Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det tager ca. 500 pund at
knuse et menneske kranie.
Men de menneskelige følelser,
er en meget mere følsom ting.
Tag f. Eks. Suzy, min første
rigtige kæreste.
Mit første rigtige brud,
skete lige foran mig.
Jeg havde aldrig regnet med at det
ville ligne et biluheld.
Jeg havde bremserne helt i bund,
og jeg skrider bare imod
et følelsesmæssigt brag.
Så er alt dette min skyld?
Mig. Ben Willis.
Det er morsomt, hvad det går igennem
ens tanker på sådan et tidspunkt.
De 2½ år vi tilbragte sammen.
De løfter vi lavede.
De ferier vi havde sammen
med hendes forældre.
Lampen vi købte i IKEA sammen.
Det var mit sidste år, på kunstskolen.
Og de i uger der var lige efter bruddet,
der forsøgte jeg at finde ud
af hvad der gik galt.
Hvorfor slog vi op?
Det er sjovt, når jeg tænker tilbage
nu, virker årsagerne så ubetydelige.
Den ene dag er hun med mig,
og siger "Jeg elsker dig".
Og ugen efter er hun sammen
med en anden.
Siger sikkert den samme ting.
Så elskede hun mig virkelig?
Hvad er kærlighed egentligt?
Og er den virkelig så flygtende?
Glem hende. Du har ikke lyst
til at spilde din tid, mens
du tænker på pigen der droppede
dig for en taber som Steve Jenkins.
Hun droppede mig ikke.
Hvorfor jog hun dig så væk?
Det sluttede
fordi Suzy tror altid tror græsset
er grønnere på den anden side.
Hun bekymrer sig altid om
at der er en bedre fest derude.
Eller en bedre kæreste.
Jeg troede bare jeg kunne
gøre hende glad.
Så begyndte Steve Jenkins
at Sms's hende.
Hvordan fik Steve Jenkins
hendes nummer?
Det var et godt spørgsmål.
Jeg forestiller mig bare det værste.
Jeg har ikke lyst
til at tænke på det.
Du har brug for at gå ud med en
smuk pige. En model eller lignende.
Hvorfor?
Fordi, hvis du har en smuk
pige på din arm,
så må du jo være værd at have.
Kvinder er i konkurrence
med hinanden ser du.
Suzy ser dig med en sexet pige,
så vil hun tænke for hende selv
"hvis jeg kan få Ben tilbage
fra den smukke pige,
så må jeg være smukkere end hende."
Seans succes med kvinder
var ret imponerende.
Det er sandt.
Spørg din mor.
Det gamle spørgsmål.
Hvad er kærlighed?
Undskyld mig?
Det er godt. Det er perfekt.
Ben, hr. Adams er her, han
har givet hans tid til dig.
Synes du ikke du skulle
vise ham lidt respekt?
Undskyld mig.
Jeg bor i en studenterbolig
ikke langt fra universitet.
Det er ærligt talt, en fire
etagers cement blok.
Der bor omkring 120 hormon
forstyrrede studerende.
Det her er hjemsøgningsperioden.
Tiderne hvor fortrydelses
dæmonerne kommer efter dig.
Hun stod lige der
da jeg sagde disse ord:
"Jeg er ked af det
jeg tror ikke jeg kan gøre dig glad
måske skulle vi slå op."
Det var der hun blev vred.
Hallo?
Suzy, det er mig, Ben.
Ben! Jeg sov.
Hvad er der?
Suzy, øhm...
Det er jeg ked af.
Det er jeg også.
Tror du der er nogen chance
for at vi finder sammen igen?
Det tror jeg ikke Ben.
Jeg tror det er løbet ud i sandet.
Desuden, er jeg sammen
med Steve nu.
Har du haft sex med ham?
Ja.
Var det godt?
Jeg mener, var det bedre end...
Jeg har ikke lyst til at
snakke med dig om det, Ben.
Jeg må gå. Undskyld, Ben.
- Suzy?
At tænke på hende nu,
sammen med en anden
det føltes som om alt ilt
blev suget ud af rummet.
Efter mit brud med Suzy, kunne
jeg bare ikke falde i søvn mere.
Jo mere jeg forsøgte at sove,
jo mere træt følte jeg mig.
Jeg var helt vågen.
Jeg forsøgte alt.
Jeg var bare blevet
immun over for søvn.
Jeg opdagede pludselig at
jeg havde 8 ekstra timer.
Mit liv var blevet udvidet
med en tredjedel.
Jeg ville have tiden gik hurtigere
i stedet var jeg tvunget til at vidne
passeringen af hvert
sekund i hver time.
Jeg ville have den smerte jeg følte,
til at gå væk.
Men i et eller andet ondt
trick af begivenheder,
havde jeg nu endnu mere
tid på mine hænder.
Mere tid til at tænke på Suzy.
Ville du have noget imod at stige
ud? Bare lige tjekke det hjul?
Jeg tog bussen, uden noget
rigtigt sted at tage hen.
Jeg så landet ændre sig mens det
klyngede sig til det sidste sollys,
før det lod mig have endnu
en søvnløs nat.
Jeg startede at læse de bøger jeg
ville ønske jeg havde haft læst.
Med de ekstra timer, havde jeg også
tid til at genlæse yndlingsbøger.
Men hun var aldrig lagt fra mine tanker.
To pund, 75 cent, tak.
Ah, hvor meget er det
uden de her to?
Et pund 70 cent.
Det var klart, at jeg havde brug
for at gøre noget med al min tid.
Ja, ja, ja.
Ja, ja.
Ja, ja.
Mmm, mmm, mmm.
Det ser alt sammen fantastisk ud.
Jeg tror du vil passe fint ind her.
Det er en fantastisk følelse
indeni, Ben.
Det er fantastisk. Vi håber
du har nydt at læse om
hvordan det er at være en del
af Sainsburys og at lytte.
Jeg ved det, jeg er gået igennem
det sammen med dig.
Der er så mange muligheder Ben.
Det er en livs ting.
Jeg kunne føle et lille skift
på et sted langt væk.
En strøm af ukendte konsekvenser
var på vej.
Den bevæger sig imod mig,
som en ustoppelig bølge af skæbnen.
T-e-a-m-w-o-r-k. Arbejde.
Teamwork, Ben.
Velkommen ombord.
Og sådan startede jeg med at
arbejde på natholdet i Sainsburys.
I de timer hvor de fleste
normale mennesker sov.
Jeg har travlt med at bytte min tid.
Jeg giver dem mine ekstra 8 timer,
og de giver mig penge. Kontanter.
- Hej.
- Oh, hej.
Jeg er sent på den igen.
Jenkins slår mig ihjel. Ses senere.
Ja, ses.
- Sharon!
- Ja, hr. Jenkins?
- Sent på den igen, Sharon.
- Undskyld, hr. Jenkins.
- Anden gang i denne uge.
- Det ved jeg hr. Jenkins.
Jeg er ked af det, det vil
ikke ske igen.
Okay.
Mit første år på kunst universitet,
var kedeligt for at se det mindste.
Men det hjalp mig med at påskønne
de fundamentale ting af et stille liv.
Jeg vil gerne minde kunderne
om at der er en speciel
To for prisen af en,
tilbuddet er på gang ti.
Friske brød og kager. Det er gang ti,
for et tilbud med to for prisen af en.
Jamen, lad nu vær med
bare at stirre på det Ben!
Vask det op.
Ser du, jeg har altid ville
være en kunstner.
Og som mange kunstnere før mig,
har den kvindelige form altid
være en stor kilde til inspiration.
Jeg har altid haft en dyb respekt,
for den magt de uvidende besidder.
Har du tænkt dig at tørre det
op eller ej?
Det er en kunst når man har med
kedsomheden af en 8 timer vagt at gøre.
En kunst at lade ens tanker flyve væk,
imens sekunderne langsomt går.
Jeg fandt ud af at, alle dem
der arbejder her
havde perfekteret, deres egen
kunstform.
Tag f. Eks. Sharon Pintey.
Sharon kender regel nummer et.
Uret er ens fjende.
Den basale regel er følgende:
Jo mere du kigger på uret, jo
langsommere går tiden.
Det vil finde gemmestedet til
dine tanker
og torturere dem med hvert sekund.
Dette er den basale kunst ved
at håndtere at bytte ens tid.
Nogen penge tilbage?
Dette her Barry Brickman.
Ser du, Barry tænker på sig selv,
som lidt af en udfordrende stuntmand.
Til at starte med, er Barry
rimelig kendt.
Når en af Barrys motorcykel
tricks gik galt,
lagde kameramanden det på
internettet.
Barry har holdt fast ved hans
scooter lige siden.
Matt Stephens er også en konge
på en scooter.
Og hvad var den anden ting?
Og hvad var den anden ting?
- Pølse!
- Ah, ja.
Barry og Matt er gode venner.
Værsgo.
Hav det godt.
Dem imellem, er de kommet
frem med meget forskellige måder
at bytte deres tid.
Se. Se.
Deres er en kunstart, der handler
om ikke alt der ikke er arbejde.
Et par dage senere, var Barry
og Matt blevet anmeldt.
For hvad de kaldte
"at hjælpe damerne".
Det var disse shampoo flasker
der sendte dem på deres jagt.
Barry og Matt vidste hvordan
de så ud.
Og kvinderne i supermarkedet
vidste hvordan de så ud.
Deres teori var, at selvom det
var et sex-legetøj,
der var forklædt som en
shampoo flaske,
ville kvinder gerne prøve
dem som et sex-legetøj.
Men det var pinligt at købe det,
fordi det vidste hvad det lignede.
Beslutningen om at købe det, var
nemmere hvis de stod ved kassen.
Hvis de ingen indvendinger havde
så vidste Barry og Matt
at de havde hjulpet en flaske
med at finde et godt hjem.
Barry havde allerede
udfordret Matt til et scooter ræs
hvor de ville sprinte ned af
en gang, og op ad den næste.
De ville køre alle 14 gange,
og så tilbage til start linjen.
De havde kun ventet på den dag
hvor bestyreren meldte sig syg.
Kunsten af at gøre noget, andet
end du burde, er afhængigheds gørende.
Spændingen ved at gøre noget,
du ikke burde gøre
sammen med konsekvenserne,
hvis du bliver fanget i at gøre det,
er så stærk at det ofte trækker
andre væk fra deres egen kunstart.
På jeres plads,
Klar, go!
Vi blev forpustede!
Jeg havde ikke sovet i to uger.
Efter bruddet med Suzy, følte jeg at
der var en forstyrrelse i tiden.
Jeg drev mellem indbildning og fantasi,
mellem fortid og nutid, med stigende
ro.
Jeg føler mig som en rigtig mand.
Kan du lide mænd.
Du kan lide rigtige mænd, ikke? '
Når jeg er derude i baljen,
på banen med drengene,
ligner jeg en Gud, jeg er en Adonis.
Jeg holder mig i god form.
Folk kigger.
Jeg ignorere dem.
Jeg føler tidens bølger langsomt
giver sig ovenpå opbruddet.
Tids manipulation er ikke en præcis
videnskab.
Som enhver kunst, er den personlig
overfor individet.
Så hvor ligger kunsten i, at få min
vagt til at gå så hurtigt.
Jeg forestiller mig det modsatte.
At tiden er frosset.
Jeg forestiller mig, at fjern-
betjeningen for livet er sat på pause.
I denne frosne verden, kan jeg
bevæge mig frit og ubemærket.
Ingen ville opdage at tiden var
stoppet.
Og når den startede igen,
ville den usynlige forening være
sømløs, bortset fra en svag skælven.
Ikke ulig følelsen af at nogen
går henover din grav.
Det øjeblik, hvor du ser en gå ned
af gaden,
som er så smuk, du bare ikke kan
lade være med at stirre...
Ja, forestil dig, som jeg gør,
at med verden på pause,
bliver det meget nemt, at forstå
konceptet for skønhed.
At have det frosset foran dig.
Fanget.
Uvidende.
Denne fascination af skønhed,
startede i en meget ung alder.
Jeg var 6 eller 7, og mine forældre
havde ansat en udvekslingsstudent.
Hun var i hendes sene teenageår,
og studerede engelsk på en
nærliggende skole.
Som svensker, var turen fra badet
til værelset ikke videre beskeden.
Det var i dette øjeblik, at noget
meget dybsindigt skete.
Jeg blev udsat for den kvindelige
form på en helt ny måde.
Jeg følte fascination og forundring,
ved skønheden af hendes nøgenhed.
Og jeg ville fryse verden, så jeg
kunne leve i det øjeblik i en uge.
Jeg har aldrig haft følelsen af
en sådan fuldendthed.
Til stadighed, syntes jeg det var
en af de smukkeste ting, jeg har set.
Du tabte dem her.
Og ville det være forkert?
Ville de hade mig, for at se dem?
Jeg mener, virkelig se dem?
Læste engang om en kvinde, hvis drøm
var at være sammen med en kunster.
Hun troede, at han virkelig ville
se hende.
Han ville se hver en kurve,
hver linje,
hver indskæring,
og elske dem, fordi de var en del
af den skønhed, som gjorde hende unik.
Og når jeg er klar, alt jeg behøver
at gøre, for at starte tiden igen,
er at strække mine fingre.
Du ligner lort.
Hej.
- Du sover stadig ikke?
- Nej.
- Har du det bedre med Suzy?
- Nej.
- Lyst til at snakke om det?
- Nej.
Nej? Hvorfor?
Fordi du kommer forbi hver morgen,
og hver morgen snakker jeg om det
samme.
Og jeg er træt af, at snakke om det
samme og træt af at have det dårligt.
Og mest af alt, træt af at være
vågen 24 timer om dagen.
Euw! Se hvem der ikke fik det
forkerte ben ud af sengen i morges.
Meget sjovt.
Men seriøst, du vil have det af
helvede til. Det tager tid.
For eksempel, hvor lang tid siden
tænkte du på hende,
før vi begyndte, at have den her
samtale?
Omkring 10 min. Før du bankede på.
Åh, ja. Og hvad var tanken?
Jeg tænkte på støvet.
Støvet? Gud, du er underlig!
Nå, lige meget. Min pointe er,
at hver dag du tænker på hende,
vil de ting du forbinder med hende
blive mindre og mindre.
Inden længe, vil du gå en hel dag
uden at tænke på hende.
Ved du hvad der måske kunne skynde
processen lidt på vej?
Hvad?
Mig og Sean havde været venner siden
vi var 5.
Vi boede overfor hinanden og voksede
op sammen.
På hans 12 års fødselsdag,
havde Seans forældre,
købt ham en hypermoderne computer.
Åh, mor!
Kom nu drenge, det er en dejlig dag.
Hvorfor går I ikke i parken og leger?
Nej. Vi har det fint med at spille
det her.
Okay, jeg går ud og handler.
Kan I være alene hjemme?
Ja, mor. Farvel, mor.
Farvel, Fru. Higgins.
Jeg er hurtigt tilbage.
- Vil du se noget?
- Hvad?
- Hvad er det?
- Piger uden tøj på.
Sean havde fundet bladene under
sine forældes seng.
Den svenske student var en ting, men
det her var fuldstændig anderledes.
Smilene på pigernes ansigt, og den
åbenlyse mangel på bluffærdighed,
omkring det de viste,
var meget forvirrende for mig.
Jeg havde aldrig set kvindes krop
så tæt på og med så megen detalje.
Jeg tror, jeg forestillede mig noget
mere elegant,
som et jævnt hul boret i et
stykke træ.
Den slags hul, hvor man måske
ville placere en træpæl.
Men virkeligheden var meget mere
seksuel aggressiv.
Det var svært at forestille sig,
at min lærer Fru. Booth,
havde sådan en under hendes
nederdel, som lignede den på en prik.
- Mor!
Glemte min taske.
Hey, hvad har i to lavet?
Efter det, troede Seans mor
altid, at vi var bøsser.
Hvad vil hjælpe med at skynde på
processen?
Du er nødt til at distrahere dig
selv med et par Natalies.
En Natalie var et begreb Sean havde
opfundet for et hvert seksuelt møde,
som skete med en hver pige man ikke
var i et forhold med.
Begrebet stammede fra en pige ved
navn Natalie som boede overfor Sean.
- Hej. Er Natalie hjemme?
- Ja. Natalie!
- Ja?
- Du har besøg.
Forstår du, Sean havde set
forbindelsen,
mellem de smilende piger fra
bladene,
og den kendsgerning at de var nøgne.
5 kr.
Sådan.
Natalie blev en af de mest populære
piger på gaden.
Croissants på tilbud.
Hun havde massive patter.
Meget sjovt.
Det var bare for sjov.
Hvem er det?
Det er den nye.
Han er åbenbart en kampsports
ekspert.
Hey, kammerat!
Kom her.
Hvad er dit navn?
Brian.
Ben siger du kan Kung Fu.
Ja.
- Så du tror du kan klare mig?
- Ja.
- Okay?
- Ja.
Så vis os dine tricks.
Tag fat om min arm.
Det er ikke sjovt.
Hej.
Hej, Ben.
Skal du ikke arbejde i nat?
Nej, jeg byttede to timer denne uge.
Er det en pickles sandwich?
Åh, eh, ja.
Kunne jeg få en bid?
Jeg sulter.
Mmm. Tak.
- Hvad?
- Du har noget der.
- Mmm.
- Der.
Lad mig.
Tak.
Jeg ville fryse tiden.
Jeg ville gemme øjeblikket.
At leve i det øjeblik i en uge.
Men jeg kunne ikke stoppe det.
Kun sløve det.
Og før jeg vidste af det, var hun væk.
Efter døren lukkede, følte jeg mig
som den sidste person på jorden.
Hvad laver I?
- Jenkins ville, at vi skulle fylde hylderne.
- Så her er vi.
Løøøøøøgn.
Tag dig ikke af ham. Han er ramt af
kærligheden. Han inviterede Sharon ud.
Gjorde du? Hvad sagde hun?
Hun sagde "ja."
Han tager hende,
med i biografen.
I morgen aften.
Så er det op til mig. Jeg behøver
omkring en halv time til at snakke.
Og så får hun noget af det her.
"Crush".
Det er sjovt, som det samme ord
for følelsen af tiltrækning,
kan bruges for følelsen af skuffelse.
Den engelske Oxford ordbog oplyser
en af betydningerne for ordet "crush",
som "en stærk og tankeløs, men
flygtig hengivenhed."
Jeg havde tre "crushes",
da jeg var ung.
Det første var en atlet kaldet
Z ola Budd.
Hun var 18, og lignede en vildkat
med et smalt, slankt skelet.
Men det var så bestemt kendsgerningen
at Z ola Budd løb barfodet,
som gjorde hende så komplet
tiltrækkende for mig.
Det var Los Angeles olympiaden,
som ville komme i historiebøgerne.
I 3.000 meter løbet, ramte Z ola Budd
sammen med amerikaneren Mary Decker.
Budds kærlighed til løbet, blev
liggende der hvor Decker faldt.
Z ola sluttede som nummer 7.
Ben, det er sengetid nu, du skal
i skole i morgen.
Jamen, jamen. Hvilket uventet nederlag.
Kan nogen fortælle mig om de hvide
blodlegemer? Tim?
Øh, de hjælper med at modkæmpe
bakterier i kroppen.
Meget flot.
Typer...
blodceller.
Det andet "crush" var på min
biologi lærer, mrs. Booth.
Okay, klasse, hvem kan fortælle
mig noget om celler?
Hun var en selvsikker kvinde, hvis
figur-omfavnende påklædninger,
antydede det seksuelle, der lå under.
Jeg forestillede mig miss. Booth
bede mig om at blive efter skole,
og vise mig den samme ting under
hendes nederdel,
som pigerne,
jeg havde set i bladene med Sean.
Men det største "crush" jeg havde
var på en pige kaldet Tanya Green.
Når jeg så på Tanya, så jeg hende
ikke bare, men følte hende.
De hvide blodceller og de røde
blodceller arbejder sammen.
Oy!
Den næste dag skabte Tanya en
masse røre i klassen.
Tanya havde brækket armen, da hun
faldt fra en gynge,
og hendes rolle havde vækket megen
spænding blandt børnene på skolen.
Ti stille nu, tak.
Det er nok.
Men jeg så anderledes på det.
Det var den måde Tanya håndterede det.
Måden hun kradsede og kløede.
Måden det begrænsede hendes bevægelse på.
Den stigende mængde graffiti der kom på det
under dets seks ugers leve tid.
Vil du skrive under?
Lige her.
Tak.
Gå væk!
Stop!
Dagen hvor gipsen endelig kom af,
var Tanyas arm dækket af hår.
*** du bare tilbage til junglen.
De seks uger uden lys havde
gjort hårene tykke og mørke
Men mens de andre børn lo,
og kaldte hende "Abe",
gjorde det mig kun endnu mere
fascineret af hende.
Du skal ikke græde.
Dem skal du ikke tage dig af.
Jeg syntes du er smuk som du er.
Vil du være min kæreste?
Ja.
Der var et sted jeg *** besøgte alene.
Det var lige bag skolen.
Det var tæt nok til man kunne høre
de legene børns skrig og skrål.
Men samtidig føltes det som var
det skjult for dem.
Tanya og jeg havde planlagt
at mødes der.
Hvad så?
Hvad så?
Vil du kysse mig?
Så dette skulle være mit første kys.
Ja.
Hey! Hvor skal du hen?
Jeg bliver nødt til at gå.
Jeg kysser dig i morgen.
- Men det er lørdag i morgen.
- Mød mig her klokken 11.
Jeg legede ofte oppe
på skolen om lørdagen.
Den velkendte bygning,
så ukendt i dens stilhed.
Fredsfyldt, som var
tiden gået i stå.
Det er som væggene i dette rum.
De holder hele bygningen stående.
Tanyas forældre havde overrasket
hende og taget hende med til Amerika.
De bosatte sig der,
og vendte aldrig tilbage.
Det var første gang mit hjerte følte
den anden betydning af "crush".
Skakmat.
Hvad er der med dig?
Du plejer at give mig røvfuld i skak.
Kommer du sammen med nogen?
Kom nu.
Fortæl, fortæl.
Nej ikke rigtig. Bare en pige fra
arbejdet jeg syntes er flot.
Flot? Flot hvad?
Flotte patter?
Nej.
Eller, jo.
Men ikke sådan.
Hvad så?
Kæreste materiale?
Har hun små hænder?
- Hvad her det med noget at gøre?
- Får din sjover til at se stor ud.
Du er sådan en taber.
Har du inviteret hende ud?
- Nej, nogen har gjort det før mig.
- Ah, så hun har en kæreste.
Nej, men en af fyrene fra arbejdet
inviterede hende, og hun sagde ja.
De skal i biografen i aften.
Det betyder ikke at hun
er vild med ham.
Hun syntes måske bare han er sød,
og mangler en at gå i biografen med.
Hvor mange piger har du taget med i
biografen for at kæle?
Helt sikkert!
Hvad?
En hel del.
Der kan du se.
Må jeg få den?
Ja, ja.
Det er rigtigt, Rory.
Jamen klart, jeg var professionel
før min skade.
Når som helst, Rory.
Du siger bare en dag,
og så kommer mine drenge og jeg.
Okay. Søndag.
Du skal bare ikke løbe
grædende til din mor.
- Ciao.
- Ja, ja.
Fjols.
Lad kampen begynde.
2.000 fods hop.
Kan man ikke klare.
3.000 dræber dig.
Der er han!
Hvordan gik det så med Sharon?
- Ohh, min ven.
- Så gjorde du det?
Selvfølgelig gjorde jeg det.
Hun elskede det.
Kunne slet ikke få nok. Hun kom som
klagerne på det lokale posthus.
- Patter?
- Altså, lad mig sige det sådan her...
Man ved i hvert fald at ens unger
ikke behøver sulte.
Og...?
Som en kunstners lomme.
Okay, drenge.
Rory Brown,
Manageren for Sainsbury, Islington,
Har udfordret os til en fodboldkamp,
søndag aften.
Færdige?
Godt.
Dette supermarkeds omdømme,
der står på spil.
Jeres omdømme som ansatte,
står på spil.
Det her er ikke bare en fodboldkamp.
Det er definitionen af
en moderne gladiator kampe!
I skal forestille jer, at jeg
er Russel Crowe.
Og I, er alle de andre slaver.
Og som slaver,
spiller i til døden!
For det der sker på søndag,
vil give ekko igennem uendeligheden!
Søndag aften klokken otte.
Sunny Sports Center.
Du laver sjov, ikke?
Vi bliver slagtet.
Aaah!
- Hej.
- Okay.
Ah, lort.
- Jeg er som et tog, på den her højre kant.
- Hej der.
Pas på.
Kom her, Whitechapel.
Whitechapel, kom så.
Okay drenge, så er det nu!
Det der er Islington Sainsbury.
Jeg kan ikke se andet
end nogle fine uniformer.
Kig godt på hinanden.
Hvorfor?
Natural-born killers!
Hver og en!
Så lad os, en gang for alle
afgøre det her!
Lkke?
Hey, Barry, tjek den her
vildt fede leg.
Okay, Rory.
Jenkins.
Det er nogle fine uniformer
I drenge har.
Jeg kan se du har taget dit bedste
hold med denne gang.
Udseende kan bedrage.
- Ja, det er tydeligt.
- Hvad?
Godt så. Plat eller krone?
Plat!
Nej, krone.
Det blev krone.
Kom så.
Vi har et mål.
Husk jeres pladser.
- Ahh!
- Se der!
Tag den!
Kom nu, tag den, kom nu!
Kom så, efter den!
Jeg spiller, jeg spiller!
Nøglerne ligger på øverste hylde!
Tag den så!
Hvad?
Trekanter!
Trekanter!
- Frispark!
- Ingen frispark, spil videre.!
"Spil videre", min bare.
Jeg er okay!
Jeg er okay!
Jeg er okay!
Hvad laver du?
Bliv da voksen.
Glem alt om pengene.
Hvad for penge?
Hvad laver du?
Hvad jeg laver?
Jeg taler i en tom telefon!
For der er fandeme en død mand i
den anden ende af denne samtale!
- Jeg elsker den film!
- Pacino, DeNiro.
Du skulle se skudvekslingen ved
banken på min plasma skærm.
Kom så Whitechapel,
vi kan stadig vinde her!
- Kom så drenge!
- Skyd!
- Hey! Lorteøre!
Undskyld!
Bolden, bolden,
bolden, bolden!
For Guds skyld!
Ja! Endelig!
Oh, Gud.
Få dig et liv røvhul.
Time out, dommer.
Time out.
Nå, drenge.
Det kunne være værre.
Hvordan kunne det være værre?
Det står 26-0.
Det er lige meget.
Det vigtige er at der er
under et minut tilbage.
Og vi forlader ikke denne
bane uden at score et mål!
Matt, spil bolden til Ben.
Ben, det her er dit store øjeblik.
Jeg har brug for dig.
Få dine ben i frigear,
Løb ned af den højre-kant,
som var djævlen efter dig.
Jeg står midtpå,
og venter på dit indlæg.
Brug Barry hvis du skal.
Matt, bliv på venstre kant.
Jeg skal have det indlæg.
Jeg skal have den bold...
...her.
Jeg tager skuddet.
Og vi,
vi deler æren.
- Forstået?
- Ja.
Lad os så score et mål!
Kom så! Kom så!
Kom så! Kom så!
Kom så drenge, kom så!
Nej!
Jeg tænker ofte på hvordan
det måtte være,
at spendere resten af mit liv,
med verden på "pause".
At leve resten af mit liv imellem
to tusindedele af et sekund.
At dø gammel,
og tiden så atter fortsatte.
Det unge jeg var forsvundet,
erstattet af en død gammel mand.
Brugte jeg for lang tid
i denne frosne verden?
Den føltes sikker, urørlig.
Men hvor sikker er nogens verden?
Hallo?
Er der nogen?
Det er sjovt, men det sidste
jeg forestillede mig,
var at jeg måske ikke var den
eneste der kunne stoppe tiden.
Åh, gud!
Er du okay?
Stå da ikke bare og glo!
Kør mig på hospitalet!
- Sikrer du dig lige Sharon kommer hjem?
- Ja,
Tak, makker.
Okay så, vi ses i morgen i to.
- Vi ses.
- Farvel.
- Tak.
- Tak skal du have.
Det føltes som om at den kamp
ingen ende ville tage.
- At se Matt da bolden ramte Jenkins.
- Ja, hold da op.
Tror du han bliver okay?
Det var egoistisk mere end
noget, vil jeg sige.
Det kommer sikkert ikke
mig ved, men,
ser dig og Matt hinanden?
Nej. Vi gik i biografen om aften
men kun som venner.
Hmm.
Hvorfor? Hvad har Matt sagt?
Han sagde han sov med dig.
- Det gjorde du ikke?
- Nej da! Hvad tror du jeg er?
Undskyld.
Sagde han om jeg var god?
Jeg tror det var det bedste sex
han aldrig har fået.
Så du har ikke en kæreste?
Nej. Vi gik fra hinanden
for seks måneder siden.
Han tog på universitet
i staterne og
det blev umuligt
at se hinanden.
Og dig?
Har du en kæreste?
Vi slog op for
et par år siden.
Det er jeg ked af.
Hvordan har du det?
Bedre.
Hvor lang tid har du så arbejdet
i supermarkedet?
Omkring 2 år.
- Gik du på college?
- Jeg læste terapi men droppede ud.
Hvorfor?
Det var ikke lige mig. Og desuden,
havde jeg brug for at tjene penge.
Hvad sparer du sammen til?
At få mig selv igennem
aftenskole.
Ja? Studere...
Spansk.
Spansk?
Ja.
Hvad er der galt med det?
L-ingenting. Det troede jeg
bare ikke. Så hvad siger du så?
Mmm...
tu equipo de futbol
Es una puta mierda.
Hvilket betyder?
Det betyder dit
Football hold stinker.
26-0.
Hvorfor lige spansk?
Jeg har boet der hele mit liv.
Jeg har arbejdet i supermarkedet
i 2 år og,
alligevel går det langsomt.
Jeg føler bare mit liv tikker
af sted et sekund af gangen.
Jeg troede spansk ville gøre, at
jeg havde mulighed for et godt arbejde
Som en stewardesse eller engelsklærer
som lærer spansktalende engelsk.
Jeg har altid drømt om at rejse
langt væk f. Eks. Sydamerika.
Til steder hvor solen
kysser en hver morgen.
Men mere end det,
jeg vil være i stand til
at snakke med folk om deres liv
og deres drømme.
Dumt, helt sikkert.
Nej, Det er det ikke.
Det er din drøm.
At vide hvad du vil
er halvdelen af kampen.
De fleste mennesker går igennem
livet uden at vide hvad de vil.
Det er nemt at finde
hvis du ved hvad du leder efter.
Så hvad er det du leder efter?
Jeg har altid ønsket
at blive maler.
Måske have mine billeder
i et galleri en skønne dag.
Jeg har altid ønsket
at møde en maler.
Hvorfor?
Det aner jeg ikke.
Jeg tror det har noget at gøre med
at de kan se skønheden i alt.
Fange det, og hænge det op
på en væg så alle kan se det.
Jeg finder det romantisk.
Joh, det er mig.
Nummer 34.
Fire-tredive.
Det er på øverste etage.
Fedt.
Adios.
Hasta luego.
Godnat, Ben.
Det første kys.
Jeg kommer altid galt af sted med det.
Kom!
Hej. Jeg ville bare lige sikre
mig at du var okay.
Åh, ja, ja.
Jeg har det fint.
For det så virkelig
smertefuldt ud i går aftes.
Åh, nej.
Jeg har haft det værre.
Og hospitalet sagde at
du ville blive rask igen?
Ah, Du ved.
De sagde jeg nok skulle overleve.
Er du sikker
Du har det fint?
Åh, jaja, jaja, jaja.
Ved du hvad?
Jeg har næsten glemt det skete.
Jeg kan slet ikke mærke noget!
Jeg tænker på at holde fest
på lørdag.
Du ved, Få lidt gang i alle sammen.
Sikker på alle kommer.
Tror du ikke, Sharon?
Uhm, jo.
Godt.
- Hejsa.
- Hvad så?
Tak for at du fulgte mig hjem
i går aftes.
Var så lidt. Tak for at du
delte din drøm med mig.
Så har du hørt rygtet om festen?
Nej.
Jenkins fødselsdag på lørdag.
Han holder en ordentlig fest.
Vi skal åbenbart komme alle sammen.
Åh.
Vil du være min date?
Sharon?
Det er min middagspause.
Kan du redde mig ud?
Så, vil du være min date?
Ja.
Lækkert.
Hyldefylder til gang 10.
Hyldefylder til gang 10?
Steven, hvis du er i butikken,
Kan du rapportere til gang 10?
- Det er din middagspause.
- Nej det er ikke.
- Det er det. Det er din middagspause.
- Jeg vil ikke have en.
Hama-vama!
Kom.
Du ville snakke med os?
Grib en stol.
Ikke der! Her!
Nåh, vi var en smule uheldige
i går, venner.
Men for at løfte humøret
og fejre min fødselsdag,
Holder jeg fest i huset
lørdag aften,
Og i er alle sammen inviteret!
Godt!
Nåh, ingen fødselsdag er fuldendt
uden en surprise stripper.
Og jeg vil have en af jer
til at arrangere det. Ben.
Mig?
Ja. Her er 200 dollars.
Det skulle være nok til noget
top underholdning.
Jeg smider detaljerne på
stabsmødet her i eftermiddag.
Okay, så kom i gang igen.
Nåh, hvor vil du finde
en stripper henne?
Det ved jeg ikke.
Men jeg kender en mand som ved det.
Så din boss har givet dig 200
til en stripper på sin fødselsdag.
Jeg kan lide ham!
Jeg hjælper på en betingelse.
- Hvad er det?
- At jeg kommer til festen.
- Skulle ikke være et problem.
- Fedt lad os finde en stripper til dig?
To halve, tak.
Hvad var den anden?
To halve.
Åh, ja.
Jeg har lige fundet
verdens dummeste bartender.
- Sean, jeg er ikke sikker på det her.
- Nej, det skal nok blive godt.
Det bliver 3 dollars, makker.
Ja!
- Hvor meget?
- En dollar.
Hver.
Jeg øhh, tænkte om du kunne hjælpe os.
Øhh, det er hans chefs
fødselsdag på lørdag,
Og vi leder efter en der kunne
komme og lave et surprise strip.
Jeg har travlt på lørdag.
Jo, øhh, kender du nogen
som måske var ledige?
Jeg kender en.
Men hun er meget dyr.
Det er cool. Er hun her?
Nej. Hun laver kun
private shows.
Hun er smuk.
Toppen af kransekagen.
Hejsa, Ben.
Vil du være min date?
- Ben!
- Huh?
- 200.
- Hvad?
200 for stripperen.
Åh.
Vær ikke nervøs, elskede,
Hun har stil.
- Okay.
- Godt.
To billetter
Til Pittsburgh!
Det var nu min fjerde uge
i træk uden søvn.
Jeg stoppede langsomt med at tænke på Sharon
og havde hevet mig ind i nutiden igen.
De ekstra 8 timer i mit liv havde
ikke nogen effekt på tiden.
Minutterne blev til timer,
timerne til dage.
Og dagene gled ind i den hurtige
skummende flod af tid.
Den dårlige nyhed
er at tiden flyver af sted.
Den gode nyhed
er at du er piloten.
De fleste vagter jeg havde
gik med at tænke på Suzy.
Jeg tegnede hende uendeligt.
Igen og igen.
Hendes mælkebløde hud.
Hendes delikate indramning.
I hendes øjne, kunne jeg se hele verden.
Jeg tænkte på at Sharon flygtede
fra neonlysene i supermarkedet...
Og rejste til Sydamerika,
Forfølge hendes drømme.
Jeg tænkte på hende
om jeg ville komme med hende.
Dele hendes drømme.
Hendes kærlighed til folk,
og min lidenskab med at male dem.
- Dig hjemmefra?
- Ja.
Du vil stadig være min date
til festen i morgen?
Ja, selvfølgelig.
Kommer du forbi og henter mig?
Ja.
8:00?
- Ja, 8:00.
- Okay. Vi ses i morgen.
Sharon brød forbandelsen.
For første gang
i flere uger, sov jeg.
Jeg sov igennem helt til
næste eftermiddag.
Mmm. Ja?
Der er telefon til dig, Ben.
- Hallo? - Hallo,
- Er det Ben Willis?
Ja.
Mit navn er Alex Prout,
Fra Prout galleriet.
Jeg så nogle eksempler af dit arbejde
på universitetet forleden dag.
G-Gjorde du?
Ja. Og jeg ville gerne lave et
show med dine seneste værker.
Hallo?
Øh, øh, ja, ja.
Det vil jeg da gerne.
Godt. Tag nogle flere eksempler
med af dine værker
Ned til mit galleri
Næste mandag? Klokken 10:00?
Okay. Mange tak.
Nej. Tak til dig, Ben!
Gå ad helvede til.
Du er talentet.
Må hellere blive klar til festen.
- Hallo?
- Hej, det er Ben.
Hej, Ben,
Jeg kommer ned med det samme.
Hey.
Du ser godt ud.
Tak. I lige måde.
Er du ok?
Jeg fik nogle gode nyheder i dag.
Hvad?
Der er et galleri der er
interesserede i at vise mit arbejde.
Ben, det er fantastisk!
Se dig.
Du stråler jo.
Wow. Du er på vej.
Nå, kom.
Lad os fejre det.
Vi kan smutte, hvis du vil.
Velkommen!
Hej, ven.
Oy.
Oy.
- Ben, det er, øh...
- Katrine.
- Katrink.
- Katrine!
Katrine. Ben.
Det er Sharon. Sean.
Jeg har hørt meget om dig.
- Rart at møde dig.
- Meget sød.
Hej.
Åh, nej.
Hej, Ben.
- Hej.
- Hvordan har du det?
- Øh, godt, godt. Og dig?
- Tak.
Suzy, det er Sharon.
- Rart at møde dig.
- Og dig.
- Hvad laver du her?
- Det er Steves brors fødselsdag.
Hvad, Jenkins?
Ja. Han er Steves storebror.
Kender du ham?
Ja. Han er vores chef.
- Arbejder du for Sainsburys?
- Ja, jeg arbejder på aftenholdet.
Det er godt.
Nå, jeg må hellere komme tilbage.
- Det var godt at se dig.
- I lige måde.
- Rart at møde dig.
- I lige måde.
Er du ok?
Nej, det er frastødende.
Nej, undskyld.
Er det ikke fedt, din brors ansigt!
Helt ærligt, Jenkins, dit
rådne skvat!
Kon-a-nichi-wa!
Ja!
Åh, nej!
- Natalie!
- Sean?
Hvem er Natalie?
Det er en lang historie.
Tja, dine handlinger er
i hvert fald blevet en del bedre.
- Gud, hvor lang tid siden er det?
- Øh...
Vil du, øh...
Vil du blive og få en drink?
Ja, meget gerne.
Er det her toilet køen?
Sharon!
Tak.
Tillykke med fødselsdagen.
Tak.
Vil du med op i mit soveværelse?
Spise nogle popcorn?
Kneppe?
Nej.
Hvorfor? Hvad er der galt?
Kan du ikke lide popcorn?
Barry vil lave et stunt!
Barry vil lave et stunt!
Barry vil lave et stunt! Alle sammen!
Nej, men seriøst, Sharon.
Jeg har altid troet at en dag ville
du og jeg måske...
Har du eyeliner på?
Hej, Ben.
Hej.
Vi har virkelig fået lavet uorden,
ikke?
Det var ikke så slemt.
Jeg vil bare sige at jeg er ked
af det hele.
Jeg ved jeg aldrig rigtig gav dig
chancen for at gøre mig glad.
Du kan ikke være afhængig af at
andre folk gør dig glad, Suzy.
Jeg ved det!
Er det dig?
Ja. Jungle overlevelses tur, Mexico.
Men nok om mig.
Dig.
Dig!
Du ser.
Fantastisk ud i aften, Sharon.
Jeg tænker stadig på dig
hele tiden, Ben.
Hvorfor fortæller du mig det?
Har du set Ben?
Fem! Fire!
Tre! To!
En! Nu!
Nej.
Du kan gøre det hurtigere,
du kan gøre det langsommere.
Du kan endda pause et øjeblik.
Men du kan ikke skrue tiden tilbage.
Du kan ikke gøre om, hvad der er gjort.
Jeg tænkte på hvad hun havde set.
Jeg tænkte på hvad hun ikke
havde set.
Jeg tænkte på hvordan jeg kunne
forklare.
Men jo mere jeg tænkte på det,
jo mere vidste jeg,
at intet jeg kunne sige, kunne få
hende til at stoppe med at være vred.
Hvor længe kunne jeg bare vente,
udskyde det uundgåelige?
Jeg havde siddet der med verden
på pause i 2 dage.
Og stadig var der ikke kommet
en løsning.
Jeg tænkte på aftenen på
sportscenteret.
Når jeg så en person bevæge sig.
Når tiden stod stille.
Hvis andre mennesker kunne bevæge
sig i den pausede verden,
Så måske var det noget jeg kunne
indvie Sharon i.
Det var det bedste jeg kunne komme
frem til.
Sharon?
Jeg er helt sikkert blæst.
Jeg havde glemt hvor hurtigt
al ting bevægede sig.
Hallo?
Sharon, det er mig.
Hallo?
Det føltes familiært.
Jeg prøvede at forklare at
Suzy var en ex.
Og hun angreb mig da mine
parader var nede.
Sharon havde set det forkerte sekund
af en 2 sekunders historie.
Men hun lyttede ikke.
Folk fra rengøringspersonalet
til gang tre, Tak.
Rengøringspersonale
til gang tre hurtigt.
- Hvilket sprog er det?
- Russisk.
- Snakker du Russisk?
- Nej.
Kan jeg få det på engelsk?
Ja? Kan jeg hjælpe dig?
Jeg har en aftale med Alex Prout.
Ja, det er mig.
Hej. Ben Willis.
Du ringede angående mit arbejde.
Der må være sket en fejl.
Jeg har aldrig hørt om dig.
Du ringede ikke til mig?
Røvhuller.
Åh, undskyld.
Nogen har lavet en joke med mig.
Nå men, nu du er her, lad mig
se engang.
- Er det dine?
- Ja.
Har du flere?
Ja, jeg har hundredvis.
Kan du tage dem med?
Helt sikkert.
Lav en aftale med Lucy.
En rigtig en denne gang.
Så tager vi den derfra.
Ja.
Ben.
Ben.
Ok, Ben.
Godt gået.
Vidunderlig udstilling.
Tak.
- Jeg er Anna. Anna Shapiro.
- Ben Willis. Rart at møde dig.
Jeg har et galleri i New York.
Jeg vil gerne tale med dig,
angående din næste udstilling.
Min næste udstilling?
Ja. Nogen ide om hvad du kunne
tænke dig at lave?
Øh...
Jeg kunne godt tænke mig at tage
til Sydamerika og male.
Nå, det lyder dejligt romantisk.
Her. Tag mit kort.
Ring til mig.
Godt gjort.
Hej.
Hej.
Tillykke.
Det er...
Så godt.
Tak.
- Hvordan har du haft det?
- Godt.
Jeg har ikke set dig på arbejde.
Nej, jeg har et arbejde i et
rejsebureau.
Så er du et skridt tættere på
din drøm.
Hør, jeg er ked af hvad der skete
til festen.
Uanset om du så sekundet efter eller
ej, betyder det ikke noget.
Jeg har lært at det er hvad du gør
med hvert eneste sekund der tæller.
Shh. Det er ok.
Det her siger mig så meget mere
end du nogensinde kunne.
Det sner udenfor.
Stoler du på mig?
Hvorfor?
Har brug for at vide det.
Hvad skete der?
Jeg har brug for at vise dig noget.
Engang, ønskede jeg at vide
hvad kærlighed var.
Kærlighed er der, hvis du ønsker
den skal være der.
Du er bare nød til at se at den
er pakket ind i skønhed,
og gemt væk mellem sekunderne
i dit liv.
Hvis du ikke stopper et øjeblik,
går du måske glip af den.
Barry! Barry! Barry! Barry!
Barry! Ååh! Åh!