Tip:
Highlight text to annotate it
X
Ja, dette er Sunset Boulevard
i Los Angeles i Californien.
Klokken er fem om morgenen.
Drabsafdelingen er rykket ud
med pressen lige i hælene.
Et mord er blevet begået i et af de
store palæer oppe i 10.000-karreen.
Det læser De om i den sene udgave.
Det kommer også
i radioen og fjernsynet, -
- fordi en af de gamle stjerner
er indblandet. En af de helt store.
Men før det har været
igennem vridemaskinen, -
- før Hollywoods sladderspalter
har slået kløerne i det, -
- kunne De måske tænke Dem
at høre hele sandheden.
De er i så fald kommet til den rette.
Liget af en ung mand blev fundet
i hendes svømmepøl -
- med to skud i ryggen og et i maven.
Han var ikke nogen særlig.
Bare en manuskriptforfatter
med et par B-film på samvittigheden.
Stakkel! Han havde altid
selv ønsket sig en pøl.
Det fik han så også,
men han betalte dyrt for det.
Lad os skrue tiden et halvt år tilbage
til den dag, hvor det hele begyndte.
Jeg boede i lejlighed
ved krydset mellem Franklin og lvar.
Det var svære tider.
Jeg havde ikke arbejdet
for noget filmselskab i lang tid.
Der sad jeg så og jappede
to nye historier af om ugen.
Men jeg havde mistet taget på det.
Måske var de ikke originale nok.
Eller også var de for originale.
Hvorom alting var,
kunne jeg ikke få dem solgt.
Ja.
Joseph C. Gillis?
Vi kommer efter bilen.
- Hvad for en bil?
- 1946 Plymouth, reg. nr. 40 R 116.
- Hvor er nøglerne?
- Hvorfor skulle jeg give jer dem?
De skylder de sidste tre afdrag.
Vi har loven på vores side.
Nøglerne.
- Ellers slæber vi den væk.
- Bilen er her ikke.
- Såeh?
- Min ven har lånt den.
- Han er i Palm Springs.
- På rekreation?
- Hvis I ikke tror på mig, så se efter.
- Tro på os, når vi siger det her.
Hvis den bil ikke står her i morgen,
bryder helvede løs.
Som De dog kan.
Jeg skulle bruge 290 dollars i en fart,
ellers ville jeg miste min bil.
Den var hverken i Palm Springs
eller i garagen.
Jeg var et skridt foran. Jeg vidste,
finansieringsfyrene var på vej.
Derfor gemte jeg den overfor
bag ved Rudys skopudserbiks.
Rudy spurgte aldrig til ens økonomi.
Et kig på ens hæle,
så vidste han, hvordan det gik.
Paramount havde en historie
til gennemlæsning.
Min agent havde afskrevet den, men
jeg var i kridthuset hos en af cheferne.
Nu skulle det udnyttes.
Han hed Sheldrake.
En producent med mange jern i ilden
og et tilsvarende antal mavesår.
Du får fem minutter.
Spyt ud.
En ung baseballspiller, lysende talent,
har engang medvirket i et røveri, -
- men vil nu på ret køl. Desværre
har han nogle hasardspillere på nakken.
- Tvinger de ham til at bomme i finalen?
- Der sker noget overraskende til sidst.
- Titlen?
- "Højt spil". I har synopsen.
Find ud af, hvad konsulenterne
siger til "Højt spil".
Twentieth Century Fox er
vilde med den, -
- men Zanuck vil have
Tyrone Power til at spille hovedrollen.
I har et bedre valg. Alan Ladd.
Ladd trænger til et stilskift.
Der er masser af udendørsoptagelser,
så I kan skyde den for under en million.
Bill Demarest kan spille træneren,
der engang fik bolden i hovedet.
Jeg har lavet et kort sammendrag
af "Højt spil".
- Tak.
- Men glem det hellere.
- Det er skrevet af sult.
- Ingen rolle til Ladd?
Det er et opkog
af noget temmelig middelmådigt.
Vil De ikke hilse på forfatteren?
Mr. Gillis, det er miss Kramer.
Mit navn er Betty Schaefer. Gid, jeg
kunne gemme mig i et sort hul med det.
- Kan jeg ikke være behjælpelig?
- Beklager, men historien er dårlig.
- Kedelig og banal.
- De er måske mere til Dostojevskij?
En film skal have et budskab.
Historien er ikke nok længere.
De havde afvist "Borte med blæsten"!
Næ, det var mig. Jeg sagde:
"Hvem gider se en borgerkrigsfilm?"
Jeg brød mig måske ikke om den,
fordi jeg troede, De havde talent.
- For tiden handler det om at overleve.
- Derfor støver De en gammel traver af?
Hov, nu lyder De
som en af de newyorkeranmeldere.
- Tak, miss Kramer... Schaefer.
- Farvel.
Næste gang skriver jeg
"De nøgne og de døde" til Dem.
Nå, så fik Zanuck
sin baseballfilm.
Jeg ved godt,
det ikke er oscarmateriale.
Er det noget for Betty Hutton?
- Nej.
- Vent.
Hvis nu det var et pigehold
med et par sangnumre, -
- kunne det blive en musical:
"En kvindes kamp på grønsværen."
Jeg er altså ikke i humør til vitser.
Jeg har brug for et job.
- Beklager.
- Omskrivninger, hvad som helst.
Beklager.
Mr. Sheldrake, kan jeg så ikke
låne 300 dollars af Dem?
Gillis...
Sidste år lod jeg mig overtale til
at købe en ranch, så jeg tog et banklån.
I år måtte jeg belåne ranchen
for at betale min livsforsikring...
Jeg kørte ned til hovedkvarteret.
Det kalder vi Schwabs Apotek og Kiosk.
Det var kontor, kaffestue
og venteværelse på én gang.
Her ventede man
på den store chance.
Jeg skaffede nogle mønter
og ringede rundt for at klage min nød.
Min agent var der selvfølgelig ikke.
Så ringede jeg til Artie Green.
Flink fyr. Instruktørassistent.
Han kunne låne mig 20,
men det var ikke nok.
Så talte jeg med et par jasigere
hos Metro. Mig sagde de nej til.
Endelig fandt jeg
min charlatan af en agent.
Var han ude at fikse mig et job?
Næ, han knoklede skam
på golfbanen i Bel Air.
Selvfølgelig kunne jeg låne dig 300,
men jeg gør det ikke.
- Nej?
- Jeg er ikke kun din agent.
- Jeg er din ven.
- Er du det?
De store klassikere
er skrevet på tom mave.
Du skal ikke spilde dit talent
på at gå på natklub.
Jamen de vil tage min bil.
Det bliver som at undvære benene.
Herligt. Så bliver du nødt
til at sætte dig ned og skrive.
Jeg har ikke bestilt andet!
Jeg skal bruge 300.
Kære ven, jeg tror,
du har brug for en anden agent.
Jeg gennemgik mine muligheder.
De var lig nul.
Jeg havde ikke det, der skulle til.
Jeg besluttede mig for
at opgive Hollywood-drømmen.
Hvis jeg pantsatte alt mit bras,
kunne jeg få til billetten hjem til Ohio.
Til mit elendigt betalte job
på den lokale aftenavis.
Hvis det altså stadig var ledigt.
Tilbage til kollegernes skadefryd.
I skulle selv prøve lykken i Hollywood,
hvis I tror, I er så...
Jeg var havnet i indkørslen
til en stor, forfalden palævilla.
Der mødte mig et herligt syn.
En stor, tom garage.
Sikke et spild af plads.
Det ideelle sted at gemme
en eftersøgt bil.
I garagen stod også
en enorm bil af udenlandsk fabrikat.
Den må have været meget tørstig.
Pladerne var fra 1932.
Det var sikkert der, ejerne var flyttet.
Jeg kunne ikke tage hjem,
så længe de blodhunde var efter mig.
Jeg ville rykke ind hos Artie,
indtil jeg kunne tage bussen til Ohio.
I Dayton ville jeg sende de ågerkarle
et kort om, hvor vognen var.
Huset var en stor, hvid elefant.
Den slags, gale filmfolk byggede
i de gale 20;ere.
Forsømte huse ser bedrøvede ud.
Det her var helt til rotterne.
Ligesom hende den gamle
i; ; Store forventninger;; .
Miss Haversham i sin jordslåede
brudekjole og sit forrevne slør, -
- der bebrejdede hele verden
sit elendige liv.
De der, hvorfor kommer De først nu?
Hvorfor har De ladet mig
vente så længe?
Herind.
- Jeg satte min bil i garagen, fordi...
- Ind med Dem.
- Jeg må hellere tage min bil...
- Tør fødderne af.
Ind med Dem.
- De er ikke klædt på til lejligheden.
- Hvad er lejligheden?
Vis ham op, Max.
Op ad trappen.
Fruen venter.
På mig? Javel.
Vil De have hjælp med kisten,
så sig til.
Denne vej.
Herind.
Jeg har lagt ham foran pejsen.
Han elskede at rage op i ilden.
- Vi begraver ham i haven. Må man det?
- Aner det ikke.
Kisten skal være hvid og foret
med hvid eller cyklamenfarvet atlask.
Eller en skrap rød.
Lad os slå gækken løs.
Hvor meget? Og skru nu ikke
prisen op, bare fordi jeg er rig.
De forveksler mig med en anden.
Jeg er punkteret.
Jeg satte bilen i garagen midlertidigt.
Jeg troede, huset stod tomt.
- Det gør det ikke. Forsvind.
- Om forladelse.
Det gør mig ondt med Deres ven.
Men rød er nok ikke lige farven.
- Jeg kender Dem da.
- Forsvind, ellers tilkalder jeg min butler.
Norma Desmond.
De var en stor stumfilmsstjerne.
Jeg er stor.
Det var filmene, der blev for små.
- Nå, det er dét, der er i vejen.
- Det er ude med filmindustrien.
Engang havde den
alverdens øjne på sig.
Men det var ikke nok.
De ville også have ørerne.
Derfor åbnede de deres store munde,
og ud kom snak, snak, snak!
Og derfor sælger de nu popcorn
i biografen. Brug dem som ørepropper.
De store genier i deres kontorer.
De knuste idolerne!
Fairbanks, Gilbert, Valentino!
- Nu domineres lærredet af nullerter.
- Ja, jeg er kun manuskriptforfatter.
Og du skriver ord, ord og flere ord.
Din løkke af ord har kværket filmen.
Mikrofonen opfanger den sidste rallen,
og den opsvulmede tunge er i farver!
- Tys, De vækker aben.
- Forsvind! Max.
Næste gang husker jeg autografbogen
eller en klat cement til Deres fodaftryk.
- Jeg er på vej.
- Øjeblik. De er forfatter, siger De?
- Hvorfor?
- Er De eller ej?
- Det står der i min fagforeningsbog.
- Og De har skrevet film?
- Jeps. Skal jeg remse dem op for Dem?
- Jeg vil spørge Dem om noget. Kom.
Den sidste var om tørken i Oklahoma.
Men på lærredet kom handlingen
til at udspille sig på en torpedobåd.
Hyggeligt, hvad?
- Vinden piber i orglet. Det må ud.
- Hvad med at lære det en bedre melodi?
Unge mand, hvor mange sider
er et filmmanuskript på nu om dage?
Er det Anders And eller Jeanne d'Arc?
Det er en storfilm.
Jeg har skrevet på den i årevis.
- Her er nok til seks storfilm.
- "Salome". DeMille skal instruere.
- DeMille?
- Vi har lavet mange film sammen.
- Og De skal spille Salome.
- Hvem ellers?
- Vil De til at gøre comeback?
- Nej! Jeg vender tilbage.
Tilbage til de mange millioner, der
aldrig har tilgivet, at jeg forlod filmen.
- Javel.
- Salome... Sikke en kvinde.
Sikke en rolle. Prinsessen,
der forelsker sig i en hellig mand.
Hun danser de syv slørs dans.
Han afviser hende, -
- så hun forlanger hans hoved på et
guldfad. Hun kysser hans døde læber.
- Den går rent ind i Pomona.
- Den går rent ind alle vegne.
- Læs scenen, inden hun får ham dræbt.
- Pas på, jeg ikke stjæler Deres historie.
Læs det nu bare.
Kom med noget at drikke.
Sid ned. Er her lys nok?
- Jeg har gode øjne.
- Sid ned, sagde jeg.
Jeg havde ingen presserende aftaler.
Kun med finansieringsfyrene.
Og hun ville give en drink,
så hvorfor ikke?
Det er altid interessant, hvor dårligt
en dårlig forfatter kan skrive.
Det her overgik alt.
Hvad mon en grafolog ville få ud
af hendes barnlige kragetæer?
Max kom med champagne og kaviar.
Jeg fandt senere ud af, at Max var
den eneste anden i spøgelsespalæet.
Jeg fandt ud af en del om ham.
Hun sad spændt som en fjeder
og røg af den særeste cigaretholder.
Blikket bag de mørke briller udfordrede
mig til at håne manuskriptet.
Eller anglede hun hovmodigt
efter min anerkendelse?
Det betød alverden for hende.
Der var lagt op til hygge.
Med hende nervevraget,
Max og en død abe ovenpå -
- og så vinden,
der peb i orglet indimellem.
Tragikomikken afløste uhyggen, -
- da den rigtige fyr
kom med barnekisten.
Det var omgærdet af andagt.
Han må have været
en vigtig chimpanse.
Måske var han King Kongs oldebarn.
Klokken nærmede sig 11,
og jeg følte mig kvalm -
- af den søde champagne
og det blæver, jeg sad og læste.
Et latterligt sammensurium
af melodramatiske intriger.
Men langsomt formede der sig
en intrige i mit eget hoved.
- Nå?
- Det er fascinerende.
Naturligvis.
Til tider gentager De Dem selv,
men De er jo heller ikke professionel.
- Det er skrevet med mit hjerteblod.
- Utvivlsomt.
Og derfor er det stor kunst.
- Men der mangler lidt mere dialog.
- Hvorfor det?
- Mine øjne udtrykker alt.
- Det skal skæres ned.
- Det må ikke slagtes!
- Nej da.
Men De skulle tage at finde en,
der kunne redigere lidt i det.
Men hvem kan jeg stole på?
Hvad stjernetegn er De født i?
Hvad måned?
- 21. december.
- Skytte. Skytter kan man stole på.
- Tak.
- De skal gøre det.
Jeg? Beklager, jeg har lige afleveret
et manus og er i gang med et nyt.
Jeg er ligeglad.
Jeg tager 500 om ugen.
De skal nok blive rigt belønnet.
- Jeg tager resten med hjem.
- Det forlader ikke huset.
- Læs det her.
- Klokken er mange.
- Er De gift, mr.?
- Gillis. Ungkarl.
- Hvor bor De henne?
- Alto Nido-ejendommen i Hollywood.
Og Deres bil er i stykker?
- Så bliv dog her.
- Jeg kommer tilbage i morgen tidlig.
Pjat. Jeg har værelset
oven på garagen. Max viser Dem derhen.
Max!
Jeg var helt stolt af min taktik.
Hun bed på krogen uden tøven.
Nu var min bil i sikkerhed,
mens jeg lappede manuset sammen.
Og der var sikkert
masser af penge i det.
- Værelset har stået hen i lang tid.
- Luksus er det ikke, men for én nat...
- Jeg redte sengen i eftermiddags.
- Hvorfra vidste De, jeg skulle sove her?
Badeværelset er der. Jeg har lagt
håndklæder, sæbe og tandbørste derind.
Hun er noget for sig,
hende Norma Desmond.
Hun var den største.
Det er De for ung til at kunne huske.
På én uge fik hun 17.000 fanbreve.
Mænd bestak frisøren
for at få en lok af hendes hår.
En maraharaja rejste helt fra Indien
for at få en af hendes silkestrømper.
Senere kvalte han sig selv med den.
Jeg kørte søreme ind
ad en interessant indkørsel.
Det gjorde De. Godnat.
Han havde vist også kuk i låget.
Måske efter et slagtilfælde.
Hele stedet virkede faktisk lammet.
Ude af trit med resten af verden
gik det ganske stille i opløsning.
Der var en tennisbane
eller rettere genfærdet af en.
Med nedslidte striber
og et net, der hang.
Hun havde selvfølgelig også en pøl.
Hvem havde ikke det dengang?
Der svømmede Mabel Normand og
John Gilbert for 10.000 midnætter siden.
Og Vilma Banky og Rod La Rocque.
Nu var den tom... Eller var den?
Der skete også andre ting og sager:
Abens sidste rejse.
Udført med stor alvor.
Nærmest som var det hendes
eneste barn, hun stedte til hvile.
Var hendes liv virkelig så tomt?
Det var alt sammen meget sælsomt,
men det skulle blive endnu værre.
Den nat drømte jeg vilde drømme.
Om en orgelbokser.
Jeg kunne ikke se hans ansigt,
men orglet var indhyllet i sort.
En abe dansede for håndører.
Da jeg lukkede øjnene op,
var musikken der stadig.
Hvor var jeg?
Nå ja, i det tomme værelse
oven på hendes garage.
Men det var ikke længere tomt.
Jeg havde haft besøg.
Mine ejendele var blevet hentet.
Mine bøger, skrivemaskinen og mit tøj.
Hvad foregik der?
Du der, Max!
Hvorfor er alle mine ejendele her?
Jeg taler til dig!
Mit tøj og mine sager er oppe i værelset.
Ja, jeg har selv hentet dem.
- Såeh?
- Har jeg da glemt noget?
- Hvem fik dig til det?
- Det gjorde jeg.
Hvorfor hidser De Dem op?
Stop, Max.
Det er da en god idé,
nu vi skal arbejde sammen.
Vi aftalte ikke, at jeg skulle flytte ind.
- De vil kunne lide det her.
- Jeg har mit eget sted.
De er tre måneder bagud med huslejen.
Men det har jeg taget mig af.
Så træk det fra mit honorar.
Lad os nu ikke være smålige.
- Pak mr. Gillis' sager ud.
- Det er gjort, frue.
- Pak dem igen! Jeg bliver ikke.
- Bestem Dem dog.
Vil De have jobbet eller ej?
Jeg ville have jobbet, pengene,
og jeg ville væk i en fart.
Hvis jeg kridtede skoene,
kunne jeg blive færdig på et par uger.
Men det var ikke spor nemt at få hoved
og hale på hendes hallucinationer.
Det gjorde det ikke bedre,
at hun var over mig som en høg.
Sæt, jeg nu gjorde
hendes dyrebare fantasifoster fortræd.
- Hvad er det?
- Jeg har kasseret en scene.
- Hvilken en?
- Slavemarkedet. Vi klipper væk fra...
- Klipper De væk fra mig?
- De gider ikke se Dem i alle scenerne.
Hvorfor skriver de så stadig fanbreve
og tigger om at få et billede af mig?
Fordi de vil se mig.
Mig, Norma Desmond.
- Tag den med igen.
- Javel.
Jeg bøjede mig.
Råber man ad en søvngænger,
falder han og brækker halsen.
Præcis. Hun gik stadig i søvne
på tinderne af fordums storhed.
Splittergal, når det drejede sig
om sit alter ego på lærredet.
Den store Norma Desmond.
Det var et under, hun ikke blev kvalt
i et hus så fuld af Norma Desmond; er.
Flere og atter flere
Norma Desmond; er.
Det var ikke kun arbejde.
Tre gange om ugen hejste Max billedet
fra Nevadas handelskammer op.
Og så så vi film der midt i stuen.
Det foretrak hun frem for at gå ud.
I virkeligheden
var hun bange for verden udenfor.
Bange for, at den ville minde hende om,
at tiden var gået.
Det var stumfilm,
og Max betjente fremviseren.
Heldigvis. Så slap vi for
hans akkompagnement på orglet.
Hun sad tæt ved siden af
indhyllet i en tung blomsterparfume.
Så langtfra min yndlingsduft.
Det hændte, at hun greb min arm
og glemte, at hun var min arbejdsgiver.
Pludselig var hun en fan, der sad og
beundrede skuespilleren på lærredet.
Jeg behøver næppe sige,
hvem stjernen var.
Vi så kun hendes film.
Hun ville ikke se andet.
KAST BORT DETTE MARERIDT,
DER KNUGER MIT HJERTE...
Den er stadig lige vidunderlig.
Helt uden replikker.
Vi havde ikke brug for replikker.
Vi havde ansigter.
Der findes ikke ansigter som det der
længere. Det skulle da lige være Garbo.
De tåber til producenter, de fjolser.
Har de da ikke øjne i hovedet?
Kan De ikke kende en ægte stjerne?
Bare vent, jeg kommer igen!
Nogle gange var der bridgeaften.
De fik 1/20 cent pr. point.
Jeg fik halvdelen af hendes gevinst.
Engang beløb det sig til 70 cent,
og det var de eneste penge, jeg fik.
Hun spillede med gamle kolleger,
De måske erindrer fra stumfilmen.
For mig var de hendes vokskabinet.
- En ruder.
- En hjerter.
- En spar.
- Pas.
- Tre uden trumf.
- Pas.
- Pas.
- Vær sød at tømme askebægeret, Joe.
- De fik besøg.
- Jeg er her ikke.
Det sagde jeg også. Men de har
fundet bilen og slæber den væk.
Joe, må vi godt
få askebægeret tilbage?
- Har De tid?
- Ikke nu.
- De tager min bil.
- Nu har jeg glemt, hvad der er spillet.
- Jeg skal bruge penge nu.
- Kan De ikke vente?
- Nej.
- Nu beder jeg Dem!
- Nå, hvor brænder det?
- Jeg har mistet min bil.
Jeg troede, det gjaldt liv eller død.
Det gør det. Det er kun derfor,
jeg arbejder som Deres "neger".
Pjat. Vi har nok i én bil.
Og ikke sådan en nymodens en
lavet af pap. Næ, en Isotta Fraschini.
Har De hørt om dem?
Håndlavet. Den kostede mig 28.000 $ .
Max hev kareten ned af blokkene
og pudsede den.
Så kørte vi rundt i bakkerne
over Sunset.
Indtrækket var af leopardskind,
og der var et forgyldt samtaleanlæg.
- Sikke en rædsom skjorte.
- Hvad er der galt med den?
lkke noget, hvis man er tankpasser.
Og jeg er led og ked af den habit.
Max, hvor ligger byens bedste
herretøjsforretning?
Jeg vil ikke have noget tøj af Dem.
Tillad mig dog den morskab.
Jeg vil bare have, De ser pæn ud.
Og skal De tygge tyggegummi?
Der er intet som blå flannel til en mand.
Den her, enkeltradet.
En overfrakke.
Hvad har De i kameluld?
- Smoking?
- Nej tak.
Jo. Kjole og hvidt,
og, hvis ikke De passer på, en jaket.
- Kjole og hvidt er latterligt.
- Til nytårsaften. Har De smokinger?
Denne vej, frue.
Den er i kameluld,
men mærk lige vikunjaen her.
- Den er godt nok dyrere.
- Kamelulden er fin.
Når nu damen betaler,
kan De da lige så godt tage vikunjaen.
Sidst i december kom regnen.
Det væltede ned. Overdrevet
ligesom alt andet i Californien.
Det fossede ned igennem taget
i mit værelse oven på garagen.
Hun fik Max til at flytte mig over
i huset. Jeg var ikke meget for det.
Kun i det værelse
kunne jeg være mig selv.
Nå, men det var bedre
end at sove i regnfrakke og galocher.
- Hvis værelse er det?
- Ægtemandens.
Eller rettere ægtemændene.
Fruen har været gift tre gange.
Er det der, man kan se Catalina fra?
Bare ikke i dag.
Hvorfor kan døren ikke låses?
Ingen af dørene kan låses
her i huset.
Hvorfor ikke?
Det er på doktorens anbefaling.
Fruen er lidt melankolsk anlagt.
Der har været
en række selvmordsforsøg.
Sovepiller og barberblade er bandlyst.
Vi har lukket for gassen
i fruens værelse.
Er det på grund af karrieren?
Hun får da stadig fanbreve.
Kig ikke for nøje på poststemplerne.
Er det dig, der sender dem, Max?
Jeg presser Deres smoking.
De har vel ikke glemt fruens nytårsfest?
Nej. Jeg går ud fra,
hele vokskabinettet kommer.
Det ved jeg ikke.
Fruen har selv stået for arrangementet.
Der var hendes værelse.
Atlask og flæser overalt.
Sengen var som en forgyldt robåd.
De ideelle kulisser
til en stumfilmsdronning. Den stakkel.
Hun vinkede stadig stolt til optoget,
der for længst var passeret.
Til nytårsfesten opdagede jeg
hendes sande følelser for mig.
Jeg idiot havde ikke anet uråd.
Det var en sørgelig
og pinlig åbenbaring.
Joe!
Du ser guddommelig ud.
Snur rundt.
Kom nu. Perfekt!
Flotte skuldre og så den linje der.
Lad dig ikke narre af vattet. Jeg er
altid gået til selskab i min blå habit.
Den nål er tarvelig.
Du skal have en stor, flot perle.
Jeg nægter at gå med ørenringe.
- En drink.
- Hvad med de andre?
Max, champagne.
Pas på, det er glat.
Jeg har fået det bonet.
Skål for os. Engang var her trægulv,
men jeg skiftede det ud.
Som Valentino sagde: "Der er intet
som fliser til en tango." Kom.
- Ikke på samme gulv som Valentino.
- Lad mig føre.
- Lad være med at bøje dig væk.
- Den der dims kilder.
Gør den?
- Hvornår kommer de andre?
- Hvem?
- De andre gæster.
- Denne aften deler vi ikke med nogen.
I aften er der kun dig og mig.
Hold mig tæt ind til dig.
Skal vi ikke smadre glas
på Max' isse ved midnatstid?
- Du morer dig nok.
- Lidt.
En time slæbte sig af sted.
Jeg følte mig fanget ligesom
cigaretten i hendes fingerholder.
Næste år bliver henrivende.
Hvor skal vi have det sjovt.
Jeg fylder pølen op eller åbner
mit hus i Malibu. Så får du hele havet.
Når vores film er færdig, køber jeg
en båd til dig, og så sejler vi til Hawaii...
- Du skal ikke købe mere til mig.
- Pjat. Den skulle du have haft senere.
Nej, du har købt nok til mig.
Klap dog i. Jeg er rig.
Meget rigere end de nye opkomlinge.
Jeg har en million dollars.
Jeg ejer tre ejendomme i byen.
Jeg har en oliekilde,
der bare pumper og pumper olie ud.
- Vi kan købe lige, hvad vi vil.
- Hold så op med at sige "vi"!
- Hvad er der?
- Hvorfor tager du mig bare for givet?
Vil du virkelig vide det?
Er det ikke faldet dig ind, at der
måske er en pige, jeg er helt vild med?
Hvem? En eller anden statist?
Jeg er ikke den rette. De vil have
Valentino, en rigmand med poloponyer.
Du prøver på at sige, at jeg ikke
må elske dig... Sig det.
Jeg vidste ikke, hvor jeg skulle hen.
Jeg måtte bare væk.
Jeg ville være sammen med
jævnaldrende og høre folk more sig.
Artie Green. Han holdt garanteret
abegilde sådan en nytårsaften.
Arbejdsløse forfattere,
komponister uden forlæggere.
Skuespillerinder, der var så unge,
at de stadig troede på casting-fyrene.
En flok unge, der blæste på det hele,
bare de var sammen i dyndet.
Hollywood er hård ved os
ingen svømmepøl
meget lidt tøj
med lidt skillinger la; r vi os nøj; .
Hej, Joe.
Hej med dig.
Joe Gillis!
Hvor har du gemt det flotte fjæs?
Jeg havde nær fået dig efterlyst.
Hils på Joe Gillis, den berømte
forfatter, uransmugler og voldsmorder.
- Hit med frakken. Du bliver vel?
- Det var meningen.
Så hit med den. Er det mink?
Kors i skuret, hvem har du lånt den af?
Adolphe Menjou?
- Næsten.
- Du er ikke blevet smugler, vel?
- Hvor er baren?
- Kom.
- God fest.
- Jeg holder byens bedste gilder.
Små slag. Der er kun afsat
tre drinks pr. statist.
Må jeg blive hængende, Artie?
I et par uger, mener jeg.
Sofaen er faktisk ledig.
Piccoloen tager din bagage.
Bare check ind her.
Goddag, mr. Gillis.
Betty Schaefer fra Sheldrakes kontor.
Nå ja, "Højt spil".
- Hun er mit livs lys. Hvad foregår der?
- Hun er fan af mine litterære forsøg.
- Endnu et såret geni.
- Må jeg lige låne telefonen?
Må jeg låne den bagefter?
De glemte den her.
- Jeg håbede, jeg ville møde Dem igen.
- For at få kniven i min ryg tilbage?
Af ren bondeanger læste jeg Deres
gamle manuser. "Vinduet"...
- "Mørke vinduer". Syntes De om den?
- Næ, kun seks sider.
Der lægger De et flashback ind...
Skal vi gå væk fra larmen?
Regnbueværelset.
- Sofaen måtte du få, ikke pigen.
- Vi snakker ***.
Der er et par linjer af min fiktion,
som De nedlod Dem til at holde af.
Flashbackscenen, hvor hun
fortæller om det at være skolelærer.
- Sådan en lærer havde jeg engang.
- Derfor er det måske så gribende.
- Hvem gider se noget gribende?
- Hold da op. De har fat i noget der.
- Skal jeg skrive nu?
- Jeg har nogle ideer.
Det har jeg også.
Det er nytårsaften. Lad os more os.
Hvordan? Skal vi folde nogle papirbåde
og sejle om kap?
- Eller tænde for bruseren?
- Eller indtage køkkenet.
Er De sulten?
Efter 12 år i den burmesiske jungle
hungrer jeg, lady Agatha.
Jeg hungrer efter en hvid skulder.
Tørster efter dine kølige læber.
Så er telefonen ledig.
Vi må stå imod, Phillip.
Du er stadig i uniform.
Og desuden er telefonen ledig nu.
- Jeg er angst for at miste dig.
- Nej, jeg henter mere gyselig punch.
- Venter du på mig?
- Med hjertebanken.
Så smukt livet dog kan være.
Max, du må gøre mig en tjeneste.
Jeg kan ikke snakke nu.
Jo, du kan. Pak mit gamle tøj
og min skrivemaskine.
- Jeg får nogen til at hente det.
- Beklager, doktoren er her.
Doktoren?
Fruen fandt Deres barbermaskine
og skar pulsårerne over.
Hvad? Max!
Jeg fik opskriften.
Opløs to pakker hostepastiller
i lunken vindruesaft...
Joe!
Godt nytår.
- Hvordan har hun det?
- Hun ligger deroppe.
De må ikke spæne op.
Musikerne må ikke ane uråd.
Gå din vej.
- Det var da noget fjollet noget at gøre.
- Det var tåbeligt at falde for dig.
Jeg kan se det for mig. "Stjerne vrages
af ukendt forfatter og begår selvmord."
Store stjerner er stolte mennesker.
Gå din vej.
Pil hen til din lille veninde.
Det var noget, jeg fandt på,
fordi det hele var ved at køre af sporet.
Jeg ville ikke såre dig.
Du har behandlet mig godt.
Som den eneste i denne elendige by.
Så sig tak og gå!
lkke før du lover
at opføre dig fornuftigt.
Jeg gør det igen.
Jeg gør det igen.
Jeg gør det igen.
Godt nytår, Norma.
Godt nytår, elskede.
- Hallo.
- Er det Crest View 51733?
De må undskylde ulejligheden,
men jeg skal tale med mr. Gillis.
- Han er her ikke.
- Hvor kan jeg få fat i ham?
- Måske er der andre, der ved det.
- Ingen her i huset kan hjælpe Dem.
Vær venlig ikke at ringe mere.
Max!
Hvem var det, Max?
Bare nogen, der ville vide,
om vi havde fundet en hund.
Vores nummer
må ligne hundefangerens.
Vent. Kør bilen frem
og kør over til Paramount med manuset.
- Aflever det til mr. deMille personligt.
- Javel.
- Sender du det over til deMille?
- Dette er dagen.
Min astrolog har sammenlignet
deMilles og mit horoskop.
- Har hun læst manuset?
- Løve og Skorpion.
Mars passerer snart Jupiter.
I dag indtræffer konjunktionen.
Vend dig om og lad mig tørre dig.
- Astrologi kan ikke sælge et manus.
- Det er mig selv, jeg sælger.
- DeMille kaldte mig sin største stjerne.
- Hvornår var det nu, det var, Norma?
Nuvel, det er et par år siden.
Men jeg har aldrig set bedre ud.
Og ved du hvorfor? Fordi jeg aldrig
har været så lykkelig som nu.
Nogle dage efter skulle vi hjem til en
af voksfigurerne og spille bridge.
Hun havde for længst lært mig
at spille bridge og danse tango -
- og vælge den rette vin til fisk.
Idioten har glemt at fylde
mit cigaretetui op.
- Værsgo.
- De får mig bare til at hoste.
Hold ind ved Schwabs.
Jeg køber nogle til dig.
Du er en skat.
SCHWABS APOTEK OG KIOSK
Giv mig en pakke af de der
tyrkiske cigaretter... Abdulla.
Hænderne op, ellers vanker der.
- Artie. Godaften, miss Schaefer.
- Forlader du bare rosset uden videre?
Jeg måtte tage mig af en syg ven.
En fra de finere kredse
med en ticarats-nyresten?
- Hvor går De og gemmer Dem?
- Jeg gemmer mig ikke.
Jeg har ringet rundt, og endelig fik jeg
et Crest View-nummer af udlejeren.
Men der var der en med accent,
der vrissede, at de ikke kendte Dem.
- Hvad ville De sige til mig?
- Sheldrake kan godt lide lærer-vinklen.
- "Mørke vinduer". Han tror på den.
- Fint, hvor er pengene?
Hvor er historien? Jeg fyldte lidt på,
men der skal arbejdes på den.
Jeg har 20 sider og en god mandefigur.
Fyld action på, så der er arbejde til mig.
- Klap nu i. Lad os skrive på...
- Aldrig mere på forventet efterbevilling.
- Den er så godt som solgt.
- Jeg skriver ikke mere.
- Mr. Gillis, kommer De?
- Lige straks.
Du er i lommen på et fremmed styre.
Se lige de manchetknapper...
- Tak for interessen for min karriere.
- Jeg havde min egen karriere for øje.
- Jeg vil hellere skrive end at læse.
- Beklager, hvis jeg kom på tværs.
Farvel igen.
- Det tog jo flere timer.
- Jeg løb på nogle venner.
- Hvor er mine cigaretter?
- Dine?
Norma, du ryger for meget.
Når hun frygtede, jeg kedede mig,
optrådte hun for mig.
The Norma Desmond Follies.
Hun lagde altid ud
med Mack Sennetts badenymfe.
Jeg kan stadig se geleddet for mig.
Marie Prevost, Mabel Normand.
Mabel jokkede mig altid over fødderne.
Er der noget i vejen?
Jeg har det herligt.
Dans lidt mere.
Godt, jeg skal bruge den der
til moustachen. Og luk så øjnene.
Jo, der var noget i vejen.
Jeg kunne ikke få Arties pige
ud af hovedet. Miss Schaefer.
Hun var indbegrebet af
en nyankommen forfatter i Hollywood.
Fuld af ambitioner
om at se sit navn på det hvide lærred:
; ; Manuskriptforfatter: ; ;,
; ; Baseret på en historie af: ; ;
Publikum aner ikke,
at film bliver skrevet.
De tror,
skuespillerne finder på det hele.
Så må du godt kigge.
- Der er telefon. Det er fra Paramount.
- Hvem?
Paramount Studios.
Jeg sagde jo,
deMille ville elske det.
Det er ikke mr. deMille selv.
Det er en vis Gordon Cole.
- Han siger, det er vigtigt.
- Vigtigt nok til, at deMille selv ringer!
Hvor vover han lade en assistent ringe?
Sig, jeg er optaget, og læg på.
Vi har lavet 12 film sammen.
Hans største succeser!
- Måske er han på optagelse.
- Jeg kender det kneb.
Han vil bare presse prisen.
Jeg har ventet i 20 år.
Nu kan deMille vente, til jeg er klar.
Tre dage efter var hun klar.
Utroligt nok havde de ringet
flere gange fra Paramount.
Hun klaskede et tykt lag sminke på,
klemte hat og slør på -
- og tog af sted
for at besøge selveste deMille.
Med forlov, frue, men øjenskyggen
på venstre øje mangler lidt.
Tak, Max.
Så er det godt!
- Vi skal ind til mr. deMille. Luk op.
- Han filmer. Har De en aftale?
- Det behøver Norma Desmond ikke.
- Norma hvem?
- Norma Desmond.
- Jonesy.
Ja? Næ, det er jo miss Desmond.
- Goddag.
- Luk porten op.
- Ja, selvfølgelig. Kom indenfor.
- De må ikke køre ind uden tilladelse.
Miss Desmond må godt. Kom så.
- Hvor filmer mr. deMille?
- Studie 18.
Din ven har mig at takke for sit job, for
uden mig eksisterede Paramount ikke.
- Det har De ret i, miss Desmond.
- Kør, Max.
Studie 18.
Underret Henry Wilcoxon.
Og bred det ud, så jeg kan se det.
Ro på.
Norma Desmond er på vej.
Sæt lys på,
så jeg bedre kan se det.
Gå lidt væk med det.
Dig deromme!
- Norma Desmond er på vej.
- Norma Desmond?
Øjeblik.
Træk sværdet og løft gardinet
med det. Samson ligger derhenne.
Norma Desmond kommer
for at tale med Dem.
- Hun må mindst være en million år.
- Hvad så med mig? Jeg er ældre.
- Undskyld, mr. deMille.
- Det er nok om det forfærdelige manus.
Hvad skal jeg dog sige til hende?
Jeg siger, De er optaget.
Giver hende den kolde skulder.
30 millioner fans har givet hende
den kolde skulder. Er det ikke nok?
Du kendte ikke Norma Desmond,
da hun var en yndig pige på 17 år.
Hun havde mere mod, vid og hjerte, end
noget andet ungt menneske har haft.
- Var hun ikke slem at arbejde med?
- Kun til sidst.
Et kobbel overivrige presseagenter
kan nedbryde et menneskes sind.
Pause.
- Vil du ikke med?
- Det er dit manus. Held og lykke.
- Goddag, min unge knøs.
- Goddag, mr. deMille.
Sidst, jeg så Dem, var i muntert lag.
Jeg dansede vist på bordene.
Det var der mange, der gjorde.
Lindbergh var lige landet i Paris.
- Undskyld, at jeg slet ikke har ringet.
- De kan også tro, jeg er vred.
- Men jeg har forfærdelig travlt.
- Pjat. De har læst mit manuskript, ikke?
De kunne godt selv have ringet
i stedet for at få en assistent til det.
- Assistent?
- Hold nu op. Gordon Cole.
Hvis ikke De var interesseret, -
- ville han vel ikke
have ringet til mig ti gange.
Jeg er midt i prøverne. Sæt Dem
i min stol og gør Dem det behageligt.
- Tak.
- Dygtig pige. Jeg er straks tilbage.
Ring Gordon Cole op for mig.
Miss Desmond!
- Det er mig, Svineøje.
- Goddag, Svineøje.
Lad mig lige se Dem ordentligt.
- Se, det er Norma Desmond.
- Norma Desmond!
- Norma Desmond.
- Er hun ikke død?
- Dejligt at se Dem.
- Velkommen hjem. Husker De mig?
Ja da. Goddag, Patsy.
- Kender De miss Desmond?
- Mig en ære.
Gordon, det er deMille.
Har du ringet til Norma Desmond?
Ja, vi er ude efter hendes
gamle Isotta Fraschini.
Den er ideel til Crosby-filmen.
Vi vil leje den i et par uger.
Aha...
Tak skal du have.
Svineøje, få den lampe på plads igen.
Nu har jeg snakket med Gordon Cole.
Så De, hvordan de flokkedes om mig?
Branchen er tosset. Jeg håber, De har
Deres humoristiske sans i behold.
Hvad nu?
Jeg anede ikke,
at det ville være sådan at vende tilbage.
- Jeg har sådan savnet det.
- Vi har også savnet Dem.
Nu skal vi lave
vores største film sammen.
- Det ville jeg tale med Dem om.
- Er det ikke et godt manus?
Det har sine øjeblikke,
men det bliver en meget dyr film.
Det vil jeg blæse på. Det betyder alt,
at De gerne vil have mig tilbage.
Ja, hvis bare det kunne lade sig gøre.
Men ikke før 10 og aldrig efter 16.30.
- Vi er klar, mr. deMille.
- Godt.
Bliv siddende og overvær prøverne.
Der er sket meget med filmen.
Vi går i gang.
Lys!
Kør kamera.
Kan De se de kontorer der?
Det var fruens garderobe.
Hele etagen.
- Stakkels Wallace Reid.
- Han havde en kæmpe husvogn.
Jeg holdt til ovenpå.
Der, hvor der står "Gennemlæsning".
Mine vægge var beklædt
med sort læder.
Jeg går lige et øjeblik.
Den er den sjove bil, Cole fablede om.
Må vi lige kigge på den?
Hvad sjovt er der ved den?
Hvis De kan bruge "Mørke vinduer",
har De min velsignelse til at gøre det.
Kom dog ind og sid ned.
- Brug bare historien.
- Hvorfor siger De det?
Får De 100.000, så giv mig lidt konfekt.
Får De en oscar, så giv mig venstre fod.
Jeg er ikke god nok til selv at skrive det.
- Hvad med alle Deres ideer?
- Prøv at høre.
Vi kasserer alt det der lommepsykologi
med at udforske morderens sind.
- Psykopater går som varmt brød.
- Det handler om nedslidte lærere.
Hun underviser om dagen, han
om aftenen, og deres første møde...
Jeg har ikke tid.
Det er Deres barn nu.
Vi kan skrive aften eller morgen.
I denne måned står jeg til rådighed.
Artie er nemlig bortrejst.
Vi er jo forlovede.
- Herligt. Sødere fyr findes ikke.
- Jeg er helt enig.
De filmer en western i Arizona.
Jeg har fri hver aften og i weekenden.
Vi kunne arbejde hjemme hos Dem.
Desværre. Tag Dem nu bare sammen
og skriv den historie.
- Jeg hader Dem.
- Den må ikke blive for trist.
Hun underviser om dagen,
han om natten.
De kender ikke hinanden,
men deler et klubværelse.
De sover i samme seng.
På hvert sit tidspunkt, naturligvis.
Fremragende!
Det synes jeg også.
Farvel igen.
De...!
- Hvad er der?
- Nu ved jeg, hvorfor de har ringet.
- De vil leje fruens bil.
- Hvad?
Vi finder ud af noget, Norma.
Når først det gamle hold er samlet igen,
kan intet standse os.
Det gamle hold... Ja.
- Farvel, min egen.
- Farvel, mr. deMille.
- Hvordan gik det?
- Over al forventning.
Han skal lige lave denne film,
så går vi i gang.
Sig til Gordon Cole,
at han godt kan glemme alt om den bil.
Han må finde en anden. Jeg køber
gerne fem til ham, hvis det skal være.
Nu blev huset på Sunset Boulevard
invaderet af skønhedseksperter.
Hun udsatte sig for alskens pinsler.
Hun talte kalorier som en gal
og gik i seng kl. 21.
Hun var fast besluttet på at være klar.
Klar til de kameraer,
der aldrig ville snurre.
Elskede, er du der?
Nej, vend dig ikke om.
Jeg vil bare sige godnat,
og jeg er ikke særlig tiltrækkende.
- Godnat.
- Jeg har tabt et kvart kilo.
Rynkerne på halsen har plaget mig,
men den kvinde er utrolig.
- Skal du ikke også i seng?
- Jeg bliver oppe og læser lidt.
- Du var ude i aftes, ikke?
- Hvorfor siger du det?
Jeg havde mareridt og råbte på dig.
Hvor var du henne?
- Jeg gik en tur.
- Nej, du tog bilen.
Jeg kørte en tur til stranden.
Skal jeg leve som et dyr i bur?
Nej da.
Jeg vil bare ikke være alene.
Ikke når mine nerver er så tyndslidte,
som de er i øjeblikket.
Jeg beder bare om din tålmodighed.
- Jeg har ikke gjort noget galt.
- Nej da.
Det får du nemlig ikke lov til.
Godnat, elskede.
Jo, jeg sneg mig skam ud
hver aften.
Det var ligesom at være 12 år igen,
når man sneg sig ud for at se en film.
Men denne gang ville jeg ikke se en.
Jeg ville skrive en.
Betty Schaefers historie tromlede løs
i mit hoved som et lokomotiv.
Vi skrev på den om aftenen,
når alle var gået hjem fra filmselskabet.
I hendes lille musehul af et kontor.
Artie har skrevet det sjoveste brev.
Det har regnet, lige siden de ankom.
De tilpassede manus til regnen
og optog halvdelen.
Nu skinner solen,
så Gud ved, hvornår de kommer hjem.
- Godt.
- Nej, jeg savner ham.
- Nej, vores dialog er god.
- Er den?
Især hvis den drukner
i baggrundsmusik.
- Hader du ikke dig selv nu og da?
- Konstant.
Alvorlig talt, så er det godt.
Det er sjovt at skrive sammen med dig.
Tak.
JEG ER VILD MED DIG, NORMA
- Hvem er Norma?
- Hvem er hvem?
Undskyld, at jeg sådan læser dit etui.
Det er bare fra en veninde.
En midaldrende,
meget fjollet og meget gavmild dame.
- Ja tak, det er massivt guld.
- Jeg rettede hendes elendige manus til.
Den gamle traver. Man hjælper
en forsagt, gammel dame over vejen.
Hun viser sig at være mangemillionær,
og man arver hele formuen.
I læsere kender alle historierne.
Tag og læs korrektur på side ti,
mens vandet koger, ikke?
Når vi ikke kunne komme videre,
gik vi tur i de tavse kulisser.
Vi sagde ikke så meget, men
tullede bare fra studie til studie -
- eller kulisserne, som de var ved at
gøre klar til morgendagens optagelser.
Det var på en af de små strejfture,
at hun fortalte mig om sin næse.
Se lige den gade. Den er ikke
andet end pap, svindel og spejle.
Og dog er det min yndlingsgade.
- Måske fordi jeg legede her som barn.
- Var du barnestjerne?
Nej, jeg er født
lige henne på Lemon Grove Avenue.
Min far var chefelektriker her.
Min mor er stadig i kostumeafdelingen.
- Anden generation.
- Tredje.
Bedste var stuntkvinde for Pearl White.
Jeg skulle være familiens stjerne.
I ti år gik jeg
til skuespil, diktion og dans.
Men selskabet kunne ikke
lide min næse.
Den var skæv.
Så jeg fik den ordnet.
Så elskede de min næse,
men ikke mit skuespil.
- Flot arbejde.
- Det manglede også bare til 300 $ .
- Trist.
- Næ.
Det var en lærestreg. Jeg har knoklet
mig op fra posten til læseafdelingen.
Indrøm, at du græder salte tårer
over at gå glip af de store premierer.
Overhovedet ikke. Det er meget sjovere
at stå på den anden side af kameraet.
Hip hurra for Betty Schaefer.
Nu kysser jeg din fine næse.
- Må jeg sige, at du dufter dejligt?
- Det må være min nye shampoo.
Nej, du dufter mere
af nyvaskede bomuldslommetørklæder.
Eller som en splinterny bil.
- Hvor gammel er du?
- 22.
Kvik pige.
Der er intet som at være 22.
Hvis vi skal have den historie færdig,
skal du holde dig på afstand.
Første gang jeg nærmer mig,
banker du mig i hovedet med en sko.
Nu er det hjem til skrivemaskinen
via Washington Square.
Kommer du for at vaske bilen, Max?
Eller leger du spion i din fritid?
Pas på, når De går over gården.
Måske holder fruen øje.
Skal jeg snige mig op ad køkkentrappen
og klæde mig af i mørke?
- Jeg spørger ikke, hvor De tager hen.
- Hvorfor ikke?
Jeg skriver på et manuskript,
og jeg skriver det færdigt!
Jeg er blot urolig for fruen.
Ja, og vi hjælper hende ikke spor.
Vi fodrer hende med løgne,
alt imens hun gør sig klar til sin film.
- Hvad nu, når hun opdager det?
- Det gør hun aldrig.
Det er min opgave,
og det har det været i mange år.
Jeg opdagede hende, da hun var 16.
Jeg gjorde hende til stjerne.
Jeg tillader ikke, at hun bliver ødelagt.
- Gjorde du hende til stjerne?
- Jeg instruerede alle hendes tidlige film.
Der var tre unge, lovende
instruktører dengang.
D.W. Griffith, Cecil B. deMille
og Max von Mayerling.
Og dig har hun reduceret til tjener.
Jeg bad selv om at komme tilbage,
hvor ydmygende det end måtte lyde.
Jeg kunne have fortsat min karriere, -
- men alting var ulideligt,
efter hun forlod mig.
Ser De,
jeg var hendes første mand.
Du er her jo, Joe.
Hvornår er du kommet hjem?
Joe, hvor har du været henne?
Er der en anden kvinde?
Jeg ved, der er. Hvem er hun?
Hvorfor må jeg ikke spørge?
Jeg må vide det.
KÆRLIGHEDSFILM
UDEN TITEL
AF JOSEPH C. GILLIS
OG BETTY SCHAEFER
Hvad er der?
Vågn op, Betty.
Hvorfor stirrer du sådan på mig?
- Undskyld.
- Hvad er der med dig i aften?
- Hvad er der?
- Bare noget. Jeg vil ikke tale om det.
Hvorfor ikke?
Det vil jeg bare ikke.
Hvad har du hørt?
Ud med det.
Er det noget om mig?
Det nytter ikke noget at stikke hovedet
i busken. Ud med det.
- Jeg har fået et telegram fra Artie.
- Er der sket noget?
Han vil have, jeg tager til Arizona.
Man kan blive gift for to dollars der.
Og så sparer vi bryllupsrejsen.
Gør det dog. Vi er færdige
med manuskriptet på torsdag.
Hold nu op.
Vil du ikke gerne giftes?
lkke længere.
- Elsker du da ikke Artie?
- Jo, det vil jeg altid gøre.
Men jeg er ikke længere
forelsket i ham.
Hvad er der sket?
Dig.
Først da jeg kom hjem til mit
bizarre bur, gik det op for mig.
Jeg stod med Betty Schaefers fremtid
i hænderne.
Betty Schaefer var forlovet med Artie,
verdens sødeste fyr, -
- og så var hun forelsket i mig... mig.
Kun en tåbe ville ikke have set
det spegede i min situation.
Det var tarveligt af mig,
at jeg ikke havde sagt noget til hende.
Men den slags siger man ikke til en,
man er vild med.
Måske kunne jeg lægge
det hele bag mig. Og Norma med.
Måske kunne jeg hive mig selv
op ad sølet.
Er det Gladstone 9281?
Må jeg tale med miss Betty Schaefer?
Hun må da være kommet hjem.
Betty,
det er hende den underlige igen.
Hvad drejer det sig om?
Det er Betty Schaefer.
Undskyld det sene tidspunkt,
men jeg føler mig forpligtet til at ringe.
De kender mr. Gillis, ikke sandt?
Hvor meget ved De egentlig om ham?
Ved De, hvor han bor, hvordan
han lever, og hvad han lever af?
Hvem er De?
Hvad kommer det Dem ved?
Jeg gør Dem blot en tjeneste og
skåner Dem for en masse elendighed.
De er sikkert alt for ung til at tro,
at der findes typer som ham.
Han bor altså ikke
sammen med slægtninge -
- eller venner
i ordets rette betydning.
Spørg ham. Spørg ham igen.
Ja, Betty, spørg mig bare.
Joe, hvor er du henne?
Hvad foregår der?
Hvorfor kommer du ikke herhen?
Adressen er
Sunset Boulevard 10086.
Du må ikke hade mig.
Jeg kan ikke undvære dig.
Slet ikke nu.
Se mig engang.
Se mine hænder,
mit ansigt, under mine øjne.
Jeg kan ikke arbejde, når jeg bliver ædt
op. De sidste uger har været et helvede.
Jeg købte en revolver og stod
foran spejlet, men jeg kunne ikke.
Du må ikke bare stå og hade mig.
Råb ad mig, slå mig,
men had mig ikke.
Sig, at du ikke hader mig.
Det er 10079, Connie.
Så må det være derhenne.
- Lad mig gå med.
- Nej, jeg kan godt selv.
Jeg elsker dig, Joe.
Jeg elsker dig, Joe.
Jeg elsker dig.
Hvad vil du gøre, Joe?
Nu skal jeg, Max.
Hej, Betty.
- Jeg er helt ude af mig selv, Joe.
- Kom indenfor.
Har du nogensinde været inde
i sådan et gammel Hollywood-palads?
Dengang tjente man
18.000 om ugen skattefrit.
Pas på, flisegulvet er glat.
Valentino har danset her.
- Bor du her?
- Jepsen.
- Hvem ejer huset?
- Hende der.
- Hvem?
- Hun er over det hele.
Hvis du har glemt ansigtet,
husker du navnet. Norma Desmond.
- Var det hende, der ringede?
- En drink? Vi vælter os i champagne.
- Hvorfor ringede hun?
- Jalousi.
Har du set alt det bras?
Loftet fik hun fløjet ind fra Portugal.
Og se her.
Hendes egen private biograf.
Jeg kom ikke for at se huset.
Hvad er der med Norma Desmond?
Det er jo det, jeg prøver at sige.
Det er en kæmpekasse.
Otte soveværelser med
nedsænket badekar i hvert badeværelse.
Der er bowlingbane i kælderen.
Men her er ensomt,
så hun skaffede sig en husven.
Klassisk arrangement.
En ældre, formuende dame
og en yngre, forarmet mand.
- Er du med?
- Nej.
- Så skal jeg skære det ud i pap.
- Nej, jeg har aldrig hørt det her.
Jeg er aldrig blevet ringet op
og har aldrig været her.
- Pak dine ting, så går vi.
- Alle mine ting?
Mine 18 habitter, skræddersyede sko
og seks dusin skjorter?
Manchetknapperne, platinnøgleringene
og cigaretetuierne?
- Kom nu med, Joe.
- Hvorhen?
Til et klubværelse, jeg ikke har råd til,
og en historie, der sikkert ikke sælger?
- Hvis du elsker mig...
- Nu må vi være praktiske, skat.
Jeg sidder lunt i svinget her.
Langtidskontrakt helt uden klausuler.
Og det kan jeg lide, selv om det
ikke er særlig beundringsværdigt.
Men du og Artie er beundringsværdige.
Jeg kan ikke se på dig mere, Joe.
Så se efter døren.
Denne vej, Betty.
Lykke til, Betty. Skriv manuset færdig
på vej til Arizona.
Og når I kommer hjem
og har lyst til en svømmetur...
...så er pølen lige herude.
Tak, elskede. Tak, Joe.
Joe.
Må jeg komme ind, Joe?
Jeg er holdt op med at græde.
Jeg har det godt igen.
Sig, du ikke er vred.
Sig, alt er som før, Joe.
Joe.
Hvad laver du?
- Hvad laver du?
- Pakker.
- Forlader du mig?
- Ja, Norma.
Nej, du gør ej. Max!
Tak for den flotte garderobe
og for lån af al pynten.
- Resten ligger i skuffen.
- Det er dit.
Det er lidt for udmajet
til den lokale avis i Dayton.
Du må få lige, hvad du vil.
Hvad vil du have?
Penge?
De ville være spildt.
Jeg egner mig ikke til stillingen længere.
Du må ikke rejse. Max!
Jeg kan ikke leve uden dig.
- Du ved, jeg ikke frygter døden.
- Det er udelukkende din egen sag.
Du tror, jeg fandt på det
med revolveren, ikke? Godt.
Se selv!
Tror du ikke, jeg tør?
- Jo, hvis den dramatiske effekt er god.
- Millioner ville begræde min død.
Din død går upåagtet hen.
Publikum skred for flere år siden.
- Løgn! De tørster efter mig.
- Nej.
- Og deMille?
- Han skånede dig.
Selskabet ville bare leje din bil.
Hverken deMille eller vi andre
kunne få os selv til at sige det.
Det passer ikke!
Jeg får breve hver eneste dag.
Gør hende en tjeneste og sig det, Max.
Sig, filmen ikke bliver til noget.
Du skriver alle fanbrevene.
Det passer ikke. Max!
Fruen er stjernen over dem alle.
Jeg bærer mr. Gillis' bagage ned.
Du hørte ham. Jeg er stjerne.
Du er 50 år. Opfør dig derefter.
Det er ikke spor tragisk at være 50,
medmindre man prøver at være 25.
Stjernen over dem alle.
Farvel, Norma.
Ingen forlader en stjerne.
Det er det, der gør en til stjerne.
Joe! Joe!
Joe!
Joe!
Stjerner har ingen alder, vel?
Så er vi tilbage, hvor vi slap.
Tilbage ved pølen.
Den, jeg altid havde ønsket mig.
Solen er stået op, og de har nok
fotograferet mig tusind gange.
Så fandt de et par stager
og fiskede mig op, meget forsigtigt.
Sjovt, så blidt folk behandler en,
når først man er død.
Der lå jeg
som en harpuneret hval.
Og så gennemgik de skaderne
af hensyn til rapporten.
Det vrimlede med folk. Strissere,
journalister, naboer, forbipasserende.
Man skulle tro,
de skulle indvie et nyt supermarked.
De kom sågar fra; ; Ugerevyen;; .
Det her kunne underholde alle.
De hjerteløse svin.
Hvad ville de gøre ved Norma?
Om hun så blev frikendt
på grundlag af midlertidig sindssyge, -
- ville overskrifterne tage livet af hende.
; ; Afdanket stjerne bliver morder. ; ;
; ; Aldrende skuespillerinde. ; ;
; ; Gårsdagens diva. ; ;
Jeg vil tale med retsmedicineren.
- Hvem taler i telefon?
- Læg på. Det her er vigtigere.
Det er Hedda Hopper. Jeg ringer
fra Norma Desmonds soveværelse.
Send det her direkte i trykken.
Klar?
I mordets hus er gårsdagens stjerne,
Norma Desmond, lammet af chok.
Tavshed omgiver hende her
i hendes boudoir på Sunset Boulevard.
Skændtes De?
Hvor stammer revolveren fra?
Hvor har De truffet den mand?
Hvor var han?
Har De overvejet
at gøre sådan noget før?
Var det over et røveri? Greb De ham
i færd med at stjæle noget?
- "Ugerevyen" er her.
- Nej, ingen kameraer nu.
Miss Desmond,
er der noget, De vil sige til os?
Kameraer? Hvad sker der, Max?
- Kameraerne er her.
- Er de?
- Sig til mr. deMille, jeg er på vej.
- Hvad nu?
Hvis det kan få hende ned, så...
Kør vognen frem... Godt.
- Alt er klart, frue.
- Tak, Max.
Tillader De, mine herrer?
Jeg skal gøre klar til min scene.
- Hvad foregår der?
- Har hun tilstået?
- Er De klar? Er lamperne på plads?
- Ja.
Hold jer væk!
Stille.
Lys.
Klar, Norma?
Hvilken scene er det?
Hvor er jeg?
På paladsets trappe.
Nå ja.
De venter på prinsessen.
- Jeg er klar.
- Kør kamera.
Værsgo!
Så endte de alligevel
med at snurre, de kameraer.
Livet kan være forunderligt barmhjertigt
og fik ondt af Norma Desmond.
Den drøm, hun så desperat havde
klynget sig til, havde opslugt hende.
Nej, jeg kan ikke fortsætte.
Jeg er alt for lykkelig.
Mr. deMille, må jeg sige et par ord?
Tak.
Jeg er lykkelig over at være tilbage
i studiet for at indspille en film.
I aner ikke, hvor jeg har savnet jer.
Jeg svigter jer aldrig mere.
Når "Salome" er færdig, laver vi
en ny film og så endnu en.
Forstår I, dette er og bliver mit liv.
Der vil aldrig være andet.
Kun os og kameraerne -
- og alle de vidunderlige mennesker,
der sidder ude i mørket.
Så, mr. deMille,
nu er jeg klar til mit nærbillede.