Tip:
Highlight text to annotate it
X
Endelig var krigene forbi.
Arthur, kongen af Camelot, -
- havde viet sit liv
til at opbygge et land i fred.
Men freden skulle ikke vare ved.
Arthurs ridder, prins Malagant, -
- havde længe været misundelig
på kongens storhed.
Nu fandt han en grund til strid og
forlod Camelot med had i sit hjerte.
Så landet blev atter delt mellem de.
Der samledes om prins Malagant, -
- og de,
der forblev tro mod kongen.
Så var der vandringsmanden
Lancelot. -
- der aldrig havde drømt
om fred eller ridderskab.
Det var strenge tider.
Man tjente til føden på bedste vis.
Lancelot havde altid været dygtig
med et sværd...
Godt.
Vil du vide. Hvordan man vinder?
Vær den eneste.
Der er i besiddelse af et sværd.
Pærelet.
Bifald! Han kæmpede bravt.
Flot klaret.
Vinderen tager det hele.
En udfordrer mere, så rejser jeg.
Én gang møder man en stridsmand
så frygtløs, at ingen kan røre ham.
Mens I venter på ham,
kan I øve jer på mig.
Så sikkert som solen stiger op,
er der en, der er dygtigere end mig.
Han er måske her.
Ja!
Det er måske dig.
- Han ser stærk ud. Er han god?
- Lad det komme an på en prøve!
Gør ham ikke fortræd. Mark.
Så du hedder Mark?
Jeg hedder Lancelot.
- Er du klar?
- Jeg er klar.
Du behøver ikke at slå mig ihjel.
- Holder du godt fast i sværdet?
- Tænk ikke på det.
Må jeg give dig et godt råd?
Tab ikke dit sværd.
Er det dit sværd?
Giv ham et bifald!
- Flot. Mark.
- Hvordan bar du dig ad?
- Var det et kneb?
- Nej, sådan kæmper jeg.
Kunne jeg gøre det?
Fortæl mig det. Jeg kan lære det.
Aflæs din modstander.
Så du ved, hvad han vil gøre.
- Det kan jeg sagtens.
- Og vent på det afgørende øjeblik.
- Det kan jeg også.
- Og du kan ikke have dit liv kært.
Hurtigt. Skynd jer ind!
Dørene. Luk dørene!
Hvor er far?
Brænd den ned.
Vi bliver brændt levende.
Hent noget vand.
- Nej, vent, til de er væk.
- Så er vi døde.
Malagant.
I aftes krydsede jeres mænd grænsen
og myrdede tre af mine mænd.
Derfor har jeg ødelagt landsbyen.
Området har længe været lovløst.
I skal vide, at jeg er loven nu!
Kom nu.
Dér er hun.
Pas på hunden!
- Kom, milady.
- Vent lige lidt.
- Milady...
- Vi er snart færdige.
Der har været endnu et angreb.
En landsby er blevet brændt ned.
Tag min plads, Anne. Tak, Jacob.
- Er det Malagant igen?
- Nogle af dem slap væk. De er her.
- Bliver der sørget for dem?
- De ville tale med Dem først.
Nej, lad endelig være.
I har haft en anstrengende rejse.
Vi vidste ikke.
Hvem vi ellers skulle komme til.
De siger, at vi krydsede grænsen.
Ja, det er det pure opspind. Han
vil skræmme os til underkastelse.
- Giv ikke efter. Vi vil kæmpe.
- Jeg er ikke så eftergivende.
Jacob.
Giv de gode folk mad og drikke.
Når I har hvilet jer, vil vi bede
for jeres landsby og for Leonesse.
- Gud være med eder.
- I lige måde. Gå nu blot.
- Det er tredje landsby på en uge.
- Vil han ødelægge hele verden?
- Han vil have traktaten vedtaget.
- Han tror, ingen vil bekrige ham.
Hvis prins Malagant ikke får det,
han vil have, kan han selv tage det.
Oswald...
du siger ikke noget.
- Du ved, hvad jeg mener, mit barn.
- Ja, det gør jeg vel.
- Prins Malagant må have et svar.
- Ja. Jeg beslutter mig i dag.
I kan gå nu.
Du kan blive. Oswald.
- Jeg havde håbet på mere tid.
- Du finder svaret i dit hjerte.
Jeg ved, hvad jeg vil.
Jeg vil giftes.
Og jeg vil leve og dø i Leonesse.
Men jeg kan ikke få alt,
jeg ønsker mig.
Tilgiv mig, mit barn, men Arthur
af Camelot har tilbudt dig sin hånd.
Ja. Du har ret...
Ikke mere snak om det. Lad det ske.
- Accepterer vi tilbudet?
- Jeg ægter Arthur af Camelot.
Kære barn. Jeg var så stolt
over at holde dig, da du var spæd.
Jeg bliver endnu mere stolt
over at se dig viet.
Stakkels Arthur. Den eneste medgift,
jeg giver ham, er et land i fare.
- Men jeg vil elske ham.
- Det burde du også.
Jeg ville aldrig kunne ægte en mand,
jeg ikke elsker.
Arthur udøver sin magt
så forsigtigt.
Han har så blide øjne.
Jeg har aldrig kendt hans mage.
Hvordan kunne jeg
elske nogen højere?
Holdt!
Det kan være et bagholdsangreb.
Kig imellem træerne!
Beskyt vognen.
Bliv i geleddet.
Vent! Vent!
Nu!
Følg efter dem!
Der sker ikke noget.
De trækker sig tilbage.
Vent!
Pas på!
Vi er nødt til at hoppe ud.
Kom. Elise.
Rul rundt, når du rammer jorden.
Kom. Petronella.
Du er nødt til det.
Skynd dig.
Red dig selv.
Det er mig, de er efter.
Hun har gemt sig i buskadset.
Hun kan ikke være langt væk.
Dér!
Rør dig ikke.
- Hvem er du?
- Hvem bryder sig om det?
Slå ham ihjel!
- Hvad er der?
- De var tre.
Hold vejret.
Du der... smid sværdet.
- Ja, ja. Må jeg få hende bagefter?
- Var du ude efter hende?
Selvfølgelig.
Har du måske set noget smukkere?
- Det ved jeg ikke.
- Du begærer hende da.
Hendes bløde hud. Søde læber...
en ung, fast krop.
- Jeg har mine ordrer.
- Hvem får det at vide?
- Jeg skulle føre hende tilbage.
- Vi kan skiftes til at holde hende.
- Det går hurtigt.
- Jeg vil ikke have ballade.
Hende der råber ikke op.
Hun har selv lyst.
- Hvad laver hun?
- Kig selv efter. Vend hende om.
Kig hende i øjnene.
Se, hvad hun har til dig.
Hej, smukke.
Hvad har du til mig?
Kom.
Kom nu.
Lad os komme væk.
Hvorfor satte du livet på spil?
De kunne have slået dig ihjel.
Jeg er ikke så let at få has på.
Ved du, hvem jeg er?
Guinevere. Jeg er lady af Leonesse.
Hvad siger du så? Er det ikke en rar
fornemmelse at have reddet en lady?
- Om du så var malkepige...
- Hun ville ikke kunne belønne dig.
Hvis hun var lige så køn som dig,
kunne hun give mig belønning nok.
- Hvad har jeg gjort?
- Fornærmet mig.
Nu har jeg fornærmet dig.
Hvor vover du
at behandle mig sligt?
Du ved vel ikke bedre.
Du har været til stor hjælp,
så jeg vil glemme den lille episode.
- Hvad vej skal vi?
- Jeg har aldrig været her før.
- Hvordan ved du så, hvor vejen er?
- Det er rent gætværk.
Kan du se de fugle?
De leder efter dyr,
der er blevet knust under vognene.
- Angående den her belønning...
- Min tjener vil betale dig.
- Jeg vil ikke have penge.
- Jeg er på vej til mit bryllup.
Så er du altså ikke gift.
Det vil sige, at du er fri.
- Jeg har givet mit løfte.
- Jeg vil ikke have et løfte.
- Jeg vil have dig.
- Jeg er ikke til fals, sire.
Hvorfor ikke? Hvis du vil have mig?
- Du må imponere tjenestepigerne.
- Jeg ved, når kvinder begærer mig.
- Jeg kan se det i deres øjne.
- Ikke i mine øjne.
- Du er bange, ikke sandt?
- Jeg har intet at skjule.
Så kig på mig.
Hvis du er en mand af ære.
Så lov mig aldrig at gøre det igen.
Jeg ved intet om ære.
Men jeg vil ikke kysse dig igen,
før du beder mig om det.
Og det vil jeg aldrig gøre.
- Hvornår skal du giftes?
- Midsommerdag.
Før daggry midsommerdag
vil du bede mig kysse dig.
- Forlader du mig nu også?
- Vejen går der.
Og det er din modige eskorte,
formoder jeg.
- Kære barn... Gudskelov.
- Er mine terner i sikkerhed?
- Blev De forfulgt?
- Nej.
Nej, der er ikke nogen.
Dit ny land venter på dig.
- Hvis der sker noget derhjemme...
- Så sender jeg bud. Bare rolig.
Send Jacob. Jeg vil have det
at vide med det samme. Lov mig det.
Jeg lover.
Jeg lover.
Lady Guinevere af Leonesse.
Velkommen til Camelot.
Godt. Du er i sikkerhed.
Intet skal true dig igen.
Min herres venlighed er en ære.
Dit komme bringer mig en lykke,
jeg ikke havde turdet håbe på.
Hav ikke så høje tanker om mig,
så bliver han skuffet.
Har du det også sådan?
Så lad os tage hinanden, som vi er.
Leonesse vil vide. Om du er fremme.
John overbringer dit budskab.
Du opfylder mine usagte ønsker.
Fortæl mit folk, at jeg er ankommet
i god behold til mit ny land.
Fortæl dem, at jeg havde
tårer i øjnene af glæde.
En sand dronning allerede.
- Hvad skete der?
- Det var et baghold, sire.
- Malagant?
- Det må det have været.
- Var lady Guinevere i fare?
- Det var vi alle.
Der var to uafhængige styrker.
- Lady Guinevere var i fare, ja.
- Var I ikke forberedt anden gang?
De mistede så mange mænd, sire.
Tænk at lade en styrke stå og se på.
Malagant bryder sig ikke om,
hvor mange han mister.
- Jeg skal ikke skuffe Dem igen.
- Vi ved begge, at ingen er fejlfri.
- Men jeg må have alt at vide.
- Ja. Sire.
Kom.
Som dreng klatrede jeg herop
og så det, der skulle blive min by.
Jeg kaldte det Camelot.
- Det er foruroligende smukt.
- Hvorfor siger du det?
Jeg er opdraget
til ikke at stole på skønhed.
"Skønhed forgår",
sagde min far altid.
Ja, men jeg husker,
hvordan han så på dig. Han sagde:
"Synes alle fædre,
at deres døtre er så smukke?"
Det sagde han aldrig til mig.
Camelot.
Så. Dygtig pige.
Tak.
Du sparede mig for en ridetur.
Gud vide. Hvornår den var standset.
- Det er en fin hest.
- Ja, den er en dronning værdig.
- Jeg er Peter, kongens staldkarl.
- Lancelot. Hvilken konge?
Kongen. Arthur af Camelot.
Skønheden er en gave til hans brud.
Mange svor, at han aldrig ville
gifte sig, men jeg vidste bedre.
Han ventede blot på den rette.
Som vi alle sammen gør.
Der bliver fest i byen i dag.
Kom! Festen er begyndt.
Løb spidsrod og hils på kongen.
Hvem dernede er modig som en løve?
Vær den første, der når igennem, -
- og kom herop
og drik et krus øl med kong Arthur.
Kom herop
og få en beskyttelsesdragt på.
Hvad med jer, drenge?
Bak denne modige, unge mand op.
Løb spidsrod
og hils på vor skønne dronning.
Vil De skænke sejrherren et kys,
milady?
Hvad siger I så? I kan vinde
et kys fra lady Guinevere, -
- vores kommende dronning.
Hvem melder sig?
Nej, dit fjols.
Du skal have beskyttelsesdragt på.
Kom herned.
Du slår dig selv ihjel!
Kom så!
Ja!
Kys! Kys! Kys!
- Usædvanligt. Hvad hedder du?
- Lancelot.
Lancelot.
Det navn glemmer vi ikke.
Din præmie...
- Bed mig om det.
- Nej.
Bed mig.
Aldrig i livet.
Jeg tør ikke kysse så fager en dame.
Jeg har kun ét hjerte at miste.
Kom.
Flot gjort.
- Har du løbet spidsrod før?
- Nej.
- Hvordan bar du dig så ad?
- Man kan se. Hvor faren lurer.
Det er alle ikke enige i.
Du er den første, der har gjort det.
Måske fik frygt dem til at retirere.
- Men du var ikke frygtsom?
- Nej, jeg har intet at tabe.
Intet hjem eller familie?
Ingen profession?
- Mit sværd giver mig til føden.
- Så du kæmper for penge?
Du fik ikke betaling
for at løbe spidsrod.
Jeg vidste, jeg kunne gøre det.
Du er en usædvanlig mand, Lancelot.
Jeg har aldrig set en tilsvarende
udfoldelse af mod. -
- frækhed, ynde... og dumhed.
Kom.
Vi mener. At ethvert liv
er dyrebart. Selv en fremmeds.
Hvis du skal dø, så tjen en sag
vigtigere end dig selv.
Eller bedre endnu.
Lev og tjen din herre.
- Det runde bord...
- Ja.
Her mødes Camelots rådsforsamling.
Der er ingen bordende,
alle er jævnbyrdige. Selv kongen.
"Tjenende hinanden bliver vi fri."
Det motto er Camelots hjerte.
Ikke disse sten, bjælker,
tårne og paladser.
Brænd det hele.
Camelot vil leve videre.
For Camelot lever inden i os.
Det er en overbevisning.
Det spiller ingen rolle.
- Jeg inviterer dig til at blive.
- Tak. Men jeg drager snart videre.
- Hvorhen?
- Jeg lader tilfældet råde.
Så du tror.
At det, du gør, er tilfældigt?
- Ja.
- For enden af gangen er to døre.
- Hvordan vælger du?
- Det er tilfældigt.
Bare tilfældet vælger døren til
venstre. Det er den eneste vej ud.
Lancelot.
Blot en strøtanke...
En mand, der intet frygter,
har intet kært.
Hvis du intet har kært.
Hvad glædes du så ved?
Jeg kan tage fejl.
Vis os dens gang, Peter.
- Den er din.
- Den er smuk.
Peter mener ikke.
Den sømmer sig for en dame.
- Jeg ville selv have valgt den.
- Det ved jeg.
- Hvordan ved du det?
- Husker du den vår, vi var på jagt?
- Du var frygtløs.
- Min far kaldte mig letsindig.
Han var altid sparsom med ros.
Kom.
- Vi er næsten alene her.
- Vil du røbe nogle hemmeligheder?
Nej, jeg har ingen hemmeligheder.
Men jeg vil stille dig et spørgsmål.
Vil du gifte dig med mig?
Du behøver ikke at ægte mig,
fordi din far ønskede det.
Camelot vil beskytte Leonesse
uanset hvad.
Tak.
Du aner ikke, hvor meget
det betyder for mig at høre det.
Vil du så løses fra forlovelsen?
Nej. Jeg vil giftes med dig.
Ikke din krone. Din hær
eller din gyldne by, men dig.
- Mig?
- Ja. Hvis du elsker mig.
- Kan du huske det?
- Ja, du rev dig på en tornebusk.
- Jeg troede ikke, du ville få men.
- Det blødte som en krigsskade.
Du tørrede blodet væk
med dit kjoleærme.
Der er stadig pletter på ærmet.
Til da havde jeg ikke tænkt på, hvor
skønt det ville være med én kvinde.
Og for første gang i mit liv
ville jeg...
- Hvilket?
- Det, vise mænd siger, ikke varer.
Det, ingen kan love, og som er lige
så flygtigt som sollys.
Men jeg vil ikke gå bort uden at
have mærket dets varme i mit ansigt.
Gift dig med kongen, Guinevere,
men elsk manden.
Jeg kender kun én måde at elske på.
Og det er at elske kroppen,
hjertet og sjælen.
Jeg kysser det ar,
der gav mig din kærlighed.
Prøv den.
- Skal jeg hente en damesadel?
- Det behøver du ikke.
- En sjælden skønhed, sire.
- Ja.
Det er hoppen også.
Gud give os visdom
til at finde den rette vej -
- og styrke til altid at følge den.
Amen.
Som I ved.
Skal mit bryllup snart stå.
- Det var på tide.
- Ja!
Vi har kæmpet vore krige.
Nu ser jeg frem til fredelige tider.
Men byd først vores gæst indenfor.
- Malagant...
- Prins Malagant er inviteret.
Må jeg lykønske kongen
med hans forestående bryllup.
Jeg kan se,
at min plads ikke er blevet taget.
- Tænk, jeg var den øverste ridder.
- Du forlod os af egen fri vilje.
Vi må hver især
følge vores kald, milord.
Og hvortil fører dit kald dig?
Til Leonesse?
Leonesse er min nabo. Jeg har
tilbudt fruen en venskabstraktat.
- Er det venligt at brænde byer?
- Ja, milady.
Siden Deres fars død har lovløsheden
hersket. Blev De da ikke overfaldet?
- De ved. Hvem de var?
- Jeg fandt ud af det.
- Retfærdigheden er sket fyldest.
- De råder og regerer, som De vil!
"Bevæbnede styrker
skal have adgang til Leonesse."
"Tropper for at sikre håndhævelse
af loven... i Leonesse."
- Vil du skrive under?
- Aldrig.
Hun er meget modig...
nu når hun skal giftes.
- Bliver Leonesse beskyttet af jer?
- Har Leonesse brug for det?
Hold nu op, Arthur.
Jeg er her for at finde en løsning.
Leonesse er svag.
Lad os sige halvdelen til hver.
De små må vige for de store.
Og hvem er mægtigere end Camelot?
Landet, hvor retfærdigheden råder.
Lad os give hinanden hånden.
Vi vil leve sammen som venner.
Du tilbyder mig noget,
der ikke tilhører dig.
I kender mig alle sammen.
I ved, at jeg holder mit ord.
Gør mig ikke til jeres fjende.
- Jeg vil ikke Camelot noget ondt.
- Du kender den lov, vi følger.
Hvor står det skrevet.
At folk uden for Camelot er svage?
At folk.
Der ikke kan forsvare sig, skal dø?
Andre mennesker følger andre love.
Eller skal jeres lov regere verden?
Der er love. Der trælbinder.
Og love, der befrier.
Enten mener vi, at det gode -
- er godt og sandt
for alle mennesker under Gud. -
- ellers er vi endnu en røverbande.
Dine fine ord fører dig i krig.
Nogle gange kommer fred efter krig.
Hvis slaget er uundgåeligt,
vil jeg kæmpe!
- Også jeg.
- Også jeg!
Den mægtige Arthur
og hans mægtige drøm.
Ingen drøm varer evigt.
- Status?
- Fire bataljoner, to bevæbnede.
- Jeg fordobler udkigsposterne.
- Jeg tror ikke, Malagant vil slås.
Udlevér våben til reserverne.
Han tror, han kan sejre.
- Han vil have Leonesse.
- Han vil have Camelot.
- Hvornår kan han angribe?
- Hæren er fem dage herfra.
Så meget for fredelige tider.
Hvem der?
Jeg kommer med bud
til lady Guinevere.
Kom ind.
- Jacob er her, milady.
- Hvor?
- Ved Nordporten.
- Leonesse...
Jacob...
- Pas på trinet.
- Hvad er der. Jacob?
De har taget lady Guinevere!
Ført hvorhen? Hvordan?
Med båd. Sire. Mod skoven.
Jeg har sendt spejdere og hunde ud.
Giv mig en bataljon.
- Giv mig mændene.
- Nej, det er netop det, han ønsker.
- Tag en brigade. Nu!
- Sire.
Han gør hende ikke fortræd.
Hun er for vigtig.
- Han vil forsøge at handle.
- Det er netop det, jeg frygter.
Jeg vil give mit liv for hende,
men sæt. Han vil have mere?
Velkommen til mit palads, milady.
Jeg tror,
vi kan løse fruen fra hendes bånd.
Hvis hun ønsker det.
Hvad er det?
Din kjole er flænget. Ralph...
Jeg gav ordre til,
at hun ikke måtte lide skade.
Din kjole er ødelagt, milady.
Du er...
...nærmest...
...en dronning.
Ralph. Har du gjort det?
- Ja, ærede prins.
- Ser du?
Det er det. Arthur ikke forstår.
Mænd vil ikke have broderskab.
De vil have lederskab.
Skal vi?
Det var engang verdens største borg.
Nu gror der græs,
hvor kongerne festede, -
- og bønderne slæber stenmurene
væk for at bygge svinestier.
- Storhed står for fald.
- Hvad vil du med mig?
Beholde dig, til Arthur makker ret.
Han vil ikke bytte Leonesse for mig.
Arthur ved, jeg hellere vil dø.
Selvopofrelse er let.
Men når man må ofre en. Man elsker.
Sættes ens overbevisning på prøve.
Jeg er sikker på,
at Arthur vil indgå kompromis.
Det kaldes en oubliette.
Det er fransk
for et sted, hvor man kan glemme.
Dit logi, milady. Ingen porte,
ingen tremmer, ingen låse...
Kun mure af luft.
Kom bare frem!
Jeg kommer ubevæbnet og alene.
- Hvem er du?
- Kongens sendebud.
- Var han alene?
- Ja, ærede prins.
- Hvad lyder budskabet så?
- Er lady Guinevere uskadt?
Det er hun. Du har mit ord.
- Jeg må se det.
- Er mit ord ikke nok?
Jeg er en simpel mand.
Jeg forstår mig ikke på ord.
Han har et budskab til mig.
Før ham ned til hullet først.
- Nu har du set hende. Kom.
- Nej.
- Vil I ikke høre mit budskab først?
- Så må vi jo slæbe dig tilbage.
Hop op. Hop!
Kom så. Hop!
Hvis vandet kan komme ud.
Kan vi også. Kom.
Hold fast.
Fyr!
Hvorfor gør vi holdt?
- Jeg er træt.
- Det tror jeg ikke på.
Du slås selv i dine drømme.
- Hvad er det, du gør?
- Det får du at se.
Drik.
Igen.
- Hvor har du lært det?
- Jeg har mest levet i det fri.
Har du intet hjem?
Nej, det har jeg ikke.
Det har jeg ikke haft længe.
- Det må være svært.
- Hvorfor det?
Jeg er min egen herre.
Jeg har intet at miste.
Hvorfor rejse et hus,
krigsherrerne brænder ned?
Var det det. Der skete?
Gud skåne dig for sådan en dag.
Hvor gammel var du?
Mor!
Far!
Det er længe siden.
- Gud skåne os for sådan en dag.
- Gud skånede ikke mig.
- Det gjorde han da.
- Hvordan?
Det har gjort dig til den, du er.
En mand, der intet og ingen frygter.
Brug den gave, ellers kunne du
lige så vel være død i den kirke.
Du aner ikke.
Hvor ofte jeg har ønsket netop det.
Men du døde ikke. Du overlevede.
- Sig, hvad jeg skal gøre.
- Dit liv er dit eget.
Jeg forærer dig det.
Du glemmer, at jeg skal giftes.
Hvis du var fri.
Ville du så gifte dig med Arthur?
- Jeg er lige så fri som dig.
- Bevis det.
- Hvordan?
- Glem. Hvem du er. Glem verden.
Glem alle mennesker.
Bortset fra dig og mig.
Gør, hvad du har lyst til.
Her og nu.
Dér er hun!
Tak, gode Gud.
Tak.
Tak. Gå blot.
Du har sikkert vigtigere ting for.
Du har givet mig livet igen. Jeg kan
i det mindste give dig din skjorte.
- Sig mig, hvad du ønsker.
- Enhver ville gøre det samme.
Nej, du satte dit liv på spil for et
andet. Større kærlighed findes ikke.
Du har narret mig.
Men nu kender jeg sandheden.
Du bryder dig ikke om dig selv.
Du har intet hjem, intet mål, -
- blot den lidenskabelige ånd,
der driver dig.
Gud bruger mennesker som dig.
Fordi dit sind er åbent.
Giver du sig selv fuldt ud.
- De kender mig tydeligvis ikke.
- Hold op.
Jeg tager det gode med det onde.
Jeg kan ikke elske mennesker
i små bidder. Nu ingen protester.
Lad mig takke dig på min egen måde.
De byder dig velkommen tilbage.
Vi har én mand at takke for.
At lady Guinevere er i live.
Lancelot.
Han må have haft en grund
til at komme til Camelot. -
- selv om han ikke selv
var klar over den.
Det, jeg vil tilbyde denne mand,
er allerede hans.
Vi har en ledig plads.
- Vil De slå ham til ridder. Sire?
- Det er ikke et privilegium.
Det er et liv i tjeneste. Jeg giver
dig pladsen med glæde, hvis du vil.
- Vi ved intet om ham.
- Vi burde diskutere...
Så er det nok! Hvad siger du?
Vil du slutte dig til os?
Må jeg give mit besyv med?
Jeg skylder denne mand mere
end nogen anden her.
Han er al ære værdig.
Men han hører ikke hjemme her.
Lancelot går sine egne veje.
Hans styrke ligger i hans frihed.
Hvis du vil ære ham, ligesom
jeg af hele mit hjerte gerne vil, -
- så lad os ære ham. Som han er.
Lad ham fare alene og fri
med vores kærlighed.
Hvad siger du, Lancelot?
Lady Guinevere kender mig godt.
Men her iblandt Dem -
- har jeg fundet noget,
jeg ønsker mere end min frihed.
Det vil knuse mit hjerte
at skulle forlade Dem.
Bravo! Så du vil slutte dig til os?
- Ja.
- Velkommen.
Det er blot begyndelsen.
Brug natten til at bede, -
- for i morgen ved solopgang
vil du blive født på ny.
- Hvorfor?
- Det ved du godt.
- Rejs.
- Jeg vil være hos dig.
Du må ikke tale sådan til mig.
Sig ikke noget.
Jeg vil forlade Camelot,
hvis du tager med.
- Nej.
- Så sig, at du ikke elsker mig.
Jeg elsker dig ikke.
Rejs dig, ridder Lancelot.
Broder til broder.
Din i liv og død.
Broder til broder.
Din i liv og død.
Broder til broder.
Din i liv og død...
Jeg sværger at tjene Guinevere og
beskytte hendes ære som min egen.
Jeg sværger at tjene Guinevere og
beskytte hendes ære som min egen.
Jacob...
Tilgiv mig, milady.
Malagant har indtaget Leonesse.
Leonesse...
Portene står åbne.
- Slå lejr.
- Hvor?
Der.
Det er alt for udsat.
Vi kan umuligt forsvare os.
Sire...
De er her ikke.
Her er ingen.
Træk!
Slip!
Angrib!
Angrib!
- Skytterne er sat i stilling.
- Hold stillingen.
- Deres venstre bataljon retirerer.
- Anden bataljon, til venstre.
Holder vores midte stand? Angrib!
- De stikker af.
- Hold jer i geleddet.
- Første bataljon har omgrupperet.
- Blæs fremrykningssignalet.
- Skal vi følge efter?
- Nej, lad dem fare.
Videre til Leonesse!
Flot klaret.
Dit sværd... ridder Lancelot.
Nej!
Nej!
- Kom bare ud.
- De er i live...
I er i sikkerhed nu. Vær ikke bange.
Godt. I overlevede.
Der er et trin ned. Pas på.
Gud velsigne Dem.
Jeg er blevet gammel...
Må jeg gå hjem nu?
Må jeg godt gå hjem?
Ja.
Ja, du må godt gå hjem nu.
Gud velsigne Dem.
Elise...
Jeg er kommet for at tage afsked
og ønske dig vel.
Det har været en lang nat.
Du har ikke sovet.
- Hvor vil du tage hen?
- Hvorhen vejen fører mig.
Og hvornår får vi dig atter at se?
Jeg tror ikke, jeg kommer tilbage.
Aldrig?
Aldrig.
Jeg ved nu, hvad jeg har at gøre.
Jeg har aldrig troet på noget før,
men jeg tror på Camelot.
Og jeg tjener landet bedst
ved at rejse.
Fortæl kongen, at jeg ikke glemmer,
at han så det bedste i mig.
Og hvad skal jeg fortælle mig selv?
At der var en mand, der skattede dig
for højt til at lave om på dig.
Jeg vil aldrig glemme ham.
Jeg søgte engang ly for regnen
under et træ sammen med ham.
Lancelot...
- Min dronning?
- Jeg skylder dig et kys.
Jeg beder dig.
Hvorfor? Hvorfor?
Hvorfor?!
Kongen sender bud.
Jeg beder dig tale sandt,
selv om det sårer mig.
- Har du givet dig selv til ham?
- Nej, milord.
Elsker du ham?
Ja.
- Hvordan har jeg svigtet dig?
- Du har aldrig svigtet mig.
Jeg så dit udtryk,
da du kyssede ham.
Kærlighed har mange udtryk. Jeg ser
ikke på dig med mindre kærlighed.
Når en kvinde elsker to.
Må hun vælge.
- Jeg vælger dig!
- Din vilje vælger mig.
- Dit hjerte vælger ham.
- Du vinder. Min vilje er stærkest.
Tror du. Mine følelser er
så værdifulde? Følelser passerer.
Min vilje holder mig
til livets kurs.
Det gør min også, men jeg behøver
blot kaste et blik på dig, -
- før alt.
Jeg nogensinde har troet på, falmer.
- Jeg ønsker kun din kærlighed.
- Den har du.
Har jeg? Så kig på mig,
som du kiggede på ham.
Jeg gav Lancelot et kort øjeblik.
Ja, du er uskyldig.
Men du elsker ham!
Jeg bliver vanvittig
af denne uskyld.
- Jeg vil gøre alt, du beder mig om.
- Jeg ved hverken ud eller ind.
Jeg kan ikke længere se fremad.
Kun fjolser drømmer om det,
de ikke kan få.
Tilgiv mig.
Hvad er der at tilgive?
Jeg drømte drømmen om dig.
Det var en liflig drøm.
Så længe den varede.
- Lås døren op.
- Sire...
- Milord.
- Lad mig stille spørgsmålene.
Kom du til Camelot
for at forråde mig?
- Nej, milord.
- Du begærede og forfulgte hende.
- Dronningen er uskyldig.
- Uskyldig?
Jeg så hende i dine arme.
Jeg stolede på dig. Du forrådte mig!
- Jeg ønskede ikke at såre Dem.
- Du giver mig intet valg!
Du bliver tiltalt for forræderi.
Forsvar dig selv i retten.
Loven vil dømme dig!
Gud give os visdom
til at finde den rette vej -
- og styrke til altid at følge den.
Amen.
Amen.
Jeg fejlbedømte Lancelot.
Som mand kan jeg tilgive ham.
Som konge vil jeg
se retfærdigheden ske fyldest.
Der bliver en offentlig retssag
i morgen klokken 12 på torvet.
- På torvet?
- Det er bedst at løse det privat.
Mener du.
At Camelots ære er en privatsag?
Skal jeg gemme mig,
som om jeg skammer mig?
Åbn byportene. Alle må komme.
Folk kender sandheden. Lad dem
vide. At loven hersker i Camelot.
Guinevere, lady af Leonesse
og Camelots dronning, -
Guinevere, lady af Leonesse
og Camelots dronning, -
- og Lancelot,
ridder af rådsforsamlingen, -
- er personlig tiltalt
for i dølgsmål med hinanden -
- at have vanæret riget og forbrudt
sig imod kongens lovfæstede ret.
Forbrydelserne betegnes
som forræderi mod kronen. -
- og straffen herfor er døden.
- Ridder Lancelot må forsvare sig.
- Jeg vil alene tale med kongen.
Milord...
Dronningen er uskyldig.
Men hvis mit liv eller min død -
- kan tjene Camelots sag,
så tag mit liv.
Gør med mig, som De vil.
Broder til broder, din i liv og død.
Ønsker kongen,
at dronningen skal afhøres?
Gud tilgive mig.
Ønsker kongen,
at dronningen skal afhøres?
- Hvem der?
- Hvem der?
Vagter!
Luk portene!
Hvis I rører jer, dør Arthur!
Mine mænd kontrollerer byportene.
Jeg har mænd med brændende fakler
på hvert et tag.
Løfter jeg armen,
brænder jeres gyldne stad ned.
Jeg er loven nu.
I adlød Arthur, nu adlyder I mig.
Mit folk er ubevæbnet.
Hvis det er mig,
du er ude efter, er jeg her.
Se ham lige. Se den mægtige
kong Arthur af Camelot.
Han er ved at vågne op af en drøm.
De stærke regerer over de svage.
Sådan skabte jeres Gud verden.
Vores Gud gør os stærke i en stund,
så vi kan hjælpe hinanden.
Min Gud gør mig stærk,
så jeg kan leve livet!
Arthur siger, I skal tjene hinanden.
Hvornår skal I selv leve?
Det er den frihed, jeg kommer med.
Frihed for Arthurs tyranniske drøm.
Frihed for Arthurs tyranniske lov.
Frihed for Arthurs tyranniske Gud.
Jeg vil have, at dit folk
skal se dig knæle for mig.
Knæl for mig, eller lad livet.
Er du for stolt? Er dit folk
bedre tjent med dig som død?
Jeg har ingen stolthed tilbage.
Det, jeg nu gør,
gør jeg for mit folk og for Camelot.
Må de tilgive mig.
Det her er min sidste handling
som jeres konge.
Vær ikke bange.
Alt er foranderligt.
Jeg er Arthur af Camelot.
Jeg beordrer jer alle sammen...
Til at slås! Slås som aldrig før!
Overgiv jer aldrig!
Nej!
- Camelot lever!
- Brænd alt ned!
Nej! Vær forsigtig.
Kom.
Et sværd!
Camelot overgiver sig aldrig
til Malagant!
- Er der ikke mere, vi kan gøre?
- Desværre.
- Lancelot...
- Ja. Milord.
- Hvor er mit sværd?
- Her.
Min øverste, mest loyale ridder.
Camelot er nu dit hjem.
Du er fremtiden...
Du er Camelots fremtid.
Pas godt på hende for mig.
Pas godt på hende.
Jeg kan mærke det nu, min elskede.
Sollyset.
Det skinner i dine øjne.