Tip:
Highlight text to annotate it
X
RAMPELYS
Rampelysets glamour, hvorfra
alderdommen må vige for ungdommen.
Historien om en ballerina
og en klovn...
London. En sen eftermiddag
i sommeren 1914...
Fru Alsop er ude!
Fru Alsop er ude!
- Lukkede De for gassen?
- Hvilken gas?
- Hvilket værelse er hendes?
- Dette!
Vi må hurtigt flytte hende.
- Hvor er værtinden?
- Hun er ikke hjemme!
- Hvor er Deres værelse?
- På 2. sal.
Det går. Vi må bære hende op.
Kom nu, frøken.
Pas på min taske. Tag den med.
Beklager, den må De selv bære.
Åbn vinduet.
Hun har brug for frisk luft.
Det har jeg også.
Skal jeg tilkalde en ambulance?
Nej, hun skal have en pille.
Har De et glas vand?
Vær så god.
Jeg har brug for varmt vand
og håndklæder.
Håndklæderne er på vej.
Holdt hun dette glas i hånden?
Det er sandt. Fra Deres apotek.
Hvor længe har De kendt pigen?
I cirka fem minutter.
Hun kræver pasning
de næste par dage.
- Hvad med ambulancen?
- Det er ikke nødvendigt.
Hun er uden for livsfare.
Hvis vi sender hende på hospitalet,
bliver årsagen undersøgt.
Selvmordsforsøg bliver straffet
med fængsel.
Om et par dage
vil hun være kommet sig.
Lad hende hvile sig indtil videre.
Giv hende appelsinjuice at drikke.
Og eventuelt lidt kyllingesuppe
i morgen. Ingen dåsemad.
Kom hen på apoteket
om 10 minutter.
Så får De en recept.
- Til mig?
- Nej, til hende naturligvis.
Hovedpine?
Hvor er jeg?
På mit værelse to etager over dit.
Hvad skete der?
På vej hjem lugtede jeg gas
fra dit værelse.
Jeg tilkaldte en læge.
Sammen bar vi dig herop.
Hvorfor lod De mig ikke dø?
Haster det så meget?
Har du smerter?
Det er det eneste, der betyder
noget... resten er fantasi.
Det har taget milliarder af år
at udvikle bevidstheden.
Du vil udslette den...
Udslette miraklet af al eksistens.
Det er vigtigere end alt andet
i hele verden!
Hvad kan stjernerne udrette?
Intet andet
end at blive på deres akse.
Og solen?
Den udsender stråler,
der er 500.000 km høje.
Og hvad så?
Den spilder
alle sine naturressourcer!
Kan solen tænke?
Er den ved bevidsthed?
Nej! Men det er du!
Undskyld! Jeg tog fejl!
Sådan, så går vi!
Ih du store! Ih du forbarmende!
Se engang! Se min dør!
Der har været indbrud!
Hun har sikkert taget
alle vores ting.
Hun kommer i fængsel!
Jeg vidste, hun var en skidt pige.
Stille vand med dyb grund lugter.
Sjovt nok har hun intet taget!
Det kommer hun ikke til.
Ikke før hun har betalt
fire ugers leje.
Slå en dør ind!
Når katten er ude, danser musene!
Nu er hun ude, og hun bliver ude!
VI KØBER OG SÆLGER ALT
Hr. Calvero! Hr. Calvero!
Er det Dem, Calvero?
Deres vasketøj.
Jeg ville lægge det på sengen.
Et øjeblik!
Vent et øjeblik!
De tabte dette.
Deres appelsiner.
Tak.
Nå, det er her,
hun tilbringer sine aftener!
Fingrene væk!
Hvad laver den kvinde
på Deres værelse?
Ikke det, De tror!
Jeg vil gerne vide,
hvem der slog døren ind.
- Det gjorde jeg.
- De?
Deres gasrør er læk.
Hvadbehager?
Et gasrør på hendes værelse.
Det lyder underligt.
- Hvem er hun?
- Det burde De vide nu.
Kom for seks uger siden.
Fortalte, hun arbejdede.
Det siger de alle.
Hvorfor er De interesseret?
Hun ville tage livet af sig!
Tog gift og tændte gassen.
Jeg kom i sidste øjeblik.
Jeg ringer efter politiet
og en ambulance.
Så kommer det i avisen
til skade for Dem!
Hun kan ikke blive, hvor hun er.
Kære frue, lad hende komme ned
på sit eget værelse!
Nej! Det er udlejet.
De kan ikke smide hende på gaden!
Hun kommer ikke ned på sit værelse.
Så må hun blive, hvor hun er.
Det er en skandale for mit hus!
Hvad gør det?
Vi kunne være mand og kone.
Kunne De?
De må hellere lade være.
Slip hellere af med hende hurtigt.
Mand og kone!
Pas på den tøjte!
Hun er ikke en pæn pige.
Hun har været syg, siden hun kom.
Det er vel ikke lus?
Klar?
Jeg er dyretæmmer,
cirkusentertainer.
Jeg træner dyr i snesevis
både løver, tigre og vildsvin.
Jeg har tjent og mistet
en formue i min karriere.
Nogle siger, det skyldes kvinder.
Andre, at det var øl.
Jeg gik bankerot og mistede alt.
Jeg mistede dog ikke modet
og fik en god idé.
Mens jeg gennemsøgte mit undertøj,
tænkte jeg:
Jeg er træt af at træne elefanter.
Hvad med en loppe?
Hvorfor jage dyr i junglen,
når der er lokale talenter
lige her?
Jeg fandt et emne,
jeg siger ikke hvor.
Jeg oplærte loppen med omhu.
Lærte den alt om livet,
og den fandt sig en kone.
Jeg huser dem gratis,
og de spiser hos mig hver aften.
De spiser hverken
kaviar eller kage.
Men de kan lide en god bøf.
Fra min krop.
Det føles underligt,
når de går tur i den gamle plantage
efter maden.
Nu er jeg en lykkelig mand.
Jeg har lært dem mange kunster.
Nu hjælper de mig begge to.
Kom og se!
Jeg har verdens flotteste show.
Kom og se!
Mit show er pengene værd.
Se Phyllis og Henry,
de dresserede lopper.
De gør krumspring
i den flyvende trapez.
Næste gang det kløer,
så lad være med at klø.
De kunne komme til
at ødelægge et spirende geni.
PHYLLIS OG HENRY
- DE FLYVENDE LOPPER
Phyllis! Henry! Hold op!
Hvad laver I dog?
I burde skamme jer!
At opføre jer sådan!
Phyllis, bliv i æsken.
Det skulle du have gjort,
før jeg åbnede æsken.
Hører du?
Skal jeg klø mig?
Hold nu op!
Kom op derfra.
Phyllis, hører du?
Husk, du er på diæt!
Phyllis, er du sindssyg?
Hold nu op! Hører du?
Phyllis, hører du?
Kom op med det samme!
Phyllis, hvad laver du?
Skøre lille skabning!
Phyllis, Henry spørger efter dig.
Kom, Phyllis!
Hold nu op, Phyllis!
Phyllis, kom ud! Hurtigt!
Hvad laver du?
Phyllis, hold så op.
Skal jeg klø mig?
Det er ikke Phyllis.
Hvor er Phyllis?
Der er hun!
Er De vågen?
Deres mand bad mig se til Dem.
- Hvem?
- Deres mand.
Han bad mig varme kyllingesuppe
til Dem.
Min mand?
Lad mig hjælpe Dem.
De har ikke spist noget i dag.
Varm suppe vil gøre godt.
Nej tak.
Deres kone vil ikke spise.
Det er en velsignelse
for en fattig, gift mand.
Hvordan har du det?
Meget bedre, tak.
Fint.
Tænk ikke på det med "kone".
Fru Alsop insisterer på det
over for den nye pige.
Så snart du bliver rask igen,
bliver du fri og skilt.
Jeg er rask nok nu.
Vist ikke helt.
Bliv hellere en dag eller to mere.
Det er meget venligt.
Jeg kan flytte ned på mit værelse.
Det er desværre ikke muligt.
Hvorfor?
Fru Alsop har lejet det ud
fra i dag.
Jeg forstår...
Du er velkommen til at blive her,
til du ved, hvad du vil.
Hvad kan jeg gøre?
Hvorfor lod De mig ikke dø?
Sådan noget sludder!
Du er i live, så nyd det!
Jeg er ludfattig og syg!
Hør engang...
Jeg ved ikke, hvad der er galt.
Hvis du er syg og fejler det,
fru Alsop tror, -
- bør du gøre noget.
Det er ikke håbløst.
Hvis det er...
...du ved, hvad jeg taler om.
Det tror jeg ikke.
Lad mig sige det sådan:
En ung pige alene i verden
bliver syg.
Hvis det er dét, findes der råd.
De har fundet et nyt middel,
der udretter mirakler.
Sig det blot, hvis det er dét.
Jeg kan måske hjælpe.
Jeg er en gammel synder,
har set alt.
Det er slet ikke det.
- Er du sikker?
- Helt sikker.
Men du har været syg?
Jeg lå på hospitalet
i fem måneder med gigtfeber.
Hvorfor beklager du dig så?
Jeg kan ikke arbejde mere.
Hvad er dit arbejde?
Jeg var danser.
Danser?
Jeg var medlem
af Empire Ballet.
Jeg troede, du var...
Så du er balletdanser.
Vi har ikke hilst på hinanden.
Hvad hedder du?
Thereza Ambrose,
men jeg bliver kaldt Terry.
Charmerende. Glæder mig.
Jeg arbejder i samme branche.
Jeg er Calvero.
Du har måske hørt om mig.
Er De ikke den store komiker?
Jeg var. Det taler vi ikke mere om.
Hvorfor er du overhovedet her?
Dårligt helbred.
Så må vi se at få dig rask.
Det er ikke det ideelle sted
for rekonvalescens.
Men du må gerne blive.
Hvis du kan leve med at være
fru Calvero - dog kun af navn.
Får De ikke besvær?
Slet ikke.
Jeg har haft fem koner.
En fra eller til...
Jeg har nået en alder, -
- hvor et platonisk venskab kan
holdes på et højt moralsk niveau.
Lad mig se... din moder var syerske,
og din fader var lord.
Fjerde søn af en lord, en forskel!
Hvorfor blev de gift?
Hun var pige i huset.
Lyder som en dårlig roman.
- Var han velhavende?
- Nej, familien slog hånden af ham.
Din søster er din eneste familie?
Ja, hun bor i Sydamerika.
Var helbredet den eneste grund til
det, du gjorde?
- Det og...
- Og hvad mere?
Alt er formålsløst.
Jeg ser det selv i blomster.
Jeg hører det i musikken.
Livet er formålsløst, uden mening.
Hvorfor skal der være en mening?
Livet er et ønske, ikke en mening.
Ønske er temaet for alt liv!
Derfor vil en rose være en rose
og vokse som en rose.
En klippe vil fastholde sig
og forblive sådan.
Hvorfor smiler du?
Deres imitation af roser og sten.
Jeg kan imitere alt.
Japanske træer er skæve
og vokser sådan.
Stedmoderblomster vokser sådan her.
De mørke rynker panden.
Meningen af noget er blot andre ord
for den samme ting.
En rose er trods alt en rose.
Åh, det lyder godt!
Se, livet syntes meningsløst
for lidt siden.
Nu har du en midlertidig mand
og et hjem.
Her er dit drikkevand...
og i nødstilfælde...
Første dør på venstre hånd;
alle etager er ens.
Godnat.
Det er forår!
Fuglene synger.
Stinkdyrene kravler.
Logrer med halen af kærlighed.
Det er forår!
Hvalerne fråder.
Ormene vrider sig.
Logrer med halen af kærlighed.
Hvad er det, jeg synger om?
Som gør os alle forheksede?
Hvad er det, der sker om foråret,
som får os alle til at længes?
Det er kærlighed.
Kærlighed.
Undskyld, har De en fluesmækker?
Undskyld?
Hvis De tigger,
tilkalder jeg politiet.
Jeg gentager: Undskyld?
Gentag eller indtag.
Jeg har intet spist.
Ikke? Stakkels. Køb en sandwich.
- Jeg kræver en undskyldning.
- En undskyldning?
Hvem er De? Står De i den blå bog?
- Mit efternavn er Smith.
- Har aldrig hørt om Dem.
Det viser, at De er stupid.
Jeg havde ikke min frakke.
De afbrød mig midt i min sonet.
Midt i Deres hvad?
Ikke midt i min hvad.
Midt i min sonet.
Min ode til en orm.
Oh, orm,
hvorfor vender du dig mod jorden?
Det er forår, oh orm.
Løft hovedet.
Hvilken ende det end er,
og smil til solen.
Rul din nøgne krop ud,
og slå med halen.
Op med jorden i ekstase.
Det er forår!
Latterligt! En orm,
der smiler til solen.
- Hvorfor ikke?
- En orm kan ikke smile.
Har De prøvet at få den til at le?
- Selvfølgelig ikke.
- Nåe...
Det giver ingen mening.
Behøver poesi give mening?
Har De hørt om en poesitilladelse?
Jeg har ikke givet Dem tilladelse.
Åh nej, lad være.
Dette er så meget større
end os selv.
I dette øjeblik forstår jeg
meningen med livet.
Sikken et spild af energi!
Hvad er denne trang,
der får livet til at fortsætte?
De har ret.
Hvad betyder det alt sammen?
Hvor går vi hen?
Sydpå. Deres hånd er i min lomme.
Fy, fy.
- Hvordan havnede den der?
- Ren tiltrækningskraft.
Hvorfor er De fjendtlig mod mig?
Behøver vi være alvorlige?
Det er svært at lære Dem at kende.
Læs min biografi
i Politiefterretninger.
- De er en sjov type.
- Hvorfor?
Den måde De taler om orme på.
Hvorfor ikke?
Selv fluer er romantiske.
- Fluer?
- Ja.
Har De ikke bemærket dem?
De jager hinanden hen over sukker
og holder møder i smørret.
- Har De læst "Biens liv"?
- Nej.
Biens opførsel i bikuben
er utrolig.
Er det sandt?
- Prosit!
- Det gør det.
- Undskyld?
- Kjolen. Den sidder stramt.
De er så støvet i aften, kære.
Vend Dem om.
Hvor bliver De opbevaret?
På øverste hylde?
Valkejord? Nej.
Nu ved jeg - majsstivelse.
Alt liv udspringer af kærlighed.
Hvor smukt.
- Det er ikke smukt.
- Jo, det er.
Nej! Det er usselt og ondt.
Og helt vidunderligt.
- Jeg kan lide Dem.
- Er det sandt?
De er følsom. De føler ting.
De må ikke opmuntre mig.
Det er sandt. Kun få mennesker
har evnen til at føle.
Eller lejligheden.
Tillad mig.
Behold den,
og brug den, som De vil.
Kom ind.
Godmorgen. Hvordan har du det?
- Bedre, tak.
- Fint.
Sikken en dag.
Solen skinner, kedlen synger,
og huslejen er betalt.
Der kommer et jordskælv.
Jeg ved det.
Morgenmad?
Vi har æg, bacon, ost, forårsløg...
Der brast min drøm.
Jeg drømte,
vi opførte et nummer om forår.
Interessant...
Jeg får vidunderlige idéer
i mine drømme.
Jeg har drømt meget om teatret
for nylig.
Jeg opførte mine gamle numre.
Se!
Røgede sild.
Hvor er de flotte!
Hvad er der galt?
Det er mine ben.
De kan ikke bære mig.
Jeg kan ikke stå op.
Det er for tidligt.
Nej, det er ikke.
Jeg har ingen følelse i dem.
Jeg er lam.
Jeg ved det!
Hids dig nu ikke op.
Vi ringer efter en læge.
Jeg må på hospitalet.
Lad os først høre,
hvad lægen siger.
Jeg kan ikke blive her
og genere Dem.
Jeg klager ikke.
De burde. Jeg er så kedelig.
Det er ikke min skyld.
De ville redde mit liv.
Vi kan alle begå fejl.
Jeg er ked af det...
Det burde du være.
En ung pige som dig, der vil dø!
I min alder
klynger vi os til livet.
Hvorfor?
Livet er vel blevet en vane.
En håbløs vane.
Så lev uden håb. Lev i nuet.
Der er stadig...
Der er stadig
vidunderlige øjeblikke.
Men hvis man er syg!
Jeg blev betragtet som død
for seks måneder siden, men kæmpede.
Det skal du også.
Jeg er træt af at kæmpe.
Du bekæmper dig selv.
Du giver ikke dig selv en chance.
Kampen om lykke er en smuk kamp.
Lykke...
- Den findes.
- Hvor?
Da jeg var barn, beklagede jeg mig
over ikke at have legetøj.
Min fader sagde:
Dette er det bedste legetøj,
der findes.
Her ligger nøglen til al lykke.
Man skulle ikke tro,
at De var komiker.
Jeg begynder at indse det.
Derfor kan jeg ikke få et job.
Hvorfor?
Åh, de har ingen fantasi.
De tror,
at jeg også er gammel af sind.
Det er ikke sandt!
Når man har hørt Dem tale.
Måske drak jeg for meget.
Der er normalt en årsag.
De var vel ulykkelig.
Næh, det er jeg vant til.
Det var mere kompliceret.
Når en mand når en vis alder,
vil han leve intenst.
En følelse af trist værdighed
kommer op. Fatalt for en komiker.
Det påvirkede mit arbejde.
Jeg mistede kontakten med publikum.
Derfor begyndte jeg at drikke.
Jeg måtte have én,
før jeg gik på scenen.
Jeg var ikke morsom uden.
Jo mere jeg drak...
Det blev en ond cirkel.
Hvad skete der?
Et hjerteanfald -
jeg var ved at dø.
Og De drikker stadig?
Når jeg tænker på noget.
De forkerte ting, ligesom dig.
Nå, hvad med morgenmaden?
Sikken et trist erhverv
at være morsom.
Meget trist, hvis ingen griner.
Og skønt, når de griner.
Se ud over et publikum,
der morer sig.
Høre latterbrølet stige op
som bølger, der slår.
Lad os tale om noget mere muntert.
Jeg vil glemme alt om publikum.
Aldrig!
De holder for meget af det.
Måske, men jeg beundrer dem ikke.
Det tror jeg, De gør.
Som enkeltpersoner.
Der er storhed i alle.
Men samlet er de
som et uhyre uden hoved.
Som ikke ved,
hvilken vej det vil gå.
Det kan føres i alle retninger.
Jeg glemmer hele tiden
din morgenmad. Pocherede æg?
Kom ind.
- Et telegram.
- Tak.
Er alt i orden?
Det er dette, jeg har ventet på.
Godt nyt?
Redfern, min agent, vil se mig.
Hvor vidunderligt.
Du har ret. Dette er vendepunktet!
Direktørerne har holdt mig ude.
Prøvet at kue mig.
Nu vil de se mig!
De skal komme til at betale
for deres foragt og ligegyldighed.
Nej, jeg vil være taknemmelig.
Det er mere værdigt.
Jeg skal møde kl. 15.
På vejen ringer jeg til lægen.
Jeg glemmer din morgenmad.
Hvad med et par røgede sild?
Ikke noget til Dem... eller Dem!
Ikke noget til Dem.
- Venter nogen?
- Frøken Parker.
Andre?
Calvero.
Han har ventet siden kl. 15.
Åh, jeg glemte ham. Vis ham ind.
God eftermiddag, Calvero.
Sæt Dem ned.
Jeg beklager for i går.
Jeg kunne ikke gå fra mødet.
Men jeg har godt nyt.
En uge på Middlesex Music Hall.
På hvilke betingelser?
De er ikke fastlagt endnu.
Det gør ikke noget.
Hvis der ikke er talt om penge, -
- hvilken placering får jeg da?
Tænk ikke på det.
Bliver jeg ikke stjernen
på Middlesex?
Det er jeg ikke sikker på.
Direktørerne skal ikke
bruge mit navn -
- sammen med en række ukendte
for deres omdømmes skyld.
Calvero er stadig et navn.
De tager fejl. Det er intet værd.
Hvorfor så bruge mig?
De gør mig en tjeneste.
Jamen dog.
Jeg håber, De værdsætter det.
Jeg vil være ærlig over for Dem.
Jeg har talt om "Calvero"
i seks måneder.
De ønsker ikke at bruge Dem.
Nu vil de ikke kunne.
De er nødt til
at se virkeligheden i øjnene.
Det har De fået mig til at forstå.
Jeg prøver bare at hjælpe,
men De må samarbejde.
Jeg gør, som De siger.
Sådan skal det være.
Jeg giver besked,
når kontrakten er klar.
Op med humøret.
Hvis de ikke kan lide mit navn,
vil jeg ikke bruge det.
- Jeg vil bruge et andet navn.
- God idé.
Hvordan har patienten det?
Forgiftningen er forsvundet,
og der er intet galt med benene.
Nævnte hun gigtfeberen?
Det er ikke det.
Hjertet ville være svagere.
Det er nærmere psyko-anæstesi.
Hvad er det?
En form for hysteri,
der virker som lammelse.
Uden at være det.
Hvordan?
I hendes tilfælde mener jeg,
det er mentalt.
I sin underbevidsthed
vil hun være krøbling.
Kan jeg gøre noget?
Hun skal hjælpe sig selv.
En sag for en psykolog.
Doktor Freud.
Jeg må se, hvad jeg kan gøre.
- Farvel, doktor.
- Farvel.
Fortæl mig mere
om din søster, Louise.
Der er intet at fortælle.
Hun havde intet arbejde
og blev tvunget på gaden.
Hvor gammel var du,
da du fandt ud af det?
Omkring otte.
Fortæl mig om det.
Det var efter, min moder døde.
Jeg elskede Louise.
Hun var alt for mig
og sørgede for mine dansetimer.
En dag så jeg, hvad hun lavede...
På vej hjem fra dans
med de andre piger.
Jeg så hende, og de andre piger
så hende... på gaden.
Hvad gjorde du?
Jeg løb væk og græd.
Løb og græd.
Hvad skete der så?
Jeg prøvede at glemme.
Først kostskole, og som 16-årig
kom jeg til Empire Ballet.
Louise tog til Sydamerika.
Intet nyt siden.
Indtil da havde du ingen problemer
med benene?
Nej.
Hvornår begyndte det?
To år senere,
da Melise kom til balletten.
Hvem er Melise?
En af pigerne fra balletskolen.
Var hun der, da du så Louise?
Siden du så denne pige igen, -
- vil du ikke danse.
Hvorfor?
Du forbinder dansen
med din søsters ulykkelige liv.
Hun betalte med et skamfuldt liv.
Siden har du været flov
over at danse.
Jeg ville foragte mig selv.
Det er det, du gør. Det er problemet.
Vi foragter alle os selv.
Trække på gaden...
Vi slider alle
for at tjene til føden.
Som en del af menneskets korstog.
Skrevet i vand.
Nok om det.
Har du nogensinde været forelsket?
Egentlig ikke.
Det var nok nærmere medlidenhed.
Nettet strammes. Fortæl om det.
Det er en latterlig historie.
Jeg kendte ham knapt nok.
Det var noget, jeg bildte mig ind.
Det var efter hospitalet.
Jeg fik job
i en papirhandel, Sardou.
Han var kunde...
en ung amerikaner.
Han købte musikpapir.
I mængder
afhængigt af hans økonomi.
Han virkede så ensom,
hjælpeløs og genert.
Der var noget rørende over ham.
Jeg bemærkede ham først,
da en anden masede sig foran.
Jeg ignorerede den anden mand,
og han smilede.
Hans rengøringskone fortalte mig,
at han hed Neville.
Han var komponist
og boede på øverste sal.
Han spiste ikke hver dag,
men købte nodepapir i stedet for.
Han så udtæret ud.
Jeg gav ham ekstra nodepapir.
Og for mange byttepenge tilbage.
Det har han nok bemærket.
Jeg ved ikke.
Jeg gik ofte forbi hans hus
om aftenen og hørte ham spille.
Han gentog den samme passage
igen og igen.
Jeg stod og lyttede...
opstemt og melankolsk.
Og... hvad skete der så?
I flere uger så jeg ham ikke.
Jeg hørte, at han var syg,
og at kreditorerne tog klaveret.
Langt om længe kom han
ind i butikken igen, meget bleg.
Han bad om brede orkesterark
for to shilling.
Han lagde en to shilling-mønt
på disken.
Det var hans sidste penge.
Hvis bare jeg kunne hjælpe ham.
Hvis bare jeg turde!
Jeg ville tilbyde
at låne ham penge.
Jeg var for genert.
Men jeg ville hjælpe.
Derfor gav jeg ham ekstra nodeark,
og da han gik,-
- sagde jeg:
De har glemt byttepengene.
Det må være en fejl, sagde han.
Slet ikke, svarede jeg.
De gav en halv krone;
her er en sekspence.
Det gik op for mig,
at situationen var pinlig.
Hr. Sardou kom ud fra sit kontor.
Kan jeg hjælpe, spurgte han.
Det er ikke nødvendigt, sagde jeg.
Denne herre glemte sine byttepenge.
Hr. Sardou fik ham til
at tage pengene.
Derefter gennemgik
hr. Sardou kassen.
Han fandt ingen halv krone
og fattede mistanke.
Da kassen ikke stemte,
blev jeg fyret.
Hvad gjorde du så?
Jeg prøvede igen at danse...
men kollapsede med gigtfeber.
Så du komponisten igen?
Ja, fem måneder senere,
efter mit hospitalsophold.
Jeg så ham i Royal Albert Hall.
Hans symfoni blev spillet
og var en stor succes.
Du er forelsket i ham.
Jeg kender ham ikke.
Det kommer du til.
Livet er et privat anliggende.
Jeg kan se det ske.
Når du er på toppen af karrieren,
kontakter han dig.
Han har mødt dig
til et middagsselskab.
Genkender jeg ham?
Nej. Han har fået fuldskæg.
Som alle musikere.
Han siger, han har komponeret
en ballet til dig.
Du finder ud af, hvem han er,
og siger, hvem du er.
Hvordan I mødtes...
du betjente ham.
Du gav ham ekstra nodepapir.
Den aften spiser I sammen.
På en balkon
med udsigt til Themsen.
Det er sommer.
Din kjole er i lyserød mousseline.
Han bemærker dens duft.
Hele London vil være drømmende
og smuk.
I skumringens elegante
og melankolske stemning -
- i skæret af
stearinlysets blafren -
- siger han, han elsker dig.
Du svarer, du har altid elsket ham.
Hvor er jeg?
Livet kan være skønt,
hvis man ikke er bange.
Det kræver mod... fantasi -
- og lidt penge.
Hvad er der nu?
Jeg kommer aldrig
til at danse igen.
- Hysteri! Ren indbildning.
- Nej!
- Ellers ville du kæmpe!
- Kæmpe for hvad?
Der ser du! Du indrømmer!
Hvad er der at kæmpe for... Alt!
Selve livet. Er det ikke nok?
Livet skal leves. Lide og nyde.
Livet er en smuk og herlig ting.
Selv for en vandmand.
Hvad er der at kæmpe for?
Du har din kunst... balletten.
Jeg kan ikke danse uden ben.
Jeg kender en mand uden arme.
Han spiller violin med fødderne.
Du vil ikke kæmpe.
Du har givet op!
Du er optaget af sygdom og død.
Men...
En ting er lige så uundgåelig
som døden.
Det er livet.
Tænk på magten i verden,
flytte jorden.
Få træerne til at vokse.
Du har den samme kraft i dig.
Hvis blot du har modet
og viljen til at bruge den.
Godnat.
Dans, gå!
Smukt!
Dér narrede jeg dig.
Flyt stolen.
Er der noget nyt?
Europa er begyndt at opruste.
Noget interessant?
En anmeldelse af tankelæserne
hr. og fru Zanzig.
Jeg har optrådt med dem.
De siger, de kan overføre tanker
til hinanden.
Pjat!
Hvordan gør de?
Ikke tankeoverførsel.
Jeg så ham sende hende et telegram.
Mere kaffe?
En halv kop.
Undskyld...
Det er god træning.
Du springer jo omkring
som en toårig.
Jeg synes, det går bedre.
Absolut.
Jeg bliver nervøs af
ikke at lave noget.
Jeg stopper bare sokker.
Du holder huset og laver mad.
Bliv ved med at kæmpe.
Det minder mig om,
at fru Alsop er på krigsstien.
Hun spurgte,
hvor længe jeg bliver her.
Så længe vi betaler huslejen...
Vi skylder for en måned.
Udsættelsen af din optræden har
forstyrret alt.
Jeg skal nok tale med hende.
Hun skal blot have et lille klem,
så går det.
Skal jeg ikke tage på hospitalet?
Nej, du skal ikke.
Så ville du have et problem mindre.
Snart har vi ingen problemer mere.
Siden jeg begyndte at præ***
og tale moral for dig, -
- er jeg begyndt
selv at tro på det.
Jeg har ikke drukket,
siden du er her.
Vidunderligt.
Jeg gør det heller ikke
på åbningsaftenen.
Det behøver du ikke.
Du er så morsom uden.
Ih ja.
- Hvad er det?
- Postbudet.
Kære Calvero, du skal optræde
i Middlesex Music Hall
mandag den 5. september.
Venlig hilsen, John Redfern
Lige ham, jeg ville tale med.
Hvor spændende.
Hvornår skiller De Dem af med
den pige?
- Vær nu ikke jaloux.
- Jaloux!
Hvad er der med Deres hår?
Hvor er spytkrøllerne?
De skylder mig fire ugers husleje.
- Har jeg benægtet det?
- Det kan De ikke!
Åh Sybil, De prøver virkelig
at gøre mig ondt.
Opfør Dem ordentligt.
Hvorfor bliver jeg pjattet
sammen med Dem?
Pjathoved!
Hvad med pigen?
Vær tålmodig.
Hun skal ud i denne uge.
Jeg ved, det er en prøvelse
for os begge.
Os begge!
Hvem prøver De at narre?
Dejlige lille flødeskumskage...
Vi må opføre os ordentligt.
Huslejen skulle være reddet.
- Var der nogen breve?
- Nej, det var til fru Alsop.
Sardinens liv er som mit liv.
Krumspring hver morgen
i det dybe blå hav.
Ikke være bange for fiskerens net,
bare sjov og vand.
Livet under vand, det er mit.
Det er sjovt.
Jeg drømte, jeg var en sardin.
Jeg drømte, det var frokosttid.
Jeg ledte efter lidt mad.
Jeg kom forbi et tykt lag tang.
Og her så jeg -
- den sødeste lille finne.
Det er det, vi kalder dem
blandt fisk, finner.
Hun bevægede halen -
- med finesse.
Hun syntes at være i fare.
Nå, du gamle! Lad os gå hjem.
Du har ret. Godnat.
Undskyld mig.
Skoene er for stramme.
Godnat.
Er du oppe så sent?
Jeg kunne ikke sove.
Jeg så jalousidørene
stå åbne og stod op.
Lidt varm suppe?
Nej tak.
Du ser træt ud.
Gør jeg?
Jeg ved, du er bekymret.
Kontrakten om Middlesex er jo
underskrevet. Det er blot udsat.
Det er ikke udsat.
Hvad mener du?
Det fandt sted her i aften.
Middlesex?
Hvorfor fik jeg ikke besked?
Du skulle ikke være bekymret.
Så glem alt om det,
og få en god nats søvn.
De rejste sig og gik.
Det er ikke sket,
siden jeg startede.
Ringen er sluttet.
Men du optrådte
under et andet navn!
Jeg var ikke morsom,
fordi jeg var ædru.
Jeg skulle have drukket,
før jeg var på.
De vidste ikke, hvem du var.
Det er godt det samme.
Du må ikke forvente så meget
af den første optræden.
Du har ikke arbejdet længe.
Du vil se,
i aften bliver det bedre.
Der bliver intet i aften.
Hvorfor?
De har opsagt kontrakten.
Det kan de ikke!
Det kan de godt!
De har gjort det.
Du var ansat hele ugen.
Fasthold kravet.
Det er nyttesløst.
Jeg er færdig.
Færdig.
Sludder!
Vil du lade en enkelt forestilling
ødelægge dig?
Selvfølgelig ikke!
Du er en stor kunstner.
Vis dem, hvad du kan!
Du må kæmpe.
Husk, hvad du sagde til mig
henne ved vinduet.
Husker du det?
Om verdens kraft
til at flytte jorden.
Få træerne til at gro.
At du har kraften i dig.
Nu er tidspunktet inde
til at bruge den kraft.
Calvero! Se! Jeg kan gå!
Jeg kan gå!
Jeg kan gå!
Tænk engang, jeg kan gå!
Jeg kan ikke gå mere.
Jeg må sidde ned.
Klokken er næsten fem.
Jeg kunne ikke blive på værelset
et minut længere...
Jeg forstår det godt.
Op med humøret.
Se... det er daggry.
Det er et godt varsel.
Jeg ved det! Det bliver det!
Det skal det være!
Tab ikke modet.
Du kommer på benene igen.
Kommer på hvad igen?
Tænk, hvor heldige vi er!
Vi er i det mindste
ved godt helbred.
Jeg kan få et job.
F.eks. i korpset. Så klarer vi den.
Vi?
Ja, vi.
Du og jeg... sammen!
Seks måneder senere
- Hr. Bodalink!
- Ja. Hvad er der?
- Ledelsen vil tale med Dem.
- Tak.
Jeg ville lægge en besked
til dig om Calvero.
Bed ham komme i morgen tidlig
før din prøve.
- Han har fået rollen.
- Vidunderligt.
Et øjeblik.
Åh, Terry!
Jeg hørte dig ikke komme.
Nej, jeg forstår...
Må jeg præsentere: Mine venner...
Frøken Thereza...
Godaften.
Vi fik lige en lille
"bajer, Bach og Beethoven".
Er det ikke sent at spille?
Ikke til en nocturne.
Fortsæt mishandlingen.
Men spil blidt og sentimentalt.
Largo.
- Jeg vil holde mig til bajerne.
- Er på vej.
Og fru Alsop?
Flot! Efter at være klatret op ad
tre trappeløb -
- opdager jeg, at der kun er
tomme ølflasker tilbage.
Terry! Er forestillingen forbi?
Jeg vidste ikke, det var så sent.
Det er meget sent.
Det er stikordet. Vi går!
Går I?
Vi var lige begyndt at feste.
- Klokken er næsten et.
- Og hvad så?
Et øjeblik!
Calvero gav mig et tip,
og jeg indgik et dobbeltvæddemål.
Det sker kun én gang i livet.
Et øjeblik. Trapperne er stejle,
jeg må hellere gå foran.
Det er i orden,
jeg kan godt tage vare på mig selv.
Godnat.
Undskyld, kære. Jeg er fuld.
Jeg er bekymret for dit helbred.
Jeg burde ikke drikke.
Det er ikke godt for hjertet.
Hvad med sindet?
Jeg bør være klar og frisk,
så jeg kan overveje fremtiden.
Udsigten til at komme ned
til nymferne, -
- der sover ved Themsen.
Ikke, så længe jeg lever.
Oh, jeg glemte din aftensmad.
Jeg er intet værd!
Jeg spiser senere.
Du skal først i seng.
Du har intet spist.
Tog du din medicin?
Hvilken medicin?
Du tog den ikke.
Den giver dig appetit.
Jeg har "slukket" min appetit.
Du bliver syg igen.
Jeg foretrækker absolut at drikke.
Mandens sande jeg viser sig,
når han er fuld.
Jeg er morsommere.
Dumt, jeg ikke drak før Middlesex.
Jeg har godt nyt til dig.
Hr. Bodalink vil se dig
kl. 9.30 i morgen.
Hvem er det?
Vores dansechef. Du skal
spille klovn i en ny ballet.
Jeg er færdig som klovn.
Livet er ikke en gag mere.
Det er ikke sjovt.
Jeg er en pensioneret komiker.
Du ændrer mening i morgen.
Nej, jeg hader teatret.
En dag vil jeg købe noget jord.
Dyrke afskårne blomster...
tjene penge på den måde.
Hvad siger du så?
Jeg har fået rollen som klovn.
Lad os sætte os her,
så du kan fortælle.
Lønnen er naturligvis ikke så høj.
To pund?
Så har jeg foden indenfor.
Jeg optræder under et andet navn.
Bodalink er en flink fyr!
Siger, du er en god danser.
Uden din fobi for teatret
havde du vidst det.
Hvorfor fortalte du ikke om prøven?
Det var en overraskelse.
Jeg afventer udfaldet.
Hr. Postant bestemmer.
Postant! Jeg troede,
han var gået på pension.
Kender du ham?
Sidste gang stod jeg
øverst på plakaten.
Tænd lyset.
Dine hænder er kolde.
Jeg har fundet den rigtige pige,
ung og dygtig.
Før hende ind.
Thereza, vær så god.
Det bliver ren improvisering.
Sådan bedømmer jeg altid
en danser.
Det er Thereza.
Hr. Postant.
Goddag.
Du skal danse til hr. Nevilles
musik. Lyt først til den.
Det er hr. Neville, komponisten.
- Goddag.
- Goddag.
Jeg tror, vi har mødtes før.
Tror De?
Klokken er 12.30.
Frokost indtil kl. 13.30.
Tillykke til Empire Theaters
næste primaballerina.
Du er jo drivvåd.
Tag din frakke.
Tag den på,
så taler vi forretning.
Må jeg have lov?
- Jeg vil også gerne lykønske Dem.
- Tak.
Vi mødes alle på mit kontor
kl. 14.30 om kontrakten.
Prøve kl. 14.
Så efter prøven.
Skift tøj,
så du ikke bliver forkølet.
- Hvor er Neville?
- Jeg kommer!
Frank, sluk lyset.
Jeg er her.
Jeg ventede på dig udenfor.
Hvad laver du her i mørket?
Jeg ville se latterlig ud i lyset.
Jeg er ynkelig.
Jeg kan ikke gøre for det.
Min kære, du er en sand kunstner.
En sand kunstner.
Det er absurd - latterligt.
Jeg har ventet på dette øjeblik.
Jeg elsker dig.
Jeg har så længe villet sige det.
Lige siden den dag, du troede,
jeg trak på gaden.
Du tog mig indenfor.
Plejede mig.
Du reddede mit liv...
Gav mig inspiration.
Men først og fremmest
elsker jeg dig.
Calvero, gift dig med mig.
- Sikke noget pjat.
- Det er ikke pjat.
Du kære,
jeg er en gammel mand.
Jeg er ligeglad.
Jeg elsker dig.
Kun det betyder noget.
Sidste nyt. Express!
Mens du spiser frokost,
prøver jeg min paryk.
- Jeg går med.
- Nej! Spis hellere frokost først.
Vi ses på teatret.
Nyd frokosten!
Åh, goddag!
Det var mig,
som spillede til Deres prøve.
Her er godt fyldt.
Altid til frokost.
To?
Det er i orden.
Deres bestilling!
Bacon og æg, toast og te.
Det samme til mig.
Det sikre valg.
Smuk dag til prøverne.
Selv om aviserne spåede mere regn.
Gjorde de?
Hvad er så morsomt?
Nu hvor jeg kan tale med Dem,
har jeg intet at sige.
Hvad er mere talende end stilhed?
- Jeg må hellere flytte bord.
- Jeg bider ikke.
Jeg blev ellers bidt af lige før.
Hvad mener De?
Da vi hilste på hinanden.
Jeg forstår ikke.
Jeg følte,
De gav mig en kold modtagelse.
Jeg forstår stadig ikke.
Jeg beklager.
Jeg er vist ret engageret.
Jeg mente,
at vi allerede har mødtes.
Måske har vi.
Hvis ikke,
så har De en tvilling.
Hvem er det?
Vil De gerne vide det?
Ja.
En ung pige hos Sardou.
Jeg købte nodepapir dér.
En meget genert og tavs pige.
Hun sagde ikke meget.
Men hendes smil
var varmt og sympatisk.
Jeg læste meget ud af det.
Jeg var også genert.
Det bandt os sammen.
Hun gav mig ekstra nodeark.
Og for mange byttepenge tilbage.
Jeg tog imod det...
sult kender ingen gode manerer.
Efter opførelsen af min symfoni -
- tog jeg tilbage.
Men hun var rejst
lang tid forinden.
Har De set hende igen?
Har jeg?
Ja, De har.
Det ved jeg.
De ekstra nodeark kostede mig
mit arbejde.
- Lægger De mig det til last?
- Nej.
Jeg var meget ung.
De er stadig ung.
Jeg er snart en gammel gift dame.
Håber, De bliver lykkelig.
Tak.
Bare tjeneren snart kommer!
Jeg vil begynde med
at fortælle historien.
Det handler om gøgleri.
Terry er Columbine.
Hun er døende.
Harlekin, hendes elsker,
og klovnen står ved hendes seng.
Hun bliver båret til vinduet.
Hun vil se ud over hustagene
en sidste gang.
Klovnen græder. Hun smiler.
Deres tøj er festligt.
Hun beder dem optræde.
Her kommer klovnen ind.
- Mens hun er døende.
- Ja.
Lad mig se... hvor er jeg?
Hun bliver uklar,
mens klovnen optræder.
Columbines ånder danser
foran hende.
Så dør hun.
Det er første scene.
Anden scene udspilles
på kirkegården.
Harlekin viser sig alene
i måneskinnet.
Han prøver at få hende
til at genopstå.
Det lykkes ikke.
Han græder,
og ånderne trøster.
Hans elskede er ikke
i graven, men overalt.
Så kommer Terry ind.
Din solo, så finalen.
Vi må i gang.
Tre uger til premieren.
Calvero!
Hvad er der?
- Hvordan går det?
- Det går fint.
- Bare dansen var overstået.
- Det skal nok gå.
Jeg er bange. Bed for mig.
Gud hjælper dem, der hjælper
sig selv. Pøj, pøj.
- Jeg kan ikke gå!
- Hvad?
Mine ben... jeg kan ikke gå.
Du er nervøs.
Nej, jeg kan ikke bevæge mig.
Jeg er lam.
Hysteri! Hold så op!
Du skal ind nu.
Jeg falder... mine ben.
Jeg kan ikke bevæge dem.
Gå så ind på scenen!
Se! Der er intet galt med dine ben.
Uanset hvem du er, så lad hende
klare det. Lad hende...
Jeg har tabt en knap.
En af disse.
Det gør ikke noget.
Hvor er Calvero?
Han bad mig vente her.
Piccoloen kan lede efter ham.
Middagen er serveret.
De har hr. Postant til bords.
Der serveres middag
i begge saloner.
Sæt dig ned, kære pige.
Du sidder ved siden af mig.
Bodalink,
De sidder i den anden ende.
Skæbnen må være en overtjener.
Hvorfor?
Vi sidder sammen igen.
Hun er måske Deres Nemesis.
Jeg tager det som en mand.
Tillykke.
De dansede vidunderligt i aften.
Det kaldes den gamle militærleg.
Neville, de siger,
De er blevet indkaldt.
Skal De ind i hæren?
Jeg er blevet indkaldt.
Frygteligt.
Enig. De gør for meget ud af krig.
Men jeg kan måske
aftjene min værnepligt her.
Vil De danse?
De kan ikke afslå en soldat.
Jeg husker,
De var statist i julepantomimen.
På Theater Royal
i Birmingham i 1890.
Så, så. Rolig nu.
Lad os få en drink.
Calvero, gamle dreng,
hvordan går det?
Verden er aggressiv for tiden.
De kender mig ikke.
Det er glædeligt.
Skulle det være morsomt?
Måske. Tag en drink.
Kom, jeg giver.
I den anden ende af baren.
Undskyld.
Frøken Thereza venter på teatret.
Hvad er der?
Frøken Thereza venter på Dem.
Sig venligst til hende,
at jeg er gået hjem i seng.
Det skal jeg gøre.
Hvor er Calvero?
Han er gået hjem for at hvile.
De kan blive.
Nej. Jeg går med det samme.
Sig godnat til hr. Postant fra mig.
Jeg skaffer en taxa.
Jeg spadserer hjem.
Han sover nok.
Spændingen tog hårdt på ham.
Jeg føler selv spændingen.
Jeg går hjem.
Ser vi Dem, før De rejser?
Jeg rejser til morgen.
Farvel, Terry.
Nej, lad være!
Sig, du elsker mig!
Lad nu være!
Jeg prøver at bekæmpe det.
Vær nu sød!
Du er ligeså hjælpeløs som mig.
Vi elsker hinanden.
Det har jeg aldrig sagt.
Dit blik,
dine handlinger taler.
Nej! Det passer ikke!
Jeg ved, du holder af Calvero.
Det er ikke rigtigt at gifte jer.
Du er ung, livet begynder.
Din hengivenhed er idealistisk.
Din ungdom!
Det er ikke kærlighed.
Det passer ikke.
Jeg elsker ham virkelig.
Det er medlidenhed.
Det er mere end det.
Det er noget,
jeg har levet med, er vokset til.
Det er hans sjæl,
venlighed og hans vemod.
Intet skal skille mig fra det.
Godnat, Terry.
Farvel.
Hør her!
Therezas piruetter var
yndefulde og elegante.
Hun dansede let, som en blomst.
Et strejf af skønhed...
Det er flot.
Du har gjort det.
Hvordan føles berømtheden?
Det er rigtigt. Græd ud,
og nyd det. Det sker kun én gang.
Lad os gifte os snart.
Bare vi kunne rejse...
til et hus på landet -
- og være lykkelige i fred og ro.
Lykkelig...
Det er første gang,
du siger det ord.
- Jeg er lykkelig med dig.
- Er du?
Selvfølgelig. Jeg elsker dig.
Spildt kærlighed på en gammel mand.
Kærlighed er aldrig spildt.
Terry, du er som en nonne.
Du lukker alt andet ude for mig.
Du spilder din ungdom!
Du fortjener bedre.
Jeg vil rejse.
Hvad går der af dig?
Havde jeg blot styrke
til at rejse!
Jeg plager fortsat mig selv.
Det hele er forkert.
I mine sidste år
vil jeg have sandhed.
Det eneste, jeg har tilbage.
Sandhed.
Det eneste, jeg ønsker.
Og om muligt lidt værdighed.
Hvis du forlader mig, vil jeg dø.
Jeg hader livet.
Livets pinsler og grusomhed.
Forstår du ikke,
at jeg elsker dig!
- Du vil elske mig.
- Nej, jeg gør det!
Du elsker Neville,
og jeg forstår.
Det er ikke sandt.
Han er komponisten fra Sardou.
Ja. Jeg sagde ikke noget,
fordi jeg tænkte...
Det var uundgåeligt.
Jeg forudsagde det.
Med middag på en balkon.
Det er ikke sandt!
I skumringen siger han,
han elsker dig.
Du siger,
du altid har elsket ham.
Jeg elsker ham ikke!
Jeg har aldrig elsket ham!
Det var hans musik, hans kunst!
En verden, jeg ikke kendte.
I passer sammen.
Jeg elsker ham ikke!
Jeg har aldrig elsket ham!
Du skal tro mig!
Balletten er fremragende,
men klovnen elendig!
Vi må af med klovnen.
Jeg har kontaktet Blackmore.
De sender en anden mand ned.
Ved De, hvem klovnen er?
Uanset om det så er Calvero,
er han ikke sjov.
Men det er ham!
Calvero. Under et andet navn.
Hvorfor fortalte De mig det ikke?
Det måtte ikke komme ud.
Stakkels Calvero. Så er sagen
en anden. Vi beholder ham.
Klovnens rolle
er heller ikke så vigtig.
Jeg så ham ikke til middagen
efter premieren.
Han kom ikke.
Derfor gik Thereza så tidligt.
Kender de hinanden?
De skal giftes!
Den gamle synder!
Så er der da stadig håb for mig!
Prøven begynder.
Vent et øjeblik.
Jeg annullerer lige den anden
klovn, så han ikke kommer.
Du skal ikke vente på mig.
Jeg har mange ting, jeg skal ordne.
Vi ses kl. 18.
- Calvero!
- Griffin!
Det er længe siden.
Hvor arbejder du?
Ingen steder.
Jeg søger et job.
Blackmore sendte mig
til prøverne her.
Mener du gøgleriet?
Klovnen er vist ikke god.
Så jeg kan måske få rollen.
- Held og lykke.
- Tak.
Fru Alsop!
Hvad er der?
Hvad er der sket?
Calvero. Har De set ham?
- Hvad mener De?
- Han har forladt mig!
Han er rejst!
Vil De give en skilling?
Kaptajn, vil De bidrage?
Nej, nej.
Læg De bare mønterne i.
Jeg har ingen falsk stolthed.
Må jeg byde på en drink?
Nej tak. Ikke i arbejdstiden.
Men jeg sætter mig.
Tillader De?
Hvordan har De det?
Har aldrig haft det bedre.
Hvordan behandler hæren Dem?
Ikke værst.
Jeg er i London hver anden uge.
Har De set Terry?
Hvordan har hun det?
Da De rejste, blev hun syg.
Nu går det bedre?
Hun har rejst i hele Europa
og har haft det fint siden.
Godt.
Hvad skete der egentlig?
Det, der måtte ske.
Ser De hende ofte?
Ja.
Godt.
Det måtte gå således.
Tiden er en stor forfatter.
Den finder den perfekte slutning.
Ih, du milde!
Goddag, hr. Postant.
Det er lige Dem,
jeg ville tale med.
Vil De give en skilling?
Er De sammen med gruppen?
Ja, jeg er.
Mange tak.
De burde ikke gøre dette!
Hvorfor? Hele verden er en scene.
Denne er den mest berettigede.
Jeg må videre. Ellers tror
de andre, jeg har snuppet kassen.
Tak, mine herrer.
Skal jeg fortælle Terry om dette?
Det synes jeg ikke.
Hun bliver bare oprevet.
Jeg er ligeglad.
Jeg kan lide at arbejde på gaden.
Det er nok vagabonden i mig.
Vent et øjeblik.
Kom op på mit kontor.
Vi må tale forretning.
Jeg forhandler aldrig kontrakter.
Det gør min agent.
Jeg har meget travlt.
Farvel.
Stop her. Vend om.
Det stemmer.
Cyrano de Bergerac uden næsen.
Lad os sætte os.
De fortalte dig det?
Jeg har gennemsøgt hele London.
Den samme Terry.
Er jeg?
Ja, blot lidt mere voksen.
Jeg vil ikke være voksen.
Ingen af os vil.
Jeg blev tvunget til det,
da du rejste.
Det var det bedste.
Måske.
Jeg ved ikke.
Noget er væk.
Væk for altid.
Intet er væk!
Tingene er blot ændret.
Jeg elsker dig stadig.
Naturligvis.
Du vil altid elske mig.
Calvero! Kom tilbage...
Du skal komme tilbage.
Det kan jeg ikke!
Jeg må videre.
Det er fremskridtet.
Så lad mig komme med.
Jeg vil gøre alt,
for at du bliver lykkelig.
Det er det, som gør ondt.
Jeg ved, du vil.
Hr. Postant vil give
en beneficeforestilling.
Jeg ønsker ikke hans godgørenhed.
Det er ikke godgørenhed. Han skaber
teaterhistoriens største aften.
Jeg er ikke interesseret.
Men jeg vil gerne have et comeback.
Selvfølgelig.
Jeg har stadig mange idéer.
Jeg har arbejdet hårdt
på en komedie.
Til mig selv og en ven.
Det er en musikalsk satire.
Vidunderligt!
Han er en dygtig pianist.
Jeg spiller violin.
En masse meget,
meget sjove historier.
UDSOLGT
Kom ind.
Sid ned. Du ser træt ud.
Jeg har gennemgået Calveros
vittigheder med klakørerne.
Jeg har givet dem stikord
til at grine.
Er vittighederne så dårlige?
Jeg er bekymret. Hvis han ikke
får succes i aften, dør han.
Det skal nok gå.
Publikum vil være medfølende.
Han vil ikke have medfølelse.
Han vil have succes i aften.
Hvad regner han med?
Han er ikke den samme som før.
Det må han ikke vide!
Fortæl mig en ting.
Vil du stadig gifte dig med ham?
Jeg vil gøre alt for ham.
Han er heldig.
Han er meget, meget heldig.
Tænk, at vi skulle opleve dette.
Vi har fået stjernegarderoben.
Uden en påklæder.
Jeg kan klare det en enkelt aften.
Fred. Regissøren.
Kom ind, Fred.
Ligesom i gamle dage.
Hvad er der?
I får ti minutter,
fordi der er tyve andre numre.
Først en sang
og så et musiknummer.
Du slutter med trommen.
Når jeg bæres ud.
Det er i orden. Tak.
Hvis én til siger "Det er ligesom
i gamle dage", skriger jeg.
Først dørvogteren, så piccoloen.
Og nu regissøren.
Det er mig, Postant.
Det er ligesom i gamle dage
at se jer her med krigsmaling.
Jeg går ned
for at se de andre numre.
Ja. Ligesom i gamle dage,
men dengang var du fuld.
Så er jeg sjovere.
Måske. Men du drak dig ihjel.
Du ved: "Alt for latter".
Hvad med salen?
Den er pakket.
Alle Europas kendte er her.
Konger, dronninger, knægte osv.
- Er Neville der?
- Ja. Kom kun for det.
Sikken et program!
Se engang.
Alle branchens stjerner optræder.
Det bliver ikke let for os.
Det går nok. I aften kommer de
andre til at ligne amatører.
Det er det, vi alle er: Amatører.
Vi lever ikke længe nok til mere.
Fra en gammel amatør til den anden:
- Held og lykke.
- Tak, Postant.
Kom ind.
Hvordan ser jeg ud?
Underlig...
Jeg ved, hvad du tænker.
Mit helbred.
Men jeg måtte have en drink.
Et hvidt lys tænder
og slukker i min mave.
Det er ikke godt
for min optræden i aften.
Er det virkelig dét værd?
Jeg klarer ikke endnu en fiasko.
Uanset hvad der sker,
har vi vores hus på landet.
Mit hjem er her!
Du hader jo teatret.
Ja. Jeg hader også synet af blod,
men det løber i mine årer.
Kom ind.
Hr. Calvero. Det er tid!
Held og lykke.
De venter alle sammen.
Tak.
Jeg kan ikke lide det.
Alle er så venlige...
Jeg føler mig udenfor.
Selv du får mig til at føle sådan.
Hvorfor siger du det?
Det ved jeg ikke.
Det ved jeg virkelig ikke.
Dit skiftetøj.
Sluk, deroppe!
Dit skiftetøj er her.
Held og lykke, elskede.
Skal du ikke se?
Jeg kan ikke.
Men husk, jeg elsker dig.
Gør du?
Altid... af hele mit hjerte.
Klar, Calvero?
Held og lykke, min elskede!
Op med det!
Jeg er dyretæmmer,
cirkusentertainer
Jeg træner dyr i snesevis
både løver, tigre og vildsvin...
Hold nu op, Phyllis!
Hvor er Phyllis?
Der er hun!
Da jeg var tre, hørte jeg
om reinkarnation.
Og lige siden har jeg troet på det
og ventet spændt.
Når jeg forlader denne jord,
vil jeg være glad for at vide,
at jeg vender tilbage
i en anden form.
Men jeg vil ikke være et træ
med rødder i jorden.
Så hellere en loppe.
Jeg vil ikke være en blomst,
der venter i timevis
og håber på,
at et pollen lander på mig.
Så når jeg ikke længere er
vil jeg tilbage til havet.
Sardinens liv er som mit liv.
Krumspring hver morgen
i det dybe blå hav.
Ikke være bange for storme,
jage halen på en hval.
Sardinens liv
er som mit liv.
Tre minutter over tiden.
Det er publikum!
Buk, og kom ud!
Et nummer mere.
Buk, og kom ud.
Hvad skal jeg gøre?
Afslut.
Der er 15 numre efter Dem.
Vi har et nummer mere.
Giv mig nu en chance.
Hvorfor intet ekstranummer?
De andre optrædende venter.
Det er Deres problem.
Et ekstranummer.
Ekstranummer!
Hmmm, min skat!
Her, tag violinen!
Jeg må have beskadiget
min rygsøjle.
Skal jeg hente doktor Blake?
Ja, med det samme!
- Hvad er der sket?
- Hans rygsøjle.
Har I tilkaldt en læge?
Bær ham til garderoben.
Skal jeg fortælle publikum
om uheldet?
Nej, bær mig ind på scenen igen.
Jeg vil tale til dem.
På min partners og egne vegne
vil jeg gerne sige, -
- at aftenen har været vidunderlig.
Jeg ville gerne fortsætte,
men er gået i stå.
Fjern hans makeup.
Er der en sofa?
I rekvisitrummet.
Bær ham derind.
Alle andre venter udenfor.
Hvor er Calvero?
Hvor er den gamle skurk?
Jeg vil lykønske ham.
Hvor er Calvero?
I rekvisitrummet med lægen.
Et uheld.
Her kommer lægen.
Tilkald en ambulance.
Er det alvorligt?
Meget.
Det er et hjerteanfald.
- Har han smerter?
- Ikke mere.
Det er næsten ***.
Hvad har de sagt?
Hvordan har du det?
Fint.
Jeg er som ukrudt.
Jo mere de beskærer,
desto mere vokser jeg.
Hørte du dem?
Jeg mener ikke klakørerne.
Vidunderligt.
Sådan var det før.
Sådan bliver det fremover.
Vi rejser verden rundt.
Jeg har idéer.
Du danser ballet,
jeg optræder som klovn...
Og i skumringens
melankolske skær -
- siger han,
han elsker dig.
Det er lige meget.
Jeg elsker dig.
Hjertet og sindet er en gåde.
Frøken Thereza,
De skal på scenen!
Jeg er snart tilbage, min skat.
Jeg er ved at dø, doktor.
Men jeg er ikke sikker.
Jeg har prøvet det så ofte.
Har De smerter?
Ikke mere.
Hvor er hun?
Jeg vil se hende danse.
Et øjeblik.
Bær sofaen ind i kulisserne.
Jeg ser efter ambulancen.