Tip:
Highlight text to annotate it
X
LILLE SPEJL PÅ VÆGGEN DER
Der var engang et kongerige
langt, langt borte, -
- hvor en lille pige blev født.
Hendes hud var hvid som sne.
Hendes hår var sort som ibenholt.
De kaldte hende Snehvide.
Det var sikkert det mest
krukkede navn, de kunne finde på.
Skæbnen ville,
at Snehvides mor døde under fødslen.
Da han nu var alene,
forkælede hendes far den lille pige.
Det havde han råd til.
Han var jo konge.
Kongen elskede sin datter,
og hans undersåtter elskede ham.
Riget var et lykkeligt land, hvor
folk dansede og sang dagen lang.
Ingen havde åbenbart et arbejde.
De sang og dansede bare dagen lang.
Men tilbage til emnet.
Kongen opdrog selv den lille pige
og forberedte hende til at regere.
Men han indså, at der var nogle
ting, han ikke kunne lære hende.
Så han fandt sig en ny dronning.
Dronningen var
den smukkeste kvinde i verden.
Hun var intelligent og stærk.
For at være helt præcis
var hun mig.
Og det her er min historie,
ikke hendes.
Fortryllet af min skønhed bad
kongen mig om at gifte mig med ham.
Jeg var hans et og alt.
Hans stjerner, hans måne.
Men mørke kræfter angreb landet.
Den modige konge
tog afsked med Snehvide -
- og gav hende sin yndlingsdolk.
En interessant gave,
men mere om det senere.
Han red ind i den mørke skov
og vendte desværre aldrig tilbage.
Snehvide ledte overalt
efter sin far, -
- og da hun indså,
at han var borte, -
- var hun sønderknust.
Nu var pigen overladt
til den smukke dronning.
Der gik ti år, og Snehvide
voksede op og blomstrede.
Men kongeriget blev fortvivlende
koldt, da dronningen indså, -
- at hvis hun ville forblive
den smukkeste kvinde i landet...
... så måtte det gå,
som det altid går med sne.
Den måtte falde og forsvinde.
Halløj.
Vil du have en godbid?
Værsgo.
Festen er begyndt.
F til D9.
Til venstre, Lord Waverly.
Vil nogen være så venlig at lære Lord
Waverly forskel på venstre og højre?
- Undskyld.
- B til J12.
Deres nåde.
Det er min pligt at fortælle Dem
om de rygter, jeg har hørt.
Der har været snak om,
at kongeriget er på fallittens rand.
Hvis vi forenede
vores slægter i ægteskab...
...ville adelen blive forvisset om,
at kongeriget atter var stabilt.
- Brighton, kom her.
- Ja, Deres Majestæt?
- En fjer bliver til fem høns.
- Hvilken høne skal jeg plukke?
Det er en talemåde.
Et kongeligt dekret. Skriv ned.
Alle snushaner...
...som bliver taget i
at sprede rygter, sladre, hviske -
- eller bare tænke, skal lide døden.
- Hvordan lyder det?
- Beslutsomt.
Snehvide.
- Brænder det?
- Hvabehar?
Brænder dit værelse?
Jeg prøver at regne ud,
hvorfor du ikke er på dit værelse, -
- og mit første bud var brand.
Måske måtte jeg komme til festen,
fordi det er min 18-års fødselsdag.
Er det virkelig? Jamen dog.
E til F3.
Snehvide, måske er det på tide,
at jeg er mindre streng mod dig.
Du har trods alt ikke
været mig til noget besvær.
Og dog...
Der er noget ved dig,
som bare er så utrolig...
...irriterende.
Jeg ved ikke, hvad det er.
De sammensunkne skuldre.
Håret, stemmen.
Nu ved jeg, hvad det er.
Det er håret. Jeg hader dit hår.
Om det så var
din 100-års fødselsdag, -
- skal du aldrig snige dig
til fest sådan igen.
B til F6.
C til D4.
Baron, De tabte slaget for fem
minutter siden uden at opdage det.
Bravo, Deres Majestæt.
Det er vigtigt at vide,
hvornår man har tabt slaget.
Jeg bryder mig ikke om denne skov.
Den virker meget dyster.
- Det er bare træer, Renbock.
- Jeg frygter ikke træerne.
Det siges, at der skulle leve
et menneskeædende udyr her.
Det glæder mig, at min ledsager
stadig tror på eventyr.
Hvornår skal vi vende hjem?
Vi har været på farten længe.
Vi tog ikke af sted på ferie,
men på eventyr. Og vi vil finde et.
Det er ikke en god ide.
Lad os ride videre.
Ikke før vi finder ud af,
hvad skoven skjuler.
Omring dem.
Kæmper! Renbock!
Kæmper!
- Tøm dine lommer!
- Hvad?
Jeg sagde, tøm dine lommer.
- Hit med den!
- Sæt dig ned!
Bliv der!
Jeg fandt noget på vejen.
Overgiver du dig?
Herre.
- Hvad griner du af?
- Du er ikke en kæmpe.
- Ingen af jer er kæmper.
- Og hvad så?
Jeg vil ikke kæmpe mod jer.
- Han overgiver sig.
- Selvfølgelig gør han det.
Bestemt ikke. Jeg siger bare, at jeg
ikke vil kæmpe mod en flok dværge.
- Hvorfor ikke?
- I er miniputter.
- Mandslinger?
- Gnomer?
- Tak. Gnomer?
- Gnomer? Er det dit bedste bud?
- Det kaldte landsbytossen os.
- Din ven måtte hjælpe dig.
Det er lige meget.
I er små, og det er sjovt.
Sjovt? Ikke i forhold til
mit sværd mod din strube.
- Rolig. Vi vil bare have hans guld.
- Jeg har hans saddeltaske.
Lad os se. Luk den op.
- Det er ikke jeres.
- Ja ja.
- Slip den med det samme!
- Giv dem, hvad de vil have.
Sludder. Nogen må åbenbart
give disse børn en lærestreg!
Ingen må få at vide,
hvordan det gik til.
Forstået?
Sig det!
Ingen behøver at få at vide,
hvordan det gik til, Deres Højhed.
KONGENS GEMAK
- Tillykke, Sne!
- I huskede det.
Naturligvis.
En piges 18-års fødselsdag er
den vigtigste af dem alle sammen.
- Ved du, hvad jeg ønsker for dig?
- Du kan ikke ønske for mig.
Ved du, hvorfor jeg fortsætter med
at arbejde for den onde dronning?
En skønne dag vil du genvinde
dit kongerige, og det vil jeg opleve.
Det er ikke mit kongerige.
Din far ønskede,
at du skulle arve kronen.
Den kvinde har overbevist
hele kongeriget om, -
- at du er en ynkelig tøs,
som ikke kan forlade slottet.
Og det værste er, at du tror det.
Din fars dolk.
Jeg har fået den renset og poleret.
Hvad skal jeg med den?
Måske bør du se med dine egne øjne,
hvad der foregår i dit kongerige.
Folket synger og danser
ikke længere.
De skal se, hvem du virkelig er.
Og du skal tro på dig selv.
- Jeg går ud.
- Må hun gerne gå ud?
Det ved jeg ikke. Må hun?
Udmærket. Hun skal ud!
Min mund er lukket, hvis din er.
- På ære?
- På ære.
Lille spejl på væggen der.
Troede baronen virkelig,
at jeg ville gifte mig med ham?
En fornem kvinde som mig
har meget høje standarder.
Sikke en interessant reaktion
på hans frieri.
- Hvad mener du?
- Overvej mulighederne.
Han er halvskaldet og lugter af rådne
æg, og jeg ville aldrig omgås ham.
Din forfængelighed har kostet dig
så dyrt, at du ikke kan sige nej.
Hvorfor fremtryller du
så ikke en kiste guld?
Alle har magi i sig, men kun få
lærer at bruge den fornuftigt.
Tro mig. Jeg er trods alt
blot dit spejlbillede.
Ikke et nøjagtigt spejlbillede.
Jeg har ingen rynker.
Det er ikke rynker, bare linjer.
Som du ønsker.
- Hvad foreslår du?
- At du gifter dig med en rigmand.
For snart vil du spørge mig,
hvem der er skønnest i landet her, -
- og du vil ikke synes om svaret.
Hallo?
- Er der nogen?
- Hold mund, Renbock.
- Ingen kan høre dig.
- I tilfælde af...
- At der skulle være nogen her?
- Det kunne ske.
- Er du næsvis?
- Nej. Jeg gentog...
- På en meget flabet måde.
- Nej.
Men jeg kan ikke lide
at være så tæt på Dem.
- Jeg blev advaret, men...
- Jeg har valgt den værste ledsager.
...jeg havde aldrig
forestillet mig dette.
- Hvem lo af os?
- Vi har hårdt brug for hjælp.
- Vi blev overfaldet af syv dværge.
- Blodtørstige kæmper.
Vi kæmpede bravt, men de snød.
Hvis De vil hjælpe
mig og prinsen...
Prinsen af pinlighed.
Dit fæ. Jeg er blot en simpel mand.
Nu beordrer vi dig til at få os fri.
- Beordrer mig?
- Ellers vil du fortryde det.
Kun hvis du siger "be' om".
Omstændighederne taget i betragtning
vil det være på sin plads.
Du har ret.
Jeg har glemt mine manerer.
- Be' om.
- Det skulle du bare sige.
Tusind tak!
Nej! Vent!
Kom I noget til?
Kan jeg hjælpe med noget?
- Ja tak.
- Naturligvis.
- Sådan.
- Mange tak.
- Skal jeg hjælpe dig med rebet?
- Ja tak.
Jeg beklager, at du skulle se os
i sådan en pinlig situation.
- Vi skal mod nord.
- Jeg skal mod syd.
- Det er en skam.
- Ja, det er det.
Så må vi tage afsked.
- Hun vendte sig om. Så du det?
- Jeg tror ikke, hun er interesseret.
- Deres Højhed?
- Ja.
Undskyld, Deres Majestæt, men...
- De har en gæst.
- Det er jeg ikke i humør til.
Han er ung, flot...
...og halvnøgen.
Deres Højhed,
må jeg præsentere den ærede...
...Prins Alcott af Valencia.
Deres Majestæt.
De må undskylde vores påklædning.
Min tjener og jeg
blev plyndret af banditter.
Banditter? Hvor forfærdeligt.
Hvor fuldkommen skrækindjagende
og glat og behåret.
- Hvabehar?
- Hvabehar?
- Hvabehar?
- Ikke noget.
Må jeg bede om et stykke tøj?
Måske en skjorte?
Om nødvendigt.
- Brighton.
- Deres Majestæt.
Prinsen er forlegen
og ønsker desværre noget tøj.
- Jeg er ikke forlegen.
- Ønsker De en særlig slags skjorte?
- Et enkelt stykke tøj.
- Så gerne.
Valencia, det har jeg aldrig hørt om.
Er det en lille landsby?
Det er et rigt land.
Vi har mange naturressourcer.
Guld, sølv, en travl silkehandel.
Jaså.
Send invitationerne ud.
Giv kokken besked.
Du skal arrangere et bal,
hvis lige kongeriget aldrig har set.
Vi slår benene væk under knægten.
Undskyld, men jeg forstår ikke helt.
Prinsen er rig og muskuløs.
Jeg vil gifte mig med ham, og så vil
mine økonomiske problemer være løst.
Den del forstår jeg godt.
Men hvordan vil De betale for festen?
Det gør mig ondt,
men De er bankerot.
Så opkræv nogle flere skatter.
Jeg ved ikke, hvornår De sidst
har været i byen, men folket sulter.
Har du ingen fantasi? Fortæl dem,
at brød er kød og lidt er godt.
Pøblen elsker metaforer.
Overbevis dem.
Brød er kød.
Undskyld?
Har De noget mad?
Hvad er der sket? Jeg var her med
min far. Det var et vidunderligt sted.
Folk sang og dansede altid.
Det må have været mange år siden.
- Flere skatter?
- Godt, du kan læse.
- Opkræv dem hurtigst muligt.
- Hvad gør hun med vores penge?
Beskytter jer. Skal jeg minde jer
om de frygtelige overfald?
- Han taler om...
- Udyret!
Ondskaben lurer i den mørke skov.
Mere grufuld, end I forestiller jer.
Det har ikke kastet sig over jer...
...fordi jeres skattepenge
bliver anvendt godt.
Jeg henter pengene i morgen.
Vend tilbage hurtigst muligt
med en deling vagter.
Jeg ligner
en lyserød flødeskumskage.
Vi skal bruge tøj
og guld og en hær.
Bryder De Dem ikke om
dronningens smag inden for herretøj?
- Hørte du efter?
- Ja, soldater, guld, tøj.
- Ja. Udmærket.
- Kun hvis De siger "be' om".
Be' om, Renbock.
Jeg bønfalder Dem om at tage med mig.
Dronningen er tosset.
Prinser gør kvinder tossede.
Der er den slags tosset, og så er der
god, gammeldags psyko-tosset.
Hun er det sidste.
God rejse. Og når du vender tilbage,
håber jeg, du har bukser på.
Jeg håber det samme
for Dem, herre. Farvel.
Bager Margaret!
- Det er værre, end du kan tro!
- Så du byen?
Det er forfærdeligt. Dronningen har
ødelagt alt, hvad min far troede på.
Hun opkræver flere skatter.
For at kunne betale
for hendes overdådige fester.
Hun holder endnu en i aften.
For en Prins.
- Er her en Prins?
- Sne, det siges, han har en hær.
Måske kan han hjælpe os.
Måske kan han hjælpe os
med at genvinde kongeriget.
Du godeste.
Der er vist sket meget i dag.
Der vil ske endnu mere i aften.
Du skal snige dig ind til ballet.
- De ser pragtfuld ud, Deres Majestæt.
- Jeg er slet ikke gået i gang endnu.
- Så kan man kun forestille sig...
- Hold mund.
- Behandlingen er klar.
- Behandling?
- Er det ikke at overdrive?
- Sludder.
Lad være med at nyde det.
Jeg skal forsøge.
Opstrammende og opkvikkende.
Tænk på noget rart.
Det er det værste.
Jeg kan mærke, du smiler.
Hendes Majestæt Dronningen!
Hans Kongelige Højhed,
Prinsen af Valencia!
I folkesagn bruger haren list
og snilde til at narre sine fjender.
Måske ønsker De at få Deres gæster til
at føle sig ubehageligt til mode.
Flot og kvik. Hvor forvirrende.
Forsvind, knægt.
- Dig? Du er her.
- Ja, jeg er her.
Er du Prinsen?
Jeg har tabt mælet
ved synet af dig.
I det mindste
har du ikke tabt bukserne.
Da jeg mødte dig første gang,
havde du ingen bukser på.
Nu er du da
i det mindste klædt ud...
...som en kanin?
Jeg er vist en hare.
Det var noget med list
og fjender og snilde.
- Jeg ligner et fæ.
- Lidt.
- Hvad laver du...
- På slottet? Jeg bor her.
Det har jeg gjort længe.
Jeg er Prinsessen.
- Det sagde du ikke.
- Du sagde ikke, du var en Prins.
Af frygt for at blive til grin.
Sagde prinsen med harehatten.
- Skal vi ikke bytte partnere?
- Jo.
- Det må du undskylde.
- Det gør ikke noget.
- Undskyld.
- Det er mig, der undskylder.
Jeg er ikke kommet for at danse.
Jeg har brug for din hjælp.
Jeg står til din rådighed.
Efter min far døde, har Dronningen
plaget folket og ruineret landet.
Jeg håber,
at en godhjertet Prins vil...
Jeg må gå.
- Brighton.
- Javel.
Din luskede tøs.
Hvorfor talte du med min Prins?
- Din Prins?
- Og hvor har du den kjole fra?
Skal vi tale om min kjole,
eller hvad du har gjort mod byen?
Flot, Snehvide. Du har da vist
taget dine selvtillidspiller.
Sig det igen. Kom nu.
Du er kedelig. Brighton.
Skal vi tale om min kjole,
eller hvad du har gjort ved byen?
Det var ikke irriterende nok.
Du skal være mere irriterende,
mere ophidsende.
Skal vi tale om min kjole,
eller hvad du har gjort mod byen?
I er begge to irriterende.
Jeg har været der.
Jeg har set, hvad du har gjort.
Har du forladt slottet?
Hold da op. Snehvide bryder nok
alle reglerne i dag. Det er strafbart.
Ifølge hvis lov? Du har ikke
ret til at regere på den måde.
Rent formelt
er jeg den retmæssige regent.
Det var nok ikke det klogeste,
du kunne have sagt.
Hun skal dø.
Dø? Deres Majestæt,
er det ikke lidt ubesindigt?
Hun er en trussel mod alt.
Før hende ud i skoven,
og kast hende for udyret.
Handler det om kjolen?
- Fortsæt.
- Lad mig gå.
Du vil aldrig få mig at se igen.
Tror du, jeg har lyst til at være her?
Du skulle ikke have overstrålet
Dronningen. Nu betaler vi prisen.
Stop.
- Brighton, gør det ikke.
- Vend dig om.
Gør det ikke. Jeg er bange.
Jeg vil ikke dø som min far.
Din far var et godt menneske.
Han var altid meget venlig mod mig.
Derfor vil jeg give dig et godt råd.
Løb, så stærkt du kan,
og så langt væk som muligt.
Løb nu.
Sådan her. Løb!
- Brighton!
- Løb!
INGEN ADGANG FOR FOLK OVER 120 CM
Hvad skal jeg gøre? Jeg må finde
på noget. Hun vil aldrig tro mig.
Brighton.
- Brighton!
- Jeg kommer nu!
- Deres Majestæt?
- Er det ordnet?
Præcis som De befalede.
Hendes lever, nyrer, milt
og diverse andre dele.
Det må jeg sige.
Jeg er imponeret.
Du er ikke lige så ynkelig
og skvattet, som jeg troede.
Det er det pæneste,
De nogensinde har sagt.
Jeg har det fantastisk!
Jeg føler mig helt svimmel!
Dejligt at se Dem
i så godt humør.
Ja. Vi må offentliggøre
den tragiske nyhed.
Det sædvanlige ævl. "Død
i sin ungdoms vår", "et stort tab".
- Vi flager på halv.
- Overalt eller kun på slottet?
Det er for meget besvær.
Drop flagene.
Hendes dele. Din dolk.
- Nat-nat.
- Nat-nat.
Drøm sødt.
Triumf!
Hun er vågen.
- Hvem er I?
- Det er os, der spørger. Hvem er du?
Mit navn er Snehvide.
- Snehvide?
- Det er umuligt.
- Snehvide er fup og fidus.
- Hun er spærret inde.
Måske er det en anden Snehvide.
Det er ikke et usædvanligt navn.
Hvis du er Snehvide...
...hvem er så din far?
- Kongen.
- Hun er Snehvide.
Stol aldrig på nogen,
der er over 120 cm.
Vi slæber hende ud i skoven.
- Nej. Hun er en Prinsesse.
- Så hun er værdifuld.
- Vi kan kræve en løsesum.
- Måske skulle vi lære hende at kende.
I får ikke noget guld for mig.
De ønsker mig død. Dronningen
ville have udyret til at dræbe mig.
- Hvorfor ønsker Dronningen dig død?
- Fordi hun er ond.
- Hun er modbydelig.
- En heks.
Beklager, men vi har en aftale.
Så pigebarnet må smutte.
I kan ikke bare smide mig ud.
Jeg har ingen steder at gå hen.
Hvis Dronningen finder dig her,
slår hun også os ihjel.
Det eneste, jeg beder om,
er at få lov at sove her én nat.
Møde! Hvad siger I?
Hvem stemmer for,
at pigen bliver?
Imod?
- Desværre.
- Beklager, Snehvide.
Det skal vedtages enstemmigt.
- Én nat.
- Tak.
- Kom så. Pligten kalder.
- Vent. Jeg ved ikke, hvad I hedder.
- Jeg hedder Slagter.
- Will Grimm.
Gibbernak.
Napoleon.
Grynt.
- Fnis.
- Men du kan kalde ham Fnisefrans.
- Koncentrer jer.
- Måske skulle jeg blive hos hende.
Jeg hedder Ulv.
Gutter. Jeg kan godt lide hende.
Så kan vi få en kærlig hånd.
Det eneste, vi får,
er soldater på nakken.
- Tror I, hun har en kæreste?
- Ja. Mig.
Snehvide er død.
Et af Guds store mysterier
er hans plan...
...for hver og en af os.
Snehvide er død.
Må Gud være hendes sjæl nådig.
Der vil blive serveret
en buffet klokken to.
Jeg er kommet efter skatterne.
Folket kan ikke klare det
meget længere.
Vil De virkelig skændes om penge
på denne sorgens dag?
Sært.
- Hvad har vi her?
- Det ligner en kongelig.
- Er du kongelig?
- Nej, jeg er blot en ydmyg tjener.
- Du kører i Dronningens kane.
- Nej. Den er lejet.
Du har fint tøj på.
De her gamle klude? I må se
at komme lidt mere ud af skoven.
- Hvad er der i den fine sæk?
- Min frokost.
Jeg er hundesulten.
Hvad skal vi have?
Jackpot!
Hit med den.
De penge tilhører dronningen.
Brug dem fornuftigt.
- Der er intet som ærligt arbejde.
- Det er bedre end at arbejde i minen.
Velkommen hjem.
Lam. Gulerødder. Sovs!
- Hende beholder vi.
- Det må du nok sige.
- Tak.
- Det var så lidt.
Hvorfor har I vagtuniformer?
- Vi fik dem på arbejdet.
- Hvad arbejder I med?
- Vi er lovløse.
- Oprørere.
- Tyve!
- Ja. Vi stjal dronningens guld!
- Brød I ind på slottet?
- Nej, vi snuppede det uden for byen.
- Så I har stjålet folkets guld.
- Ikke rigtigt.
Jo, I har.
Det er folkets penge. De har
brug for dem. I må aflevere dem.
- Det var hårdt arbejde.
- At stjæle er ikke at arbejde.
- Det er hårdt.
- Min skjorte blev revet itu.
Måske fik I lidt skrammer,
men folk i byen har brug for de penge.
De hader os.
- Det kan ikke passe.
- Jo, det gør. De foragter os.
Dengang dronningen bortviste
alle de uønskede, -
- var der ingen, der forsvarede os.
Hun sagde...
"Forvis de stygge."
Dronningen har behandlet jer dårligt.
Ingen forstår det bedre end mig.
Det er uretfærdigt, men det er
det også at stjæle fra uskyldige.
- Vi har ikke altid været tyve.
- Vi var lovlydige.
- Jeg var lærer.
- Jeg drev kroen.
- Ærligt arbejde.
- Ærligt?
Det var næsten ærligt.
Jeg stjal lidt.
- Lidt?
- Det var en kontantforretning.
- Det gør alle.
- Ikke mig.
Du satte din tommeltot på vægten.
Og du snyder i poker.
Snyder du i poker?
Hallo! Hvor er guldet?
Kom så!
Drop stylterne! Kom så!
Godt, hun har den kjole på.
Vi har fået vores penge tilbage!
De blev skaffet tilbage af...
Fortæl os dit navn.
Hvor er hun?
Det er vores. Lige et øjeblik!
- De mænd der!
- Af banen!
Det er dem,
der har skaffet guldet tilbage.
Dronningen sagde,
at de var uønskede, men hun løj.
Disse tapre mænd er de sande helte.
De plyndrede frygtløst
Dronningens vogn...
...og fik jeres guld tilbage.
Det er i virkeligheden dem,
I skal takke.
- Smager vagtlen Dem?
- Det ser dejligt ud.
Jeg kunne næsten ikke høre Dem
helt derhenne.
Alle har nævnt,
hvor pragtfuldt De dansede i aftes.
Tak, Deres Højhed.
Jeg har et spørgsmål.
Der var en pige.
Hun havde sort hår og var meget smuk.
Smuk?
Den smukkeste pige,
jeg nogensinde har set.
Nogensinde er lang tid.
Mit hjerte siger mig, at hun er
den smukkeste kvinde i verden.
Det kan diskuteres.
Kender De hende?
Elfenbenshud og sort hår.
Hendes hår er ravnsort, og hendes
hud har aldrig været ude i solen.
Det, jeg ville sige, var, at den pige,
du taler om, hedder Snehvide.
Snehvide.
Det er et yderst passende navn.
Det er et meget trist tilfælde.
Pigebarnet var ikke
rigtig velforvaret.
- Taler De om hende i datid?
- Ja, det gør jeg.
Hvor taktløst af mig. Hun er død.
Død?
- Hvordan?
- Ude i skoven. Skoven er lumsk.
- Hvor forfærdeligt.
- Har De brug for et øjeblik?
Prins Alcott, jeg har et forslag.
Vi er ugifte og omtrent lige gamle.
- Vi er ikke...
- Omtrent.
Tiden løber for os begge.
Vi er velhavende.
Vil De gøre mig den ære
at blive min...
Øjeblik!
Hvad?
Undskyld mit udseende,
men der er sket noget.
- Skatterne er blevet stjålet.
- Af hvem?
- Banditter.
- Banditter?
Ja, banditter.
- Yderst skræmmende.
- Jeg finder mig ikke i det mere.
Jeg har fået nok af de feje fyre.
- Retfærdigheden må ske fyldest.
- Vent!
Tusind tak, Brighton. Så tæt på.
Møde!
Aftalen er droppet.
Hun stjal vores penge.
Du må blive.
Men hvis du skal bo her,
skal du være en af os.
- Skal jeg være en dværg?
- Nej, du skal være en tyv.
Jeg har sagt,
hvad jeg mener om at stjæle.
- Hvad hvis du stjal fra Dronningen?
- Nogen må stoppe hende.
- Hvorfor ikke dig?
- Hvorfor ikke os?
- Jeg mener os.
- Men så stiller jeg også betingelser.
Det, vi stjæler,
skal folket have tilbage.
- Minus en lille provision.
- Slagter!
Hun ved intet om at stjæle.
Det lærer vi hende.
Vi lærer hende at tro på det.
Folk tror ikke,
man kan være høj, hvis man er lille.
At man kan være stærk,
hvis man er svag.
Det er kun en svaghed,
hvis du opfatter det sådan.
Uanset hvad der sker,
må du aldrig give op.
Dén?
Inden du trækker sværdet,
skal du gøre indtryk på fjenden.
Hvis dit udseende narrer ham,
er slaget halvt vundet.
Folk opfatter dig som sød.
De forventer ikke feje tricks.
Brug det til din fordel.
Koncentrer dig.
Dit våben er ikke din eneste ven.
Omgivelserne kan også hjælpe.
Bedrag er ikke kun
et redskab i kamp.
Du ser sød ud, når du er sur.
Det kan betyde forskellen
på sejr... og nederlag.
Undskyld. Men det havde du fortjent.
Det var her, vi blev overfaldet.
Hold øjnene åbne.
Åh nej! Du godeste!
Undskyld. Jeg er straks væk.
Har De brug for hjælp, frue?
Nej, alt er i orden.
Jeg skal bare...
- Det er dig.
- Det er dig.
- Jeg troede, du var død.
- Det var tæt på.
- Hit med pengene!
- Bliv bag mig.
Sådan.
- Holder du med banditterne?
- Holder du med Dronningen?
- Du er en forræder.
- Og du er et fjols.
Jeg kan ikke kæmpe mod dig.
- Hvorfor ikke?
- Fordi du er en pige.
Og dog.
- Dronningen sagde, du var skør.
- Hun sagde også, at jeg var død!
Pas på træet!
Kan du ikke se,
at dronningen styrer dig?
Dronningen ville have det fint,
hvis I ikke plyndrede hende.
Vi kører en tur!
Overgiv dig.
- Skal vi hjælpe hende?
- Godt, du kom til for...
Nej, hun klarer sig fint selv.
Hvis du ikke prøvede at dræbe mig,
ville jeg kysse dig.
Så må jeg hellere fortsætte.
- Kan du huske det?
- Ja. Kan du huske det her?
- Undskyld.
- Det er mig, der undskylder.
Du er blevet besejret,
så overgiv dig.
Læg den. Vi er færdige med at lege.
Har du ikke lært nok
af de smæk, du fik?
Du kaster som en pi...
- Hvorfor skal du være så flot?
- Hvad?
Prins Alcott, vi kan ikke blive ved
med at mødes på den her måde.
De lå i baghold.
Banditterne overrumplede os.
I tog ud for at finde banditterne,
men de overrumplede jer?
De var bedre end os.
- Deres leder var snedig. Hun var...
- Hun?
- Er banditternes leder en kvinde?
- Banditternes leder er Snehvide.
Det er umuligt. Snehvide er død.
- Måske lignede hun bare Snehvide.
- Det var helt sikkert Snehvide.
Det var i skovens mørke.
Vi må overveje den mulighed, -
- at det var en,
der lignede den afdøde Snehvide.
- Sikke en morsom overraskelse.
- Det kan diskuteres.
- De sagde, hun var død.
- Det sagde han.
- De sagde også, hun var gal.
- Ikke så gal, som jeg er.
Er hun så gal eller død?
Da hun og hendes dværge...
Dværge? De sagde, de var kæmper.
De er kæmpe dværge.
Store, men nogle gange små.
- Jeg er blevet bedraget.
- Nej, jeg er blevet bedraget.
Så find dog en skjorte til den mand,
så jeg kan koncentrere mig.
Ikke dig, Brighton! Ikke dig.
De eller Sne har narret mig.
Hele denne affære er forvirrende.
Forvirrende? Det var et flot ord til
at beskrive den her situation.
Når folk fremover
slår ordet "forvirrende" op, -
- vil de læse om denne eftermiddag,
hvor en død pige blev levende igen -
- og var anfører
for en flok kæmpe dværge.
Jeg havde ellers
sådan en god dag!
Lille spejl på væggen der.
- Er hun i live?
- Jeg ville have sagt det.
Men jeg syntes, det var sjovere,
hvis du selv fandt ud af det.
Brighton havde jo
kastet hende for udyret.
- Brighton faldt for hendes skønhed.
- Jeg har brug for din magi.
- Magi har en pris.
- Hvad ævler du om?
Hvorfor er du så gådefuld?
Hun skal dø!
- Så kortsynet.
- Jeg må gøre noget ved Prinsen.
Måske passer Baronen bedre til dig.
- Nej, jeg vil giftes med Prinsen.
- Han længes efter Snehvide.
Brug den elskovsdrik,
jeg gav hendes far.
Du brugte det hele.
Du har brugt for meget.
- Brighton skal også dø.
- Ikke overreagere.
Så mister du
din førende spytslikker.
Men han skal straffes
for at have løjet.
- Brug din magi.
- Du betaler prisen.
Jeg betaler prisen for at bruge magi.
Jeg har forstået det! Straf ham så!
Kom ind.
De ville tale med mig?
- Til forsoning.
- Ellers tak, men jeg har ikke lyst.
Fordi...
...De er forelsket.
Er det så tydeligt?
Let Deres hjerte.
Jeg forstår det ikke. Jeg mødte
hende i skoven, og hun var så sød.
Og til ballet var hun
yndig og charmerende og...
Hun var fuldkommen.
- Men i dag var det...
- Viste hun sit sande jeg?
Snehvide er
en meget uberegnelig pige.
Nogle ville endda
kalde hende krævende.
Kærligheden er svær.
Det er den altid.
Jeg troede, jeg havde fundet
min drømmemand, indtil han...
...døde i sin bedste alder.
De har ret. Vi må ære kongen.
Vi må mindes de faldne helte.
- Nej tak. Guld er min lykkefarve.
- Naturligvis.
Hvad laver De?
Herre!
Væk med dig! Sit! Sit!
Kærlig... som en kåd hundehvalp.
Hvad i alverden skal jeg
stille op med en hundehvalp?
Det bliver sjovt.
Du kan gå tur med mig.
Du kan kaste pinde, som jeg henter.
Du kan klø mig på maven.
Du skal bare gifte dig med mig.
Ja, jeg vil gerne gifte mig med dig,
for jeg elsker dig.
Jeg elsker dig ud til verdenshjørnerne
og kanten af de syv have.
- Er det rigtigt?
- Ja! Du er min herre!
Stop!
Apport!
Apport.
Tag den så! Tag den så!
Der er fordele og ulemper
ved det her.
Kan du ikke bare nyde det?
- Hvem har stillet det træ der?
- Åh nej.
I gætter aldrig,
hvad jeg hørte nede på kroen.
Hvad?
- Dronningen skal giftes.
- Igen?
- Hvad står menuen på?
- Med Baronen?
Nej. Hun skal giftes med Prinsen.
- Hvorfor ville han gøre det?
- Hvorfor kommer det dig ved?
Ræk mig kartoflerne.
Hvornår skal brylluppet stå?
I morgen. Nede ved søen.
Må jeg bede om kartoflerne?
Hvad?
Det er et lille, intimt bryllup.
Hvad gik det ud på?
Din idiot. Hun elsker ham.
Elsker ham? Han ville dræbe hende.
- Nemlig. Hvad tror du, kærlighed er?
- Det er at række mig kartoflerne.
Jeg elsker dig, Grynt.
Jeg sigtede efter ham.
Han trænger ikke til flere kartofler.
- Nogen må gå efter hende.
- Hun er en pige. Piger græder.
- Ikke så sært, hans kone forlod ham.
- Kom ikke for godt i gang.
Hun skal dø.
Bare giv mig, hvad du har!
Hun skal dø!
- Hvad er det?
- Sort magi!
Gutter!
Stylterne!
Grynt! Kom her! Jeg har dig!
Bag jer!
Ind i huset!
- Hvad skal du med gryden?
- Pas på!
Træ!
Slagter!
Slagter!
Løb!
I må ikke give op!
- Slagter!
- Jeg har det fint.
- Ned under sengene!
- Gem jer!
Hvad foregår der?
Væk!
Skynd dig! Han er lige over dig!
Herhenne!
Flyt dig!
Ulv! Vi må slå igen!
Du er led!
Ulv, nej! Giv slip!
Marionetdukker.
Slagter!
Er I uskadte?
Hvad laver han?
Er det kutyme i Valencia?
Skal...
...se...
...strålende ud.
Det er en kvindes største dag.
Hvor stor kan den være?
De har været gift fem gange.
Tænk på noget rart.
Jeg var en kakerlak.
Det var et mareridt.
Jeg var lille og skrøbelig
og bange for lys.
Alle ville træde på mig!
Og under sære omstændigheder...
...blev jeg udnyttet
af en græshoppe.
Det er min bryllupsdag.
Vi er ikke interesseret
i dine eventyr. Stram til.
- Men jeg var...
- Stram til.
Af banen.
Jeg vidste, den stadig passede.
Sæt mig fri.
Nu skal jeg beriges.
Jeg mener vies. Kør kanen frem.
Vågn op, gutter.
Vågn op, gutter!
- Sne er væk.
- Har du set efter i køkkenet?
- Hun må være gået, mens vi sov.
- Umuligt. Hun ville ikke bare gå.
- Har hun lavet morgenmad?
- Nej, men hun har skrevet en besked.
Giv mig den.
"Kære Slagter, Napoleon, Grynt,
Gibbernak, Ulv, Fnis og Grimm."
"Jeg er meget ked af at forlade jer.
Jeg elsker jer alle højt."
Alle? Elsker hun os alle sammen?
Læs videre.
"Jeg elsker jer alle højt...
...men jeg har indset...
...at min tilstedeværelse
kun kan volde jer skade."
"Jeg troede, jeg var stærk nok,
men det er jeg ikke.
Jeg er ikke min far,
selvom jeg ville ønske det.
Jeg er ikke en leder.
Jeg rejser langt væk
i fred for dronningen.
Men jeg vil altid huske
vores tid sammen.
Kærlig hilsen Sne.
Grynt, der står en stor stak
pandekager på komfuret."
Jeg vil ikke have pandekager.
Jeg vil have Sne.
Godt.
Lad os overveje alle mulighederne,
og så stemmer vi om det.
Nej.
Intet møde og ingen afstemning.
Vi følger efter hende nu.
Hun kan ikke være nået langt.
Ulv, du sporer hende.
Sne?
- Sne!
- I skulle jo lade mig gå.
Nej, du må ikke forlade os.
Du kan ikke bare give op.
Hvad med Prinsen?
Han elsker en anden.
- Hun har ret.
- Det er umuligt.
Jeg havde ikke en chance med Prinsen
eller mod Dronningen.
Du har sagt, at når folk er onde
mod os, må vi godt stjæle fra dem.
- Det har hun ikke sagt.
- Jeg pyntede lidt på det.
Du tog syv tyvagtige dværge, -
- som ikke troede, de havde andre
muligheder, og viste dem en anden vej.
- Det var du stærk nok til at gøre.
- Vi ser ikke en lille pige.
- Vi ser en prinsesse.
- Dit kongerige har brug for dig.
Jeg har brug for dig.
Jeg mener, vi har brug for dig.
Skal vi tage til bryllup?
Goddag. Det er dejligt at se Dem.
- Jeg har lige spurgt efter Dem.
- Jeg har lige talt med Deres fætter.
Undskyld?
Det er et røveri.
- Hit med pengene.
- Og tøjet.
- Nej!
- Sagde han tøj?
Ikke igen!
Uanset hvor mange gange
jeg gør det...
...bliver jeg stadig spændt
på min bryllupsdag.
Stig af.
Hvad er der galt
med det her kongerige?
- Det er skandaløst.
- En hån.
Hvis De ikke kan styre et par
banditter, kan De ikke styre riget.
- Adelen ønsker Dem afsat.
- Undskyld, sagde De...
Afsat! Bortvist!
Sat fra bestillingen!
Udmærket.
Vær venlig at hente Prinsen.
- Han er her ikke.
- Hvabehar?
- Prinsen er blevet stjålet.
- Af hvem?
Snehvide!
Hvis nogen skal dø,
må man selv ordne det.
Før mig tilbage
til min elskede Dronning!
- Så er det nok!
- I forstår det ikke!
Jeg længes efter hendes huds nektar.
- Hendes huds nektar?
- Hvem siger sådan noget?
Han må være fortryllet.
Fortryllet?
Det lyder som Dronningen.
Hvordan ophæver man en fortryllelse?
Den eneste smerte, jeg føler,
er at være væk fra min Dronning!
Værsgo.
Andre forslag?
Hvorfor tænkte jeg ikke på det?
- Et kys.
- Hvabehar?
Et ægte kærlighedskys
ophæver en fortryllelse.
Det er det dummeste,
jeg nogensinde har hørt.
Men at slå ham var en god ide.
- Hun kysser ikke nogen.
- Bestemmer du over hendes læber?
Gutter!
Det er ikke sådan,
man forestiller sig sit første kys.
Men...
...det er forsøget værd.
Vent.
Er det dit første kys?
Det kan vi gøre bedre.
Napoleon!
Det er hendes første kys.
Ikke noget ballade.
Du må ikke gøre det.
Nej, nej, nej!
Du må ikke sætte dig.
Luk øjnene.
Jeg kan ikke.
Må jeg få lidt privatliv?
Vær nu søde.
Kom tilbage til mig.
Vil du ikke nok?
Tror du, hun kan lide det?
Ja.
- Meget?
- Ja.
Dronningen...
Hvad sagde jeg?
...er intet i forhold til dig.
Snehvide, du smager af jordbær.
Hvordan kan det være?
Tænk, hvis Prinsen skulle
være gift med Dronningen.
Hvad snakker du om?
Jeg kan ikke engang lide Dronningen.
Det er sandt. Du var fortryllet.
Du længtes efter hendes huds nektar.
"I forstår det ikke."
"Jeg længes
efter hendes huds nektar!"
Hvor væmmeligt.
Tak, fordi I reddede mig.
Da vi mødtes, kaldte jeg jer børn
og andre grimme øgenavne.
Jeg tog fejl. Undskyld.
Det er i orden.
Du er heller ikke den nar, vi troede.
Er han altid sådan?
Udyret!
- Det plejer aldrig at komme her.
- Det er ude efter mig.
Jeg kunne ikke forestille mig
en stærkere flok krigere...
...men det er min kamp.
Hvad?
- Gik hun ud...
- Døren.
Sne, luk døren op.
Luk så døren op!
Jeg læste meget på slottet.
Prinsen redder altid Prinsessen.
Luk døren op.
Det er på tide
at ændre den slutning.
Alle fokusgrupper siger,
at formlen virker.
Luk døren op!
Luk døren op, Sne!
- Det var et perfekt første kys.
- Sne...
Sne!
Luk døren op!
Sne! Luk døren op!
Tilbage! Tilbage!
Hvis du leder efter mig,
så er jeg lige her!
Dig?
Hvad laver du her?
Jeg trækker lidt frisk luft,
klarer hovedet.
Jeg ved ikke, om du har hørt det,
men min brudgom er blevet stjålet.
- Skræmmer udyret dig ikke?
- Det adlyder mig.
Slog det min far ihjel?
Rolig, min skat.
Det her bliver... nemt.
Jeg er stærkere, end du tror.
Dø godt, Snehvide.
I er nogle gode tømrere.
Har I ikke en nøgle?
Din idiot. Værsgo. Af sted!
Nu har jeg noget at kæmpe for.
Hvorfor bliver vi låst inde?
Sne! Sne!
Gutter.
Gutter.
Gutter!
Vi har en ekstra nøgle.
Lad ham komme til.
Dig!
Hvad laver du her?
Hvis jeg skal dø, kan jeg lige så godt
dø sammen med min elskede.
Løb!
Ned!
Sne! Alcott!
Denne vej!
- Skal jeg låse døren?
- Nej!
Find en på din egen størrelse!
Mørke kræfter angreb landet.
Kongeriget blev fortvivlende koldt.
Dronningen indså, at hvis hun ville
forblive den smukkeste i landet, -
- så måtte det gå,
som det altid går med sne.
Den måtte falde og forsvinde.
Ulv?
Vi må give den her til Sne.
Giv den til Sne.
Giv mig den. Værsgo, Sne.
Sne!
Sne!
Sne!
Dræb det!
Er du klar til at betale prisen
for at bruge magi?
- Hvem er fyren med kronen?
- Far?
Sne?
Du er i live.
Du er i live!
Jeg forstår det ikke.
Du er voksen.
- Dronningen havde fortryllet dig.
- Du var kun et barn.
Jeg ved det.
Det er en lang historie.
Hvem er disse unge mænd?
En Prins, som satte livet på spil
for at redde kongeriget...
...og hans yderst tapre soldater.
Det er pænt af Dem. Men Prinsessen
kan udmærket klare sig selv.
Ikke desto mindre
vil vi stå i gæld til jer for evigt.
Sig mig,
hvordan kan jeg belønne jer?
- Guld.
- Øl.
En kæreste.
Deres Højhed,
der er kun en ting, jeg ønsker.
Blandt de privilegier,
en Konge nyder...
...er ingen større end retten...
...til at forene
to mennesker i ægteskab.
Prins Alcott.
Du fandt dette kongerige i kløerne
på grådighed og forfængelighed...
...men du lod dig ikke afskrække.
Du gik ind i kampen.
Vi er alle dig
og dine tapre fæller...
...dybt taknemmelige.
Snehvide, min datter...
Lykkeligvis for kongeriget holdt du
aldrig op med at tro på dig selv -
- og blev den kvinde,
jeg altid har vidst, du ville blive.
Trods den ulige kamp
besejrede du Dronningen -
- og befriede landet
fra hendes ondskab for evigt.
Så med de beføjelser,
jeg er blevet givet af...
...mig selv...
...erklærer jeg jer nu
for ægtefolk at være.
Du må gerne kysse bruden.
Skal jeg sige be' om?
- Bravo!
- Jeg græder altid til bryllupper.
Er du ugift?
Sne! Sne!
- Tillykke, Sne.
- Mange tak.
- Tillykke, min kære.
- Tak, Borgmester.
Det ville varme mit gamle hjerte, -
- hvis De ville modtage denne
beskedne gave på Deres bryllupsdag.
Hvor er det venligt af Dem.
Bare en bid...
...til at bringe lykke.
Til den skønneste af dem alle.
Alder før skønhed.
Det er vigtigt at vide,
hvornår man har tabt slaget.
Så blev det alligevel
Snehvides historie.
***
Slagter blev mester i fluevægt.
Napoleon skabte højeste hårmode.
Ulv vendte hjem til sin flok.
Grynt spiste frokost.
Fnis blev cirkusartist.
Grimm skrev eventyr.
Gibbernak fandt kærligheden.
Oversættelse: Louise Munk Alminde
Scandinavian Text Service 2012