Fahrenheit 451 - Dansk Transcript

En Enterprise Vineyard Production. Oskar Werner. Julie Christie. Fahrenheit 451. Med Cyril Cusack, Anton Diffring. Jeremy Spenser, Bee Duffell, Alex Scott. Manuskript: François Truffaut og Jean-Louis Richard. Efter en roman af Ray Bradbury. Musik: Bernard Herman. Foto: Nicholas Rowe. Farve: Technicolor. Scenografi: Syd Caine. Kostumer: Tony Walton. Klipper: Thom Noble. Medproducent: Mickey Delamar. Producent: Lewis M. Allen. Instruktør: François Truffaut. - Hallo? - Skynd dig ud. - Skynd dig ud for guds skyld! - Hallo? Montag! Kom her. Nå... Hvad var de for en slags, Montag? Alt muligt, sir. Romaner, biografier, eventyrromaner. Så, ren rutine. Hvorfor gør de det? Det er bare perversion. Forresten... Hvad laver Montag på sin fridag? - Ikke så meget, sir. Slår græsset. - Og hvad, hvis det er forbudt? Så ser jeg græsset gro, sir. Godt. Montag kan få nogle spændende nyheder om et par dage. Benedict vil ikke være hos os ret meget længere. - Montags navn er blevet nævnt. - Forfremmelse, sir? Jeg formoder, at tanken gør Montag glad. Er vi ikke naboer? Jeg bor ved blok 813. Bor du ikke der? - Jo, det gør jeg. - Vi tager samme tur næsten hver dag. - Gør vi? - Derfor sagde jeg til mig selv: "Vi burde tale med hinanden." Har du noget imod det? At tale? Nej, værsgo. Tal endelig. Men jeg ved ikke, om jeg kan svare. Bare rolig. Når jeg først begynder, kan jeg ikke stoppe. Min onkel kalder mig for en ordstrøm. Har han aldrig advaret dig mod at tale med fremmede? Nej. Men jeg skulle sige, at jeg er 20 år og let i hovedet. - Det hører sammen. - Let i hovedet? Skør. Gal. - Men du skræmmer ikke mig. - Hvorfor skulle jeg det? Ingen særlig grund. Uniformen, antager jeg. De fleste er... Bange for brandmænd. - Her skal jeg af. - Også jeg. - Er du officer? - Nej, ikke endnu. En officer skal... - Jeg bliver snart forfremmet. - Jeg kan nemt gætte, hvad du laver. På grund af petroleumslugten? Det er noget af en lugt, ikke? Min kone kan ikke lide det. Hun siger, at det bliver siddende. Jeg ser på det som parfume. - Parfume? - Ja, som en hvilken som helst anden. Jeg har vist ikke set din kone. Hvordan er hun? - Lidt som du. Men med langt hår. - Lidt som jeg? Meget som dig. Sig mig, hvad betyder det nummer, I alle bærer? - 451 grader Fahrenheit. - Hvorfor lige 451? Det er ved den temperatur, bogpapir antændes og brænder. Jeg ville gerne spørge om en anden ting, men jeg tør ikke. Hvad? Er det sandt... ...at brandmænd før i tiden slukkede brande og ikke brændte bøger? Din onkel har ret, du er let i hovedet. Hvem har dog sagt det? - Det ved jeg ikke. Men er det sandt? - Hvilken mærkværdig tanke. - Huse har altid været brandsikre. - Vores er ikke. Så bliver det snart erklæret uegnet. Det bliver revet ned, og I må flytte til et brandsikret hus. Ærgerligt. Så hvorfor brænder du egentlig bøger? Hvad? Det er et job som ethvert andet. Det er varieret. Mandag brænder vi Miller. Tirsdag Tolstoj- - fredag Faulkner og lørdag og søndag Schopenhauer og Sartre. Vi brænder dem til aske, og så brænder vi asken. Vores motto. - Kan du ikke lide bøger? - Kan du lide regn? Ja, jeg elsker regn. Bøger er for meget skidt. De er ikke interessante. Hvorfor læser nogle dem så stadig, hvis det er så farligt? - Lige præcis, fordi det er forbudt. - Hvorfor er det forbudt? Fordi det gør mennesker ulykkelige. - Tror du virkelig på det? - Ja. Bøger gør folk antisociale. - Synes du, at jeg er antisocial? - Hvorfor spørger du? Jeg er lærer. Eller næsten. Jeg er under prøvetid. I eftermiddags ville analytikeren se mig. Jeg tror ikke, jeg sagde det rigtige. Jeg er ikke tilfreds med mine svar. Det er nok derfor, jeg er uhøflig. Har jeg generet dig? Slet ikke. Jeg blev også udspurgt i eftermiddags. Det gik heller ikke så godt. Nå, ja. Her bor jeg. Ser du? Det er mit hus. - Et spørgsmål til. Et lille bitte et. - Hvad er det? - Læser du bøgerne, du brænder? - Hvorfor skulle jeg? Jeg er ikke interesseret, og det er forbudt. Naturligvis. - Er du lykkelig? - Hvad? Selvfølgelig er jeg lykkelig. ... for at beskytte dig selv på gaden. Selvforsvar og tacklinger... ... kan også være nyttige ved hjemkomsten. I vil nu se, hvordan en kvinde kan bruge en mands vægt til sin fordel. Så I det? Vi ser det en gang til i normal hastighed. Og nu langsomt. Se det en gang til. Jeg skal forfremmes. Lytter du, Linda? Det er fantastisk, Montag. Kaptajnen sagde det, da vi var ude på en opgave. - Hvad sagde du? - Jeg taler om min forfremmelse. Får du så lønforhøjelse? Hvor meget? Det sagde han ikke. Men vi kan flytte til et større hus. Vil du gerne det? Hellere en skærm til. Så føles det som at være omgivet af familie. - Hvor mange piller har du taget? - Hvad sagde du? Tag, hvis du vil have. Jeg har et glas til. - Hvor mange har du taget? - Hold op, Montag. Kun et par stykker. Det er en særlig aften i aften. Jeg har fået en rolle i "Familien". - Hvad? - Vor fjendes styrke tiltager. I dag har vi alene i de urbane områder- - elimineret 1.250 kg konventionelle udgaver. 380 kg førsteudgaver. Otte kg manuskript blev også destrueret. 23 antisociale elementer er blevet tilbageholdt til genuddannelse. Så du det? Kusine Claudette har håret højt i aften. - Hvem er kusine Claudette? - Speakeren, du ikke kan lide. - Jeg kan ikke lide nogen af dem. - Hvorfor ordner du ikke køkkenet? Skynd dig. Det begynder snart. Hurtigt. Jeg forstår ikke, hvordan du kan være med. Der mangler en rolle. Den spiller jeg. Når de ser på mig, skal jeg tale. Jeg skal svare på deres spørgsmål. - Nu begynder det. - Og nu, for fætre og kusiner overalt. Vores familieteater: "Kom og spil med os." Alle ligheder med sandheden og virkeligheden er rene tilfældigheder. Husk på det. Så, vil du komme og spille med os? Vil du det? Godt. Det tænkte jeg nok. Kom ind, kusiner og fætre, og bliv en del af familien. Indser du, hvilket dilemma det er? Det er frygteligt svært. Selvfølgelig er der en løsning. Vi er 13 indtil videre. - Med Edward bliver vi 14. - Hvis nogen er syg, er vi 13 igen. - Præcis. Så vi må invitere flere. - Det var en idé. Hvad med Lottie og James? Så bliver vi ikke 13, hvis nogen er syg. Men Lottie har to børn. To små drenge, Freddie og John. Det er intet problem. De kan være i Helens værelse. Hvad synes du, Linda? Sig noget, de venter på dig. - Jeg synes, at... - Se, Linda giver mig ret. - Linda har helt ret. - Men hvad med bordplanen? Jeg har en idé. Hvis vi sætter Richard til højre for Yvonne... Nej, nej, nej. De taler ikke til hinanden. På grund af Leslie. Madeleine skal sidde for bordenden. Hun er ældre end Yvonne. Intet problem. Vi sætter Madeleine for bordenden, eller hvad, Linda? Absolut. - Vi gør, som Linda siger. - Men vi har problemer med værelserne. Hvilke er der tilbage? Lilian kan få det pink værelse. Og Susan kan få det grønne. Men hvilket værelse får Monica? Hvad skal vi gøre med Monica? Hvad siger du, Linda? - Det blå værelse? - Du har ret, Linda. - Hun har ret. - Linda, du er helt fantastisk. Så du det? Jeg gav de rette svar. Jeg kunne være blevet skuespiller. - Hvad? - Jeg kunne være blevet skuespiller. - Det er jeg sikker på. - Jeg håber, at Joyce så det. Jeg må spørge hende, hvad hun syntes. - Hvordan fik du rollen? - Familieoverhovedet ringede... - Og sagde, at jeg skulle være med. - Og alle andre Linda'er i landet. Det er ikke sandt. Og du havde ikke behøvet at sige det. Det var meget ondt. - Du skal forfremmes? Held og lykke. - Tak. Hvad er det, vi hører? Forfremmelse? Det ser det ud til. - Hvordan føles det? Er du glad? - Min kone kan lide tanken. Skynd jer! Giv akt. Det er nok for i dag. Vend tilbage til jeres skrivebord. Hvad er nu det? I to skulle jo ikke sidde ved siden af hinanden. Forstod I det ikke? Ja, du. Du ved, hvad jeg mener. Sæt dig her. Vi repeterer det, vi lærte i går. Vi lærte at finde bøger, der blev gemt under bygningen af et hus. Det er meget usædvanligt, eftersom det er meget dyrt. Vi studerede også gemmesteder indeni møbler. Stoneman og Black, meld jer hos kaptajnen med det samme. Stoneman og Black, meld jer hos kaptajnen med det samme. Vi diskuterede gemmesteder i møbler. Det mest almindelige er falske køleskabe eller tv-apparater. Det kan være svært at finde bøger i almindelige hverdagsapparater. Den mest almindelige fejl er at lede efter et rektangulært objekt- - som cigaræsker, chokoladeæsker og lignende. Jeg vil demonstrere, hvordan selv et cylinderformet objekt kan bruges. Montag, meld dig hos kaptajnen. Giv mig en bunke bøger. Giv en bog til hver rekrut. I skal hver gemme en bog her i rummet. Så vil jeg demonstrere, hvordan man leder. For at lære at finde, må man først kunne gemme. Skal jeg sige, at vi mødtes tilfældigt? Hvad skal jeg sige? - At vi planlagde det? - Det var din idé... Hold mund. Vi skal have den samme historie... Vi improviserer. - Det her tager omkring fem minutter. - Ja, sir. - Hvad er klokken? - Ti, sir. Forsvind! - Kan du lide gymnastik, Montag? - Ja, sir. - Hvad med hockey? Og golf? - Jeg holder meget af golf, sir. - Fodbold? - Vidunderligt, sir. - Billard? Basketball? - Det er fine sportsgrene, sir. Så øger vi dosen. Mere sport for alle. Det styrker gruppens moral, og organiserer deres morskab. Hvis de har noget at lave, er de glade. Det er det vigtige. - Har jeg ikke ret? - Absolut, sir. Skal vi tale lidt om din forfremmelse? - Du har vel nævnt det for din kone? - Ja, sir. Og hvordan reagerede hun? Hun tænkte, at vi måske kunne skaffe en skærm til. Har I kun en? Jeg forstår. Forfremmelser er meget vigtigere for en gift mand, ikke sandt? Det vil jeg tro. Montag... I har ingen børn? - Nej, sir. Vi har ingen børn. - Alt ser godt ud. Jeg kan ingen problemer se. Du forstår, at den nye lovændring betyder, at vi må arbejde hårdt. Meget hårdt. Men vi kan nok rekruttere nogle nye frivillige. Jeg hørte mændene tale om det. - Hvor længe har du været hos os? - I seks år, sir. Ja, seks år. Nej, fem år, sir. Montag har en egenskab, jeg sætter stor pris på. Han siger meget lidt. Har du set min personlige medaljon? Ligheden er slående. Mind mig om, at du skal have en. Tilbage til din forfremmelse. Jeg har set på dine papirer. Der er kun seks fotos bagfra. Vi skal have 12. To gange seks. Husk det, Montag. Linda? Linda! - Sygehuset. - Det er min kone... - Navn og adresse? - Montag. Blok 813. - 813? - Et øjeblik. Hallo? Jeg kom hjem og fandt hende bevidstløs på gulvet. Tager hun piller? Et øjeblik. Jeg forbinder dig til giftcentralen. - Giftcentralen. Navn og adresse? - Montag. Blok 813. Hvilken slags piller? Et øjeblik. - Hallo? - Ja? - De er røde. Rød nummer to. - Stimulerende. Det er ufarligt. - Hun har nok taget noget beroligende. - Et øjeblik. - Hallo? Det er guld nummer otte. - Bliv hos hende. - Ambulancen er på vej. Fire minutter. - Hvad skal jeg gøre imens? Intet. - Hvor er lægen? - Vi ordner alle blodjob. Jeg og han. - Nej, herinde. - Hvem havde du regnet med? - Vi har 50 som hende hver dag. - Hun bliver ikke den sidste i aften. Vær ikke urolig. Vi pumper hende tom- - og fylder hende op med nyt blod. Om 20 minutter er hun som ny igen. Det er ikke et kønt syn, så du må hellere vente udenfor. Vi siger til, når vi er færdige. Den her regulator er ikke så regelbunden længere. Giv mig den. Tag strømpebukserne af hende. Lige meget med det. Læg kjolen på stolen. Sådan. Du kan komme ind nu. - Hun er frisk som en havørn. - Hun er bevidstløs. Nej, hun sover bare. Nu burde du gå ind og lægge dig. - I morgen har I glemt det hele. - Er hun helt rask i morgen? - Bedre. Hun vil være på toppen. - Og have appetit på alt muligt. Nemlig. Hun vil være hundesulten. Bare vent og se. - Jeg er hundesulten. - Hvordan har du det? - Jeg er sulten. Meget sulten... - Husker du i går aftes? - Ja, jeg sov som en sten. - Da jeg kom hjem, var du... Må jeg tale færdigt? Selvfølgelig, skat. Tal så meget du vil, hvis det gør dig glad. - Hvad skete der i går aftes? - Intet, jeg kan ikke huske det. Det spiller alligevel ingen rolle. Se. Jeg har en gave til dig. For at fejre... Det kan jeg ikke huske. Men er den ikke fin? - Kan du lide den? - Ja. Det er det allernyeste, alle bruger den. Må jeg smide den gamle ud? Linda? Linda? Jeg har noget at fortælle dig. Hører du? Hvad laver du? Linda? Læser du nogensinde bøgerne, du brænder? Du der, kom her. Hvad er det her? Kom her. Nogle drenge boykotter barbererne. Her bliver en tilrettevist. Som I ser, kan lovens lange arm være sjov. - Hvorfor virker døren ikke? - Middagen er næsten klar. - Hvad laver du, Montag? - Jeg kommer. "David Copperfield." "Af Charles Dickens." "Med 40 illustrationer af Phiz." "London, Chapman & Hall, Ltd og Humphrey Milford." "New York, Oxford University Press"- - "amerikanske afdeling, 35 vest, 32. gade." "David Copperfield." "Kapitel et. Jeg fødes." "Hvorvidt, jeg viser mig at være helten i mit eget liv"- - "eller om den position vil udfyldes af en anden"- - "vil disse sider vise." "For at begynde mit liv med mit livs begyndelse"- - "fortæller jeg, at jeg fødtes (som er blevet fortalt, og som jeg tror)"- - "en fredag klokken tolv om natten." "Man noterede sig, at uret begyndte at slå"- - "og jeg begyndte at græde samtidigt." "...samtidigt." Et øjeblik. Fortsæt. Kom nu. - Går alt godt? - Ja, alt er fint. Sådan siger man jo, så sådan må det være. - Hvad er der galt? - Alt... Det tager for lang tid at... Jeg kan ikke holde det ud. Jeg vil... - Vi går et sted hen... - Kommer du ikke for sent? Jeg har masser af tid. Lad os gå herover. Jeg så dig den anden dag fra brandbilen. Det er sjovt, det minder mig om noget. En pige, som plejede at vente på en soldat... - udenfor porten til barakkerne. - Hvad er der sket? Du ved, hvor bekymret jeg var over analytikeren? Der var grund til det. - Jeg er blevet afskediget. - Af hvilken grund? Ingen. Jeg fik bare en opringning. "Din tjeneste ønskes ikke mere." - Jeg må ikke komme på skolen mere. - De må give en grund. Spørg dem. Det kan jeg ikke. Hvem ved, hvad de har sagt om mig til børnene? Mærkeligt. Hvad mon du har sagt til analytikeren. Har du en idé om det? - Du må have sagt noget... - Personalet synes ikke om mig. Jeg følger ikke altid skemaet. Mine timer er sjove, og det kan de ikke lide. En anden lærer- - den jeg erstattede, det skete også for hende. De syntes ikke om hende. - Nu har hun alle mulige problemer. - Personalet ville af med dig... ...fordi du er anderledes. - Se, den mand derovre. - Hvad laver han? Det er informationsboksen. Han kan ikke bestemme sig. - Hvad vil han vide? - Han kender nogen, der har bøger. Han har personens foto og nummer og vil lægge det i kassen. - En angiver! - Nej, en informant. Se. Som en, der kredser om en kvinde. - Han putter noget i munden. - Stimulerende. Mod nerverne. Han vil være sikker på, at ingen ser ham. Se på ham. Han går sin vej. Han kunne ikke gøre det. - Han kommer tilbage. Her kommer han. - For guds skyld, bestem dig. - Så, ja. Sikken lettelse. - Nu er han af med sin nabo... ...eller sin svoger med et bedre job eller sin mor. Hvorfor ikke? Det tid til at arbejde. Gå tilbage til skolen og find ud af det. - Det kan jeg ikke. - Du må finde en undskyldning. Jeg burde rydde mit skab. Det er fint. Jeg skal skynde mig. - Held og lykke. - Jeg går ikke derhen. - Du må gå med. - Jeg kan ikke. Jeg skal arbejde. Jeg tager mig af det. Kom nu. Lad mig klare det. Brandstationen, tak. Linje et. Brandstationen. Hvem ringer? - Jeg ringer på Montags vegne. - Ja? - Må jeg tale med kaptajnen? - Et øjeblik. - Kaptajnen her. - Det er Linda Montag. Montags kone? Hvad kan jeg hjælpe med? Han bad mig sige, at han er sengeliggende. - Vel ikke noget alvorligt? - Nej, han burde være oppe i aften. - Godt, så. Tak for informationen. - Tak. Montags kone. Han er vist syg, han er sengeliggende. Montag? Ja, så? - Jeg forstår. - Nå, Fabian, det var alt. Vi ses til mødet. Okay... Ni gange 13 er 117. Ni gange 14 er 126. Ni gange 15 er 135. Ni gange 16 er 144. Ni gange 17 er 153. Det er Robert. Robert? Ni gange 13 er... - Det var måske min uniform. - Ja, den skræmte ham. - Gå nu ind. Jeg venter her. - Okay. Ni gange 16 er 144. Ni gange 17 er 153. Ni gange 18 er 162. Ni gange 19... En gange 12 er 12. To gange 12 er 24. Tre gange 12 er 36. Fire gange 12 er 48. Fem gange 12 er 60. Seks gange 12 er 72. Syv gange 12 er 84. Otte gange 12 er 96. Ni gange 12 er 108. Ti gange 12 er 120. 11 gange 12 er 132. 12 gange 12 er... Efter min forfremmelse lytter de til mig. Så taler jeg med din rektor. - Hvorfor? - Hvad? Hvordan skete det? Hvad startede det? Hvad fik dig til at ville... Hvordan kan en, som dig, udføre det job? Jeg ved, at alle siger det, men dig? Du er ikke som dem. Når jeg taler til dig, ser du på mig. Hvorfor valgte du det job? Det giver ingen mening. Kan du huske, hvad du spurgte mig om den anden dag? Om jeg læser de bøger, jeg brænder. Husker du? I går nat læste jeg en. "...at jeg skulle skamme mig." "...at skamme sig." "Det var efter klokken halv tolv." - Hvad laver du, Linda? - Jeg fandt dem. De skræmmer mig. Du tilbringer hele dit liv foran familien på væggen. Disse bøger er min familie. - Hvornår mødtes vi første gang? - Hvad? - Hvornår mødtes vi for første gang? - Jeg ved det ikke. Lad mig tænke. - Nej, jeg kan ikke huske det. - Er det ikke trist? Jeg synes, at det er meget trist. Bag hver bog er der et menneske. Det interesserer mig. Gå i seng igen. - Jeg kan ikke sove. - Tag dine piller. "Næsehorn." "Store, kraftige, tykhudede..." "...uparrettåede pattedyr..." "...i familien Rhinocerotidae". - Der kan man bare se. - Hvad så? - Jeg troede, at du var syg. - Hvorfor det? Jeg må have misforstået det. Fart på! Montag! Du har glemt din hjelm. Hvad foregår der, Montag? Har du et problem med stangen? Se, mor. Brandmænd. Der bliver snart ildebrand. "Vær en mand, master Ridley." "I dag skal vi, med Guds hjælp, tænde et lys, som aldrig vil slukkes." Politiet har ikke gjort deres job. Hvem er hun? - Hun er værd at kigge på. - Politiet anholdt familien i morges. - Hvor er bøgerne? - Det ved I allerede. Op ad trappen. Bliv her, Montag. I to, derind! Derinde. Af sted. Smid dem alle ned. Bryd det op, sådan der. Den her vej. Smid dem alle ned. Alle bøgerne. Denne vej. "Det var engang en fattig skovhugger, der hed..." De får ikke mine bøger. Aldrig. - Montag! Kom og se her. - Ja, sir? Kom nu! Skynd dig! Nu skal du bare se. Jeg vidste det, Montag. Jeg vidste det. Se, alt det her. Man vidste, at der fandtes et hemmeligt bibliotek. Men vi kunne ikke finde det. Kun en gang før har jeg set så mange bøger. Jeg var bare en almindelig brandmand. Jeg var ikke engang kvalificeret til at bruge flammekasteren. Det hele er vores, Montag. Lyt til mig. Mindst en gang i enhver brandmands karriere- - kløer det i ham for at finde ud af, hvad bøgerne handler om. Ikke sandt? Tro mig, der er intet der. Bøgerne har intet at sige. Se, det er bare romaner om folk, der aldrig har eksisteret. Læserne bliver ulykkelige over deres eget liv og kan ikke leve ordentligt. - Hvad sker der? - Vi skal brænde hele huset. En ting er at brænde huset, en anden er at brænde bøgerne. Kom, Montag. Lad os komme af med al den filosofi. Det er endnu værre end romanerne. De siger alle, at kun de har ret- - og at alle andre er idioter. Et århundrede siger de, at alt er forudbestemt- - men det næste siger de, at vi har fri vilje. Filosofi er bare mode- - præcis som korte kjoler det ene år og lange kjoler det næste. Se. Historier om de døde. Biografier, kaldes det. Og selvbiografier. "Mit liv", "Min dagbog", "Mine memoirer", "Mine intime memoirer". Da de begyndte, havde de bare lyst til at skrive. Men efter nogle bøger blev de forfængelige og ville skille sig ud- - for at kunne se ned på alle de andre. Kritikerprisen. Det er en god en. Han havde kritikerne på sin side. Den heldige rad. Hvor mange kritikerpriser, tror du, der blev uddelt hvert år? Fem, ti, 40? Intet mindre end 1.200. Enhver, der kunne skrive, ville vinde en eller anden pris. "Robinson Crusoe." De sorte kunne ikke lide den, pga. Slaven, Fredag. Nietzsche. Jøderne kunne ikke lide Nietzsche. Her er en bog om lungekræft, den skaber panik, så vi brænder den. Den her må være meget dyb. "Aristoteles etik." Dem, der læste den, måtte føle sig hævet over andre. Se, det går ikke, Montag. Vi må alle være ens. Den eneste måde man kan være lykkelig på er, hvis alle er lige. Derfor må vi brænde bøgerne, Montag. Alle bøgerne. - Sir? - Hvad er der? Den gamle dame nedenunder vil ikke forlade sine bøger. Vil hun ikke forlade sine bøger? - Kom nu. Vi skal brænde huset. - Nej. - Vil du være martyr? - Jeg vil dø, som jeg har levet. Du må have læst det der. Kommer du så? Disse bøger var levende. De talte til mig. Værsgo. Det rækker. Kom nu. Du har ti sekunder. Tæl til ti, Fabian. En, to... ...tre, fire... ...fem, seks... ...syv, otte... - Ni... - Ni gange 11 er 99. Ni gange 12 er 108. Ni gange 13 er 117. - Hun kan ikke blive her! - Hun nægter at gå. - Vi må tvinge hende. - Pas på! Tilbage. Luk op. Ud, alle sammen! Også dig, Montag! Montag! Kom ud derfra! Montag! Kom nu! Montag! Montag! Og endelig, husk at tolerere dine venners venner- - selvom de virker mærkværdige. - Ser kusine Midge ikke hævet ud? - Hun er gravid. - Ja. - Det er uansvarligt. At få børn. Nogle må få børn. Vi kan ikke uddø. Babyer ligner en selv. Det må være sjovt. - Der kommer Montag. - Vær tolerante i dag. Husk, det er ikke nok bare at være køn. Prøv "Translusives" i dag, men vær forsigtig. Dine veninders mænd vil sværme om dig som fluer... - Vil I undskylde mig? - Jeg kan godt lide hendes frisure. Kom, Montag, vær nu sød. Kom og sid lidt med os. Du har ikke set dem i lang tid. - Det er meget uhøfligt. - Lad mig være i fred. Har du det ikke godt? Godt så. Men det er meget slemt. ... vil blive omklassificeret. To antisociale celler blev fundet... Kampagnen "Angiv dem, der truer dig" er blevet en stor succes. ...når en gammel kvinde vælger at blive brændt med sine bøger... Hvis det er en vittighed, er det ikke sjovt. - Det vil du vel gerne tro, det er. - Sådan noget sker da ikke, Montag. - Du vil ikke vide det. Jeg så det. - Min mand siger... - Din mand! Du ved ikke, hvor han er. - Montag... - Han er blevet kaldt ind... - For at udkæmpe en lille krig? Hvorfor siger du det? Han må ikke ringe til mig, før det er forbi. Han klarer sig. Det er kun andre kvinders mænd, der dør i... krig. Det stemmer. Jeg har aldrig mødt nogen, hvis mand er død sådan. Kørt ned, eller sprunget ud af et vindue som Glorias mand- - men aldrig på den anden måde. Sådan er livet, ikke sandt? Det siger du. I er alle bare zombier. Som jeres mænd, som I ikke længere kender. I lever ikke, I slår bare tiden ihjel. - Det er vist på tide at gå. - Tak for en dejlig eftermiddag... - Sæt jer. Det tager kun et øjeblik. - Hvad er det? - Skat... - Det er vel ikke en bog? - Jo, en roman. - Det er ulovligt. - Stille. Sæt jer og lyt. - Eftersom Montag insisterer. Men når han er færdig, håber jeg, at vi må gøre, som vi har lyst til. "Der er intet værre i ægteskab end uegnethed." "Jeg prøvede at tilpasse Dora, men det lykkedes ikke"- - "så jeg måtte tilpasse mig Dora for at blive lykkelig." "Mit andet år blev bedre end det første, og Doras liv blev lykkeligt." "Men som årene gik, blev Dora svag." "Jeg havde håbet, at barnet ville forandre hende"- - "og at en babys smil ville gøre hende til en kvinde"- - "men nej. Min smukke Dora." "Vi troede, at hun ville være oppe efter et par dage. Men vi ventede"- - "og hun gik stadig ikke. Jeg bar hende op og ned af trapperne." "Hun føltes let i mine arme. Jeg begyndte at føle mig tom og død." "Som om jeg nærmede mig en region, der gjorde mit liv følelsesløst." "Jeg undgik at anerkende denne følelse ved nogen anerkendelse"- - "til den blev meget stærk. Og min tante forlod hende med sit"- - "'Farvel, lille blomst'." "Jeg satte mig ved mit skrivebord og forsøgte at tænke." "Hvilket fatalt kælenavn. Blomsten visner på træet." Jeg vidste, at det ville ske. Livet er ingen roman. Romaner og tårer og selvmord. Romaner er syge. Det var ondt, Montag. Du er ond. Alle de ord. Dumme ord. Onde ord. Er det ikke slemt nok allerede? Hvorfor oprøre folk med sådan noget snusk. Vi havde det sjovt. Så synd. Jeg ved ikke... De følelser... jeg havde glemt alt om de følelser. Jeg er ked af det, Doris. De kommer ikke tilbage. Jeg bliver ensom. Jeg er ikke populær mere. Jeg må ikke være med i "Familien" igen. Du fik Doris til at græde. - Hun græd, fordi det er sandt. - Hvad vil du nu gøre? Lad mig være i fred. Jeg har en masse at læse. - Hvad er der med dig? Er du syg? - Der er ingenting. Jeg må læse. Jeg må lære om minderne fra fortiden. - I fire, gå over til huset! - Slip linen. - Nu gælder det. Skynd dig. - Hvad med dig, onkel? Bekymr dig ikke. Skynd dig. - Ja, ja, jeg kommer. - Luk op, vi ved, I er derinde. Vent lidt. Jeg kommer. - Luk så op. - Ja, ja, jeg kommer. Kom så. - Hvad laver du? - Jeg er træt af at have stolen der. Og den her vil jeg stille... herovre. Sådan. Og jeg vil udskifte gardinerne. Jeg kan ikke lide dem. - Og jeg udskifter vasketøjskurven. - Du har ret. Det er meget bedre. Du er ikke rask. Du holdt mig vågen hele natten. - Du burde blive hjemme. - Jeg skal på brandstationen. - Jeg ved ikke, om jeg går der igen. - Hvad med forfremmelsen? Forfremmelsen? Det var før. Montag... I går nat talte du i søvne. Jeg forstod det ikke. Jeg forstår ikke, hvad der sker med dig. Jeg ved det ikke og vil ikke vide det. Men jeg ved en ting- - at du skal skille dig af med bøgerne. Vil du ikke godt, Montag. - Det lover jeg. - Jeg kan gøre det. - Jeg gør det. Når jeg har læst dem. - Nej, nu. Gør det nu, Montag. Jeg forlader dig. Jeg kan ikke leve med dem. Du må vælge. Svar mig, Montag. Hvordan skal jeg kunne svare? Jeg ved det virkelig ikke. Undskyld mig. Kender du pigen, der bor her? Clarisse? - De kom og hentede dem. - Hvem? - De tog dem. - Politiet? Ikke politiet? Brandmændene? De kom og tog dem. Det gør de nu, ikke sandt? Kun til forhør. De kommer tilbage igen. Det ved man aldrig, vel? De var ikke som os. De var specielle. Kan du se, derovre? Og der. Og også der. Ser du? Se så på deres hus. Der er ingenting. Du der! Kom her. Hvad skal det betyde? Hvor *** skal jeg sige det? Jeg sagde det på kontoret den anden dag. Hvorfor kan du ikke gøre, som du får besked på? Se bare, hvordan du ser ud. Har du ikke et hoved? - Er kaptajnen her? - Så du ham ikke? Nej. - Kaptajn? - Ja? - Dem, der blev anholdt i går, sir. - Det var på tide. - Hvor længe har du været hos os? - Tre år, sir. Du er en god mand. Mind mig om at give dig en medaljon. Ligheden er slående. Jeg... De... Jeg har allerede en, sir. Nå, så det var dig. Hvordan er du kommet ind? Jeg mangler information om anholdelsen i går. Identifikationer. - Tager Montag sig af anholdelser nu? - Nej, slet ikke. I går aftes? De er ikke klar endnu. Jeg har lige fået dem. Lad os se... De burde være her et sted. - Der har vi dem. - Der kan man se. - Er hun ikke lidt for ung til ham? - Han er hendes onkel. - Kender du dem? - Ikke rigtigt, de bor i nærheden. - Og du vil gerne have deres hus? - Ja, det er rigtigt. Du kan ikke flytte ind, før niecen også er blevet anholdt. Er hun... Er hun stadig på fri fod? I øjeblikket. Du kan se, at identifikationen ikke er stemplet. Det drejer sig om et par dage. Du får dit hus. Hvordan kom du ind? Hvad er nu det her? Du burde ikke være kommet ind i dag. Du ligner døden selv. Du har brug for frisk luft. Lidt frisk luft, så bliver du frisk igen. Forresten... Hvis du ser niecen, kan du give os besked. - Det kan sætte fart på husplanen. - Selvfølgelig, sir. - Jeg må tale med dig, Clarisse. - Ikke her. - Hvad skete der? - Min onkel blev anholdt. Jeg undslap. - Hvordan skete det? - De kom i går nat. Vi lå og sov. Jeg skal hjem. Det er meget vigtigt. Min onkel sagde, at jeg skulle komme væk. Jeg undslap via taget. - Du burde ikke komme her. - Men der er noget, jeg skal have. - Vær sød at blive her. Jeg er bange. - Jeg bliver hos dig. - Det må være her et sted. - Hvilket? Noget, jeg skal finde. Finde og destruere. Jeg kan hjælpe med at lede. Det var jo mit job. - Hvor stort? - Omtrent sådan her. Papirer. - Det nytter ikke. - Vi finder det. Bare rolig. Det er en adresseliste. Min onkels venner. Hvem de er, og hvor de gemmer sig. Vi finder den. Hvad laver du? Vi må destruere dem. Jeg ville fortælle dig noget... Vi mødte ikke hinanden på toget ved et tilfælde. Jeg så dig og fulgte efter dig. Jeg tænkte, at du kunne hjælpe os. Da kvinden tog livet af sig, vidste jeg, der var en forbindelse. Hun var bange for, at hun ville tale og forråde os. Og jeg... I morges fik jeg lidt problemer og besvimede som en pige. Jeg kan ikke være brandmand længere. Hvad er det der? Det der? Det er en gyngestol. På varme aftener sad man i den udenfor og gyngede... - Ja, så? - Og man talte med forbipasserende. Vi må væk herfra. Jeg kender et sted. Min onkel fortalte mig om det, hvis han... Hvis han blev taget. Man følger floden op til den gamle jernbane. Og så fortsætter man, til man når bogfolket. - Hvem? - Bogfolket. Har du ikke hørt om dem? - Nej... - Folk, som er forsvundet. Nogle blev anholdt, men flygtede. Andre blev løsladt. Nogle gemte sig. De bor oppe i skovene og bakkerne i små grupper. Loven kan ikke nå dem. De gør intet forbudt. - De ville ikke klare sig længe her. - Hvorfor kalder du dem bogfolk? Hvis de ikke gør noget ulovligt? De er bøger. Hver og en. Mænd og kvinder. Alle memorerer en bog, de har valgt. Og så bliver de til bogen. Af og til bliver nogen stoppet og anholdt. Derfor lever de så forsigtigt. Deres hemmelighed er den mest værdifulde hemmelighed i verden. Uden dem forsvinder al menneskelig kundskab. - Kom med mig. - Nej, ikke endnu. Det er for tidligt for mig. Jeg brændte bøger. Måske en gang i fremtiden... Men nu er hele mit liv pludselig forandret. Jeg må blive. Jeg gemmer en bog hos alle brandmænd og angiver dem. Systemet vil fortære sig selv. Vi må brænde pyromanerne ud. Vi skal gå. Hver for sig. Du til bogfolket, og jeg for at tage uniformen af. - Vi vil se hinanden igen. - Nej. Hvorfor lade som om? Du har ret. Vi vil ikke se hinanden igen. - Rask igen? Godt, vi har travlt. - Jeg skulle til at sige op, sir. Ja, så? Sådan gør man ikke, Montag. Især ikke lige før en forfremmelse. - Jeg kommer ikke i morgen. - Men i dag adlyder du mig. Montag... Jeg beder dig, Montag. Du kan ikke svigte mig foran mændene. Ikke foran de andre. Bare et sidste udkald. Så kan du gøre, som du vil. Montag... Det er jo mit hus! Det stemmer. - Linda! - Jeg kunne ikke holde det ud længere. Montag ved, hvad vi leder efter. Vi kan overlade det til ham. For at vide, hvor man finder, må man gemme. Jeg kan en lide en mand, der kan sit arbejde. Undersøg resten af huset. Er alt klart, Fabian? Fart på. Hent flammekasteren. Eftersom det er Montags hus, kan han få æren. Hvad laver du derinde? Er du blevet gal? Kom tilbage. Kun bøgerne. Bøgerne! Hvad laver du? Det er der ingen grund til. Jeg sagde bøgerne, Montag. Sådan. Sådan skal det være. Hvad havde Montag håbet på at få ud af det her? Lykke? Du må have været noget af en idiot. Det er nok til at gøre en gal. Troede du, at du kunne lære at gå på vandet? Montag må lære at tænke sig lidt om. Alle bøgerne er uenige. Lad denne bunke af modsigelser brænde op. Vi arbejder for menneskets lykke. Er det ikke smukt? Siderne er som blomsterblade eller sommerfugle. Strålende sorte. Hvem kan forklare fascinationen ved ild. Hvad drager os ved den? Gamle som unge. Har du intet at sige? Lige præcis. Det er ægte visdom. Hvad har du der? Er det din favorit? Den skal brændes med de andre. Og du er anholdt. Montag... - Ud! - Skynd jer ud! Ud! Hold udkig efter en løbende mand. Jeg gentager: Til alle medborgere. Eftersøgt for mord: Montag. Stilling: Brandmand. Forbryderen er alene og til fods. Stil jer ved jeres fordør. Kig og lyt. Hold udkig efter en løbende mand. Jeg gentager: Til alle medborgere. Eftersøgt for mord: Montag. Stilling: Brandmand. Forbryderen er alene og til fods. Stil jer ved jeres fordør. Kig og lyt. - Jeg er... - Vi ved, hvem du er. Dagens helt. Kom og se, din egen tilfangetagen. - Tilfangetagen? - Ja. Det er vældigt underholdende. Du får at se. Tilgiv mig. Jeg er "Henri Brulards liv" af Stendhal. Montag er stadig på fri fod, men tiden løber ud for ham. Der er den. Luftpatruljen har fået øje på den efterlyste. Seerne kan ikke vente meget længere. De må finde en. Hvem som helst. De må have et klimaks. Der er han. I kan tydeligt se ham. Montag løber direkte i fælden. Han løber omkring som en skræmt rotte. Se ham bare, kusiner og fætre. Det er ovre nu. Montag er død. Vi har fået hævn over en forbrydelse mod samfundet. De viste aldrig mandens ansigt. De var for langt fra. Selv dine venner vil tro, at du er død. Værsgo. Du kan lige så godt skifte ham. - Månen skinnede mut... - Fordi hun troede, at solen... - Ikke burde være der... - Ikke burde være der... - Efter dagens ende. - Efter dagens ende. - Det er meget uhøfligt, sagde hun. - Det er meget uhøfligt, sagde hun. Er du interesseret i Platons "Republikken"? Jeg er "Republikken". Vil du have en recitation? - Mange tak. - Her er Brontës "Stormfulde højder". Her er Byrons "The Corsair". Hun var gift med en politichef. Den tynde fyr er "Alice i eventyrland". Hvor er "Bag spejlet"? Hun burde være her. Der er John Bunyans "The Pilgrim's Progress". Han åd sin bog. "Mens vi venter på Godot" af Beckett. Se, blondinen der, hvor hun rødmer. Jeg er Sartres "Om antisemitisme". En ære at møde dig. Jeg er Bradburys "Krøniker fra Mars". - Lad mig præsentere... - "Pickwick Klubben." Dickens. Dickens... Jeg læste en bog af ham. "David Copperfield". - Vi har en "David Copperfield". - Han er i en gruppe sydpå. Jeg er "Fyrsten" af Machiavelli. Man skal ikke dømme en bog på omslaget. - Jeg er "Stolthed og fordom". - Jeg er "Stolthed og fordom". - Samme bog? - Min bror er bind et. Min bror er bind to. Godt at møde dig. Vi kalder en "Stolthed" og den anden "Fordom". De kan vist ikke lide det. Vi er kun omkring 50 her, men der er mange flere rundt omkring. På gamle banegårde og vandrende på vejene. Vagabonder på ydersiden, men biblioteker indeni. Det skete bare. En her og en der- - elskede en bog og frem for at miste den, lærte han den. Vi samledes. Vi er uønskede elementer, der råber i vildmarken. Men en dag vil vi skulle recitere, hvad vi har lært. Og så vil bøger blive trykt igen. Når den næste mørke tidsalder kommer, gør vores efterfølgere som vi. - Jeg har en med mig. - Ja? Hvilken? Lad mig se. "Sælsomme fortællinger" af Edgar Allan Poe. - Lær den. Så vi kan brænde den. - Brænder I dem? Det bliver vi nødt til. Så kan ingen tage dem. Ja, vi brænder bøgerne. Men vi gemmer dem heroppe, hvor de ikke kan findes. Vi har lige brændt Saint-Simons memoirer. Forstår du? Manden der har ikke lang tid igen. Stevensons "Weir of Hermiston". Drengen er hans nevø. Han reciterer sig selv, så drengen kan blive bogen. "...og hudløst ærlig. Jeg elsker ikke min far." "Af og til tror jeg, at jeg hader ham." "Jeg vil være stille, svarede Archie, og hudløst ærlig." "Jeg elsker ikke min far, af og til tror jeg, at jeg hader ham." "Det er min skam og måske synd, men det er ikke min fejl." "Det er min skam og måske synd, men det er ikke min fejl." "Hvordan skulle jeg elske ham? Han talte og smilte aldrig til mig." - "Han rørte mig aldrig." - "Hvordan skulle jeg elske ham?" "Han talte og smilte aldrig til mig. Han rørte mig aldrig." "Han frygtede døden mere end noget andet." "Og han døde, som han forventede, ved vinterens første sne." "Han frygtede døden mere end noget andet." - "Og han døde, som han forventede..." - "Og han døde, som han forventede..." - "Som han forventede..." - "Ved vinterens første sne." "...hudløst ærlig. Jeg elsker ikke min far." "Af og til tror jeg, at jeg hader ham. Det er min skam og måske- - synd, men det er ikke min fejl. Hvordan skulle jeg elske ham?" "Han talte og smilte aldrig til mig. Han rørte mig aldrig." "Han frygtede døden mere end noget andet. Og han døde, som han- - forventede, ved vinterens første sne." "Jeg skal berette en fortælling fuld af skræk." "Jeg ville gerne fortie det..." Tekster: Www.broadcasttext.com