Tip:
Highlight text to annotate it
X
For længe siden, ved afslutningen
af den sidste istid -
- herskede en mægtig dronning
mod nord. Hun hed Juliana.
Hun ønskede at indlemme
resten af verden i sit rige.
Derfor samlede hun en hær
og fødte en søn ved navn Nekron.
Hun oplærte ham i
mørkets og tankens kræfter.
Da Nekron blev voksen og havde
tilegnet sig disse færdigheder -
- overtog han og moderen
herredømmet over isriget.
Fra deres slot, "istinden",
sendte de en gletscher mod syd -
- som tilintetgjorde
enhver landsby på sin vej.
De overlevende flygtede sydpå og
skuttede sig i vulkanernes varme -
- i et bjergområde, som blev styret
af den godmodige konge Jarol -
- som boede på slottet Ildborgen.
Men Nekron skubbede isen
længere sydpå mod Ildborgen.
Ingen turde spå om udfaldet
af et slag mellem ild og is.
Hold jeres positioner, folkens!
Isen viger ikke tilbage for noget.
*** dig til din bror, Larn.
Godt klaret, min søn.
Landsbyen mod nord er faldet.
- Vi har vundet.
- Tak, mor.
Den Store Slette er det eneste,
som skiller os fra Ildborgen.
- Det er en meget lang tur.
- Vi behøver ikke rejse dertil.
Jeg sender gesandterne til Jarol
med vores nye krav.
Det går han aldrig med til.
Aflevér kravet
til kongen på Ildborgen, og...
Overbring vor hilsen til
hans yndige datter.
Far, tag mig med,
når du skal kæmpe mod Nekron.
Du tjener folket bedre ved at passe
dine studier, kære datter. Kys.
Jeg vil altid elske dig, far.
Alting i denne verden
består af jord, luft, ild og vand...
Alt er skabt af disse fire elementer.
Hvordan kan du læse, når krigen
rykker nærmere for hver time?
Prinsesse Teegra,
vi har alle et kald.
Din far er konge og hærfører,
din bror er soldat.
- Dit kald er at tilegne dig viden.
- Jeg skal bare holde mund, mener du.
Mens alle mændene drager i krig
som helte.
Men vi er da bare ligeglade...
Ikke sandt, Shaitan?
Hvis I overgiver jer,
indstiller min herre ødelæggelserne...
Kalder I dét fred? At
vi skal overgive os betingelsesløst?
- Indgå i alliancen, Deres Majestæt.
- Det er ren afpresning.
- Nekrons tilbud...
- Vi er et frit folk, ikke slaver.
Kong Jarol, vær nu fornuftig.
Min søn lader hjertet løbe af med sig,
men han taler på alles vegne.
En alliance er udelukket.
Vi vil kæmpe til sidste mand.
Måske... ombestemmer I jer snart.
Teegra! Vagter!
Skynd jer hen til gletscheren!
Tag dragehøgene! Fart på!
Dragehøgene
skal nok finde hende, far.
Natten er så mørk, at end
ikke en fugl kan finde sin rede.
- Hvad gør vi så, far?
- Vi venter.
- Indtil Nekron kommer med flere krav?
- Indtil vi har nedkæmpet ham!
Lad høre.
Har I gjort, som jeg be falede?
Har I fanget Teegra,
Jarols datter? Hvor er hun?
Bring hende til mig,
så jeg kan se hende.
Er hun væk, siger du?
Pestbe fængte afskum!
Hvad er straffen for fiasko?
Døden!
Find pigen!
Ellers lider I samme skæbne!
Gud er min fader.
Hvad vil du?
Hvis du vil have den,
så tag den bare.
Jeg er ikke nogen tyv.
- Pas på du ikke brænder maden.
- Jeg har altid boet tæt på ild.
Jeg er *** bange om natten.
Det er blevet koldere.
- Nekron kommer med kulden.
- Det ved jeg.
- Hvor skal du hen?
- Hjem til mit folk.
- Hvor bor du?
- Langt sydpå.
- Jeg skal samme vej.
- Kom bare med. Hvis du kan arte dig.
Larn!
I har fanget mig. Men jeg vil hellere
dø end havne i Nekrons vold.
Opsøg ikke døden, min dreng.
Den finder os alle før eller senere.
Vi må hindre dig i at begå selvmord,
indtil du kommer til hægterne.
Du behøver hvile og mad.
Hvis du vil dræbe iskongen,
må du lære at leve med smerten.
Iskongen?
Kæmper du også mod Nekron?
Ham og hans mor.
Juliana, den tæve!
Teegra!
Nekrons hunde har været her.
De har taget pigen til fange.
De er taget vestpå.
Pas godt på Teegra.
De har slået lejr lige i nærheden.
Kom.
Pigen ligger for enden
af det store træ.
Jeg afleder opmærksomheden,
mens du henter hende.
- Der er mindst halvtreds.
- Det skal nok passe.
- Hvor er pigen?
- Jeg kunne ikke finde hende.
- Nej!
- Hvad så med hestene?
De indhenter os med det samme.
Vi henter Teegra senere.
Nu leder vi Nekrons bøller
på vildspor.
Vi går i stilling deroppe.
Nu må det være nok.
Opsøg Nekron og Juliana.
- Vi må forhandle med dem.
- Med fjenden?
- Intet menneske er 100% ondt.
- Tror du, han vil forbarme sig?
Han slår mig ihjel,
hvis jeg viser parlamentærflaget.
Vi har intet valg.
Den risiko må du løbe, min dreng.
For vort folks skyld,
og for din søsters.
Gå nu. Men skynd dig.
Velkommen. Jeg hedder Roliel.
Jeg bor her i skoven.
Du er træt efter den lange rejse.
Lad mig give dig mad og drikke.
Vi taler sammen,
når du har hvilet dig.
Din stakkel.
Forskrækkede Otwa dig?
Vær ikke bange.
Han er blid som et lam.
- Han knækkede kæden med hænderne.
- Ja, han er bomstærk.
Men han mener det godt.
Han bragte dig jo herhen.
- Jeg er så træt.
- Din stakkel.
Du er så træt... og så smuk.
Fortæl mig dine hemmeligheder.
Nekron? Nekron!
Nekron er ude efter tøsen!
Den mær! Hun bringer ulykke!
Måske kan jeg udnytte
situationen til egen fordel.
Otwa, min dreng.
Hent Nekrons bøller.
Sig, pigen befinder sig hos os.
Sig, han kan få hende,
men det koster.
Dræb!
Af sted med dig!
Find pigen.
Kom ind, min dreng.
Døren er åben.
Hvad er der i vejen?
Hvor er bøllerne?
Har du slået Otwa ihjel?
Hvorfor forstyrrer de levende
de døde i deres søvn?
Jeg leder efter en pige, Teegra.
En pige?
Hun blev min død.
Hende og Nekron!
- Fanden tage Nekron!
- Hvor kan jeg finde hende?
- Hvorfor skulle jeg hjælpe dig?
- For at få hævn over Nekron.
Nekron...
De har bragt hende til Akatar.
Og derfra videre til Isriget.
Hævn min død.
Hævn min død...
Akatar.
Teegra!
Alt er forberedt, min prins.
Skibet venter på os i havnen.
Og Nekron venter på os i Istinden.
*** landgangsbrættet ind!
Og lad det gå lidt kvikt.
Vi skal væk herfra inden daggry.
Hvad skal jeg med hende?
Hun er din brud, min dreng.
Hun skal føde dine sønner.
Hvor betænksomt. Jeg ønsker
hverken en brud eller sønner.
- Du har da brug for arvinger.
- Vås!
Nekron, du har stor magt.
Du har alt, hvad hjertet kan begære -
- og alligevel fortvivler du.
Du mangler nemlig noget.
En gave, som kun du
kan give vort folk: Fred.
Denne gave heler giverens hjerte.
Jeg rækker hånden ud i venskab.
Jeg tilbyder fred mellem vore folk.
Vil du ikke tage min hånd?
Vil du ikke være min ven?
Kvindemenneske,
jeg spytter på freden!
Og jeg spytter på dig!
Næste gang, du kommer
med en af dine tøjter, -
- tværer jeg dig ud som et insekt!
Få det utøj væk!
Se ikke op. Vi ildborgs-krigere
beskæftiger os ikke med afskum.
Nekron, vi er kommet for at forhandle
fred mellem vore to folk -
- og for at hente min søster Teegra,
som dine krigere har bortført.
Min far har bemyndiget mig til
at komme med et fredsforslag.
Men han skal fortsætte som konge,
og du skal frigive min søster.
Så vidt jeg husker kom vi
for nylig med et lignende tilbud.
Jeres almægtige konge
forkastede det med foragt.
Ja, men det var før,
min søster blev bortført.
Jeg slutter ikke fred med et folk,
som ikke ønsker mig som konge.
Med hensyn til din søster...
Tanken om at dyrke sex med hende
har fyldt mig med afsky, men nu...
Din søster er jo ganske pæn...
Der findes dem, der er grimmere.
Du er et svin,
og du skal dø som et svin!
Nej!!!
Det der kan du godt glemme.
Du interesserer mig.
Vagter, før ham herhen.
Slip ham.
- Hvad vil du mig?
- Du myrdede mit folk!
Vi har måttet fjerne
mange uønskede elementer.
Lad ham få sig et hvil.
Vi er ikke færdige med ham.
Larn?
Teegra, er det dig?
Er du uskadt?
- Jeg prøver at få døren op.
- Glem det og red dig selv.
- Jeg ser, om jeg kan finde en nøgle.
- Gør det ikke!
Er du sikker på,
det var min søn, du så?
- De kaldte ham prins Taro.
- Han er død.
- Hvad med Teegra?
- Han holder hende fanget.
- Måske er hun stadig i live.
- Det kan godt være.
Men gletscheren
kommer vi ikke udenom.
Den har bevæget sig sydpå
de sidste tre døgn.
Nekrons vrede har kostet
tusind mennesker livet.
Og nu er turen kommet til Ildborgen.
Vi angriber med dragehøgene.
- Vi har for få af dem.
- Nok til at trænge ind i istinden.
En af os må dræbe ham.
Hvis gletscheren når floden,
svarer jeg igen med en lavastrøm.
Teegra...?
Larn!
Nekron!
Så dø dog, for pokker!
Nej, Larn. Det er forbi.
Vi starter på en frisk.