Tip:
Highlight text to annotate it
X
Tag med tilbage i tiden, ikke til
et århundrede eller årtusinde -
- men en æra hinsides historien.
Mytens og fantasiens tid.
En æra med mange guder
og én stor helt...
Herkules' æra.
Zeus!
Det var de fortryllede skoves
og hemmelige ceremoniers tid.
En tid, hvor guderne vandrede
om forklædt som mennesker.
Magiske væsners tid. Kentaurer.
Halvt menneske og hest.
Satyrer.
Halvt menneske og ged.
Det var også krigens tid.
Ikke mellem hære, men guder -
- hvor Zeus og Hera kæmpede.
Deres krig blev menneskenes.
Heras disciple kæmpede
om magten mod Zeustilbederne.
Drik, poet.
Det var nymfernes tid.
Bronzehudede kvinder -
- der levede evigt
og beskyttede skovene.
Hera, hellige gudinde...
...der våger over alt levende.
Hvis favntag er endeløst,
dødsløst og fornyende.
Dine børn fejrer din høst.
Moder Heras søde nektar.
Fyld jer
med gudinden, mine søstre.
Det hellige ritual venter os i nat.
Zeus...
Zeus...
Zeus kan ikke skade os,
kun hyle som et jaloux barn.
Vi dyrker nemlig Hera,
jordens og livets moder.
Andre har svigtet hende og tror,
at hendes mand Zeus er stærkere -
- men vi ved, at hun er større.
Frygt ikke.
Jeg frygter ikke guderne,
præstinde. Det gør jeg ikke.
Jeg frygter dem,
der påstår at tale for guderne.
Et kys...
...for at blødgøre dine læber, Linus.
Syng for gudinden.
Elskede moder over alt
Sommeren flyr,
og efteråret strør sit salt
Skjult i sneen venter det på dig
Der overvinder døden for mig
Hellige moder, vi tjener dig.
Gør vores vinterjord frugtbar igen.
Bring livet tilbage fra døden.
Deianeira, nymfe. *** dig til os.
Det er spild af tid, Alkmene.
Nymfen følger den kyske gudinde.
Men jeg vil
råde bod på hendes kyskhed.
Så overlader jeg
høstnøglen til dig.
Hvordan har jeg forarget dig, Zeus?
Hvorfor holder du mig fra min
bryllupsseng? Jeg holdt mit løfte.
Jeg slagtede Kretas pirater,
der myrdede min bruds familie.
De overlevende er lagt i lænker
som bryllupsgave.
Hvorfor holder du mig fra
min elskede Alkmenes arme?
Zeus raser mod denne nat.
Ikke dig, Amfitryon.
Det er Heras høstfestival i nat.
Her er Zeus herre.
Gudinden Hera er død i Theben.
Ikke i Theben
eller noget andet sted!
Jeg er Antaios, moder Jords søn.
Hvis jeg stod på Heras jord,
så ville jeg flå jer i stykker!
Ikke engang jeres Zeus
kunne redde jer.
Nu bærer du
Zeus' mærke, Heradyrker!
Vågn, oh udvalgte. Høstkonge.
Åbn øjnene og sku
moder Heras mysterier.
Vi hædrer dig
og skænker dig storhed og ære.
Heras høstkonge...
Af vinter springer vår...
Af død springer liv.
Af vinter springer vår,
af død springer liv.
Giv Hera sit offer.
Præstinde. Han er mand og kvinde.
Han er begge dele.
- Hermafrodit...
- I kan ikke dræbe ham.
Det er helligbrøde for en mand at se
Heras hellige ritual og overleve.
Han er delvist kvinde. Det er også
helligbrøde at dræbe kvinden.
Zeus håner os.
- Hera kræver hans død.
- Dræb manden!
Af død springer liv!
- Nej...
- Dræb ham.
Han skal dø.
Lad gudinden i dig leve -
- men manden i dig
skal ikke se mere af det forbudte.
Alkmene!
Ja, jeg kender dig!
Selv som blind.
Zeus har givet mig nyt syn.
Jeg er Teiresias. Jeg siger dig,
at du har stødt guderne!
Zeus vil straffe dig i nat,
og Hera vil ikke bistå dig.
Amfitryon...
Min mand vender tilbage fra havet.
Hera, da min mand sejlede efter
min fars og mine brødres mordere -
- så bad jeg til,
at han ikke ville vende hjem.
Nu ligger hans skib i havnen.
Er manden, som min far valgte
til mig, en mand der dyrker Zeus -
- hjemvendt
besejret eller sejrrig?
Er mine bønner blevet besvaret?
Amfitryon.
Du bærer bryllupskappen.
Lad mig se dit ansigt. Tal!
BYEN THEBEN
Et koldt og tomt hus...
Jeg forventede
en varmere velkomst.
- Velkomsten valgte jeg ikke.
- Hvor fik du den kappe?
Det ved du. Du efterlod den i nat,
efter du voldtog mig.
Nej, jeg var strandet
på mit skib hele natten.
Jeg siger dig,
at du har stødt guderne!
Zeus vil straffe dig i nat,
og Hera vil ikke hjælpe dig!
Jeg elsker dig, Alkmene.
Elsk mig.
Elsk mig.
Elsk mig.
Det var en fange fra Kreta. Antaios.
Han rev kappen af mig,
før han hoppede over bord.
Han hånede mig.
Kommer der et barn, dræber jeg det.
Hvilket af dem? Der bliver to.
Teiresias...
Fortæl min mand, at du ved,
hvem der voldtog mig.
At det var Zeus
forklædt som Amfitryon!
Giv ikke Zeus skylden for din lyst.
Bliver der et barn, dræber jeg det.
Og jeg hjælper. Tror du, at jeg vil
have din degenererede guds barn?
- Hørte I mig ikke?
- Hvad angår det dig?
- Hvem er du, blinde tigger?
- Blind, ja, herre.
Men jeg ser det, du ikke gør.
Alkmene vil føde to sønner.
Kun én af dem vil være din.
Så jeg spørger igen:
Hvem af dem vil du dræbe?
Kong Kreon!
Megara. Den lille vildkat
har ingen respekt for etikette.
Se lige dig, min skønhed.
- Hvad har du med til mig?
- Et høstgranatæble.
Moderens løfte om, at livet
vil vende tilbage til foråret.
- Og Hera er moderen.
- Vores alles moder.
Det er Zeus, der dyrkes her.
Kreon bryder sig ikke om,
at du lærer hans datter om Hera.
Visse Heradyrkere tolererer han.
Han har
inviteret min onkel, tronraneren.
Kong Sthenelos.
Sthenelos er ikke en konge.
Han er en tyv.
En triumferende genkomst,
Amfitryon.
Sejrherren får en laurbærkrans.
Indbyggerne i Theben
takker dig, Amfitryon.
Amfitryon har endelig befriet os
for alle piraterne fra Kreta -
- og hævnet mordet på din bror.
Du bør gøre ham til din arving.
Ja, Kreon. Min brors og hans
sønners ånder kan endelig hvile.
Men hans dåd er ikke grund nok til
at gøre ham til arving.
Han er gift med din niece.
Jeg har døtre. Vi i gudindens rige
frygter ikke en kvindelig hersker.
Hvorfor blev jeg så
fornægtet min fødselsret?
Tiryns trone tilfaldt mig,
da min far og brødre døde.
Du forviste mig fra mit eget land.
Fordi din far giftede dig bort
til en Zeustilbeder.
Ingen betvivler
Amfitryons ædelhed -
- men folket i Tiryns dyrker Hera.
Ingen Zeuselsker
skal sidde på min trone.
Min trone. Jeg ville
sidde på den, ikke min mand.
- Og jeg er ikke Zeuselsker.
- Ikke det?
Det er ikke, hvad jeg har hørt.
Din nye seers spådom
er nået helt til Tiryns.
Amfitryon bliver en stolt far.
De har ikke hørt hele min spådom,
oh "konge" af Tiryns.
Jeg har set mere.
Sådan lyder den: Den næste søn,
der fødes i huset Perseus -
- vil indtage Tiryns trone og herske
over de lande, som nu er Deres.
Smager vinen dig ikke, onkel?
Jeg tilhører huset Perseus.
Jeg med, niece. Jeg med.
Men du har ingen sønner, onkel.
Sønner af Perseus' æt.
Men min mave er fuld af dem.
Tvillinger, herre. Jeg har aldrig
set tvillinger født så hurtigt.
- En efter en.
- Hvem af dem blev født først?
- Hvem blev født først?
- De kom så hurtigt...
Dåre.
Hvordan skal vi nu vide...?
Hvordan skal vi vide,
hvem der skal arve tronen?
Det er lige meget.
Sthenelos har allerede fået en søn.
Han hedder Eurystheus. Han er
den førstefødte søn i huset Perseus.
Han vil herske.
Sthenelos skal ikke
stjæle tronen fra mig igen.
- Det sværger jeg ved Hera.
- Hvem af dem er min søn?
- Og hvem er...?
- Zeus' ***?
Nogens ***.
Jeg vil finde ud af det.
Stille, barn. Stille.
Hans skrig tiltager,
jo nærmere vi kommer Heras magi.
Kun Zeus' søn ville blive så vred
til forskel fra hans fede bror.
Hvad laver vi på dette dystre sted,
hvis du allerede har afgjort det?
Ja, hvorfor? Forsvind,
ellers bliver I ramt næste gang.
Jeg søger
den store moder Heras tjenere.
Hvem stiller krav til Heras tjenere?
Hendes præstinde Alkmene.
Gør
den kvækkende mandsling tavs -
- ellers gør jeg det.
Vent, søster. Er du Alkmene?
Den, som Zeus krænkede?
Så kender du min sorg. To sønner.
En er viet til Hera, og en er
Zeus' afkom. Jeg ved ikke hvem.
Det var klogt at komme hertil.
Den, der ammer
fra mit bryst, er Heras søn.
Og deres navne?
Min skal hedde Ifikles.
Zeus' søn fortjener intet navn.
Denne dreng
ammer kraftigt og grådigt.
Indvi ham til moder Hera.
Jeg vidste, at det var ham.
- Han slipper ikke! Han bider!
- Listige, grumme Zeus.
- Det er hans barn.
- Han bider brystet, der nærer ham.
Men giv ham et navn,
før du dræber ham.
Kald ham Herkules.
Herkules... "Heras ære"!
Perfekt, søster.
Nej, I må dræbe ham.
Jeg frygter Zeus' vrede.
Frygt Heras vrede.
Du fødte ham... Begrav ham nu.
Spørg ikke, hvorhen jeg gik,
eller hvordan jeg ved det.
- Jeg ved, at dette er min søn.
- Det er denne også.
Men han er en synd,
som din gud har påført os.
Hvis du elsker mig, Amfitryon,
så udslet det, der bringer os skam.
Lad os starte på en frisk.
Med Ifikles.
Vores søn, en sand arving. Lad ham
knytte vor kærlighed sammen.
Tilgiv mig. Det er din skæbne.
Jeg passer ham ikke. Hold ham
fra min søn. Han er dit ansvar.
Ja, og hvis han er Zeus' søn,
som du påstår -
- så vil jeg ikke
være ansvarlig for hans død.
Jeg vil finde en amme til ham.
- Dit barn er sultent.
- Herkules? Hvor er din amme?
Nej... Det er Ifikles.
Åh Zeus!
Zeus!
Han må være din søn.
Hold paraden oppe.
Op med paraden, Herkules.
Godt, Ifikles.
Et invaliderende hug
på Herkules. Godt, Ifikles.
Invaliderende.
Hørte du ikke Chiron?
Dødeligt hug. Vinder: Ifikles.
Det er nok, fjog. Du er død.
*** med lektionerne for i dag.
Jeres onkel Sthenelos er død.
Den gamle grib? Pris Hera.
Kong Kreon udbeder sig vores
nærvær ved begravelsen i Tiryns.
- Kommer Kreons datter Megara?
- Hele kongefamilien og os med.
Kom, Ifikles. Første hjem!
- Ifikles er dygtig med sværdet.
- Han besidder en krigers list.
Men han ejer ikke lidenskab.
Det er ren forfængelighed.
Du er ligefrem, Chiron. Jeg valgte
deres træner vel. Og Herkules?
Utålmodig med strategi. Med
en sjælden fornemmelse for kamp.
Giv ham en kølle i stedet for
et sværd, og før ham i kamp -
- så ville selv den modigste kriger
skælve ved synet af ham.
BYEN TIRYNS
Jeg, Eurystheus, sender min far
kong Sthenelos til dig, moder Hera.
Du bør knytte tættere bånd
til din fætter Eurystheus.
Han sidder på en trone,
der kunne være din.
Eurystheus er næsten lige så køn
som din broder Ifikles, ikke?
- Jeg ved intet om fine folk, Megara.
- Naturligvis ikke. Men det gør jeg.
De er de smukkeste ynglinge her.
Du er den smukkeste kvinde her.
Du er ingen skønhed...
men du er dristig.
Jeg er Ifikles,
søn af din faders niece Alkmene.
En del af vor familie dør med din.
Min listige søn.
Det var bevægende, Ifikles.
Jeg er Herkules, bror til Ifikles.
Jeg er også søn af
Alkmene og Amfitryon.
Som min broder sagde,
så deler vi din sorg.
Klodsmajor.
Du forringede mit offer.
Men hans var originalt.
Det må du indrømme.
Pluk strengene, Herkules.
Gør som din bror.
Koncentrer dig. Hvis du er så
interesseret i Silenos' gøren -
- så blander vi
lidt biologi ind i det.
Hvad for et afkom ville det give,
hvis den gamle ged klarede det?
En nymfe, hvis det er en pige.
En dreng bliver en satyr.
Og hvis et formenneske
parrer sig med et menneske?
Arten afgøres altid af faderen.
Formennesker avler formennesker,
mennesker menneskebørn.
Hvis jeg parrer mig
med en nymfe, bliver barnet...
En idiot, præcis som faderen.
Øv dig! Øv dig.
Ifikles har ret. Dit barn
med en nymfe bliver menneskeligt.
Ikke at en nymfe ville have ham.
Øv dig.
Det lyder, som om tarmene stadig
er i katten. Kan du intet fatte?
Linus.
Åh, moder Hera.
Mor!
- Herkules har myrdet Linus.
- Nej, det var ikke med vilje.
Morder!
Linus? Linus!
Deianeira, min datter!
Hvad er der, far?
Linus... Han har
brug for din lægende hånd.
De kunne
ikke engang finde Linus' legeme.
En ådselæder
må have slæbt det væk.
Nå, hvordan lød deres dom?
Lad os være alene, Ifikles.
Lad os være alene.
- Det var ikke meningen.
- Du er betinget benådet.
- Betinget?
- Du forvises fra Theben.
- Det er jo mit hjem.
- Du kan vogte mine dyr i bjergene.
Jeg sætter Chiron til at træne dig.
Du vil jage og spise godt.
Det er, fordi jeg er klodset, ikke?
Kun til forlegenhed.
- Jeg er ikke lige så klog og god...
- Du er lige så god.
Jeg kunne ikke
bede om en bedre søn.
Jeg ville ønske, at du var min.
- Hvad mener du, far?
- Jeg elsker dig, Herkules.
Jeg vil altid
tænke på dig som min søn.
Men du er af ædlere blod end mit.
Jeg har en gave,
som jeg har gemt til dig.
Stræk dine arme frem.
Du dræbte disse slanger,
da du stadig var spæd.
Min søn... men ikke min søn.
Din far er den almægtige Zeus.
I kan ikke undslippe Zeus' søn!
Kom her.
Det er meningen,
at vi skal jage kvæg.
Nymfer er lettere at fange...
Og de lugter bedre, Chiron.
Jeg fandt en okse gennemboret.
Vildsvinet hærger igen.
Jeg vil finde "Gamle Hugtand"
og kvæle ham som slangerne.
Op med dig, din bløde kødbunke!
Hvor vover du?
Har du glemt, hvem jeg er?
Hvordan kan jeg det?
Du keder alle med dit evige pral.
Du har intet forsvar.
Din far Amfitryon ville skamme sig.
Min far er Zeus, en gud.
Kom ned på jorden. Det er ens liv,
ikke ens navn, der giver respekt.
Gør det meningsfuldt.
Du bliver aldrig en helt eller gud -
- før du lærer at blive en mand.
Jeg vil vise, hvem der er en helt.
Lad Theben tro, at jeg er død.
Jeg har spildt mit liv der.
Jeg har komponeret frygtelige
viser til dumme personager.
Det her er livet.
Jeg nøjes med
at hvile i din skov.
Det er gudindens skov.
Du kan hvile, så længe du vil.
Når mit hoved læger,
vil jeg tage til Tiryns en tid.
De sætter pris på en poet.
Men nu søger jeg
inspiration i naturens stilhed -
- hvor man kan
høre muserne hviske.
Herkules hjalp dig og genforenede
dig med din rene kunst.
Den lømmel ved intet om kunst.
Ikke overraskende med tanke på
hans voldsomme undfangelse.
- Jeg var der den nat.
- Jeg med.
Jeg så Zeus tage Alkmene
i skyggen af Heras alter.
Jeg hørte hendes bønner.
Jeg så hans guddommelige attribut.
En tordenkile.
Herkules har arvet
al Zeus' skamløse frækhed.
- Hvad er der?
- Vildsvinet, jeg har jagtet.
Kast min bue over!
Ser man det. Jagtens gudinde
Artemis i al sin pragt.
- Læg den.
- Jeg elsker naturen.
Jeg skyder næsten lige så godt
som Artemis. Læg tøjet eller dø.
Men hvilket syn, jeg vil dø med,
når du rejser dig for at skyde.
Den sirenske hind.
Vent, nymfe.
Herkules.
- Linus' ånd.
- Ånd?
Det var ikke
min hensigt at dræbe dig.
Se ikke på mig!
Det var et uheld.
Jeg kendte ikke min styrke,
og at jeg var Zeus' søn. Tilgiv mig.
Tilgive? Jeg kan se,
hvordan du soner dine synder.
- Ved at krænke uskyldige piger.
- Man skal jo leve.
Den blide nymfe Deianeira er
en jomfrugudinde. Hun er hellig.
Gå til jomfruen med hendes ting,
bed hende om tilgivelse -
- og sværg aldrig at skænde
hende med din usle lyst!
Jo, ånd. Min usle lyst.
Af sted! Gå nu!
Gå! Gå!
Gå!
Deianeira!
Jomfrunymfe, Herkules,
Zeus' søn, bøjer sig ydmygt -
- for at bede om din tilgivelse
og overlevere dine... Dine...
- Gå... Tiden er ikke passende.
- Min ære kræver det.
Krænker jeg dig med min usle lyst,
må din pil gennembore mit hjerte -
- selv om din skønhed
allerede har gennemboret det.
Det er min ynkelige undskyldning.
Tilgiv mig, nymfe.
Jeg godtager din undskyldning
med tanke på din offentlige anger.
- Er det, hvad halvguder laver?
- Gemmer du ikke din lyst til mig?
Megara... Far. Hvad laver I her?
Vi jagtede vildsvin,
men fandt et vildt svin.
Eurystheus og prins Theseus
fra Athen besøger kong Kreon.
Theseus? Theseus, som dræbte
Minotauren? Det er en ære, prins.
Vi ville jage det vildsvin,
som vi har hørt tale om.
- Jeg har jagtet det hele morgenen.
- Og det er vist ikke det eneste.
- Kom. Du kender nok dyrets vaner.
- I har brug for vores hjælp.
Det er en jagt for prinser.
Ikke hyrder og nymfer.
- Så mange spyd til en lille gris.
- Den er ikke lille, Eurystheus.
Konge af Tiryns...
Han er mere end nok for jer.
Men næppe for Zeus' søn, vel?
Lad dem følge med. Der kan blive
mere sport, end du tror, Eurystheus.
- Vis, hvordan en gud jager?
- Du skal få en pels, Megara.
Herkules. Rid med mig.
Jeg vil vente på min pels, Herkules.
Løvet skifter farve.
Heras høstfestival nærmer sig -
- og jeg har en gave til dig.
I år kan du
deltage i festivalen.
Min første festival.
Du skal fortælle alt, som jeg
skal vide. Jeg vil være rede.
Herkules.
Lad hundene skræmme ham frem.
Jeg lovede damen en pels.
- Jeg vil vise, hvordan en gud jager.
- Eller hvordan en gud dør.
Derovre!
Det kødhoved
skal ikke have æren.
Du kunne jo også dø...
En tom trone er lettere at sidde på.
Pelsen burde tilfalde dig.
Din pil fældede Gamle Hugtand.
Jeg har aldrig set et bedre skud.
Det ser alvorligt ud.
Jeg sender en læge.
Deianeira er gudindens jomfru.
Hun har gode helerevner.
Han har mere brug for
hendes evner udi bueskydning.
Lad dem bare le, min søn.
Du har storhed i dig.
Den vil vise sig med tiden.
Din far er vis.
Vores veje vil krydses igen.
Jeg ser frem til den dag.
- Farvel, min unge ven.
- Tak, Theseus. Farvel.
Megara.
Undskyld. Gjorde jeg dig fortræd?
Rolig. Du drømte. Kysser du altid,
som om du æder en dyrekølle?
Jeg er lidenskabelig.
Lidenskab er mere end
gramsen og brutale læber.
Har ingen kysset dig ømt?
Din amme? Din mor?
Åbenbart ikke.
Pres dem ikke så hårdt sammen.
Gør dem bløde og fugtige.
Og smidige.
Alt behøver ikke være
en stormende erobring.
Blidhed
kan også vække lidenskaben.
Hvorfor valgte du at blive jomfru?
Fordi mænd og kvinder
nægter at lære det, du lige gjorde.
At kærlighed ikke er en magtkamp.
Ikke krig, men fred.
Jeg har lært det.
Jeg gifter mig med dig.
Det gælder ikke kun kys.
Lidenskab kræver tålmodighed.
Af og til finder man sejren,
når man viger.
Nogle styrker er små og blide.
Desuden er jeg for gammel til dig.
Nej... Du er en nymfe. Du vil
være smuk i hundreder af år.
Hera er smuk, men urgammel.
Zeus er ung.
- De har kæmpet uafladeligt.
- Vi kan blive forbilleder for dem.
Du, Heras tjenerinde, og jeg,
Zeus' søn, kan lære dem at elske.
Det er en sød tanke.
Men du elsker mig ikke.
En anden findes i dit hjerte.
Det er lige så håbløst
som Zeus og Hera.
Skal jeg lære dig
endnu en blid styrke?
Hold den ikke krampagtigt.
Det er en bue, ikke en tordenkile.
Den kræver moderens tålmod,
ikke Zeus' kraft.
Et kærtegn, ikke gramsen.
Find balancen. Målet er der.
Husk balancen.
Vent, til Chiron ser,
hvordan jeg håndterer buen.
Du har mere tålmodighed
som lærer end han.
Du har måske fået
mere tålmodighed som elev.
Jeg kender høstfestivalen. En mørk
rite, Hera kræver af sine disciple.
En mørk rite, de kræver af hende.
Jeg har fornærmet dig. Tilgiv mig.
Det er ikke dig.
Men verdens urgamle mysterier
forandrer sig med tiden.
De mister deres form og formål.
Magien misbruges.
Arrogante mennesker påstår at tjene
guderne, men tjener kun sig selv.
Lær at skelne, Herkules.
Det vil jeg.
Megara.
Hvad er der sket? Er du såret?
Megara. Der er ingen fare.
Megara!
Megara!
Lad hende gå.
Høstfestivalen er forbi.
Den vil vist ikke med dig.
- Ikke meget længere.
- Jeg lader den ikke gå.
Den tilhører min far, Amfitryon.
Så bliver det
endnu sjovere at stjæle den.
Den skal ingen steder.
Jeg løj. Amfitryon er bare min
adoptivfar. Zeus er min rigtige far.
Rejs dig og kæmp.
Zeus' søn, jeg er Antaios,
moder Jords søn.
Kryb for hende.
Herkules!
Så du det? Han løftede dig,
som om du var et lille barn.
Jeg havde desværre
godt udsyn til det, ja.
Herkules. Du kommer til skade.
Eller endnu værre: Jeg gør.
Herkules.
Hvis en simpel kvægtyv kan
gøre det, kan en guds søn også.
Herkules... Herkules.
Kong Kreon. Megara.
- Min datter er med barn.
- Vidunderligt.
- Hun siger, at du er faderen.
- Det er jeg stolt af at sige.
Stolt? Skænder!
Hvad?
- Erkender du voldtægten?
- Voldtægt? Nej.
- Grib ham.
- Megara!
Herkules!
Megara har født trillinger.
Ene sønner.
Mine sønner.
- Gør Kreon dem ikke fortræd?
- Nej.
Men han anerkender dem ikke
som sine arvinger.
- Megara? Bevæges hendes hjerte?
- Mod børnene.
Ikke mod dig, deres far.
Ej heller Kreons hjerte.
Han gifter hende væk til
Eurystheus, arving til Tiryns trone.
Han vil forene kongerigerne.
Hold dig fra Theben.
Du vil gense dit hjem en dag.
Kun hvis jeg kommer som helt.
- Et føl er ingen kentaur.
- Føllet vokser.
- Hvordan gør det dig til en helt?
- Kilo for kilo.
Han er vist guddommelig.
Eller stædig. Han har løftet hesten
hver dag, siden den var et føl.
De har vokset sig stærkere sammen.
Styrken er spildt heroppe.
Det er ikke et godt tidspunkt
at vende tilbage på.
Et tohovedet uhyrligt væsen
hærger ved Theben, en hydra.
Så er tiden inde.
Jeg vil dræbe hydraen.
Mere erfarne krigere end dig
har fejlet.
Én mand kan ikke dræbe den.
Vi jager i flok nu.
Du bør fortsat holde dig skjult.
Kong Kreon og hans soldater
er nær. De jagter væsnet nu.
Lad mig jage det.
Jeg havde storhed i mig? Hvordan
ser jeg det heroppe i bjergene?
- En helt søger sin skæbne.
- En skæbne, der kan blive din død.
Enten på grund af hydraen eller
Kreons mænd. Tålmod, min søn!
Din tid kommer. Jeg må tilbage
til kongen og genoptage jagten.
Min tid er kommet, Chiron.
En skræmt ånd?
Hjælp mig, Herkules.
- Hjælpe? Jeg vil dræbe dig, ånd!
- Jeg er ingen ånd.
Ikke endnu. Jeg har været forvist
i årevis på grund af dine numre.
Skynd dig!
Kong Kreon! Herkules... Væsnet...
Herkules!
Så én mand kan ikke dræbe det?
Vi deler os. Distraherer det...
Det kan redde kongen.
Herkules! Ilden svider halsene,
så nye hoveder ikke kan vokse ud.
Nej!
Amfitryon, nej...
Red kongen...
Zeus er din far.
Han vil ikke svigte dig.
Din bane er udstukket.
Du bliver en helt.
Du vil finde styrken inde i dig selv.
Guden lever i dig.
Alle flygtede, da hydraen kom
Alene han stod tilbage
Med ild og kølle vor helt slog
Til hydraens hoveder var væk
Tilgiv mig, Herkules.
Jeg har gjort dig uret.
Lad mig tjene dig.
Jeg vil synge din pris
i alle lande og ved kongers hof.
Zeus' søn.
Her hviler den eneste far,
jeg har kendt.
Han opfostrede mig,
troede på mig...
Elskede mig.
Jeg kommer
for at ære ham... og dig.
Jeg glemmer ikke, hvad du
gjorde for mig og for Theben.
Og jeg belønner dig...
Jeg skulle giftes med Eurystheus,
men din søn spolerede alt.
Han er Kreons helt
og jeg hans præmie.
- Du burde have kvalt ham i vuggen.
- Jeg forsøgte.
Zeus beskytter ham.
Vi kan ikke skade ham.
Det er altså det "håb",
som Hera tilbyder mig?
Hav mere tiltro til gudinden.
En dag bliver du ypperstepræstinde.
Vi kan ikke tilintetgøre Herkules.
Men han kan tilintetgøre sig selv.
- Hera vil vise vejen.
- Hvorfor tøver hun?
Det er hendes vej.
Hver ting har sin tid.
Jo langsommere hævnen modner -
- desto sødere er den,
når den plukkes.
Kom her, drenge. De er til jer.
De er fra min ven kentauren
Chiron. Han kender til heste.
En dag gør han jer til store krigere
præcis som jeres far.
- Vi har ingen far!
- Vi hader dig!
Stop!
I gør dem fortræd! Kom her!
Mor! Mor!
- Lad dem være!
- De bør lære bedre manerer.
Ikke med så grum en undfangelse.
Lyver du sådan for at beholde
Eurystheus' kærlighed?
Jeg er deres far og snart din mand.
Tror du, det er så simpelt? Hvordan
kan du elske det, du ikke kender?
At hungre efter min skønhed
er ikke kærlighed.
En nat er ikke kærlighed.
Som Zeus og Hera...
må vi lære at elske hinanden.
"Må"...er et gudeord.
Hera vil aldrig elske Zeus.
Og jeg vil aldrig elske dig.
Du skal dø!
Du er død!
Ikke mine børn!
Hans børn.
Zeus blod flyder i dem.
De bliver Heras redskaber
til at udslette hendes fjende.
Jeg bliver aldrig en præstinde
som dig. Mit hjerte er for svagt.
Et svagt hjerte
foretager det sandeste offer.
De børn vil aldrig tjene moderen.
De er som deres far.
Små uhyrer,
præcis som guden, de stammer fra.
Hvis du får børn med Eurystheus -
- tror du så, de accepterer, at du
opfostrer et andet, elsket barn?
Skil dig af med
alle dine fejltrin på én gang.
Af blod springer nyt blod.
Af død springer liv.
- En velrettet pil...
- ...fører til krig, Eurystheus.
Og giver dig ikke det,
som du begærer.
Tror du, at Kreon giver sin datter
til den, der dræbte Thebens helt?
Lad Hera passe sine gøremål.
Tanken om,
at hans grove hænder rører dig...
- Hans krop, der presser mod din...
- Han skal aldrig sove hos mig.
Aldrig mere.
Gå ud til bryllupsgæsterne.
Gå. Gør dig klar.
Jeg siger som Eurystheus. Hvorfor
ikke lade ham dræbe Herkules?
Fordi han ikke kan dræbe ham.
Zeus vil beskytte sin søn.
Hvorfor allierer du dig med
Eurystheus? Han står i vejen.
- Hvorfor gør vi dem til fjender?
- Herkules kan dræbe Eurystheus.
- Sig til, så dræber jeg ham!
- Så får du ikke Tiryns trone.
Hvem tror du, de foretrækker?
Ifikles eller Herkules, Thebens helt?
Hvorfor har jeg så
føjet min fætter i alle de år?
Lad Hera klare sit.
Du skal ikke kæmpe mod din bror!
Du er bange for ham!
Du er bange for den fumlende abe!
Han har fumlet sin vej til storhed,
over dig, din hån til trods.
Min kære Ifikles.
Lad dette være
en krig mellem Hera og Zeus.
Vandet bortrenser fortidens sorger
og fortidens synder.
Kom frisk og ren til din kone.
Kom frisk og ren til din mand.
To pletfrie sjæle, der forenes
i det hellige ægteskab.
Herkules...
Gaver til dine sønner.
Det er Amfitryons ide.
Han fik dem lavet for længe siden.
Han håbede,
at I ville blive genforenet.
Zeus blod flyder i dem.
Gør dig af med
alle dine fejltrin på én gang.
Gaver... til mine sønner.
Send dem væk.
Bryllupsbægeret først, min mand.
Du er træt, min mand.
Jeg kommer tilbage senere,
når du kan opfylde dine pligter.
Jeg kan godt.
- Hera og Zeus skal ikke kæmpe.
- Slip mig!
Slip!
Slip hende!
- Vi hader dig!
- Du er ikke min far!
Jeg ville aldrig skade hende.
Du vinder ikke deres kærlighed
ved at mishandle deres mor.
Det er hans hoved.
Græd ikke, kære mor.
Nej...
Hun skal ikke græde mere.
Han skal ikke
få hende til at græde igen.
Mor...
- Stik den.
- Nej.
Stik den!
Stik den! Stik den! Hårdere!
Hårdere!
Herkules. Herkules...
Pas på dæmonerne.
Dæmoner!
Morder! Din morder!
Han har dræbt mine børn!
Dæmoner!
Jeg troede, at de var dæmoner.
Jeg troede, at de var dæmoner!
Mine sønner!
Nej, Herkules!
Zeus!
Dræb ham!
Hævn mine børn!
- En galskab greb ham.
- Han dræbte mine børn!
Det var i galskab. Zeus har
allerede straffet ham med lynet.
Du er bange for at kræve hans død,
fordi han er søn af din gud.
En vis mand frygter sin gud.
Jeg ophæver ægteskabet med
Megara og forviser ham fra Theben.
Lad ham opsøge oraklet i Delfi
og finde en måde at sone sin synd.
Deianeira.
Deianeira?
Hvor længe har jeg...?
I mange dage.
Har du plejet mig hele tiden?
Det har Linus også.
Jeg fortjener ikke så loyale venner.
I burde have ladet mig dø.
- Nej...
- Jeg har intet andet end døden.
Du kan læge kroppen,
men ikke sjælen.
Det må du selv klare.
Hvordan?
Vær stærk.
Og udhold det,
der skal udholdes.
Er det drømmene igen?
Eller minderne.
Lad dem være drømme.
Kun mørke drømme.
Alle er ikke mørke. Nogle
ville få en jomfru til at rødme.
Det er kun drømme.
I min drøm i nat -
- bad nogen mig opsøge oraklet
i Delfi og sone min forbrydelse.
- Det var et minde. Kreon sagde det.
- Hvordan kan jeg sone det?
Jeg slagtede mine børn.
Der er en grund til, at Zeus
skånede dig. Opsøg oraklet.
Delfis præstinde, jeg er Herkules,
skyldig i en skammelig dåd.
Hvordan kan jeg sone mine synder?
Af død og vanære
skal Herkules genfødes.
Teiresias?
Er du oraklet i Delfi?
Præcis som naturen
er jeg mangesidet.
En ting er altid mange,
men balance er alt, Herkules.
Ingen gåder, mandekvinde! Hvordan
skal jeg "genfødes", som du siger?
Megara har
giftet sig med Eurystheus.
Du må overgive din styrke
og stolthed i deres tjeneste.
Seks gange skal du tjene dem.
Tre gange for tre dræbte sønner -
- og tre gange for Herkules.
Død som helt, død som gud...
- Du skal genfødes som en mand.
- Han er ikke død.
Rolig, Linus. Oraklet har ret.
Jeg tror, at Zeus' tordenkile
skulle dræbe mig.
Zeus ville ikke
ydmyge sin søn foran sine fjender.
Jeg er ikke udødelig.
Udfør dine opgaver for Eurystheus,
så kan du finde udødelighed.
Herkules!
Velkommen til Tiryns.
Mit kongerige.
Jeg kommer til dig,
berøvet al ære.
Jeg har kun min krop,
min styrke og min loyalitet.
Jeg er din tjener, rede til at tjene.
Hvis du vil gøre mig
en tjeneste, morder... Så dø!
Han vil dø.
Du lovede.
"Stol på gudinden, alt bliver godt."
Han lever endnu.
Mine sønner døde forgæves.
De døde for at give plads til
dette barn, give dig tronen -
- og besejre Herkules. Takket
være gudinden er han i din vold.
Hvordan vil hun dræbe ham?
Jeg har fundet på
din første soningsopgave.
I det fjerne Stymfalos ligger en
sump, hvor der lever visse... fugle.
Jeg har hørt om de stymfaliske
fugle og denne sump.
Engang var det en ferskvandssø
fuld af fisk, før fuglene kom.
Ikke underligt,
at Eurystheus ønsker dem dræbt.
Min lyre.
Hvem forstyrrer vores ro?
Jeg er Herkules!
- Herkules?
- Herkules?
Kender I mig?
Vi gav dig dit navn, søn af Zeus.
Harpyer! De er ikke fugle.
Det er harpyer.
Jeg søger de stymfaliske fugle.
Du har fundet dem.
Herkules!
Herkules!
Træerne!
De er stadig
den bedste skytte i Grækenland.
Jeg ser ingen plads til mig her.
Megara bliver større hver dag.
Ifikles!
Kast det. Højt.
Tilgiv mig, fætter... Bror.
Jeg ville fortælle om min succes.
Har du dræbt harpyerne?
- Vidste du, at de var harpyer, mor?
- Jeg havde hørt rygter.
En fjer beviser ikke,
at du har dræbt dem.
- En søn?
- En datter. En smuk datter.
Hun skal hedde Iole
efter gudindens måne.
Du har brug for at hvile.
Min stakkels, stakkels søster.
Alkmene. Forbandet af Zeus.
Respektløs mod Hera.
Hvorfor dræbte du ikke
Herkules som beordret?
Du og din søster
burde have dræbt ham.
River du mig fra min evige hvile
for at irettesætte mig?
Nej. For at få et svar.
Hvis I ikke var stærke nok
til at dræbe Herkules -
- hvilken af Moderens tjenere
er så stærk nok?
Den nemeiske løve.
Ubevogtede hjorde
er den rene banket for en løve.
Hvilke dårer lader
husdyrene vandre frit omkring?
Skræmte dårer, fremmede. Vi lever
i armod, og vi er alt for få tilbage.
Min by brænder tomme ligbål
for kroppe, der aldrig findes.
- En løve?
- Den æder ikke vores dyr.
Kun ynglinge.
Først døde de intetanende.
Så dem, der drog ud efter hævn.
Da ingen jagede den,
så jagede den dem.
- Og løven?
- Den venter på dårer som jer.
Den venter i sin hule i klippen.
Den ved, at ingen undslipper.
- Ingen?
- En gjorde. Helt sønderflået.
Før han døde, fortalte han om en
smuk kvinde, fanget i uhyrets hule.
- En kvinde?
- Og så døde han.
Ingen ved, hvad hun hedder,
eller hvordan han holder på hende.
- Nogle ville redde hende, men...
- Lad mig gætte: Ingen kom tilbage.
- Du kan stadig vende om.
- Pjat.
Jeg har svoret
at være din tjener og barde.
Jeg lader dig slippe.
Desuden har en poet
brug for inspiration.
Prøv med kærlighed.
Mine bedrifter er jo kun bod.
Det er derfor, de inspirerer.
Ufuldkomne mænd kan udrette
store ting, store mænd ufuldkomne.
Og det er ikke løfter eller poetens
behov, der binder os sammen.
Det er venskab.
Jeg vil ikke
sætte min vens liv på spil.
Jeg vil ikke gå glip af den smukke
kvinde. En ungmø i nød.
Tal lige om inspiration til poesi.
Denne sang kan få brug for
en dystrere tone end din forrige.
Jeg har allerede omkvædet:
"Og ingen vendte hjem."
Og ingen vendte hjem...
Og ingen vendte hjem...
- Flyt dig.
- Hvad?
Flyt dig!
Kvinden!
Din frelse er her, ungmø.
Kys mig, helt.
Lad mig se, at du er virkelig.
Du er i sandhed smuk.
Hvor er løven?
Her!
Linus! Min bue!
Du kan ikke dræbe den.
Det er en sfinks.
Kom an!
Velkommen Teiresias.
Du vil altså bygge din helligdom
i Tiryns? Hvorfor det?
Ifølge mine syner vil store ting
ske i Tiryns under Deres styre.
Jaså? Jeg står i gæld til dig.
Havde din profeti ikke advaret
min far, så var Herkules konge.
Eller du, Ifikles.
Hvad ser du angående min datter?
- Hun bør ikke gifte sig.
- Dømmer du hende til barnløshed?
Hvis hun gifter sig,
så vil hendes mand dræbe dig. Ja.
Hun skal være jomfru for gudinden.
Vi får andre børn, Megara.
Byg din helligdom, Teiresias.
Og mange tak.
Jeg ønsker alligevel en søn.
Rolig. Jeg er ikke en af dem.
Hvem gjorde dette?
Den kretensiske tyr.
Manden, de kalder
den kretenesiske tyr.
Den kretenesiske tyr...
Vores afgrøder,
vores dyr ...og vores guld.
Vores folk blev dræbt og mistede
deres hjem. De må gøre noget.
Må jeg? Skal jeg sende tropper
efter en gemen bandit?
Den kretenesiske tyr
er ingen gemen bandit.
Men De behøver ingen hær.
Herkules kan stoppe ham.
Chiron har ret. Herkules
vil dræbe den kretenesiske tyr.
Giv os ham.
I skal få ham.
Men bring mig
den kretenesiske tyr levende.
Chiron har sporet dem.
De er på vej.
- Nestor, ved folkene, hvad de skal?
- Ja, hævne sig på de svin.
Antæus!
- Du er blevet større, knægt.
- Og stærkere.
Moder Jords søn, jeg sender dig
tilbage til hendes favn.
Din fejl. Jorden er moder Heras
livskraft og kilden til min styrke.
- Nej, Herkules! Dræb ham ikke.
- Chiron skal hævnes.
- Eurystheus vil have ham levende.
- Mig får I ikke i live.
Heras jord giver mig styrke.
Din gudinde løber af dig, Antæus!
Hvor er din kære moder nu?
Herkules! Herkules!
Den kretenesiske tyr.
Han tror, at hans styrke
kommer fra jorden -
- så sæt ham ikke i et fangehul,
men i et tårn højt over jorden.
Befri Herkules! Befri Herkules!
De hepper på ham.
Ser du Heras plan? Eurystheus er
ved at miste grebet om sit rige.
- Til Herkules.
- Moderen røber alt til sin tid.
Belønner kongen Herkules
med hans frihed?
Jeg forbliver
bundet til Eurystheus.
- Hvad forlanger han nu af mig?
- Intet.
Jeg beder dig ikke om noget.
Du har fortjent en helts hvile.
Jeg og hele Tiryns hædrer dig.
Men hvil, så du er stærk
og kan kæmpe for Tiryns igen.
De bad os tage hjem. Det her var
det eneste, jeg kunne komme på.
Nektaren bør fjerne løvelugten -
- så jeres heste ikke er så sky.
Det var et syn. Da sfinksens læber
strakte sig for at møde hans -
- prøvede kløerne
at flå hans hjerte ud.
Gå og test dem på hestene.
Javist.
Linus er af og til lige rigelig
udpenslende i sin digterkunst.
Du har været dygtig.
Tre opgaver på fire år
og alle store dåde.
Selvom Eurystheus kalder dig slave,
så ser folket dig som en helt.
Og trækker deres børn væk,
hvis jeg kommer for nær.
Jeg kan ikke finde den mening,
som Chiron sagde, livet bør have.
- Du er træt og behøver hvile.
- Jeg vil vide, hvor jeg har hjemme.
Jeg savner et hjem. Det er vist alt,
som jeg nogensinde har savnet.
At vide, hvem jeg er,
og vide, hvor jeg er ønsket.
Du er ønsket her.
Jeg er velkommen her,
men det er ikke mit hjem.
Jeg har ingen kone,
der venter på mig, ingen børn...
Jeg så Megaras datter betragte mig
ved paladset, før vi drog af sted.
Hun er smuk.
Præcis som sin mor.
- Hyllos.
- Mor?
- Her er en, jeg *** har talt om.
- Herkules.
Din kølle!
- "Mor"? Har du brudt din ed?
- Han er et hittebarn.
Jeg har lært ham meget.
Som alt i naturen behøver han
både det mandlige og kvindelige.
Balance er alt.
Der er du jo.
Den bliver din med tiden,
det lover jeg dig.
Men du skal
være diskret, som Hera.
Fremtving ikke det,
der ikke kan fremtvinges.
Vi lægger den tilbage indtil videre.
Jeg vil også have mere.
- Han er bror til din fjende.
- Som også er hans fjende.
- Han kan gøre krav på tronen.
- Jeg har skænket ham den ret.
Jeg har gjort
Ifikles til min arving.
- Han er min nærmeste familie.
- Din datter er din familie.
Er du gal? Gifter hun sig, dør jeg.
Hun kan ikke få nogle arvinger.
- Kan Ifikles få det?
- Kan du?
Alle de sønner, du havde i dig,
synes du at have skænket Herkules.
- Hvornår fortæller du ham det?
- Fortæller hvad til hvem?
Deianeira...
Herkules er lidt træg,
hvad biologi angår, men jeg er ikke.
Jeg kunne fortælle
Herkules om Hyllos.
Jeg kunne fortælle,
hvor højt jeg elsker ham.
Og så kan Eurystheus
sende jer af sted i et par år til.
Desto større grund til
at udnytte tiden fuldt ud nu.
Og hvis I forsvinder? Jeg vil ikke
give Hyllos en far, der forsvinder.
Hvorfor nægter du ham hans mor?
Begræd ikke dit brudte løfte.
Fortæl Herkules, at du elsker ham -
- og at Hyllos er hans søn.
Let og løst. Mærk balancen.
- Flot. Så skal vi hjem til din mor.
- Allerede?
Jeg er sulten.
Kom. Vi løber om kap.
Vær tilfreds, min søn.
Hera har spundet sit net.
Eurystheus stoler på dig
og elsker dig.
Hvorfor skal han falde?
Glem hans omfavnelser.
Heras pragt omfavner dig nu.
Pragtens omfavnelse er kold.
Hvad væver Hera til Megara?
Overlad Megara til mig.
Jeg er Megara,
Eurystheus' dronning.
Rygtet siger,
at du er Heras præstinde.
Jeg hensygner her
langt fra Moderens berøring.
- Hvorfor straffer du hendes børn?
- Det er min mand, ikke mig.
Du klarede ikke
at besejre Herkules.
Er du kommet for
at håne min fiasko, præstinde?
Nej. Jeg har brug for din hjælp.
Moderen er alt, jeg har tilbage.
Tak, præstinde.
Deres Majestæt,
jeg er endnu i Deres tjeneste.
- Hvad er min opgave?
- De menneskeædende hopper.
- Det var ikke, hvad vi bestemte.
- Det er bedre. Lad hende tale.
Find hopperne
på øen Lemnos. Tæm dem.
Hvilket bevis skal jeg bringe på,
at hopperne er tæmmet?
Det gyldne bælte.
Det bæres af flokkens leder.
Herkules og Linus
drager allerede af sted igen.
For at finde et skib i Theben,
der kan bringe dem til Lemnos?
Få kender de menneskeædende
hopper. Hvordan gjorde du det?
Den kretenesiske tyr kender
mange af Moderens hemmeligheder.
Det var listigt af dig,
men du burde have fortalt os det.
- Min mand beder ikke om mine råd.
- Du kunne have fortalt det til mig.
Du ved, at Ifikles er udnævnt til
arving som værn mod Herkules?
Du kan endnu få
flere børn med Eurystheus.
Hvordan det? Han besøger
ikke min seng om natten.
Hjælp mig, Alkmene.
Jeg har forarget moder Hera.
Måske på grund af
mit fejltrin med Herkules -
- eller fordi jeg stadig
sørger over hans børn.
Jeg har måske
bremset hendes planer.
Hjælp mig med at vise min loyalitet
og hengivenhed til gudinden.
Hvis jeg kan, vil jeg gøre det.
Giv mig tjenesten som ypperste-
præstinde ved Heras høstfestival.
Du har trænet mig,
siden jeg var barn.
Giv mig dette.
Lad mig bevise, at jeg er værdig.
Samme nat
vil Lemnos' hopper løbe.
Hurtighed og adræthed
vinder over styrke.
Jeg får ti slag ind,
mens du kun slår et.
Jeg har kun brug for et.
Hyllos? Hvad laver du her?
- Jason, han skal hjem til Theben.
- Nej, vi fortsætter.
Han er vist dit problem nu.
Deianeira slår dig ihjel...
Deianeira slår mig ihjel.
- Nu skal du vente her.
- Jeg vil se dig tæmme hopperne.
Det er min opgave.
Jeg må klare den selv.
- Sørg for, at han opfører sig pænt.
- Vi klarer os.
Vælg en, Herkules.
Theseus. Hvad laver du her?
Og hvem er disse kvinder?
Mit skib forliste her,
og dette er min smukke frelser.
Hippolyte, Lemnos' dronning.
Hippolyte fandt mig under mit skibs
splintrede skrog og plejede mig.
Grækenland takker dig. Vi har ikke
råd til at miste sådan en helt -
- eller så god en ven.
Hvornår tæmmer vi hopperne?
De kommer en gang om året.
Hvis der er mænd på øen -
- så æder hopperne deres kød.
Et år er gået.
Hopperne vil snart løbe.
Sejl herfra med Herkules,
min kære. Du skal tage af sted.
Jeg sejler ikke uden dig,
det har jeg jo sagt.
Jeg rejser ikke
uden at tæmme hopperne.
Hvorfor dræber I dem ikke?
Vi tjener Hera.
De er hendes væsner.
En guddommelig trang fra
Moderen driver dem til det.
Men årstiden er her.
De kommer snart.
Og så må I ikke være her.
Herkules. Jeg kan ikke se Hippolyte.
Kvinderne er forsvundet.
Tak, Alkmene, fordi du giver mig
chancen for at blødgøre Moderen.
Har du valgt din høstkonge?
Det har jeg.
Del laurbærbladene
ud til vores søstre.
Hopperne!
Kom, præstinde.
Den bundne høstkonge venter.
Jason, nej!
Vis ham Heras magt.
Sig ordene, præstinde.
Gør det, der skal gøres.
Af vinter springer vår.
Af død springer liv.
Af vinter springer vår.
Af død springer liv.
Bring Hera hendes offer!
Nej, mor! Nej!
Ifikles!
Jo sagtere hævnen modner -
- desto sødere er den,
når den høstes.
Jeg elsker hende.
Du ved, hvordan det er at blive skør.
- Jeg tager hende. Dræb hende ikke.
- Jeg kom for at tæmme hopperne.
Jeg bad jer om at rejse.
Jeg kan ikke forhindre det.
Det har altid været sådan.
Der er noget mørkt hos gudinden,
der kræver det.
Det mørke er jer, ikke Hera.
Blodsriter er dødeliges værk,
ikke gudernes.
I vælger at lade overtro og tomme
ritualer berøve jer jeres vilje.
Tror du virkelig, at dette er, hvad
gudinden ønsker? Blod og sorg?
I så fald...
...kan I tage mit blod.
Gem jer ikke bag magi,
der gør jer til følelsesløse væsner.
Og bebrejd ikke Hera det,
der altid var jeres eget valg.
Det er ikke gudindens vilje.
Hjælp mig!
Efterlad ikke hans krop her.
Det var ikke gudinden,
der var imod mig.
Det var dig.
Dig.
Du var den efter Hera,
som jeg elskede højest af alt.
Dig.
Som siden
min tidligste barndom...
...lærte mig om mit køns magi.
Moderens hemmelige veje.
Men det var dine veje.
Vejene tilhørte
en bitter... og afvist kvinde -
- der blev berøvet sin magt.
Og jeg lærte min lektie godt.
Se din skabning.
Jeg er præcis som dig.
Hvor vover du at stikke af?
Jeg har allerede
skældt ham ud for det.
Du bragte ham uskadt hjem.
Og dig selv også.
- Mig tog han også med.
- Linus.
Hyllos... Min søn?
- Tilgiv mig.
- Tilgive dig?
Når du har
skænket mig sådan glæde?
- At jeg intet sagde. Det var...
- Jeg husker det.
Drømmen.
Du brød dit løfte for min skyld.
Du har et hjem nu.
- Hvis du ønsker det.
- Det gør jeg.
Herkules
har vist Lemnos' kvinder -
- at moder Hera ikke findes
i blodsriter og magiske genstande.
Vi overlader dette til Herkules,
Lemnos' hoppers betvinger.
Og i vores overlevering
finder vi styrke og sejr.
Nej!
Din mor har ret, Iole.
Der er et mørke i dens skønhed.
Deres bevis på,
at mine opgaver er udført.
Og for at sørge for,
at hopperne aldrig løber igen...
Du har gjort,
hvad ingen konge har kunnet.
Du har afsluttet blodsriterne.
Zeus ville være tilfreds.
Det var moder Hera,
som viste vejen.
Desværre blev din bror offer
for de seneste høstfestivalriter.
Min mor sørger sikkert dybt.
Dine bedrifter
har genoprettet Thebens ære.
Tak, Kreon.
Men jeg har ikke
klaret alle mine opgaver.
Jeg har to tilbage.
Hvad bliver min næste, Eurystheus?
En dyst mellem dig og mig.
- Bueskydning.
- Hvad er målet?
- Den kerynitiske hind.
- Nej!
- Du er da ikke bange?
- Jeg må udføre min opgave.
Pilen, der fælder dyret, vinder.
Taber du, får du en opgave mere.
Og hvis jeg vinder?
Slipper jeg så for en opgave?
Nej. Men bed mig om en gunst,
så skal jeg opfylde den.
Så beder jeg nu foran alle her,
så du ikke kan nægte senere.
Hvis jeg vinder...
Genforen Perseus' æt under et styre
ved at trolove min søn Hyllos -
- med din datter Iole.
- Aldrig!
- Megara...
Ingen opgave kan sone
min brøde eller lindre din smerte.
Lad os ikke begrave vores børns
fremtid i vores fortids sorger.
Iole og Hyllos' forening kan stoppe
striden mellem vores familier.
Og måske mellem Zeus og Hera.
Lad os få en ende på det.
Det er den gunst, jeg beder om.
Nuvel.
Dræber du hinden, tilgiver
Hyllos dig aldrig. Dyret er helligt.
Tro på det, du har lært mig.
Tro på mig.
Du har altså glemt
Teiresias profeti.
Ioles mand vil dræbe dig.
Du glemmer, at jeg er
Grækenlands bedste skytte.
Jeg vil vinde og styrke
min magt over Herkules igen.
Du har aldrig
haft magt over ham.
Han udfører opgaverne for sig selv,
ikke på grund af dine nykker.
For din forfængeligheds skyld
spilder du chancen for at slå ham.
Men han er ikke slået.
Han klarer din gudindes planer,
og alle øser foragt over mig.
Jeg bliver til grin foran folket,
men han dyrkes som en helt.
Nu forlader jeg mig på mine evner,
ikke Heras fumlende hjælp.
Hun er værdiløs mod min fjende.
Jeg glemmer heller ikke,
at hun dræbte noget, jeg værdsatte.
Så det handler altså om Ifikles?
Du vil ikke kun hævne dig
på Herkules, men på mig og Hera.
Du kan stadig få brug for os.
Når hinden er død,
så resterer én opgave.
To, efter jeg dræber den.
Kreon vil
afgøre eventuelle tvister.
Slip hundene fri.
De har fanget den.
Hyllos!
Herkules, nej!
Hyllos.
Sikke et skud. Mellem knoglerne
og senerne i begge forben.
Jeg ville aldrig skade hinden.
Den er ikke død!
Jeg appellerer til dommeren.
Pilen, der fælder dyret, var det.
Herkules fældede det
uden at udgyde dets blod.
Vi ses derhjemme.
- Snyd. Sønnen generede mig.
- Han var til større ulempe for mig.
- Du blæser på, om han dør.
- Jeg ville ønske, at han døde.
Dit afkom
skal aldrig få min datter.
Jeg overlader ikke endnu et barn
i hans morderiske hænder.
Hvis I bryder løftet,
så gør jeg det også.
Sidste opgave forbliver ugjort,
til I holder jeres ord.
Vi krævede ikke opgaverne af dig.
Det gjorde guderne -
- fordi du myrdede mine børn.
Hvis du holder dit løfte, så vil
alle se, at han har brudt sin ed.
Ingen vil hellere se dig opgive
opgaverne end mig. Ingen.
Men hvis du gør det,
så har du meget at miste.
Og mere at miste,
hvis du fuldfører dem.
Megara vil finde en opgave,
der tager livet af dig.
Selv inden opgaverne
har vi planlagt din undergang.
Hvorfor, mor?
Fordi du er Zeus' søn.
Du er moder Heras fjende.
Og fordi jeg ville have tronen,
der retmæssigt var min, til Ifikles.
Jeg efterstræbte
aldrig din trone, mor.
Alt, jeg så, var dem,
der stod i vejen for os.
Eurystheus, dig...
...dine sønner...
Mine sønner?
Fuldfør ikke disse opgaver.
Du har ingen grund til det.
Ingen grund?
- Ingen grund?
- Herkules!
Opgaverne har mening.
Jeg gjorde mig selv
til mine fjenders slave.
For en forbrydelse, jeg ikke begik.
Hvad er meningen med det?
Dine bedrifter er
en kamp om Tiryns folkesjæl.
De er slagmarken
i krigen mellem Zeus og Hera.
Jeg vælger ikke side i deres krig.
Jeg kæmper kun for min egen sjæl.
Jeg er ingens symbol eller frelser.
Jo, uanset om du vil det eller ej.
Det er, hvad en helt er.
Fuldfør opgaven, du påtog dig.
- Så straffes jeg uden grund.
- Du dræbte børnene.
Jeg forsvarede mig,
mens andre havde forhekset mig.
Jeg har fortalt dig gudernes vilje.
Trods dem, hvis du vil.
Jeg er træt af, at andre
fortæller mig, hvad guderne vil.
Jeg vil være mit eget orakel
og tale til dem selv.
Guder og mennesker!
Hør Herkules' orakelsvar.
Jeg beder til Zeus og Hera!
Apollon og Artemis!
Ares og Athene.
Til Poseidon, Afrodite,
Pluto, Demeter.
Og alle
de andre guder og gudinder!
Jeg tilbeder dem alle som en
og ofrer til alle guder.
Ikke et offer af blod,
men af agtelse.
Til deres ædelhed,
deres kærlighed -
- deres ære, deres mod,
venlighed, deres retfærdighed...
Men til deres smålighed,
deres hensynsløshed -
- deres grusomhed,
deres vildskab -
- deres forfængelighed og deres
uretfærdighed ofrer jeg ikke.
Jeg viser ingen agtelse.
Jeg fornægter alt ugudeligt i dem!
Jeg vil dyrke skønheden,
de har skabt.
Mine medvæsner, dyrene, bjergene,
havene og den grønne jord.
Himlens og solens lys, månen og
stjernerne, der holder mørket væk.
Jeg vil tilbede og prøve
at efterligne alt godt hos guderne.
Intet andet. Er det ikke godt nok
til dem, så må det være sådan.
Når min tid kommer, kan de afgøre,
om jeg er værdig eller ej.
Men hvis de virkelig er
storsindede og retfærdige -
- så kan de ikke forlange mere af
et menneske, end det jeg tilbyder.
Han kommer tilbage.
Jeg kender ham.
Så lad ham komme. Og lad
hans undergang komme fra mig.
Bliver det hans undergang?
Du har fejlet én gang før.
Denne gang
vil jeg tilintetgøre ham.
I så fald vil triumfen
tilfalde Eurystheus.
- Han vil fortsat herske.
- Ikke længe.
Alle riger vil bøje sig for den,
der dræber Herkules -
- og for dig, min dronning.
Zeus vil falde,
og Hera skal herske alene.
Ja...
Lad det ske på din måde.
Det her er min sidste chance.
Du er mit sidste håb.
Bær dette i kampen.
Jeg ønsker, at det bliver det sidste,
han ser, før du dræber ham.
Jeg ønsker, at han ved,
hvem der sørger for, at han dør.
Vores tjener vender altså tilbage.
Lyttede guderne ikke
til dine bønner i går?
Jeg vil afslutte mine opgaver.
Ikke for din skyld -
- eller gudernes skyld,
men for min egen æres skyld.
Jeg tillader en sidste opgave og
tilgiver dig dit krav om min datter.
Vær ikke stolt af dit brudte løfte.
Når jeg vender hjem, er jeg
ikke slave. Så vil jeg kræve mit.
Hvis du vender hjem, Herkules.
Længst væk
i vores rige findes en sø.
Vandet flyder ind i et bjerg,
der spyr røg ud.
I bjerget forvandles vandet
til en flod af ild, kaldet Styx.
- Hades' flod.
- Ja. Hades' flod.
De dødes rige.
Styx' bølger
fører til Hades' porte.
Portene vogtes af Kerberos,
den trehovedede hund.
Herkules skal føre ham til os.
Hvis dette ikke er helvede,
så er det tæt nok på.
Der findes måske
en trehovedet hund.
- Er det Hades' porte?
- Fornemt hundehus.
Hvor er hunden?
Se, Herkules.
I kan lede efter ham,
hvis I kommer forbi mig.
Så hunden er en tyr.
Ja, hvorfor ikke? Fugle
bliver harpyer, løven en sfinks -
- så en hund kan blive en tyr,
der egentlig er en mand.
Men jeg har slået manden før.
Ikke i mit domæne.
Her er jeg uovervindelig.
Dræb ham ikke!
Han var sammen med Alkmene.
Jeg så tordenkilen og troede,
det var Zeus. Han kan være din far.
Amfitryon gav mig den.
Jeg betalte ham måske tilbage,
da jeg stjal hans bryllupsnat.
- Nu bliver Hera tjent.
- Jeg ved, hvem du tjener!
Det gør intet, hvem min far er!
Zeus, Amfitryon eller den
kretenesiske tyr. Det er lige fedt.
Jeg er ikke min far.
Ja, Antæus... Søg Moderens styrke.
Jeg forlader mig på min egen.
Min fødsel er uvæsentlig.
Kun mit liv spiller en rolle.
Jeg giver det mening, ingen anden.
Vi er ikke guder. Blot mennesker.
Men vældig stærke mennesker.
Far! Far!
Herkules.
Mor, jeg løfter
en tung byrde fra dig.
Mit liv er fuldt af byrder.
Hvilken af dem?
Jeg dræbte manden, du troede
var min far, men han var ikke Zeus.
Og jeg vil ikke bøde
for hans død, fader eller ej.
- Dine opgaver er udført.
- Jeg har ikke Kerberos med.
- Hvad har du med?
- Mig selv.
Det er nok.
Vil Eurystheus mene det
og give Ioles hånd til Hyllos?
Dine opgaver er fuldført,
ikke din krig med Eurystheus.
Der bliver ingen sejr, før den
højbårne tirynske kvinde dør.
Nej. Jeg dræber ikke Megara
for at give min søn Ioles hånd.
- Megara er ikke fra Tiryns.
- Hun er dronning.
Hun er ikke Tiryns dronning.
Tronen er min,
og gennem mig er den din.
Jeg vil ikke have din trone,
og jeg vil ikke tage hævn for dig.
Det beder jeg ikke om.
Jeg beder dig ikke om noget.
Men det er på høje tid,
at jeg gør noget for dig.
Jeg har aldrig kysset min søn.
Jeg ved ikke, hvordan jeg
skal leve i din nye verden.
Jeg har gjort dig uret så længe.
Lad mig skænke dig sejren nu.
Ja...
Mor!
Jeg er den højbårne kvinde
fra Tiryns, og jeg dør med glæde.
Hvor er den trehovedede hund?
Hvor er hunden?
Kryster!
Dette er vores triumf. Vagter!
- Bøj dig for din herre.
- Ikke længere min herre.
- Mine opgaver er udført!
- Hørte du ikke folkemængden?
- Hvor er Kerberos, Hadeshunden?
- Jeg har ham ikke.
Kryster!
Hvor er den trehovedede hund?
Den eneste hund, jeg fandt,
havde ét hoved. Den dræbte jeg.
Her er hans halsbånd.
Tragisk.
Barbariske par. Uden højere
ambitioner end at knuse mig.
- Du tjener ikke menneske eller gud.
- Hvad ved du om guder?
Hvornår har de tilsmilet dig?
Det er lige meget,
om de tilsmiler eller forbander mig.
Jeg skaber min egen skæbne!
Giv Hyllos og Iole
chancen for at skabe deres.
- Nej.
- Han tager mit barn. Grib skurken!
Grib ham! Kan I se, Tiryns!
Den store helt
vender sig mod sine herrer.
Herkules!
Husk, hvem der fangede
den kretenesiske tyr!
Nemea husker sin gæld.
Herkules!
Venstre flanke! Højre flanke!
Han fejlede!
Han gjorde sig selv til grin.
Han er ingen helt.
Gå og gem dig.
Han dræbte børn!
Han trodser mig, sin herre!
Han trodser guderne
med blasfemiske bønner.
Eurystheus!
Jeg vil ikke have din trone!
Sænk jeres våben!
Foren Perseus' æt via vores børn!
Hold dit ord,
så vi alle kan få en bedre fremtid.
Hyllos.
Smid buen,
så får drengen lov at leve.
Skyd mig, og han dør.
Hvis jeg slipper buen,
så dræber du os begge to.
- Stoler du på mig, Hyllos?
- Ja, med mit liv.
Det bliver dit liv eller din fars.
Min pil er rettet mod hans hoved.
Sænk buen, Herkules!
- Nej!
- Hyllos får ikke Iole.
Teiresias profeti bliver vist sand.
Foreningen af vores børn
heler alle sår.
Ikke mine sår.
Herkules!
Herkules! Herkules!
En poet er ingen præst, men han
kender kærlighed, når han ser den.
Drik af bryllupsbægeret.
Må jeres liv sammen altid være
lige så sødt som vinen, I deler.
Opgaverne er overstået,
bekymringerne er forbi
Hjem kommer helten
Hvor hans hjerte skal forblive
Vi børn af naturen har ikke ord eller
ritualer for foreningen af hjerter.
Vores hjerter behøver ingen.
Jeg har kun én bøn:
Må Hera og Zeus
finde den kærlighed, vi har.
Oversættelse: Annelise Bentzen
www.primetext.tv