Frailty - Dansk Transcript
Years after terrorizing a small Texas community, the God's Hand Killer has returned - leaving in his wake a perplexing trail of fear and death. Convinced that he knows the killer's identity, Fenton Meiks shows up at FBI Headquarters, intent on putting an end to the murderous rampage and relieving his conscience of his family's sinister secrets.
Tip: Highlight text to annotate itX
LEMLÆSTET LIG IDENTIFICERET...
ANDET OFFER FUNDET
I GUDS HÅND-SAGEN
MORDERENS SJETTE OFFER
GUDS HÅND
FBI'S HOVEDKVARTER
DALLAS I TEXAS KL. 22.25
- Hvorfor holder den ambulance der?
- Nu skal jeg finde ud af det.
- Godaften, sir.
- Er det ham?
- Måske er det bare en tosse.
- Ville han specifikt tale med mig?
Han bad om at tale med den Agent,
der havde "Guds hånd" sagen.
- Sagde han om hvad?
- Nej, han ville kun tale med Dem.
- Leder De "Guds hånd" sagen?
- Ja. Wesley Doyle.
- Er det Dem og Deres mor?
- Vær rar at lade mine sager være.
Det må De undskylde.
Jeg har ventet i et stykke tid. Jeg har
kigget på Deres hædersbeviser.
Dem der havde jeg ikke meget lyst
til at granske.
- Hvad kan jeg gøre for Dem, Mr...
- Meiks. Fenton Meiks.
Det lyder sikkert tosset, men...
- Jeg ved, hvem morderen er.
- Godt, jeg bider på. Hvem?
Jeg har ikke engang talt ud,
men De tvivler allerede på mig.
Hvordan kan det være?
I sådan en sag får man ikke bare
morderens identitet serveret.
- Sandheden kan overgå fornuften.
- Javel. Hvem er det så?
- Min bror.
- Hvorfor tror De det?
Han ringede til mig i aftes.
- Hallo... Hallo.
- Dæmonerne overtager verden.
- Adam?
- Jeg kan ikke udrydde dem alle.
- Hør nu her...
- Det nytter ikke noget!
Det er ***. Hvad der end sker, -
- skal du bringe mig hen
til Rosenhaven. Det har du lovet.
Du har lovet det!
- Meat?
- Der skete det alt sammen.
- Det ligger 300 km herfra.
- Hvorfor tog De til Thurman?
- For at begrave Adam i Rosenhaven.
- Hvorfor det?
Det har jeg lovet ham
for længe siden.
Det er en værre røverhistorie.
Men hvad kommer den min sag ved?
Adam er Guds hånd-morderen.
Det er ham, De leder efter.
Sagde han det, før han bad Dem
om at tage ham med til Thurman?
- Jeg er ikke færdig endnu.
- Nå, der er mere?
Lige et øjeblik.
- Meat politistation.
- Sheriffen, tak. FBI-Agent Doyle.
- Han er ude. Kan jeg hjælpe?
- Jeg har besøg af en Fenton Meiks.
- Hvad laver han der?
- Kender De ham?
Jo, tak. Han har stjålet
en ambulance med sin brors lig i.
- Fik De bekræftet min historie?
- Ja.
- Er jeg så anholdt?
- Det burde De være.
Men Sheriffen slår en streg over det,
hvis De afleverer ambulancen igen.
- Det er det gode ved småbyer.
- Hvorfor kørte De helt ned til mig?
Fordi jeg ikke kan leve
med den viden længere.
Hvad er det, De ved?
- Det er Deres mor, ikke?
- Jo.
- Det kan man se på øjnene.
- Skal vi se at komme til sagen?
- Hvorfor anklager De Deres bror?
- Jeg ved, det var ham.
- Hvor ved De det fra?
- Det hele begyndte i Thurman.
Omkring sommeren 1979.
Jeg føler glæde glæde
dybt i mit hjerte.
- Du skal synge "hvor".
- Jeg gider ikke synge den sang.
Du skal bare sige "hvor".
Vent, til jeg siger til.
Jeg føler glæde glæde
dybt i mit hjerte.
- Hvor?
- Dybt i mit hjerte.
THURMAN ROSENHAVEN
- Djævlen kan sætte sig på en nål.
- Av!
- Hvem var hende, der kastede op?
- Katie Hagen. Hun er godt nok pæn.
Men sikke et svineri.
Ud over hele gulvet.
Og da så inspektøren gled i det...
Vi boede lige bag ved Rosenhaven.
I den gamle gartnerbolig.
Far havde fået det billigt,
da han og mor blev gift.
Adam var tre år yngre end mig.
Vores mor døde i barselssengen, -
- så jeg havde faktisk altid
taget mig af ham.
Min far var mekaniker i Jupiter.
Han kom hjem til middag kl. 17.30.
Hej, rødder.
Det lugter godt.
Har I haft en god dag?
Lad os så få noget at spise.
- Hov, gem noget til os, tiger.
- Jeg elsker ærter.
Men det ender med,
du selv bliver til en ært.
- Hvordan gik din matematikprøve?
- Jeg bestod kun lige.
Jeg har heller aldrig været god til tal.
Jeg kan ikke undvære regnemaskinen.
- Den næste bliver endnu sværere.
- Lad være med at jamre.
Lad os sætte os ned sammen
i weekenden og kigge på det.
- Skal vi se "Meatballs" i morgen?
- Den har vi set.
- Jeg vil se den igen.
- Nej, vi skal se "Krigerne".
- Den er forbudt for børn.
- Vi sniger os ind.
Har I børstet tænder?
Vi laver lige åndeprøven.
- Far! Jeg har børstet dem.
- Jeg driller bare.
Rolig, Fenton. Jeg ved godt,
du er for gammel til godnatkys.
- Sov godt.
- Og lad nu være med at snorke.
- Jeg elsker jer, rødder.
- I lige måde, far.
- Jeg vil se "Meatballs" igen.
- Fint, så ser jeg "Krigerne".
- Jeg kan ikke li' at gå i biffen alene.
- Synd.
- Går du ikke med?
- Jo, jo. Sov nu.
Det var vores familie.
Der var kun os tre.
Al fars og mors familie var død,
men det gjorde nu ikke os noget.
Vi havde ikke brug for andre.
Vi var lykkelige sammen.
Lige indtil...
Fenton og Adam,
jeg skal fortælle jer noget.
Hør nu rigtig godt efter.
Der er sket noget.
Han havde fået en åbenbaring.
Fra Gud.
En engel viste sig for ham og
fortalte ham sandheden om verden.
Gud havde udvalgt vores familie.
Verdens undergang er nær.
Det viste englen mig.
Der er dæmoner iblandt os. Djævlen
gør klar til det endelige slag.
Det bliver udkæmpet her og nu. Kun
vi og nogle andre udvalgte ved det.
- Jeg er bange, far.
- Bare rolig. Gud beskytter os.
Han har givet os en opgave.
Vi skal udrydde dæmonerne.
Vi tager dem en ad gangen
og sparker dem ud af verden.
Det er vores opgave.
Englen kaldte os "Guds hænder".
- Er vi en slags superhelte?
- Ja, og vi skal redde verden.
- Det giver ingen mening.
- Nej, men det er sandheden.
Hvad slags superkræfter har vi?
Vi kan se dæmonerne.
Det kan andre mennesker ikke.
Gud sender os tre våben,
så vi kan udrydde dem.
- Magiske våben?
- Det går jeg ud fra.
- Hvornår får vi dem?
- Snart, sagde englen.
Vi må ikke sige et ord til nogen.
Så bringer vi både dem
og os selv i fare.
Fenton, det skal nok gå.
Det er svært at forstå.
Jeg ville vente med at sige det, men
englen sagde, det skulle være nu.
Fenton?
Jeg anede ikke mine levende råd.
Forstår du, hvad jeg siger?
Dommedag er nær.
Det var for vildt til at fatte,
endsige besvare.
Vi kommer snart i himlen.
Du og jeg og Adam. Op til mor.
Med et gik det op for mig, -
- at min lykkelige og trygge verden
var blevet vendt på hovedet, -
- og noget mørkt og dystert
var blevet blotlagt.
- Vi er Guds udvalgte.
- Jeg var for ung til at kapere det.
Adam og Fenton!
Ud af fjerene, drenge.
Godmorgen.
Op med dig. Vi har sovet over os.
Se at få tøj på.
Jeg sætter jer af på vej til arbejde.
Hvad er der?
Ikke noget.
Giv mig en bid.
Ingen talte om det.
Det havde bare været et mareridt.
Det var for sindssygt til at være
virkelighed. Alt var som før.
Hav en god dag.
- Husk, ikke et ord om det i nat.
- Nej, nej, far.
Skriv sætningen ned i jeres hæfte.
"Pigen i den blå kjole..."
Jeg ville ikke tro på det. Resten
af ugen var også som en drøm.
Far begyndte at komme hjem
med de "magiske" våben.
Han var på vej til arbejde,
da Gud gav ham et tegn.
Pas nu på.
Men hvad mon handskerne er til?
Det var bare en lang drøm.
Drenge, se her.
Nu har vi fået dem alle tre.
Så varer det ikke længe.
I aftes fortalte englen mig, at Gud
snart sender os de første syv navne.
Det kunne simpelthen ikke passe.
Det gik sikkert over igen.
- Kom lige, Fenton.
- Jeg skal vaske op.
Jeg vil tale med dig.
Jeg ved, det har været svært for dig
at kapere det her. Det er jeg ked af.
Men det er Guds vilje.
Og ham må vi adlyde.
- Måske har du bare drømt det.
- Nej.
Jeg kunne ikke finde på
at opdigte sådan noget.
Måske...
- Måske er du syg i hovedet.
- Det skete virkelig, Fenton.
Det finder du snart ud af.
Det er det, jeg vil snakke med dig om.
Jeg har fået den første liste.
Englen viste sig for ham,
mens han var på arbejde.
Det er navnene på nogle mennesker.
Ja, og de ligner også mennesker.
Men det er de ikke.
Englen sagde, at når jeg berørte dem,
ville jeg se deres sande jeg.
Det er det, handskerne er til.
Dem har jeg på, når jeg henter dem.
Når jeg har hentet dem herhjem, tager
jeg handskerne af og afslører dem.
Så får du at se, at jeg taler sandt.
Dér sluttede drømmen.
Det var virkelighed.
Jeg måtte standse ham.
Jeg burde have fortalt nogen om det,
men det gjorde jeg ikke.
Jeg elskede ham,
selv om han var splittergal.
Far, jeg har også fået en liste.
- Af hvem?
- Af Gud.
- Travis Shed. Er det ham, der driller?
- Ja, han er en dæmon.
- Du har selv lavet den, ikke?
- Nej, det var Gud.
Adam... Kom her.
Hør godt efter.
Du må ikke opdigte sådan noget.
Vi udrydder dæmoner. Følger vi
din liste, myrder vi mennesker.
Det er godt at udrydde dæmoner,
men ondt at myrde mennesker.
- Undskyld, far.
- Det er i orden. Vær nu tålmodig.
Du får en liste af Gud, når
du bliver større. Lav nu dine lektier.
Jeg var nødt til at sige det til nogen.
Det var lettere sagt end gjort.
Far havde lovet
at tage os med i biffen.
Men han kom ikke hjem.
- Hvornår kommer far hjem?
- Aner det ikke.
- Er han ude at udrydde en dæmon?
- Det er bare noget, han har opdigtet.
Alt det der dæmonfis er bare noget,
far har fundet på.
- Nej, det er ej.
- Jo. Ligesom med julemanden.
Kan du ikke huske, da du så
far lægge gaverne under træet?
Det er det samme her.
Har jeg nogensinde løjet for dig?
Far har fundet på det hele.
Dem på hans liste er mennesker.
- Hvorfor skulle han finde på det?
- Aner det ikke. Vi må væk.
- Løbe hjemmefra?
- Tager du med? Bare i et stykke tid.
- Jeg vil ikke forlade far.
- Heller ikke jeg. Men vi må hellere.
Hvorfor det?
Far myrder snart nogen.
Kom her, min dreng.
Du skal hjælpe mig.
- Far?
- Kom herud, Adam.
Lys herhen.
- Hvem er det?
- En dæmon, min dreng.
Kom bare ind med jer.
I skal ikke være bange.
Gud havde talt til ham tidligere
den dag. Tiden var inde.
Han var kørt til Jacksonville, der lå
45 minutters kørsel fra Thurman.
Han havde aldrig været der før,
men Gud viste ham vejen.
- Cynthia Harbridge?
- Ja.
- Far, du må ikke.
- Gid, jeg kunne skåne jer for det.
Men vi må adlyde Gud.
Det er hans vilje.
Du skal ikke være bange.
- Passer det her?
- Hvorfor skulle jeg finde på det?
- Hvor er Deres far nu?
- Død.
Jeg er på vej hjemad.
Eller skal jeg blive?
Nej. Kør du bare hjem.
Godnat, sir.
- Dræbte han hende for øjnene af jer?
- Sådan opfattede han det ikke.
Han havde ikke myrdet en kvinde,
men udryddet en dæmon.
Når han berørte hende,
"afslørede han hendes synder".
Far, du må ikke!
Nej, Adam.
Sådan her.
Det skulle gøres på en bestemt måde.
Det understregede englen.
- Hvorfor her i Rosenhaven?
- Det er Guds udvalgte sted.
Du skal ikke græde over hende.
Hun var ikke noget menneske.
- Så du ikke, da jeg rørte ved hende?
- Jeg så det, far.
- Du myrdede hende, far.
- Nej, jeg udryddede en dæmon.
Jeg vidste heller ikke, om jeg
magtede det. Hun lignede en kvinde.
Men da jeg rørte ved hende,
kunne jeg kun se ondskaben.
Jeg var nødt til at gøre det.
Jeg er ked af, du ikke kunne se det.
- Næste gang ser du det.
- Har du tænkt dig at gøre det igen?
Det er vores opgave, min dreng.
Det må du indse.
Det lader jeg dig ikke gøre.
Jeg siger det til nogen.
Så er der nogen, der dør.
Det indskærpede englen. Forstår du?
Forstår du det, Fenton?
- Så sagde De det ikke til nogen?
- Nej, jeg turde ikke.
Jeg elskede far,
men jeg var hunderæd for ham.
Jeg ved,
min bror er Guds hånd-morderen.
- Kan De bevise det?
- Jeg læste noget i avisen forleden.
- Har I kun fundet et af de seks lig?
- Det stod der jo i avisen.
- Derfor behøver det ikke passe.
- Men det gør det.
Det første lig fandt vi svært lemlæstet
med en seddel, hvorpå der stod, -
- at Guds hånd havde fældet ham.
Derefter fandt vi kun sedlerne.
- Er I sikre på, de er døde?
- Nej.
Men på den første seddel stod der,
at vi ikke ville finde flere lig.
Han ville beholde dem.
- Jeg tror, jeg ved, hvor de lig er.
- I Rosenhaven?
- Hvorfor sagde De ikke det straks?
- Ville De have troet på mig?
Kom.
Her.
- Hvad er det?
- Tag dem på.
Ellers giver jeg Dem dem på.
Kom så med.
Jeg kan godt selv.
Sig mig engang,
hvorfor kommer du først nu?
Tag hovedvej 30 her.
Hvordan har du fortiet det al den tid?
Jeg fortrængte det vel.
Hvorfor har De egentlig kun det
ene billede af Deres mor på kontoret?
Min mor blev myrdet et par dage efter,
det billede blev taget.
Slagtet af en eller anden galning
ligesom din far.
- Blev han fanget?
- Nej.
- Er det derfor, De tog det job?
- Har du overvejet at blive strisser?
Ja, da jeg var lille.
Du har instinkterne med dig.
Det skal en strisser have.
Ved du, hvad mine siger mig?
At du skjuler noget for mig.
Hvad tror De, jeg skjuler?
Fortæl du bare videre,
så finder jeg måske ud af det.
- Er du uskadt, far?
- Ja, min dreng.
Nu kommer jeg.
- Hvorfor lod Gud det her ske?
- Det var ikke Guds skyld.
- Gud lod mig da gøre det.
- Nej, han gav dig valget.
Du er ikke nogen marionetdukke.
Gud tvinger dig ikke til noget.
Han vil have, du selv vælger.
Der skete ikke så meget efter den
aften. Far og Adam talte ikke om det.
Efter en måned var jeg overbevist
om, at det var overstået.
- Hej hej.
- Så du Daisy bøje sig i tv i går?
- Jeg synes, Boss Hogg er sjov.
- Hendes patter gad jeg godt se.
Du sagde patter.
Kom og sov hos mig i nat.
Så hærger vi Coreys hus.
Jeg får min mor til at ringe
og spørge din far. Vi ses.
- Hvad mente han med at "hærge"?
- Det siger jeg senere. Kom!
- Kom nu.
- Nej, jeg går udenom.
- Far?
- Jeg er her.
- Hvis er den varevogn?
- Vores. Er den ikke flot?
Du kan ikke sove hos din ven i nat.
Vi skal arbejde i morgen.
Far sagde, at alle kunne
forsvinde sporløst lige pludselig.
Så var det Guds hånd, der tog en.
Far sagde, ingen ville se os gøre det.
Som Guds hænder var vi usynlige.
- Hvad nu?
- Vi tager ham, når han kommer ud.
- Fenton?
- Jeg kan ikke, far.
"Kan ikke" kan vi ikke bruge til noget.
Jeg ved, at du kan, tiger.
- Sæt, nogen ser os.
- Jeg siger jo, at Gud blinder dem.
- Der er han. Kom, Fenton.
- Jeg kan ikke.
Vel kan du så.
Gør, hvad der bliver sagt!
Kom nu her, Trixie.
Kom så med sig.
- Hvad laver du, knægt?
- Min hund er inde under Deres bil.
Lad mig se.
Tag fat i hans ben.
Tag fat i dem nu!
Kom så!
Edward March.
Du tror, han er et uskyldigt menneske,
ikke? Det er han ikke.
Du troede, ingen vidste det, ikke?
Men Gud så dig.
- Nej, far!
- Ti stille!
Du kan ikke undslippe Guds vrede.
Jeg fatter ikke, at du stadig ikke
så det. Han havde myrdet børn.
Spædbørn.
Spædbørn.
Det er ham, der er en morder.
Vi må væk, Adam.
- Hvad mener du?
- Vi må stikke af. Som vi talte om.
Jeg vil ikke stikke af.
- Det er vi nødt til.
- Hvorfor det?
- Hør nu her. Far myrder folk.
- Nej, han fælder dæmoner.
- Det er løgn.
- Nej, jeg ser det, når han rører dem.
Nej, far har hjernevasket dig.
Det er en stor løgn.
- Han er morder, og du hjælper ham.
- Nej, vi tjener bare Gud.
Jeg siger det til far.
Tag tøj på.
Og lad være med at vække din bror.
Sæt dig ned.
Din bror har fortalt mig,
hvad du sagde i aftes.
- Jeg har aldrig myrdet nogen.
- Du lyver, og det ved du også godt.
Jeg har siddet her og spekuleret
og bedt til Gud.
Jeg bad englen om at vise sig for dig.
Men han kom til mig i stedet for.
Og han sagde noget...
jeg helst ikke vil tro på.
- Hvad?
- Det kan være lige meget.
For vi to skal nok vise ham,
at han tager fejl.
Du er ikke stærk i troen.
Det er derfor, du ikke ser sandheden.
Men det skal vi nok få lavet om på.
Grav et hul her.
Det skal være tre meter dybt og
hver side skal være fem meter lang.
Det skal være helt kvadratisk.
- Hvad?
- Du hørte godt, hvad jeg sagde.
- Hvorfor?
- Jeg er din far, og jeg bestemmer.
- Er det forstået? Er det?
- Ja.
Godt. Du skal være halvvejs,
når jeg kommer hjem fra arbejde.
- Det kan jeg ikke.
- Så bed til Gud.
Jeg begyndte at grave
det fordømte hul, men jeg bad ikke.
Det nægtede jeg.
Jeg afskyede Gud.
Det var mit had,
der gav mig kræfter til at grave.
Om det var fars, Guds eller englenes
plan, virkede den ikke på mig.
Jeg vidste,
at det, far gjorde, var forkert.
Undskyld, at jeg sladrede.
Sagde du det om at stikke af?
Skal vi så ikke gøre det?
- Det er der ingen grund til.
- Han er morder.
- Jeg har bedt for dig. Har du bedt?
- Nej, og det gør jeg heller ikke.
- Far siger...
- Jeg er ligeglad!
Han kan tvinge mig til at grave
det dumme hul, men ikke til at bede.
- Lad mig være i fred.
- Jeg hjælper, hvis du ikke siger det.
- Jeg vil ikke have din hjælp. Skrid!
- Røvguitar!
Jeg ville væk, men ikke uden Adam,
uanset hvor hjernevasket han var.
Hvor skulle jeg også tage hen?
- Nå, så gav du op, hvad?
- Nej, jeg graver videre i morgen.
Det var ikke sådan ment.
Jeg vil ikke skændes med dig.
Jeg gør det ikke for at gøre dig
fortræd. Gid, du ville forstå det.
- Hvad er der? Lad mig se.
- Der er ikke noget i vejen.
- Har du ikke haft handsker på?
- Nej. Jeg har det fint.
Her. De dulmer smerterne.
- Jeg har det fint.
- Lad ikke din vrede ramme dig selv.
Tag dem så.
Der er et ekstra par arbejdshandsker
i skuret. Brug dem fra nu af.
De hjælper ikke stort nu, men
om et par dage kan du bruge dem.
Jeg er stolt af dig.
Og det er Gud også.
Hold pause, indtil vablerne er væk.
Så kan du arbejde videre.
Godnat.
- Så er det sengetid, tiger.
- Fenton må godt blive længe oppe.
Kom så.
Børst tænder,
så kommer jeg og putter dig.
Jeg gravede videre,
selv om mine hænder blødte.
Jeg gravede morgen,
middag og aften i fem dage.
Den sjette var hullet lige så mørkt
og dybt som mit had til fars Gud.
Så blev du færdig.
- Du bad ikke en eneste gang, vel?
- Nej.
Så begyndte vi at lave kælderen.
Det kaldte far den.
Men jeg vidste bedre.
Vi var i gang med
at bygge et fangehul.
I bund og grund byggede vi
en kæmpe trækasse nede i jorden.
Far sagde, den nok skulle holde.
Det sørgede Gud for.
Adam, hjælp mig med at skubbe!
Skub til! Skub til!
Flot klaret. Især af dig, Fenton.
Jeg gjorde bare, hvad der blev sagt.
- Skal vi prøve?
- Ja.
Næste aften havde han
endnu en dæmon med hjem.
Kom herned.
Det skal gøres. Det er Guds vilje.
Gør, som jeg har vist dig det.
Halsen først.
Fenton, kom så her!
Fenton!
Jeg ventede halvt, at englene
eller Gud selv ville standse mig.
Men jeg måtte gøre en ende på det.
Hallo!
TILBAGE OM FEM MINUTTER
Hallo!
Rolig nu, ellers ødelægger du
min dør. Hvad er der i vejen?
Sikke en røverhistorie.
Jeg ringer til din far.
- Du burde skamme dig.
- Det passer. Kom selv med og se.
Godt, så kører vi.
- Det er omme bagved. Under skuret.
- Så er det godt, knægt.
- Jamen han er omme bagved.
- Lad os høre, hvad din far siger.
Hvad er der i vejen, Sherif?
Jeg beklager at måtte vække Dem,
men Deres søn har lidt problemer.
Kom indenfor.
Jeg var ellers på vej over at fiske.
Men så kom han farende
og fortalte sin røverhistorie.
- Det er en værre historie.
- Du ved, at det passer.
Jeg kan ikke holde ud at tænke på,
at hele politistationen ved det.
Bare rolig, der var ikke andre
end mig, og jeg tror ikke på ham.
Men hvorfor går han
og hitter på sådan noget?
Jeg aner det ikke.
Det er sikkert,
fordi jeg måtte straffe ham i dag.
- Fortalte du ham også om det?
- Han lyver. Gå selv ud og se efter.
- Hvad skal jeg stille op med ham?
- Puberteten gør dem helt ude af den.
Jeg kom igennem det med min søn.
Det gør I også.
Kig efter ude i skuret. Skal jeg
vise Dem, hvor de er begravet?
- Hold nu op, knægt.
- Må jeg ikke nok vise Dem det?
Skal vi ikke kigge efter i skuret
bare for at lukke munden på ham?
Hvis det er det, der skal til.
Hvad siger du, min dreng?
Er det det, der skal til?
- Se selv.
- Det er bare i tilfælde af en orkan.
Gå bare ned. Men pas på trinene.
De er ret hjemmegjorte.
- Jeg kan ikke se en pind.
- Han var her altså.
- Du kan få ballade for det her.
- De må have flyttet ham.
- Adam gemmer sig med ham.
- Jeg har set nok.
Lad mig vise Dem,
hvor ligene ligger begravet.
De må altså tro på mig.
Må Gud byde dig velkommen...
og bevare dig.
Jeg har aldrig myrdet nogen før.
- Jeg har set dig myrde masser.
- Det var dæmoner.
- Det her var et menneske.
- Du havde ikke behøvet at gøre det.
- Jeg måtte beskytte vores mission.
- Vi har ingen mission!
Det er din skyld, at han døde.
Kig på ham!
Han er død, fordi du ikke er stærk
i troen. Du fik mig til at begå mord.
Jeg fik dig ikke til noget som helst.
Det var dig selv. Du er sindssyg.
Nej, du må ikke, far!
Jeg kan ikke.
Du må ikke græde, far.
Vent, Fenton.
Gå ind med dig,
så kommer jeg og putter dig.
Kom med ind i skuret.
Kom ind og luk døren.
Er du bange?
- For hvad?
- Dig.
Kun dæmoner bør frygte mig.
Og du er ingen dæmon, vel?
Det sagde englen, at du var.
Men det vil jeg ikke tro på.
Du er min søn, og jeg elsker dig
højere end mit eget liv.
Ved du, hvad det sjove ved det her er?
Jeg er bange for dig.
Ned med dig.
- Far...
- Ned med dig. Du tvinger mig til det.
- Jeg vil ikke myrde flere.
- Jeg lover ikke at sladre.
Jeg stoler ikke på dig.
Jeg ville ønske, jeg gjorde.
- Ned med dig.
- Jeg er ked af det, far.
Det er jeg også,
men det er nødvendigt. Ned med dig.
Ellers bærer jeg dig selv derned.
Nu!
Nej, nej!
Du må ikke, far!
Du bliver hernede,
indtil du har indset sandheden.
Bed om at få en åbenbaring.
Kun Gud kan hjælpe dig nu.
Du må ikke, far!
Det er mig, Fenton.
Du må ikke!
Det er mig, Fenton!
Jeg er ikke nogen dæmon.
Nej, du må ikke!
Nej! Du må ikke!
Fenton.
- Hvordan har du det?
- Er det dig, Adam?
- Adam, få mig ud.
- Det kan jeg ikke.
Jeg er sulten, og jeg skal på toilettet.
Far siger, du ikke må få noget mad.
Men jeg har noget vand med til dig.
Du må få et glas om dagen, men
jeg prøver at snige mig ud med mere.
Han slår mig ihjel, Adam.
Du må få mig ud.
Det kan jeg ikke.
Hold munden hen under hullet.
Klar? Her.
- Mere? Eller skal jeg gemme resten?
- Mere.
- Du må få mig ud.
- Far siger, du kommer ud om en uge.
- Når du har accepteret Guds vilje.
- Jeg vil ikke blive her en hel uge.
- Jeg beder for dig.
- Adam! Adam!
Dagene kom og gik.
Jeg holdt styr på dem ved hjælp
af lysstrålerne og Adams besøg.
- Jeg sov kun, når jeg besvimede.
- Kom din far ikke og så til dig?
På den syvende dag.
Har Gud talt til dig endnu?
Der er ingen Gud.
Så kunne jeg ikke længere holde
styr på dagene. Det føltes som uger.
Til sidst gled jeg fra frygten
ud i galskaben.
Endelig fik jeg en åbenbaring.
Og så vidste jeg, hvad min skæbne
var. Præcis som far havde sagt.
Fenton... Fenton.
Fenton.
Kom nu, min dreng. Giv mig vandet.
Så, så, min dreng.
Værsgo.
Far, jeg har set Gud.
Tag en lille tår.
Rolig nu, ellers får du ondt i maven.
- Fortalte Gud dig om dæmonerne?
- Undskyld, at jeg tvivlede på dig, far.
- Jeg er også ked af det, min dreng.
- Hvordan så Gud ud?
- Var han stor?
- Det kan han da ikke forklare.
- Jeg vil vide det.
- Så bed.
Det er tarveligt. Jeg ser kun
dæmonerne, men han har set Gud.
Men det kostede ham også dyrt.
Nu lægger vi det bag os.
- Nu er det en ny dag, ikke, Fenton?
- Skal vi så ud og fange en dæmon?
Snart. Når Fenton er klar.
En uge efter var jeg klar.
Min første dæmon
var Brad White fra Dallas.
- Det er der.
- Ja.
- Er du sikker på, du er klar?
- Ja.
Dem har jeg købt til dig. Du får brug
for dem, nu Gud har talt til dig.
- Kom.
- Jeg vil med.
Ikke i dag.
Bliv her og hold vagt.
Du skal nok få lov, når tiden er inde.
Kom.
Undskyld, vi forstyrrer,
men vi er punkteret.
- Kan vi låne et dækjern?
- Hvorfor har du handsker på?
- Fordi jeg skal skifte hjul.
- Bange for at få beskidte hænder?
- Hvem er det?
- Bland dig udenom, din møgso!
Kællinger...
- Jeg har et omme bagved.
- Godt.
Heromme.
Lad mig nu se.
Her er det.
Tag hans ben.
Brad White?
Jeg har set frem til det her øjeblik,
lige siden alt det her begyndte.
Jeg er klar til at fuldføre min mission.
Jeg er stolt af dig, min dreng.
Rend mig i røven!
Udryd ham.
Far!
Far, nej...
Nej!
Jeg begravede ham i Rosenhaven.
Vi tog hen til Sheriffen
en uge senere og sagde, -
- at far bare ikke var kommet hjem.
De efterlyste ham,
men fandt ham aldrig.
Så blev vi sendt
på hver vores børnehjem.
- Sagde I aldrig noget til nogen?
- Nej.
Ikke før nu.
Sagde Adam det heller ikke til nogen?
Kan vi ikke være stille lidt nu?
Jeg orker ikke at snakke mere.
Fortæl mig om det løfte,
du gav din bror.
Det var senere samme aften.
Adam.
Hvis du nogensinde udrydder mig,
må du love mig at begrave mig her.
Jeg lover ved Gud at begrave dig her.
Nu er jeg er ikke med.
Han lovede at begrave dig her.
- Hvis han myrdede dig.
- Nej, udryddede mig.
- Det giver ingen mening.
- Jo.
Hvis ham, der står foran dig,
er Adam Meiks.
Så er det dig,
der har myrdet alle de mennesker.
Nej, jeg siger jo,
at jeg aldrig har myrdet nogen.
- Fenton myrdede dem.
- Hold nu op med det pis.
Du forstår det lige straks. Kom og se,
hvor jeg har begravet Fenton.
Øjeblik.
Stille og roligt.
Her.
Det er her.
Der er alt for mange grave.
Der er kun seks ofre.
Fenton begravede ikke sine her. Han
beholdt dem som trofæer i kælderen.
Det er her, jeg begraver dæmoner.
- Du troede, din bror var en dæmon.
- Det var han også.
Derfor så han ikke sandheden.
Far vidste det, men benægtede det.
Gud bad far udrydde sin søn,
ligesom Abraham skulle ofre Isak.
Men far kunne ikke.
Og Gud viste ham ikke barmhjertighed
ligesom med Abraham.
Derfor overgik opgaven til mig.
Fenton vidste, jeg ville komme.
Sedlerne var for at lokke mig til ham.
Han regnede med, jeg ville komme
efter ham, når jeg hørte om drabene.
Men jeg måtte vente,
til Gud havde føjet ham til min liste.
Ellers havde det været mord.
Adam.
Du gode Gud,
du tror jo fuldt og fast på det.
Det har jeg altid gjort.
- Det er løgn, Adam.
- Nej, jeg ser det, når han rører dem.
Du er splitterravende gal, Fenton,
Adam, eller hvad du nu hedder.
Jeg er skideligeglad.
Jeg har nok i at vide,
at du er en gemen morder.
- Og nu har jeg dig.
- Måske.
Men det vækker ikke
din mor til live, vel?
Hun er død,
og hendes morder slap væk, ikke?
Din fordømte, lille...
- Hvordan fandt du ud af det?
- Du stod på min liste.
Du troede ikke, at nogen vidste det.
Gud vidste det.
Og derfor har han sendt mig.
Jeg er FBI-Agent.
- De vil lede efter mig.
- Nej.
De vil lede efter Fenton.
Du bliver hans sidste offer.
De har set dig.
De vil finde ud af, det var dig.
Gud beskytter mig.
Find ham nu!
- Kan I slet ikke beskrive ham?
- Nej, jeg husker ham kun vagt.
- Selv om jeg stod lige over for ham.
- Dave, se lige her.
Der er han. Nu har vi dig.
- Hvad nu?
- Sådan er alle båndene.
- Vi tjekker det navn, han gav dig.
- Det lyder som et falsk navn.
Fenton Meiks.
Fenton Meiks, det er FBI.
Vi kommer ind nu.
Du gode Gud.
Her er ikke nogen.
Vi fandt det her i kælderen.
Er han der også?
Han er der ikke.
- Goddag.
- Hvad kan jeg gøre for dig?
- FBI. Jeg vil tale med Sheriffen.
- Javel. Sherif.
- En kop kaffe?
- Nej tak.
- Hej, Curtis.
- Becky.
- Er De Sheriffen?
- Ja.
FBI-Agent Griffin Hull.
Det drejer sig om Deres bror.
- Fenton?
- Ja.
Kom med.
- Tak, fordi De kom og sagde det.
- Vi offentliggør det snart.
- Ring, hvis jeg kan gøre noget.
- Vi har nogenlunde styr på det.
- Men hvis han kontakter Dem...
- Naturligvis.
De er et godt menneske, Agent Hull.
Er alt i orden, Adam?
Ja, Becky. Guds vilje er sket.
Gud være priset.
Tekstning: Helle Schou Kristiansen
SDI Media Denmark
