King Arthur - Dansk Transcript

Dansk oversættelse af: GreenDK Historikerne er enige om at det klassiske sagn fra 1400-tallet om Kong Arthur - - og hans riddere kommer fra en virkelig helt der levede tusind år tidligere - - under en periode som oftest kaldes den mørke middelalder. Nye arkæologiske fund kaster lys over hans virkelige identitet. År 380 f. Kr. strakte det romerske imperium sig - - fra Arabien til Britannien. Men de ville have mere. Mere land. Flere folk som var loyale og tro mod Rom. Men ingen var så vigtige som de mægtige sarmater i øst. Tusindvis døde i slaget. Da røgen lagde sig på den fjerde dag - - var de eneste overlevende, sarmatiske riddere, - - medlemmer af det legendariske kavaleri. Romerne var imponerede over deres mod og ridefærdigheder - - og skånede deres liv. I bytte for det, blev de optaget i den romerske hær. Det havde været bedre hvis de døde den dag. Far! De er kommet! De kæmpede for den anden del af aftalen. Skylden var ikke kun deres egen... Dagen er kommet. ...men også deres sønner - - og deres sønner og så videre, for at tjene imperiet som riddere. Jeg var sådan en søn. En legende fortæller at faldne riddere vender tilbage som dygtige heste. Han har set hvad der venter dig. Han beskytter dig. Lancelot, Lancelot. Lancelot. Vær ikke bekymret, jeg kommer tilbage. - Hvor længe skal vi være væk? - 15 år. Plus de måneder det vil tage at få dig hen til din post. Lancelot. Vores post var Britannien. I det mindste den sydlige del. Før var landet delt af en 12 mil lang mur - - som blev bygget tre sekel før os, for at beskytte landet mod kampene i nord. Præcis som vores forfædre havde gjort - - tog vi til Britannien og meldte os til tjeneste hos den romerske officerer. Den første som bar familienavnet Artorius. Eller Arthur. 15 ÅR SENERE Som lovet, biskoppens vogn. Vores frihed, drenge... Jeg kan næsten smage den. Din billet til Rom, Arthur. Vajderne! Jeg kommer! Spar på bønderne! Din Gud bor ikke her. Hvorfor har Merlin sendt dig syd om muren? Udgyd mit blod med Excalibur - - og gør denne jord hellig. Saml den op. Saml den op! - Bors! - Det var et forbandet rod. Det er ikke biskoppen. Gud hjælpe os! Hvem er de? Dæmoner som æder kristne levende. Du er vel ikke kristen? Virker det virkelig? Ingenting. Jeg gør det måske forkert. Arthur. Arthur Castus. Du ligner din fader. Jeg har ikke set dig siden du var barn. Biskop Germanius. Velkommen til Britannien. Jeg ser at I har anvendt jeres militære kundskaber. Gode råd virkede. Gamle kneb for en gammel hund. Og det her er de berømte sarmatiske riddere - - som vi har hørt så meget om i Rom? Jeg troede at vajderne kontrollerede landet nord for Hadrians mur. Det gør de, men de hærger også syd om nogen gange. Rom forventes at trække sig tilbage fra Britannien, og det har øget deres mod. - Vajder? - Britiske oprørere som hader Rom. - Folk der vil have deres land tilbage! - Hvem leder dem? Han hedder Merlin. En mørk troldmand siger nogen. Tristan, rid i forvejen og sørg for at vejen er sikker. Du skal ikke bekymre, biskop. Vi vil beskytte dig. Det tvivler jeg ikke på. Et dusin bekymrer mig ikke så meget som tusind. Tusind? Nu når vi er frie mænd, vil jeg drikke til jeg ikke kan pisse lige. - Det gør du jo hver aften. - Jeg kan aldrig pisse lige. Der er for meget at holde på... dernede. Det er et problem. Det er faktisk et problem. Det er som en babyhånd der holder et æble. Jeg kan ikke lide ham, romeren. Hvis han har beordret det, hvorfor giver han os så ikke vores papirer? Er det din glade mine? Galahad, du kender stadigvæk ikke romerne. De klør sig ikke i røven uden at holde en ceremoni. Hvorfor dræber du ham bare ikke? Jeg dræber ikke for fornøjelse, ligesom andre. Du kan prøve en dag, måske for du smag for det. - Du har det i blodet. - Nej, nej... I morgen kommer det her bare til at være et dårligt minde. Jeg har ofte tænkt på hvordan det ville være at komme hjem efter alt det her. Hvad skulle jeg gøre? Det er anderledes for Galahad. Jeg har været her længere end I andre. Jeg mindes ikke mit hjem ret godt. Tal for dig selv. Det er koldt hjemme. Alle jeg kender er enten døde eller begravede. Desuden tror jeg at jeg har... et dusin børn. Elleve! Hør, når romerne forsvinder må vi tage hånd om stedet. Jeg bliver guvernør i min egen by og Dagonet min personlige vagt. Og kongelige røvslikkere. Eller hvad, Dag? Så snart jeg kommer hjem vil jeg gifte mig med en smuk sarmatisk kvinde. En smuk sarmatisk kvinde? Hvorfor tror du vi tog af sted? Hvilke planer har du, Lancelot? Hvis Gawains kvinde er så smuk som han påstår - - skal jeg tilbringe meget tid i Gawains hus. Hans kone lærer at værdsætte selskabet. Og hvad skal jeg så lave? Overveje hvordan det kan være, at alle dine børn ligner mig. Før eller efter jeg har kløvet dig med min økse? Hvor har du været? Arthur, hvad vil du gøre når du vender tilbage til dit kære Rom? Takke Gud for at jeg overlevede det her. Dig og din Gud bekymrer mig... Jeg vil have fred, Lancelot. Jeg har fået nok. Du burde besøge mig. Det er et fantastisk sted. Orden, civiliseret og velstand. Et sted for arrogante tåber. De mest begavede i alle lande er samlet på et sted - - for at redde menneskeheden. Og kvinderne? Åbn porten! - Velkommen tilbage, Arthur. - Jols. Lancelot. Biskop, jeg har gjort mit rum klar til jer. Ja, jeg må have noget hvile. Hvor har du været? Jeg har ventet på dig. Sikke en passion! Hvor er min Killie? - Har I sloges? - Ja. - Vandt du? - Ja. Dygtig dreng. Kom alle mine andre unger. Pelegius! Det var sødt af Arthur at give os hans rum? Men det kunne man måske kun forvente. Herre, jeg skal eskortere dig til fæstningens sal. Når min herre skal møde jer riddere, skal han sætte sig til sidst - - og han skal sidde for enden af bordet. Din herre kan placere sin hellige røv præcis hvor han vil. Hans Eminence, biskop Germanius. Et rundt bord? Hvad et det for en djævelskab. Arthur siger, at hvis mænd skal blive mænd, skal alle være lige. Jeg troede I var flere. Det var vi. Vi har kæmpet i 15 år, biskop. Selvfølgelig. Arthur og hans riddere, har været modige nok til - - at opretholde Roms imperium, på denne sidste post. Rom er yderst taknemlig for dine riddere. Skål for jeres sidste dage i imperiets tjeneste. Dag, ikke dage! Paven ham selv er interesseret i jer. Han spørger jer alle, og nysgerrig om - - om dine riddere har skiftet til vor Frelsers tro, eller... De har beholdt deres forfædres tro, og det har jeg ikke sat spørgsmål ved. Ja, selvfølgelig. De er hedninge. Kirken beskytter de uskyldige, men I, Arthur... Jeres vej til Gud går gennem Pelegius. Jeg så hans billede i dit hjem. Han har været der, som en far for mig. Hans lærdom om fri vilje og lighed har påvirket mig meget. Jeg ser frem imod vores genforening i Rom. Rom ser frem imod jeres ankomst. I er helte. I kommer til at leve jeres dage i Rom i rigdom og ære. Til sidst, er vi alle bare brikker i en foranderlig verden. Barbarer fra alle hjørner står næsten ved tærsklen til Rom. På grund af det, har Rom og den hellige fader - - besluttet at trække sig fra de poste som ikke kan forsvares - - som Britannien. Hvad der sker med Britannien, er ikke vores bekymring mere. Jeg regner med at sakserne snart gør krav på det. - Sakserne? - Ja. I nord har sakserne indledt et massivt plyndringstogt. Sakserne gør kun krav på det de dræber. Og de dræber alt. Så I vil bare overgive landet til vajderne? Jeg har risikeret mit liv for ingenting. Mine herrer, her er jeres hjemsendelsespapirer - - med fri adgang til det romerske imperium. Men først skal jeg tale med jeres befalingsmand. - Under fire øjne. - Vi har ingen hemmeligheder. Kom, lad os overlade Roms problemer til romerne. Tag dig ikke af det, Bors. Rom har udleveret en sidste ordre for dig og dine mænd. - En sidste ordre? - I skal rejse nordpå - - og redde Marius Honorius familie. Specielt vigtig er Marius' søn, Alecto. Alecto er pavens favorit gudsøn og elev. Det er hans skæbne at blive biskop. Måske endda pave, en dag. Beder du mine mænd om dette? På denne dag? De har risikeret deres liv i 15 år, for en sag der ikke var deres. Og den dag de skal hjemsendes, sender I dem på en mission - - som er farligere, end noget andet de har påtaget sig. Hvordan skal jeg forklare dem det? At i stedet for frihed, bliver det død? Hvis de virkelig er de legendariske riddere, så overlever nogen måske. Hvis det er guds vilje. Dine mænd vil hjem. For at komme det, må de krydse hele det romerske imperium. Desertører jages... som hunde. Vil I trodse paven, Arthur? Rom og selv Gud? Alt hvad jeg har gjort har været for kirken og Rom! Forveksl ikke en loyal soldat med en tåbe, Germanius. Vil I efterlade en forsvarsløs romersk dreng - - hvis skæbne er at lede kirken, i hænderne på sakserne? Udfør missionen, så bliver dine mænd sendt hjem. Deres papirer er her og bliver deres, når de kommer tilbage. Du har mit ord. Husk det løfte, for jeg vil tvinge dig til at indfri det. Bryder I det, kan ingen romersk legion - - betalt hær - - eller selv Gud beskytte jer. Det er mit ord. Bedst af tre? Hvem vil have mere at drikke? Hvornår forlader du Bors og følger med mig hjem? Min elskede kigger på dig. Du ligner ham slet ikke. Du er kun Bors. Tristan, hvordan gør du det? Jeg sigter efter midten. - De vil have mere. - Han vil hen til mor. Dagonet, hvor har du været? Vi må lave vores planer om. - Her, syng. - Nej! - En sidste sang. - Jeg skal arbejde. Stille! Vanora skal synge. - Syng, syng! - Syng om vores hjem. Syng. - Arthur! - Arthur! Arthur! Du er vel ikke blevet romer helt endnu? Riddere... Våbenbrødre... Jeres mod er blevet testet over alle grænser. Men jeg må bede jer om endnu en prøve. Drikke? Vi må af sted på en sidste mission for Rom - - inden vi får vores frihed. Nord om muren er der en romersk familie som skal reddes. Sakserne har dem i fælden. Vores ordrer er at sørge for at de er i sikkerhed. Lad romerne tage hånd om deres egne. Over muren hærger vajderne. Vores pligt mod Rom - - hvis det har været vores pligt, er forbi. Vores pagt med Rom er ovre! Alle riddere her, har sat sit liv på spil for dig. For dig! I stedet for frihed, vil du have mere blod? Vores blod? Er romernes blod vigtigere end vores? Bors! Det er vores ordrer. Vi tager af sted ved i morgen tidlig. Når vi vender tilbage, får vi vores frihed. En frihed som vi kan nyde med ære. Jeg er en fri mand! Jeg vælger min egen skæbne! Ja, ja... vi skal alle dø en dag. Hvis du er bange for at dø for en saksers hånd, så bliv hjemme. Hvis du er så ivrig efter at dø, kan du dø nu! Jeg har noget at leve for! Romerne har brudt deres løfte. Vi har Arthurs løfte. Det er nok. Jeg gør mig klar. Bors? - Kommer du? - Selvfølgelig gør jeg det! Jeg kan ikke lade jer tage sted alene. I bliver alle sammen dræbt! Er det ikke det I alle tror? Valora dræber mig. Og dig, Gawain? Jeg kommer med dig. Galahad er ensom. Kære Gud, jeg behøver din barmhjertighed nu. Ikke til mig selv, men til mine riddere. De har brug for dig nu. Skån dem fra de prøvelser, der ligger foran os - - og jeg vil gengælde dig tusindfold med hvad end du ønsker af mig. Og hvis du i din visdom - - beslutter at prisen er mit liv for deres - - så de igen kan få deres frihed som så længe er nægtet dem - - så gør jeg det gerne. Så har min død et formål. Jeg beder ikke om mere end det. Hvorfor taler du altid med Gud og ikke med mig? Bed til at vi ikke møder sakserne. Min tro beskytter mig, Lancelot. Hvorfor spørger du om det? Jeg kan ikke lide noget som får en mand på knæ. Ingen mand frygter at ligge på knæ for en Gud han stoler på. Uden skæbne, uden tro, hvad er vi så? At forsøge at komme forbi vajderne i nord, er vanvid. - Vi har gjort det før. - Ikke nord om muren! Hvor mange saksere? Hvor mange? Sig mig, tror du på den her mission? De behøver vores hjælp. Det er vores pligt at... Jeg er ligeglad med dine forpligtelser. Og jeg ligeglad med romerne, Britannien eller den her ø. Hvis du vil tilbringe resten af dit liv her, så værsågod. Men vælg ikke selvmord for andre! - Men du vælger død for familien! - Nej, jeg vælger livet! Og frihed for mig selv og mændene. Hvor ofte har vi ikke ændret et sikkert nederlag til sejr? I undertal har vi endda vundet. Med dig ved min side kan vi gøre det igen. Lancelot, vi er riddere. Hvilket formål tjener vi, hvis vi ikke gør noget for den sag. Du kæmper for en verden der aldrig kommer til at findes. Aldrig! Der vil altid være en slagmark! Jeg kommer til at dø i kamp! Det ved jeg. Forhåbentlig i en krig jeg selv vælger. Men hvis det bliver denne, så gør mig en tjeneste. Begrav mig ikke på vores triste lille kirkegård. Brænd mig. Brænd mig og spred min aske i en stærk østenvind. Rør ikke deres kvinder. Vi blander os ikke med dem. Hvilket afkom ville det dog ikke blive? Svage mennesker, halve mennesker. Jeg vil lade vores saksiske blod uddø ved blande det. Ifølge vores love kan ingen fornægte mig mit krigsbytte. Han taler sandt, far. Min herre! Gud velsigne dig, min herre! Tak. Dræb hende. Nej! Udfordrer du mig? Hvis du vil udfordre mig, skal du have et sværd i hånden. Så længe mit hjerte slår, regerer jeg! Pas på tungen! Ellers skærer jeg den af. Vi har tre dages march til muren. - Hvis vi slår lejr om aftenen. - Vi slår ikke lejr. - Hvilke tropper er ved muren? - Lidt romersk infanteri - - og måske sarmatiske riddere. Arthur Castus er deres leder. Arthur? Hvem er denne Arthur? Det siges at han aldrig har tabt i kamp. Det siges at han er en stor kriger. Hvorfor skulle jeg stole på dig? Du er en forræder mod dit eget folk. Fortæl min far om det romerske gods. Tal! Det bor en velhavende familie. De er meget vigtige for Rom. Far, løsesummen for dem kan betale hele felttoget. Vi angriber fra nord med hovedhæren. Du får din mænd herned. Afskær deres retrætemulighed fra syd. Brænd alle byer og dræb alle. Efterlad aldrig mænd, kvinder eller børn, som nogensinde kan bære et sværd. Sakser! Hvor mange? Tusindvis. Vajdere! De følger efter os. Hvor? Overalt. Tilbage! Denne vej! Hvad venter I på? Djævlespøgelser! Hvorfor angreb de ikke? Merlin ville ikke have vi skulle dø. Vi skulle have dræbt dem, Merlin. Der er måske et formål for Artorius og hans riddere. Nej! Han er vores fjende! Det er sakserne også! Jeg kan ikke vente med at komme væk fra øen. Hvis det ikke regner, så sner det. Hvis det ikke sner, er det tåget. - Og det er somrene? - Regnen er god. - Det skyller alt blodet væk. - Det tager ikke lugten væk. Bors! Skal du tage Vanora og alle dine unger med hjem? Jeg prøver at undgå den beslutning... ... ved at blive dræbt. Dagonet, hun vil gifte sig og give børnene navne. Kvinder... Har børnene ikke allerede et navne? Kun Killie. Det er for besværligt. Resten har bare fået numre. Interessant. Jeg troede ikke du kunne tælle. Jeg troede aldrig jeg skulle komme levende hjem. Nu når jeg har chancen, vil jeg ikke efterlade mine børn. - Du ville savne dem. - Jeg ville tage dem med. Jeg elsker ungerne. De betyder noget for mig. Specielt nummer tre! - Han er god til at slås. - Det er fordi at han er min. Jeg skal pisse. Hvem er du? Jeg er Arthur Castus, leder af de sarmatiske riddere - - sendt af biskop Germanius fra Rom. Åbn porten! Det var godt I kom! Jøsses! Arthur og hans riddere! Har I kæmpet mod vajderne? Vilde mennesker! Vores ordrer er at evakuere jer øjeblikkeligt. - Det er umuligt. - Hvem er Alecto? Jeg er Alecto. Alecto er min søn. Alt vi ejer er her. I det her land, som blev givet til os af Paven af Rom. - I kommer til at give det til sakserne. - De invaderer fra nord. - Så sender Rom en hær. - Det har de... os. - Vi tager af sted når I har pakket. - Jeg nægter at tage af sted! Tilbage til arbejdet! Tilbage til arbejdet! Hvis jeg ikke vender tilbage med dig og din søn - - kan mine mænd aldrig forlade dette land. Så I kommer med mig, om jeg så skal binde jer til hesten - - og trække jer til Hadrians mur selv. Min herre. Frue, mine mænd er sultne. Gå. Kom! Kom, vi går. Du er berømt! Du er Arthur, er du ikke? Jeg hedder Ganis, jeg er god til at kæmpe og jeg vil tjene dig. - Er I fra Rom? - Fra helvede! - Herre? - Hvem er den mand? Det er byens ældste. Hvorfor straffes han? Svar mig! Han trodsede vores herre, Marius. Næsten al mad vi dyrker sendes væk og sælges. Han syntes vi skulle beholde mere til os selv. Vi sulter jo næsten. Du er fra Rom. Er Marius virkelig talsmand for Gud - - og at det er en synd at trodse ham? En ting skal I vide... Marius er ingen Gud. Og dig, jer alle sammen... Har været frie siden jeres første åndedrag. Hjælp ham. Hjælp ham! Hør på mig... En hurtigt og frygtelig hær er på vej hertil. De skåner ingen. De som kan, bør samle deres sager - - og flygte sydpå, mod Hadrians mur. Dem der ikke kan, må komme med os. Du tjener mig nu, få folkene klar. I hørte hvad han sagde! Samle mad og vand sammen til rejsen. Vi skal skynde os, ellers dør vi! Fart på! De har spærret af fra øst. De kommer fra syd og prøver at forhindre vores retræte. De er her inden skumringen. - Hvor mange? - En hel hær. - Og den eneste vej ud er syd? - Øst. Det går en stig mod øst - - gennem bjergene. Vi må gå bagom saksernes linier, det er den vej vi burde tage. - Hvem er alle de mennesker? - De kommer med os. Så klarer vi det aldrig? Tilbage til arbejdet! Flyt dig. Flyt dig! - Hvad er det her? - Du kan ikke gå derind. Ingen må gå derind. Pladsen er forbudt. Hvad laver du? Stop! Arthur, vi har ikke tid! Kan du ikke høre trommerne? Dagonet. - Nøgle? - Den er låst. Indefra. Kom så. Fart på! Gawain. Hvem vover at vanhellige Herrens tempel? Flyt dig. Din Guds værk. Er det sådan han svarer dine bønder? Se om der er nogen, der stadig er i live. I må ikke betræde denne hellige plads! Det var en guds mand. Ikke min Gud! Ham her er død. Efter lugten af dømme er de alle døde! Hvis du rører dig, kan du gøre ham selskab! Arthur! Du skal ikke være bange for mig. Vand, giv mig vand! Han har brækket armen. Og hans familie? Hun er en vajd. Jeg er en romersk officer. Du er i sikkerhed nu. - Du er i sikkerhed. - Stop med det der! - Hvad er det her for en galskab? - De er kun hedninger. - Det er vi også. - De nægter at udføre det job - - Gud har pålagt dem. Og derfor må de dø! De mener at de nægter at være dine slaver! Du er romer. Du burde forstå! Og du er kristen! Du! Du holdt liv i dem. - Min herre! - Nej, stop! Når vi kommer til muren, skal du få din straf for kætteri. Måske skal jeg dræbe dig nu, og besegle min skæbne. Jeg var villig til at dø med dem. Lede dem til deres retmæssige sted. Det er guds ønske at synderne skal ofres. Kun da kan deres sjæle blive frelst. Så skal jeg opfylde hans ønske. Hæng dem op. Arthur... Jeg sagde: hæng dem op! Forstår du ikke at det er guds vilje at synderne skal ofres? Vi bevæger os for langsomt. Hverken pigen eller drengen klarer det. Vi kan beskytte familien, men ikke de andre. Vi efterlader dem ikke. Hvis sakserne findes os, bliver vi nødt til at kæmpe. Spar din vrede til dem. Er det her for Roms skyld... ...eller din? Arthur, hvordan har han det? Han er brænder. En tapper dreng. Nogle af dine fingre sidder forkert. Jeg må skubbe dem på plads. Hvis jeg ikke gør det, kan du måske aldrig bruge dem igen. Han torturerede mig... Med maskiner. De fik mig til at fortælle ting, jeg ikke kendte til fra begyndelsen. Og så... Så hørte jeg din stemme i mørket. Jeg er Guinevere. Du er Arthur. Ridderne fra den store mur. Ja, det er jeg. Den berømte brite, der dræber sit eget folk. Jeg fandt spor fra syd. Men ingen fører tilbage. Ryttere, lette og hurtige. Måske romersk kavaleri. Måske riddere. De ved vi er efter dem. De tager vejen mod øst nu. Gennem bjergene. Skån mig, jeg er præst. Han sagde a de hang ham op, i en bygning og tog familien. En der gik under navnet Arturius. Det er ham. Det er Arthur. Før dine mænd østpå og find dem. Jeg tager hovedhæren til muren. - Tag familien med. - Og munkene? Tag dem tilbage hvor du fandt dem. Jeg tjener Gud. Jeg tjener Gud! Brænd alt! Min far har fortalt fantastiske historier om dig. Virkelig? Hvad har du hørt? Eventyr. Den slags, hvor folk er så modige og uselviske - - at de ikke kan være sande. Arthur og hans riddere. En leder der både er brite og romer. Og alligevel vælger du at være tro mod Rom. De som tager det der ikke tilhører dem. Samme Rom som tog dine mænd fra deres hjemland. Lad ikke som om du ved noget om mig og mine mænd. Hvor mange briter har du dræbt? Så mange, som har forsøgt at dræbe mig. Alle mennesker vil overleve. Dyr overlever. Mennesket vil kun være fri. I sit eget land! Jeg hører hjemme i dette land. Hvor hører du hjemme, Arthur? Hvordan går det med hånden? Jeg lover at jeg overlever. Er der intet i mit land, som tiltaler dit hjerte? Din egen far giftede sig med en brite. Selv han må have fundet noget han kunne lide. Vi sover her. Søg ly ved træerne. Tristan... Vil du afsted igen? - Du har forrådt mig! - Han gør dig ikke ondt. Fred mellem os i nat, Arthur Castus. Rom går og sakserne kommer. Den verden vi har kendt og kæmpet for, er væk. Nu må vi skabe en ny verden. Din verden, Merlin. Ikke min. Jeg tager til Rom. Sakserne kommer til Rom. Mine riddere stoler på at jeg ikke forråder dem til deres fjende. Rom var min fjende. Ikke Arthur. Vi har intet at kæmpe for. Sig det til dem du dræbte for øjnene af mig. De som er begravede her. Vi har alle mistet brødre. Du har ingen anelse om hvad jeg har mistet? Skal jeg hjælpe dig med at huske? Et angreb på en by... En uskyldig kvindes skrig... - Mor! - Arturius! Mor! Mor! Jeg løb til min fars gravhøj for at frigøre hende. For at dræbe dig! Far, kom nu! Slip dit sværd. Jeg kan stadig mærke varmen fra ilden mod mit ansigt. Jeg ønskede ikke at hun skulle dø. Hun var af vores blod. Ligesom du er. Hvis du ville lade os blive slagtede, hvorfor reddede du så, så mange? Mine mænd er stærke, men de har brug for en rigtig leder. De tror at du kan gøre alt. For at besejre sakserne må vi have en mesterlig kriger. Hvorfor tror du jeg skånede dig i skoven? Sværdet du bærer, er lavet af jern fra denne jord. Det har kæmpet for Britannien. Det var kærligheden til din mor som befriede sværdet, ikke hadet til mig. Kærlighed, Arthur. Tag ham! Nej! Jeg har drengen! Dræb ham! Slip ham! Dræb ham nu! Ned! Din hånd ser ud til at have det bedre. Arturius! Har vi et problem? I må vælge. I hjælper, eller I dør. Læg jeres våben. Gør det nu! Et gennemsnitdrab. Ikke en dårlig start på dagen. For at trænge gennem rustningerne. De er tæt på, vi har ikke meget tid. Rid i forvejen. Jeg beklager dit tab. Min far gik vild. Han plejede at sige at kirken skulle hjælpe os med at holde os på rette vej. Det hjalp ikke dem, som han lod lide. Den vej han valgte, var hinsides kirkens magt, Alecto. Men ikke hinsides Rom. Det min far troede på, tror Rom på. At nogen er født som slaver? Nej, det er ikke rigtigt. Jo, det fortalte han. Pelegius, en mand som står mig nær, lærer dem at alle mænd er frie. Lige. Og at vi alle har ret til at vælge vores skæbne. Lærer? Hvordan? De dræbte Pelegius. For et år siden. Germanius sørgede for ingen førte læren videre. De bandlyste og dræbte ham. Det Rom du taler om eksisterer ikke - - kun i dine drømme. - Er der en anden vej. - Nej, vi må krydse isen. Få dem ud af vognene og sig de skal sprede sig. - Riddere... - Jeg er træt af at flygte. Sakserne er så tæt på og min røv gør ondt. Jeg har alligevel aldrig kunne lide at se mig over skulderen. Det bliver en glæde at få en ende på det. Og endelig se de djævle. Her... og nu. Jols! I to, tag hestene! Ganis! Du skal lede folket. Sakserne er inde i landet, så tag kystlinien - - udenfor muren, så klarer I jer. - Men I er syv mod tohundrede! Otte! I har brug for en bue ekstra. - Jeg bliver hellere og kæmper. - Du skal nok få din chance. - Han er kaptajn nu. I adlyder ham! - Ja, herre! Af sted! - Jeg kan kæmpe. - Nej, du skal vidne om det du har set. Du skal sørge for at komme tilbage til Rom. Vent til jeg giver signal. Du ser bange ud. Der findes mange ensomme mænd derude. Bare rolig, jeg lader dem dem ikke voldtage dig. Bueskytte! - Vi er for langt væk. - Det kan jeg se! Jeg tror at de venter på en invitation. Vi er uden for rækkevidde. Sigt efter de yderste, så de samler sig på midten. Hold geleddet! Hold geleddet, ellers dræber jeg jer! Den brækker ikke. Tilbage! Forbered jer til kamp. - Dæk ham! - Bueskytter, fremad! Dræb ham! Isen brækker! Tilbage! Tilbage! Hjælp os! Bliv hos mig! Dagonet, bliv hos mig! Gudskelov. Trods alle odds så lykkedes det. Alecto, lad mig se på dig. Hvilken triumf. Alecto! Lad mig se på dig. Du er her! - Lucan! - Stop! Mægtige riddere! Nu er I fire! Giv mig papirerne. Kom, kom. Jeres papirer til fri rejse gennem det romerske imperium. Tag dem. Arthur...? Biskop Germanius. "Ven" af min far. I er frie nu. I kan tage afsted! Bors... Bors! Dagonet. Det gør ham ikke til fri mand. Han er allerede fri. Han er død! Gawain. En grav uden et sværd. Det var min fars ønske - - at hvis han døde på denne ø - - skulle han blive begravet med sine riddere. Døde han i kamp? Det er en familietradition. Jeg forstår godt hvorfor du syntes at du ikke har noget tilbage her. Foruden... ...det du og dine riddere har opnået. - Du har dine gerninger. - Gerninger er meningsløse - - hvis de ikke tjener noget større formål. Vi har spildt en krig på at forsvare et Rom som ikke fandtes. Er det den gerning jeg skal bedømmes på? Du blev, selvom du ikke var tvunget. Du dræbte onde, da du kunne flygte. Gjorde du alt det for ingenting? Det her er dit folk! Arthur, kom til muren nu! Gør plads, gør plads! Riddere... Min rejse med jer slutter her. Må Gud være med jer. Arthur? Det her er ikke Roms kamp! Det er ikke din kamp! I alle disse år har vi været sammen. De prøvelser vi har gennemgået. Blodet vi har udgydt. Hvorfor gjorde vi det, hvis vi ikke belønnes med frihed? Og nu når vi er så tæt på, endelig så tæt på... Se på mig! - Betyder det ingenting? - Det spørger du mig om? Dig, som kender mig bedst af alle. Men så gør det ikke! Kun en sikker død, venter dig her. Arthur! Jeg beder dig, for vores venskabs skyld. Hvis du er min ven, skal du ikke overtale mig. Tag din frihed og lev den for os begge. Jeg kan ikke følge dig, Lancelot. Nu ved jeg at alt det blod jeg har udgydt, alle liv jeg har taget - - har ført mig frem til denne stund. Hvad morgendagen bringer - - ved ingen af os. Arturius! Romerne har forladt muren. - Og ridderne? - De leder en karavane væk fra borgen. De flygter mod syd med halen mellem benene. Så der er ingen modstand? Nogle få byboer. Vi slagter dit folk. Jeg synes du skal se på. Et træ er måske et godt sted. Se oppe på bakken! En enkelt ridder? Sagde du ikke, at de var taget afsted? Hvad er det her? Et spøgelse? En mand... En lille flue ved siden af dine store hær. Hvem er han? Arthur. Arthur. Hvor end jeg kommer på denne ø, så hører jeg dit navn. Altid hviskende, som om du var... ...en Gud. Alt jeg ser er - - kød og blod. Ikke mere Gud, end det dyr du sidder på. Sig hvad du vil, sakser. Romerne har forladt jer. Hvad kæmper du for? Jeg kæmper for en sag som hverken Rom eller du kan forstå. Hvis du kommer for at bede om våbenhvile - - skal du ligge på knæ. Jeg kom for at se dit ansigt, så jeg kan finde dig på slagmarken. Og se nøje på mit ansigt, sakser. Næste gang du ser det - - bliver det, det sidste du ser på denne jord. Endelig! En mand der er værd at slå ihjel. Forbered mændene til kamp. I formation! Du er fri. Romeren har en plan. Send resten af din infanteri. - Vil du dræbe mine mænd? - De er mine mænd! Nej, du bliver hos mig. Riddere. I har krav på frihed. Men det hjem vi søger, findes ikke i et fjernt land. Det findes her! I vores handlinger på denne dag. Hvis det er vores skæbne, så må det blive sådan. Lad historien fortælle, at vi valgte at gøre det her som frie mænd. Oppe på bakken! Du tager venstre flanke. Du går med ham. Fremad! Arthur. Du skulle tage mit liv! Ikke hans! Aldrig hans! Mine modige riddere, jeg har svigtet jer. Jeg fik jer hverken væk fra øen - - eller delte jeres skæbne. I 200 år har riddere kæmpet og dræbt for et land som ikke var vores eget. Men den dag på bakken - - satsede alle som kæmpede deres liv på spil for en større sag. Frihed. Arthur... Guinevere... Vores folk er et. Som I er. Nu bliver jeg nødt til at gifte mig med din mor. Hvem siger at jeg vil have dig? - Kong Arthur! - Kong Arthur! Lad alle mænd, kvinder og børn vide - - at fra denne dag er alle briter samlet for ét fælles mål. Arthur! Arthur! Arturius! De riddere der gav deres liv - - gav ikke grund til sorg. De kommer til at leve for altid. Deres navn og gerninger fortælles videre fra far til søn - - og mor til datter. I legenderne om kong Arthur og hans riddere.