Tip:
Highlight text to annotate it
X
Her kommer hun så. Kitty Dean.
16. NOVEMBER 1959
BESVAREDE BØNNER
Temperaturen her i New York
er tre grader. Klokken er 20.49.
VELHAVENDE FAMILIE MYRDET
Familien Clutter fundet myrdet
i deres hjem i Kansas
Skal jeg ringe og reservere
vores bord til frokost?
Godt.
Og Big Mama?
Jeg skal høre en masse sladder.
Alt ved ham
er overlagt opsigtsvækkende.
Fremtoningen, opførslen
og naturligvis stemmen .
Stemmen?
Til de heldige individer, der aldrig
har hørt den, kan jeg bare sige:
Forestil jer,
hvordan rosenkål ville lyde, -
hvis rosenkål kunne tale.
Han er så fortryllende, -
at man hurtigt glemmer
verdens mest uforglemmelige lyd.
Nu skal i høre et ord, jeg hader:
excentrisk.
Det er et ord, kedelige mennesker
hæfter på interessante folk.
Folk kalder mig excentrisk, -
fordi jeg altid får hele skoen
pudset. Både ovenpå og nedenunder.
Det er også excentrisk, at jeg får
mine penge strøget hver morgen.
Da jeg fortalte Truman det,
hvad tror i så, han sagde?
Han sagde ikke: "Hvor excentrisk!"
Han sagde: "Hvor vidunderligt!"
Man kan tilgive folk meget,
hvis de oprigtigt nyder én.
Han er smadderskæg,
uanset hvor man er.
Og så er han noget så sjældent som en
god taler og samtidig en god lytter.
Hvordan kunne Leland dog blive træt
af dig? Man kan da bare kigge på dig.
Han lyttede til mig som til
et højtalerudkald på en station.
Kun lige nok til at opfange,
om der er fare på færde.
Han er sammen med Pamela nu,
og jeg må videre.
Jo, men tout New York er opdelt
i en Slim- og en Pamela-lejr.
Babe og jeg anfører Slimitterne.
- Den gode mand.
Har du hørt det med Tracy?
- Ja, hun får ordnet øjnene.
Hun får ordnet mere end det.
Hun får foretaget en abort.
Hvem er faren?
Jeg går ud fra, at det ikke er ***.
Chas Fitzgerald.
- Herligt! Ved *** det?
Hun bør sige til ***, det er hans.
- Det går ikke. Han er steril.
Det ved alle da.
- Nu gør de i hvert fald.
Har du læst avisen?
En af historierne sidder fast
i min tand som en karamel.
Hvilken?
Den handlede om
nogle rige bønder i Kansas, -
som blev myrdet
på den mest grufulde måde.
Ved man af hvem?
Nej. Men det får ingen
konsekvenser for artiklen.
Jeg vil finde ud af, hvad den slags
gør ved en by, hvor alle kender alle.
Det kan være en fordel
ikke at kende morderne.
Netop. Det mest skræmmende
for dem lige nu er:
"Hvem herfra har gjort det?"
Folk plejede at tænke: "Der har vi
hr. Sladdervorn." Nu tænker de:
"Var der dig, der gjorde det?"
- Frygteligt, at du skal til Kansas.
Hvem skal jeg så snakke med?
- Har du hørt det med Tracy?
Det med øjnene?
- Der er mere. Abort.
Jeg mødte hende hos Sotheby's.
Hun købte en yndig Degas.
Lige til gæstetoilettet, men Bill vil
have den lille Giacometti-mand derud.
Folk vil da ikke have selskab af
en lille mand derude.
Jeg taler af bitter erfaring.
- T-bone!
Hvor hørte du det med Tracy?
- Slim. Men jeg lovede at holde tæt.
Jeg fortæller dig det kun,
fordi du er min bedste ven.
Nelle, min ældste og bedste ven.
Synes du, der er gods i K3nsas-sagen?
Selvfølgelig! Et lille bysamfund,
mistro og sladder.
Det er en verden, du ved alt om.
Hvordan blev de dræbt?
- Haglgevær.
Men forvalteren bor 100 meter derfra.
Hvorfor hørte han ikke skuddene?
Måske var det ham,
der gjorde det.
Måske. Men de var bundet
og kneblet, så der var mindst to.
Ham med geværet
fik dem til at makke ret, -
og den anden
fik dem til at fortryde det.
Faren og drengen blev skudt i
kælderen. Moren og datteren i sengen.
Hvor ved du det fra?
- Jeg ringede til anklageren.
Hvem må jeg sige, det er?
- Truman Capote.
Den offentlige anklager
taler ikke med fremmede damer.
Hvad sagde du så?
Hvem siger, jeg er fremmed?
Nu får de lov at lære mig at kende.
Jeg tager derned om en uge.
Hvilken af dine pilleæskehatte
foretrækker de mon?
Hvorfor kom Jack ikke? Hvis han er
din kæreste, er han da velkommen.
Truman og jeg foretrak hinandens
selskab frem for alle andres, -
men vi var ikke
noget ærtehalms-par.
Han er meget udadvendt,
og det er jeg ikke.
Især ikke, når det gælder dem.
Jack brød sig ikke om os.
Hans sociale evner er lig nul.
Jack er bare så sort og hvid,
så "sådan er det bare".
Før han mødte Truman, var han gift
med skuespillerinden Joan McCracken.
l
De dansede sammen i "Oklahoma!"
og han var vild og gal med hende.
Så brød krigen ud,
og da han kom tilbage, -
fortalte hun ham,
at hun havde haft en affære.
Han blev så ydmyget, -
at han ikke alene
gik fra hende med det samme, -
men forsagede kvinder for altid
og gik over til mænd.
Tænk at flygte fra utroskab
ved at gå over til mænd!
Hvad, hvis du møder morderen?
Og han tror, du ved det?
Tror du, han vil lade dig gå fri?
Er du bekymret for mig
på din egen sære måde?
Det virker farligt.
- Så tag med.
Jeg prøver at få skrevet min bog.
Så må "o sole mio"
jo tage af sted.
Der må ikke ske dig noget.
- Jeg er usårlig.
Desværre, synes mange.
- Ikke jeg.
Tag med. Din bog er færdig.
- Det lyder spændende.
Men jeg vil gerne i gang med min nye
bog, før "Sangfuglen" udkommer.
Hvor tæt på hovedbygningen
boede ham forvalteren?
Nelle og han voksede op sammen.
Hun baserede den anden dreng -
i "Dræb ikke en sangfugl" på ham.
Hun kaldte ham Dill.
Folk nævner altid
hans sprudlende personlighed, -
men selv i den klareste flamme -
er der et mørkt område.
Da Truman var lille, overlod
hans forældre ham til noget familie.
Truman prøvede at skjule
skammen over forældrenes svigt -
ved at fortælle
eventyrlige historier om dem.
"Far er her ikke. Han er pilot.
Mor er model,
men de henter mig snart."
Det sagde han altid.
"De henter mig snart."
Hvert år ved juletid -
lavede skolen
et optog gennem byen.
Og et år skrev Truman til forældrene,
at han var hovedpersonen i optoget, -
selvom han bare
var et snefnug ligesom mig.
Men det virkede da.
De sendte et telegram om, at de ville
tage toget dertil fra New Orleans.
De ville stå ved kanonen på torvet,
så de kunne vinke til ham.
Så vi marcherede gennem byen,
og da vi nærmede os kanonen, -
spejdede han
efter sine forældre.
Da vi nåede kanonen,
stoppede han.
Han glemte helt at marchere.
Han stod bare og spejdede.
De var der ikke.
Jeg troede lige,
at han ville bryde sammen.
Men så rakte han armene i vejret -
og kastede sig rundt ...
Han slog en vejrmølle.
Og en til -
og en til.
Hele vejen ned ad gaden.
Indtil han ikke græd længere.
Truman elskede Nelle. Hende og Jack
var hans eneste jordbundne venner.
Men det pinte ham,
da hun vandt Pulitzerprisen.
Han kunne sikkert have undt hende
den, hvis han allerede havde to selv.
Forbrydelser har altid interesseret
mig. Min far og søster er advokater.
Jeg læste også jura, men -
jeg var klog nok til aldrig
at fuldende studiet.
Men da Truman
bad mig tage med til Kansas, -
talte det til noget dybt i mig.
Kriminalassistent Dewey!
Har i noget at gå efter?
- Ikke noget, jeg kan nævne her.
Var der mere end én morder?
- Ingen kommentarer.
Selvfølgelig! Medmindre
morderen var hypnotisør.
Hvad siger De, frue?
Det er ulogisk at antage,
at der kun var en. Ofrene var bundet.
Så måtte han jo lægge geværet.
Og så kunne de have løbet deres vej.
Jeg ved vist ikke, hvem De er.
- Eller hvad.
Jeg kommer udenbys fra.
- Hvem skriver De for?
Husflidsmagasinet.
Jeg er ikke journalist.
Jeg er forfatter.
Må jeg se Deres pressekort?
- Den slags bruger jeg sandelig ikke.
Men mit pas
ligger på hotelværelset.
Vil De med hen og se
mit lille billede?
Jeg vil også gerne høre om, hvordan
sagen har tæret på den tillid, -
der udgør byens grundlag.
Nej.
- Og jeg ... Hvad?
Det får journalister
ikke adgang til.
Men jeg skriver for
The New Yorker Magazine.
Jeg skriver om, hvordan byen
bliver påvirket af forbrydelsen.
Jeg er meget grundig. Jeg agter at
gengive hvert et ord og hver en lyd.
Det endelige resultat bliver lige så
blændende og unikt som et Fabergé æg.
Jeg skal opklare en forbrydelse.
- Det er da underordnet.
Ikke for mig. Familien Clutter kom
i vores kirke. De var vores venner.
Ingen adgang.
Sikke en rævepels.
Jeg må anstrenge mig
for at komme ind på livet af Dem.
Skal vi ikke kalde ham Foxy?
Men bare rolig, jeg ...
Det var skønt, da du sagde, det var
underordnet, om mordet blev opklaret.
Kunne i tænke jer noget at drikke?
- En gin og tonic, tak.
Jeg tager en J&B med is med en anelse
citronskal og halvandet stænk vand.
En hvad for en?
J&B.
Det er et whiskymærke, søde.
Skal jeg se, om vi har noget?
- Det ville være en god start.
Så gerne, frue.
Måske skulle vi holde
lidt lavere profil.
Du af alle ved da, at jeg ikke
kan lægge bånd på mig selv.
Jeg siger ikke, du skal gifte dig og
få børn, men find kattepoterne frem.
Det nytter ikke noget. Den her kat
har lange, larmende negle.
Jeg ringer til Deweys kontor i morgen
og beder om en samtale.
Det er nok mere ham.
Og indtil da snakker vi ...
Tak! Vi snakker lidt med folk. Det
skal vi vel ikke have tilladelse til.
Vi snakker med folk på gaden.
Og så siger vi,
så pænt og almindeligt som muligt ...
Frue?
Må vi stille Dem nogle spørgsmål
om de frygtelige mord?
Måske skulle du lade være med
at bruge ordet "frygtelige".
Den herre? Den herre?
Undskyld ...
Vi vil gerne tale med Dem om den
tragiske hændelse den 15. november.
Beklager, de damer.
Mon folk kalder mig en dame af
ond vilje, eller tror de selv på det?
Jeg er ingen bodybuilder, men selv
Ethel Merman har ikke det her.
Nej. Hendes er kraftigere.
Hr. Capote?
Er der ikke andet? Ingen beskeder?
- Nej.
Hvorfor ringer Alvin Dewey dog ikke
tilbage? Jeg har ringet tre gange.
Nelle? Der er kommet
en nødhjælpspakke fra Babe.
Det er Beluga!
Lad os spise det med det samme.
- Lad os det.
Og i morgen skulle du
tage ud til familien Clutters gård.
Men skat, hvis Dewey ikke ringer
tilbage, kommer jeg aldrig der ud.
Du kender gud og hvermand.
Ring til nogen.
Hils hertugen og sig, at jeg
er knust over at gå glip af festen.
Det kan du tro.
Bennet har hørt
en masse godt om din bog.
Jeg er næsten ligeglad med kritikken,
bare jeg får lov at skrive en til.
Du skal nok blive
Alabamas Jane Austen.
Bennett kender rektor
ved Kansas University.
Han kender Clutters advokat.
Det var her, morderne kom ind.
Er der nogen beskeder?
Fra prinsesse Margaret
og Noel Coward.
Stadig ingen Dewey.
Passer det Dem nu?
Ja. Kom indenfor.
Goddag.
Hvad kan jeg så gøre for jer?
Først kan De lade mig
æde mine ord i mig igen.
Jeg var alt for høj i hatten.
Som De kan se,
har jeg anskaffet mig en ny.
Det går nok. Det var pænt af Dem.
Jeg er i færd med at skabe
en ny form for reportage.
Har De læst min bog,
"Musernes røst"?
Den fik ellers en god modtagelse. Den
er om et amerikansk operakompagni, -
der tager til Moskva
for at opføre "Porgy og Bess".
Brugte jeg kun officielle kanaler,
var den blot en avisartikel.
Men personerne blev beskrevet
lige så detaljeret som i en roman.
Så De adskiller Dem
fra den gængse journalist.
Ja. Og jeg ved ikke, hvordan folk
har det, hvis De ikke hjælper mig.
De har det frygteligt. De får det
først bedre, når sagen er opklaret.
Enig. Og ...
Held og lykke med bogen.
Men der er ingen adgang.
Nelle og jeg
må desværre blive julen over.
Hvorfor?
- fordi ingen vil tale med mig.
Jeg må blive, til de glemmer,
at jeg er her, og bliver mere åbne.
Man kan ikke glemme dig.
Hvordan fejrer i jul?
Alt lukker jo, så jeg køber
en dejlig ost, skinke og oliven.
Slim har sendt en skøn bourgogne.
Vi holder skovtur her på hotellet.
Må jeg?
Er det her alt det ost, de har?
- Hvor meget skal De bruge?
Det handler om kvalitet
og ikke kvantitet.
Nå, andre slags ost?
Nej, ikke her, da.
Er De her julen over?
- Ja.
Hvad så med Deres
og fru Capotes julemiddag?
Hvis her ikke er andet ost,
prøver vi nok med cyanid.
Vil De ikke spise hos os?
- Mener De det? Til fest?
De skal da spise
under hjemlige forhold.
Hvor er De sød. Nelle bliver henrykt.
Hvad hedder De egentlig?
Hvad er der?
Vi skal holde jul
hos familien Dewey.
Det går ikke.
Det går heller ikke
at lade folk holde jul alene.
Når der er to, er de ikke alene.
Hej. Så er vi her.
Glædelig jul.
- Glædelig jul.
Vi måtte jo ikke tage noget med,
men far ville slå mig ihjel, -
hvis jeg gik tomhændet på besøg.
Vi tog lidt sødt med.
Og det er ikke mig, hun mener.
Det er min kone, Delores.
Hej, Foxy.
- Det er min kone, Delores.
Og det er Paul.
- Hej, Paul.
Skal du se kampen?
- Jeg har sat 25 dollar på den.
Kan du lide football?
- Ikke rigtig.
Men jeg får kuldegysninger, hver gang
de stiller sig tæt sammen og hvisker
Så er der mad.
Jeg har en slags juleleg. Jeg
håber ikke, den er for grovkornet.
Det lyder skægt.
Paul Dewey,
kommer du ikke herind?
Det er jo jul, så vi kunne skiftes
til at fortælle om vores værste gave.
Min var et sjal fra en gammel dame.
Jeg er ikke så glad for sjaler.
Det er jeg heller ikke.
Bedrager mine ører mig? Er jeg
den eneste her, der elsker sjaler?
Lad være med at se på mig.
- Du gode, hvor jeg elsker sjaler.
Jeg har adskillige. Det kønneste
er det, Jennifer Jones gav mig.
Jennifer Jones? Filmstjernen?
- Ja.
Vi indspillede "Fuld af løgn", og
jeg kæmpede med en af Bogies scener.
Pludselig
fik jeg store smerter ...
Bogie? Humphrey Bogart?
Hr. Lauren Bacall, ja. Jeg var ved at
skrive en scene til ham og Peter ...
Hvem er Peter?
- Peter Lorre.
Jeg havde en frygtelig tandpine,
så John ...
Wayne?
- Kennedy?
Huston. John Huston, instruktøren?
Han sagde, at om vi så
skulle stoppe optagelserne, -
måtte jeg på hospitalet.
Men hvis jeg skulle indlægges
på et romersk hospital, -
måtte jeg have
noget lækkert med.
Så jeg bar det Balmain-sjal,
som Jennifer har givet mig.
Og hvis jeg selv skal sige det,
så jeg henrivende ud.
Har du mødt Humphrey Bogart?
- Mødt?
Hver aften spiste vi middag sammen,
og engang spillede vi poker.
Har du spillet poker
med Humphrey Bogart?
Jeg kendte ikke spillet så godt,
som Bogie og Frank gjorde.
Frank?
Sinatra. De vidste en del, som
en begynder som jeg selv ikke vidste.
Vidste i måske,
at tre ens slog et par?
Så jeg slog ikke
hr. Bogart i poker, -
men jeg slog ham noget så
læsterligt i en anden disciplin.
Armlægning.
Vent nu lidt ...
Skulle vi tro på, at du slog
Humphrey Bogart i armlægning?
To gange.
Du er søreme god.
- Tak for kampen.
Jeg har lige slået en,
der slog Humphrey Bogart.
Du har ikke slået
Humphrey Bogart, vel?
Skulle jeg slå din søn,
når det er jul, -
og alle tænker deres om mig?
Det ville være
en sølle julegave at få.
Men du har ikke
slået Humphrey Bogart, vel?
Godt, så. Op med ærmet.
Nej.
Er du bange?
Hold da op!
Ved du hvad, Foxy? Når man er lille,
er man nødt til at være sej.
Det er hårdt at være lille.
MUSERNES RØST
af TRUMAN CAPOTE
Tak, fordi i kom.
Glædelig jul.
Farvel.
Kig under juletræet, Foxy.
Nej, de er lige gået. Tiden
fløj bare af sted. Og ved du hvad?
Han kender Ava Gardner.
Og Humphrey Bogart.
Og Betty Bacall.
Altså Lauren Bacall.
Og hun hjalp til i køkkenet.
De er vældig søde.
Er der noget godt?
- En julehilsen fra dronningemoderen.
Hun elsker mig.
Babe. Slim.
Hvad? "Fru John Stimmel ringede
og inviterede Dem til middag."
Hvem er det?
- En ven af Familien Dewey.
Hvor hyggeligt.
- Og en til.
"Ring venligst til fru Dorn angående
middag. Ven af familien Dewey."
Pænt af hende.
Nelle?
Det er alt sammen invitationer.
Og så sagde Ava: "Jeg er ikke
bange for politiet, kun for Frank."
Og Marilyn sagde:
"Jeg tager alle chancer."
Marilyn Monroe.
Bonnie Clutter
er det sødeste væsen, og jeg ...
Var det sødeste væsen.
Du gode.
Det er hårdt at omtale
sine venner i datid.
Det er så trist. Især fordi
Bonnie ikke havde det godt.
Hvad var der galt med hende?
- Jeg burde nok ikke nævne det.
Hun brød sig vist ikke om at være
sammen med andre mennesker.
Men når man så
endelig mødte hende, -
så var hun altid
gode, gamle Bonnie.
Hun var i overgangsalderen.
- Var det det hele?
Du skulle prøve det.
Det er rigeligt.
Vi var fire,
der tog derud for at ordne huset.
Rydde op ...
... i alt rodet
og fjerne svineriet.
Vi gik *** på fasanjagt
ude hos Herb.
Det var ikke rart at køre derud
og tænke på, hvad der ventede os.
Sofaen,
hvor drengen havde ligget.. .
Ligene var jo
blevet fjernet, men ...
Du gode. Bare synet af den sofa.
Eller madraskassen,
hvor Herb havde ligget.
Der var så meget blod.
Der var så meget blod.
Der var ...
... både store plamager
og små stænk.
Jeg gik op ad trappen, og så så jeg
en stor blodplet på gelænderet.
Jeg var lige ved at ...
Jeg kan godt sige dig ...
Det var værre end det på gulvet, -
fordi det var nået helt derop.
Jeg har været i marinen, men jeg har
aldrig set noget værre end det her.
Herb var en af de mest
respekterede landmænd her.
Skriv en liste med succeskriterier
og Frank opfyldte dem alle samme'n.
Han arbejdede hårdt, sørgede for sin
familie, og når han gik i kirke, -
var det ikke bare for at få sit
stempel. Nej, han lyttede virkelig.
Jeg tror, at for hver gang,
man gør noget godt, -
forøges éns vægt,
så man bliver lidt mere rodfæstet.
Stabil, tryg.
Men det, der gør mig urolig, er, -
at indimellem
blæser det pludselig op til uvejr.
Det kan være kræft eller sprut -
eller en kvinde,
der ikke tilhører én.
Og uanset
hvor rodfæstet man så er, -
tager vinden fat i én,
som var man et blad, -
og fører én med sig.
Vi styrer sagerne,
indtil vi ikke gør det længere.
Og så er vi hjælpeløse.
"Hvis man mødte hende,
var hun altid gode, gamle Bonnie."
"Når man så endelig mødte hende,
så var hun altid gode, gamle Bonnie."
Du har gode ører.
Noget at drikke?
Der var jo tydeligvis
noget galt med moren.
Tja ...
Det var nok bare overgangsalderen.
Forhåbentlig ikke.
Det passer sig ikke til min roman.
Din roman? Hvad mener du?
Historien er større
end bare en artikel. Det er en bog.
Jo, men en ikke-fiktiv bog, ikke?
- Jo, da. Alt vil være sandt, men ...
Men hvad? Enten er det,
eller også er det ikke.
Jeg vil skrive historien ved hjælp af
teknikker fra fiktionens verden.
Så du vil finde på ting?
Hvis jeg ville det, hvad skulle
jeg så bruge alle de notater til?
Du fremstiller Bonnie Clutter
som en eneboer, -
selvom hun bare
var i overgangsalderen.
Hvad helvede mener du?
- Det, du gør, er forkert.
Sandheden er nok.
- Og det skulle komme fra dig!
"Sangfuglen" er da også
omskrevne virkelige hændelser.
Det er en roman!
Reportagen genskaber hændelser.
Den skaber dem ikke.
- Det er en ny slags reportage.
Det skal jeg lige love for.
"Når man så endelig ..."
- Jeg kan godt huske det.
Udmærket.
Det er din bog.
- Ja. Min syvende.
Hvordan går det med bogen?
Det tager sin tid at udforme den,
men takket være fantastiske Nelle -
og alle jer
behøver vi kun en uge mere her.
Jeg kommer til at savne bøfferne.
- Det er trist, I rejser.
Noget nyt? "Jeg kan ikke give
dig adgang til mine oplysninger."
Så har vi dem.
- Hvad?
Vi har fanget dem. Der var to.
- Har vi fanget morderne?
Hvem er de? Er de i fængslet?
- De er i Las Vegas. Jeg må af sted.
Må jeg komme med?
- Ikke denne gang.
Der bliver ingen næste gang.
Hvor *** skal de arresteres?
Beklager.
Helt ærligt, Marie. Hvordan
kan du holde det stædige asen ud?
Måske kan du sove roligt igen nu.
Tillykke, Foxy.
Det ændrer jo noget for din bog.
- Det siger du ikke!
Det var svært at få de lokale i tale.
Hvordan skal jeg nå ind til morderne?
Se, der kommer de.
Undskyld. Undskyld mig.
Jeg kan ikke se den anden.
Der er han.
Nej. Ingen adgang for pressen.
- Jeg har mange forbindelser.
Måske hvis jeg fik en til at ringe
og fortælle om min bog?
Det skulle da lige være præsidenten,
hvis du skal snakke med de to.
Slik min pik!
- Jeg hyggespiser aldrig.
Kys mig i røven.
- Hellere det end din mund.
Vil du skrive en bog om mig? Hvis
mine latterlige lærere hørte det!
Har du skrevet bøger før?
- Javist.
Min første bog blev hædret som
det mest lovende gennembrud siden ...
Det er fint. Er du bøsse?
Ja.
- Du kan sutte den af på mig.
Jeg er ikke bøsse, men det
gør jo også kun dig til bøsse.
En mund er en mund.
Tak for tilbuddet, -
men nej tak.
Hvad får jeg så ud af det?
- Penge.
Du kan få del i mit honorar.
Jeg har to børn
fra mit første ægteskab.
Jeg kunne give pengene til Lacy,
min ekskone.
Vil du hjælpe mig med
at skrive til hende?
Meget gerne.
I orden.
Clutter-mordet var min ide.
Jeg delte celle med Floyd Wells.
Han sagde, at Clutter havde
10.OOO dollar i et pengeskab.
*** siger, I hørte om
pengeskabet gennem Floyd Wells.
Er det korrekt?
Var det ikke det, han sagde?
- Jo, men kan jeg stole på ham?
Han sidder inde.
Jeg ville ikke stole på ham.
Du vil vel ikke have, at folk
kun hører Dicks side af sagen?
Jeg kan også skrive om din side.
- Luk røven.
Du vil sgu da ikke hjælpe mig.
Måske vil det her hjælpe.
Du ville få del i mit honorar.
- Og hvad nytter det herinde?
Måske slipper du ud, og ...
- Vi slipper ikke ud.
Sagde jeg ikke,
du skulle lukke røven?
Skrid med dig.
Han skal nok give sig.
Hvad med ***?
***? Han snakker i ét væk.
Perry skød sikkert familien
for at få *** til at holde mund.
Jeg skal have begge sider med.
Hvordan får du
dine veninder til at snakke?
Jeg finder ud af, hvad de
har brug for. Sladder, trøst ...
Og det giver jeg dem så.
- Undersøg, hvad Perry har brug for.
Og tal med *** imens.
Han fortæller vel også om Perry.
Vi tog manden og drengen med ned
i kælderen. Og så var der noget.
Da jeg ville
muntre mig lidt med pigen, -
sagde Perry,
jeg skulle lade hende være.
Og da han bandt drengen,
Iagde han en pude under hans hoved.
Og han bad manden lægge sig på
en papkasse, fordi gulvet var koldt.
For koldt til at blive skudt på?
Hvorfor gjorde han mon det?
Jeg sagde: "Nu bakker du ikke ud.
Vi kan ikke efterlade nogen vidner."
Han sagde nej,
men jeg tænkte: "Er du ***?"
Det med puden og det med,
at jeg ikke måtte kneppe pigen.
Men ellers er han fin nok.
Der var ikke meget *** over ham,
da han blæste hjernen ud på dem.
Det var ikke meningen, at de skulle
dø. Vi skulle bare ind og ud igen.
Perry sagde, vi skulle
have strømper over hovedet.
Men den åndssvage butik havde kun
de lyse. Så ville jeg blive genkendt.
Perry sagde, vi kunne købe nogle
sorte af nonnerne på hospitalet.
Tosset ide, men jeg gad ikke skændes,
så jeg gik derind.
Så gik jeg ud igen og sagde, at de
møgsække ikke ville sælge mig nogle.
Hvad sagde Perry så?
Han sagde:
"Nogen. De møgsække
ville ikke sælge dig nogen."
Gjorde han?
Rettede han din grammatik?
Hør her, putte.
Perry Smith tror,
han er en kunstner.
Hej, skat. Hvad med at sutte den af
på mig gennem tremmerne?
Den kan vist ikke
nå ud gennem tremmerne.
Måden at håndtere vulgariteter på
er ved at hæve sig over dem.
Jeg oplevede noget lignende med
min gode ven, Tennessee Williams.
Kunstner og intellektuel.
Nå, pyt. Der er ingen her,
der bryder sig om den slags.
Det gør jeg.
Jeg vil gerne høre det.
Tennessee og jeg sad på en bar, og så
kom der en fuld dame og spurgte:
"Må jeg bede om din autograf?"
"Naturligvis", svarede jeg.
Men hun havde ikke noget papir, -
så hun trak op i blusen
og bad mig skrive på hendes mave.
Så giver hun mig en øjenbrynsstift,
og jeg skriver mit navn -
rundt om hendes navle.
Pludselig kommer
hendes vrede, fulde mand og siger:
"Når du nu er i gang,
så tag at skrive her!"
Og så lynede han ned
og trak kalorius frem.
Hvad gjorde du så?
- Der var tyst som i graven.
Jeg kiggede på ham
og sagde, så roligt, som jeg kunne:
"Jeg kan vist ikke
skrive min autograf på den, -
men måske mine initialer?"
Hvad er det nu,
Tennessee Williams skriver?
Jeg kender navnet,
men jeg kan ikke huske hans bøger.
Han er dramatiker.
"Omstigning til Paradis".
Den med Brando?
Marlon Brando er sgu kongen! Han er
en af mine to yndlingsskuespillere.
Hvem er den anden?
- Humphrey Bogart.
Jeg har slået Humphrey Bogart.
- Og Alvin Dewey.
Det her er det ondeste, du nogensinde
har gjort. Jeg tilgiver dig aldrig.
Nu er du fjollet.
Perry er jo klar til at snakke.
Jeg vil have mit liv tilbage.
Der er mange jern,
der skal tilbage i ilden.
Farvel. Jeg hader dig!
Tak for det. I lige måde.
Hvordan har Bogarts overmand det?
- Fint.
Fortæl mig noget mere om ham.
Jeg vil gerne
snakke om noget andet først.
Hvad?
- Ikke noget særligt.
Jeg har bare ikke
så mange historier tilbage om Bogie.
Men jeg har en herlig historie
om Marlon Brando.
Jeg tilbragte engang en hel aften
sammen med ham. Kun os to.
Han fortalte mig alt om sit liv,
før han blev berømt.
Er i venner?
- Det vil jeg ikke påstå.
Han siger, han vil slå mig ihjel.
- Hvorfor?
Han brød sig ikke om det,
jeg skrev om ham.
Han påstår, at han
fortalte mig noget i fortrolighed.
Kan du ikke se i dine notater?
- Jeg tager aldrig notater.
Jeg bruger en husketeknik,
der tillader mig at huske næsten alt.
"Næsten" er sgu ikke godt nok.
Der ryger ord, men aldrig pointer.
- Det kommer sgu da an på ordene.
Du er fandeme fræk. Går og generer
en stor skuespiller som Brando!
Det er derfor
jeg ikke vil tale me!d dig.
Du får mig til at ligne et svin.
- Jeg dømmer aldrig mine figurer.
Det her vil jeg råde dig til
at huske hvert et ord af.
Jeg er ikke din figur.
Jeg er et menneske,
for helvede. Vagt!
Perry Edward Smith. Jeg skriver
den her bog med eller uden dig.
Du kan deltage, så jeg kan fremstille
dig som et rigtigt menneske, -
,
eller du kan fortsætte med det her
og så skriver jeg, hvad jeg vil.
Holder i fest for mig?
Det her har jeg vist aldrig sagt før:
Fortæl os om morderne.
De hedder
*** Hickock og Perry Smith.
Har du mødt dem?
Jeg har været i deres celler.
- Jeg får helt gåsehud.
De virker som
et par helt almindelige drenge.
Jeg føler mig mere utryg
i Norman Mailers selskab.
*** fortæller om hændelsen
uden anger. Det skete bare.
Hvad med Terry?
- Perry. Som Antoinette Perry.
Han er gådefuld.
Inden han slog drengen ihjel,
Iagde han en pude under hans hoved.
Han lod ikke *** voldtage pigen.
- Så flink er han heller ikke.
Efter at have udvist disse hensyn
skød han dem jo.
Og skar halsen over på manden.
- Der er noget ved ham ...
Det lyder skørt at sige,
at han er følsom, -
men han har det følsomme
og det frygtelige i sig side om side.
Han er meget ...
Han er meget ...?
Nå, pyt. Lad os tage en runde, hvor
I fortæller, hvem i har affærer med.
Herligt.
- Bennett?
I sine breve spørger den gode mand
altid: "Hvad er folk vilde med?"
Som alle os med børn ved, er hverken
Broadway eller CBS involveret.
Beklager, skat.
- Her kommer det.
Børnene kommer hjem med det,
og man overvejer at begå selvmord.
Og fem minutter senere ...
- Står man selv og gør det.
Man kan ikke lade være.
- Jeg kan.
Sure røvhuller danser sjældent.
Hvordan går det med bogen, Jack?
- Lad os nu høre den.
Babe sagde, alle kunne lære det,
så jeg væddede 100 dollar på, -
at hun ikke kunne lære mig det.
Nu skylderjeg hende 100 dollar.
Vi viser jer, hvordan man gør,
og så er det op med jer.
Især dig.
- Så er nålen på plads.
Kom så, lille lærling.
- Javel, fru lærer.
Jeg spurgte: "Hvordan er resten?"
Og så sagde hun: "Der er ikke andet."
Hvis tur er det så?
Moi?
Det er jo ingen dans.
Jeg er ked af det med Jack.
Jeg troede, jeg skulle besvime,
da han fornærmede Bill.
Bill kan klare det.
Jacks høje moral er så kvælende.
- Hvordan mener du?
Han mener, at enhver form for morskab
står i vejen for min kunst.
Det er bestemt ikke på
det personlige plan. Aftalen er, -
at hvis vi trænger til sex,
og den anden ikke er der, så ...
Jeg forstår.
Jeg strejfer sjældent.
Han gør det ***.
Det er ikke noget, vi taler om. Jeg
vil helst vide så lidt som muligt.
Men er tanken om det
ikke frygtelig?
Hvordan kan du
holde ud at tænke på ...
Eller lade være med
at forestille dig ...
Hvad er der galt, søde ven?
Bill har en affære.
Nej, dog, Babaling!
- Du må ikke sige et ord til nogen.
Jeg tager hemmeligheden
med mig i graven.
Hvordan opdagede du det?
Der var pletter på vores sengetøj.
- Nu får jeg kvalme.
Han kunne ikke
give det til stuepigen, -
så han gav sig til
at skrubbe det i badekarret.
Men det gik ikke helt af, så jeg
bemærkede randerne på lagnerne.
Og som det fjols, jeg er, udbrød jeg,
uden den !fjerneste mistanke:
Jeg sagde:
"Hvad i alverden er det?
Har Mary Lee ikke bleget dem?"
Men så kiggede jeg op på Bill
og så det der ...
... det blik i hans øjne,
og så tænkte jeg bare:
"Gudskelov
han er så dårlig til at lyve."
"Ellers havde jeg
gjort Mary Lee uret."
Utroligt, at en, der ejer en
tv-station, er så dårlig en løgner.
Det må da være
grundlæggende for hans succes.
Hvad skal jeg gøre?
Du skal bare ringe til mig, -
om klokken så er tre om natten,
og der er borgerkrig i New York.
Jeg kæmper mig vej
gennem kugleregnen -
for at være der for dig.
Hvor er du sød, T-bone.
Bill Paley
i gang med at vaske lagner!
Han må have været panikslagen.
Stakkels Babe.
- Ja. Det lille skind.
Regningen.
Går du med ud og finder en kiosk?
Jeg prøver at vinde Perrys tillid, -
så jeg sender frække blade
til *** og ham.
Gid jeg kunne finde
en mand som dig.
Pyt med sex og penge, hvis bare
jeg altid havde det så sjovt.
Tak, Big Mama. Jeg elsker dig.
- Jeg elsker også dig.
Gør du?
- Hvor kan du spørge?
Du betror dig aldrig til mig.
- Nej, skat.
Hvorfor ikke?
- Det er enkelt.
Jeg stoler ikke på dig.
- Ikke? Jeg fattes ord.
Jeg er lamslået. Goddag.
To eksemplarer af Playboy,
Partydoll, Stag Night, Babydoll, -
Hotsy Totsy, French Flip,
Pink Lace, *** og Juggle.
Nej, Jiggle.
Hvorfor stoler du ikke på mig?
- Fordi du vil bruge det en dag.
Bestemt ikke. Jeg er ingen munk,
men jeg har da moral.
Du gode! Se engang.
Det er jo afskyeligt.
Kvinder ser
meget bedre ud med tøj på.
Tak skæbne! Se engang det gris.
- Godt, du er kommet dig.
Hvordan går det?
Jeg har en struktur, -
hvor man skifter mellem
Clutter-familien og *** og Perry.
Men uden følelsesmæssig dybde
bliver det bare endnu et politidrama.
Uden Perry er du solgt.
Jeg ville stoppe, mens legen er god.
Her er din post.
Der er noget fra The New Yorker.
Noget, der ligner en invitation,
og noget ...
Kender du nogen,
der sidder i fængsel i Kansas?
Han skriver nok for at takke
for de modbydelige blade.
Nå da!
Du nægter at tro det.
- Hvilket?
Kære hr. Capote. Det var hensynsfuldt
af Dem at sende mig de tidsskrifter.
Han har en ordbog.
Jeg må desværre meddele Dem,
at materialet var yderst frastødende.
Min fremtid bliver snart afgjort.
Der er kun to muligheder:
Livet i fængslet eller døden.
Hvad enten jeg har kort eller lang
tid igen, skylder jeg mig selv -
at udfylde den med smukke
og intelligente forehavender.
Se håndskriften.
Vil han have skønhed og intelligens,
er du da den rette.
HOLLY
MUSERNES RØST
Jeg ventede,
så vi kunne åbne det sammen.
Kære hr. Capote.
Tak for bøgerne.
De var noget mere intellektuelle
end smudslitteraturen. Men ...
"Men"?
Historierne er velskrevne, men jeg
brød mig ikke synderligt om dem, -
da jeg mener,
de mangler medfølelse.
Nu har jeg aldrig!
- Måske skulle du nøjes med ***.
Jeg bliver beskyldt for manglende
medfølelse af en firedobbelt morder.
Min stil er usentimental, -
men da ikke uden medfølelse.
Sådan har jeg aldrig tænkt på den.
Sikke noget at sige.
Jeg har tilbragt tre dage i et tog,
fordi jeg vil fortælle dig noget.
Jeg har viet mit liv til ét formål.
At skabe et stort stykke kunst.
Du skal ikke grine af mig.
Hele mit liv ...
... har jeg kun drømt om
at skabe stor kunst.
Jeg sang,
men der var ingen, der lyttede.
Jeg malede,
men der var ingen, der kiggede.
Så slår *** og mig
fire mennesker ihjel.
Og hvad kommer der ud af det?
Et stort stykke kunst.
Jeg griner af mig selv.
Du vil have, at jeg skal åbne mig op,
men jeg tror ikke, du forstår mig.
Hvorfor ikke?
- På grund af dine bøger.
Jeg synes, du ser ned på dem, du
skriver om. Rynker på næsen af dem.
Jeg rynker ikke på næsen af dem.
Hvis jeg skal krænge mit hjerte ud,
skal jeg vide, at du vil lytte -
og ikke bare gøre grin med mig
som med hende Holly-tøsen.
Du skal ikke skrive min historie. Du
fortolker lidelse på en anden måde.
Nej. Det lover jeg.
Farvel.
Grunden til, at det her
er svært for mig at få sagt, er, -
at jeg aldrig
har sagt det til nogen før.
Vi fortalte folk,
at hun var syg, men ...
... min mor
begik faktisk selvmord.
Er det her et nummer?
Gør du grin med mig?
Har du snakket med ***?
- Nej.
Hvad skete der?
Hvorfor gjorde hun det?
Det eneste, min mor drømte om, var
at blive en fin dame på Park Avenue.
Hvilket ikke er så ligetil,
når man sidder i Alabama uden penge.
Hun giftede sig med min far
for at komme væk.
Men før de nåede af sted, kom jeg.
Så hun rejste sin vej
og lod mig blive hos mine tanter.
Og da min far ikke
kunne få hende til Park Avenue, -
forlod hun også ham.
For hun var smuk.
Utroligt smuk.
Så giftede hun sig med Joe Capote.
Han havde et arbejde i New York, -
og han knoklede døgnet rundt
for at opfylde hendes ønske.
Så flyttede vi ind på
Park Avenue 1060. Mor var henrykt.
Nu blev hun ligesom lidt roligere.
Men Joe havde ikke
fundet en permanent løsning.
Han havde begået underslæb
for 100.OOO dollar.
Han blev fyret og var stemplet,
så vi var nødt til at flytte.
Ikke bare til noget mindre,
men til en ussel lejlighed i Bronx.
Hun kunne ikke klare det.
Hun prøvede desperat
at spare penge.
Hun spiste mindre
og lod være med at købe læbestift.
Hun var holdt op med at drikke på
Park Avenue, men nu drak hun igen.
Og da det ikke længere
kunne berolige hende ...
... tømte hun
et helt glas sovepiller.
Du må undskylde det før.
Jeg troede,
du prøvede at narre mig.
Narre dig?
Min mor begik også selvmord.
Hvordan?
- På den langsomme måde.
Hun drak sig selv ihjel.
Druk ... Selvmord for de feje.
Min bror gad ikke at vente.
Han begik også selvmord.
Så du er helt alene?
- Nej.
Jeg har en søster.
Vil du høre,
hvad jeg synes om hende?
Hun er en led kælling.
Vil du se en nosseknuser af et brev,
hun har sendt til mig?
Hør godt efter.
Det er lige til vores bog.
Jeg har ikke lyst til at snakke.
- Nu gik det da lige så godt.
Røvhullet inde ved siden af sagde:
"Hvorfor besøger din mor og bror dig
aldrig?" Han havde hørt det hele.
Jeg glemmer, at andre skal læse det.
Og du røvrendte jo Brando.
Bogen vil stille dig i et bedre lys.
Du tænker ikke klart.
Du er jo under voldsomt pres.
Nåh, er lille Perry ked af det?
Hold din kæft, Andrews!
- Rolig.
Glem ham.
Kom.
Det her er vores hemmelige hule.
Hvorfor er i så stille?
Bare slap af.
Det kan jeg ikke.
Ikke, når han er her.
Der var noget i dit brev, der sagde
mig, at du har en kunstners sjæl.
Ved hjælp af tankens kraft kan
kunstnere vende verden ryggen -
og skabe en ny og bedre verden.
Hvordan?
- Luk øjnene.
Hvorfor?
Stol nu bare på mig.
Se nu det mest fredfyldte og
afslappende sted, du kender, for dig.
Mexico.
Jeg ved, hvordan der er.
Med det turkise vand.
Nu mærker du solen, -
der varmer dig -
og fjerner alle dine spændinger.
Varmen trænger dybt ind i dig.
Og så, -
så blidt som en fjer,
der strejfer din kind, -
mærker du en brise.
Luk dem.
Godt.
Føl nu brisen ...
Dens sensuelle, himmelske pust.
Bare slap af ...
Slap af i alle dine muskler.
Jeg er klar.
Da jeg var dreng,
flyttede vi hele tiden.
Hans forældre havde en rodeo.
Hans forældre havde en rodeo.
Det var et hårdt liv, men
det gik godt, indtil de gik ned.
Mor og far var nødt til at holde
op. Rodeo er skidt for knoglerne.
Men de var nu engang yttere, -
så da de stoppede,
stoppede alt andet også.
Flo, altså!
- Hold kæft. Det er jo bare en øl.
Din skid!
Mor forlod ham, og hun tog mig
og min bror og søster med.
Jeg drømte, at far ville redde mig.
- Pudsigt.
Det gjorde jeg også.
Jeg ventede på ham hver dag,
men han kom aldrig.
Og så en dag,
da jeg var på vej tìl skole ...
Vær nu rigtig.
"Vær nu rigtig."
Far?
Er du kommet for at hente mig?
- Gid jeg kunne, men det går ikke.
Jeg ved ikke,
hvordan jeg skulle tage mig af dig.
Jeg kom for at sige,
at du skal være en god dreng.
Og så satte han mig ned.
Han hadede sin mor.
Han tilgav hende aldrig.
Hun tog hans far fra ham.
En dreng har brug for sin far.
Hadede han også faren?
Han sagde, han hadede faren,
men han gjorde noget ...
Noget helt utroligt
hjertegribende.
*** siger,
at nogle gange, når jeg sover ...
far ...
Far! Hvor har du været?
Jeg har ledt sådan efter dig.
flere år senere
fik jeg et brev fra far.
Han havde en ide,
og jeg skulle hjælpe ham.
Jeg var jublende lykkelig over det
brev. Endelig ville han have mig.
Jeg skulle synge
og spille guitar i baren.
Jeg malede alle billederne
og endda skiftet.
Her kommer ingen.
Ingen! Og ved du hvorfor?
Det er på grund af dig,
dit uduelige fjols!
Dit latterlige skilt duer ikke. Jeg
sagde: "Lad os købe et neonskilt", -
og du sagde:
"Jeg maler et flot et."
Din skide tøsedreng.
Han tog livet af mig.
Gennem hele mit liv.
Med de ting, han sagde og gjorde.
De stak mig som knive.
Så jeg besluttede at slå ham ihjel.
Med koldt blod.
Tøsedreng!
- Men jeg kunne ikke.
Alt det med far og det hele ...
Jeg ligner jo et flæbende !jols.
- Nej.
Det får dig til at fremstå
som et helt menneske.
Ikke bare en, der har forvoldt
lidelse, men en, der selv har lidt.
Må jeg se, hvad du har skrevet?
- Ikke endnu.
Men jeg lover dig,
at jeg er på din side.
Der er aldrig nogen,
der har behandlet mig sådan før.
Er det bare
for at få mig til at snakke?
Nej. Det er,
fordi jeg respekterer dig.
Så er det nu. Tiden er gået.
Tak for de smukke ord.
Hvilke smukke ord?
Det med respekten.
Nå ...
Så du er på min side?
Du passer godt på mig?
Hvad er titlen på bogen?
Den, der virkelig er på min side?
Vagten fortalte mig titlen,
og den er ikke på min side.
l
Den hedder "Med koldt blod"
gør den ikke?
Gør den ikke også? Den hedder
kraftedeme "Med koldt blod"!
Du har røvrendt mig,
efter jeg åbnede op og gav dig alt!
Det slipper du ikke godt fra.
Hvis du siger bare én lyd, -
ryger du lige lukt i Helvede
ned til Clutter-familien.
Er du med?
Luk munden op.
Luk munden op!
Luk så
den forpulede løgnermund op!
Nu skal du
få betalt for den titel.
Du røvrendte mig,
så nu får du igen.
Jeg har ikke tænkt mig
at voldtage dig, -
for du kan godt stole på mig.
Men se der.
Se.
Sådan fik din elendige titel
mig til at føle mig.
Du lukker ham ikke ind.
Jeg skal tale med dig.
- Så bliver det derfra.
Må vi være lidt alene?
"Med koldt blod" er bogens titel,
men det er ikke, som du tror.
I gjorde jo noget frygteligt.
Og folk vil se blod.
De vil slå jer ihjel.
Ikke i et øjebliks raseri, men efter
nøje planlægning og med forsæt.
Det er definitionen på "med
koldt blod". Titlen fordømmer dem.
Men ikke kun dem.
Nej. Ikke kun dem.
Du gjorde noget frygteligt.
Du er ikke uskyldig.
Men du er stadig et menneske.
Og det skal folk se.
Jeg vil ikke snakke med dig, før jeg
har læst, hvad du har skrevet.
Det er hårdt
at læse det med familien.
Du har selv fortalt mig det.
- Ikke min familie.
Clutter-familien.
Jeg håber, I har flere.
Ellers er i på røven.
Ned i kælderen med ham.
Jeg tager den gamle.
Man tænker ikke over, om nogen
har en kæreste eller er spejder.
Du må hellere tage noget tøj på.
Der er koldt dernede.
Javel.
Vi vidste ikke noget om dem.
Kun, at de havde et pengeskab.
Men jeg har intet pengeskab.
Hvor gammel er du, skat?
Du skal ikke være bange.
Nu skal jeg
hjælpe dig med tæpperne.
Herud, nu. Nu!
Du rører hende ikke.
- Du får lov bagefter.
Lad os skride.
Der er ikke noget pengeskab.
Nul. De har set vores ansigter.
Gå ned i kælderen.
Jeg kommer om lidt.
Jeg lader dig ikke
være alene her.
Dit røvhul!
Så kom.
Jeg ved, det lyder sindssygt, -
men da jeg så ham i øjnene,
tænkte jeg:
"Ærgerligt, vi aldrig bliver venner."
Han havde spejderting på værelset.
Jeg kunne have fortalt ham
om mine forældre og rodeoen.
Så kys ham dog.
Du er aldrig sammen med piger. Du vil
aldrig have en luder eller se på.
Er du til drenge?
Jeg kan plukke hans søster imens.
Hold din kæft!
- Kys ham nu, muser.
Eller vil du hellere
kysse hans far?
Pis! Han har fået hånden fri.
Her. Du slår kvinderne ihjel.
Gid jeg kunne have reddet dem.
Men i det mindste ...
Jeg vidste,
hvad han ville have gjort ved pigen.
Det fik jeg da skånet hende for.
Det her er det bedste eksempel på,
hvor splittet han er.
Han fortalte, hvad han
syntes om Herb Clutter.
"Før jeg skar halsen over på ham,
tænkte jeg på, hvor rar han var."
"Han var en rigtig gentleman med
en behagelig stemme. Det tænkte jeg."
"Han var en rigtig gentleman.
Behagelig stemme."
"Det tænkte jeg, lige før
jeg skar halsen over på ham."
En utrolig ting at sige.
- Utrolig.
Han var en gentleman
med en behagelig stemme.
Han var en rigtig gentleman.
Behagelig stemme.
Det tænkte jeg,
lige før jeg skar halsen over på ham.
Hvordan går det med bogen?
- Godt. Jeg gør plads til retssagen.
Men de gør vel ingen indsigelser?
De håber på livstid og ikke døden.
En dødsdom ville gavne bogen.
Læserne vil foretrække det,
og det ville passe bedre til titlen.
Jeg har slidt mere med den bog
end med noget andet.
Den skal ikke
spoleres af en dum jury.
Er juyen
nået frem til en kendelse?
Ja, høje dommer.
Må jeg bede om kendelsen?
Juryen kender tiltalte,
Perry Edward Smith ...
... skyldig i overlagt mord.
Tiltalte straffes ...
... med døden.
Anker du dommen?
- Det vil ***.
Men vi kommer op at hænge.
Det har vi også fortjent.
Er hængning en retfærdig straf?
Det er sært.
I nat lå jeg vågen og tænkte over, -
hvad straf egentlig er.
Fængslet er ingen straf, hvis
man ikke brød sig om livet udenfor.
Og det er døden heller ikke,
hvis ens liv var en kamp.
Nu skal jeg fortælle dig,
hvad min værste straf er.
Det er at gå og håbe på,
at den eneste ene findes et sted.
Og efter mange år
finder man ham, -
men man kan ikke få ham.
Vi havde noget sammen, ikke?
- Selvfølgelig havde vi det.
Det var ikke bare til bogen, vel?
- Nej. Jeg tænker hele tiden på dig.
Og ***?
Kun til bogen.
Du er den eneste,
jeg føler mig levende sammen med.
Ja. Jeg føler mig ikke som et stykke
mekanisk legetøj sammen med dig.
Perry ...
Du må ikke dø.
Vi er jo ikke ligefrem
Ron og Nancy Reagan.
Vi er længe væk fra hinanden.
Og vi skal jo dyrke sex.
Men vi er mænd. Vi kan dyrke sex
bare for at få opfyldt et behov.
Det er ikke tilladt
at forelske sig.
Det ville være forræderi.
Et groft brud på et modent
og fornuftigt arrangement.
Efter domsafsigelsen
begravede Truman sig i bogen.
Den blev færdig midt i 63.
Den var som en diamant.
Stærk og mangesidig.
Men denne gang ...
Den var medfølende.
Vi kunne ikke udgive den uden
afslutning. Det krævede en afgørelse.
De ankede hele vejen
til Højesteret. Det tog fem år.
Det var hårdt for morderne, og det
rører mig ikke en tøddel. Men ...
Har du hørt noget om,
hvornår bogen udkommer?
Jeg ved det ikke.
I har ikke begreb om,
hvor meget jeg lider.
Jeg har arbejdet konstant
på bogen i fire år.
Jeg har brugt mig selv fuldt ud.
Og så skal jeg bare gå og vente, -
fordi vi ikke kan udgive den, før
de er hængt. Jeg kan dårligt vente.
Er din bog mere værd
end et menneskeliv?
Den er mere værd end Dicks.
- Hvad så med den anden mand?
Han hedder Perry.
Situationen er uudholdelig.
For hvis bogen skal afsluttes,
er det også *** med ...
På dødsgangen må man kun
skrive to breve om ugen.
Hver uge gennem fem år ...
... skrev Perry
dem begge til Truman.
Min ven Truman.
Det er koldt i Kansas i dag, -
men nok ikke så koldt som
i Schweiz. Hvor store er Alperne?
Min ven Truman. Kender du
sangen "Gold Mine in the Sky"?
Det var fars yndlingssang.
Måske kan du udnytte din indflydelse
til at skaffe mig en båndoptager, -
så jeg kan synge den for dig.
Jeg har ikke meget at fortælle i dag.
Jeg savner dìg sådan.
Skriv snak.
Du aner ikke, hvad det gør ved mig,
når der er brev fra dig.
Min ven Truman. Nu er det ***.
Vores sidste anke er blevet afvist.
*** og jeg må have et vidne med,
når vi bliver hængt.
Vi har begge valgt dig.
Du bliver nødt til at tage med.
- Det kan jeg ikke.
Jeg er ved at blive sindssyg over
min nye bog. Den vil ikke lykkes.
Var det ikke det, du håbede på?
Jo, det sagde jeg godt nok,
men at se ham blive dræbt?
Det er for meget.
Hvad med Jack?
- Nej.
Han vil ikke, -
men han er også lidt sær,
når det gælder Perry.
Det er, som om han er jaloux.
Truman?
Har du og Perry ...
- Nelle!
Vil du ikke nok?
Men jeg kunne ikke.
Og jeg ville ikke.
Han kan desværre ikke
komme til telefonen.
Det var drengene igen.
- De vil have mig til at hjælpe dem.
Det kan jeg ikke.
- Måske søger de bare din trøst.
Regn er passende.
Jeg håber, han undskylder.
Så får han mere medfølelse.
Hej, Truman. Hvor har du været?
Ville du ikke være her hele dagen?
- Desværre.
Jeg har ringet rundt for jer.
Det er så sent nu.
Hickock, så er det ved at være tid.
- Vi har lidt tid endnu.
Der er noget,
jeg gerne vil sige til dig.
Når de spørger, om du har
noget at sige, skal du undskylde.
Det bringer dem ikke til live.
- Nej.
Men det gør dig mere menneskelig.
Så er det nu.
Alle, der skal sige farvel,
bedes gøre det her.
Farvel, Truman.
Tak skal du have.
Adios, amigo.
Sagde han noget til dig?
Han sagde, at han elskede mig -
og altid havde gjort det.
Richard Eugene Hickock.
Har De noget at sige?
Kun, at jeg ikke bærer nag.
I sender mig til
en bedre verden, -
end den her
nogensinde har været.
Herren er min hyrde,
jeg lider ingen nød.
Han lader mig ligge
: grønne enge.
Han giver mig kraft på ny.
Han leder mig ad rette stier
for sit navns skyld.
Selvom jeg går i mørkets dal, -
frygter jeg intet ondt,
for du er hos mig.
Han er ikke død endnu.
Der er stadig åndedræt.
Så er han klar.
Perry Edward Smith.
Har De noget at sige?
Min ven Truman.
Jeg ved ikke, hvordan du bar dig
ad, men jeg fik en båndoptager.
Herren er min hyrde,
jeg lider ingen nød.
Fik han sagt noget?
- Ja.
Hvad sagde han?
Smith sagde intet.
Han undskyldte.
Han tyggede bare tyggegummi.
Du så dem blive hængt.
Det må være ...
Er det ikke hårdt for dig?
Babaling, livet er hårdt.
Det er det eneste,
rige og fattige har til fælles.
Jeg kan klare det, -
fordi jeg tryller det,
der sårer mig, om til kunst.
Jo, men ...
Hvad er prisen for det?
Det gjorde ham kendt -
og meget, meget rig.
Han flyttede til Manhattan, -
hvor han havde en fin udsigt
over det sted, han havde forladt.
Hvem kan forudsige
et hjertes veje?
Hvem kan modsætte sig det?
Efter at have set ham bagefter ...
Han lod,
som om han var ovenpå ...
... men jeg fornemmer
med sorg i hjertet ...
... at der var tre,
der døde den nat.
Han skrev aldrig
noget stok igen.
Kun samlinger, der bestod af dele
fra hans tidligere værker.
Han behøvede ikke at skrive. Han
havde tjent godt på "Med koldt blod".
Pudsigt. Den fik ham helt til tops,
men også helt ned med nakken.
Perry efterlod alt,
han havde, til Truman.
USA er ikke stedet, hvor man
lægger mærke til de små ting.
Vi er ikke som Frankrig, -
hvor charme
og sprudlen kan overleve.
Vi vil have alt, du har, og det
skal ske så hurtigt som muligt.
ORDBOG
FAR
MIN VEN TRUMAN
Jeg har læst et interview
med Frank Sinatra, -
hvor han sagde om Judy Garland:
"Hver gang hun synger, -
dør hun en lille smule."
Så meget gav hun af sig selv.
Det gælder også for forfattere, -
som stræber efter
at skabe noget varigt.
De dør en lille smule i forsøget.
Så udkommer bogen.
Og der bliver holdt en middag.
Måske får man en prìs.
Og så kommer det uundgåelige
og meget amerikanske spørgsmål:
"Hvad kommer der så?"
Men den næste bog kan være ...
... meget svær at skrive.
For nu ved man, hvad det kræver.
Hej, Nelle.
Jeg er lige begyndt på min roman, -
og det går så godt,
så jeg vil fejre det.
Skal vi gå ud og spise frokost?
Nej, skat, jeg er ligeglad hvor.
Bare et dejligt sted,
hvor vi kan more os.
Og være os selv.
BESVAREDE BØNNER