Tip:
Highlight text to annotate it
X
-DanishBits.Org-
- Tillykke med fødselsdagen, Alice.
- Hej, far.
Vi har en ny patient.
Lige din slags hund.
Du kan se ham efter skole.
Han er så sød!
Hej, lille ven. Tak, far.
- Vælg en hånd.
- Den rigtige.
Ja.
Et vedhæng. Jeg elsker det.
Tak, mor. Jeg elsker dig.
Jeg elsker også dig.
Fødselsdagspige.
Du er så skør!
Og direkte i skole.
Tillykke med fødselsdagen!
Hej, dreng. Hvordan har du det?
Fik far ordnet dig godt nok?
Nej!
Undskyld mig...
Er det her allergivenligt?
- Hejsa.
- God eftermiddag, Arthur.
- God eftermiddag, boss.
- Skal du have hånden ind?
Jeg ville normalt gøre det.
Men mit knæ er ikke blevet bedre.
Derfor har jeg fået en yngre mand.
En roligere hånd, ser I.
Bare hold hende der.
Sådan der.
Hej. Undskyld, jeg håbede,
jeg kunne få noget mod hovedpine.
Selvfølgelig. Kom ind.
Var det hovedpine, Miss Brogan?
- Mary. Er du okay?
- Ja, ja.
Jeg... jeg så ikke andre komme ind.
- Er I sam..?
- Min niece. Deirdre.
- Hej.
- Hun er på besøg.
- Det er vist en opfyldning.
- Præcis.
Ja, tak.
Hvornår opfriskede i stedet?
Det ser virkelig anderledes ud.
- For nylig.
- Det må være ni måneder siden.
Længere siden, da de flyttede ind.
Ventolin. Jeg skal se en recept.
Jeg har den måske her.
Jeg gemmer alt.
- Hvor længe er du på besøg?
- Sikken en lettelse.
Den udløb sidste år.
Hej.
Er du okay?
- Hvad laver du?
- Du ved, hvad jeg laver.
Nej!
Det er som et sort hul herinde.
Vi skal ikke bare smide Alices ting væk.
- Nej, vi kan ikke beholde dem.
- Kan du ikke forstå det?
Jeg er... jeg er ikke klar.
Du ville glemme hende, hvis du kunne.
Hvad kan jeg gøre?
Du kan lade mig gå.
Patrick, det er ikke på grund af dig.
Ved du hvad?
Jeg ønsker kun, at du bliver okay.
Kør mig til stationen.
Hvad sker der?
Vi kan få hjælp hos Arthur.
Han kender en mekaniker.
Lyt. Det er der, når vinden stopper.
- Hvad er det her?
- Det ved jeg ikke.
Typisk.
Det ligner gravstene.
Bilen er her.
- Jeg prøver at ringe til ham.
- Jeg tjekker bagved.
Lad os tage hjem.
Hvad skete der?
Louise.
- Tal til mig.
- Hør her. Jeg vil bare i seng.
Louise, Patrick.
Arthur, hvad laver du her?
Jeg vil bare være sikker på,
at alt er i orden med jer begge.
- Hvad mener du?
- Er alt i orden?
Vores bil brød sammen midt i ingen ting.
Vi gik hen til dit sted,
men kunne ikke finde dig.
Hvad er der, Arthur?
Lukkede du dig selv ind i vores hjem?
Landlige vaner, tror jeg.
Du sagde, I kom hen til mig.
Det giver mening.
- Hvad helvede sker der?
- Okay, jeg går.
Du gør et godt arbejde her, Patrick.
Vi er så glade for, du valgte Wakewood,
og håber, du har fundet lindring her.
Vi har det fint.
Hvad med dig, Louise?
Er alt i orden med dig?
Deirdre?
- Er du...
- Der er du, min ven.
- Jeg skal hjem i dag.
- Er hun okay?
Fint, tak.
Jeg kan ikke vente med,
at komme tilbage.
Det ved jeg, skat. Det er gået hurtigt.
Værsgo. For solbrillerne.
Kom så.
Alice har en dejlig stemme.
- Fortæl mig min datters navn.
- Jeg ved det ikke.
- Sig det. Fortæl mig min datters navn.
- Jeg ved det helt ærligt ikke.
Hendes navn var Alice.
Hvordan kunne din niece vide det?
Det der sker i Wakewood,
er ikke for alle.
Og hvad sker der?
Vær sød, lav en ny baby, du kan elske.
Jeg kan ikke.
Jeg ved, hvordan du føler.
Nej, det tror jeg ikke.
Deirdre er ikke din niece.
Så sig mig det.
Du vil have din datter tilbage, ikke?
Er det muligt?
Det ved jeg ikke, og det er sandheden.
- Hallo.
- Hej.
Jeg skal over til O'Shea's.
Kan du hjælpe?
- Det kan jeg ikke.
- Jeg henter dig klokken 10?
Kom så. Ind med dig.
Kom så, ind med dig.
Kom så, op med dig.
- Han har noget af en satans feber.
- Ja, bestemt.
Han får en sprøjte.
Vil du gøre 35 milliliter klar?
Og måske også noget antibiotika.
Kom så, op.
Op med dig! Kom så. Op med dig!
- Kom op. Op med ham.
- Kom derop.
- Kom så, op. Op, op!
- Han vil ikke, far.
Kom så!
Kom så!
- Hvad laver du?
- Lad mig se.
- Stille, kvinde!
- Jeg prøver der, hvor han er.
Stå stille.
Vi må have ham hen til båsen.
Kom så! Kom så!
- Dårlig idé, Mick.
- Kør ikke dig selv op.
- Kom ud derfra, Mick!
- Kom så! Kom så!
- Kom så!
- Far, vær sød! Far, vær sød!
Kom ud derfra!
Træk ham op! Træk ham op!
Åben hovedlågen!
Jeg kan ikke! Den sidder fast! Skub!
Far! Far!
Far.
Du gjorde alt, der var muligt.
Du må hellere finde en anden,
der kan klare praksissen.
Vi forlader Wakewood.
Det har været et chok for dig.
Vi snakker i morgen.
Arthur.
Vi bliver her ikke.
Fortæl mig om jeres datter.
- Det er ikke tid til det.
- Jeg tror, det er tid.
- Arthur...
- Hør på mig.
Hør på mig.
Jeg kan bringe jeres datter tilbage
i en kort periode.
Så I kan se hende, holde hende
og sige ordentligt farvel.
- Ville det lette smerten?
- Det er ikke sjovt.
Hvis hun har været død
i mindre end et år, så kan jeg.
Det er kun i tre dage.
For de fleste er det nok.
Det er latterligt. Det er noget vrøvl.
Okay. Okay.
Men gør mig en tjeneste, Patrick.
Før du afviser mig tilbud...
... spørg din kone.
Hun ved besked.
- Jeg har allerede svaret.
- Du har ikke svaret.
- Vær sød, bare at stoppe.
- Stoppe? Stoppe hvad?
- Hvad tror du, jeg laver?
- Kom nu, skat.
Vær sød, kom nu, vær ærlig.
Hvad så du?
Hvad så du?
Jeg så noget som...
Hvad?
En fødsel... måske.
Og?
Jeg tror på ham.
Patrick, jeg tror på det, Arthur sagde.
Hvis vi gør det, bliver du så?
Louise?
Jeg vil bare have hende tilbage.
Okay.
Men det er ikke så simpelt, vel?
Hvis vi skal lyve,
er det så ikke det værd?
- Hvad var jeres datters navn?
- Alice.
Alice Hannah Daley.
Alice Hannah Daley.
- Foretrak hun morgen eller aften?
- Morgen.
- Var huden fugtig eller tør?
- Fugtig.
Ville hun kunne lide
katte, køer eller heste?
Heste, ponyer, helt sikkert.
- Var hendes hår tykt eller tyndt?
- Det var fint. Var det ikke?
Meget fint.
- Hvornår blev hun født?
- 22. oktober.
Hvor lang tid har jeres datter
været i jorden?
Patrick, hvor lang tid har jeres datter
været død og begravet?
I elleve måneder, to uger og to dage.
Vi kan gøre følgende.
Jeres datter vil komme tilbage.
Få det meste ud af tiden.
Og derefter vil hun
gå tilbage ind i skoven.
- Hun er kun et lån.
- Vil hun være normal?
Ja, bestemt. Hendes hjerte vil slå,
hun vil trække vejret, -
- og hun vil huske noget af den tid,
hun havde med jer.
Det varer kun i tre dage, -
- i den tid skal i holde Alice
inden for bygrænsen i Wakewood.
Vindmøllerne ligger uden for området.
Lad dem være jeres grundlinje.
Dette er en fysisk nødvendighed.
Hvorfor kun tre dage?
Vi tapper livet af et frisk lig.
Tre dage er alt vi får.
Måske afspejler det faserne
af eksistens, fødsel, liv, død.
Jeg ved det helt ærligt ikke.
For at det skal virke,
skal vi have et lig, -
- og som I er klar over, -
- havde vi for nylig en tragedie i byen.
Måske kan vi regne med familien.
Ritualet af tilbagekomsten
binder jer til Wakewood.
I skal bosætte jer permanent,
og sørge for dyrene uden fejl, -
- når byen har brug for det.
Har vi en aftale?
Vi vil bare se hende igen.
Så skal I det.
Du var der. Dyrlægens kone.
Ja.
- Sid ned.
- Tak.
Mrs. O'Shea, jeg kondolerer.
For mig er han den unge dreng, jeg mødte.
Vores datter blev dræbt sidste år.
Hun var vores eneste barn.
Da hun blev født, gik det galt.
Jeg kan ikke få flere.
Jeg ved, det er
en frygtelig tid for dig, men...
... jeg må spørge,
om vi må bruge din mands lig, -
- til at få hende tilbage.
- Du ved ikke, hvad du beder om.
- Du har ret. Det gør jeg ikke.
Men jeg er nødt til at se hende igen.
I bor i Wakewood nu, ikke?
Men det er ikke en del af jer.
I er måske bare på besøg.
Jeg kan ikke vide, hvordan det er.
Vi er alle født her.
Mrs. O'Shea,
Vi er meget glade i Wakewood.
Rejs dig op.
- Nej, det er forkert.
- Hvad?
Jeg ved ikke, hvad det er,
men det er forkert. Jeg gør det ikke.
Peggy, de skal spørge.
Du er vred.
Der er noget, jeg ikke kan lide.
De skal spørge,
men du må være medgørlig, Peggy.
Kun sådan kan det fortsætte.
Vil du ikke selv se Mick?
Du ville ikke benægte mig
Micks tilbagekomst.
De har brug for din hjælp.
Du bliver nødt til at aflevere
et levn fra Alice til ritualet.
Som hvad?
I dette tilfælde, er vi tæt på deadline.
Hendes yndlingsbamse?
Levnet skal være tættere forbundet.
En hårlok.
Vi har ikke sådan noget lignende.
Hvad end I kommer med,
skal det være personligt for Alice.
I en korporlig, fysisk måde.
Endda meget.
Forstår I det?
Tror du, at Peggy ved det?
Er du klar?
Det var så lidt.
Kom.
Vi skal først knuse hans brystkasse.
Før hen gjorde de det
med en lægtehammer.
Fint, det er godt nok!
Patrick, giv mig en hånd.
Nu skærer vi rygsøjlen.
Vil du gøre det for mig, Patrick?
Vi skal bruge levnet.
Meget fint.
Med de vilde vinde flyver de
mellem denne verden og den næste, -
- fra det tusmørke rige
kan du se dine efterladte, -
- sporet fra de levende
og kølvandet fra de døde.
Hjælp os med at kalde på Alice, -
- og bring hende her i tre dage, -
- for derefter at vende tilbage.
Gå mod træerne. Lig mellem rødderne.
Gå mod træerne. Lig mellem rødderne.
Tag disse hænder.
Alice.
- Tag disse knogler.
- Alice.
- Tag dette hjerte.
- Alice.
Og, Alice, tag disse øjne.
Tag ham ned.
Nu skal vi bruge frisk blod.
Helst blod fra en kvinde.
Skær mig.
Kom, kom.
Træd tilbage, Træd tilbage.
Føl nu kraften fra transformation -
- gennem jeres sande selv.
Se bort, se bort!
Afværg jeres blik!
Her kommer hun. Her kommer hun.
Her kommer hun.
Her kommer hun. Her kommer hun.
Her kommer hun.
Åh, min skat. Åh, min skat.
Min skat. Alice.
Dit hår er vokset så langt.
Jeg havde en underlig drøm.
Den er *** nu.
- Hendes øjne er brune.
- Ja. Mick havde brune øjne.
- Hvor er Alice?
- Klæder sig på.
- Hej, skatter.
- Har du sovet godt?
Huset virker mærkeligt.
- Det...
- Ja, det er...
- Vi kom her for at holde ferie.
- Jeg må have sovet hele vejen.
Er det virkeligt?
Efter dig.
Nej, du fanger mig aldrig.
Åh, Alice.
- Kom nu, begynd at tælle.
- En, to, tre, fire, -
- fem, seks, syv, otte, ni, ti.
11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20.
Jeg kommer nu, Klar eller ej!
Jeg fik dig!
Jeg har fundet din far!
Han er min fange! Du er den næste!
Alice!
Kom nu, skat! Hvor er du?
Alice!
Alice?
Alice!
Al!
Alice!
Kom nu!
Alice.
Åh, skatter. Er du okay?
Hvad laver den der?
Jeg ved det ikke. Måske har nogen hængt
den der, for at advare de andre fugle.
- Jeg har fundet noget.
- Hvad?
Vælg en hånd.
- Vælg en anden hånd.
- Forkert.
Kan du huske, hvornår du fik den?
Du gav mig den på et tidspunkt.
Kom så, skat. Det er tid til at gå.
Mor, hørte du musik i går aftes?
- Hvilken slags musik?
- Stemmer, der sang mit navn.
Vi tager ham med hjem og syr ham.
Han har ikke noget halsbånd.
- Far.
- Ja?
Må jeg prøve?
Ja, tag nogle af de handsker der på.
Okay, hold det.
Hold det virkeligt stramt.
Nu, Okay.
Åben det. Tag den ting.
Vent. Du trækker den gennem og op.
Sådan der.
Mennesker burde ikke skade dyr, vel?
Nej, det burde de ikke.
Og dyr burde heller ikke
skade mennesker.
Det er lidt mere anderledes, forstår du?
Jeg har hørt, du havde lidt problemer.
Det kan man godt sige, ja.
- Far, kan vi beholde ham?
- Jeg kan ikke se hvorfor ikke.
- Mor sagde, at vi kunne.
- Nå, så det gjorde hun?
- Jeg kalder ham Howie.
- Howie? Det kan jeg lide.
Gør det ikke svært at sige farvel.
- Godnat.
- Nat.
- Jeg finder nogle tæpper til os.
- Okay.
Engang for længe siden,
var der en bølle, der hed Alice.
- Nej, der hed Louise.
- Det er om mig, ikke?
Okay, der hed Louise, og hun boede
med hendes brødre og søstre.
- Og hendes hyrdehund.
- Og hendes hyrdehund.
Og de boede i et stort hus på bakken
med udsigt over byen.
Huset havde en mark
og en frugtplantage.
Og hvert år ville træerne...
Hej, Alice. Hvordan går det?
Hvad siger du til,
at komme og ride på vores pony?
Far, jeg skal ride på pony.
- Mrs. O'Shea, det er sødt af dig, men...
- Alice vil gerne ride på vores pony.
Og den kan bruge motionen.
Jeg kommer med hende senere.
Undskyld, men vi har
lagt planer for i dag.
- Nej, far, jeg vil gøre det nu.
- Tag det roligt.
- Mor, jeg skal ride på en pony.
- Virkelig?
Hvorfor kommer I ikke alle sammen?
Ved du hvad, hvad med at vi får
lidt morgenmad og så ser vi.
Okay.
Hold hende i gang.
Kunne du tænke dig at springe?
Tror du, hun er klar?
Hun har næsten aldrig reddet.
Hun klarer sig. Hun er et naturtalent.
Se. Ingen problemer overhovedet.
Vi har te og sandwichs indenfor.
Vil I med ind?
- Alice, er du klar?
- Lad hende blive færdig.
Vi kommer ind, når hun er færdig.
Hun kommer snart, det lover jeg.
Alice, der er en leg,
du måske kan lide.
- Hvilken slags leg?
- Det er en quiz.
Jeg stiller et spørgsmål og du svarer.
Jeg tæller scoren.
Godt, Alice Daley, hvad er dit navn?
Jeg kan se, hvor det bærer hen ad.
Sig mig, når du lukker dine øjne,
når du er træt, -
- hvad ser du, mest gul eller brun?
Jeg ser en stor rød figur.
Tag bare en mere, Patrick.
Jeg må hellere se til Alice.
- Ja.
- De er straks tilbage.
Lad mig se din hånd.
Og hvad er din fødselsdag?
En lille fugl har sagt det,
men hvis du ikke samarbejder, -
- så tror jeg ikke,
du må ride på den pony igen.
Alice, er du en normal lille pige?
Hvorfor spørger du om det?
- Hvorfor ser du ikke på mig?
- Jeg har set rigeligt.
- Hvad sker der, skatter?
- Jeg kan ikke lide den dame?
Hun er forkert.
Vi må tage hende tilbage.
- Alice.
- Al, vent lige.
Alice!
Peggy ved det. Lad os tage chancen
og rejse væk fra Wakewood.
Så rejser vi lige nu.
Du henter bilen.
Du, Alice!
Mor kommer og henter os, okay?
Forskrækkede Mrs. O'Shea dig?
Alice.
Alice!
Åben døren!
- Hvad skete der?
- Åben den!
Hvad skete der med hende?
- Kør tilbage. Kør tilbage!
- Er hun okay?
- Hvad skete der?
- Vi prøvede at rejse.
Hvad skete der?
Howie, god dreng!
Vi er fanget.
Hørte du noget?
Vi må få Alice tilbage i jorden,
hvor hun hører til.
- Gør det nu.
- Tre dage. Vi har en dag tilbage.
- Vi må ikke trække det ud.
- I prøvede at rejse.
Vent lige lidt.
Hun gjorde Alice meget bange.
- Det var nødvendigt.
- Det var ondt.
Jeg er skuffet.
I skal overholde reglerne, Patrick.
Jeg troede, jeg gjorde det helt klart.
- Opgiv den sidste dag.
- Gør det nu.
- Tag hende tilbage, som sikkerhed.
- Du tager hende ikke.
- Louise, du må hellere gøre det nu.
- Du tager ikke mit barn.
- Vi ønsker, at du skal gøre det.
- Mor. Hvorfor er de her?
- Det er okay.
- Tre dage, Arthur.
Jeg vil slås med jer alle,
hvis jeg skal. Forstår I det?
Patrick, vi er kommet for at snakke,
og der er folk her, -
- der mener, der er noget galt,
noget der ikke er efter planen.
- Ser du nogen beviser på det?
- Nej, overhovedet ikke.
Du skal fortælle mig,
hvis du ser noget uventet, -
- noget ud over det vi diskuterede,
forstår du det?
Den mindste detalje
kunne få katastrofale konsekvenser.
Hun har det fint.
Hun er vores lille pige.
En dag mere.
Alice, vent her.
Patrick?
Åh, min Gud.
Jeg forstår det ikke.
Hvorfor ville de gøre det mod Howie?
- Er vi sikker på, det var dem?
- Hvad mener du?
Alice.
Vis mig dine hænder.
- Er det en leg?
- Ja, det er en leg.
Alice, vis mig dine hænder.
Alice, gå op på dit værelse og leg.
Hvorfor?
- Louise.
- Gå ovenpå.
Det er Alices sidste dag.
I dag skal du være stærk for hende.
Men hun vil gerne gå selv.
Du behøver ikke at overtale hende.
Her er noget til rundt om hendes hals.
Vi kalder det en støtte.
Det giver hende tryghed.
Klart.
Hvis hun bliver ophidset,
kan du spænde det om hendes håndled.
Mary, jeg skal lige tale
med min mand et øjeblik.
Jeg kan ikke gøre det. Jeg er ikke klar.
Vi kunne flygte.
Det er helt forkert.
Hallo?
Ja, hør her, jeg kommer i morgen.
Okay, 20 minutter.
- Nej.
- Det bliver jeg nødt til.
Vil du se dem alle her igen,
og hamre med deres stave?
Bare hold hende væk fra Alice.
Jeg kommer tilbage før midnat,
så går vi ind i skoven.
Alice?
Hej.
Hvor kommer babyer fra?
Hvad?
Alice?
Hvor er du?
- Er der noget, vi kan gøre?
- Vi kan aflive ham.
En indsprøjtning?
Nej, han er for stor.
Alice. Alice! Skatter...
Alice! Alice!
Det er tid til, at gå ind i skoven.
Interessant.
Arthur.
Forsvind fra dette hus.
Se ikke på hende.
Ben, se ikke på hende.
Se væk.
Se ikke på hende. Se væk. Ben!
Gå tilbage til træerne
og lig blandt rødderne.
Gå tilbage til træerne
og lig blandt rødderne.
Gå tilbage til træerne
og lig blandt rødderne.
Gå tilbage til træerne
og lig blandt rødderne!
Vi ses senere.
Nu...
Det virker ikke på mig.
Alice?
Patrick, er Alice her? Er hun med dig?
Hør her, jeg tror, Alice har gjort...
- Hør på mig.
- Nej, du skal høre på mig, Louise.
Patrick, jeg er gravid.
Nej, det er du ikke.
- Det kan du ikke være. Det er umuligt.
- Men det er jeg.
Alice opdagede det.
Jeg mener, hun vidste det allerede.
Jeg har ledt overalt efter hende.
Jeg troede, hun måske kom her.
Ja, jeg tror, hun kom her.
Kom og se.
Åh, min...
Hvor ville hun gå hen?
Hjem, før eller senere.
Hvad helvede har vi gjort?
- Hvad er der galt med hende?
- Aner det ikke.
Der ligger noget på vejen.
Åh, min Gud.
Åh!
Kom ind.
Mor!
Alice?
- Du ville forlade mig.
- Vi vidste ikke, hvor du var.
Jeg er lige her.
Far, er jeg død?
Jeg har noget til dig, Alice.
Skal jeg putte den på dig?
Tak, far.
- Elsker dig.
- Elsker dig, far. Også dig, mor.
Jeg elsker også dig.
Jeg vil gerne blive hos jer.
- Hvad er der? Hvad skete der?
- Vi fandt hende i skoven.
- Alt er gået galt.
- Hvad har I gjort?
- Hendes vejrtrækning er stoppet.
- Det bliver den ikke ved med.
- Har du den kobling, jeg gav dig?
- Nej, den er ikke her.
Må vi alle overleve.
Vær sød og sæt mig ned.
Jeg vil ikke tilbage.
Jeg vil ikke være alene igen.
Hvorfor tvinger du mig
til at gøre det her?
Vi er der næsten.
Patrick?
Kom så, Alice. Det er tid.
Alice!
Stop!
Mor.
Elleve måneder, to uger og to dage.
- Du snød mig, Patrick.
- Vi ville se hende igen.
- Du ville have, at vi blev.
- Hvor lang tid har hun været død?
Et år, -
- en måned og et par dage.
Lad mig gå. Jeg kan hjælpe.
Koblingen vil løslade dig,
når hun er tilbage i jorden,
- Mor!
- Arthur, hun dræber min kone!
Hvor er du?
Det håber jeg ikke.
Mor!
Far!
Alice!
Alice!
Alice!
Mor!
Alice, det er mig!
Hej, skatter.
Hvorfor løb du væk?
Jeg var bange.
Er du stadig bange?
- Ikke rigtigt.
- Det tør jeg vædde med, du er.
- Måske kun en lille smule.
- Du kan komme til mig nu.
Det ved jeg, men...
... jeg er en smule træt.
Mor.
Ja, skatter.
Må jeg få et knus?
Selvfølgelig må du det.
Undskyld.
Det er okay. Sov bare videre.
Af sted til drømmeland.
Næsten fremme.
Jeg gør lige din seng klar.
Sådan der.
Ligger du godt?
Engang for længe siden,
var der en pige, -
- der gik en lang tur i skoven.
Hun gik og gik, -
- indtil hun opdagede,
hun var faret vild, -
- og selvom mørket kom nærmere, -
- vidste den lille pige,
at hun ikke skulle meget længere.
Hytten og sikkerheden
var blot få trin væk.
Nogle få trin og hun ville
være lykkelig til hendes dages ende.
Døren åbnede sig...
... og hendes mor og far
tog hende i deres arme...
... og ind i varmen.
Døren blev lukket -
- for kulden og mørket...
... og natten.
Louise.
- Hjælp mig!
- Patrick!
Hjælp mig!
Nej!
Louise! Louise!
Louise!
De er væk, Patrick.
Du kan ikke finde dem.
Jeg prøvede at advare dig om,
at der ville blive konsekvenser.
Hvordan er det?
Det er okay.
- Og Alice?
- Hun har det godt.
Vi savner dig.
Hun håber på en lillesøster.
Virkelig?
Hvor meget kan du huske?
Det ved jeg ikke rigtig.
Jeg kommer lige om lidt.
Dansk tekst: SouthParkRangers