Tip:
Highlight text to annotate it
X
Jeg dør...
St. John?
- Jeg fandt hende ved døren.
- Hun er jo ligbleg.
Hent noget varmt mælk.
Var vi faldet over hendes lig,
ville hun hjemsøge os som straf.
Hun er ikke landstryger.
Her er mælk.
Værsgo.
- Bed om hendes navn.
- Hvad hedder De?
Jane Eyre.
- Hvordan kan vi hjælpe?
- Deres navn?
Hvor er du?
Jeg må gemme mig.
- Hun skal have varmen.
- Bær hende ovenpå.
Dør hun?
Hvor er du, usling?
Jeg ved, at du er her.
Hvis du beder om forladelse,
vil jeg overveje det.
- Mor.
- John.
ISFUGL
Der er du.
- Det er min bog, usling.
- Det er onkel Reeds.
Forkælede møgunge!
Mor!
Mor!
- Elendige djævel!
- Hun overfaldt mig.
- Hold hende!
- Jeg hader dig, John Reed!
Lås hende inde på det røde værelse!
Nej, det er hjemsøgt!
- Sid så stille.
- Det er for dit eget bedste.
Bed om tilgivelse. Ellers kommer
der noget slemt og henter dig.
Luk mig ud! Vis nåde!
Jane Eyre, ved du,
hvor de uartige ender efter døden?
- De ender i helvede.
- Og hvad er helvede?
En brændende afgrund.
- Vil du gerne brænde for bestandig?
- Nej, hr.
- Hvordan kan du undgå det?
- Ved at være sund og undgå at dø.
Hvad er hendes afstamning?
Hun er forældreløs.
Hendes mor var min mands søster.
På sit dødsleje bad han mig
tage sig af hende.
Hun bliver behandlet som min egen.
Hvis De optager hende
på Lowood skole, hr. Brocklehurst -
- må De holde godt øje med hende.
Hun er ondsindet.
Hendes værste karaktertræk
er hendes løgnagtighed.
Vær vis på,
at vi nok skal få sat skik -
- på den utaknemmelige rod.
Med hensyn til ferier -
- skal barnet tilbringe dem
på Lowood.
Du kan gå.
De kaldte mig løgner.
Det er jeg ikke.
I så fald ville jeg sige,
at jeg elskede Dem.
Men jeg hader Dem mere
end noget andet i verden.
Folk tror, at De er god.
Men De er kold og kynisk.
Jeg vil fortælle alle, hvordan De er.
- Børn skal irettesættes.
- Jeg er ikke løgnagtig.
- Men du er hidsig.
- Onkel Reed er i himlen.
Det er min mor og far også,
og de ved, at De hader mig.
De ser alt,
og de vil dømme Dem, fru Reed.
Forsvind.
Vis mig dine hænder.
Holdt.
Meget fornemt.
Hop ud af klæderne.
Bliv stående.
Vis mig dine hænder.
Mit navn er Jane Elliott.
- Hvem kan vi sende bud efter?
- Ingen.
Jeg må ikke blive fundet.
Før os sammen
i et ubrydeligt kærlighedsbånd.
For du alene
kan tilfredsstille mine længsler -
- og uden dig
er alting nyttesløst og tomt.
Amen.
Amen.
Det er godt at se Dem oppe.
Vi frygtede, at vi måtte lægge
Deres jordiske rester i graven.
Hun er forgabt i bedrøvede møer
og dramatiske dødsfald.
- Jeg beklager ulejligheden.
- Vrøvl.
De er det mest interessante siden
St. Johns prædiken om Babylons fald.
Snart ligger jeg Dem ikke
til last mere.
- Hvad skal jeg sætte Dem til?
- Jeg kan søge arbejde.
- De er ikke i stand til at arbejde.
- Nej, bliv her.
Hvad skal hun gøre, når I
vender hjem til jeres stillinger?
Jeg skal forsøge at hjælpe,
hvis det er Deres ønske.
Af hele mit hjerte, hr.
Deres skole, frøken Elliott...
Denne velgørende institution.
Hvilket mål havde den?
Var det en grundig uddannelse?
Meget grundig.
En smule kløgt...
...tjener...
...den velstående mand.
Igen. En smule kløgt...
...tjener...
Burns! Jeg vil ikke se den opførsel.
Rejs jer.
- Jeg kan se, at De revser pigen.
- Hun var ikke...
Det er Deres pligt at gøre hende
brødebetynget. Fortsæt.
Den nye pige.
Dette er skændslens piedestal,
og du skal stå her resten af dagen.
Du får hverken vådt eller tørt,
for du må lære -
- hvor ufrugtbart en synders liv er.
Børn, I skal holde jer fra hende.
Udstød hende.
Hold hende udenfor fremover.
Undlad at tilbyde hende venskab -
- og vis ingen kærlighed
over for Jane Eyre, løgneren.
Hvordan kan du holde ud
at blive slået?
Frøken Scatcherd slår for at
forbedre mig. Mine fejl plager hende.
- Jeg ville knække den pind.
- Så finder hun bare en anden.
Min far sagde,
at livet er for kort til at nære had.
Jeg var ensom og foragtet
hos min tante.
Hun viste ikke skyggen af kærlighed.
Du er elsket.
Du er omgivet af en usynlig verden.
Et rige af ånder,
der beskytter dig, Jane.
Kan du ikke se dem?
Jane?
- Har du noget, jeg kan lave?
- Du laver jo allerede noget.
Må jeg se?
De er jo vidunderlige.
- St. John.
- Nej, Mary.
Se, hvor dygtig Jane er.
Er det sådan,
De ser mig, frøken Elliott?
Nå da...
Hvor ser jeg barsk ud.
Jane.
Du fryser. Du har bare fødder.
Læg dig under tæppet.
Hvordan går det?
Jeg er glad, Jane. Jeg skal hjem.
Hjem til din far?
Hjem til Gud.
Du skal ikke være trist.
Du har mod på livet, Jane.
En dag ender du også
i paradisets have.
Du må ikke gå.
Jeg kan lide at have dig her.
Jeg går ingen steder.
Ingen skal fjerne mig fra dig.
Helen!
Helen!
Hr. Rivers, har De mon hørt
om noget arbejde, jeg kan lave?
Ja, men jeg har ventet med at give
Dem besked, for arbejdet er ydmygt.
Det spiller ingen rolle.
Da jeg overtog sognet for
to år siden, var her ingen skole.
Jeg åbnede en for drenge. Nu har
jeg i sinde at åbne en for piger.
Lærerinden får logi
og 15 pund om året.
De kan se, hvor usselt det er.
Hr. Rivers, jeg takker ja
af hele mit hjerte.
Men det er jo en landsbyskole
for landarbejdernes døtre.
Hvad vil De stille op
med Deres færdigheder?
Dem gemmer jeg,
til jeg får brug for dem.
Jane.
- De bliver alene her.
- Jeg frygter ikke ensomhed.
Det er mit første hjem,
hvor jeg ikke er underlagt andre.
Tak, hr. St. John.
- Det er som sagt lille og ydmygt.
- Så passer det mig strålende.
God tur, frøken Eyre.
Farvel, frøken Eyre.
Piger.
Farvel.
Thornfield, frøken.
Vent her, frøken.
Goddag, min ven.
- Er De fru Fairfax?
- Sandelig så.
De må have haft
en udmattende rejse.
Deres hænder må være kolde.
Nu skal jeg.
- Hvor er De ung.
- Men jeg er erfaren.
Naturligvis.
Vi er glade for at have Dem.
Leah, bed Martha servere
lidt varm portvin og en bid brød?
Kom hen til ilden.
John bærer Deres ting op på værelset.
De har fået et værelse
bagest i huset.
De første værelser
er pænere indrettet -
- men de er så mørke og isolerede.
Jeg er glad for at se Dem.
Det er et prægtigt hus -
- men om vinteren
kan her være lidt trist og ensomt.
Leah er en sød pige,
og John og Martha er gode folk.
Men de er tjenestefolk.
De er ikke på lige fod.
- Får jeg frøken Fairfax at se i dag?
- Hvem?
Frøken Fairfax, min elev.
Frøken Varens, hr. Rochesters
myndling. Hun er Deres elev.
Hvem er hr. Rochester?
Det er jo ejeren af Thornfield.
Hr. Edward Fairfax Rochester.
- Jeg troede, at stedet tilhørte Dem.
- Sikke dog en tanke.
- Mig? Jeg er blot husholderske.
- Tilgiv mig.
Jeg er dog fjernt beslægtet
med hr. Rochester.
Hans mor var en Fairfax,
men det udnytter jeg ikke.
Du godeste,
mig som ejer af Thornfield?
Vi får en munter vinter
med frøken Varens og Dem.
Det skal nok blive hyggeligt.
Sidste vinter var noget så streng.
Regn blev afløst af sne,
og sne afløst af storm.
Der kom ikke en sjæl i huset
mellem november og februar.
Jeg er lettet over,
at jeg ikke mistede forstanden.
Martha har tændt op.
Jeg håber, De finder Dem til rette.
Jeg har aldrig set så gammelt et hus.
Hvor er det i god stand.
Hr. Rochester kommer altid
på uventet visit.
Han vil ikke have alt dækket til,
så jeg holder det rent og pænt.
Nu skal De møde frøken Varens.
Hun er fransk.
Sophie har grædt,
fordi ingen forstår os.
Kun hr. Rochester kan tale med os,
men han er borte.
Spørg til hendes forældre.
Hr. Rochester har ikke
fortalt spor om hende.
Hvor boede du før, Adèle?
Hos mor, men nu er hun
hos den hellige jomfru.
Hendes mor er gået bort.
Mor har lært mig at danse
og fremsige digte.
Når hun fik besøg af mænd,
sad jeg på deres knæ og sang.
- Skal jeg synge en sang?
- Det ville være dejligt.
Adèle vil give et nummer.
Hvor fransk.
Nu presser vi den. Luk bogen.
- Sommerfugl.
- Og hvad var den forinden?
En larve.
"Jeg tager ind til byen."
"De må ikke gå," sagde tjenestepigen.
"Gytrash strejfer om i bakkerne."
Hvad er det?
Nordens ånd ligger på lur
efter rejsende.
Den kan tage form
af heste, ulve og store hunde.
Man kan kende den på øjnene,
der er røde som gløder.
Hvis man støder på den...
- Hvad sker der så?
- Ingenting. Det er bare en historie.
Sophie har sagt, at en dame
går rundt her i huset om natten.
Jeg har ikke set hende, men hendes
hår skulle være sort som ibenholt -
- hendes hud er hvid som månen,
og hendes øjne ligner safirer.
Hun kan også gå igennem vægge.
De siger, at hun kommer
for at suge blod.
Sikke noget vrøvl.
Hvad laver De heroppe?
Jeg sidder og venter med teen.
Jeg har ikke lyst til te, tak.
Det er en stille tilværelse...
...i et isoleret hus.
En trist skæbne for en ung kvinde.
Jeg ville ønske, kvinder kunne
opleve noget ligesom mænd.
Det piner mig,
at horisonten derude er vores grænse.
Jeg længes efter styrken
til at overskride den.
Hvis jeg kunne se,
hvad jeg forestiller mig...
Jeg har aldrig set en by.
Aldrig talt med mænd. Jeg frygter,
at mit liv passerer forbi.
Hør, lidt bevægelse og frisk luft
er efter sigende en god kur.
Jeg har nogle breve, der skal postes.
Vil De ordne det?
Op med dig, dit bæst.
- Bliv væk.
- Har De slået Dem? Kan jeg hjælpe?
- Hvor kommer De fra?
- Dernedefra. Thornfield Hall.
Jeg er guvernanten.
Jeg er på vej med et brev.
Skal jeg hente hjælp?
Guvernanten.
De kan selv hjælpe mig.
Tag bidslet og træk hesten herover.
Hvis De vil være så venlig.
Det er vist nemmere at hjælpe mig
hen til hesten. Kom.
Jeg må bede Dem komme herhen,
frøken guvernante.
Hold den.
Skynd Dem med brevet.
Ingen ved, hvad der gemmer sig
i den mørke skov.
Leah, tænd op
i godsejerens soveværelse.
Og bed Martha gøre klar til te.
Hr. Rochester er her.
De må hellere skifte kjole.
- Er det nødvendigt?
- Det gør jeg altid.
- Alle mine kjoler er ens.
- De må da have en, der er bedre.
Han er i dårligt humør.
Hans hest faldt.
Lægen tilser hans fod lige nu.
Hvor har De været?
Hr., det er frøkenen.
Sid ned.
Jeg har eksamineret Adèle.
De har gjort Dem umage.
Hun er ikke begavet eller talentfuld,
men hun har gjort fremskridt.
- Tak, hr. Rochester.
- De har boet her i tre måneder.
Hvor kommer De fra?
Hvad er Deres lidelseshistorie?
Undskyld?
Alle guvernanter har
en lidelseshistorie. Hvad er Deres?
Jeg boede hos min tante, fru Reed
af Gateshead, i et prægtigt hjem.
Jeg gik på Lowood skole
og fik en glimrende uddannelse.
Og jeg har ingen lidelseshistorie.
- Hvor er Deres forældre?
- Døde.
- Kan De huske Dem?
- Nej.
Og hvorfor bor De ikke
hos fru Reed af Gateshead?
Hun sendte mig bort.
- Hvorfor?
- Fordi jeg var byrdefuld og uønsket.
Ingen lidelseshistorie?
Jeg takker himlen for frøken Eyre.
Hun er en uvurderlig...
Jeg skal nok selv
danne mig et indtryk.
- Forstuvelsen er hendes skyld.
- Hr.?
- De forheksede min hest.
- Vel gjorde jeg ej.
- Stod De og ventede på deres folk?
- Jeg har ingen folk.
Jeg taler om djævle og elvere
og små grønne mænd.
De er desværre forsvundet.
Deres land er ikke
vildt og voldsomt nok.
- Adèle har vist mig disse. Deres?
- Ja, hr.
- Hvor har De fået idéerne fra?
- Ud af hovedet.
- Hovedet på Deres skuldre?
- Ja, hr.
Hvem er det?
Aftenstjernen.
- Var De lykkelig, da De malede dem?
- Ja.
At male er
en af mine største glæder.
I så fald har De ikke mange glæder.
Er De tilfreds med dem?
Langtfra. Jeg forestiller mig ting,
jeg slet ikke kan få frem.
De har fået skyggen
af Deres tanker frem.
Men for en skolepige
er billederne pudsige.
Godnat.
Kom, Adèle.
Himmelske fader.
Vi takker dig for denne gave.
- Amen.
- Amen.
Sid pænt, Adèle.
Pilot, kom her!
Han er meget brysk
og temperamentsfuld.
- Hvilken type mand er han?
- Han er en god godsejer.
Han er også godt selskab...
Når han altså ikke
er i dårligt humør.
Adèle?
Kom.
Nej tak.
Min æske!
Fjern den og skær den op.
Ih, hvor er den smuk.
Frøken Eyre.
Jeg bryder mig ikke om børn -
- og jeg har heller ikke meget
tilovers for gamle damer.
- Men De kan måske gå an.
- Hvordan, hr.?
De kan måske
få mig på andre tanker.
Tusind tak for venligheden.
- Sådan sagde mor altid.
- Netop.
Hun brugte charmen til at lokke
guldet ud af mine lommer.
Lad os prøve den.
De har et fast blik, frøken Eyre.
Synes De, at jeg er smuk?
Nej, hr.
Hvad er der galt?
Jeg har alle lemmer i behold.
De må undskylde, hr.
Jeg burde have svaret,
at skønhed ikke spiller nogen rolle.
De rødmer, frøken Eyre.
De er lige så lidt køn,
som jeg er smuk, men det klæder Dem.
Og nu kan jeg se, at De er fascineret
af blomsterne på tæppet.
Sig noget.
Jeg vil gerne vide mere om Dem.
De ligner noget af en anden verden.
Jeg ønsker ikke at spille overlegen.
- Alligevel byder De mig at tale?
- Er De krænket over min tone?
De færreste spørger, om deres lønnede
undergivne føler sig krænkede.
Lønnede undergivne?
Jeg havde glemt lønnen.
Vil De så gå med til
at tale som min ligemand -
- uden at tænke på,
at ordren bunder i hovmod?
En uformel tone er ikke hovmod.
Det første holder jeg af -
- men ingen fribåren
finder sig i hovmod.
- Sludder.
- Uanset lønnen.
De fleste fribårne finder sig
i hvad som helst for deres løn.
Men jeg sætter pris på Deres svar.
Ikke 3 af 3000 guvernanter
ville have givet mig det svar.
Så kender De os ikke.
Jeg er så almindelig som de andre
med min simple lidelseshistorie.
- Jeg misunder Dem.
- Hvorfor?
For Deres åbenhed,
Deres ufordærvede sind.
Da jeg var på Deres alder,
gjorde skæbnen mig uret.
Da lykken er mig nægtet, har jeg ret
til at tage de glæder, jeg kan.
- Og det gør jeg for enhver pris.
- Så vil De synke endnu dybere.
Men, frøken Eyre...
Hvis den glæde, jeg søgte,
var sød og frisk...
Hvis den var en inspiration
og bar en lysengels klæder...
Så var sagen en anden.
Ærlig talt forstår jeg ikke et ord.
Samtalen har løftet sig
over min forstand.
- De er bange for mig.
- Jeg er ikke bange.
Jeg gider bare ikke tale i gåder.
Ler De aldrig, frøken Eyre?
Måske blot sjældent.
De er ikke barsk af natur,
ligesom jeg ikke er arrig.
Jeg ser Dem som en besynderlig fugl -
- der sidder bag burets tremmer
som en hvileløs fange.
Hvis den var fri,
ville den stige til himmels.
Leah, har du set fru Poole?
Godsejerens tålmodighed er opbrugt.
Hvem der?
Vågn op! Vågn op, hr.!
Kom med tæppet!
Jeg blev vækket af en lyd.
- Hvilken lyd?
- Der var nogen ved min dør.
Bliv her.
Vær helt stille.
Sig ikke noget om det her.
De sladrer ikke.
Jeg tager mig af det,
så sig ingenting.
Ja, hr.
Forlader De mig på den måde?
Det er forfærdeligt at brænde ihjel.
De har reddet mit liv.
Gå ikke forbi,
som var jeg en fremmed.
Hvad skal jeg da gøre?
Med glæde skylder Dem mit liv.
De skylder intet.
Jeg vidste,
at De ville gøre mig godt.
Jeg så det i Deres øjne,
da jeg første gang så Dem.
Deres udtryk gik ikke
i hjertet på mig for ingenting.
Folk taler om naturlig sympati.
De...
Godnat så.
Vil De virkelig forlade mig?
Jeg fryser.
Gå bare.
Har hr. Rochester ikke
sendt bud efter os i dag?
Han er skam rejst.
Han tog af sted efter morgenmaden.
Han er taget til Leas.
Det er hr. Eshtons gods.
Blanche Ingram er der vist.
Hende ynder han.
Jeg så hende for to år siden,
da hr. Rochester holdt bal her.
Hun er en vældig elegant pige.
De sang duet sammen.
Det klingede godt.
Han friede ikke,
men hun har heller ingen formue.
Ellers var de et godt par.
Måske er det hans tanke nu.
Han er nu nok taget til Europa.
Han tager ofte af sted uden en lyd
og bliver væk i et år.
- Jeg har samlet det brændte linned.
- Fint. Så kan du rede seng.
England er en stormagt, Adèle.
Britiske skibe stævner ud
mod rigets hjørner.
De navigerer på de fem verdenshave
og fire verdenshjørner.
Fra Canada her -
- helt ned til det sydlige Afrika
og Kap Det Gode Håb.
På tværs af Det Indiske Ocean
til Australien -
- og videre til Burma,
Kina, Indien og Malaya.
- Hvad er der galt, mademoiselle?
- Ingenting.
De vide horisonter byder
på mænd af enhver slags.
Han kommer hjem i morgen.
Alle værelser skal gøres klar.
Jeg må låne personale fra George Inn.
Frøken Ingram kommer også.
Vi skal bruge forsyninger,
linned og madrasser.
Jeg tager over til George.
Nej, jeg sender Martha.
Kan jeg hjælpe?
Sydvendte værelser
til lady Ingram og frøken Ingram.
Godsejeren er blevet glad
for frøken Ingram.
- Måske har han allerede friet.
- Ellers gør han det snart.
- Hvad siger hun?
- Hr. Rochester er her.
Ud med jer.
Hvor er hun smuk.
Meget elegant.
- Edward.
- Tillad mig, frøken Ingram.
Jeg havde glemt,
hvor maskulint Thornfield var.
- Der mangler blomster.
- Jeg har den kønneste ved armen.
Kom så, Adèle.
Han vil gerne se jer begge to
i dagligstuen i aften.
Hvis De ikke kommer,
kommer han op og henter Dem.
- Men jeg har ikke nogen kjole.
- Det lægger ingen mærke til.
Mademoiselle.
Jeg troede ikke,
at De kunne lide børn.
Det kan jeg heller ikke.
Hun blev overladt til mig.
- Kan De ikke sende hende i skole?
- Hun har en guvernante.
Stakkels barn. Jeg har haft
et halvt dusin, og de var afskyelige.
Vogt Dem for guvernanten.
- Mor mener, at de er hysteriske.
- Eller afvigere.
Jeg er gudskelov færdig med dem.
Tænk, at jeg overlevede uddannelsen.
Frøken Wilson råbte altid.
- "Dit rædselsfulde barn!"
- Du ville sætte ild til hendes hår.
Nok om den sørgelige stand.
Lad os få noget musik.
- Og et nyt emne.
- Hørt.
- Hvilket emne?
- Jeg foreslår skønhed.
Derom kan intet nyt siges.
Hvad med mandlig skønhed?
- Sådan, min søn.
- Hørt.
For en mand er udseendet underordnet.
Han skal være stærk og tapper.
Fine herrer såvel som landevejsrøvere
har kun deres styrke.
Så De ville falde for en sørøver?
Hvorfor forlod De stuen?
Jeg er træt, hr.
Hvorfor talte De ikke til mig?
Jeg har ikke set Dem i ugevis.
Det er almindelig høflighed
at sige goddag.
De var optaget.
- De ser bleg ud.
- Jeg har det fint.
- Hvad har De bestilt i mit fravær?
- Undervist Adèle.
De er forknyt. Hvad er der?
Deres øjne er fulde af...
- Hvad nu?
- En herre vil se Dem.
Fra Spanish Town på Jamaica.
Han er vant til varme,
for han vil ikke lægge overtøjet.
Hr. Richard Mason.
Han har fået opholdsstuen mod øst.
Har jeg gjort noget galt?
Send ham ind i arbejdsværelset.
Jane, jeg er skuffet.
Hvis jeg gik ind til dem,
og de kiggede koldt på mig -
- og forlod mig,
hvad ville De da gøre?
- Ville De følge dem?
- Nej, jeg ville blive hos Dem.
Ville De risikere fordømmelse
for min skyld?
Det gælder enhver ven,
der har fortjent det.
- Richard.
- Fairfax.
- Hvordan står det til?
- Glimrende.
- Jeg kan se, at du har gæster.
- Det gør ikke noget. Kom.
- Hvad i alverden var det?
- Hvor er Rochester?
Vent på mig. Tag det roligt.
En tjenestepige fik mareridt.
Nu skal jeg følge jer tilbage,
så hun kan få noget ro.
Kan jeg hjælpe?
Flyv nu tilbage til reden
som fredsomme duer.
Alt er i skønneste orden.
Gå bare.
Følg med.
Kan De rense det?
Ja.
Drik, Richard.
Så kommer du til hægterne.
Jeg henter lægen.
Tør blodet væk, når det drypper,
og giv ham lidt vand.
Tal under ingen
omstændigheder med ham.
Og Richard, det kan koste dig livet
at tale med hende.
- Hvordan har han det?
- Han sover.
Skynd Dem, Carter.
Han skal være væk inden solopgang.
Lad os kigge engang.
Kødet er flået og snittet.
Meget ubehageligt.
- Fairfax...
- Af sted.
- Det har været en underlig nat.
- Ja, hr.
De var ikke bange.
- Jo, for det inderste værelse.
- De var ikke i fare.
- Hvem har såret ham?
- Det kan jeg ikke fortælle.
Hvorfor beskytter De dem?
Jeg forfølges af en stor fejltagelse.
Konsekvenserne tynger min eksistens.
I årevis har jeg prøvet at undslippe.
Denne vår vendte jeg
sorgbetynget og modløs hjem.
Jeg mødte en rar fremmed,
hvis selskab vækker mig til live.
Hun giver mig håb om
en højere og renere tilværelse.
Sig mig...
Kan jeg skubbe en hindring til side
for at opnå hende?
- Er der nogen hindring?
- Den er bundet i skik.
Hvad kan det dog være?
Hvis De værdsætter kærligheden,
må formue alene ikke stå i vejen.
Hvis hun er af adelig slægt
og har gengældte følelser...
- Hvem tror De, jeg taler om?
- Frøken Ingram.
Hvad ville Jane Eyre gøre
for at sikre min lykke?
Jeg ville gøre alt for Dem.
Alt, hvad der er tilbørligt.
De fascinerer mig.
Jeg kan betro mig til Dem
om min elskede.
De har mødt hende og kender hende.
Hun er usædvanlig, ikke?
Livlig og yppig,
uplettet og ufordærvet.
Hun vil bestemt sætte liv i mig.
- De ser tåbelig ud.
- Det er en tåbelig leg.
Undskyld, hr.
- Vil det væsen tale med Dem?
- Et øjeblik.
Det er fra min gamle barnepige.
Min fætter John Reed er død.
Han har bortødslet formuen
og taget sig selv af dage.
- Min tante er i chok.
- Selvsamme tante, der smed Dem ud?
Hun har spurgt efter mig,
og jeg kan dårligt svigte hende.
Lov mig, at De snart kommer tilbage.
Hr. Rochester, jeg har ikke fået løn,
og jeg har brug for midler til turen.
- Hvor meget skylder jeg?
- 30 pund.
- Her har De 50.
- Det er for meget.
- Tag Deres løn, Jane.
- Det kan jeg ikke.
I så fald har jeg kun 10.
- Nu skylder De mig.
- Vist gør jeg så.
Jeg passer godt på dem.
Stoler De på mig?
Ikke over en dørtærskel.
De er aldeles upålidelig.
Jane.
To gange har jeg gjort dig uret.
Og jeg brød det løfte, jeg gav Reed.
- Tænk ikke mere på det.
- Luk skrinet op.
Tag brevet og læs det.
"Kære frue.
Send mig venligst
min niece Jane Eyres adresse.
Hun skal flytte ned til mig
på Madeira.
Lykken har tilsmilet mig,
så jeg ønsker at adoptere hende -
- og ved min død efterlade hende alt,
hvad jeg ejer.
Deres ærbødige, John Eyre, Madeira."
Brevet er tre år gammelt.
Hvorfor har jeg aldrig hørt om det?
Fordi jeg skrev til ham,
at du var død af tyfus på skolen.
Du nedkaldte de dødes vrede på mig.
Du forbandede mig.
Jeg ville have elsket Dem,
hvis De havde givet mig lov.
Du blev født for at pine mig.
Så elsk eller had mig da.
De har min fulde tilgivelse.
Må De finde fred.
Kære onkel. Min tante Reed skrev
for år tilbage om min bortgang.
Men jeg er ganske i live
og glad for at have en slægtning.
Jeg ser frem til vor brevveksling
og håber, at vi en dag kan mødes.
Jeg bor på Thornfield Hall,
hvor jeg er guvernante.
Nå, så der er De.
Det ligner Dem
at liste hjem i tusmørket.
Jeg burde røre Dem
for at sikre mig, at De var ægte.
Kom, Jane. Hvil Deres trætte fødder
ved en vens arne.
Tak for venligheden, hr. Rochester.
Jeg er sært glad for at være tilbage.
Det er endnu ikke officielt, men han
har bedt banken om sine juveler -
- og han forbereder
en rejse til Europa.
Mademoiselle.
Han synger de operaer,
frøken Ingram ynder.
Bekendtgørelsen kommer nok snart.
De skal altså giftes.
Så fru Fairfax har afsløret mit ønske
om at blive smedet i hymens lænker.
Adèle må i skole,
og jeg må finde en anden plads.
Tillykke, hr.
- Thornfield er yndigt i vår.
- Ja, hr.
Det bliver en svær afsked.
Sådan er det altid i livet.
Ikke så snart er man faldet til,
før en stemme byder en at rejse.
Jeg finder Dem en ny plads,
som jeg håber, De vil takke ja til.
Jeg er rede, når marchordren kommer.
Skal jeg virkelig miste
så trofast en undergiven?
Ja.
- Vi har været gode venner.
- Ja, hr.
Jeg har en sær følelse af -
- at en snor fra et sted
under mine venstre ribben -
- er bundet til
et lignende sted i Dem.
Og hvis De forlod mig,
ville denne forbindelse briste.
Jeg tror, at det ville
forårsage indre blødninger.
Til gengæld ville De
snart glemme mig.
Hvorfor?
Jeg har levet et fuldt liv her.
Ingen har trampet på mig.
Jeg er ikke forstenet.
Jeg er ikke blevet
holdt bort fra lyset.
Jeg har kendt Dem, hr. Rochester -
- og det fylder mig med gru,
at vi skal skilles.
- Hvorfor rejser De så?
- Fordi De skal giftes.
Jane, De må blive.
Og betyde ingenting for Dem?
Er jeg en følelseskold maskine?
Tror De, at fordi jeg er
fattig, ubetydelig og lille -
- at jeg mangler hjerte og sjæl?
Jeg har lige så megen sjæl som Dem.
Var jeg smuk og rig, ville afskeden
være lige så svær for Dem.
Jeg taler ikke til Dem
som dødeligt menneske.
Min sjæl taler til Deres, som stod vi
for Herren som ligemænd.
- Hvilket vi er.
- Ja.
Jeg bruger min selvstændige vilje
til at forlade Dem.
Så lad viljen bestemme Deres skæbne.
Jeg byder Dem min hånd og mit hjerte.
Jane, jeg beder Dem
om at gå igennem livet med mig.
De er min lige og mage.
Vil De gifte Dem med mig?
- Gør De nar af mig?
- Tvivler De på mig?
Helt og aldeles.
Deres brud er frøken Ingram.
Frøken Ingram
er den følelseskolde maskine.
De er bruden, forunderlige væsen.
Fattig og ubetydelig.
Lad mig blive Deres ægtemand.
De må være min.
- Vil De have mig som hustru?
- Det sværger jeg.
- Elsker De mig?
- Det gør jeg.
Så vil jeg gifte mig med Dem, hr.
- Godnat, min elskede.
- Godnat.
Er jeg et uhyre? Er det utænkeligt,
at hr. Rochester skulle elske mig?
Nej.
Jeg har bemærket, at De var
hans yndling, men De er jo så ung.
Og De kender så lidt til mænd.
Jeg vil ikke skræmme Dem, mit barn,
men De må være forsigtig.
Herrer af hans stand...
De plejer ikke at gifte sig
med deres guvernanter.
Før I er gift, må De hverken stole
på Dem selv eller ham.
Hold ham på afstand.
Kom.
Hvad er der?
Har Jane Eyre mistet mælet?
- Alting forekommer så uvirkeligt.
- Jeg er virkelig nok.
De er det mest uvirkelige
af det hele.
Hvad vil De gøre med håret?
Og sløret. Hvor er det smukt.
Er det ægte blomster?
Nu skal du ikke krølle det hele.
Det er forbi med at være Jane Eyre.
Klæder det mig?
Fart på!
Gør vognen klar
med bagagen om en time.
- Fat mod, Jane.
- Det skal jeg nok.
Kom!
Så byder og pålægger jeg jer begge,
som I vil svare for på dommedag -
- hvor hjertets hemmeligheder
åbenbares -
- at såfremt I kender nogen hindring,
hvorfor I ikke -
- kan forenes i et lovformeligt
ægteskab, nu at bekende den.
Edward Fairfax Rochester...
Vielsen kan ikke finde sted.
- Der foreligger en hindring
- Fortsæt.
- "Jeg kan bevise..."
- Fortsæt.
"...at hr. Rochester for 15 år siden
indgik ægteskab med min søster -
- Bertha Antoinetta Mason
i Spanish Town, Jamaica.
En afskrift af kirkebogen er
i min besiddelse. Richard Mason."
Hun bor på Thornfield Hall...
Pigen vidste intet. Hun troede,
at alt foregik efter bogen.
Hun anede ikke, at hun skulle indgå
skinægteskab med en bedraget usling.
Kom, Jane. Kom, alle sammen.
I skal møde min hustru.
Væk! Af sted med jer!
I er 15 år for sent på den.
- Fru Poole.
- De bør give et varsel, hr.
Det er Bertha Antoinetta Mason.
Min hustru.
Antoinetta? Det er mig, Richard.
Hun har sine stille stunder
og sine anfald.
Vinduerne er tilskoddet,
så hun ikke kaster sig ud.
Vi har intet inventar,
da alting kan bruges som våben.
Jeg går en tur med hende
på taget hver dag, godt fastholdt.
Hun tror, at hun kan flyve.
Min egen dæmon.
Jane.
Tilgiv mig. Hvor kunne jeg gøre det?
Jane.
Ingen tårer. Hvorfor græder du ikke?
Hvorfor råber du ikke ad mig?
Jeg fortjener et møgfald.
- Jeg har brug for vand.
- Naturligvis.
Jane.
- Hvordan går det nu?
- Jeg får det snart bedre.
Jeg kender dig. Du tænker.
Tale nytter ikke.
Du tænker på at handle.
Alt er forandret, hr.
Jeg må forlade Dem.
Nej. Nej.
Jane, elsker du mig?
Så er det grundlæggende uforandret.
- Bliv min hustru.
- De har allerede en hustru.
Jeg lover dig troskab
og kærlighed til døden os skiller.
- Hvad med sandhed?
- Jeg ville have fortalt dig alt.
De er uærlig, hr.
Det var forkert at føre dig
bag lyset. Det var fejt.
Jeg burde have appelleret
til dit ædle sind.
Bertha Antoinetta Mason.
Min far ønskede hende
på grund af hendes formue.
Jeg talte knap med hende
før brylluppet.
Vi boede sammen i fire år.
Hendes temperament udviklede sig,
og ukyske laster dukkede op.
Kun grusomhed bremsede hende,
og det nænnede jeg ikke.
Jeg var bundet til hende for livstid.
Ikke engang loven kunne hjælpe.
- Har du nogensinde set et galehus?
- Nej, hr.
Patienterne sidder i bur
og plages som dyr.
Det sparede jeg hende dog for.
Jane.
- Jeg har ondt af Dem.
- Nej.
- Hvem støder du ved at bo hos mig?
- Mig selv.
Vil du hellere drive mig til vanvid
end bryde en lov lavet af mennesker?
Jeg må respektere mig selv.
Hør nu på mig. Hør.
Jeg kunne bøje dig mellem
min pege- og tommelfinger.
Du føles som et strå i mine hænder.
Men uanset hvad jeg gør med buret,
kan jeg ikke nå ind til dig.
Og det er din sjæl, jeg ønsker.
Hvorfor kommer du ikke
af egen fri vilje?
Gud hjælpe mig.
Jane! Jane!
Janel
Jeg spurgte, hvordan De havde det.
Jeg er godt tilfreds.
- Er arbejdet besværligt?
- Ikke det mindste.
Føler De dem ikke
trykket af ensomhed?
Jeg har knap nok bemærket den.
Tak, piger.
Måske dvæler De ved fortiden.
Da jeg stod for Deres dør,
havde jeg intet.
Nu har jeg et hjem og et arbejde.
Jeg takker Gud
for mine venners gavmildhed.
Jeg kender ikke til Deres baggrund.
Men jeg vil råde Dem til at modstå
fristelsen til at se tilbage.
Det har jeg også til hensigt.
For et år siden
var jeg selv dybt fortvivlet.
Men jeg spottede min svaghed.
Jeg kæmpede hårdt og overvandt den.
Måske er vi af samme støbning.
De er ambitiøs.
Denne skole vil ikke kunne
holde længe på Dem.
- Er det Deres?
- Ja.
- Hvad er der galt?
- Ingenting.
Godnat.
Jane.
Frøken Eyre.
Hvad bringer Dem hid i dette vejr?
Vel ikke dårligt nyt?
Hvor bliver De dog let forskrækket,
frøken Eyre.
- Vil De ikke tage plads?
- Tak, frøken Eyre.
Jeg så en annonce i avisen
fra en sagfører Briggs -
- der efterlyste en Jane Eyre.
Jeg kendte en Jane Elliott.
Papiret her fjernede min tvivl.
Så jeg kontaktede ham.
Han fortalte om en guvernante og
hendes arbejdsgiver, hr. Rochester.
Hr. Rivers...
Jeg kan forestille mig,
hvad De føler, men lad mig tale ud.
De ved måske også,
hvordan han har det?
- Hvem?
- Hr. Rochester.
Jeg ved intet som helst om ham.
- Men har han ikke ledt efter mig?
- Nej, det har han ikke.
- Det har hr. Briggs.
- Hvad vil han mig?
Blot fortælle Dem, at deres onkel
John Eyre på Madeira er død.
Han har efterladt Dem
hele sin formue.
- De er rig nu.
- Hvabehar?
De er rig.
En rigtig arving.
Vil De ikke vide, hvad De er god for?
- Hvad er jeg god for?
- 20.000 pund.
Om jeg havde afsløret Dem som morder,
kunne De ikke se mere forfærdet ud.
- Det må være en fejltagelse.
- Slet ikke.
De ser jo ganske ulykkelig ud.
Sid ned. Jeg har rystet Dem.
Hr. St. John, hvad jeg skylder
Dem og Deres søstre...
- Det betyder intet.
- De har reddet mit liv.
Vær sød at skrive til dem.
De penge gør os fri.
- De får alle tre 5000 hver.
- Ikke tale om.
Vi kan bo sammen på Moor House.
Jeg overbragte nyheden for hurtigt.
De er forvirret.
Min eneste slægtning er død.
- De kender ikke til isolation.
- Og De kender ikke til at være rig.
Jeg har altid været alene.
Jeg har aldrig haft brødre og søstre.
Lad mig være jeres.
Er De tilbageholdende?
Nej, frøken Eyre. Tværtimod.
Jeg skal nok skrive til mine søstre.
Min bror.
Det er blevet os befalet at arbejde,
mens det er dag.
For natten kommer,
hvor mennesket ikke kan arbejde.
Hjælp os med at vælge
den hårde vej -
- for ligesom vor frelser er
hårdt prøvet, må også vi være det.
- Amen.
- Amen.
- Godnat.
- Godnat.
Godnat.
Godnat.
Er Jane ikke også vores søster?
Godnat.
Jane.
Jeg rejser til Indien om seks uger.
Jeg kan se Deres talenter,
og hvorfor De har fået dem.
Gud har bestemt, at du skal blive
en missionærs hustru.
- Jeg vil gerne gøre krav på dig.
- Det egner jeg mig ikke til.
Jeg stoler fuldt og fast på dig.
Og du skal vide -
- at jeg ser en sjælefrænde i dig.
Jeg følger gerne med dig til Indien.
- Jane.
- Hvis det bliver som en fri kvinde.
Fri? Jeg kan ikke tage til Indien
med en 19-årig, medmindre vi er gift.
Jeg elsker dig som bror, ikke som
ægtemand. Mit hjerte er tavst.
Så må jeg tale for det.
Du har sagt ja til at tage med.
Når vi er gift,
følger tilstrækkeligt med kærlighed.
- Tilstrækkeligt?
- Ja, tilstrækkeligt.
- Med kærlighed?
- Ja, i alle dens former.
Tilgiv mig, men kærligheden
er et stridens æble mellem os.
Opgiv tanken om det ægteskab.
- Dette afslag giver ingen mening.
- Jeg ønsker at være din ven.
Det går ikke at give sig halvt.
Man må give sig helt.
Hvis vi giftede os,
ville det tage livet af mig.
Tage livet af dig?
De ord er ukvindelige og usande.
Jeg ved, hvor dit hjerte er,
og hvad det klamrer sig til.
Sig hans navn.
Sig det. Sig det!
Jane.
Hvorfor har du ikke opgivet
den lovstridige kærlighed?
Jane!
Det krænker mig, og det krænker Gud!
Hvad er der?
Hvor er du?
- Vent på mig.
- Hvorfor taler du ud i luften?
- Jane.
- Jane.
- Jeg kommer.
- Jane!
Øjeblik, frøken.
Jane Eyre?
Jeg troede, det var sigøjnere.
Men så fik jeg øje på Dem
og troede, at De var et spøgelse.
Ingen ved, hvordan branden brød ud.
Fru Poole havde vel drukket
for meget gin -
- og mens hun sov, må fru Rochester
have fået fat i nøglerne.
Denne gang gennemførte hun
sit forehavende og satte alt i brand.
Alle kunne være gået til, var det
ikke for hr. Rochesters heltemod.
Han gik også ind efter hende.
Flammerne stod så højt,
at landsbyens mænd ilede til.
Jeg så hende stå på taget.
Helt ude på kanten.
Hr. Rochester bad hende komme ned.
Men hun sprang.
Hr. Rochester stod, som ville han
lade sig opsluge af flammerne.
Jeg vidste intet. Jeg vidste ikke,
at det var hans hustru.
Hvorfor løb De væk, mit barn?
Jeg kunne have hjulpet Dem.
Jeg havde opsparet lidt penge.
De kunne være kommet til mig.
Hvor er han?
Pilot.
Hvem der?
Den hånd...
Jane Eyre.
Jane Eyre.
Edward.
Jeg er kommet tilbage til dig.
Har Fairfax Rochester mistet mælet?
Du er helt og holdent
et menneskeligt væsen, Jane.
Efter min bedste overbevisning.
Det er en drøm.
Så vågn op.
Oversat af Peter Bjerre Rosa
SDI Media Denmark