Mr. Smith Goes To Washington - Dansk Transcript

ALLE NAVNE, PERSONER OG BEGIVENHEDER ER FIKTIVE Senator Samuel Foley døde for et minut siden her på St Vincent's. Ved sygelejet var hans politiske partner senator Joseph Paine. Senator Joseph Paine her. Må jeg bede om guvernørboligen, Jackson City? Hallo? Joe! Åh nej! Det er det værst tænkelige tidspunkt. Sig til Jim Taylor, at jeg kommer hjem. - Ja, Joe. Med det samme. - Hvad er der? Sam Foley er død. Og så lige nu... Foley skulle bare gå hen og dø fra os. - Hvem ringer du til så sent? - Taylor, min egen. - Hvad er der, Happy? - Sam Foley døde i nat i Washington. Det var da en skam. Tag det helt roligt. Kommer Paine? Ja, Jim. Ja, Jim. Ja, Jim. Han falder død om, hvis du nogensinde siger nej. Der er ikke tid til spøgefuldheder. Jeg skal udnævne en ny senator. Guvernøren skal nok se alle komitéerne. Guvernøren skal nok se alle komitéerne. Sig til guvernøren, at jeg ikke venter længere. Taylor fortæller ham nok, hvad han skal. Sig, de må vente. Jeg kan se dem lige straks. Jeg må tale med de borgere. De har også en mening om, hvem der skal i Senatet. - Jeg vil vædde på, de har en mand. - Slap af, Happy. Få nu ikke et føl. Sig til Jim Taylor og Joe Paine, at de får et minut til at bestemme sig. - Sig du det til Jim Taylor. - Det vil jeg også. Det er på høje tid, at jeg siger Taylor et par sandheder. Hvis du og Joe stadig knevrer løs om udnævnelsen, går jeg til komitéerne. - Du kan se dem, når vi er færdige. - Ja, Jim. Men skynd jer nu, ikke? Vi skynder os. Der fik han vel nok ren besked... Med Willet Creek-diget i støbeskeen, - - må den mand, der skal i Senatet ikke stille nogen spørgsmål. - Vi må være helt sikre på ham. - Jeg siger Horace Miller. Han tager pænt imod ordrer. Hvad hvis vi ikke fuldførte vores planer? Udskød det indtil næste samling af Kongressen. Eller opgav det helt. Det ville være en forbrydelse, Joe. Så hårdt, som vi har arbejdet for det. Vi har skjult det så nysseligt i lovforslaget om kompensation, - - har fået det godkendt. Det er som at tage slik fra en baby. Er det værd at risikere en skandale? Hvad er der med dig? Jeg vil ikke løbe den mindste risiko, - - nu hvor du har skabt dig sådan et godt ry i Senatet. Se den kampagne, jeg har sat i gang for dig i alle mine aviser. - Den er en kende dunkel, er den ikke? - Det ved jeg ikke... Måske. Men du er jo trods alt logikeren fra vesten på den nationale kandidatliste. Alt kan ske i Kongressen. Hvis dine idéer for fremtiden er mulige, hvorfor så ikke glemme alt om det dige? Det kan vi ikke. Vi har stille og roligt opkøbt al jorden omkring det. Ladet jorden stå i fingerede navne. Hvis vi opgiver nu, vil det føre til en undersøgelse. Den vil vise, at vi ville sælge jorden til staten under falske navne. Det bedste, vi kan gøre nu, er, at tvinge det helt igennem. I orden, Jim. Udnævn Miller, hvis du er sikker på, han parerer ordrer. Bare rolig. Han parerer ordrer. Kom. - Bare et lille øjeblik. - Happy, vi har fundet din mand. - Horace Miller. - Horace Miller?! Den fødte marionet. Horace vil give den som dresseret sæl. - Hvad sagde jeg, Joe? - Hvis jeg kommer med en partimand... Af grunde, jeg ikke vil ind på nu, skal det være Horace Miller. Jeg giver dig din mand, du skriver ham på listen. Men jeg bliver nødt til at se de vrede komitéer først! Arbejde for harmoni! Af dem, der har de høje kvalifikationer, der kræves af en senator, - - var der en, der skilte sig mærkbart ud. - Den agtværdige Horace Miller. - Nej! - Han er Taylors marionet! - Veteranerne vil ikke have ham! Den Ny Borgerkomité vil ikke finde sig i ham! Nå... de kom med deres egen kandidat. Hvem? - Du vil ikke bryde dig om ham. - Hvem? - Henry Hill. - Den skøre rad, den snedige rad! - Det skulle du mane i jorden på stedet. - Jeg kunne ikke. De mænd var... Det er lige meget. Glem det. Den flok vil se blod... Jeg sagde: Glem alt om dem. Horace Miller tager til Senatet. - Jeg vil ikke sende Horace Miller. - Nå, så det vil du ikke? Nej, jeg vil ej. Jeg vil ikke lade dig stå der og ødelægge min politiske fremtid. Din politiske fremtid? Jeg gav dig den, pakket ind som en gave. Jeg kan tage den tilbage så hurtigt, at det svimler for dig. Hvad bilder du dig ind at tale om din fremtid, når vi er i denne knibe? Din mand er Miller. Goddag, far. Går det dig på? - Går hvad mig på? - Du er i en kattepine, far. - Det er vist Henry Hill eller... - Nej, enten Horace Miller eller...! Jeg ville ikke udnævne et gammelt skvat som Miller. Taylor eller ej. - Hvad har Taylor med sagen at gøre? - Han har stadig bukserne på, ikke? Jeg vil ikke have, at børnene fører denne samtale. Lyt til dem for en gangs skyld. Mine børn kunne utvivlsomt foretage denne udnævnelse. - Det er nemt, far. Jefferson Smith! - Han er det oplagte valg. - Han burde være præsident. - Jeg kan godt lide Jeff Smith. - Også mig. - Så har vi vist hørt alle. Tilgiv mig min frygtelige uvidenhed, men jeg aner ikke, hvem han er. - Leder af drengespejderne. - En dreng? Nej, Jeff er en mand. Vores største ekspert inden for dyreliv og sten. Lige nu er han en mægtig stor helt. Det står i alle overskrifterne. Læste du ikke om den skovbrand, der var omkring Sweetwater? Jeff slukkede den. Ene mand. - Hvis du vil have en rigtig senator... - Jeg vil ikke have en senator. - Og jeg vil ikke have mere pjat! - Han er den største mand i Amerika. Han kan George Washingtons taler udenad, og Tips For Drenge er bare fjong. - Hvad for nogen tips? - Det er navnet på Jeffs avis. Her er et nummer. Det er mægtigt! Alle læser det. En million børn. - Lad mig læse op, hvad... - Jeg er ikke i humør til barnepludren. - Pludren! Du er helt ude i skoven. - Du kan ikke gøre det bedre. - Bedre end hvad? - Jeff som senator! Du vil jo ud af din kattepine. 50.000 børn med to forældre stykket! Og de stemmer! - Du vil gøre noget godt. - Hvis du nogensinde mander dig op... Nu er det nok! Jeg vil ikke nedgøres af mine egne børn. Mine nerver hænger i laser. Henry Hill, Horace Miller... Miller, Hill... Hill, Miller. Krone, Hill. Plat, Miller. JEFF SMITH PRISES AF TAKNEMMELIGE BORGERE Det er godt nok for mig. DRENGESPEJDERNES HOVEDKVARTER - Godaften. - Er Jefferson Smith hjemme? Ja. Vil De ikke komme indenfor? GUVERNØR UDNÆVNER UNGDOMSLEDER TIL SENATET UDNÆVNELSE AF SMITH POLITISK OVERRASKELSE Sender du en spejder til Senatet? En enfoldig fætter. En blåøjet patriot. Reciterer Lincoln og Washington udenad. Står ret, når guvernøren er til stede. Indsamler endda vilde drenge og katte. Du ved, hvad jeg mener. Han er perfekt. Har aldrig været i politik før. Han vil ikke ane, hvad det handler om efter to år og da slet ikke to måneder. Og nu kommer det geniale: Det giver stemmer. 50.000 drenges store helt og 100.000 forældres. Se bare alle de lykønskninger. Mine herrer, jeg siger jer... - Du foretog udnævnelsen uden mig. - Når lynet slår ned, så... Du spurgte mig ikke! Vent nu lidt, Jim. Happy har måske fat i noget virkelig godt her. Tror du virkelig, du kan styre ham i Washington? At det er i orden? Jeg tror, det er i orden. En ung patriot. Reciterer Lincoln og Jefferson. Sluppet løs i nationens hovedstad. Ja... Jeg tror, det er i orden. Slip reklamedrengene løs. Det er den største udnævnelse nogensinde. - Hold en festbanket. - En stjernebesat banket! Hvem tildelte vores guvernør den ære? En velhavende, indflydelsesrig borger blot for at indynde sig? Nej!! Gav han den til en uværdig politisk lejesvend? Nej! Hvad gjorde han? Han gik ned blandt folket. Og der fandt han... en guldklump. Vi er samlet her i aften - - for at hylde senator Jefferson Smith og ønske ham lykke på rejsen. Mange tak, jeg... Jeg kan ikke lade være med at føle, at det må være én stor fejl. Jeg har selvfølgelig aldrig forstået, hvad vi skal med to senatorer, - - når vi har en mand som Joseph Paine, der allerede repræsenterer vores stat. Han kan nok ikke huske mig. Han kendte min far. Clayton Smith. De gik i skole sammen og var rigtig gode venner. Bare at sidde her med ham er en virkelig stor ære for mig. Far fortalte mig altid, at Joe Paine var den bedste mand, han havde kendt. Op med dig, Joe. Buk engang. Jeg tror ikke, jeg vil være til megen hjælp i Washington, senator. Jeg vil gøre mit bedste. Men jeg vil love dig én ting af hele mit hjerte: Jeg vil intet gøre, der kan skænde Amerikas senatorembede. Senator Jefferson Smith. Drengespejderne er meget stolte af at benytte denne lejli... anledning... Vi er glade for at benytte denne lejlighed... Til at præsentere. ...til at repræsentere dette... lille tegn på vores hengivenhed og agtelse. - Til den bedste... ...ven, ven! Årh, hvad Søren! Det er en mappe, Jeff. Til at bære dine love i, når du kommer til Washington. Det er ikke noget særligt... Her er denne uges. Tips For Drenge. Du fik tryksværten ind med modermælken. Du ligner din far på en prik. Helt ned til hatten. Du er også en drømmer. Et blik på dig og jeg kan se ham. Tilbage ved sit gamle bord, med hatten på, skulle have avisen ud. Han beholdt altid hatten på, så han var klar til at gå i krig. Clayton Smith. Redaktør og udgiver. Mester i tabte sager. Far sagde altid, at det var de eneste værdige sager. Det behøver du ikke fortælle mig. Vi to holdt sammen. Redaktøren og advokaten, der kæmpede sig op. - De to mestre i tabte sager. - Mor har fortalt om det tusind gange. Hans sidste kamp var hans bedste. Ham og hans lille firesiders avis mod det minekonsortium. Alt sammen for at forsvare en enkelt standhaftig minearbejders rettigheder. De prøvede alt. Bestikkelse, trusler... Og så... Ja, mor fandt ham sunket sammen ind over sit bord den morgen... Skudt i ryggen. Jeg var der... Jeg kan se ham for mig. Ved sit gode, gamle skrivebord og stadig med hatten på. Stadig med hatten på. Jeg ved det... Når en enkelt mand sætter sig op imod sådan en stor organisation, - - kan han nok ikke nå ret langt alene. Nej. - Washington, hva'? - Ja, senator, for femte gang. - Jeg må hellere se til mine duer. - De er på vej. Mit hoved føles som en ballon. To hele dage! Jeg anede ikke, der var så meget amerikansk historie. - Jeg har dem. De har det fint. - Det var så den krise. Kom med her. Goddag, far. Lad mig komme til. - Susan, lad mig præsentere... - Lige meget, jeg vil have mine penge nu. En dollar hver til mælkefonden. - Det bliver så fem dollars. - Ja. - De har da fem dollars, ikke? - Jeg synes kun, jeg kan finde nøgler. - Jeff, det er min datter Susan. - Du siger ikke, det er den nye senator? Han er da helt vidunderlig. Hvad har du der, senator? Det er duer, så han kan sende beskeder hjem til mor. Den, der kommer hjem i den bedste tid, vil jeg stille op i det store væddeløb. - Goddag, Joe! - Dejligt at se dig. Hils på mr. Cook og mr. Griffith. De er på statens hovedkvarter her. En fornøjelse. Du skal nok gøre staten ære. Velkommen. Dyrelivet her er ikke som derhjemme. De går i høje hæle. Vi må se en masse til Dem og Deres små dunede venner. Tusind tak. - Kom så, far. - Chick. - Jeg har ham. Vi følger efter jer. - Held og lykke, senator. - Tingene går søreme hurtigt her. - De må se at komme op i højeste gear. Lad os få samlet taskerne og dyrebestanden. - Se! Der er den! - Hvem? Hvad? - Parlamentsbygningens kuppel. - Der har den rigtignok været længe. Ja, sir. Denne vej, senator. Måske burde vi møde ham i korte bukser og med små økser. Hvad har han taget duer med for? Hvis der kom en storm, og telefonnettet brød sammen, kan han stadig få fat i mor. Denne vej, senator. Hvor er han? Jeg sagde til den fætter... Kom så. Vi må finde ham. - Han er absolut ikke på stationen. - Hvor blev han af? Så du efter på kroen? Jeg giver ham en på sinkadusen. Ring til Paine, ring til Saunders. Ring til marinen, ring til en eller anden. Ring til marinen, ring til en eller anden. Saunders, det er McGann. Er Smith dukket op på sit kontor? - Hvad mener du? Hvad griner du af? - Ikke noget. Prøv et sommerfuglenet. Hvis han dukker op, venter Paine med journalisterne. Giv ham besked med det samme. Jeg hænger en lanterne i klokketårnet. En, hvis til lands. To, hvis til søs. Hvad siger du så? Den kække nybygger er faret vild. Faret vild i Washingtons ødemark. Hvis din ven er ude at afmærke stier, går jeg i presseklubben. Bliv her. Måske vil han ud at vandre. Gå ikke glip af den gode motion. Hver gang jeg tænker på motion, må jeg straks lægge mig, indtil det går over. - Tænk, hvis han faktisk er faret vild. - Drengespejderen? Han skal nok komme. Han har vel et kompas med. Hvor ville jeg tage hen, hvis jeg var spejder? - For pokker, hvor er jeg træt! - Ring til alle hospitaler. Skynd jer. - Få en seng til mig, nu I er i gang. - Vil De holde den et øjeblik, tak? Kom tilbage! UAFHÆNGIGHEDSERKLÆRINGEN OG AMERIKAS FORFATNING LIV FRIHED STRÆBEN EFTER LYKKEN FOR VORES DØDE HER HVILER EN AMERIKANSK SOLDAT I ÆREFULD GLANS I DETTE TEMPEL SÅVEL SOM I HJERTET PÅ DE FOLK - - FOR HVEM HAN REDDEDE UNIONEN - - ER MINDET OM ABRAHAM LINCOLN FOR EVIGT BEVARET UDEN ONDSINDETHED MOD NOGEN MED KÆRLIGHED TIL ALLE FOR FIRE SNESE OG S YV ÅR SIDEN FREMBRAGTE VORE LANDSFÆDRE EN NY NATION TIL DETTE KONTIENT "...de, som faldt med ære, kan øge vor hengivenhed - - for den sag, for hvilken de ydede det sidste, fulde mål af hengivenhed, - - således at vi her kan love, at disse døde ikke skal være døde forgæves, - - således at denne nation, ved Guds hjælp, må blive genfødt til - - frihed, - - og således at folkestyret, ved folket og for folket, - - ikke skal forgå fra jorden." Hvorfor prøver de ikke politiet, nogen blodhunde eller en indianerfører? Det eneste sted, han kender, er kontoret. Du bliver der og venter. I orden, senator. En halv time til. - Hvorfor siger jeg ikke op? - Jeg vil vædde på, han er hønefuld. Hvorfor pakkede jeg ikke sammen, da Foley døde? Jeg er træt af politik, - - og nu har de fået mig overtalt til at blive. Sekretær for en leder af små lopper. Fordi jeg har brug for jobbet og et nyt sæt tøj. - Kan du nøjes med en ægtemand? - Det kan jeg i hvert fald. Du kender mit stående tilbud. Diz Moore, den poetiske Washington korrespondent. - Nu igen. - Jeg tilbeder dig og holder mig ædru. Diz, du er en knag. Måske hvis du redte håret en gang. - Nej, det kan vist ikke gøre det. - Ingen grund til at rede håret så. Hædersudnævnelse. De har bare brug for et fjog her et par måneder. Ja? Ja! - Hvad vil De? - Jefferson Smiths kontor? Nej. - Manden nedenunder... - Nej! De må have valgt præmieidioten. Hov, vent lige lidt. Det skulle vel ikke være nybyggeren? - Undskyld, mr. Hvad er Deres navn? - Jefferson Smith. Kom indenfor, mr. Smith. Denne vej. Stop. Bliv der. Rør Dem ikke! Helen, giv mig The Madison, senator Paine. Lad det gå lidt tjept. - Er der noget galt? - Nej da. Nej, nej! Senator, det er muligvis skik og brug ude på prærien at blive væk i fem timer. Jeg beklager dybt, miss... De er da miss Saunders, ikke? Jo, jeg er Saunders. Det er mr. Moore fra pressekorpset. - Hils på senatoren. - En fornøjelse at møde Dem, sir. Så De kæmpede Dem vej gennem vildnisset? Senator Paine, vi har ham. Han er lige her, og han er ædru. Ja, jeg sender ham derover lige nu. Det er jeg virkelig ked af. Først da jeg var kommet ret langt med bussen... - Sagde De bussen? - Det var en af turistbusserne. Jeg er aldrig blevet kaldt fraværende før. Men der var den lige pludselig. Stirrede direkte på mig på stationen. - Der var hvad? - Kuplen. Kuplen på parlamentsbygningen. Stor som livet selv. Glinsende under den gamle sol. Jeg begyndte bare at gå hen mod den, og der stod en bus udenfor, - - så steg jeg helt naturligt på. Den naturligste ting i verden. Aldrig har jeg været så betaget i hele mit liv. Og det mindesmærke for Lincoln... Tak skal du ha'! Mr. Lincoln, der sidder han bare. Han ser lige på dig, når du kommer op ad trappen. Han bare... sidder der, som om han ventede på, at der kom én forbi. - Ikke nær så længe som jeg gjorde. - Undskyld. Hvis De er klar, så går vi over på hotellet, Paine venter på Dem. - Er det her mit kontor? - Nej, De har Deres eget kontor. Mig eget kontor, der kan man bare se. Derinde? Lige inde bag den dør? Nå, senator. Hvor er han? Er han nu gået igen? Han er derinde. Vi ses senere. Jeg må ud og drikke det her igennem. - Hvem er det en statue af? - Jeg ved det ikke engang i dagslys. Se, parlamentsbygningens kuppel! Den er oplyst og det hele! De må hellere hvile Dem, senator. De bliver jo rent udmattet. Tak skal du ha', hvor sker der meget på én gang. - Hvornår bliver Senatet... ...indkaldt. Tolv middag. Manner, det bliver fantastisk. - Ved De, hvad jeg vil i morgen tidlig? - Hvad vil De? Jeg vil tage til Mount Vernon. Det vil være en fin ting at gøre. Besøge Washingtons vugge, før jeg træder ind i Senatet for første gang. Vidunderligt. Så kommer De i den helt rette stemning. Hvad er det? Nå, biografer... Jeg spørger stadig mig selv: Er han dyre-, plante- eller mineralriget? Så skal jeg sidde og gøre gode miner til slet spil under hans patriotiske taler. Bære hagesmækken for et spædbarn med små flag i næven. - Jeg holder det ikke ud. Jeg siger op. - Tag det nu roligt. Her. Værsgo. Ved du, hvad han vil gøre i morgen, før han indtager sin plads i Senatet? Tage til Mount Vernon for at komme i den rette stemning. Din chef? En skør kule? Jeg vidste, der var en historie i ham. Gå ud og jagt en ambulance. Lad mig gå på ham, fem minutter. Du skal nok få en belønning. Her er, hvad jeg vil gøre. En billet til verdensmesterskabet. Om en måned er den 15 dollars værd. - Jamen... - Du taler ikke med den fyr. Hvad siger du så? - Vil dine venner ikke være med på den? - Jeg vil gøre et kup. Det er enten masser af journalister og masser af billetter eller... - Ring til dem, før jeg ombestemmer mig. - Okay. Vi mødes lige her. - Hvad vil du? - Have et efterårssæt og gå med stil. Du ved da bedre end at pudse Nosey på den fyr. Sådan! Åbn øjnene! Sådan! Åbn øjnene! - Fortæl os om Dem selv. - Jeg hører, De har en klub for drenge. Har De nogen særlig kage, De vil mele? En mærkesag... Red bøffelen, en pensionsordning De må have én god idé til landets bedste. Ja, jeg har én idé... Jeg synes, det ville være en fin idé - - at have en landsdækkende drengelejr i vores stat. Hvis vi kunne få de stakkels børn væk fra gaderne et par af sommermånederne - - og lære dem noget om naturen og de amerikanske idealer. Hvad ville det koste regeringen? Slet ingenting. Min idé er, at regeringen låner os pengene, - - og så betaler drengene dem tilbage ved at sende os lidt håndører. Regeringen har nok at se til uden også at skulle... Det er alle tiders. Regeringen smider om sig med for mange penge. Senator, hvad synes De om pigerne her i byen? Fire af dem kom og kyssede mig, da jeg stod af toget. Var de smukke? Hende miss Susan Paine er vel nok den smukkeste pige, jeg har set. Hvad med nogen flere billeder? De er naturelsker. Kan De tegnsprog? Kender De nogen fuglekald? - Kan De sige som en ørn? - Jo, altså, her er et... Jeg er den eneste i staten, der kender det her. FØRSTE "SNUS" TIL WASHINGTON SMITH FORLANGER MERE FORNUFT OG MINDRE JURA I REGERINGEN GØR TEGN TIL NYE TIDER KLAR TIL AT KRYDSE KLINGER I VIL HØRE FRA HAM PÅ UDKIG EFTER FORBEDRINGER TÆNDER OP UNDER KONGRESSEN Hans første snus til Washington? - Kan jeg tro mine øjne? - Hvad er der? - De ville se mig? - Jeg hører, De vil sige op. - Jeg er ikke uddannet barnepige. - Hvordan kunne det ske? Stifinderens medieomtale. Det har jeg ingen anelse om. Jeg fulgte ham bare hjem. Det er ikke mit job at putte ham. McGann er helt ude af den. Smith er væk igen. Han tog til Mount Vernon for at synge sig selv en patriotisk ode. Hold op med det pjat, tag tilbage til Smiths kontor - - og få ham til Senatet klokken tolv. Min hjerne er skabt til mere end at fortælle en spejder, hvad klokken er. Hvis visse ting sker, får De en af de højeste stillinger i Washington. Da jeg kom hertil, var mine øjne store blå spørgsmålstegn. - Nu er de store grønne dollartegn. - De har ben i næsen. Afslut denne opgave rigtigt, og De får en betragtelig bonus. Hold Smith væk fra alt, der lugter af politik. Også Willet Creek-diget? Ja, også Willet Creek-diget. Gå nu tilbage til Deres arbejde. - Så er vi her, senator. - Senatet for De Forenede Stater. - Mr. Carson, det er senator Smith. - Goddag, senator. En fornøjelse at møde Dem. Vis senator Smith til hans plads. Ja, sir. Denne vej, sir. - Nå, farvel. - Ønsk mig held og lykke. - Er det vidunderdrengen? - Det går ned ad bakke for Senatet. - Så du fik nybyggeren på plads? - Han bliver kastet for løverne. Pænt arbejde, du og ambulancejægerne kunne fremvise i aviserne i morges. Det er her, senator. Ikke noget dårligt bord. Daniel Webster brugte det. Sad Daniel Webster her? Det giver Dem noget at sigte efter, hvis De har tænkt Dem at tale. - Jeg vil bare sidde og lytte. - Sådan bliver man genvalgt. Her er dagens kalender. Hernede finder De Senatets regelsæt. Mangler De ellers noget, kalder De bare på en page. - Hvor er majoritetslederen? - Lige derovre. Senator Agnew. Ved siden af senator Barnes, minoritetslederen. - Hvor er pressegalleriet? - Over vicepræsidentens sæde. - Første række er nyhedsbureauerne. - Hvad er der deroppe? Det er for turister og rundvisere, der kommer for at hvile deres fødder. Derovre sidder senatorernes venner. Første række, den tomme, er til præsidenten og gæster fra Det Hvide Hus. Omme bagved er diplomatsektionen. De og pagerne er de eneste, der har ægte klasse her. - Lad mig tage Deres hat. - Jeg vil give dig en spejdernål. - Mægtigt! - Hvad hedder du? - Richard Jones. - ***, tak skal du have. Held og lykke, senator. - Vi ses i Det Hvide Hus, Joe. - På ære? Undskyld, jeg sad i kommissionsmøde. Du har fået lidt omtale, ser jeg... Har du dine akkreditiver? - Saunders gav mig dem. - Det er... fint. Når vicepræsidenten kalder dig op, møder jeg dig på midtergangen. Det her er Daniel Websters bord. Vidste De det? Det har han nok ikke noget imod. Nå... Ro i Senatet. Præsten vil bede. Åh Gud, vor himmelske Fader. I disse kritiske tider, hvor vores elskede land kæmper mod - - alvorlige og foruroligende problemer, beder vi Dig se på os - - og give os lyset og styrken til at være retfærdige og nådige, - - så vi kan tjene vort folk overalt på bedste vis. Amen. Jeg henstiller til, at protokollen godkendes uden behandling af samme. Nogen indsigelser? Protokollen er hermed godkendt. Jeg vil påstå, at et beslutningsdygtigt antal ikke er til stede. - Protokolføreren foretager navneopråb. - Mr. Agnew? Mr. Albert?... 88 senatorer svarede. Et beslutningsdygtigt antal er til stede. Jeg præsenterer den agtværdige Jefferson Smiths akkreditiver. Han er just blevet udnævnt til senator af guvernøren i min stat. Den udpegede senator er til stede. Jeg beder om, at embedet bliver ham tildelt. Den udpegede senator bedes træde op til bordet - - og blive tildelt embedsløftet. Ærede dirigent, jeg ønsker at stille et spørgsmål til dagsordenen. Jeg søger at vide, om den ærede herre, der skal aflægge løftet, - - er fuldt ud bevidst om den høje grad af ansvarlighed, embedet kræver. Jeg henviser til hans skamfulde lille forestilling for aviserne. En forestilling, som hans parti uden tvivl vil billige. Men en forestilling, der hiver ham ned på en varietékunstners niveau - - og drager tvivl om den høje rets oprigtighed og tilregnelighed. Er dette den ærede herres opfattelse af embedets natur? Jeg forstår ikke... Den udpegede har ingen stemme, før embedsløftet er blevet aflagt. Jeg svarer. Min kollega bærer ingen skyld i den omtalte sag. Han blev fejlciteret. Jeg kender Smith og står personligt inde for ham. Han besidder den størst mulige respekt for embedet. Ærede dirigent... Den udpegedes edsaflæggelse står på dagsordenen. Den ærede herre bedes løfte højre hånd. Sværger De højtideligt på at støtte og forsvare Amerikas forfatning - - mod alle fjender, fremmede såvel som hjemlige, - - og at De vil være evigt tro og lydig mod den samme? At De påtager Dem denne forpligtelse af egen fri vilje, - - og at De trofast vil opfylde pligterne i det embede, - - som De nu skal træde ind i, så sandt hjælpe Dem Gud? Ja. Nu kan De tale så meget, De lyster. Hils på majoritetslederen. Han vil være dig en god ven. Joes venner er mine venner. De andre skal du ikke bekymre dig om, de er bare senatorer. Den beskæmmede måde, som lovforslaget om kompensation er blevet udskudt på, - - er ganske enkelt kriminel. Landets kontorer er i desperat mangel på disse midler. Denne forsamlings vægtigste opgave er den øjeblikkelige vedtagelse af... DEN AMERIKANSKE PRESSEKLUB - Hvem lukkede dig ind? - Er du ikke ude og jagte ambulancer? Smith giver alle, han ser, en blodtud. Åh nej, Tarzan! Drenge, hils på senator Smith. - Er der noget, der går Dem på? - Hvorfor skriver I ikke sandheden? - Sandheden! - Manden vil have sandheden! "Hvad er sandheden?" spøgte piloten og ville ikke blive og høre svaret. - Ønsker De den serveret på et sølvfad? - Hvad læser folk i aviserne? Her til morgen læste de, at en inkompetent klovn var dukket op - - og førte sig frem som medlem af Senatet. Var I lige så gode til ærlighed, som I er til kvikke bemærkninger... Vi er de eneste, der kan tillade sig at være ærlige. Vi skal ikke genvælges. Vi fortæller dem, når platugler kommer for at lave deres love. - De finder ikke sandheden i Senatet. - Hvad ved De om at lave love? - Jeg foregiver ikke at vide noget. - Hvad laver De så i Senatet? Hædersudnævnelse! Når landet har brug for modige mænd som aldrig før, - - skal han bare sidde og dekorere en stol og blive hædret. Han skal nok stemme. Lige som hans kollega siger, han skal. Ja, så gerne! Som en nikkedukke. Han nikker og stemmer for. De er ikke senator! De er en hædersmarionet. De fortjener at blive udleveret. - Vil De have en drink, senator? - Den vil smage Dem bedre end sandheden. Senator... De skal ikke lade det gå Dem på. Om hundrede år er der ingen, der kan se forskel. Men sagen er: De har jo ret. Jeg sidder bare og dekorerer en stol. Hvis jeg skal stemme, bør jeg studere nogle af lovforslagene. - Lovforslag? - Ellers er jeg jo bare en nikkedukke. Lovforslagene er sammensat af juridiske hjerner efter grundige studier. Jeg kan ikke forstå halvdelen, og jeg har været advokat. Glem det. Jeg vejleder dig i, hvordan du skal stemme. Det ved jeg, det er netop problemet. Så er der ingen grund til, jeg er her. Talte du ikke om en drengelejr? Det mente du da oprigtigt. - Ja. - Hvorfor gør du ikke det? Sæt et lovforslag i gang. Præsentér det for Kongressen. Det vil være alle tiders erfaring. Jeg ville så gerne nævne det for Dem. Kunne jeg bare gøre den ene ting... Jeg ville føle mig... Hvad forhindrer dig i det? Saunders hjælper dig. Jeg gør det. Jeg vidste, at hvis nogen kunne hjælpe mig, var det Dem. Endnu engang tak for Deres tid, sir. Godnat. - Hvor skal du hen i den fart? - Jeg må skynde mig ind på kontoret. - Det er jo manden fra forsiden. - Han kom lige forbi et par minutter. Goddag, miss Paine. Jeg er på vej ind til kontoret. - Hvordan har duerne det? - De har det fint, tak. Jeg slap en fri i morges. Han fløj direkte op i luften, - - fløj en omgang rundt om kuplen og tog så vestpå, som om fanden var i hæl... Som skudt ud af en kanon. Nu er han sikkert over Kentucky. Er det ikke pragtfuldt, far? Og var brevet til Deres pige? Nej, nej... Jeg har ikke nogen pige. - Jeg må hellere holde den for Dem. - Nej, jeg må hellere gå. Godnat. For pokker da! ...Det må De undskylde. Det gør ikke noget. - Det må De søreme undskylde. Godnat. - Godnat, Jeff. Åh far. Du godeste. På bekostning af møblerne har du gjort dig endnu en erobring. - Ikke gode, hæderlige Abe. - Jo, og med hæderlige Abes idealer. En sjælden mand nu til dags, Susan. Vi går straks i gang med mit lovforslag om en landsdækkende drengelejr. - Hvor er min mappe? - Vil De præsentere et lovforslag? - Ja, Paine og jeg har besluttet... - Paine har besluttet det med Dem? Det var hans idé. Kæreste senator, har De nogen anelse om, hvor meget arbejde det kræver? - Nej. De skal hjælpe mig. - Hvis jeg var trillinger, kunne jeg. Senator Paine sagde, De ville hjælpe. Nå, hvilke bøger skal vi bruge? Må jeg give Dem et løst billede af, hvad De er oppe imod? En senator har et forslag i tankerne. Hvad gør han? Han må sætte sig og skrive det ned. Hvorfor, hvornår, hvor, hvordan? - Det tager tid. - Men det her er meget enkelt. Og med Deres hjælp... Det er enkelt, og jeg hjælper, - - så vi rabler det af os på tre-fire dage. - En dag - En dag?! Bare her i aften. Ikke for at beklage mig, men der er en tradition kaldet middag. Jeg er faktisk selv lidt brødflov. Kunne vi ikke få noget båret ind på bakker som direktører højt på strå? Naturligvis. Middagen kommer på bakker. Vi er jo højt på strå. Vi er færdige inden i morgen tidlig. Ved daggry er Deres lovforslag klar. De præsenterer det. De kommer på benene i Senatet, tager en dyb indånding og går i gang. Ikke for højt, et par af senatorerne vil nok gerne sove. Så bærer en page det hen til bordet, hvor en protokolfører læser det op - - og henviser det til en kommission. Hvorfor? Kommissioner er små grupper af senatorer, der gransker et lovforslag igennem. De kan ikke tage et forslag, ingen har hørt om, og lade 96 mænd diskutere det. - Det kan jeg godt se. - Godt. - Hvor kom vi fra? - En eller anden kommission har det. Dagene går, senator. Dage bliver til uger. Endelig mener de, forslaget er godt. Det kommer til Repræsentanternes Hus - - til debat og afstemning. Men først skal det stå i kø på kalenderen. Sådan er forretningsgangen. Deres lovforslag må pænt vente, - - medmindre forretningsudvalget mener, det er vigtigt. Hvad er forretningsudvalget? - Synes De, vi kommer nogen vegne? - Ja da, miss Saunders. - Hvad er forretningsudvalget? - Kommissionen af majoritetslederne. De afgør, om det er vigtigt og skal flyttes frem på listen. - Det er det. - Undskyld mig... det er det. - Hvor er vi nu? - I Huset. Flere tilføjelser og så går forslaget tilbage til Senatet. Senatet bryder sig ikke om Husets ændringer. Huset bryder sig ikke om Senatets ændringer... blokade. De udnævner mænd fra hvert Hus til en konference. De kæmper lidt frem og tilbage. Til sidst, hvis forslaget har overlevet, - - kommer det til afstemning. Den store dag oprinder endelig, - - og så hæves mødet i Kongressen. Kan De se mønstret, senator? Skal vi begynde med det samme eller bestille middag først? - Undskyld? - Jeg sagde: Skal vi begynde...? Hvorfor ikke? Har De noget imod, jeg bruger tid på at hente en blyant? - Gør De bare det. - Mange tak. Og masser af papir. Har De nogensinde haft så meget at sige, at De slet ikke kunne finde ordene? Prøv at sætte Dem ned. Vi begynder med detaljerne. Hvor stort skal det være? Hvor skal det være? - De skal have al den slags med. - Ja, og mere til. Ånden bag det. Idéen... hvad kalder man det? Det er, hvad vi skal have med. Kuplen på parlamentsbygningen. - På papir? - Den skal komme til live for drengene. Oplyst og det hele. Drenge glemmer, hvad landet står for, - - når de bare læser fædrelandssange i historiebøgerne. Mænd glemmer det endnu mere. Frihed er for dyrebar en ting til at ligge begravet i bøger. Mænd burde holde den op foran sig hver evig eneste dag og sige: "Jeg er fri... til at tænke og tale. Mine forfædre kunne ikke. Jeg kan. Og mine børn vil også kunne det." Det må drenge huske, som de vokser op. Det er sådan, forretningsudvalget skal se det. Jeg ved, Paine vil hjælpe. Han er en fremragende mand. Han var gode venner med min far. Vi skulle have flere af hans slags. Med hans faste karakter og hans idealer. Lad os se at komme videre. - Lejren skal ligge i Deres stat. - På 80 af de smukkeste hektar land. Har De aldrig været der, miss Saunders? Jeg har været over hver en fod. De må se det med Deres egne øjne. Vinden, der læner sig op ad græsset. Små bække, hidsige små dansemyg oppe i bjergene... Kvæg, der bevæger sig ned ad skråningen, solen, lejrbål og snedriver... Alle burde få en bid af det. Min far havde fat i det rigtige. Han så, hvordan tingene hang sammen. Han sagde: "Gå ikke glip af de vidundere, der omgiver dig. Hvert et træ, hver en sten, hver en myretue, hver en stjerne - - er fuld af naturens vidundere." Han sagde: "Har du lagt mærke til, hvor taknemlig du er for at se dagslys - - efter at komme gennem en lang, mørk tunnel?" Han sagde: "Prøv altid at betragt livet, som var du lige kommet ud af tunnelen." - Hvor kommer De fra? - Jeg har altid levet i en tunnel. - De mener her? - Baltimore. Helt igennem bymenneske. - Har De altid måttet arbejde? - Siden jeg var seksten. Deres forældre kunne ikke...? Nej, min far var læge. Han tænkte mere på etik end på opsparing. Det gør ham ære, men det var ikke så... Vi må hellere komme tilbage til det her. - Det har ikke været let, hva'? - Jeg klager ikke. - De har klaret Dem virkelig flot. - Har jeg? Jeg har aldrig kendt nogen, der var så dygtig og intelligent. Hvor ville jeg være med forslaget, hvis det ikke var for Deres hjælp? - Ja, hvor er De med den...? - Åh ja. Du milde, vi må i gang. I orden så. Lad mig nu se. Alle kalder Dem bare Saunders, hvorfor gør jeg ikke? Saunders... Goddag, Saunders. Godmorgen, Saunders. Meget bedre. - Skrider forslaget frem, Saunders? - I sneglefart. Nu har jeg Saunders-sagen ude af verden. - Hvad hedder De til fornavn? - Hvorfor? - Alle kalder Dem bare Saunders. - Jeg svarer også, når man fløjter. - De har vel et fornavn, ikke? - Jo, men det må vi hellere glemme. Pokkers... Jeg var bare nysgerrig. Jeg så bare en pumpe uden et håndtag for mig. - Jeg ved det godt... Violet. - Nej, det er ikke rigtigt. - Abigail? - Nej. Letitia? Lena? - Nej, hold nu op. - De kan lige så godt fortælle mig det. I orden. De vinder. Det er Clarissa. Godt, Saunders. Lad os så komme i gang. - Susan er et frygtelig flot navn. - Susan Paine? Åh, det er smukt. Hun er en smuk kvinde. Hun er nok den smukkeste pige, jeg nogensinde... Nej, Saunders. Vi må i gang med det her. Hold fast, jeg taler hurtigere, end De kan skrive. Er De klar? Lejrens beliggenhed. Omkring 80 hektar land i Terry Canyon, - - der løber på hver side af Willet Creek. - Hvadbehager? - Willet Creek. Det er en lille å. - I Terry Canyon? - De kender da ikke stedet, vel? - De har jo aldrig været der. - Har De diskuteret det med Paine? Nej, hvorfor? Ikke for noget. Der er ingen grund til at drøfte det med ham. "En kvart mil på hver side af Willet Creek..." Jorden skal købes gennem bidrag fra drengene, - - pengene lånes af De Forenede Staters regering. - Hvad hev du mig ud af dynerne for? - Nu går forestillingen i gang. - Vil du afsløre, hvad der foregår? - Der har du hovedrollen. Don Quixote Smith. Manden med lovforslaget. Herovre har vi en anden skuespiller, gorillaen forklædt som mand, McGann. - Du mener den bestøvlede kat? - Ja, mest af alt kat. En anden fremtrædende rolle. Den sølvgrå ridder. - En ærefuld sjæl i stramme tøjler. - Er du ikke lidt fjollet nu? Don Quixote med forslag vil ytre to vigtige ord: Willet Creek. Den sølvgrå ridders tøjler strammes, og katten springer ud af sine støvler. Introduktion af nye lovforslag og fælles resolutioner. Dirigent! Formanden giver ordet til... den ret så lungestærke unge senator. Mr. Smith. - Undskyld, jeg har et lovforslag... - Tal lidt højere, senator. Men ikke for højt. Jeg vil fremføre et lovforslag, sir. Ro, d'herrer. Vores unge senator her skal til at holde en tale. Fortsæt, senator. Lad Senatet og Repræsentanternes Hus forordne, - - at der bevilges et lån på et tilstrækkeligt beløb - - til at skabe en landsdækkende drengelejr, for hvilken der betales - - til Amerikas Finansministerium gennem bidrag fra amerikanske drenge. Denne lejr, der skal ligge på arealet langs åen - - kaldet Willet Creek i Terry Canyon, - - har som formål at bringe drenge sammen fra alle samfundslag, - - fra forskellige dele af landet. Alle slags drenge fra forskellige religioner og samfundslag - - for at lære dem om amerikanske idealer og for at fremme gensidig forståelse - - og bibringe denne smukke nations ungdom et sundt og godt liv. Senatoren bliver en stor taler, når hans stemme ikke er i overgang mere. Jeg er utryg ved den knægt. Han er hele tiden i vejen. Når han finder ud af, at vores dige er på hans drengelejr, - - bombarderer han os med spørgsmål. Stille. Jeg må tænke. Lovforslaget om kompensation tages op i morgen. Så hører han paragraffen om Willet-diget. Han må ikke være der! Jeg tager ham ud at se på monumenter. Måske slår jeg ham i hovedet med et. Det nytter ikke. Knægten er ærlig, ikke dum. Susan. Min datter udfører ikke den slags opgaver. Senator Smith, lad mig tage hånd om Deres presseomtale... Sid ned, alle sammen. - Hvem er alle de folk? - Washingtons plageånder af alle slags. Denne maskine kan skabe en feber hele ti mil væk. De bliver millionær! Langdistance-feber... En kvinde derude har komponeret en ny nationalsang. Jeg er rigtig i stødet. Jeg tog endda ned og så mr. Lincoln igen. Hvordan klarede jeg det? Mit hjerte sad helt oppe i halsen. - Hvad tror De, Paine syntes om det? - Han må have været ovenud begejstret. - Hvad er alt det her? - Bidrag fra drenge. Allerede? Det er kun de lokale. Vent, til de begynder at strømme ind fra hele landet. Vi må hellere åbne et. Hvad står der her? Se, penge! "Kære senator Smith. Jeg vil gerne med på din lejr. Jeg er skopudser nede på stationen, og her er ni cent." Er det ikke vidunderligt? Og han underskriver det: "Med venlig hilsen, Stinky Moore". Er det ikke strålende? Hvis der er penge i hver eneste... Hvad skal vi gøre med dem? - Værsgo. - Den er perfekt. Kan De se, hvor vigtigt dette lovforslag bliver? - Har jeg noget papir et sted? - Anden skuffe. - Jeg får søreme travlt i aften. - Ikke et lovforslag til? Nej, breve. Jeg er sprængfyldt af nyheder! Jeg fremsatte et lovforslag! - Jeg rejste mig og talte i Senatet! - Skal jeg tage diktat? Nej, jeg kan ikke sige et brev, jeg må sidde her og kradse dem ned. Jeg skal fortælle mor alt om Dem. Hvis jeg gør det rigtigt, får De et glas af verdens bedste syltetøj. - Tusind tak. - Og Saunders... - Du milde, jeg glemte at takke Dem. - Ingen årsag. Nej, uden Dem kunne jeg ikke have... Jeg mener... - Hvem? - Susan Paine. Goddag. Jeg kan godt tale. Bare kom med det. Undskyld, jeg forstyrrer, men jeg skal bortføre Jeff Smith fra Senatet i morgen. Jeg skal tage ham med i byen. Skrue lidt op for charmen for ham. Tag ud og køb noget tøj til ham og en hat, som han kan holde fast i. En manicure og en ny frisure var heller ikke af vejen. Jeg hader at bede Dem om at gøre den slags, men... - Os kvinder imellem, naturligvis. - Tak, Saunders. - Øjeblik. Miss Paine. - Susan Paine? - Vil hun tale med mig? - Ja. Milde makrel. Hallo, miss Paine. Hvordan har De det? Ja... Godt. Hvad? Ville ledsage Dem? Ja, det ville være mig... en fornøjelse. Ja, den er fin. Reception for en prinsesse. Hun vil have mig med til... Farvel igen, miss Paine. Hun vil have mig med til en kongelig reception. Tænk, at hun spørger mig! På med hatten, senator. Der er meget, vi skal have købt. - Hvor har du bitteren? - Bag vasken. Jeg har ikke noget imod, nogen bliver slået i en ærlig kamp, - - men tåler ikke slag under bæltestedet. Så pudser de den græsselige dame på ham. - Når han er pjattet med hende. - Hvilken dame? Paine. Vær sød mod hende. Hendes gamle far er partiets kandidat til Det Hvide Hus. Hun bliver måske landets nye førstedame. Forestil dig at læse "Min Dag" af Susan "Pinsel" Paine. Som om han ikke bliver såret nok, skal hun også rode lidt rundt i såret. - "Jeg skruer op for charmen for ham." - Hvad kommer det dig ved? - Det gør det ikke. - Så tænk ikke på det. Det er alligevel fjolserne, der skal arve denne jord. Måske er det Don Quixote, der har fat i den rigtige ende. Måske er det en forbandelse at vide så meget, som vi to gør. Hvis du skal fundere over det, så lad os gøre det over en god bøf. Hold nu op. Drik ud. Skål for større og bedre fjolser. Og for Don Quixote. - Ved du, hvordan jeg følte mig? - Hvordan følte du dig? Hurtigt! Jeg følte mig som en mor, der sendte sin dreng i skole for første gang - - og så sin lille mand stolpre af sted i sit stiveste puds - - og bare håbede, at han kunne klare sig blandt de andre børn. Hør, hvem begyndte på det her? - Jeg venter bare på en hyrevogn. - Hold så op. - Hvem tager sig også af det? - Jeg beklager. Godt, i orden. Hvad kommer det også mig ved? De kaster ham ud fra en luftballon. Jeg vil bare ikke være der. Jeg er sart. Det er dét, jeg er. Jeg vil ikke stå model til noget mord. Jeg siger op, jeg er færdig! Igen? Det er en god idé. - Diz... - Ja. - Skal vi ikke gifte os? - Det er en god idé. Hvornår? - Når som helst. - I aften? - Godt, det har du ikke noget imod? - Jeg ville tilbede dig. - Du er en knag, Diz. - Jeg ved det. Måske kunne vi komme væk fra byen. Komme til at føle os som mennesker. - Leve, som var vi kommet ud af tunnelen. - En tunnel? Du har aldrig set præriegræsset med vinden, der læner sig op ad det, vel? Bliver vinden træt derude? Eller hidsige små bjergåer eller solen, der bevæger sig mod kvæget. - Har du aldrig set noget af den slags? - Har du? Nej. Behøver vi at gøre det? - Sådan en omgang blødsødent pladder. - Fint, så lad os komme af sted. - Hvor? - Vi skal jo giftes. Ja, det er også rigtigt. Hvis du ikke kan lide det, skal du have chancen for at bakke ud af det. - Min fornavn er Clarissa. - Det ved jeg godt, det er i orden. - Sig ikke "i orden", sig, det er smukt. - I orden. Jeg mener... Kan du give mig et navn på stedet, som du bedre kan lide? - Nej, ikke på stedet. - Ikke noget som Susan for eksempel? Susan? Næh nej. Jeg vil ikke være med til det! Jeg står ikke model til mord! Det er nok at føre fjolset ind i en blindgyde for Taylors svindlermafia. Men at hjælpe den dame med at skære ham i bittesmå stykker... - Ingen får mig til at gøre det! - Du sagde det selv. Jeg vil ud af det lige nu. Med eller uden bonus. Jeg rydder alt ud af det kontor. Alt, hvad jeg ejer og har. Hov, vent nu lidt! Vi skal jo giftes! Vi ses. - Hvad vil du? - Manner, du skulle have været der. Det var en vidunderlig fest. Deres jakkesæt var en succes, hun var smuk. Da De gik, sagde hun: "Tak, mr. Smith." Men det var mere måden, hun sagde det på. De var nær dånet. Må jeg være fri! Hvad ser De på? Troede De, jeg var en dame? En dame ville ikke arbejde for denne flok. Jeg siger op! Der er mange ting, jeg ikke kan tage. Jeg kan ikke tage... Hvorfor tager De ikke hjem? Fortæl de små åer om lejren. Det her er ikke noget sted for Dem. De er jo nærmest ordentlig. Tag hjem! Det er alt, hvad jeg kan sige Dem. Mød den mand, jeg skal giftes med. Det er så mig. Sig noget. Stå ikke bare der som en... Nej, vent nu lidt. Hvorfor gør jeg det ikke rigtigt? De vil gerne være en rigtig senator og bygge en lejr ved Willet Creek. Kan De se det her? Lovforslag om kompensation, paragraf 40. Et dige, der hvor De troede, Deres lejr skulle ligge. Har De ikke hørt om det? De læste alt om det op i Senatet i dag, - - men De måtte ikke høre det. Det var derfor, damen tog Dem på slæb. Det var derfor, de sendte Dem hertil. De kender ikke et dige fra et badekar. Så kom bare, vær en rigtig senator. Prøv at forkludre Taylors svindlerier. Men hvis De ikke kan... og De har ikke en ærlig chance, - - så tag hjem! Bliv ikke her og få folk til at have ondt af Dem. Kom så, Diz. Hov, den anden vej! Kom nu. Vi støver en præst op. - Vi skulle jo giftes. - Åh ja... Godt. Kom her, så følger jeg dig hjem. Der er hundrede andre steder, hvor der virkelig er brug for vandet! Jeg talte med ejeren af jorden. Han nævnte ikke noget om et dige. Jeg ved, der er noget galt! Jeg vil ikke afgive min stemme, før jeg får nogle svar. Du kæmper mod vindmøller. Du prøver at forstå et projekt, det tog to år at planlægge. Fordelene. - Fordelene... Hvem er Taylor? - Hvadbehager? - Hvad har han med sagen at gøre? - Hvorfor skulle han have det? Jeg har fået at vide, det hele er hans idé for at svindle sig til penge. Beskylder du mig for at være medskyldig i korruption til fordel for én mand? At svindle med et lovforslag? Langdistance? Må jeg bede om James Taylor, Jackson City? Spejderdrengen, svaret på vore bønner. Kunne ikke engang klokken, hva'? Hvad har han gjort? Han er ved at sprænge hele maskineriet i tusinde stykker og dig med i købet! - Hvordan? - Du ville ikke forstå det. Om en halv times tid er jeg på vej til Washington, - - og jeg er mere end klar til den spejder. Jeg skyr ingen midler. Du følger Allens ordrer. Jeg vil ikke engang betro dig at slikke et frimærke. Brug din høje stilling til at hjælpe Allen. - Er du med? - Ja, Jim. Jeg tvivler. Jeg har ikke kunnet vise ham et eneste monument! Han har gået lige i hælene på os. Du må få ham væk. Efter han fandt ud af, vi står bag, er han gået os på nerverne. Jeg har sagt, jeg tager mig af ham. Jeg misbilliger, at du kommer her. Du har vist, hvordan du tager dig af ham. Du satte ham i gang med lovforslaget. - Det er ham. Luk ham ind. - Du har da ikke bedt Smith komme? - Hvad tror du? - Du skal ikke åbne døren, Chick. - Du kan ikke gøre det her. - Luk ham ind, Chick. Godt, Jim. Regn ikke med mig. Godmorgen, senator. Kom bare indenfor. Hvad mener du med "regn ikke med mig"? Dine damptromle-metoder går ikke her. Hvordan det end gik til, er denne knægt senator. Det her er Washington, Jim! Mine damptromple-metoder går ikke her? De virkede da ret godt på dig. Knægten her er anderledes. Han er ærlig. Han har så høje tanker om mig. Vi kan ikke gøre det mod ham! Skal jeg måske bare stå og se til, mens det savlende spædbarn - - kvæler mig i bevillingen til Willet Creek-diget? Ikke mig. Enten retter han ind til højre, eller også slår jeg ham til plukfisk. - Jim, jeg vil ikke finde mig i det. - Vil du ikke finde dig i det? Jeg vil ikke tage del i, at knægten bliver korsfæstet. Vores damptromle-metoder er blevet for hårdhændede for din sarte sjæl? Den sølvgrå ridder er blevet for stor for os. Mine metoder har passet dig fint de sidste tyve år. Siden jeg fiskede dig ud af et hul i væggen - - og blæste dig op til en senator. Og nu vil du ikke finde dig i det. Måske behøver du slet ikke. Du og spejderdrengen kan tage hjem sammen. - Jim, du behøver ikke at... - Det er helt i orden. Det ville være en skam at bryde op nu efter alle de år. Især nu hvor den nationale kongres nærmer sig. Jeg har støttet dig alt, hvad jeg kunne, og det har vores venner også. Vi skal nok overleve. Så må vi bare finde en anden, der er mere fornuftig. Gå du ind og forklar mr. Smith om Willet-diget. Det er dit lovforslag, dit omdømme. Hvis han ikke kan finde nok argumenter, giver jeg ham et par stykker. Jeg tager det næste fly hjem. Farvel. Jim... Bliv nu her. Jeg kan bare så godt lide ham. Jeg vil ikke se dig være for grov mod ham. Jeg er glad for, du kommer til fornuft. Du gjorde mig helt bange. Gå du tilbage til dit kontor. Jeg ringer, når jeg er færdig med Smith. Den sølvgrå ridder! Senator, jeg var netop i byen og tænkte, at jeg ville hilse på Dem. De har vel mødt alle drengene? De siger, De har været oppe på dupperne, lige siden De kom hertil. Nogle har sagt, at De var dum. Men jeg tror, De er klog. Klog nok til at forstå en situation, når den bliver forklaret for Dem. For eksempel opførelsen af et dige ved Willet Creek. Hvad er Deres interesse i det? Alt, hvad der gavner staten, er vældig vigtigt for mig. Jeg ejer en stor del af statens industri og aviser. Hvis statens velfærd også ligger Dem på sinde, - - kan De være morgendagens mand. Hvad har Deres interesse? Forretninger? Hvis De kan lide forretninger, kan De vælge frit og gå direkte til toppen. Hvis De kan lide at være senator, - - kan De komme tilbage til Senatet og blive der, så længe De lyster. Hvis De altså er klog. Tag nu drengene her eller Joe Paine. De klarer sig fint. De skal ikke bekymre sig om genvalg. De er kloge. De følger mine gode råd. Fortæller De disse mænd og senator Paine, hvad de skal? Joe Paine har fulgt mine råd gennem de sidste tyve år. De lyver. - Jeg skal tale med senator Paine. - Senator Paine er ikke i byen. Det kan ikke passe. Goddag, Jeff. Kom indenfor. Har du fået en lille snak med Taylor? Han sagde, han havde kontrolleret Dem i tyve år. Jeg sagde, det var løgn. - Kom herovre og sæt dig. - Jeg har ikke lyst til at sidde. Jeg ved, hvordan du har det. Jeg håbede, du blev skånet alt dette. At du ville se seværdighederne og tage tilbage til drengene. Du har levet i en drengeverden. Bliv der, for himlens skyld! Det her er en brutal mandeverden. Du har ingen plads i den. Du bliver bare såret. Glem Taylor, og hvad han sagde om diget. De har stadig ikke givet mig noget svar. Kan Taylor bestemme over Dem? Hør nu her. Hør godt efter og forsøg at forstå. Det er hårdt at støde direkte ind i sandheden, - - men du må gå dine idealer igennem uden for døren. For tredive år siden havde jeg dine idealer. Jeg var dig. Jeg måtte træffe den samme beslutning, som du blev bedt om at træffe i dag. Jeg traf den. Jeg gik på kompromis. Så jeg kunne sidde i Senatet og tjene folket på ærlig vis. Du bliver nødt til at se det i øjnene. Jeg har tjent staten godt, ikke sandt? Vi har den laveste arbejdsløshed og får de højeste tilskud, men - - jeg har måttet gå på kompromis. Man kan ikke regne med folks stemmer. Halvdelen af tiden stemmer de ikke. Sådan er stater og herredømmer blevet opbygget siden tidernes morgen. Tro mig på mit ord. Sådan er det bare. Jeg fortæller dig alt det her, fordi... jeg er blevet meget glad for dig. Faktisk som var du min søn. Jeg vil ikke se dig blive såret. Når lovforslaget om kompensation bliver taget op i morgen, siger du ikke en lyd. Der står stærke kræfter bag det. De knuser dig. For din egen skyld og for mit venskab med din fars skyld - - beder jeg dig... sig ikke et ord. Grundet lovforslaget om kompensations presserende karakter er det vedtaget, - - at ingen senator må tale i mere end fem minutter om nogen paragraf. Protokolføreren læser op. Lovforslag om tilladelse til bevilling af kompensation for regnskabsåret. Paragraf 1: Nødhjælp. Til at udføre offentlige forbedringer - - af floder, havne og vejnet. 150 milliarder dollars. Paragraf 40: En bevilling til at omlede og opstemme - - udspringet ved Willet Creek i Terry Canyon. 5 millioner dollars. Ærede dirigent. Ønsker senator Smith at blive hørt om paragraf 40? Er senatoren indforstået med, at han er begrænset til fem minutter? Værsgo at fortsætte, sir. Denne paragraf angående Willet Creek-diget er ren og skær... Ønsker senator Smith at frafalde ordet til sin kollega senator Paine? - Ja, sir. - Værsgo at fortsætte, senator. Det, jeg nu må sige, falder mig svært. Vi er blevet opmærksomme på beviser for, - - at senator Smith ikke er værdig til at tale foran denne forsamling. Få fat i senatorerne. Der sker noget derinde. Kom. Senatoren bedes afbryde sit indlæg, indtil roen i salen er genoprettet. D'herrer bedes komme ind i salen. Hvad sker der, Joe? Værsgo at fortsætte, senator. Jeg henviser til det forslag, han har fremsat om at oprette en drengelejr. Han nævnte et bestemt stykke jord, - - der skulle købes gennem bidrag fra drenge over hele Amerika. Senatorer, jeg har bevis for, at han ejer netop det stykke land, han nævnte. Han købte det dagen efter sin udnævnelse til Senatet - - og udnytter sit privilegerede hverv til at skabe personlig profit! - Spejderdrengen havde en fidus. - Det stemmer ikke rigtigt. Følgelig fremfører jeg en beslutning om en omgående undersøgelse - - af min kollegas egnethed til fortsat at sidde i denne sal. Ærede dirigent, jeg... Ro... Formanden får gallerierne ryddet, hvis ro og orden ikke genoprettes. Spejdersenator stemplet af kollega senator Paine! Senator Paine vil ekskludere senator Smith. Saunders må vide, hvad der foregår. Hun pakkede sammen og rejste sin vej. Paine anklager Smith for at fremsætte forslag om lejr for egen vindings skyld. Paine har bedt om en høring foran Immunitet- og Valgkommissionen. Ærlig talt, mine ærede senatorer, - - da mr. Kenneth Allen busede ind på mit kontor - - og beviste, at Jefferson Smith havde skøde på jorden, var jeg lamslået. Hvad gjorde De, da De blev gjort opmærksom på dette? Jeg rådførte mig med chefen for Tinglysningskontoret, mr. Kim. Mr. Kim, husker De tinglysningen af skødet? Ja. På den førnævnte dato, kom mr. Allen for at registrere skødet - - og sælge disse 80 hektar til Jefferson Smith. - Hvor længe har De kendt senator Smith? - En god del år. Han brugte min jord ved Willet Creek til sine spejdere. Virkede som en flink fyr. Så en dag sagde han, at han kunne sælge jorden for 500 pr. hektar. Jeg ville være glad for 25. Så vi lavede denne aftale: Jeg overdrog ham skødet på jorden, og han gav mig halvdelen af pengene, - - hvis han fik den solgt. Det lød nu alt sammen lidt muggent. Har De det nævnte dokument? Ellers stod jorden ikke i hans navn. Ja, sir, med gyldig underskrift. - Jeg har aldrig underskrevet det skøde! - Det har han så sandelig. Efter grundige studier af underskriften, er det min professionelle vurdering, - - at dette afgjort er Jefferson Smiths egen håndskrift. Som ekspert i håndskrift må jeg sige, at navnet Jefferson Smith - - på denne kontrakt... er blevet forfalsket. Jeg vil sætte hele min tyve år lange professionelle karriere ind på, - - at dette ikke er en forfalskning, - - men er mr. Smiths egen underskrift. Denne pligt falder mig uendelig tung. Den knægt er min bedste vens søn. Jeg støttede ham her i Senatet. Jeg hjalp ham med at udforme forslaget. Den dag, han fremsatte det, lykønskede jeg ham. Men jeg påpegede, at et dige skulle opføres på netop det stykke jord. Der er hundredvis af gode lejrpladser. Jeg foreslog, han fandt et andet sted. Han blev rasende og sagde: "Flyt diget!" Jeg var forbløffet over hans reaktion, - - indtil jeg fik kendskab til beviser for, at han ejede de 80 hektar land. Det var hans plan at få en enorm profit ud af de håndører, - - som drenge fra hele landet havde skrabet sammen. Da jeg stod over for det... mine varme følelser for knægten til trods, - - sagde min pligtfølelse mig, at hans eksklusion fra Senatet - - var den eneste mulige løsning. Taylors maskineri kører som smurt... Værsgo, senator Smith. Vær venlig at tage plads. Kommissionen er klar til at høre Dem nu, senator Smith. D'herrer, bliv på jeres pladser. Mødet er endnu ikke hævet! Må jeg bede om ro! Spejderdrengen blev helt målløs, da Jim Taylor her fyrede løs på ham. Hvem af jer vil have det her? - Vil du have det? - Ja! SÅLEDES AT DENNE NATION MÅ BLIVE GENFØDT TI FRIHED OG SÅLEDES AT FOLKES TYRET VED FOLKET FOR FOLKET IKKE SKAL FORGÅ FRA JORDEN Davs. - Goddag, Saunders. - Jeg tænkte nok, du var her. Når du ikke var noget andet sted. - Har du haft det godt, Saunders? - Ja tak. - Hvordan har din mand det? - Hva'? Nå, Diz? Vi er ikke gift. Hvor heldigt, at jeg kom tilbage nu. Ved du, hvad jeg kom hjem til? - Syltetøj fra din mor. - Nå, det gjorde du? Var det jordbær? Det er den allerbedste. Jeg... har set i aviserne, at du har været en rigtig senator. Du havde ret i dit syn på mig, da du bad mig tage hjem - - og fylde drengene med mere øregas. Bare en simpel fyr, stadig våd bag ørerne. Fuld af en masse pjat om amerikanske idealer. En værre gang pjat var det... - Hør nu her, senator... - Det er en hel ny verden for mig. Hvad skal man tro på? Når en mand som senator Joseph Paine sværger på, - - at jeg har frarøvet små drenge deres lommepenge. En mand, som jeg har beundret og tilbedt hele mit liv. Her er mange flotte ord. Nogle af dem står mejslet i sten, nogle af dem har mænd som Paine sat derop, - - så fjolser som mig kan læse dem. Så finder man ud af, hvad de mænd rent faktisk gør. Jeg er ude af den her by som et lyn. Væk fra alle ordene, monumenterne, hele den rådne forestilling. Javel ja. - Hvad siger du til drengene derhjemme? - Sandheden. De kan lige så godt finde ud af det nu som senere. Jeg tror ikke, de vil tro dig. De vil sikkert kigge op på dig med sårede ansigter og sige: "Jeff, hvad gjorde du? Gav du op? Gjorde du ikke noget ved det?" Hvad vil du have, jeg skal gøre? En hædersmarionet som mig mod Taylor, Paine og alle de andre, - - maskinerne og løgnene. Din ven mr. Lincoln havde også sin Taylor og sin Paine. Ligesom enhver mand, der har forsøgt at føre sine store idéer ud i livet. Modgang kunne ikke standse dem, de var nogle tåber, hvad det angår. Alt det gode i denne verden blev skabt af tåber med troen i behold. Du kan ikke give op nu. Ikke dig. De er ikke alle som Taylor og Paine. Deres slags kaster bare lange skygger. Du troede ikke bare på Paine eller nogen anden mand. Det var noget større. Du havde ganske almindelig, ordentlig retfærdighedssans. Det kan dette land godt bruge noget af. Det kunne hele denne tossede verden. Masser af det. Kan du huske din første dag her? Hvad du sagde om mr. Lincoln? Du sagde, han bare sad der og ventede på én. Du havde ret. Han ventede på én, der så sin opgave og kastede sig over den. Én, der kunne overfuse alle Taylorne og udrydde hele bundtet. Jeg tror, han ventede på dig, Jeff. Han og jeg ved, at du kan gøre det. Gøre hvad, Saunders? Lov, du ikke giver op, så siger jeg det. Jeg har tænkt på det hele vejen tilbage. Det er et spring fra timetervippen ned i et badekar, men du kan gøre det. - Clarissa, hvor kan vi få os en drink? - Det kan jeg lide at høre. Kom med hjem til mig. Mr. Dearborn? Mr. Durnell? Mr. Dwight? Nå, så Smith skal ekskluderes i dag? Hvor er guillotinen? Hvor er Smith? Smith har styrtet rundt, siden han forlod det kommissionsmøde. - Mr. Smith? - Her! - Fyren er gal. - Gå videre med navneopråbet. Er det en af dine narrestreger? Hvad er der i vejen? - Bed, Diz. Hvis du ved hvordan. - Trak du fyren med herind? Er du blevet skør? 90 senatorer svarede. Et beslutningsdygtigt antal er til stede. Vi går nu videre til dagsordenen. - Ærede dirigent. - Senator McPherson. Jeg ønsker at fremkalde Immunitet- og Valgkommissionens rapport - - angående eksklusion af Jefferson Smith. Protokolføreren vil læse rapporten. Immunitet- og Valgkommissionen rapporterer, - - efter at have hørt flere vidner, at for at yde Senatet retfærdighed - - må mr. Smith ekskluderes fra denne forsamling. Den anbefaler derfor, at dette vedtages. Det er besluttet, at Jefferson Smith skal ekskluderes fra sit sæde i Senatet. Jeg fremsætter forslag om, at resolutionen godkendes omgående. - Ærede dirigent! - Jeg har ordet! Jeg ville bede om en afstemning om godkendelsen af resolutionen. Senatoren har ikke noget at sige på dette tidspunkt! Senator Smith er stadig medlem - - og har som sådan samme krav på formandens opmærksomhed. De var ved at give mig ordet, sir. Lad ham tale! Før vi går videre, må jeg minde de besøgende i galleriet om, - - at de er her som vores gæster og bør opføre sig derefter. Deres indstilling vil på ingen måde få indflydelse på formandens afgørelse. Formanden giver ordet til - - senator Smith. Så går det løs. D'herrer har travlt med at få mig ud herfra. Sådan som beviserne tårner sig op mod mig, kan jeg ikke bebrejde dem det. Jeg går, hvis de stemmer for det. Men før det sker, har jeg et par ting at sige. Jeg har forsøgt at sige dem før, men denne gang skal det være. Jeg forlader ikke forsamlingen, før det er sagt. - Vil senatoren frafalde ordet? - Nej, sir, den går ikke! Jeg frafaldt ordet en gang før, og man hørte ikke et kvæk mere fra mig. Vi kan lige så godt blive enige om det her frafaldningshalløj. Jeg blev trænet i det i går aftes. Hvis jeg kun gør det for et spørgsmål eller en personlig fortrolighed, - - har jeg ordet til dommedag! Jeg har noget, jeg vil sige, om det så tager hundrede år! - Vil senatoren frafalde ordet? - Frafalde hvordan? - Frafalde ordet for et spørgsmål. - Ja. Jeg vil spørge min kollega om det, han har i sinde at sige, - - vedrører paragraf 40, diget ved Willet Creek? Alle aspekter af denne sag blev gennemgået på kommissionsmødet. Jeg søger at vide, om min kollega har det mindste lille bevis at tilføje - - til det forsvar, han ikke kunne give ved høringen? - Jeg har intet forsvar mod falskneri! - Kommissionen så det ikke som falskneri! Den herre er kendt skyldig efter tiltalen. Jeg tror ikke, noget medlem - - ønsker at høre, hvad en mand af hans svage karakter - - har at sige om nogen som helst paragraf! Jeg er skyldig efter falske beviser, fordi paragraf 40 er et svindelnummer! Jeg var klar til at fortælle, at en vis mand i min stat, en mr. James Taylor, - - ville have diget for at skabe profit. En mand, der styrer en politisk maskine! Han kontrollerer alt i min stat! Han er stærk nok til at kontrollere kongresmedlemmer. Jeg så tre af dem på hans værelse. - Vil senatoren frafalde ordet? - Nej, sir, jeg vil ikke frafalde! James Taylor tilbød mig fast sæde i dette Senat de næste tyve år, - - hvis jeg stemte for et dige, som han og jeg vidste var svindel. Hvis jeg vovede at tale mod diget, lovede han, at han ville knuse mig. Jeg rejste mig og begyndte at tale, og Taylors lange, magtfulde arm - - nåede ind i denne hellige sal og tog mig med et fast tag i nakken. - Dirigent, et procedurespørgsmål. - Dirigent... - Senator Paine vil fremføre det. - Jeg anklagede ham her i denne sal. - Senator Paine vil fremføre det. - Jeg anklagede ham her i denne sal. Han siger, jeg har opført mig kriminelt! Han beskylder mig for uværdig opførsel! Han skal tvinges til at frafalde ordet. Jeg sagde ikke, at senator Paine var et af kongresmedlemmerne i værelset! Jeg var i det værelse! Jeg anklager denne mand. Gennem sit tonefald og sine benægtelser - - har han forsøgt at indpode et skadeligt indtryk af min opførsel. Jeg vil fortælle, hvorfor vi var der. Mr. Taylor, en højagtet borger, - - kom med beviser mod denne mand, og vi bad ham indtrængende om at sige op. For at undgå at bringe skam over en ren og ærefuld stat. - Men han nægtede. - Dirigent, har jeg...? Der var kun en mulighed over for en sådan mand: Sandheden. Den sandhed, jeg fortalte forsamlingen. Han forsøger at afpresse Senatet, som han forsøgte at afpresse mig. For at undgå eksklusion vil han forhale forslaget om kompensation, - - der er livsvigtigt for dette land og skal godkendes i dag! - Har jeg ordet? - Jeg har mistet al tålmodighed med ham. Jeg beklager hans udnævnelse. Jeg er dødtræt af denne foragtelige mand! Jeg nægter at blive her og lytte til ham! Jeg håber, alle her i forsamlingen har det på samme måde. Frafald ordet! D'herrer! D'herrer, bed om ordet én ad gangen! Hvad er det, den herre vil? Jeg vil have en chance for at tale til folk, som vil tro mig. Folket i min stat kender mig, og de kender mr. Taylor. Når de hører min historie, giver de mr. Taylors maskineri et spark bagi. Jeg ønsker en uge til at finde beviser - - og jeres ord på, at jeg ikke bliver ekskluderet, og forslaget ikke vedtages. - Vil senatoren frafalde ordet? - For et spørgsmål. Har De den frækhed at stå der, allerede dømt, - - og tvinge en udsættelse af forslaget om kompensation igennem? Jeg appellerer til senatoren. Er han bekendt med, - - at forslaget har været måneder i begge Huse, forsinket igen og igen? - Millioner er uden mad og husly. - Skal vi holde hjælpen tilbage? Folket i min stat har brug for permanent hjælp mod svindlere! Hvis vi giver efter for hans afpresning, bliver vi til grin! Det er en fornærmelse for forsamlingen at høre på dette. Jeg følger senatorens eksempel og nægter at blive i denne sal, - - så længe den mand har ordet! Ro i salen, d'herrer. Ro i salen, d'herrer. Så bliver jeg vel nødt til at tale til folket i min stat herfra! Ti vilde heste kan ikke slæbe mig væk, førend folket har hørt mig, - - om det så skal tage hele vinteren. Maratontale! Nå, ærede dirigent, så er vi alene. Jeg er ikke utilfreds med Deres selskab, - - men det er en skam, hvis d'herrer går glip af det her. Og... Jeg henleder dirigentens opmærksomhed på - - regel 5 i Senatets stående vedtægter, paragraf 3. "Såfremt et beslutningsdygtigt antal ikke er til stede, - - kan flertallet af de tilstedeværende senatorer... det må være mig, - - anmode ordensmarskallen om at udbede sig, og om nødvendigt fremtvinge, - - de fraværende senatorers tilstedeværelse." Ærede dirigent, det anmoder jeg om. Det påpeges, at et beslutningsdygtigt antal ikke er til stede. Tilkald alle senatorer. Det haster ikke, ærede dirigent. Jeg har masser af tid. Alle senatorer bedes møde i salen! Foretag navneopråb. Mr. Agnew? Mr. Albert? Mr. Alford? Hør her: Smith har ordet og nægter at slippe det! - Lige som de ville sparke ham ud! - Er det ikke fantastisk?! Det er alle tiders! En maratontale! Det er et mirakel. Sørg for at alt, hvad han siger, når hans hjemstat! De hører om det her selv i Patagonien! Senatet udvandrede i protest... Nej, ikke de kedelige detaljer. Spark liv i det! Tag hans parti! - Du elsker den bavian, ikke? - Hvad tror du? Kom så i sving. Det er den største kamp i nyere tid! En fuldstændig ubevæbnet David - - rejser sig for at kæmpe mod kæmpen Goliat, Taylor! Angiveligt en svindler af format!... Stryg bare "angiveligt" for min regning. Vi har tilkaldt alle fra statens hovedkvarter. - Fik du fat i Hendricks? - De leder efter ham. Hvorfor er han ikke på sit kontor? Du må vist hellere gå derind igen. Knægten taler til staten. Han kan vende den offentlige stemning imod os. Han kommer aldrig i gang. Jeg skal nok piske en offentlig stemning op. Jeg har gjort det hele mit liv. Jeg skal bagvaske det skvat, så... Lad du bare mig om den offentlige stemning. Gå du tilbage til Senatet. Jeg ramte ham så hårdt, som jeg kunne. Jeg bryder mig slet ikke om det. Hvis han får overbevist de senatorer, må du skyde dig en kugle for panden! Det er nu, det gælder! Vi kan tabe alt eller blive større end før. Intet må stå i vejen for os, før vi har smadret den bondeknold... Gå tilbage til Senatet, Joe. Nu gælder det. Du skal holde alt, hvad Smith siger - - ude af alle vores aviser og af alle de andre, du kan få med på det i staten. De nedbrudte oppositionsaviser, der ikke vil lege med os, - - skal du give mundkurv på i 24 timer. Forsink deres leveringer, skub dem væk fra gaderne! Grav dem ned i 24 timer, giv mig tid! Du forsvarer maskinen. Slå ham ud! Åh, det sædvanlige, kriminel, blokerer forslag om nødhjælp, - - udsulter folket. Joe, gå nu tilbage til Senatet! Få pøblen op at koge. Få dem til at sende protester, breve... Opkøb hvert et minut på alle radiostationer i staten. Få dem til at tale mod Smith uafbrudt. Jeg er ligeglad med, hvad det koster! Få hele staten i bevægelse! SMITH VANÆRER STATEN SMITH STANDSER NØDHJÆLP! VANEFORBRYDER TRODSER NATIONEN Denne maratontale er et fejt forsøg på at aflede Deres opmærksomhed. Jefferson Smith blev taget på fersk gerning i at stjæle fra små drenge. Nødhjælpen standses. STOP SMITH SEND SMITH I FÆNGSEL SMITH TALER FOLKET SULTER STØT SENATOR PAINE - Jeg har set maratontaler... - Det kan ikke blive ved, det er skørt. Vi må få ordet fra den mand. Så længe mr. Smith har ordet på lovlig vis, vil han beholde det. Fyren lyder jo ganske fornuftig. Kalder du afpresning fornuftigt, Henry? Jeg har aldrig kunnet lide knægten, men ingen mand, der ikke var ærlig, - - kunne iscenesætte en kamp som denne med alt imod sig. Efter tyve års arbejde med jer tror I ham på ordet frem for mig?! Det er det, I siger. Hvis han har det mindste ret, har jeg gjort noget galt. Kan vi ikke lave en aftale om at trække Willet-diget ud - - og lade forslaget gå igennem? Det er ikke et spørgsmål om Willet-diget, men om min ære, - - kommissionens integritet, ja, hele Senatets integritet! Hvis I vil forkaste paragraf 40, trækker jeg mig tilbage. Vent nu lige lidt. Det er absurd. Joe har ret. Vi kan ikke indgå nogen aftale. Vi må fortsætte som før og knuse ham. Lad ham snakke og standse nødhjælpen. Vi skiftes til at sidde i salen. Er du enig, John? Lad os afløse d'herrer i salen. - En mand, der er så grøn... - Han kan ikke blive ved meget længere. "...med visse uafhændelige rettigheder. Blandt disse er liv, frihed og stræben efter..." Nå, nu kommer natholdet vist. Senatoren bedes udsætte sin tale, indtil roen i salen er genoprettet. Det halve Washington er her for at se - - demokratiets glansnummer: maratontalen. Retten til at knevre løs. Ytringsfrihed i sin mest dramatiske form. Når blot han har fået ordet, kan selv den mindste mand i salen - - tale lige så længe, han kan holde sig oprejst. Forudsat han ikke sætter sig ned, - - ikke forlader salen eller holder op med at tale. Gallerierne er fyldt til randen. I diplomaternes galleri sidder der gesandter fra to diktaturer. De er kommet for at se det, de ikke kan se derhjemme: demokratiet i aktion. "...stræben efter lykken, - - og for at sikre disse rettigheder nedsættes regeringer blandt folket. De udleder deres berettigede magt af de regeredes samtykke i, - - at når som helst nogen regeringsform bliver ødelæggende for disse formål, - - er det folkets ret at ændre eller afskaffe..." Hvordan klarer jeg mig? Se så at komme i gang! - Mr. Taylor. - Øjeblik. Giv senator Paine besked. Angående Smiths maratontale. Din kæde af aviser må indse, at det forslag, han blokerer - - også vil påvirke jeres område. Det er en patriotisk pligt for enhver avis i dette land! Vi må slå løs, indtil vi slår ham ud! Den rammer mig altid lige i hjertet, den del af uafhængighedserklæringen. I kan ikke få et land, der kan få den slags regler til at virke, - - hvis I ikke har mænd, der kan skelne menneskerettigheder fra en blodtud. Det var overskriften. Det er nu sjovt med mænd. De begynder alle livet som drenge... Det ville ikke komme bag på mig, hvis nogle af senatorerne har været drenge. Derfor er det en god idé at få drenge ud af de overfyldte byer - - et par måneder hvert år. At opbygge deres krop og sind til rigtige mandfolke-job. De skal sidde bag disse borde en dag. Det virkede som en god idé. Drenge fra hele landet, af alle nationaliteter, fra alle sociale lag. At få dem samlet for at finde ud af, hvordan andre folk er skruet sammen. Jeg giver ikke en bønne for alle jeres fine regler, - - hvis der ikke ligger ganske almindelig, ordentlig godhed bag dem. Og... lidt omtanke for sine medmennesker. Det er ret så vigtigt, den slags. Det er selve rygraden i dette demokrati, - - som store mænd gav i arv til mennesket! Men hvis I skal bygge diget, der hvor drengelejren burde være - - for at svindle jer til penge, der kan betale en politisk hær... Hvis I tror, jeg vil tage tilbage og sige til drengene i min stat: "Glem det. Alt, hvad jeg har fortalt jer om dette land, - - er en gang øregas! Dette land tilhører mænd som James Taylor." Ikke mig! Hvis der er nogen, der tror det, må de tænke om igen! Det er i orden. Jeg ville bare se, om I stadig havde ansigter. Jeg beklager, d'herrer... Jeg ved, jeg opfører mig respektløst over for denne ærværdige forsamling... En fyr som mig skulle slet ikke lukkes herind til at begynde med! Jeg hader at stå her og sætte jeres tålmodighed på prøve, - - men enten har jeg ret, eller også er jeg skør! De vil vel ikke sætte det til afstemning, senator? - Vil De frafalde for et spørgsmål? - Jeg frafalder ordet. I betragtning af den herres bekymring for senatorernes ve og vel - - og det faktum, at han har talt i 71/2 time og må være træt, - - vil han da tillade et forslag om at hæve retten til i morgen, - - hvor han bedre vil være i stand til at fortsætte sin forbistrede pludren? Nej, gør det ikke. Spørg ham. Ærede dirigent, hvad sker der med mig i morgen? Jeg mener, med hensyn til at have ordet og fortsætte min pludren. Hvis senatoren tillader dette forslag, - - har han ikke længere ordet til at pludre med. Medmindre han får ordet af dirigenten. Som sagt, d'herrer... Enten har jeg ret, eller også er jeg skør. - Jeg har det fint. Hvad har du der? - Fra miss Saunders. Du er vidunderlig. Pressen er på din side. Læs forfatningen for dem nu meget langsomt. Diz siger, jeg er forelsket i dig. P.S. Han har ret. Vil senatoren frafalde ordet? Frafalde...? Næ, I kan tro nej. Jeg har det glimrende. "De Forenede Staters Forfatning". Side et, øverste venstre hjørne: "Vi, De Forenede Staters folk, for at danne en bedre union..." Ja? Opkøb den eller ødelæg den! - Du milde! - Hvad er der galt? Det er det rene mord. Du må standse ham. Han kommer ingen vegne. Ikke et eneste ord af, hvad han siger, bliver trykt i den stat! Taylor har alle aviserne i sin hule hånd og fodrer dem med manipuleret vrøvl! - Én mand giver en hel stat mundkurv på? - Også i den grad! Pressefrihed! Jeg får en idé! Kom. - Jeff har en avis der. Tips For Drenge. - Alle tiders! De vil ikke lade det, Jeff siger, blive trykt i staten. Hvis jeg giver Dem en masse nu over telefonen, - - kan De så trykke det og dele milliarder af kopier ud? Den er mægtig! Gør Dem klar til at notere, mrs. Smith. Alt om Jeff. Hent blyanter og papir, skynd jer! Så går det løs. - Jeg er klar, Clarissa. - Hun kaldte mig Clarissa! I orden, mor Smith. Jeff siger sandheden. Afslører Taylor. Hele morgenudgaven skal være en opsang, der får ham til at forlade salen. Willet-diget er et svindelnummer, der skal poste penge i Taylors maskineri. Her er din ledende artikel til forsiden: En dømt tyv, der repræsenterer Dem, har ordet i det amerikanske Senat. Godt, drenge, fart på. Kom med papiret. SMITH LYVER, SIGER SENATET JEFF SIGER SANDHEDEN AFSLØRER TAYLOR ...kærlighed kan ikke fortyndes, - - er ikke opblæst - - og underkaster sig tro, håb og kærlighed. Disse tre. Den største af disse er kærligheden. Læs om Jeff Smith! - Uddelt af ni millioner drenge! - Få drengene ud. Gør det nu! Pas på. Kom så, få de aviser ud herfra. Læs alt om det! Jeff Smith lyver i Senatet! HURRA FOR SMITH SMITH HAR VANÆRET VORES STAT SMID SMITH UD STOP SMITH TELGRAFÉR TIL KONGRESSEN Skal vi lade sådan en mand kaste mudder efter en mand som Joe Paine? Er I for Joe Paine? Hurra for Jeff Smith! Der er sårede børn over hele byen! Sig til Jeff, han skal holde op! Ja, i orden. Ja, farvel. Senator Smith har nu talt i 23 timer og 16 minutter. Det er den mest opsigtsvækkende episode i Senatets annaler. En lille amerikaner har ordet i nationens største sal. Hvad han ikke havde af erfaring, havde han til gengæld i kampånd. Men de trætte spejderben vakler, - - øjnene er slørede, stemmen hæs. Han kan ikke blive ved meget længere. Hele Washington er her for at være med, når det sker. Man går ikke på kompromis med sandheden. Det var derfor, jeg tog ordet. Hvornår var det nu? Det virker som et helt år siden... - Diz, der sker forfærdelige ting. - De lytter til ham nu. Løft jer fra jorden. Tag derop med damen på toppen af parlamentsbygningens kuppel, - - den dame, der står for frihed. Se godt på dette land gennem hendes øjne. I vil ikke bare se en smuk udsigt. I vil se, hvad mennesket har skabt for sig selv - - efter århundreders kamp for noget bedre end jungleloven. En kamp for at kunne stå på sine egne to ben, fri og ordentlig. Som vi blev skabt. Uanset race, farve eller tro. Det er, hvad I vil se. Der er ingen plads deroppe til svindel, grådighed og løgne, - - eller kompromiser med menneskets frihed. Hvis det er, hvad de voksne har gjort ved denne verden, - - må vi se at få bygget de lejre og se, hvad børnene kan gøre. Det er ikke for sent. Dette land er større end mænd som Taylor, større end du og jeg. Gode principper bliver ikke væk, når de først kommer til syne. De er lige her. Man skal bare få øje på dem. Ærede dirigent... vil senatoren frafalde ordet for et spørgsmål? - Frafalder senator Smith? - Jeg frafalder ordet for et spørgsmål. Senatoren har gentagne gange sagt, at han taler til folket i sin stat. Han har ventet på, at de skulle marchere ind i stimer. Er den herre interesseret i at vide, hvad disse folk mener? - Nu sker det, Diz. - Ja, sir. Det kan De tro. Har jeg tilladelse til at komme med beviser for reaktionen i min stat? Nogen indsigelser?... Værsgo at fortsætte, senator. Kom, pagedrenge. Jer alle sammen. Jeg klarer ikke at se ham blive såret. - Meningsdannelse på bestilling. - Taylors bestilling. Der har I den herres svar. 50.000 telegrammer, der kræver, at han frafalder ordet. Jeg opfordrer Senatet og min kollega til at læse dem. Folkets svar til mr. Jefferson Smith. Stop, Jeff, stop! Det er vel bare endnu en tabt sag, mr. Paine. I folk kender ikke til tabte sager. Det gør mr. Paine. Han sagde engang, at det er de eneste sager, det er værd at kæmpe for. Og han kæmpede for dem af den eneste grund, som nogen mand kæmper. På grund af en eneste enkel regel: Elsk din næste. I denne verden fuld af had har en mand, der kender denne regel megen tillid. De kender den regel, mr. Paine. Jeg elskede Dem for det ligesom min far. De ved, at man må kæmpe hårdere for de tabte sager. Man dør endda for dem. Som en mand, vi begge kendte, mr. Paine. De tror, jeg er slået. I tror alle, at jeg er slået. Jeg er ikke slået! Jeg bliver og kæmper for denne tabte sag. Selv hvis denne sal fyldes med løgne som disse, - - og mænd som Taylor og deres hære kommer marcherende herind. En eller anden vil høre på mig. Han besvimede bare. Jeg er ikke værdig til at være senator! Jeg er ikke værdig til at leve! Ekskluder mig, ikke ham! Willet-diget er et svindelnummer. Det er en forbrydelse mod folket, der sendte mig hertil! Jeg begik den! Hvert et ord, den dreng sagde om Taylor og jeg og svindel - - og den rådne politiske korruption i min stat, er sandt! Jeg er ikke værdig til dette hverv! Jeg er ikke værdig til nogen ærespost! Hurra! Han gjorde det! Må jeg bede om ro i salen, d'herrer! Oversættelse: Malene Hollnagel Scandinavian Text Service