Tip:
Highlight text to annotate it
X
Baseret på en sand historie.
Tid til at stå op, skat.
JAGTEN PÅ LYKKE
Jeg burde skrive en liste.
- En ønskeliste til din fødselsdag?
- Ja.
Du ved godt,
du kun får nogle få ting?
Det ved jeg. Men det er nemmere
at vælge, hvis man laver en liste.
Det lyder smart. Ja lave en liste.
- Kan du stave til alle tingene?
- Det tror jeg.
Godt.
- Hvordan er det hos dagplejen?
- Okay.
Kan vi gå i parken efter skolen?
Det ved jeg ikke. Vi får se.
Giv mig et kys.
Vi snakker ved senere.
Hvornår vil nogen gøre det her rent?
Og... vi har talt om det "Lykke" er
forkert. Det staves med "Y", ikke "I".
Jeg hedder Chris Gardner. Jeg mødte
min far første gang, da jeg var 28 år.
Allerede som ung, bestemte jeg
mig for, at den dag jeg fik børn -
- skulle de vide hvem deres far var.
Det her er historien om mit liv.
Den her del kaldes:
"At køre i bus".
SAN FRANCISCO 1981
Hvad er det der?
Det er en tidsmaskine, ikke?
Det ligner en tidsmaskine.
Det er en tidsmaskine.
Den her maskine på mit skød...
Den fyr har en tidsmaskine.
Han rejse i fortiden med den...
...er ikke en tidsmaskine.
Det er et bærbar røntgenapparat.
Jeg arbejder som sælger af
medicinsk udstyr.
Mange tak, for at du tog dig
tid, til at tale med mig.
Vi har ikke brug for den Chris
den er både unødvendig og dyr.
Den giver et bedre billede, end et
røntgenapparat, men til dobbelt pris.
- Hvordan er der sket?
- Jeg kan ikke hente Christopher i dag.
- Du ved, jeg starter klokken syv igen.
- Jeg må af sted til Oakland igen.
Så jeg skal hente, made og putte ham,
inden jeg begynder klokken syv igen?
- Ja.
- Så du, at skatteregningen kom i dag?
- Hvad vil du gøre ved det?
- Det sådan her vi må gøre det.
Kan I se bilen der, med
den flotte gule sko på?
Det er min. Der er kun få
p-pladser ved sygehuset.
Sådan er det,
når man altid er stresset.
Tak alligevel.
- Måske næste gang?
- Det er muligt.
Jeg skal sælge mindst to maskiner
om måneden, -
- for at betale husleje og dagplejemor.
Og en til, for at betale
p-bøderne på min forrude.
Problemet er, at jeg ikke har
solgt nogen den sidste tiden.
Siden hvornår, er du begyndt ikke at
kunne lide oste makaronier?
Siden fødslen.
Hvad er det her?
- Hvad er det?
- Det er en gave til Christopher.
- Fra hvem?
- Cyntiah fra arbejdet.
Hun vidste ikke, at den er til voksne.
Chris kan ikke bruge den.
- Hvad skal gør man gøre den?
- Alle sider skal have samme farver.
- Har du betalt skatten?
- Nej. Jeg har bedt om udsættelse.
- Du har allerede bedt om udsættelse.
- Så kan jeg vel bede om en til.
Det er 650 dollar,
jeg har dem i næste måned.
- Er det inklusive renter og rykker gebyr?
- Ja.
Lad mig klare det her.
Slap af, okay?
- Fald nu ned.
- Jeg må tilbage på arbejdet.
Er du klar til at gå i seng?
Stil din tallerken ud.
For et par dage siden fik jeg
rapporten, jeg bad om, -
- som indeholder en omfattende
gennemgang af landets finanser.
I vil ikke kunne lide den.
Jeg kunne ikke lide den.
Men vi må indse sandheden,
og siden gøre noget ved det.
Og ikke lave fejl.
Vi kan gøre noget ved det.
Det føderale budget er
løbet af sporet.
Vi har i dette budget år, et
underskud på 80 billioner dollars.
Det afsluttes den 30 september.
Det underskud er større, end
hele statsbudgettet i 1957.
Jeg har to spørgsmål til dig.
Hvad laver du og hvordan gør du det?
- Jeg er børsmægler.
- Børsmægler?
- Skal man gå på college for at blive det?
- Nej. Det behøver du ikke.
Det er nok at være god til tal
og kunne håndtere mennesker.
Du kan låne min bil i weekenden.
men jeg skal have den på mandag.
Tjek parkerings automaten.
Jeg husker stadig det øjeblik.
Alle så, så forbandede lykkelige ud.
Hvorfor kunne jeg ikke se sådan ud?
Jeg er hjemme ved seks tiden. Jeg går lige
forbi et børsmægler firma, efter arbejde.
- Hvorfor?
- Jeg vil prøve at søge arbejde der.
Hvad for et arbejde?
Som barn kunne jeg klare en matematikbog
på en uge, så jeg vil se om de har et job.
Hvad er det for et arbejde?
Børsmægler.
- Børsmægler?
- Ja.
Ikke astronaut?
Tale ikke til mig på den måde, Linda.
Jeg gå derhen og tale med dem i dag.
Du burde hellere lave dine
salgsopkald i stedet for.
Tal ikke om mine salgsopkald. Jeg har
allerede lavet 3, inden kontoret har åbnet.
Du ved godt, at huslejen skal
betales i næste uge?
Vi er allerede to måneder bagud og
i næste uge er det tre måneder.
Jeg har arbejdet dobbelt skift
i to måneder nu.
Sælg det som du har tilbage i din
kontrakt og forlad den her branche.
Det er jo lige det, jeg prøver at gøre.
Det er det jeg prøver at gøre,
for din og Christophers skyld.
Hvad er der galt med dig?
Linda. Linda.
DEAN WITTER REYNOLDS
UNDERVISNINGS CENTRE
DEAN WITTER REYNOLDS
MÆGLER TRAINEEPROGRAM -
- ANSØGNINGER MODTAGES NU
Den her del af mit liv kaldes:
"At være dum".
Gider du, at passe på denne her
nogle minutter for mig?
Jeg skal til et møde og jeg
ser fjollet ud med den.
Her er en dollar og du får flere
når jeg kommer tilbage. Okay?
Den er værdiløs, og kan ikke sælges. Jeg
er sælger og kan ikke engang sælge den.
- Chris?
- Tim Broker, personaleafdelingen.
Følg med mig.
Lad mig se, om jeg kan finde en
praktikansøgning til dig.
Det her er bare et fillialkontor.
Ansøgningerne behandles på hovedkontoret.
Jeg er bare assistent.
Som du ser har vi fået mange ansøgninger.
Vi plejer lade ansøgerne udfylde en CV -
- men jeg kan ikke finde blanketterne.
Mange tak. Jeg må desværre gå.
Jeg kommer tilbage med denne her.
Okay.
Stole på en hippie tøs med min scanner.
Hvorfor gjorde jeg det?
Som jeg sagde tidligere,
kaldes denne her del:
"At være dum".
Bliv stående.
Stop!
Stop toget!
Kun 20 personer deltager i
programmet hver sjette måned.
En af disse, får en stilling.
Der er tre tomme linjer, til at
udfylde med efteruddannelser.
Jeg behøver ikke så mange linjer.
Prøv nu at sove. Det er sent.
Ternningen måler 7,5 cm på hver side.
Den består af flere farver, som skal havne
på samme side, ved at vride terningen.
Denne terning er den mest
populæreste gave i 1981.
Det er ikke let. Vi lod en professor vise
os sin løsning og det tog 30 minutter.
Så langt her, er jeg kommet med min
og som De kan se, har jeg en del endnu.
Dette er Jim Poroty på KGSF i Richmond.
Vågn nu op. Spis!
- Vi ses, mor!
- Vi ses, skat.
- Kom ikke tilbage med den der.
- Det vil jeg ikke gøre
Så pas på med at sige "vi ses" til den.
- Farvel og bliv væk.
- Det mente du ikke.
Farvel, mor.
Farvel.
Der står "ppy" men det skal være et "i"
i ordet "Happiness".
- Er det adjektiv?
- Nej, det er subjektiv.
- Er "***" stavet rigtigt?
- Ja, men er ikke en del af mottoet.
Det er et voksen ord, som du ikke skal
lære. Det betyder, at man er vred.
Du skal ikke bruge det ord. Okay?
- Hvad står der på din taske?
- Mit kælenavn.
- Vi finder på kælenavne.
- Hvad er dit?
Havde du et kælenavn?
Hvad for et?
- "10 Liters hoved".
- Hvad er det?
Jeg voksede op i Louisiana og der
havde alle store cowboyhatte.
"10 Liters" hatte var store hatte og efter
som jeg var så klog blev jeg kaldt det.
Hoss havde en stor hat.
Hoss Cartwright i "Bonanza".
- Hvor kender du til "Bonanza"?
- Jeg har set det hos Mrs. Chu's.
- Ser I det hos dagplejemoren?
- Ja.
Hvornår ser I det? Efter middagsluren?
Efter vi har set "Love Boat".
Jeg har lavet min ønskeliste
til min fødselsdag.
- Hvad har du ønsket dig?
- En basketball og en myrefarm.
- Han siger, at han har set TV?
- Bare et program om historie.
- "Love Boat"?
- Om flådens historie.
Den handler ikke om flåden.
Han kan se TV der hjemme.
Vi betaler 150 $ om måneden. Hvis I bare
sidder og ser TV skifter vi dagplejemor.
I kan betale mere hos en anden, hvis
I ikke kan lide programmet om flåden.
Jeg bliver alligevel aldrig betalt,
så du skal såmænd ikke klage.
Kan du i det mindste, ikke
tage hunden op på værelset.
Farvel.
Jeg ventede på personalechefen Jay Twistle,
et navn som lyder som om det tilhørte -
- en person som kunne give mig
både et job og et stort kram.
Jeg skulle blot vise ham, at jeg havde
et talent for tal, og mennesker.
Mr. Twistle, Chris Gardner.
Jeg ville bare aflevere dette,
og møde Dem personligt.
Jeg vil gerne diskutere det, som
ser lidt tyndt ud i min ansøgning.
- Vi starter med den her, og jeg ringer.
- Okay. Ha' en god dag.
I lige måde.
Hvordan går det? Det er Chris Gardner,
som her en aftale med dr. Delcy.
Jeg blev lidt forsinket til
dette telefonsalg.
Det stemmer, STO National...
Hvor lang tid, tror De...
En halvtime... Lyder godt.
Mange tak.
Den her del af mit liv...
Den her del...
...kaldes: "At løbe"
Vent!
Det var min stjålne maskine!
Hvis ikke, hun var med en fyr, som
også solgte sådan nogle, -
- hvilket var tvivlsomt, eftersom jeg
var den eneste sælger i dette område.
Jeg har brugt alle mine
sparepenge, på dette her.
Det var en revolutioner maskine.
- Dejligt, ikke ?
- Det er jo mig, som gør alt arbejdet.
Det jeg ikke vidste var, at sygehusene,
syntes det var unødvendig luksus.
Jeg bad endda vores husvært
om at tage et billede.
Så hvis jeg mistede en maskine, ville
det være som at miste en månedsløn.
- Har du glemt det?
- Glemt hvad?
- Du skulle ikke have den med hjem.
- Ja, jeg ved det.
Du har to nu.
Hej, mor.
En...to...tre!
Det er en basketball!
Du ved ikke, om det er en basketball.
Det kunne være en myrefarm.
Det kunne være mikroskop
eller alt muligt.
Åben den nu.
Den er godt pakket ind, hvad?
Ja, men jeg kan godt pakke den ud.
Du skulle have set mig i dag.
En tøs havde stjålet min maskine og...
Jeg er ligeglad.
- Hvad?
- Jeg er ligeglad.
Hvad fanden er det for en attitude?
"Jeg er ligeglad," hva?
Hver dag, er der en ny skide historie.
Kan du ikke banke tæpperne, når folk
ikke er her. Det støver ad helvedes til.
Tag det roligt. Det skal nok gå.
Det sagde du også, da jeg blev gravid.
"Alt skal nok gå."
- Så du stoler ikke på mig nu?
- Jeg er ligeglad.
- Taxi!
- Mr. Twistle.
- Chris Gardner.
- Hej, hvad kan jeg hjælpe dig med?
Jeg udfyldte en ansøgning til et trainee
program for en måned siden og jeg...
Jeg er på vej til Noi Valley.
Ha' det godt.
Jeg er faktisk også på vej dertil.
Skal vi dele taxi?
Okay.
Da jeg var i flåden, arbejdede jeg for en
læge, som spillede golf hele dagen.
Jeg udførte faktisk medicinske indgreb,
når jeg var alene i modtagelsen.
Jeg er vant til at være i situationer,
hvor jeg skal træffe beslutninger, og...
- Mr. Twistle, det her er vigtigt.
- Undskyld jeg...
Det her er umuligt.
- Jeg kan klare det.
- Nej du kan ikke. Det kan ingen.
- Jeg er sikker på, at jeg kan klare det.
- Det kan du ikke.
Lad mig prøve. Giv mig den.
Du har virkelig blandet dem godt.
Det virker som om, den roterer rundt på
en aksel, så midterstykket ikke bevæger sig.
Så, hvis midten er gul,
så skal hele den side være gul.
- Du må godt sænke farten.
- Vi kan køre rundt hele dagen.
- Jeg tror ikke, du klarer den.
- Jeg skal nok klare det.
Det var der jeg kom til.
Det skal være samme farve på alle
sider. Det er det eneste der tæller.
- Der var det tæt på.
- Jeg har den snart.
Du har næsten klaret det.
Det bliver 17,10.
Her skal jeg af. Godt gået.
- Farvel.
- Vi ses snart.
Hvor skal den herre hen?
- Hvor skal De hen, sir?
- Et par gader herfra.
Hvor skal du hen?
Stop! Kom tilbage!
Giv mig mine penge.
Han skulle have betalt.
Undskyld!
- Jeg beklager dybt!
- Jeg smadre dig!
Idiot!
Jeg slår dig ihjel!
Jeg slår dig ihjel!
Nej!
- Hallo?
- Undskyld jeg ikke kom hjem til tiden.
Chris, jeg missede min vagt.
Jeg ved det. Jeg er på vej hjem nu.
Er det gået godt med Christopher?
Jeg forlader dig, Chris!
Hørte du, hvad jeg sagde?
Jeg har pakket mine ting.
Jeg går nu, og tager vores
søn med mig.
- Jeg lægger røret på nu.
- Vent lidt, Linda.
Det var præcis der, jeg begyndte,
at tænke på Thomas Jefferson.
På uafhængighedserklæringen.
På delen om vores ret til at leve, vores
frihed og vores jagt efter lykken.
Jeg kan huske, at jeg funderede
over, hvordan han vidste -
- at han skulle have den del
om "jagten" med.
At lykken, måske kun
er noget vi kan stræbe efter, -
- men faktisk kan vi aldrig nå den.
Lige meget hvad,
hvordan kunne han vide det?
Linda... Linda?
- Hallo.
- Chris? Det er Jay Twistle.
- Fra Dean Witter.
- Ja, selvfølgelig.
- Hvordan går det?
- Har du stadig lyst til et mødes?
- Selvfølgelig, sir.
- Komme forbi i morgen eftermiddag?
Vi interviewer til traineeprogrammet.
Har du papir og blyant?
Vent et øjeblik.
Ring til min sekretær, så giver hun dig
alle information du behøver.
415- 864- 0256
Lokalnummeret er 47 96.
- Ring til hende i morgen.
- 415- 864- 0256.
- Mange tak.
- Vi ses.
- Har du set Linda og Christopher?
- Nej. Så du kampen i går?
Så du den ikke?
Undskyld. Har Linda og
Christopher været her?
- 1,19... 1,20... to gange forlængelse...
- Wayne, jeg kan ikke snakke om numre nu.
Hvad er der nu galt med numre?
Du skylder mig penge.
Du skylder mig 14 dollar.
Du skal nok få dem.
Jeg har brug for mine penge!
14 er et nummer.
Tag aldrig min søn fra mig igen!
Forstår du!?
- Lad mig være i fred!
- Tag aldrig min søn fra mig igen!
Forstår du, hvad jeg siger?
Bliv her, når jeg taler til dig!
- Vil du virkelig forlade mig?
- Ja, det vil jeg!
Skrid ad helvedes til, Linda!
Skrid ad helvedes til!
- Christopher bliver hos mig.
- Det er din skyld, det her!
- Du er så svag.
- Nej. Jeg er bare ikke lykkelig.
Gå.. og bliv lykkelig, Linda.
Bliv lykkelig.
Christopher skal bo hos mig.
Det bliver som jeg siger.
Christopher skal bo hos mig!
Kom nu, så går vi. Hej, Mrs. Chu.
- Hvor er mor?
- Hent dine ting, nu.
Hun sagde, at hun ville komme
og hente mig i dag.
Jeg har snakket med mor.
Alt er i orden. Okay?
- Hvor skal jeg sove i nat?
- Må jeg spørge dig om en ting?
Er du lykkelig?
Jeg er nemlig lykkelig og hvis både
du og jeg er lykkelige, så er alt godt.
Du skal sove hos mig.
Du skal bo hjemme, som du plejer.
Jeg vil have huslejen nu.
Jeg kan ikke vente længere.
- Jeg ordner det.
- Hvorfor tager du ikke bare på motel?
Det koster kun halvt så meget.
Du skal være ude i morgen tidlig.
Hvordan fanden skal jeg nå
at flytte inden i morgen?
- Jeg har malere som kommer.
- Jeg skal bruge mere tid.
Jeg kan sørge for malingen.
Jeg skal bruge mere tid.
Jeg har min søn her.
Okay... En uge og så maler du den.
- Chris Gardner?
- Hvad drejer det sig om?
Skal betales til staten San Francisco.
- Skal jeg betale hele summen?
- Alle bøderne skal betales.
Det her, er alt hvad jeg har.
Vi bekræfter betalingen,
i morgen tidlig 9:30.
- Hvad?
- Du må blive, til alt er ordnet.
- Nej, jeg kan ikke sove her.
- Jeg skal hente min søn.
Det bekræftes i morgen tidlig 9:30.
Jeg skal til et interview
i morgen klokken 10:15.
- 9:30 i morgen tidlig.
- Hvad med min søn?
- Er der andre der kan...?
- Jeg tager mig af det!
Vi skal måske kontakte de
sociale myndigheder?
Må jeg fortage et telefonopkald?
- Hallo?
- Hej.
Hvad vil du?
Du må hente Christopher
ved dagplejen.
Han må bo hos dig i nat.
- Bare en nat.
- Hvad er der sket?
Jeg henter ham i morgen
hvis du afleverer ham.
Nej.
- Vær nu sød, Linda?
- Nej. Jeg tager ham over i parken.
"Golden Gate" parken.
Efter dagplejen i morgen.
- Hvordan har han det?
- Han har det fint.
Tag med ham over i parken
og aflever ham ved mig.
Jeg vil bare have min søn tilbage.
Jeg afleverer ham klokken seks.
Tak.
Undskyld mig.
Mr. Gardner?
Den her vej.
Chris Gardner.
Chris Gardner.
Hvordan går det? God morgen.
Chris Gardner, godt at se Dem igen.
Jeg har siddet derude i en halv time,
og tænkt på, hvordan jeg skulle forklare -
- hvorfor jeg kommer her,
og ser sådan her ud.
Jeg prøvede at komme på en god forklaring
som demonstrerer de egenskaber som jeg -
- er sikker på, I ville kunne værdsætte.
Som oprigtighed, flid eller teamplayer.
Men jeg kunne ikke komme på noget.
Så sandheden er, at jeg blev arresteret,
for ikke at betale mine parkeringsbøder.
Parkeringsbøder?
Jeg løb hele vejen hertil,
fra politistationen.
Hvad lavede du, inden
du blev arresteret?
Jeg malede min lejlighed.
- Er den tør nu?
- Det håber jeg.
- Jay siger, du er ret målbevidst.
- Han har ventet udenfor i en måned.
- Han siger, at du er smart.
- Det vil jeg tro.
- Og du vil gerne lære denne branche?
- Absolut.
- Og De er begyndt at lære, på egen hånd?
- Absolut.
Jay. Hvor mange gange,
har du mødt Chris?
Jeg ved det ikke. Det føles
som en gang for meget.
- Har han nogensinde været klædt sådan?
- Nej.
Jakkesæt og slips.
- Den bedste i klassen. Var det på college?
- Ja.
- Hvor mange var der i klassen?
- 12. Det var en lille by.
Men jeg var også bedst i flådens
radar skole. I den klasse var vi tyve.
Må jeg sige noget?
Jeg er den type menneske, at hvis
De stiller mig et spørgsmål -
- som jeg ikke har svaret på,
så svarer jeg, at jeg ikke ved det.
Men en ting lover jeg. Jeg ved hvordan
man finder svaret og jeg vil gøre det.
- Er det godt nok?
- Chris...
Hvad ville du sige, hvis en fyr kom til
et interview, uden en skjorte på?
Og om jeg ville ansætte ham?
Hvad ville du sige?
Han må have haft virkelig
flotte bukser.
Chris.
Jeg ved ikke hvordan du bar dig ad, men
du gjorde det godt. Trods din påklædning.
Fra nu af, kalder du mig Jay.
Vi snakkes ved.
- Jeg vil snart give dig en svar, Jay.
- Hvad mener du?
- Jeg ringer til dig i morgen.
- Hvad mener du?
- Du har jagtet mig for det her.
- Jeg får jo ingen løn for det her.
Jeg ved ikke nok om det her. Visse
omstændigheder har ændret det og jeg...
Du har til i aften.
Ellers giver jeg pladsen til en anden.
Hvis du bakker ud nu, så ved du vel godt,
hvilken lys jeg kommer til at stå i?
- Ja. som en idiot.
- En rigtig jubel idiot.
Du er virkelig speciel.
I aften.
Der er ingen løn. Ikke engang
noget løfte om ansættelse.
En ud af tyve i programmet
får en ansættelse.
Og hvis du ikke er den person, så må
man starte forfra i et andet firma.
Det eneste levebrød, jeg ville
have, er mine seks maskiner -
- som jeg måske kunne sælge.
Hvis jeg solgte dem alle, ville
vi måske kunne klare os.
Jeg tager ham.
Jeg skal flytte til New York.
Min søsters fyr har åbnet en restaurant,
og kan måske skaffe mig et job der.
Jeg flytter til New York, Chris.
Christopher bliver hos mig.
Men jeg er jo hans mor.
Han burde være hos sin mor.
- Han burde være hos mig, ikke?
- Du ved, at du ikke kan tage dig af ham.
Hvordan skal du forsørge dig selv?
Jeg har været til interview til et
trainneeprogram hos et børsmæglerfirma.
Og jeg fik det. Så jeg må være
iøjnefaldende, under programmet.
- Føles det ikke, som et skridt tilbage?
- Nej, det gør det ikke.
Jeg bliver nødt til at gå.
Hils ham, og sig jeg elsker ham.
Jeg ved, du vil tage dig godt af
ham, Chris. Det ved jeg.
Hej. Jeg vil gerne ligge en
besked til Mr. Jay Twistle.
- Deres navn?
- Jeg hedder Chris Gardner.
Beskeden lyder: Mange tak, for
at jeg fik en plads i programmet.
Jeg påskønner virkelig tilbuddet,
og siger ja til pladsen.
- Var det alt?
- Ja. Det var alt.
- Okay.
- Tak.
- Vær forsigtig med den der.
- Hvad?
- Er vi der?
- Ja.
Ved du, hvad dag det er i dag?
Hvad er det så?
- Lørdag.
- Hvad sker der om lørdagen?
- Basketball.
- Skal vi spille lidt basket?
Og bagefter, prøver vi
at sælge en af mine maskiner.
- Vil du gerne det?
- Nej.
Nu kommer den.
Jeg ved ikke rigtigt...
Du kommer sikker til at blive lige så
god som mig. Og jeg var ikke så god.
Så vend dig til sådan nogle kast.
Du vil blive god til mange ting,
Men ikke basket.
Så spild ikke tiden på basket.
Okay.
Lad aldrig nogen fortælle dig,
hvad du kan og ikke kan.
Ikke en gang mig.
- Forstår du det, okay?
- Okay.
Hvis du har en drøm,
må du beskytte den.
Hvis nogle ikke kan gør noget selv, så vil
de sige, at du heller ikke kan gøre det.
Vil du have noget, så gå efter det.
Punktum.
Far, hvorfor er vi flyttet på motel?
Det er fordi, jeg skal have et bedre job.
Du må stole på mig. Okay?
Jeg stoler på dig.
Hvornår kommer mor tilbage?
Far! hvornår kommer mor tilbage?
Jeg ved det ikke, Christopher.
Hør på det her, far.
En dag, var en mand ved at drukne.
En båd kom forbi og spurgte, om
han havde brug for hjælp.
Han svarede: "Nej, Gud vil redde mig."
En anden båd kom forbi og spurgte om
det samme. Svaret for blev det samme.
Siden druknede han og kom op i himlen.
Han spurgte Gud,
hvorfor han ikke blev reddet?
Gud svarede: "Jeg sendte jo to
store både, din idiot".
- Kunne du lide den?
- Ja, den var meget sjov.
Mange tak.
Faktura og brugsanvisning ligger her.
Det var fornøjeligt, at handle med Dem.
- 100 200...20 40 45 46...7 8 9 10.
- Mange tak.
- Vil du have sådan en?
- Det behøver jeg ikke.
Kom nu, du må tage en.
Vælg den, du vil have.
- Hvad koster den?
- 45 cent.
Den her del af mit liv kaldes:
"Trainneeprogranmmet".
Bygningen på den anden side af
gaden er Leeray Shipping.
Snart vil I får lister med Tlf. numre
til alle lønarbejder en -
- fra de mest lønsomme foretagender
i de finansielle distrikter.
I vil få kontakt med 60 foretagender.
I skal helst kontakte dem pr. telefon.
Men hvis det kræves, så hold frokost
med dem, ellers bliv deres babysitter.
Gør alt i jeres magt, for at de skal
blive bekendte med vores produkter.
I skal maksimere deres gevinst, med
hjælp af vores produktsortiment.
Summa summarum:
I hiver dem ind og vi klarer resten.
Nogle er jer, er her fordi I kender nogen.
Nogle af jer, er her fordi I tror I er nogen.
Men kun en af jer, vil blive til noget.
Det vil være den person, som lykkes
at forvandle det her... til det her.
800.000 dollars i provision.
Hjælp mig, med at dele det ud.
Dette vil være jeres Bibel.
- I skal altid have den tilgængelig.
- Det hele var enkelt.
X antal samtaler = X antal mulige kunder.
X antal muligheder = X antal kunder.
X antal kunder = X antal dollar
i firmaets lommer.
Til sidste års eksamen, havde vi en
deltager som havde resultatet 96,4%.
Han blev ikke den udvalgte!
Så let går det ikke.
Det er bare et evaluerings værktøj, vi
bruger for at frasortere i ansøgningerne.
Vil I være sikre, skal I have100%.
Nu tager vi en pause i ti minutter.
Mr. Frohm, jeg hedder Chris.
- Hej Chris, hvordan går det?
- Godt. Og Dem?
- Aldeles fremragende, tak.
- Første dag der inde. Meget spændende.
Du stopper vel ikke allerede?
Vi har kun en kort pause, så jeg tænkte
på, at tage en hurtig bid mad.
Jeg kan selv huske, hvordan det var.
Programmet var ikke så omfattende,
vi behøvede ikke at kunne skatteloven -
- og den slags,
men det var stadig hårdt.
Jeg mindes en smuk pige fra klassen.
Jeg husker ikke hvad hun hed...
Jeg så lige en gammel ven derovre.
Er det i orden, hvis jeg...
Nej. Værsgo...
Det var hyggeligt,
at snakke med Dem, sir.
Hej, er du okay, idiot?
Hvad fanden tænkte du på?
Jeg kunne have slået dig ihjel.
- Jeg gik bare over vejen.
- Er du okay?
Hvor er min sko?
- Kørte du min sko over?
- Jeg ved ikke, hvor din sko er.
- Hvor er min satans sko?
- Jeg ved det ikke.
- Har nogen set min sko?
- Desværre.
Hvor skal du hen?
Vi må vente på politiet.
- Jeg skal på arbejde.
- Du skal på skadestuen.
Jeg er med i et vigtigt trainneeprogram.
ved Dean Witter.
- Du har mindste en sko.
- Nå da. Tak.
Far, du har kun en sko på.
- Ved det. Vil du vide hvorfor?
- Ja.
- Jeg blev kørt ned af en bil.
- Kørt ned af en bil?
- Hvor?
- Udenfor kontoret.
- Kom du til skade?
- Jeg har bare lidt ondt i benet.
- Farvel Mrs. Chu.
Farvel.
- Løb du over vejen?
- Ja jeg løb ud på vejen.
Det må du ikke.
Du kan komme til skade.
Ja, tak for tippet.
Det skal jeg huske til en anden gang.
Og her var jeg så igen.
Jeg var der tidligt.
Kvalificerede personer vil investere
deres penge og har penge at investere.
- Chris...
- Ja, sir.
...vil du hente lidt kaffe til mig?
Jeg måtte udføre små tjenester
for afdelingschefen... hele tiden.
Jeg hedder Chris Gardner, jeg ringer
på opfordring af Michael Anderson.
Okay, næste gang. Det vil jeg gøre.
- Okay, mange tak.
- Gider du hente en donut, Chris?
Ja, sir.
Jeg føler mig nedværdiget
og upåskønnet.
Mr. Robert? Godmorgen. Jeg hedder Chris
Gardner. Jeg ringer fra Dean Witters.
Jeg har nogle meget
værdifulde information...
Senere tager jeg bussen kl. fire til
stedet, hvor de ikke kan stave til "lykke".
Bagefter tværs over hele byen,
...og linje 22 hjem.
- Hej, Chris.
- Hej, Ralf.
Jeg venter.
Jeg skal nok ordne det Ralf.
Den som tjener flest penge efter
seks måneder, fik som regel jobbet.
Vi arbejdede os igennem listerne
for at skaffe nye kunder.
Fra bund til top.
Fra dørmanden til vicedirektøren.
De andre sluttede kl. 7, så jeg var nød
til at lave 9 timers arbejde på 6 timer.
Goddag, jeg hedder Chris Gardner.
For ikke at spilde tid, lagde jeg aldrig
røret på, imellem samtalerne.
Ved ikke at lægge røret på,
sparede jeg 8 minutter om dagen.
Godmorgen, jeg hedder Chris Gardner.
Jeg drak ikke vand, så jeg
ikke skulle på toilettet hele tiden.
Okay, ingen problem i det, sir.
Mange tak.
Men trods dette, var jeg efter to måneder
stadig ikke igennem listen.
Walter Ribbons kontor.
Goddag, jeg hedder Chris Gardner.
Jeg ringer på vegne af Walter Ribbon.
Hvad drejer det sig om?
Jeg ringer fra Dean Witters.
Mr. Ribbon. Jeg hedder Chris Gardner.
Jeg ringer fra Dean Witters.
Jeg vil gerne møde Dem og fortælle
lidt om vores produkter.
Kan De være her om 20 minutter?
20 minutter? Absolut.
Jeg fik lige en ledig tid.
- Vi kan lige nå det, inden fodbolden.
- Okay. Mange tak, sir.
Hej, hej.
Hej, Chris. Hva' så?
Har du fem minutter?
Desværre.
Jeg har et møde med Mr. Ribbons.
Jeg skal skynde mig til en præsentation.
Kan du hjælpe mig med at flytte bilen?
Den står kun en gade herfra. Stil den
bare på den anden side af gaden.
Behold den her så længe.
Jeg har et par til på kontoret.
Du bliver nødt til at lirke med den.
Du bliver nødt til at lirke med nøglen.
Den anden dør er stadig låst.
Du må lirk den.
Kom nu. Åben dig.
Nej!
Kom nu!
- Her er Deres papirer, Mr. Ribbons.
- Tak.
Mange tak.
Notere alt ned som kommer ind
på min telefon.
Jeg hedder Chris Gardner.
Jeg har et møde med Walter Ribbon.
Han er lige gået.
Tak.
- Hvad er det der?
- Det er en check. Jeg fik en p-bøde.
- Du har jo ingen bil længere.
- Det ved jeg godt.
Du må tage med mig, til nogle læger
den her Weekend.
- Jeg har booket nogle salgsmøder.
- Okay.
Og måske kan vi gå til en fodboldkamp.
- Kan vi?
- Måske.
Spis nu op.
- Er du sikker?
- Måske.
Sikker?
- Vil du tage den med til kampen?
- Ja. Jeg vil ikke efterlade den.
Og vi skal måske af sted til kampen.
- Hvor skal vi hen nu?
- Vi skal møde nogen fra mit job.
Det forstår jeg ikke.
- Hvad forstår du ikke?
- Skal vi til kampen, ikke?
- Ved du, hvad "måske" betyder?
- Ligesom "sikkert nok"?
Nej. Det betyder, at det er stor chance.
Betyder måske, at det er en mulighed.
- Hvad betyder "sikkert nok"?
- At det er stor chance.
- Hvad betyder måske?
- Jeg ved, hvad det betyder
Det betyder,
at vi ikke skal til kampen.
Hvornår er du blevet, så klog?
- Er vi der?
- Ja.
Mr. Ribbon?
Det er mig, som er Chris Gardner.
- Fra Dean Witters.
- Nå ja. Hej.
- Det her er min søn Christopher.
- Hej.
- Hvad laver du her?
Jeg vil undskylde for mødet.
Du havde ikke behøvet at komme.
Vi var alligevel i området og besøge
venner, så jeg ville gerne komme -
- forbi og sige tak, for at du tog
dig tid. Du skal sikkert vente lidt.
Du skal blot vide, jeg virkelig
påskønner, at du tog dig tid.
- Hvad er det der?
- Det er en slags røntgenapparat.
Jeg har solgt sådan nogle, for et
firma jeg plejede at arbejde for.
- Vi har et møde efter kampen.
- Skal I til kampen?
Måske.
Det skal vi også.
Jeg tager min tolvårige søn med.
Vi lader jer være i fred nu. Jeg håber
vi kan få et møde, senere på ugen.
- Det er en aftale.
- Tak skal De have. Ha' det godt.
- Sig farvel, Chris.
- Farvel, Christopher.
Har i lyst til at tage med os?
- Til kampen?
- Vi går nu. Hvor har i pladser henne?
De er... højt oppe på de øverste lægter.
Vi har boks pladser.
Vil du sidde i boksen?
Det er ikke en rigtig boks.
Det er mere en loge. Meget bekvemt.
- Vil du med.
- Okay.
Okay, børnene på bagsædet.
Smid den der i din bil.
- Selvfølgelig.
- Vi har ingen bil.
- Hvad skete der?
- Jeg tror, jeg blev stukket af en bi.
- Jeg er okay.
- Er du allergisk?
Den stak mig i baghovedet.
- Er du okay?
- Ja, jeg er okay, Christopher.
- Gør det ondt?
- Nej det er okay, Christopher.
- Lad mig se.
- Sæt dig ordentligt, Christopher.
Thomas Jefferson nævnte lykke et par
gange i uafhængighedserklæring.
Det kunne føles som et mystisk ord,
at bruge i sådan en skrivelse, men -
- han var en slags kunster.
Han sagde, at englænderne var dem,
som forstyrrede vores harmoni.
Og jeg funderede på, hvad som
forstyrrede min harmoni.
Jeg stilede spørgsmål om hvorvidt
alt der skete, mon var godt?
Og om jeg ville klare det.
Walter Ribbon, manden som kontrollerede
pensionsfonde for flere millioner.
Han var et helt andet sted henne nu.
Det er sådan her, man skal se en kamp.
Mange tak for det her.
Det var bare hyggeligt, Chris.
Jeg vil også takke for, at du giver mig tid
til at fortælle om de tjenester -
- som vi kan tilbyde hos Dean Witters.
Som vi ser som overlegne, i forhold
til de vilkår I har nu for tiden.
Jeg tror, De vil blive overrasket. Dean
Witters vil simpelthen overtage -
- forvaltningen af jeres pensionsfonde.
Chris, jeg vidste ikke at du var ny,
men jeg kan love dig, at vi -
- for tiden, ikke har planner
om at udskifte forvaltningen.
Så slap af og nyd kampen.
- Ha' det godt.
- Det var hyggeligt, at møde dig.
Hej!
Fire måneder senere, havde jeg
solgt alle maskinerne.
Det så ud som om, vi ville klare det.
Hvilket dyr er jordens hurtigste?
Snurre Snup.
Vi havde det rigtigt godt.
Indtil en dag... den dag...
Det brev fik mig ned
på jorden igen.
Den her del af mit liv kaldes:
"At betale skat".
Hvis man ikke betalte, kunne skattevæsenet
gå ind på din konto og tage dine penge.
Helt uden varsel.
Det Kan ikke være for sent.
Det der er mine penge.
I kan ikke bare komme og tage dem.
Hør nu. Det er alt hvad jeg ejer.
I kan ikke bare gå ind på min konto...
Det var den 25 September.
Jeg husker den dag -
- for det var dagen hvor jeg opdagede
jeg kun havde 21 dollars på min konto.
Jeg var bankerot.
- Har du tøj på?
- Nej.
- Tager du pis på mig, Chris?
- Nej. Jeg tager ikke pis på dig.
- Jeg skal bruge pengene nu.
- Du får dem, så snart jeg har dem.
Jeg skal bruge mine 14 dollars nu.
- Jeg skylder dig det ikke mere.
- Hvad? Hvorfor det?
- Hvad får dig til at tro det?
- Jeg hjalp dig jo med at flytte.
- Du kørte mig to gader.
- Det var 200 meter.
Der er gået fire måneder nu.
Jeg vil have mine penge. Nu!
Hent mine penge, Wayne.
Hent dem.
- Det er kun 14 dollars
- Men det er mine 14 dollars!
Hent mine penge.
Se på mig, far.
- Skal jeg køre?
- Selvfølgelig. Hvorfor ikke?
Stop lige, Christopher.
Stop lige.
Hører du, hvad jeg siger?
- Hvor skal du hen?
- Husk, hvad jeg sagde.
Far! Vent!
Jag må tilbage til 60'erne.
Jeg vil se Jimi Hendrix spille guitar.
Giv mig min tidsmaskine tilbage!
Giv mig min tidsmaskine tilbage!
- Hvor skal vi hen?
- Vær stille.
Hent dine ting.
Doktoren kan desværre ikke
træffe dig nu.
Hvor skal vi gå hen nu?
Vi skal møde en anden.
Jeg er træt.
Jeg ved det godt.
Den fungerer ikke rigtigt lige nu.
- Jeg må gå nu.
- Giv mig et par sekunder.
- Chris, slap nu af.
- Jeg skal bare lave den.
Jeg har ikke engang penge på kontoret.
Jeg bliver nødt til at gå nu, Chris.
- Tak for din tid.
- Vi ses snart igen.
Hvorfor ligger vores ting her?
Far?
- Nu går vi.
- Hvor hen?
- Væk herfra.
- Hvorfor?
- Vi kan ikke blive her i nat.
- Det kan vi godt. Åben døren!
- Hørte du hvad jeg sagde? Af sted.
- Åben døren!
Stop nu!
Stop!
Kom nu.
Wayne!
Wayne!
Wayne!
Rejs dig op. Kom nu.
Hvor skal vi gå hen?
- Far! Hvor skal vi hen?
- Jeg ved det ikke.
Det er ingen tidsmaskine.
Det der, er ikke en tidsmaskine.
Fyren sagde at det var en
tidsmaskine, men det er det ikke.
- Hvilken fyr?
- Fyren i parken. Han sagde det.
Det er det.
Det er det ikke.
- Det er det.
- Det er det ikke.
Det eneste man skal gøre, er at
trykke på den her sorte knap.
Vil du trykke på den?
Okay.
Kom her.
Kom med hånden.
Præcis her.
Vent... hvor vil du hen?
- Til et sted i fortiden.
- Okay. Luk nu øjnene.
Du kan lukke dine. Jeg vil se.
Tryk nu på den igen.
Du må lukke øjnene.
Det tager nogle sekunder.
Åh, Herregud...
Åben dem, åben dem.
- Wow...Hvad er det?
- Dinosaurer.
Kan du ikke se dem?
Se dig omkring.
Alle disse dinosaurer.
- Kan du se dem?
- Ja.
- Kom nu. Se der!
- Hvad er det?
*** ikke i ilden. Vi er hulemænd og
har brug for ilden for at holde varmen.
- Se der!
- En T-Rex. Tag dine ting med.
- Vi må finde et sikkert sted.
- Hvad?
- En hule.
- En hule?
Vi må finde en hule. Kom nu.
Se der.
Der er en hule.
Skynd dig.
Ind. Skynd dig.
- Er vi i sikkerhed?
- Det tror jeg.
Hej.
- Hvordan går det?
- Godt. Hvad med dig?
Det er bare godt.
Jeg har det smadder godt.
Hvor skal du hen?
Jeg skal af sted til Sacramento og
møde nogle fyre fra Pacific Bell.
Jeg vil forsøge at få dem til at lade
os forvalte deres pensionsfonde.
- Vi skal spille golf.
- Fantastisk. Vi tales ved.
- Der er en der vil tale med dig.
- Hvor?
Han står udenfor.
Hej.
- Må jeg spørge om noget?
- Ja.
Vi skal bruge et værelse. Bare indtil jeg
har repareret den og solgt den.
- Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe dig.
- Det her er min søn, Christopher.
Han er fem år gammel og
har brug for et sted at bo.
Jeg ville gerne hjælpe jer, men vi tager
ikke imod mænd her, kun kvinder og børn.
Vi skal være sammen.
Forsøg ved Glibe Memorial. De åbner
kl. fem. I skal stå i kø, så skynd jer.
- Hvor ligger det?
- Ved Elison Jones.
Hej alle sammen.
Vi har kun fire pladser tilbage.
- Hvad laver du?
- Det der var min plads.
Gør ikke dette imod mig.
Stop nu! Begge to!
Gå ud af køen! Begge to!
Jeg var her først. De sagde til os, at vi
var tvunget til at være her i god tid.
Jeg var her i god tid! Jeg stod i køen!
Vi har stået her hele tiden!
- Fyren foran lyver.
- Hvem?
Hold nu op. Forsvind herfra.
- Hvad er din ynglings farve?
- Grøn.
- Grøn. Hvad kan du lide som er grønt?
- Træer.
- Og hvad mere?
- Juletræerne.
- Juletræerne?
- Sådan nogle man har i julen.
Juletræer, ja.
Hvad skete der?
De vil nok have, at vi skal gå i seng.
Nu må vi sørge for, at den her
lille seje gut holder sig varm.
Kan du trække vejret?
Føles det godt?
Jeg reparerer maskinen nu.
Jeg er lige udenfor døren.
Jeg lader døren stå på klem.
- Jeg hører hvis du kalder på mig.
- Jeg vil gerne hjem.
Det er derfor, jeg skal
reparere maskinen.
Jeg går nu. Jeg efterlader døren på klem.
Jeg står lige oppe på trappen.
Jeg kan høre hvis du kalder, okay?
Du må stole på mig.
- Du må stole på mig.
- Jeg stoler på dig.
- Jeg kan ikke høre dig.
- Jeg stoler på dig.
Giv mig et kys.
Jeg kommer om lidt.
Okay.
Jeg er her.
Kan du høre mig?
Kan du høre mig? Stoler du på mig?
- Gik det godt?
- Hvad syntes du?
Vi går nu. Tag dine ting.
- Hvorfor efterlader vi det ikke?
- Det går ikke. Vi får et andet værelse.
- God morgen, Mr. Frakesh.
- Hvad sker der?
Handelsrejsende.
- Din kone arbejder her vel også?
- Ja hun gør.
Vil I pensioneres samtidigt?
Vi vil pensioneres og leve et godt liv,
uden at betale for meget i skat...
Du vil med andre ord, ikke have
at andre roder i din pung.
Kender du til skattefrihed...
Jeg lærte at gøre jobbet hurtigt.
Det var jeg tvunget til.
For at nå det til klokken fem.
Kom nu! Kom nu!
Stop bussen!
Jeg tabte mit legetøj!
Stille nu!
Pas på!
Mit legetøj!
Vi må klare bjerget.
Bjerget som rejser sig højt foran os.
Vi ved hvad de bjerge er!
Vi synger om dem.
- Hvornår er din eksamen?
- I morgen.
Er du klar?
Selvfølgelig.
Nåede du at renskrive det, eller
skulle du nogen steder hen?
Jeg blive nødt til at gå.
Men jeg nåede at renskrive det.
- Også dig?
- Ja.
- Hvordan syntes du graferne var?
- Let.
- Jeg bøvlede med afhandlings spørgsmålet?
- Hvad skrev du der?
- Afhandlings spørgsmål?
- Den på bagsiden.
Chris!
- Det var Jeff, ikke? Vi sås til kampen.
- Du skulle jo ringe.
Jeg fik aldrig dit nummer.
- Her er mit nummer. Du ringer vel?
- Selvfølgelig. Mange tak.
Chris, har du fem dollar?
Jeg glemte min pung deroppe.
Jeg kan smutte op og hente den.
Nej, det når jeg ikke.
Jeg er allerede forsinket til et møde.
- Er det nok med fem dollars?
- Det er rigeligt. Mange tak.
Det var dagens kvote.
Der er ikke flere pladser.
Kom tilbage i morgen.
Alle værelser er fuldt booket.
Var det godt?
Her er pæren og bonen.
- Hvad koster det?
- Otte dollars.
Hvad er det?
- Den er til reparationen.
- Må jeg se?
Ja da. Men ødelæg den nu ikke.
Med mindre du vil sove i samme rum
med mig resten af livet.
- Det har jeg ikke noget imod.
- Ja sikkert.
- Prøv at sove lidt, okay?
- Okay.
- Har du det varmt nok?
- Ja.
Rejste mor på grund af mig?
Hvad?
Rejste mor på grund af mig?
Du skal ikke engang tænke på den slags.
Hun valgte selv at rejse.
Og det havde intet med dig at gøre.
Okay.
Du er en god far.
- Sov nu. Jeg elsker dig.
- Jeg elsker også dig.
Det virker lovende Chris.
- Den fungerer.
- Tak skal du have.
250 dollar til fire uger mere.
Ét hundrede, 20 40 60 80...
To hundrede, 20 40 50.
- Ellers noget?
- Det er fint.
Skal vi hen til kirke stedet?
- Nej.
- Hvad skal vi så?
Vi skal bo på et hotel. Bare en nat.
Vi Kan flytte tilbage
til hulen, hvis du vil.
- Nej, tak.
- Aldrig?
- Det håber jeg ikke.
- Hvorfor ikke?
Fordi, visse ting er kun sjove
første gang man gør det.
- Som at køre i bus?
- Ja, præcis.
Den næste dag... efter arbejdet
tog vi til stranden
Langt væk fra alting.
Væk fra alt.
Kun Christopher og mig.
Væk fra busser og larm.
Væk fra ærgrelser over mit "10 liters hoved".
Og væk fra mig selv.
- Mange tak, Chris.
- Du gjorde det helt rigtigt.
Tak, Chris.
Da jeg var ung og fik 11 i en
historieprøve, fik jeg altid den her -
- følelse af, at jeg kunne blive
hvad som helst, når jeg blev voksen.
Men jeg blev aldrig noget af det.
- Hej Chris
- Hej, hvordan går det?
Fint... Jeg hørte at du ordnede
31 kontoer til os, fra Pacific Bell.
Jeg mødte nogle fyre til en kamp,
fik nogle visitkort, også kørte det bare.
Bare en dag mere.
Er du nervøs?
Det er okay.
Hvad der end sker, vil jeg sige, du har
lavet et fantastisk stykke arbejde her.
Jeg mener det virkelig.
Pas på dig selv.
Chris Gardner her. Jeg ringer bare
for at takke for Deres støtte.
Ja sir, selvfølgelig. Absolut.
Nej sir, det var alt. Mange tak.
Chris...kom med.
- Hej, Chris.
- Hej, Mr. Frohm godt at se dig.
Lækker skjorte.
- Chris.
- Hej Jay.
Sæt dig ned, Chris.
Jeg tog skjorte på i dag,
eftersom det er den sidste dag.
Tak. Det påskønner vi.
Men tag og en på i morgen,
for det din første dag -
- hvis du stadig vil arbejde her
som børsmægler?
Vil du det, Chris?
Ja, tak.
Det er vi meget glade for.
Så... velkommen til.
- Var det så enkelt som det virkede?
- Nej. Det var det ikke.
- Held og lykke, Chris.
- Tak.
Åh, Chris...
Jeg havde næsten glemt det.
Tak.
Den her del af mit liv...
...den her lille del...
...kaldes: "Lykke".
Efter at have startet sin karriere ved
Dean Witter -
- grundlagde Chris Gardner mæglerfirmaet
Gardner Rich i 1987.
- Hvor mange planeter findes der?
- Øhn... Syv.
"Syv?". Der findes ni.
Hvem er junglens konge?
- Gorillaen.
- "Gorillaen?"
- Nej. Det er løven.
- Ja, løven.
Far. Hør den her.
Bank, bank.
- Hvem er det?
- Shelby.
Shelby, hvem?
"Shelby coming around the mountains...".
- Bank, bank.
- Hvem er det?
- Ingen.
- Hvem ingen?
Hvem ingen?
Den var sjov.
I år 2006 solgte Chris Gardner minoritets
andel i sit firma for et millionbeløb.