Tip:
Highlight text to annotate it
X
- Din bibel, fader. Smid den ikke væk nu.
- Tak.
Jeg forventede at finde
en lille handelsstation,
i stedet... Sodoma og Gomorra.
Alt sammen, fordi nogen har fundet guld her.
- Leder du også efter det, fader?
- Jeg kom som missionær til indianerne.
Jeg tror, den hvide mand
har mere brug for mig.
- Godaften, fader.
- Godaften.
Hvem er ansvarlig for alt dette?
Faderen vil nok sige djævlen.
Hvad med handelsstationen?
Er det også djævlens?
Nej, det er stadig min.
Jeg leder efter en dreng. I niårsalderen?
Han skulle afleveres her
af en mand ved navn Martin.
- Har du set ham?
- De var her.
Var eller er?
Manden forsvandt op i bjergene,
næsten lige efter de var kommet.
Hvad med drengen?
Han går sikkert fortabt omkring.
Hvis han kommer ind,
vil du så holde på ham for mig?
- Hvad hedder han?
- Han hedder Mark Calder.
- Hvor gammel sagde du?
- Ni.
Hvad hedder du?
Jeg er ikke faret vild.
Er det din tur, hr.?
Tag øllet her ned til barberen.
- Ved du, hvor det er?
- Ja, sir.
Kom tilbage med pengene - i kontanter.
Og spild ikke øllet, dreng.
Det er flydende guld.
Vil du skyde på noget højere?
- Som hvad, for eksempel?
- Som mig.
Vil du have fat i en pistol?
Jeg tror ikke, jeg behøver en.
- Hvad er det for et mærke på din frakke?
- Ham, som havde mig med, satte det på.
Jeg leder efter min far.
- Hvordan ser din far ud?
- Det ved jeg ikke.
Jeg var kun et barn, sidst jeg så ham.
Ville det være i orden, hvis han lignede mig?
Ja, sir. Det ville det.
Jeg er din far.
Hvordan kan jeg være sikker?
Manden, som havde dig med, hed Martin.
Jeg betalte ham 100 dollar.
Du kom fra Illinois.
Det kunne enhver have fundet ud af.
Hvem er det?
Min mor.
Okay, søn. Lad os komme af sted.
- Jeg skal sige farvel til Kay.
- Hvem er Kay?
Hun er damen, som synger i saloonen.
- Er du nødt til det?
- Ja, sir. Det er jeg.
Okay. Det gør vi først.
Kay, jeg fandt ham. Her er han.
Du er modig. At lade ungen
løbe omkring på et usselt sted som dette.
- Hvilken slags far er du?
- Den værste slags.
Det er godt, at du indrømmer det.
Det var godt, du hjalp ham.
Jeg vil gerne give dig lidt penge.
Nej tak. Jeg har lidt.
Jamen, så tak.
Kom, dreng.
Jeg håber, jeg ser dig igen engang.
- En fornøjelse at møde en gentleman.
- Tak.
Du glemmer dine ting.
Endnu en gang tak.
- Farvel, Mark.
- Farvel, Kay.
Leder du efter guldklumper?
Hvad laver du?
Okay. Hvor har du været hele dagen?
Et gammelt ordsprog siger: "Hellere
gøre, hvad man er god til, end ingenting."
- Er det din undskyldning?
- Det er det.
En dag tager jeg dig væk fra dette usle snavs.
Jeg er klar.
Ikke flere salooner eller teltshows.
Heller ikke til mig.
Vi skal se alle verdens hovedstæder sammen.
Hvad har du drukket?
Diamanter i håret, rubiner på fingrene.
- Bjælder på tæerne.
- Perler. Kjoler skabt til en dronning.
Bortset fra at de vil klæde dig bedre.
Hvordan vil du gøre det?
Med dine spillekort?
Jeg har lige gjort det.
- Hørte du det? Jeg har lige gjort det.
- Lige gjort hvad?
Jeg har lige vundet et guldfelt
lige i hjertet af det rigeste fund.
Harry. Fra hvem?
Er det ikke lige meget?
Hele livet har jeg været en småbedrager.
Denne gang var jeg heldig.
Dette er min store chance, skat.
- Harry, hvad vil du gøre?
- Hvad mener du med "jeg"? Du og jeg.
Vi skal til Council City og
registrere feltet, før der sker noget.
- Hvad kunne der ske?
- Hvem ved? Jeg er ligeglad.
Manden kunne blive sur
og påstå, at jeg har gjort noget.
Har du?
Jeg har fortalt dig det.
Jeg var heldig. Hør, vi må af sted.
Jeg har gennemsøgt byen, og man kan ikke
opdrive en hest for alverdens penge.
Jeg har en idé. Vi køber en tømmerflåde
og sejler til Council City på floden.
- Har du nogle penge?
- Tja, jeg har lidt.
Okay. Kom så. Frem med dem.
10, 20...
Du er kun ude efter mine penge.
Er det alt?
Vi dyrker jorden, jager og fisker.
Hvordan lyder det?
- Bare dig og mig?
- Bare os to.
- Det lyder fint.
- Vi skal nok klare os.
Jeg lærer dig at fiske og sætte fælder.
Du bliver en af de bedste.
- Lærer du mig at skyde?
- Ja, også at skyde.
- Hvad laver de?
- De kigger sig bare omkring i byen.
- De bryder sig ikke om, hvad de ser.
- Skal de i krig?
Nej, de er på jagt.
Når de skal i krig, maler de ansigterne.
Så ved du, at det er dig, de jager.
Mark!
Kom nu, dreng. Fremad.
Man kan ikke bare pløje
lige igennem alt her i verden.
Sommetider må man bakke og gå udenom.
- Det gik lige så godt for mig.
- Det gik rigtigt godt,
men vi vil ikke ødelægge vores plov
eller skade vores heste, vel?
Kom. Vi går ind i huset og får noget kaffe.
- Hvorfor kaldte I mig Mark?
- Det er enkelt.
Jeg hedder Matthew.
Mark følger Matthew. Det står i Biblen.
- Jeg følger dig.
- Det er rigtigt.
- Var det sådan, du fandt på det?
- Det var ikke mig, det var din mor.
Kom, hold op med at drømme.
Når vi sælger vores første høst,
fortjener du en gave. Hvad ønsker du dig?
- Min egen riffel.
- Det får du.
Bliver vi rige som dem, der finder guld?
Nej, men vi slår dem, som ikke finder noget.
Jeg har været væk længe, Mark.
Det var da, at jeg kom på det.
Jeg tænkte, hvis man ikke ved,
hvad man laver, eller hvor man er på vej hen,
er det bedste, man kan gøre,
at vende tilbage og begynde forfra.
Jeg tænkte, jeg ville begynde
med jorden og arbejde mig op.
Så jeg sendte bud efter dig, og nu er vi her.
Jeg har aldrig mødt nogen med
så mange spørgsmål. Har du flere?
Du fortalte mig aldrig, hvor du var.
Jeg skal fortælle dig én ting.
Kom herud, så skal jeg vise dig det.
- Jeg kan ramme alt, hvad du kan se.
- Okay. Det træ.
- Hvordan kan jeg skyde forbi et træ?
- Grenen.
- Hvilken en?
- Den i toppen til venstre.
Du har godt nok et falkeblik.
Manner.
Okay. Din tur.
Men denne gang skal du affyre det.
Kontroller det.
Hold det, som jeg viste dig,
ind til din skulder.
Læg kinden langs med det.
- Hvad er vigtigt?
- At ramme målet.
- Hvornår?
- Første skud.
- Hvorfor?
- Fordi jeg måske ikke får et til.
Okay. Tag dig god tid og sigt.
Bøj albuen. Slap af!
- Hvad sigter du på?
- Grenen til højre.
Okay...
Et øjeblik.
Måske burde vi gemme kuglen.
- Hvad hvis de kommer med maling på?
- Så slås vi. Vi har ryddet den her jord.
Den er vores, så vi bliver
på den eller under den. Kom nu.
Du er ikke bange for noget, vel?
Ikke sammen med dig.
Matt, se.
- Kan du se, hvem det er?
- Det ligner et par mænd.
Hent noget reb.
Hold den der.
Hold den lige der. Lad mig komme til.
Hent hesten.
Okay, Mark. Træk i ham.
Træk ham over til højre.
Endnu mere.
Her.
Vær parat til at hoppe af.
- Mine ting.
- Lad dem være.
- Det her er vores bryllupsrejse.
- Det er meningen, man skal overleve den.
- Jeg hedder Calder. Matt Calder.
- Weston. Harry Weston. Tak.
- Hej.
- Det er rart at se dig igen.
- Kender I to hinanden?
- Vi er gamle venner.
Kom med op til hytten, så I kan tørre.
- Søn, løb i forvejen og tænd op.
- Okay.
Kom, jeg går med.
- Lad os gå.
- Enig. Lad os gå.
- Hvad er det, du har her, Calder?
- En gård.
Alle leder efter guld,
og du rydder plads til en gård?
Det er rigtigt.
- Du ved måske, hvad du gør.
- Jeg ved, at de andre ikke gør.
- Har jeg ikke mødt dig før?
- Det afhænger af, hvad du laver.
- Jeg er hasardspiller.
- Så kender du mig ikke.
- Jeg siger altid: "Spiller det nogen rolle?"
- Det gør jeg også.
- Han reparerede tømmerflådens åre.
- Ja, han er en travl mand.
Det gælder liv eller død.
Han skal til Council City.
- På den tømmerflåde?
- Det siger han.
Nå, spar mig for hans problemer.
Hun er smuk, ikke sandt?
Et gammel ordsprog siger:
"Det stikker ikke dybt".
- Hvad gør ikke?
- Skønhed.
Hvor dybt skal det stikke?
Spørg hende. Hun ligner en ekspert.
- Hej.
- Hej, ven.
Temmelig elegante, ikke?
Jeg må passe på dem. De er alt, jeg har nu.
- Hvorfor giftede du dig?
- Jeg blev forelsket.
- Hvordan ved man, at man er forelsket?
- Man kan ikke spise eller sove.
- Ligesom ondt i maven?
- Det samme, bare i hjertet.
- Det finder du ud af, når du bliver ældre.
- Hvor gammel er du?
Det spørger man ikke en dame om.
Ikke at jeg er nogen dame.
Hvorfor er du ikke det?
Kom igen om ti år,
så skal jeg prøve at forklare dig det.
Jeg sagde, at du var smuk,
og han sagde, at det ikke stikker dybt.
- Hvem sagde det?
- Far. Sagde, det var et gammelt ordsprog.
Det er en gammel krages gamle ordsprog.
- Hvornår mistede du din mor?
- Imens min far var bortrejst.
Derfor sendte han bud efter mig.
- Skal du lede efter guld?
- Jeg kunne godt bruge lidt.
- Hvad ville du gøre med det?
- Gøre med det?
Købe smarte kjoler,
bo på dyre hoteller i storbyen. Gå i operaen.
- Hvad er det?
- Det er musik.
Meget ophøjet og fin. Ikke som min.
Jeg kan godt lide dine sange.
Vil du synge en?
Jeg har måske én til dig,
hvis jeg kan huske den.
Det er længe siden.
Okay, så er der serveret.
Jeg kan ikke se dig som landmand.
Alt andet kan jeg tro på.
- Jeg prøver at klare mig uden din tro.
- Mere kaffe?
Hvad gør de med guldet,
når de har fundet det?
- De laver det til penge.
- Hvorfor bruger de guld?
- Fordi det er svært at skaffe.
- Hvorfor ikke bruge noget, som er let?
Hvis noget er let at skaffe, er folk
ligeglade. De sætter ikke pris på det.
Hvis det er svært at skaffe,
så er du på rette spor.
Som en mink? En mink er svær at fange.
Nu forstår du. Det er idéen bag.
- Hvad med et stinkdyr?
- Hvad med en tallerken til?
Hvor længe tror du,
det vil tage herfra til Council City?
- Du er ikke kendt på egnen.
- Nej, men jeg har et kort.
Okay. Du er lige her.
I havde problemer med
at nå hertil og var desuden heldige.
- Council City ligger dernede.
- Det er ikke langt væk.
En tømmerflåde klarer måske ikke
vandfaldene herfra og til Council City.
- Vi klarede det forrige.
- Det ved jeg. Jeg var der.
Floden falder herfra.
Vandfaldene bliver værre.
I skal igennem en 15 mile lang slugt.
Bjergsiderne er lodrette.
Den anden vej er over land,
men I har hverken gevær eller hest.
- Så du siger, det er umuligt.
- Jeg siger, hvor langt der er.
Det er nok.
Calder, jeg skal registrere
et guldfelt i Council City.
Jeg skal dertil.
Du kan ikke se mig som landmand.
Jeg kan ikke se dig som guldgraver.
Jeg vandt det i et kortspil.
Hele livet har jeg vundet lidt og tabt stort.
- Denne gang var jeg heldig.
- Heldig?
Med det fjog, jeg spillede over for,
havde snyd kun været i vejen.
- Hvorfor sådan et hastværk?
- Måske tænker manden ligesom dig.
At det ikke kun var held.
- Hvad kan han gøre nu?
- Måske prøve at nå til Council City.
Måske komme først,
hvilket vil være skidt for en af os.
Hvor meget vil du have
for din hest og dit gevær?
Penge? Hvad skulle jeg gøre?
Pløje marken med en sølvdollar
og så kaste den i hovedet på en indianer?
Jeg skal dertil. Hvor meget vil du have?
Hvorfor venter du ikke,
til jeg har sået, så kan jeg tage med?
- Jeg kan ikke vente.
- Jeg kan ikke tage af sted.
Den er der ikke, Calder.
Gå udenfor.
Gå, du har en unge derude.
Harry, hvad laver du?
Jeg tager geværet,
Calder, og jeg låner hesten.
Hent den.
Hent den, så kommer ingen noget til.
Mark, gør, som han siger.
- Nej.
- Gør det.
Det tager kun et par dage, så er vi tilbage.
- Tag drengen med dig.
- Drengen? Hvorfor?
Indianerne, Weston.
Du har riflen. Tag drengen med.
Det kan jeg ikke. Jeg har travlt.
Det kan redde mig en formue.
- Det kan redde hans liv.
- Læg noget mad i en taske.
Lad drengen hente det.
Sadl hesten.
Harry, det er ikke nødvendigt.
Det er bare et par dage.
- Det betyder ikke så meget.
- Jo, det gør.
Fire eller fem dage gør måske
ikke nogen forskel for en landmand,
men for mig gør det.
Jeg stjæler ikke noget. Jeg låner det bare.
Du vil blive betalt godt for tilliden.
En håndfuld penge er lige så godt
som en håndfuld hvede i jorden.
Matt! Matt!
Pas på, Mark, geværet.
Matt! Matt!
- Kom nu, Lad os komme væk.
- Du har dræbt min far.
- Han er okay. Hent noget vand.
- Kom.
- Vi kan ikke efterlade ham. Han er såret.
- Det var hans egen skyld.
Det var også hans skyld,
at vi kom af tømmerflåden.
- Jeg tror, jeg venter her, Harry.
- Hvad mener du med "venter"?
Jeg kan ikke efterlade dem sådan.
Jeg kan ikke efterlade drengen.
Du vil nå Council City dobbelt
så hurtigt uden mig, ikke?
Jo, det vil jeg sikkert.
Du kan registrere guldfeltet
og være tilbage endnu hurtigere.
Tag af sted, Harry. Jeg venter her.
Det tager dig ikke længe, vel?
Ikke med dig her. Det ved du.
Hold op med at bekymre dig.
Han skal nok klare sig.
Det kræver mere end skaftet
på en riffel at slå ham ihjel.
Han har et hoved som en kampesten.
Et øjeblik. Hvad laver du?
- Er de væk?
- Manden er væk. Hun bliver.
Hun ville ikke efterlade os.
- Hvorfor ikke?
- Fordi du var såret.
- Hun sagde til ham, hun måtte blive...
- Lod han dig blive for at passe mig?
Jeg brød mig ikke om, hvad han gjorde,
eller hvordan, men han kommer tilbage,
og du har en til at tage sig af dig.
Det er rart.
Alle vil tage sig af mig.
Det vil de også.
Vi må væk herfra.
Vi tager tømmerflåden. Kom, søn.
- Hvordan kan vi tage flåden? Du sagde...
- Det tæller ikke. Vi har intet valg.
Du må hellere hente dit ragelse.
- Kom, Kay.
- Lad os komme af sted.
Et øjeblik.
Mark!
Mark, skynd dig!
Matt, se!
Det er i orden. I det mindste er vi ikke indeni.
Vi bygger den igen.
Ville de ikke havde gjort det alligevel?
- Op imod en riffel?
- Ville de ikke?
Ikke så let.
Okay, hold fast.
Hvis det fortsætter på denne måde,
er min gode undertrøje snart brugt op.
Vær ikke så tapper næste gang.
Når du kommer til skade, så råb op.
- Det sved lidt, så glemte jeg det.
- Hør ham engang.
Sid stille et øjeblik, imens jeg binder den.
- Jeg har ikke brug for den.
- Sid stille.
Jeg vil se, hvad jeg kan bruge den til i floden.
Egnen myldrer med indianere,
og du tager på fisketur.
Man kan dø på mange måder.
At dø af sult er ikke min favorit.
Han gør det for at bringe lykke.
Det får han brug for
med den måde at fiske på.
Jeg burde selv gå på jagt.
Der burde være nogle bær heromkring.
- Hvor?
- Deropad.
Jeg plukker dem. Du bliver, hvor du er.
Bliv, hvor du er.
Hvad i alverden laver du?
Bær. Jeg plukker bær.
Ikke dårligt. Jeg troede ikke, at du var typen.
Selv min type bliver sulten.
- Vil du vise mig dine fisk?
- Jeg lod dem blive i floden.
Tag nogle. Kom nu, tag nogle.
- Giv nogle til drengen.
- Godt, at du mindede mig om det.
Det ville jeg aldrig have tænkt på.
De er lidt små, de fisk, hva'?
Et gammelt ordsprog siger:
"En lille fisk er bedre end ingen fisk."
Du har sandelig
et stort udvalg af gamle ordsprog.
Hvor har du lært sådan en sang?
Jeg gik ikke direkte
fra vuggen til en guldgraverlejr.
Hvorfor rejste du overhovedet dertil?
Jeg måtte leve.
Det var i hvert fald min holdning.
Jeg måtte have penge for at komme væk.
Da jeg mødte Harry, ville han det samme.
Så vandt han guldfeltet.
Det var vores store chance.
En chance for at komme væk.
- Hvorhen?
- Væk fra det liv, vi begge levede.
Til et sted, hvor folk lever som mennesker.
Det er i himlen.
Vi overvejede ikke at tage helt så langt.
Tja, I tager begge smutvejen.
Du følger efter ham, ikke?
Jo, det kan du tro.
Men du sagde,
at ingen kunne sejle ned ad floden.
Du sagde, det ville være
selvmord, hvis han forsøgte.
Det er ikke ham, som forsøger. Det er mig.
Der er en forskel.
Du giver ham ikke en chance, vel?
Selvfølgelig giver jeg ham en chance.
Den samme chance, som han gav mig...
og ham.
Næste gang du prøver det,
glemmer jeg, at du er en kvinde.
Det tvivler jeg på!
Bare tag mig på ordet. Fjols.
- Ved du, hvad du laver?
- Det tror jeg.
Ved du, hvor længe vi vil overleve
herude uden tømmerflåden? Uden riflen?
Med hele egnen fyldt med indianere?
Hvilket slags fjols er du?
Jeg er ikke din slags.
Hvad er du? Westons slags?
Elsker du den rotte så højt, at du vover
vores liv for at hindre mig i at fange ham?
Du ville ikke kunne forstå det.
Jeg forstår det bare ikke.
Den måde han behandlede dig på.
Jeg skal fortælle dig,
hvordan han ikke behandlede mig.
Han behandlede mig ikke som en luder.
Han behandlede mig som en kvinde.
Han begik en fejl. Hvis du havde levet
på vand og brød som ham hele livet,
ville du måske gøre noget skørt,
hvis du fik chancen for at tjene en formue.
Måske ville du selv gøre noget dumt.
Jeg havde ikke efterladt
et barn til døden... eller en kvinde,
selv hvis hun var en luder.
Jeg formoder, du aldrig har begået en fejl.
Du er for perfekt.
Du har nok aldrig gjort noget.
Intet, som jeg ikke har betalt for, som han vil.
Okay. Du kender ham godt.
Men han kender også dig.
Han ved alt om dig.
Hvis han begik en fejl med dig,
var det det i det mindste ikke mord.
- Hvad mener du?
- Du ved, hvad jeg mener.
Han vidste, hvem du var,
hvor du kom fra, og hvad du havde gjort.
Han vidste, at du havde dræbt
en mand og kom i fængsel.
Og hvorfor du kom i fængsel:
Fordi du skød ham i ryggen.
Hent tingene på flåden.
Kom her, min dreng.
Jeg skulle selv have fortalt dig det.
- Har du gjort, det hun sagde?
- Ja.
Hør, han var ingen god mand.
Han forsøgte at dræbe min ven,
derfor skød jeg ham.
De satte mig i fængsel for det.
Det var der, jeg var, da jeg var væk fra dig.
Det ville have været lettere
at fortælle dig det, når du blev ældre.
- Skød du ham i ryggen?
- Ja, i ryggen eller forfra.
Betyder det noget,
hvordan en slange dræbes?
Betyder det noget,
hvilket vej han har front mod?
Vi må hellere komme af sted.
Vil du hjælpe hende med tingene?
Indianerne kalder den Skæbnefloden.
Fra nu af finder du ud af hvorfor.
Én ting ved jeg. Jo længere man
holder ud, des mindre bekymrer man sig.
Kay!
Du bliver herude og holder vagt.
Hvis du ser eller hører noget, så fløjt.
Jeg kan ikke tænde bål endnu.
De er måske i nærheden.
- Indianere.
- Det ved jeg.
De kan lugte røg, så langt øjet rækker.
- Jeg klarer mig.
- Du ser fin ud.
Også dig.
Tag tøjet af og kryb ind under tæpperne.
Her.
Jeg venter udenfor.
Tør dig med et af tæpperne
og pak dig ind i det andet.
- Kan du se noget?
- Nej.
- Dør hun?
- Nej, hun er en stærk pige.
Hun dør ikke så let.
Men hun er skrækkelig syg, ikke?
Hun er kold, udmattet og sulten.
- Skal vi blive her længe?
- Nej. Vi er også sultne.
Se om du kan finde noget træ.
Måske nogle pinjekerner.
Vi må løbe risikoen og tænde bål.
Og vær forsigtig.
Okay.
Det er smartere end vanligt i nordvesten.
Det er fra Emporium, Kansas City.
Læg dig ned.
Kom nu.
Okay. Sæt dig op.
Jeg tror, du overlever.
Undskyld, jeg talte over mig foran drengen.
Du sårede mig, og jeg ville såre dig.
Tja, sådan går det.
Var det ikke for mig,
ville du være halvvejs til Council City.
Var det ikke for Weston,
ville jeg sove i min hytte.
Kan du ikke falde i søvn?
Bare han gør. Det er det vigtigste.
- Jeg ved ikke, hvad der skete med mig.
- Du var bare sulten.
Sommetider har folk spist
orme, larver og rødder.
- Det har du læst i en bog.
- Jeg spiste engang en orm,
men jeg var ikke ret gammel.
I sidste uge spiste jeg en bøf.
Dengang var jeg selv meget yngre.
Han sover nu.
Vi lader ham sove.
Det ville være let, hvis vi havde haft en riffel.
Så ville han have skudt noget.
Han er en god skytte.
Hvorfor dræbte han en mand?
Nogle gange kan man ikke gøre for det.
Nogle gange er det for at redde ens eget liv.
Han sagde, det var for at redde sin ven.
Det kan være det samme som ens eget.
Hvorfor satte de ham så i fængsel?
Det er svært at sige.
Fordi han skød ham i ryggen?
Kay!
Se, der er to af dem.
Væk ham.
Se.
Hent rebet.
Du fik ham.
- Er den ikke næsten færdig?
- Næsten.
- Hvor blev hun af?
- Hun hedder Kay.
- Det ved jeg.
- Du siger altid "du", "hende" eller "hun".
- Hvorfor hader du hende?
- Hvorfor tror du, at jeg hader hende?
- Du behandler hende dårligt.
- Som det, hun betyder for mig: Intet.
Er det kun, fordi du hader ham?
Manden, som stjal fra os?
- Jamen, gør du ikke det?
- Nej.
Efter det, han gjorde imod os?
Hun sagde, han ikke vidste bedre.
Hun sagde, at man nogle gange begår fejl,
som virker okay, når man gør det.
Som hvad?
Som det du gjorde.
Vil du slå ham ihjel?
Mark, hør.
Der findes en lov.
Man må ikke stjæle en mands hest.
I landet her er det
det samme som at tage hans liv.
Jeg lavede ikke loven. Alle må følge den.
Hvad han gjorde, kunne have
slået os ihjel. Og kan det stadigt.
Hør, fortæller du mig ikke, hvor Kay gik hen?
Hun tager bad under vandfaldet.
Drik ud.
Jeg ville være levende igen,
hvis jeg ikke var død af sult.
Jeg kan se, du stadig er i live.
- Hvordan var vandet?
- Iskoldt, men jeg er hærdet.
Det kommer sikkert af at se livets rå side
og være sammen med
stærke, tavse typer som jer.
Ja. Jeg henter tingene fra tømmerflåden.
Jeg hjælper dig.
- Kan du se forandringen?
- Hvordan skulle jeg se den?
Du burde selv tage en dukkert i vandfaldet.
Måske vasker det noget
af stivheden ud, eller rusten.
Eller hvad det end er.
Du er ikke så slem endda
på trods af dig selv.
Under andre omstændigheder
var vi måske kommet overens.
Hvad er det nu? Hvad er det for et påfund?
Jeg er kunstner.
Vidste du ikke det? Synger og danser.
- Jeg kender dig ret godt.
- Jeg kender også dig.
Hvordan er jeg?
I virkeligheden ikke så slem.
Ikke så hård og barsk, som du ser ud.
Jeg tror, du selv er lidt af en skuespiller.
Du kunne være rar,
hvis du bare prøvede en smule.
Du behøver ikke hade mig,
bare fordi du hader ham.
Jeg hader ikke dig.
Du vil gøre alt for at redde ham, ikke?
Du ville endda være min ven.
Det kunne jeg være uden ham.
Hvorfor?
Hvorfor ikke?
Lad mig være.
Giv slip.
Matt!
Han ville sandelig have det kød.
- Ja, vi lever i en sulten verden.
- Det gør vi.
- Er du okay?
- Det tror jeg, men det er du ikke.
- Tag din skjorte af.
- Jeg overlever.
Jeg hedder Benson. Det er Dave Colby.
Du er en god skytte.
Jeg er så sulten som den kat.
Vi har ikke spist i to dage.
Værsgo og spis. I har fortjent hver en bid.
Vi kunne lugte jeres mad
og måtte sikre os, det ikke var indianere.
Vi efterlod hestene nede ved vandet.
Leder I efter guld?
Ikke længere, hr. Vi leder efter en mand.
Du sagde ikke, hvem du var.
Calder.
- Er det din kone?
- Nej.
Er I på vej til Council City?
Ja, på floden. Vi har en tømmerflåde.
Er det ikke dumt med alle indianerne?
- Det er heller ikke for klogt uden dem.
- Ja.
Nu ved jeg, hvor jeg har set dig.
Samme sted, som du efterlod din bordskik?
Samme sted, som jeg efterlod
et guldfelt til en spillehaj kaldet Weston.
Var du og han ikke ganske fortrolige?
Jeg kan ikke placere dig.
Men alle ansigter ligner også hinanden.
Jeg har hørt, I drog derfra på en tømmerflåde.
Kender du noget til det?
Ja, det er mit problem.
Jeg kender lidt til alt.
- Hvad laver du med fyren her?
- Jeg ville væk i et stykke tid.
Frisk luft og afslapning.
Kasserede du Weston?
Eller kasserede han dig?
Okay, skat. Jeg leder også efter ham.
Prøver du at nå Council City på den flåde,
forsvinder du ikke kun i et stykke tid.
Du forsvinder for evigt.
- Kommer du med os, har du en chance.
- Vi når frem.
Du får en mave fuld af mad,
og straks bliver du romantiker.
Hørte du, hvad jeg sagde, skat?
Hun hørte dig.
Har hun ikke ret til at tage
den chance, hun synes er bedst?
Sammen med os har hun en.
- Spørger I mig?
- Værsgo, skat. Det er op til dig.
Jeg vil hellere være uden chance med ham.
I hørte hende.
Dig og din partner gjorde mig en tjeneste.
Nu gør jeg dig en.
Bare tag jeres kød og forsvind.
Okay, rejs dig op.
Gør I, som jeg siger?
Gør, som han siger.
Hent jeres heste og rid op til odden.
Vent der på din ven.
Gør det.
Nej, efterlad hans riffel. Bare tag din.
Gør det, Sam.
Tak for kødet.
Smid dit patronbælte.
Få tingene om bord.
Tag den riffel, søn.
Okay, kom.
Hvad skal alt det her betyde?
Så snart han når odden,
kan du løbe efter ham.
- Tæller du?
- Jeg kan trække to mænd fra to heste
og selv få to heste,
hvis du synes, det er en bedre idé.
- Du har kniven, Calder.
- Jeg fik den fra dig.
Okay. Nu kan du komme af sted.
Jeg håber ikke, at floden dræber dig.
Jeg håber, den efterlader dig til mig.
Her er for overfyldt.
Jeg sover ikke.
Her. Drik det her.
Det får dig til at få det bedre.
Forsigtig, det er det sidste.
Er det alt, der er tilbage?
Drik det.
Jeg deler det med dig.
Jeg skaber problemer for alle.
Mener du Colby?
Det kunne du ikke gøre for.
Det vil du aldrig kunne gøre for.
Desuden er det ikke dig. Det er guldet.
Det gjorde Weston til tyv,
Colby til en gris og dig til et fjols.
Én ting må man sige om dig.
Får du nogen i fedtefadet,
ender du der også selv.
Men problemer burde føre til noget.
- De giver aldrig mig noget.
- Jo, mere af samme slags.
Ikke for nogle folk.
- Mener du Weston?
- Ja.
Han vil blive til noget, uanset hvad det koster.
- Er det derfor, du giftede dig med ham?
- Er du ikke ligeglad?
Har du tabt din ring?
Du ved alt, ikke? Som knægten siger.
Det gør mig ingenting.
Nej. Vi er ikke gift.
Vi skulle giftes i Council City.
Vi når aldrig frem, vel?
Som du sagde, hvem kommer nogen vegne?
Drengen sover. Du kan fortælle mig det nu.
Jeg ville ikke have troet, vi kunne nå hertil.
Drik ud.
Du er en underlig mand.
Nogle gange er du
overhovedet ikke som en mand.
- Som et dyr?
- Nej, det mente jeg ikke.
Jeg mente heller ikke, hvad jeg sagde før.
Du er selv lidt til den underlige side.
Chancen for at nå Council City
havde været større med Colby.
Hvorfor tog du ikke med ham?
Er du nødt til at spørge? Sådan en mand?
Hvordan er en mand som Weston?
Hvad ved du om det?
Hvad ved du overhovedet om ham?
Hvad han altid har ønsket sig,
eller hvad han har været?
Du ved kun, hvad han gjorde imod dig.
Den eneste vanvittige ting,
fordi han var desperat.
- Efter en guldklump.
- Efter sit liv.
Du ser ikke engang forskellen
mellem ham og manden, vi traf tidligere.
Venter de på os?
Fiskene har en bedre chance.
Eller ham.
Hvorfor kan de ikke tage videre uden os?
De vil bare sikre sig, at de er uden os.
- Så du dem?
- Jeg så ham med mandens heste.
- Hvilken mand?
- Colby.
De fugle.
- Er det gribbe?
- Ja.
Se.
Kan de komme herned?
Så snart de finder det rigtige sted.
De ved, hvor det er.
Ræk mig den riffel, søn.
Pas på.
Matt. Derovre.
Giv mig riflen.
Der er ikke flere tilbage.
Tag rebet.
Der ligger den. Det er Council City.
- Hvad vil du have, når vi når frem?
- En kop kaffe. Helt for mig selv.
Det får du.
Hvad vil du have?
- Du jager ham stadig, ikke?
- Det ved du godt.
- Intet, jeg siger, kan ændre det.
- Intet.
Så vil jeg have én ting.
Lad mig finde ham og tale med ham først.
Lad mig mødes med ham og forklare det.
Det er ikke for meget, vel?
Det er måske alt, han behøver.
Bare nogle få minutter, lidt tid.
Okay, Kay. Det er i orden.
- Du troede ikke, vi ville klare det.
- Ikke ret ***.
Jeg vidste, du ville. Hvis en mand
hadede så meget, ville han gøre alt.
- Eller elskede så meget.
- Elskede hvad?
Ham. Det var for ham. Ikke for en hest,
et gevær eller manden, som tog dem.
Det var sådan, det begyndte.
Det må være det bedste, der findes.
- Hvad?
- At blive elsket så højt.
Se. Her er vores hest.
- Det ser ud til, han er her.
- Jeg håbede, at han ikke var.
- Jeg håbede, han var taget tilbage.
- Aldrig i livet.
- Hvorfor blev han her?
- Han vidste, jeg ikke ville klare det.
Matt Calder.
Jeg troede, du var på din gård
med en tomahavk i hovedet.
Nej, jeg vil gerne beholde hovedet.
Det er det eneste, jeg har tilbage.
Det er et flot dyr. Hvem ejer det?
En fyr ved navn Weston.
- Hvor finder jeg ham?
- På den anden side, på Den Sorte Guldklump.
Hør, du ser ud, som om
du godt kunne trænge til en dram.
Nej, men vi trænger
til noget kaffe. Har du noget?
Jeg har alt bortset fra
pâté de foie gras. Kom indenfor.
- Han er på Den Sorte Guldklump.
- Ja.
- Tag dig ikke for god tid.
- Nej.
Fortæl ham, at jeg er her.
Han kan løbe, men ikke gemme sig.
Han løber ikke. Tal med ham.
Giv dig selv en mulighed for at forstå.
Jeg giver dig en mulighed.
Hvor skal hun hen?
Hun kommer tilbage.
Kom. Lad os få den kaffe.
Kay. Skat.
Hvorfor er du ikke på vej tilbage, Harry?
Jeg mente, det var flot bare at nå hertil.
Sid ned.
Hvordan kom du hertil?
- Calder?
- Ja.
- Okay. Hvor er han?
- Han drikker kaffe i forretningen.
- Han venter.
- På mig?
På os.
Han lod mig møde dig alene først.
Først? Før hvad?
Det burde du allerede vide.
- Vil du have noget?
- Nej.
Ingenting, Jack.
Hvad er der at tale om?
Han kunne få dig hængt for, hvad du gjorde.
Han kunne slå dig ihjel, og
ingen ville bebrejde ham det.
Jeg ville måske.
Jeg fortalte ham, hvorfor du gjorde det,
hvorfor vi begge er, som vi er.
Jeg tror, han troede på mig til sidst.
Nu er det op til dig.
Du skal også fortælle ham det.
- Fortælle ham hvad?
- Sandheden, Harry.
At du var desperat. At du ikke
ville gøre ham eller drengen fortræd.
Hvad får dig til at tro, han vil lytte til mig?
På grund af den mand,
han er, og på grund af drengen.
Eller på grund af dig?
Hør, skat. Jeg fik guldfeltet registreret.
Vi kan blive rige
og komme væk herfra for evigt.
Medmindre du tænkte, at I kunne
få mig hængt og sammen tage guldfeltet?
Det mente jeg ikke, skat.
Jeg mener, at jeg hele livet har været et nul.
En landstryger, en snyder, en skryder.
Hele livet har jeg ventet på den
ene chance, man får, og det her er min.
Jeg agter ikke at miste den eller
vende tilbage til det, jeg var før,
eller blive hængt,
fordi en bondeknold vil have sin hest igen.
Det er det, jeg mener.
Okay, Kay, jeg taler med ham.
- Hvad er den til?
- Hvis han ikke hører så godt.
Okay, Kay. Som du vil.
Det er en skam med din gård, Matt.
Dårligt for mig, godt for dig, Ben.
Alt afhænger af, hvem der finder guld.
- Hvad har du brug for?
- Alt, hvad min kredit tillader.
- Tag, hvad du har brug for.
- Tak.
De er alle lidt småskøre, ikke?
- Hvad er, Ben?
- Tiderne.
Hvide mænd jager guld.
Indianere jager hvide mænd.
Hæren jager indianere.
Hvis du kan lide den riffel, så behold den.
Hvad jager du, Matt?
Forsøg ikke at købe ham, Harry.
Bare fortæl ham sandheden.
Hører du, Harry?
Harry, nej!
Jeg blev nødt til det.
Det er i orden, Mark.
Du så det. Du forstår.
Der var ingen anden udvej, Mark.
Det var ham eller din far.
- Hvor skal hun hen?
- Det ved jeg ikke.
- Rejser hun bort nu?
- Det ved jeg ikke.
Hvad foregår der her?
Er du vanvittig, Matt? Sæt mig ned.
Matt!
- Hvor skal vi hen?
- Hjem.
Visiontext tekster: Christina Mohr
DANISH