.
Kære Gud, vi har stået nøgne
for dine øjne engang, -
- og nu står vi nøgne igen
for dine øjne som en familie.
Gud,
du har givet mig dette i gave, -
- og jeg vil ikke opgive det!
Ikke så længe jeg stadig har styrken!
Arthur?
Arthur?
Arthur?
Godaften, fru Prynne.
- Venter De en anden?
- Nej, jeg...
Kaldte De ikke på Arthur? Den eneste
Arthur, jeg kender, er Dimmesdale.
De må have misforstået mig.
Jeg sagde...
Jeg burde have gættet det
for længe siden.
Din frække tøs.
Så du bollede vores præst?
Sikke en godbid,
jeg skal til at smage på!
Op med dig.
Hvad gjorde han ved dig?
Suttede han dig på brysterne?
Slikkede han dig?
Hvor slikkede han dig, Hester?
Vis mig det!
Hvor har jeg længe villet kneppe dig!
Alle de nætter,
jeg har drømt om dig.
Du hjemsøgte mig,
mens du lå i med en anden!
- Fanden tage dig, din heks!
- Forsvind!
Knap bukserne, og forsvind!
Din skiderik, forsvind!
Jeg vil nyde at se dig
og din præst blive hængt!
Åben døren, doktor.
Der er noget,
vi må tale om øjeblikkeligt.
Så, Arthur Dimmesdale.
Han er blevet myrdet!
Tilkald landeværnet!
Tilkald vagterne!
Det er et tegn!
Herren har sendt os et tegn!
- Hent de bedende indianere.
- Lås dem inde!
Vi er kommet på afveje!
Se, hvordan han straffer os!
Det er Brewster!
De vilde har dræbt ham!
Min søn!
De hedninge har skåret ham
i småstykker!
Lås de bedendee Indianere inde,
før de slår os ihjel, når vi sover!
- Hent de bedende indianere!
- Ind i jeres aflukke!
Få de bedende indianere
ind i aflukket. Ind med jer.
Hvad har vi gjort? Hvorfor lukker I
os inde? Vi er loyale over for jer!
Åben våbenkammeret!
Fru Prynne, -
- på foranledning af guvernøren
i Massachusetts Bay-kolonien -
- arresteres De hermed for kætteri...
Stop! Det var en af os,
der slog Brewster ihjel.
Det var en af os!
Jeg kan bevise det!
Skiderik!
Johnny, løb hen til
Metacomets sted ved floden!
Sig til ham, at han skal komme
og redde sine folk! Løb!
Her kommer heksene.
Åben cellerne.
- Det er lige meget med barnet.
- Pearl?
- Ind med dig, kvinde.
- Vær ikke bekymret, fru Prynne.
Jeg skal nok opdrage hende til
at frygte Herren.
Åbn døren, din morder!
Det er Guds vilje,
at de skal hænges!
- Der er intet hekseri her.
- Hæng hende!
Hvis vi hænger disse kvinder, -
- hvad er der så sket med os?
Hvordan kan vi dømme på Guds vegne?
Jeg elsker denne kvinde.
Jeg er far til hendes barn, -
- og i Guds øjne er jeg hendes mand.
Hvis der er nogen,
der skal hænges -
- for at slukke jeres vrede
og jeres frygt...
...så hæng mig!
Hæng ham! Hæng ham!
Skiderikker!
- Hvor er Pearl?
- Sammen med frøken Gotwick.
Hester!
- Hvor er mit barn?
- Hun er i mødehuset.
I er frie! Tag tilbage til Metacomet.
Tag tilbage til skoven.
Bellingham vil gøre hvad som helst for
at skjule dette vanvid for England.
Han har lovet mig
at fjerne bogstavet -
- og give dig
en offentlig undskyldning.
Sikke tæt, de er på hinanden,
kærlighed og had.
Vi er ikke mindre bundet
af det ene end af det andet.
Hvil i fred, Roger Prynne.
Dette bogstav har tjent et formål.
Dog ikke det, de havde i sinde.
Hvorfor skulle jeg blive her?
For at blive accepteret af dem?
For at blive tæmmet af dem?
- Den perfekte verden eksisterer ikke.
- Nej, ikke den perfekte.
Men vi kom hertil for at skabe en ny.
Og for Pearls skyld -
- er jeg nødt til at gøre dét.
Hester?
Hester!
- Se på mig.
- Så kanjeg ikke tage af sted.
Så tag af sted.
Trods vildnisset.
Men Hester, -
- i himlens navn, jeg lader dig
ikke tage af sted uden mig.
De kigger på os.
I det fjerne Carolina -
- fandt mine forældre endelig
en del af den lykke, -
- der var blevet dem nægtet
så længe.
Min far døde,
førjeg blev teenager.
Nogle siger, det var en straf.
Min mor blev aldrig gift igen
eller kom til at elske en anden.
Nogle siger, at dét var en straf.
Men sådan opfatter jeg det ikke.
Mine forældre følte en helt særlig
kærlighed for hinanden.
Jeg ved, at ånden fra den kærlighed
lever inden i mig -
- og vil leve inden i
mine børn for evigt.
Hvem kan afgøre,
hvad der er en synd i Guds øjne?