Tip:
Highlight text to annotate it
X
Ved De, hvad der sker i den højde?
Hjernen dør af iltmangel.
Celle for celle.
Den lukker bare ned,
og kroppen følger efter.
Jeg kan ikke holde op med
at tænke på, hvordan det var.
Læg nu ud med begyndelsen.
Det er altid det nemmeste.
Okay, så begynder jeg forfra.
Jeg voksede op på Indianas sletter.
En rendyrket fladlandspige.
Der var ikke meget,
der bandt mig til stedet.
Næsten ingen familie,
meget få venner.
Nå, men det var januar.
Jeg havde allerede været i London
i halvandet år.
Det første halve år
var jeg utroligt ensom.
Så mødte jeg Jake.
Det allerbedste ved os var,
at vi var helt os selv sammen.
Jeg følte mig tryg.
Okay, så går vi.
Jeg designede cd-rom'er
og hjemmesider.
- Det må da give godt.
- Det lyder smartere, end det er.
Jake var ingeniør.
Tunneller og broer og den slags.
Han gemte sine togbilletter
i pungen, han fik, da han var 12.
Den samme pung,
den samme inderlomme.
Hej, hej.
Vi ses!
- Hej, Alice. Skal du med ind?
- Ja.
Vi ses om et øjeblik.
Omkonfigurér manualen,
så den ligner et spil på nettet.
Det gjorde vi med Appliance Kings.
Nu handler det ikke
om vaskemaskiner.
Nu handler det om uddannelse
af sælgere.
I er de nye mediepionerer.
Kom på noget.
Alice, du har stadig
den gamle skabelon, ikke?
Jorden kalder Alice.
Jeg smutter til frisøren.
Jeg er tilbage efter frokost.
Pokkers også.
Og De steg ind i taxaen?
Ja, det gjorde jeg.
- Hvad hedder du?
- Alice.
Vend ikke ryggen til.
- Kom igen i morgen.
- Jeg skal arbejde.
- Så kom igen i aften.
- Det kan jeg ikke.
Når som helst, Alice.
Du bestemmer.
Jeg er her.
Jeg kunne ikke fatte, det var sket.
Jeg vidste,
det aldrig måtte gentage sig.
Alt skulle bare være som for.
Hvad vil du have mig til at gøre?
Bare bliv ved med det,
du gør nu.
Der fandt jeg ud af, hvad han hed.
Adam Tallis.
Og at han var bjergbestiger.
Han var et stort tilløbsstykke i går.
Han reddede seks mennesker på bjerget.
Ingen ilt.
- Stop mig, lige når du vil.
- Nej, du må ikke stoppe.
Jeg købte din bog i dag.
Det er ikke min bog.
Jeg er bare i den.
Den ser god ud.
Folk døde, Alice.
Der var noget, der gik helt galt.
Der var en kvinde,
der hed Francoise Colet.
Jeg mistede hele hendes gruppe.
Jeg forstår stadig ikke,
hvad der skete.
Alt var blevet grundigt tjekket.
Jeg var forelsket i hende.
Ved du, hvordan der er
i over 6.000 meters højde?
Sådan er det.
Uden luft dør hjernecellerne.
Hjernen lukker ned.
Og så følger resten af kroppen efter.
Det er to år siden nu,
men det går aldrig over.
Jeg bor sammen med en.
Men du er her.
Jeg må gå nu.
Nej.
Du skal ikke tage dem på.
- Hej, hvor er du?
- Jeg...ordner et par ærinder.
Kan du hente mit ur på vej hjem?
Jeg kan ikke nå det.
Ja, selvfølgelig.
- Jeg har savnet dig i dag, Alice.
- Savner også dig.
- Jeg elsker dig.
- Elsker dig.
Hej.
Få den så ind! Flot.
Aflevér, aflevér!
Hvad laver du, mand?
Nå, nå, dommer.
Er du ikke lidt for hård?
- Jake?
- Undskyld, jeg skal lige se...
Hvem afleverer du til, makker?
- Jake, jeg må forlade dig.
- Hva'?
Jeg kan ikke blive ved
på den her måde. Jeg er ked af det.
Er du nødt til at forlade mig?
Alice...vi er sammen.
Vi passer perfekt sammen.
Jeg vil giftes med dig.
Jeg har mødt en anden.
- Hvem? Hvem har du mødt?
- Du kender ham ikke.
- Jeg er så ked af det.
- Hvornår har du mødt ham?
Jeg ville ikke såre dig.
Sådan er det ikke.
Gu er det så!
Vi går på markedet sammen hver søndag.
Jeg køber dine skide togbilletter!
For fanden da!
Hvor skal du hen?
Du ville besøge Adam, ikke?
Han er her ikke lige nu.
Men det er koldt derude, kom ind.
Kom nu bare indenfor.
Jeg har lige klatret i Chile.
Adam tager altid de her billeder ned.
Eller vender ryggen til dem.
Sæt dig nu ned. Jeg synes,
billederne siger, hvem jeg er.
Adam synes, de stjæler hans sjæl.
- Vil du have et glas?
- Nej tak.
- Den er altså god nok.
- Nej.
Jeg er hans søster.
- Er du hans søster?
- Ja, jeg hedder Deborah.
Vi klatrer en del sammen.
Han havde håndværkere i sin lejlighed,
så han boede her, mens jeg var væk.
Det her...er hr. Alvidende.
Det hedder han.
Det dér er Francoise, ikke?
Det er derfor,
han tager billederne ned.
Fordi det...
Det er for hårdt for ham at se hende.
Min bror er en modig fyr,
men en gang imellem...
...er han bange for at mindes.
Han glemmer, at han ikke
var den eneste ansvarlige for det.
Jeg var også deroppe.
Hun var min bedste veninde, Alice.
Ja. Jeg ved, hvad du hedder.
Du er meget smuk.
Jeg kan godt forstå,
hvorfor han faldt pladask for dig.
Der er det ved min bror, -
- at man enten er
sammen med ham eller ej.
Når først du har taget springet,
er du sammen med ham, og det er det.
Så er der ikke noget at diskutere.
- Må jeg bede om hans adresse?
- Ja, selvfølgelig.
Tak.
Jeg er gået fra ham.
Du maser mig.
Adam?
Godmorgen.
Alice, Joanna. Joanna, Alice.
Joanna Noble fra The Guardian.
Jeg skal interviewe Adam.
Hyggeligt at møde dig.
Hvor finder jeg en skjorte?
Der var en vis...
...sandhed og ærlighed over det.
...jeg føler er et helligt sted.
- Adam? Din telefon ringer.
- Vil du tage den for mig?
Der var ikke nogen.
Nu er det blevet en legeplads
for de rige og uerfarne.
Tak.
Jeg skal på arbejde.
- Vil du tænke på mig i dag?
- Ja.
- Hvad skal du lave i dag?
- Tænke på dig.
- Vil du lære at klatre?
- Ja.
Kom forbi efter arbejde.
- Han er god.
- Ikke så stærk som i sidste uge.
Det skal nok komme.
Skønt at se dig!
Du har fået en sele, kan jeg se.
Vil du have den på?
Bare stik fødderne i,
og træk den op som et par bukser.
Det er fint.
Sådan, buk den om,
og så er den der.
Den klæder dig.
Og her ligger talkummet.
Det er oka y, jeg hjælper hende.
Hej. Hvordan har du det?
Ja, undskyld...
Jeg tjekker lige din sele.
Den ser fin ud.
Hun er min søster, men hun driver
mig til vanvid. Det er nok ren kemi.
- Er du klar?
- Tjo, nej, måske.
Endelig møder jeg Alice.
Pigen fra fladlandet,
der erobrede bjergdrengen.
Alice, det er Klaus.
Klaus, Alice.
- Jeg kunne godt lide din bog.
- Tak.
Nå, hyggeligt at møde dig.
- Det ser svært ud.
- Du skal bare se det for dig.
Min tøjsmag har ændret sig drastisk.
Jeg købte den her
gennemsigtige pink T-shirt.
For slet ikke at tale om lingeriet.
Lad endelig være. Jeg er stadig
i de store, hvide mormortrusser.
Undskyld. Jeg er lettere manisk.
Har du set Jake?
Selvfølgelig har jeg det.
Vi har været venner i 1 5 år.
Hvordan har han det?
Han ryger som en skorsten
og er totalt ude af den.
Det har han vel også god grund til.
Undskyld.
Jeg synes, at du ødelægger livet
for jer begge to.
Undskyld, jeg siger det.
Du havde en, der elskede dig.
I elskede hinanden, og du gik fra ham
til fordel for god sex.
Kærlighed handler ikke bare
om god sex.
- Det er mere.
- Mere hvad?
Når jeg er sammen med ham,
er alt mere.
For fanden, Alice,
du skulle skrive lykønskningskort.
Undskyld.
Kom, vi skal videre. Jeg har også
brug for lidt shoppingterapi.
Jeg kan ikke. Jeg skal mødes med Adam
klokken tre. Tag med og mød ham.
- Alice!
- Hun er okay.
Ring til politiet.
Adam! Stop!
Stop så!
Da jeg så ham...åh gud.
Det vil aldrig ske igen.
Det tillader jeg ikke.
- Kom du noget til?
- Er du okay?
Jeg vil altid være her for dig, Alice.
Jeg vil beskytte dig.
Sig, du tror på mig.
Jeg tror på dig.
Gift dig med mig.
Gift dig med mig.
Snart. I mørgen.
I overmorgen. Så snart som muligt.
Gift dig med mig.
Ja. Ja.
Sir, må vi stille et par spørgsmål?
Brug hovedet, Alice.
Hvad ved du egentlig om ham?
- Er du klar?
- Se lige det her.
Der er en, der prøver at skræmme dig.
Der var en, der ringede igen i morges
og ikke sagde noget.
Det er afskyeligt.
Hvis der sker sådan noget igen,
så husk at sige det til mig.
Tænk ikke på det.
Vil du, Alice, elske og ære Adam,
til døden jer skiller?
Ja.
Og vil du, Adam, elske og ære Alice,
til døden jer skiller?
Ja.
Må Herren velsigne dette ægteskab
og sikre det mod al ulykke.
Hvor kender du præsten fra?
- Det er min families kirke.
- Har din familie en kirke?
Min mor taler ikke med mig,
og jeg har aldrig mødt min far.
Det er lige meget. Vores liv
begyndte først, da vi så hinanden.
Kom. Der er noget, du skal se.
Nej, nej, nej.
Du skal se det med mine øjne,
da jeg var seks år gammel.
Sådan her.
Kender du historien om,
at vi er blevet delt i to...
...og bruger hele livet
på at lede efter vores anden halvdel?
Du er min.
Her er det.
Skal vi klæde om her?
Jep. Her.
Nej, nej, det må du ikke!
Jeg vil huske dig sådan her.
På med klunset, inden du fryser ihjel.
Kom så.
Det her er den eneste post
for vandrere i hele området.
Kirken har altid
stået for forsyninger her.
I var på vandretur
på jeres bryllupsdag?
Det er hans form for romantik.
Er hvedebrødsdage ikke
noget med at ligge i en seng?
Jeg vil give dig nogle
uforglemmelige hvedebrødsdage.
Nej, sæt dig. Sæt dig.
Vælg dit tempo,
og hold fast i det.
Du kan tælle rytmen.
Jeg skal nok gøre dig stærk!
Jeg ville gøre ham stolt af mig.
Så jeg fulgte hans spor
i flere timer.
Adam?
Du klarede det.
- Hvad er det?
- Et anker.
Det skal fange en krop i frit fald.
Grib.
- Stoler du på mig?
- Ja.
Sid helt stille.
Jeg gav al kontrol fra mig.
Jeg lod ham bestemme,
hvornår jeg kunne trække vejret.
Og jeg elskede det.
Jeg elsker dig.
Gud, hvor jeg elsker dig!
HIMALAYAS HELGEN?
Vi kom tilbage til London.
Joanna Nobles artikel var på gaden.
Jeg var lykkeligere end nogensinde.
Undskyld!
- Værsgo.
- Tak.
- Hallo, Jake?
- Nej, det er Sylvie.
DET VAR EN FEJL
AT GIFTE DIG MED HAM
- Jeg må have ringet forkert.
- Nej, nej. Jeg er bare på besøg.
Jake er vist snart tilbage.
Det her kommer til at lyde grimt,
og jeg ville helt klart sige det, -
- men Jake og jeg
har set en hel del til hinanden.
- Jake og dig?
- Ja, det skete lissom bare.
Er du flyttet ind?
Ja, det er jeg. På en måde.
Åh gud.
Det er én stor kliché.
Veninde flytter ind for at trøste
forladt fyr, og så finder de sammen.
- Er du okay med det?
- Ja, jeg er okay.
Vi kommer for sent. Skynd dig.
- Alice?
- Jeg må løbe. Vi taler om det senere.
Okay, hej.
BJERGBESTIGERNES SELSKAB
Så er det nu.
Undskyld, Alice.
Undskyld, må jeg smutte igennem?
- Hej!
- Hej.
Hvordan går det? Godt at se dig.
Det er jo Alice Tallis.
Min rimende svigerinde.
- Har du det helt godt?
- Jeg har hovedpine.
Kom, ræk mig din hånd.
- Kan du mærke det?
- Ja, det gør rigtigt ondt.
Luk øjnene.
Træk vejret...langsomt.
Det er godt.
Det er meridianen, der styrer nyren
eller hjernen eller venstre storetå.
Jeg kan ikke rigtigt huske det.
Men så længe det virker, ikke?
Tak.
Luk øjnene.
Luk øjnene.
- Nu må du godt åbne dem.
- Gud, hvor er den flot!
Jeg vil skåle for
den skønne kvinde i blåt. Hvor er hun?
Jeg tror aldrig, hun har
klatret højere end tredje sal, -
- men hun har erobret vores Adam.
Hvad hun ikke ved er,
at vi følger med i købet.
Hørt!
Det er mest kvinder, der bruger
programmet. Kvinder er ikke til spil.
Kvinder er til historier.
Mænd vil dræbe dragen
og have prinsessen.
Kvinder vil kende hele dragens
og prinsessens forhistorie.
Det vil være forkert at lave et spil.
Undskyld.
Undskyld, lige et øjeblik.
Alice Tallis.
Det er Joanna Noble.
Kan du huske mig?
Jeg har fået et underligt brev
vedrørende artiklen.
Jeg vil ikke gøre noget ved det.
Bestemt ikke følge op på det.
Det er nok dumt af mig, men jeg
føler, jeg bor fortælle dig det.
- Skal jeg sende det til dig?
- Ja, send det bare.
Har du en privat mail? Det skal ikke
ligge i firmaets indbakke.
- Jeg er med. Send det på faxen.
- Det gør jeg.
- Har du nummeret?
- Ja, din sekretær gav mig det.
Undskyld, det var vigtigt.
Det er i orden.
Det gav mig lidt betænkningstid.
Selvfølgelig skal vi ikke bruge spil.
Kvinder kan ikke lide spil.
Vi skal have et nyt ansigt.
Kære Joanne Noble.
Din artikel var kvalmende.
Din helt, Adam Tallis, voldtog mig.
Hvad med at skrive sandheden?
Den er løbet tør for papir.
Jeg har besluttet,
at det er Alices projekt fra nu af.
Du er kundens nye kontaktmand.
Jeg mener: kontaktpige...kvinde.
Fremragende.
- Tillykke, Alice.
- Tak.
- Åben eller lukket?
- Lukket.
FÅ SANDHEDEN,
RING TIL OFFERET
Pis!
- Alice Tallis' kontor.
- Hej, Claudia. Det er Adam.
- Har du Alice der?
- Nej, hun er lige gået.
- Hvor gik hun hen?
- Jeg tror, hun gik til lægen.
Så De troede, det var den kvinde,
der sendte brevene?
Ja.
Goddag. Joanna Noble fra
The Guardian. Er du Michelle Stowe?
Ja. Kom indenfor.
Jeg holdt en fødselsdagsfest.
Jeg spurgte, om han ville danse...
å
...og så...
ja, jeg ved ikke...
Vi begyndte at kysse.
Jeg var stangvissen.
Jeg tror,
jeg tog hånden ind under hans skjorte.
Så gik vi udenfor.
Den friske luft gjorde mig
mere klar i hovedet.
Jeg kan huske, jeg tænkte:
"Hvad fanden laver jeg?"
Så trak han mig ind i buskene.
Tog kjolen af mig.
Den havde en lynlås.
Bagpå.
Jeg var så ung.
Jeg begyndte at græde.
Han lagde sin hånd over min mund
og blev ved.
Han er stærk.
Jeg kunne ikke gøre noget.
Jeg forsøgte at stritte imod.
Da han var færdig,
ruskede han mig og sagde:
"Det er bare sex. Kun sex".
Så rejste han sig
og forlod festen med sin søster.
Skriver du så en artikel om det her?
Han er ikke kongelig,
men han er da kendt.
Vi kan tjene penge på det, Joanna.
- Sådan er det ikke.
- Jo, det er.
Alle sladrer om, hvem der boller hvem.
De tjener fedt på det.
Du har ikke nogen beviser.
Det er din påstand mod hans.
Det gjorde du bare ikke! Tænk,
hvis hun ringer til min redaktør!
Jeg kan blive fyret! Tror du bare,
nysgerrige koner kan tillade sig alt?
Jeg vidste, jeg aldrig
skulle have ringet. Undskyld.
Jeg syntes, du skulle vide det.
Det var ren, uskyldig nysgerrighed.
Nysgerrighed er aldrig uskyldig.
Nysgerrighed slår folk ihjel.
- Hvad nu, hvis det var din mand?
- Jeg har ikke nogen mand.
Ikke nok med, at du har en mand.
Han er vild med dig.
Du har ret. Jeg må stole på ham.
Folk bærer rundt på historier.
Det gør vi alle sammen.
Men jeg kan ikke fortælle Dem
én historie om min mand.
Stort set alt, hvad jeg ved om ham,
har jeg fra en bog eller avisen.
Eller henkastede bemærkninger
fra andre folk.
Jeg kunne ikke dy mig.
Jeg måtte bare vide mere.
Adele Blanchard.
Det er skørt, men jeg vil
vise verden mine blå mærker.
Det, vi gør, er farligt, -
- men alligevel vil jeg have mere.
Vi kan kun stoppe det her
hårdt og brutalt.
Vi må holde op med det her.
Jeg vil gå tilbage til min mand.
Jeg er ikke stærk nok til
at leve livet farligt længere.
Jeg ved, du ikke mister fodfæstet,
men det gør jeg.
Jeg er helt knust over det,
men jeg må gå tilbage til Michael.
Jeg elsker dig.
Adele.
Jeg har sådan tænkt på dig.
I lige måde.
Jeg ringede til kontoret i går
for at tale med dig.
Claudia sagde, du ikke havde det godt,
og at du vist var hos lægen.
Jeg havde en aftale,
men jeg slap ikke fra mit møde.
- Hvor blev mødet holdt?
- På kundens hotel.
- Hvilket hotel?
- The Hilton.
Undskyld, jeg er så nysgerrig.
Men jeg kan godt lide at forestille
mig, hvad du laver i løbet af dagen.
- Hvor har du den her fra?
- Jeg fik den af Deborah.
Hun har god smag.
Adam...der var en, der ringede...
og sagde noget mærkeligt om artiklen.
Og så hende Michelle Stowe...
Hun sendte en fax.
Jeg har aldrig voldtaget hende.
Jeg skulle ikke have...
Jeg har kendt hende,
siden vi var børn.
Hun tror nok, jeg er billetten
til et bedre liv.
Hvis du mødte hende, ville du forstå.
Det overrasker mig ikke, hun fa xede.
Men jeg er ked af,
du skulle høre det.
- Skynd dig. Er du klar?
- Jeg henter min jakke.
- Hej, Alice.
- Hej.
Undskyld, jeg kommer brasende,
men din mand forstår ikke, -
- at talkshow er nødvendige.
Jeg ved, han kun dukker op,
hvis jeg kører ham derhen.
Hvorfor har du ikke sagt,
du skulle i tv?
Det er bare et åndssvagt talkshow.
Hej, Alice.
Satans.
HVOR LANGT
VIL DU LADE HAM GÅ, ALICE?
- Det er nummeroplysningen.
- Adele Blanchard.
- I hvilken by?
- London.
Har du en Adele Blanchard
på Marchmont Road?
Øjeblik.
Toget er klar til afgang.
Pas på dørene.
- Ja?
- Jeg søger Adele Blanchard.
- Jeg er hendes mor.
- Er hun hjemme?
Du må være
en af de amerikanske veninder.
Vi forsøgte at få fat i alle.
Hun har været meldt savnet
i otte måneder.
Hvad var det, du sagde, du hed?
Joanna.
Har hun slet ikke kontaktet sin mand?
Ikke et brev
til en gammel kæreste?
Ikke et ord i otte måneder.
Min datter var ellers typen,
der sendte sin mor mail fra Nepal.
Joanna, lov mig, du aldrig vil tro
det værst tænkelige.
Det hjælper en smule,
hvis man prøver at tænke positivt.
Hun var så lykkelig den dag.
Hun var ikke nervøs. Ikke det mindste.
Kender du ham?
Adam Tallis.
Hun klatrede over hele verden med ham.
Min svigersøn Michael
er børsmægler i Milano.
I begyndelsen havde han intet imod,
at hun klatrede så meget.
Men efter et par år
blev han træt af det.
Det var enten
klatringen eller ægteskabet.
Hun valgte ægteskabet.
Dagen før
hun skulle tilbage til Milano, -
- tog hun af sted
og kom aldrig tilbage.
Jeg fandt det billede i hendes taske.
Det er nok det sidste billede,
der er taget af hende.
I dag har jeg fået to tegn på,
at Adele stadig er hos os.
Du kom. Og Adam ringede.
Han ville høre, om der var
nogen nye spor i efterforskningen.
Vil du blive til middag?
Nej tak. Jeg må se at komme hjem.
Det er blevet sent.
Det skuffer mig.
Han kommer ved femtiden.
Du og Adam ville elske hinanden.
Sæt dig nu. Jeg åbner.
Kan jeg betale i næste uge?
Jeg nåede ikke i banken.
Selvfølgelig.
- Undskyld, jeg må løbe.
- Det var da en skam.
Jeg håbede, du ville blive lidt.
Toget er klar til afgang.
Pas på dørene.
Hvad laver du?
Jeg tager dig og gør dig til min.
Nogle gange føler jeg ikke,
jeg kender dig.
Du kender mig.
Du ved alt, du behøver at vide.
Se på mig.
Luk øjnene op.
Vil du ikke nok?
Luk øjnene op!!
Har du været sammen med
en anden mand?
Nej.
Hvad er det så, du laver?
Hvad sker der derinde?
Hvorfor lusker du sådan rundt?
Synes du, mistanken er ophidsende?
Tænder du på den, eller hva'?
Jeg fandt brevene fra Adele.
Du ... fandt... brevene fra Adele?
Er det sådan, din historie er?
De lå på bordet med mine nøgler,
og så faldt du over dem?
Se engang, hvad jeg faldt over!
De her! Og de her!
Og de her!
Læs dem! Jeg har ikke noget at skjule!
Luskede du omkring bag min ryg,
fordi du...
...ville have,
at det skulle være hårdere?
Jeg prøver at forstå dig, Alice.
Er det, fordi jeg skal straffe dig?
Er det sådan noget, du er ude i?
Vil du ikke nok binde mig op?
Hvis du stolede på mig,
ville du ikke være i den situation.
Jeg ville bare...
Jeg ville vide mere om dig.
Jeg ville kende din fortid.
Jeg ville kende dine historier.
Jeg troede, at hvis jeg vidste mere,
kunne jeg elske dig mere.
Det eneste, der betyder noget,
er, at vi to er sammen.
For når du ikke er der,
er jeg helt fortabt.
Jeg bliver skør af tanken om
at miste dig.
Jeg er din, Alice.
Hvad mere behøver du at vide?
Jeg kunne brække halsen på dig,
så højt elsker jeg dig.
Vil du blive her?
Jeg mener...
...kan du godt lide det?
Adam...jeg skal tisse.
Åh gud. Alice?
Alice!
Det må du ikke gøre!
Lad være!
Hvor skal du hen?
Alice, hvad laver du?
Og så kom jeg til Dem.
Lad mig sige det ligeud.
Sigtelser for hustruvold
virker sjældent efter hensigten.
Jeg vil have Dem til
at genåbne Adele Blanchard-sagen.
- Det er lettere sagt end gjort.
- Han slog hende ihjel.
I enhver sag om
savnede personer eller mord, -
- kræves der beviser.
Jeg må spørge Dem, hvad De har.
- Brevene fra Adele?
- Nej.
- De anonyme advarsler?
- Nej.
De har...to fotografier.
De beviser intet.
- Han voldtog Michelle.
- Hun anmeldte det aldrig.
Ja?
Begynd uden mig. Jeg er der straks.
Jeg vil gerne hjælpe Dem, mrs. Tallis.
...jeg ved ikke, hvad andre gør,
men vi nyder det.
- Han kan ikke se Dem.
- Hun er ret rystet.
Er hun kommet noget til?
Hun løb ud i trafikken. Skaf en læge.
Hun er ikke kommet noget til.
Jeg ville aldrig gøre hende noget.
Jeg elsker hende.
- Har I anholdt ham?
- Han kom selv for at lede efter Dem.
Han tog et par sko med.
Han var bekymret for Deres fødder.
Jeg tror, Deres mand har
visse voldelige tendenser.
Jeg tror, han er utilregnelig.
Men er han morder?
Det ved jeg ikke.
Det, I to har gjort sammen,
var med Deres samtykke.
Det sagde De selv.
De nød det.
Vil De trække persiennen for?
Jeg kan kun holde ham her
et par timer til.
Mere råderum kan jeg ikke give Dem.
De anklager en helt, mrs. Tallis,
og De har ikke et eneste bevis.
Deborah?
- Alice, hvad er der sket?
- Undskyld, jeg er ikke skør.
Jeg gik til politiet,
men de troede mig ikke.
Så kom han med mine sko,
og så troede de, jeg var gal.
Jeg ved, han er din bror,
men hun var din veninde...
Du sagde,
man enten var sammen med ham eller ej.
Jeg prøver at forstå...
Jeg må bare spørge dig...
Havde Francoise
været sammen med en anden?
Ja.
Det var ikke en ulykke.
Hun gik fra ham...
...så han slog hende ihjel.
Måske.
Det her er det anker, vi brugte.
Det er af titanium,
og det vigtigste er, -
- at det kan bære
2.000 pund i fald.
Min ven sendte mig et anker fra
Katmandu af et ringere materiale.
Det her var resultatet
med bare 7 5 pund.
Måske har du ret.
Adam kan have givet
Francoises gruppe det dårlige anker.
Han slog hende ihjel.
Gå fra ham, Alice.
Jeg kender ham.
Du må forlade ham
for din egen skyld.
Deborah, det er ikke den eneste gang.
Hvad?
Han var sammen med Adele Blanchard.
Hun ville gå tilbage til sin mand.
Jeg tror, han slog hende ihjel.
Adele ville aldrig gå tilbage til
Michael. Alle vidste, det var forbi.
Jeg læste brevene fra hende.
Hun gjorde det forbi med Adam.
Jeg tror, at...
Jeg tror, at hun er der.
Hvad?
Jeg gik til politiet. De vil ikke
gøre noget. De mangler beviser.
Jeg tror, han begravede hende der.
Ved St. Edmunds.
Du må hjælpe mig med at finde hende.
Vil du tage med mig?
Jeg har en tilståelse.
Det var mig, der sendte dig brevene.
Jeg kender min brors
voldelige tendenser. Jeg har set dem.
Jeg skulle have gjort noget mere.
Der er ingen undskyldning.
Men jeg er bange for ham.
Jeg er glad for,
du slap væk fra ham, Alice.
Nu sker der dig ikke noget.
- Må jeg tage den?
- Ja, selvfølgelig.
Jeg tror, det er her.
Han tog billederne lige ved englen.
Åh gud!
Hun havde ikke behøvet at dø.
Hun kunne bare have fortalt mig,
hun gik tilbage til Michael.
Ja.
Jeg gav også hende en halskæde.
Hun syntes, den var smuk.
Ligesom du gjorde.
Hvorfor gjorde du det her?
Hvem tror du lærte ham at binde
med silke? Han var kun 15.
Jeg taler om at kneppe, Alice!
Vi kneppede lige her!
Adam er min. Han er min!
Hvorfor?!
Jeg var aldrig din.
Vi var børn. Kun børn!
Det er forbi.
Hun og jeg...
...plejede at komme her sammen.
Jeg troede, det gik,
hvis bare du stolede på mig.
Og sådan endte det.
Der går ikke en dag, uden at jeg
tænker på min store passion.
Måske gjorde den mig så blind, -
- at jeg ikke så nogen af
tegnene på hans fortid.
Jeg tænker *** på, -
- hvad der var sket, hvis jeg ikke
havde set op den morgen.
To år senere så jeg ham igen.
Jeg ved ikke...
Måske kan en fladlandspige som mig
ikke leve i de højder.
Måske var det umuligt
at bevare det, vi havde.
Måske.
Det siger jeg i hvert fald
til mig selv.