Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kom bare!
- Jeg har ikke forstand på politik.
- Du stemte da på ham.
Alle stemte på Adam Lang. Han var
ikke politiker, men en modedille.
Der kan du se. Han har brug for
en ghostwriter, ikke en partisoldat.
Han får ti millioner dollars
for sine erindringer, -
- men manuskriptet er noget møg.
De arbejdede på det
i Rhineharts hus ved havet, -
- men McAra må være bukket under.
Hans blod var næsten rent sprit.
- Druknede han ved et uheld?
- Uheld, selvmord...
Det var i hvert fald bogen,
der slog ham ihjel.
- Burde jeg kende ham McAra?
- Ja, han var assistent for Lang.
De arbejdede sammen i flere år.
Jeg ved ikke rigtigt, Rick.
Det er en stor mulighed for dig.
Og pengene er gode.
Børnene kommer ikke til at sulte.
Roy.
Frygter I et bombeattentat
fra Random House?
Langs erindringer
gør os til et mål.
- Hvor mange har I talt med?
- Fem. Du er den sidste.
- Jeg mener ikke, at du er manden.
- Heldigvis bestemmer du ikke.
John Maddox,
administrerende direktør i Rhinehart.
Sidney Kroll,
mr. Langs advokat i Washington.
Nick Ricardelli kender du jo.
Jeg forstår på Rick,
at du er klar over situationen.
Hvad mener du selv,
at du kan bidrage med?
Ingenting.
Jeg vil ikke spille skuespil.
I kender mit cv.
Hans sidste bog var
en tryllekunstners biografi.
"Jeg kom, jeg savede, jeg sejrede."
- Og den strøg til tops.
- Efter at du afviste den.
Jeg læser ikke politiske erindringer.
Hvem gør det?
I har kastet ti millioner efter bogen.
Hvor mange regner I med at få igen?
To? Tre?
Det er dårligt for aktionærerne
og dårligt for din klient, mr. Kroll.
Adam Lang ønsker sig en plads
i historien, ikke i tilbudskassen.
Min uvidenhed betyder, at jeg kan
nå ind til hjertet af Adam Lang.
Det er det, der sælger biografier.
Hjerte.
- Sådan skal det lyde!
- Sikke noget sludder.
Det er det da. Adam Lang
har sin plads i verdenshistorien.
Biografien er en forlagssensation.
Jeg har lagre med forlagssensationer,
der venter på at blive makuleret.
Sid?
Adam er stadig berørt af det,
der skete med Mike McAra.
Han var uerstattelig,
men alligevel skal han erstattes.
Adam er parat til at gå nye veje.
Det handler om god kemi.
- Dyrker du motion?
- Egentlig ikke.
Jeg kender en skribent på Guardian,
der går i motionscenter.
- Måske skulle vi se på tidsplanen.
- Den skal være færdig om en måned.
- Vil I have bogen om en måned?
- Manuskriptet er færdigt.
Derfor kan jeg godt lide dit cv.
- Du er hurtig og leverer varen.
- Han kan klare det hele.
Og så er du brite. En brite
kan bedre ramme den rette tone.
- Har du nogen familieforpligtelser?
- Jeg har ingen familie.
Adam er på foredragsturné i USA
og rejser i øvrigt penge til sin fond.
- En måned i USA lyder godt.
- Kan jeg ikke arbejde herhjemme?
Manuskriptet opbevares
i Marty Rhineharts hus.
- Kun få har adgang til det.
- Det lyder nærmest som en bombe.
Jeg skal jo se den på et tidspunkt,
når jeg skal redigere den.
I teorien.
Det må vi tale om senere.
- Hvor hurtigt kan du nå derover?
- Han kan tage flyet i aften.
Okay, det er en aftale.
- Tillykke.
- Tak.
Jeg har noget,
du måske kunne kigge på.
Det er ikke Adams bog.
Det er en anden klient.
Måske kunne du læse den
og sige, hvad du synes?
Hvis du skal nå flyet i aften,
må vi hellere få kontrakten på plads.
Viser du vores ven ud? Roy?
Vi snakkes ved om en times tid.
Husk det nu:
Hjerte.
Der er noget, der ikke stemmer.
Dig, men det siger sig selv.
Og McAra. Selvmord?
Det lå slet ikke til ham.
Altid en fornøjelse, Roy.
Held og lykke.
Åh nej.
- Hallo?
- Tillykke!
- Fordi jeg er din agent.
- Ja, hvor er jeg heldig.
- Har du pakket?
- Jeg er lige blevet slået ned.
Er der sket noget?
De tog bare Sidney Krolls manuskript.
- Hvorfor det?
- Aner det ikke.
- Er du kommet til skade?
- Nej. De må have fulgt efter mig.
- Hvorfor skulle de gøre det?
- De troede måske, det var Langs bog.
Jeg vidste, at det ville gå galt.
- Men du flyver stadig i aften, ikke?
- Jeg er i chok, Rick.
Så får du et chok til.
For en måneds bearbejdning -
- tilbyder Rhinehart Inc.
250.000 dollars plus omkostninger.
Vinduesplads eller gangen?
... Islam har påtaget sig skylden.
Vi har mere om historien senere.
Tidligere premierminister Adam Lang
er i vælten igen.
Lang skal have godkendt,
at britiske specialstyrker ulovligt -
- pågreb fire mistænkte
al-Qaeda-terrorister i Pakistan -
- og overgav dem til CIA.
Nasir Ashraf, Marwat Sayed,
Salim Khan og Faruk Ahmed, -
- alle britiske statsborgere, blev
pågrebet i Pakistan for fem år siden.
De fire blev angivelig fragtet ud
af landet og tortureret.
Mr. Ashraf døde efter sigende
under afhøringen.
- Hvor er du?
- I Heathrow ligesom dig.
- Kan du se nyhederne?
- Historien om Lang? Ja.
- Hvad har du rodet mig ud i?
- Jeg skaffer dig en kvart million.
Der bliver kaldt ud til mit fly.
Kan Sidney Kroll
have givet mig manuskriptet, -
- så det så ud,
som om jeg havde Langs bog, -
- for at bruge mig som lokkemad?
Tag en lur på flyet. Du lyder
underlig. Vi ses i næste uge.
... med andre ord tortur.
- Vil De have en avis?
- Har du Evening Standard?
LANG BEORDREDE
BORTFØRELSE
FORHØJET TRUSSELSNIVEAU
DØDSFALD 12. JANUAR
SÅ DU NOGET MISTÆNKELIGT?
TAXA VENTER VED TERMINALEN
HILSEN LANGS KONTOR
Pas?
- Det er jo skide latterligt!
- Amelia Bly. Jeg er Adams assistent.
Adam er i New York
og kommer først tilbage senere i dag.
Det er fandeme latterligt!
Jeg er bange for,
at Ruth har en af sine dage.
- Måske passer det bedre senere...
- Nej, hun vil gerne møde dig.
Skal vi komme i gang?
- Hvordan var turen?
- Lang.
Vi er kun et lille hold.
Det er Alice. Lucy er hos Adam.
Adam nænner ikke
at finde en afløser for Mike.
De var sammen så længe.
Jeg har arbejdet for ham i otte år.
- Jeg arbejdede i Downing Street.
- Stakkels Downing Street.
Før du får manuskriptet, skal du
underskrive en fortrolighedserklæring.
Din underskrift her.
Og her.
Og her.
Sikke et sted.
Er det ikke ensomt om aftenen?
- Jeg savner mest min mand.
- Du har ingen bryllupsring på.
Den bipper, når jeg går
igennem sikkerhedskontrollen.
Her har vi det.
Manuskriptet må hverken
fjernes eller kopieres.
Du har seks timer,
inden Adam er tilbage.
Kan du nå at læse det?
Dep kan komme med en sandwich.
God fornøjelse.
ADAM LANGS ERINDRINGER
TIL RUTH, MINE BØRN
OG DET BRITISKE FOLK
DE UNGE ÅR
"Langs familie stammer fra Skotland."
"Navnet er afledt af 'long'
det oldengelske ord for høj."
"Det er nord for grænselandet,
mine forfædre har hjemme."
For fanden da.
"Min oldefar, Ebenezer Lang, -
- blev født i 1862 i Pitlochry
og var ud af en børneflok på ni."
"Den amerikanske præsident
var højere, end jeg havde troet."
"EU-topmødet var meget interessant."
"Dronningen har en lun humor."
Tak.
"Jeg har altid været optimist.
Vi lever i nutiden."
"Ruth og jeg glæder os
til fremtiden."
- Er den så dårlig?
- Åh, goddag.
- Hvor dårlig er den så?
- Har du ikke læst den?
- Ikke det hele.
- Den kræver nok lidt arbejde.
Ordene er der.
Rækkefølgen er bare forkert.
Du trænger vist til en pause.
Du var min idé. Du skrev jo
Christy Costellos erindringer.
- Har du læst dem?
- Vi boede i hans hus sidste vinter.
- Bogen lå på natbordet.
- Jeg bliver helt flov.
Den var fremragende
på en ræddelig måde.
Du forvandlede hans vrøvl til noget,
der næsten gav mening.
Så jeg sagde til Adam,
at du burde skrive hans erindringer.
Jeg savner det derhjemme.
Det er som at være gift
med Napoleon på Sankt Helena.
- Du kunne tage hjem til London.
- Jeg føler, at han har brug for mig.
Amelia fortalte, at han var dybt
rystet over Michael McAras død.
Hvornår er mrs. Bly blevet ekspert
i min mands sindstilstand?
Det var hårdt at miste Mike,
men det er mere end det.
Det er det at skulle genopleve alt
til den åndssvage bog.
Din stakkel. Du spekulerer nok på,
hvad du har sagt ja til.
Jeg skal nok fortælle ham det.
De lander lige straks.
Jeg tror, at jeg tager med. Amelia
kan blive her og ordne negle.
Du kan jo tage med.
Fint, så kører jeg ifølge bilen.
Så kan jeg ordne negle i den.
- Hej, skat.
- Hvordan gik det i New York?
Hej, Barry. Hej, Amelia.
Goddag. Hvem er du?
- Jeg er din skygge.
- Aha.
Han er ikke så åndssvag hele tiden.
Der er søreme gang i nattelivet.
- Fire uger. Er det rigtigt?
- Ja, desværre.
Og regningen bliver sendt
til Rhinehart Corporation.
Minibaren er ikke inkluderet.
Så er han klar.
- Hvordan er hotellet? Stille?
- Som et kloster.
Så bliver du da ikke forstyrret.
Tak.
- Hej, min ven. Er du klar?
- Helt sikkert.
Ligger manuskriptet på den?
- Må jeg låne den?
- Af sikkerhedshensyn går det ikke.
- Så jeg skal skrive det hele igen?
- Ligger hele bogen virkelig på den?
Ja, og den kan kopieres på et sekund.
Det er problemet.
Fascinerende. Med min tilværelse
er det svært at følge med.
Alt bliver ordnet for mig. Jeg kører
hverken bil eller har penge på mig.
Det er den slags,
der skal stå i erindringerne.
- Så tror folk, jeg er idiot.
- Overhovedet ikke.
Det viser noget
om livet som premierminister.
Hvordan føles det at lede et land?
- Hvordan føles det at være hadet?
- Mange tak.
- Og elsket.
- Hvad synes du, Amelia?
Jeg synes, I to skal være alene nu.
Hvordan skal det foregå?
Jeg interviewer dig
og skriver dine svar i bogform.
Så kæder jeg det hele sammen,
mens jeg holder det i din tone.
- Har du hørt om Mike?
- Ja. Det gør mig ondt.
Vi må skrive noget pænt om ham.
Det bliver hans mor glad for.
Det første, der slog mig, var, -
- at du blev succesrig politiker,
fordi du ikke minder om en.
Som ung drømte jeg
bestemt ikke om det.
Jeg syntes, de fleste
studenterpolitikere var nørder.
Hvad fik dig så til at kaste
din kærlighed på politik?
Kærlighed, ja.
Jeg var vel omkring 23
og færdig på Cambridge.
Det var søndag eftermiddag,
og det regnede.
Jeg lå i sengen,
da det bankede på døren.
Jeg havde været i byen hele natten
og havde fået en del at drikke.
Jeg lægger en pude over hovedet,
men så begynder det at banke igen.
Jeg bander og rejser mig,
og udenfor står en ung pige.
Hun er drivvåd, men fabler løs
om lokalvalget. Og så sker det.
Jeg er forelsket.
- Og det er så Ruth?
- Det er Ruth.
For at se hende igen melder jeg mig
ind i partiet og deler foldere ud.
- Vil du bruge det?
- Det skal da være indledningen.
"Kærlighed førte mig ind i politik.
Ikke ideologi, -
- men kærlighed til en kvinde."
- Vil du transskribere det her?
- Selvfølgelig.
- Hvordan går det?
- Han kalder mig "ven".
Det gør han, når han glemmer navne.
Tag en sandwich i køkkenet.
ERINDRINGER
ADGANGSBESKYTTET
Pokkers.
Beklager. Jeg vidste ikke,
at der var nogen deroppe.
Det er bare en sikkerhedsøvelse.
- Nå, der er du.
- Du behøver ikke holde øje med mig.
Vagterne er ikke så glade for,
at du går alene rundt.
- Vandt du?
- Jeg var i motionsrummet.
Hvad træner han til?
De Olympiske Lege?
Her er transskriptionen.
Lad os tale om Cambridge.
Undskyld? Cambridge?
Det er så længe siden.
- Du var med i teaterforestillinger?
- Nogle stykker.
Så skuespillet
forberedte dig til politik?
Det var en måde at møde piger på.
Men det skal vi ikke skrive.
Men skuespillet
må have betydet noget?
Jeg nød at spille en anden
og modtage bifald.
- Det skal med.
- Nej.
Mine modstandere kaldte mig altid
en skide skuespiller.
Ved du, hvad The Times skrev, da jeg
gik af? "Forlad venligst scenen."
Så vi skal ikke
dvæle ved mit skuespil.
Lad det bare stå, som Mike skrev det.
- Skal vi holde en pause?
- God idé. Jeg skal også lige ringe.
Sådan en idiot.
Se her.
"Tidligere udenrigsminister Rycart
beder Domstolen i Haag undersøge, -
- om Adam Lang lod
terrormistænkte udlevere til tortur."
Lad være!
Ulvene lugter blod.
Træk stikket ud af telefonerne.
Er Ruth stadig ude at gå?
Det er hun sikkert.
Barry! Find mrs. Lang
og få hende hjem i en fart.
- Rycart er kommet med en udtalelse.
- Ja, han har lige ringet.
Han sagde,
at det ikke var noget personligt.
Det skyldtes kun hans velkendte
holdning til menneskerettigheder.
"Holdning til menneskerettigheder."
Vorherre bevares.
- Du må undskylde temperamentet.
- Det er i orden.
- Har du fortalt det til hende?
- Jeg har lige ringet.
Undskyld.
AP kører den her historie.
"Anklagemyndigheden ved
Den Internationale Straffedomstol -
- forventes at komme med
en udtalelse i morgen."
Hvorfor har vi ikke hørt
fra Downing Street?
Telefonerne er afbrudt.
De prøver sikkert at komme igennem.
Hvad laver I? Kabinetssekretariatet
må have vidst det her.
Krigsforbryderdomstolen
advarer ikke sine mistænkte.
Er Adam nu mistænkt?
Ring til Sid Kroll.
Vi må ringe til London først.
De lader dig bare i stikken.
Du har brug for en advokat.
- Ring til Sid.
- Hvad med medierne?
- Udsend en kort erklæring.
- Det er nu, vi har brug for Mike.
- Hvad med ham? Han er forfatter.
- Jeg skal lyde selvsikker.
Ikke defensiv, ikke kæphøj.
Ingen bitterhed. Ingen vrede.
Og ikke noget med, at jeg er glad
for at få renset mit navn.
Så hverken defensiv eller kæphøj,
og du er ikke vred eller glad?
- Men hvad er du så?
- Jeg sagde jo, at han var morsom.
"Jeg har altid været en stærk...
engageret tilhænger -
- af Den Internationale Domstols
arbejde." Har han det?
"Kampen mod terror er for vigtig til
at blive brugt til personfnidder."
Glimrende.
Du kunne blive den nye Mike McAra.
John Maddox. Det her er stort.
Det bliver en klar fordel.
- Det er jo hele første kapitel.
- Okay.
- Hvad har du nået indtil nu?
- De første år og universitetet.
Glem det lort. Få ham til
at tale om krigsforbrydelser.
Vi skal have solohistorien.
Kan du være færdig tidligere?
- Hvor tidligt?
- Hvad med to uger?
For pokker da.
Det bliver hårdt,
men jeg tror på dig. Vi snakkes ved.
- Tænk, at du ryger.
- Kun ved stress eller afslapning.
Hvad er det så nu?
Maddox vil have bogen om to uger.
- Hold da op.
- Jeg kunne godt bruge et lift.
Du fjerner vel ikke manuskriptet?
Det er jo ved blive en alvorlig sag.
- Du kan kropsvisitere mig.
- Det behøves vist ikke.
Tag dine ting. Jeg får
en af drengene til at køre dig.
Mr. Lang sagde,
at han altid har støttet -
- Den Internationale Straffedomstol
og tilføjede:
"Kampen mod terror er
for vigtig til personfnidder."
- En mere?
- Ja tak.
Det tolkes som et angreb
på Richard Rycart...
- Kan vi ikke skifte kanal?
- Selvfølgelig.
Sagen handler om simuleret drukning
som forhørsteknik...
- Noget at spise?
- Hvad har I?
- Sandwich og muslingesuppe.
- Lad mig få suppen.
Du er englænder?
- Det er du også.
- Ja.
- Er du på ferie?
- Nej, jeg arbejder.
- I hvilken branche?
- Lidt af hvert.
Jeg har hørt,
at Adam Lang opholder sig på øen.
- Nå, gør han?
- Det har jeg hørt.
- Du ved vel ikke, hvor han er?
- Nej.
Desværre ikke. Og undskyld mig.
Skiderik.
Hallo?
- Kan jeg hjælpe med noget?
- Har nogen været på mit værelse?
- Har nogen spurgt efter mig?
- Nej.
Hvad med den anden gæst...
englænderen?
Du er den eneste gæst.
Du skal tjekke ud af hotellet straks.
Situationen er ændret.
Der er en vogn på vej.
Hallo?
DOMSTOL SKAL AFSIGE KENDELSE
OM EKS-PREMIERMINISTER
Det er stort, hva'
Hvem er du her med?
Jeg er på egen hånd.
Pis. Nu går det løs igen.
Det er Rick Ricardellis kontor.
Læg en besked.
Nu vil de have bogen om to uger.
Tusind tak for opgaven.
Øjeblik. Nogle fredsdemonstranter
prøver lige at slå mig ihjel.
- Du arbejder for en morder!
- Gå så tilbage, for fanden!
- Er du syg?
- Jeg er bare blevet gammel.
- Det her er et omvendt Shangri-La.
- Jeg prøvede at ringe i aftes.
- Min mobil var flad.
- Hvad med hotellets telefon?
- Jeg sover som en sten.
- Det kan du så gøre her nu.
Du kan ikke løbe spidsrod hver dag.
Når de opdager, hvem du er,
bliver det et mareridt.
- Nå, her lægger I bedstemor.
- Det var Mike McAras værelse.
Vi har ikke ryddet op,
men sengen er redt.
Jeg bor helst ikke hos klienten.
Men du har jo fuld adgang
til manuskriptet.
Sid Kroll kommer snart.
Du kan komme, når du har pakket ud.
Du er så godt som en af os nu.
Du lavede udkastet i går.
Det gør dig til medskyldig.
Du bliver ikke sigtet eller anholdt.
Anklageren forlanger bare
en officiel efterforskning.
- For hvad?
- Forbrydelser mod menneskeheden.
Det er jo forrykt.
"Man er skyldig i krigsforbrydelser,
hvis man muliggør, tilskynder -
- eller medvirker til udførelsen."
Det var ikke så lidt.
Du er ikke i fare,
så længe du opholder dig her.
Kan jeg ikke forlade USA?
Du skal ikke tage til lande, der
anerkender domstolens jurisdiktion.
- Det gør de fleste lande jo.
- USA gør ikke.
Og Irak, Kina, Nordkorea,
Indonesien og Israel.
- Var det alt?
- Og dele af Afrika.
Jeg har en kort erklæring.
Jeg er blevet bemyndiget
til at efterforske -
- tidligere premierminister
Adam Lang -
- i henhold til artikel 7 og 8
i Rom-statutten fra 1998.
Jeg vil bede mr. Lang
og den britiske regering -
- om deres fulde samarbejde.
- Åh nej.
- Vi må have dig til Washington.
Vi kan få dig fotograferet til en
frokost med udenrigsministeren.
- Det ligner da en panikreaktion.
- Vi siger, at mødet var planlagt.
- Hvad skal vi snakke om?
- Aids. Klimaforandringer.
Alt skal bare se ud, som det plejer.
- Hvad synes du?
- Det er tåbeligt.
Du kommer til
at ligne USA's syndebuk.
Tag hjem.
Regeringen vil støtte dig.
"Den britiske regering samarbejder
fuldt ud med efterforskningen."
- Hvad får dig til at tro det?
- Det står der.
Vi har forbindelse til New York, -
- hvor tidligere udenrigsminister
Rycart er klar med en udtalelse.
Jeg er chokeret
over beskeden fra Haag.
- Adam Lang er en god gammel ven.
- Arrogante stodder!
Jeg beklager, at han har
gjort det til en personlig sag.
Det handler om retfærdighed.
Politiske ledere skal vide, -
- at de bliver stillet til ansvar
for deres beslutninger.
- Vil du sige ja til at vidne?
- Naturligvis.
Det er klart, din lille lort.
- Vi må tage til Washington.
- Det vil stadig se uheldigt ud.
- En anholdelse i Heathrow er værre.
- Det ville vise mandsmod.
Så tag tilbage uden mig. Regeringen
skal ikke udlevere mig til det cirkus!
Jeg tager hen, hvor jeg er ønsket.
Sig til drengene, at vi tager af sted.
Du må hellere pakke din taske.
Er det ikke nemmere,
hvis I deler en kuffert?
Vi ses i morgen. Beklager.
Men mon ikke det hjælper på salget?
Måske har Rhineharts pr-afdeling
arrangeret det hele.
Så bed dem holde op.
Okay, folkens. Glade ansigter.
Det er nu officielt.
Den Internationale Straffedomstol
har iværksat en efterforskning.
Chefanklagerens meddelelse
blev faktisk modtaget med jubel.
Hvad siger demonstranterne?
Hvorfor er du kommet fra England?
Min søn blev dræbt
i mr. Langs ulovlige krig.
Lang har aldrig undskyldt.
Jeg har været i hæren i 30 år.
Det er en skændsel!
Du er morder, Lang!
Løgner! Løgner! Løgner!
Morder! Morder! Morder!
I må undskylde, at jeg har
ladet jer vente herude i kulden.
Jeg vil sige et par ord
til meddelelsen fra Haag.
Vi lever i en sær tid, hvor de,
der står for frihed og retfærdighed, -
- hænges ud som forbrydere, -
- mens de, der opildner til had,
bliver behandlet som ofre.
Lad mig slå en ting fast:
Så længe jeg lever,
vil jeg bekæmpe terrorisme, -
- hvad enten det er på slagmarken
eller i retssalen. Tak.
Har du talt med præsidenten?
For fanden da.
AFSENDER:
ADAM LANG ARKIVCENTRAL
1977 BLIVER LABOURS ÅR!
PARTIMEDLEMMERNE
A. LANG OG R. CAPEL
Det var satans.
Øjeblik!
Ja?
- Vil De have frokost?
- Ja tak. Giv mig fem minutter.
P. Emmett?
Richard Rycart.
Hvem er det?
Dep? Er der et kort over øen,
jeg må låne?
- Se. Der kommer regn.
- Det går nok.
Hvorfor tager du ikke bilen?
Den er til gæster. Her er nøglen.
Det er en dejlig bil.
Mr. McAra var vild med bilen.
- Jeg snupper cyklen, tak.
- Vent lidt.
Regnen.
Du får min hue og mine handsker.
- Det er pænt af dig. Tak.
- God tur.
Vent lige lidt.
Jeg fik et chok.
- Du er englænder.
- Ja.
Du kan stå i læ her.
Nej, nej! Rosie! Ind med dig.
Så du er englænder?
Har du noget at gøre med ham Lang?
- Det kan man godt sige.
- Han virker intelligent.
Hvad ville han dog med idioten
i Det Hvide Hus?
- Det er et godt spørgsmål.
- Hvad laver du herude på øen?
- Jeg ser mig bare omkring.
- Det er ikke den bedste dag til det.
En, jeg kendte,
drev i land på stranden dernede.
- Ham englænderen fra færgen?
- Ja.
- Det var noget underligt noget.
- Hvordan?
Strømmen kunne umuligt
have ført ham så langt vestpå.
- Er du sikker?
- Jeg har boet her i 54 år!
Har du nævnt det for politiet?
I min alder
har jeg bedre ting at give mig til.
- Annabeth tager sig af politiet.
- Din kone?
Annabeth Wurmbrand,
Mars Wurmbrands enke.
Det var hende,
der fortalte dem om lysene.
Lommelygterne på stranden.
Den nat liget blev skyllet op.
Vil du vise mig, i hvilken retning
mrs. Wurmbrands hus ligger?
Ja, det er lige...
Følg den vej ned mod stranden.
Huset ligger ved havet.
Men hun kan ikke tale med dig.
Hun ligger i koma. Hun faldt
ned ad trappen i sidste uge.
Hun har ligget i koma lige siden.
Kom!
Kom!
- Dep sagde, at du var hernede!
- Hvad?
Dep sagde, du var her. Vi ville hente
dig inden stormen. Hvad laver du?
- Får lidt frisk luft.
- Vrøvl.
Jeg ville se,
hvor McAra blev fundet.
Adam bad mig skrive
noget om ham i bogen.
- Hvor er cyklen?
- Der.
- Barry, vil du hente bilen?
- Jeg må ikke forlade dig, mrs. Lang.
Jeg sender en sms,
hvis vi møder nogen terrorister.
- Okay, men tal ikke med nogen.
- Det lover jeg, hr. betjent.
Stakkels Mike. Tænk, at han skulle
ende sine dage så langt hjemmefra.
Mon det var en ulykke eller selvmord?
- Jeg kendte ham jo ikke.
- Det betyder vel heller ikke noget.
Han var fuld.
Han druknede. Punktum.
- Hvad lavede han på færgen?
- Aner det ikke.
Begravelsen er på mandag i London.
En af os bør deltage,
og det bliver næppe min mand.
- Du ville jo ikke forlade ham?
- Han har vel nærmest forladt mig.
- Hallo?
- Det er bare mig.
- Jeg har tørt tøj med.
- Jeg klarer mig.
Vi spiser om en time.
Fint, tak. Helt ærligt...
"Jeg lærte Ruth at kende
ved valget i London."
"Efter Oxford forskede hun et år
som Fulbright-stipendiat."
Ruth.
- Det passer. Tid til en drink.
- Hvad er det?
Biodynamisk hvidvin
fra Rhinehart i Napa Valley.
Rhinehart.
Han har vel ikke en spritfabrik?
Nyhederne.
Vi er fandeme hovedhistorien.
Lad mig få noget mere vin.
Jeg vil være fuld til en afveksling.
I Washington fik mr. Lang
løfter om opbakning.
Senere spiste han middag
med vicepræsidenten.
Adam Lang har støttet os
i krigen mod terror, -
- og jeg er stolt over at stå
ved hans side her i dag.
- Tak. I lige måde.
- Ikke det brede smil.
For fanden da...
Adam.
Han vil høre, om jeg syntes om det.
Lad ham stege.
- Beder han dig altid om råd?
- Ja.
Og han plejer at lytte.
Indtil for nylig.
- Er du gift? Bøsse?
- Nej.
- Har du haft en...
- Jeg havde en...
- Kæreste? Partner?
- Lidt mindre.
Der er så mange ord, -
- men alligevel kan jeg ikke beskrive
vores forhold. Det var dødsdømt.
Kom, lad os spise.
- Hvordan går det?
- Med bogen?
Det går slet ikke.
Må jeg spørge dig om noget?
- Jeg er i tvivl om nogle ting.
- Hvad?
Jeg forstår ikke,
hvordan en køn fyr, -
- der går på Cambridge
uden at være interesseret i politik, -
- og som spiller skuespil
og jagter skørter, pludselig...
- Bliver gift med mig?
- Nej, slet ikke.
Nej, jeg forstår ikke, hvorfor han
pludselig bliver politisk aktiv.
- Har du ikke spurgt ham?
- Han sagde, det var på grund af dig.
At du dukkede op hos ham i regnen.
Jeg ville indlede bogen med det.
- Men det gør du ikke?
- Nej, for det passer ikke.
- Nå?
- Det ved du da.
Han blev medlem,
to år før han mødte dig.
Jeg har en kopi
af hans medlemskort.
- Mike McAra fandt det i arkiverne.
- Typisk Mike at grave alt frem.
- Fandt han ellers noget?
- Mest ting fra Cambridge.
- Du var mere politisk engageret.
- Jeg var i hvert fald anderledes.
Alle de lokaste- og Pandora-typer.
Jeres ægteskab har givet ham
vigtige kontakter i partiet.
Og her gik jeg og troede,
at han var ude efter min krop.
Har du aldrig drømt
om at blive politiker?
Jo. Har du ikke drømt
om at blive en rigtig forfatter?
Av.
Undskyld.
Jeg har såret dine følelser.
- Selv ghostwritere har vel følelser.
- Vi får let våde øjne.
- Apropos våde varer...
- Nu skal jeg finde noget ordentligt.
- Hvad er formålet med hvidvin?
- Den slags sagde Mike også.
Endelig har vi noget tilfælles.
- Han havde tømt en halv flaske.
- Hvor belejligt.
- Hvad mener du?
- Ikke noget.
- Finder du hans død er mistænkelig?
- Gør du ikke det?
Jo, det gør jeg.
I dag mødte jeg en gammel mand
med forstand på havstrømme.
Han mente, at et lig fra færgen
umuligt kunne være drevet i land der.
Han sagde også, at en kvinde
havde set lys på stranden den nat.
Hun faldt ned ad trappen
og ligger i koma. Mere ved jeg ikke.
Gudfader!
Må jeg låne din telefon?
Jeg vil ringe til Adam.
- Ville du ikke ringe til ham?
- Senere. Jeg går lige en tur.
Det styrter ned.
- Jeg skal lige samle tankerne.
- Jeg går med.
Jeg må hellere klare det selv.
Bliv her og tag en drik til.
- Er du vågen?
- Nu er jeg.
- Det må du undskylde.
- Det gør ikke noget.
Vent lidt.
- Hvad er klokken?
- Det ved jeg ikke.
- Jeg ringede til Adam.
- Og?
Må jeg komme ind?
Dagen før Mike døde,
skændtes han og Adam.
Jeg har aldrig fortalt det her før.
Jeg ved ikke, hvad de skændtes om.
Men det gik vildt for sig.
De talte ikke sammen igen.
Adam nægtede at tale om det.
Efter hvad du sagde,
ville jeg spørge ham igen.
Hvad sagde han så?
Han var til middag
hos vicepræsidenten.
Åh gud...
Hvad har han nu rodet sig ud i?
Tag det roligt. Det skal nok gå.
Jeg er bange.
Jeg har ellers aldrig
været bange i mit liv.
Du er helt gennemblødt.
Jeg henter et håndklæde.
Dårlig idé.
- Gør det noget?
- Selvfølgelig ikke.
Er vi pludselig anstændige?
- Jeg troede, at du sov.
- Nok snarere, at jeg var væk.
Du har fjernet hans stamtræ.
Han er ellers stolt af Lang slægten.
Stamtræer hører til i havecentre.
Hvorfor er mit navn understreget?
Det undrede mig,
at der ikke stod mere om dig.
Jeg er bare konen.
- Derfor skal du ikke ignoreres.
- Det bliver de fleste kvinder.
Jeg vil skrive de historier ind
om dig, som han har glemt.
Ligesom når chefens sekretær
husker hans kones fødselsdag?
Jeg er jo heller ikke
en rigtig forfatter.
- Hvad har du tænkt dig at gøre?
- Tage af sted.
- Det behøver du ikke for min skyld.
- Jeg gør det for min egen.
- Hvor tager du hen?
- Tilbage til hotellet.
Jeg burde aldrig have
overnattet hos en klient.
- Det ender altid med...
- At du knepper klientens kone?
Ikke altid. Men det gør det
svært at holde en distance.
Hvad vil du gøre ved det,
vi talte om i aftes?
- Det kommer ikke mig ved.
- Du kan ikke bare ignorere det.
Jeg er ghostwriter,
ikke dybdeborende journalist.
- Hvad har du tænkt dig at gøre?
- Jeg kan skrive min egen bog.
- "Premierministerfruen taler ud."
- Så må du ringe til mig.
Tror du, jeg har brug for dig?
Jeg vil ikke være med i hans bog.
Han må klare sig selv.
Jeg vil skilles.
Så kan hun besøge ham i fængslet.
Godmorgen.
- Er vi færdige for i nat?
- Rend mig i røven.
BMWConnectedDrive.
Trafikken forløber normalt.
Drej ud på vejen, når det er muligt.
Efter 200 meter, drej til venstre.
Beklager, frøken,
men hotellet ligger til højre.
- Vend om, når det er muligt.
- Det er jo latterligt.
- Vend om, når det er muligt.
- Okay, så får du din vilje.
Efter 50 meter, drej til venstre.
- Drej til venstre.
- Det kan du ikke mene.
- Enkelt eller retur?
- Retur. Håber jeg.
Det bliver 40 dollars.
God tur.
Kom bare. Lidt mere. Stop.
Efter 50 meter, drej til venstre.
Fortsæt til den angivne vej.
Efter 200 meter, tag næste afkørsel.
Efter 800 meter, drej til højre.
Drej til venstre.
Efter 200 meter, ankomst.
Ankomst.
Paul Emmett?
Professor Paul Emmett?
"Professor Paul Emmett fra Harvard -
- har skrevet om engelsktalende
folkeslags betydning for demokrati."
"Hvor disse nationer har tøvet,
er tyranniet blevet styrket."
- Hallo?
- Er det mrs. Emmett?
- Jeg vil gerne tale med mr. Emmett.
- Har De en aftale?
Jeg hjælper Adam Lang
med hans erindringer.
Øjeblik.
Det er Paul Emmett.
Du har vist taget fejl.
Gik du ikke på Cambridge
sammen med mr. Lang?
Vi var der samtidig,
men jeg kendte ham ikke.
Jeg har et fotografi
med jer begge to.
Kom op til huset.
Jeg tager ellers ikke
imod gæster uden aftale.
Men da du nævnte et fotografi,
blev jeg nysgerrig.
Kom indenfor.
Ja, han er her nu.
- Må jeg se?
- Ja, værsgo.
Han er alene.
Britisk, omkring de 40.
Jeg har virkelig
ingen erindring om det her.
Men det er dig?
Jeg sad i bestyrelsen for Dramat.
Det var en spændende tid.
Yale Dramatic Association.
Jeg holdt ved interessen for drama,
mens jeg forskede på Cambridge.
- Må jeg beholde det?
- Jeg kan lave en kopi.
Det lyder godt.
- Vil du sige, hvor du har det fra?
- Gerne.
Lad os gå ind på mit kontor.
Åh ja. Min ego-væg.
Sådan en har vi alle.
Den svarer til tandlægens akvarium.
Sid ned.
Nå, billedet.
- Jeg hjælper med Langs erindringer.
- Ja, det sagde du.
Stakkels Lang. Det er ikke kønt,
når Haag stiller sig an.
Rycart var en elendig minister.
Lang gjorde ret i at fyre ham.
- Hvor godt kender du Lang?
- Næsten slet ikke.
- Du virker overrasket.
- Han nævner dig i bogen.
Nu er det mig, der er overrasket.
Hvad skriver han?
Det var pænt af ham.
Hans intuition som premierminister
fejlede ikke noget.
Ikke at jeg kender ham.
Det billede er fra en reception, der
markerede Arcadias ti-års jubilæum.
Det var en lille elitær organisation,
som jeg var leder af.
Premierministeren beærede os
med et besøg.
Hvad husker du om ham fra Cambridge?
- Gør det noget?
- Slet ikke. Jeg er bare forvirret.
Ingen har før nævnt vores forbindelse
igennem Cambridge.
- Men I optrådte sammen?
- Ja, en enkelt gang.
Det var til sommerrevyen.
- Må jeg vise dig noget andet?
- Så lad gå.
Hold da op. Er det, hvad jeg tror?
Lad os håbe, at han ikke inhalerede.
- Det er dig i baggrunden, ikke?
- Jo.
Jeg skulle vist til at advare ham
om faren ved stofmisbrug.
Har mr. Lang tænkt sig
at bruge billederne i bogen?
I så fald
vil jeg helst ikke nævnes.
Mine børn ville få et chok.
- Kan du sige noget om de andre?
- Beklager.
Den sommer står lidt uklart,
men den var festlig.
Nå, du ville fortælle,
hvor du har billederne fra.
- Jeg har dem fra Michael McAra.
- Og hvem er han?
Han arbejdede
med erindringerne før mig.
- Sagde han op?
- Nej, han døde.
For nogle uger siden
besøgte han dig.
- Og han døde få timer senere.
- Var han her? Det kan ikke passe.
- Hvordan døde han?
- Han druknede.
Jeg har aldrig troet på skrønen om,
at det er smertefrit at drukne.
Det må være pinefuldt.
- Nævnte politiet ikke noget?
- Jeg har ikke talt med politiet.
Var du hjemme den weekend?
Den 11. og 12. januar.
Var jeg mindre besindig, ville jeg
finde spørgsmålene uforskammede.
Nancy?
Nancy?
Vores gæst vil gerne vide,
hvor vi var den 11. og 12. januar.
- Det var den weekend i Colorado.
- Nå ja, hos Aspen Institute.
Bipolare forhold
i en multipolarverden.
- Det lyder sjovt.
- Det var det. Jeg var hovedtaler.
- Tilbage til Cambridge...
- Nej, det skal vi ikke.
Jeg har ikke mere at tilføje.
Jeg ser frem til
at læse mr. Langs erindringer.
- Måske sender han dig et eksemplar.
- Det tvivler jeg på.
Porten åbner automatisk.
Husk at dreje til højre for enden.
Hvis du drejer til venstre,
risikerer du at blive borte i skoven.
BMWConnectedDrive.
Pis.
- Hvornår går den sidste færge?
- Du når den lige.
Jeg har en returbillet.
Billet? Okay.
Pis.
Din store idiot!
Pis.
Det er Rick Ricardellis kontor.
Læg en besked.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Afgår der nogen fly
fra lufthavnen i aften?
- Har du et privatfly?
- Det har min butler lånt.
I briter...
Der går et fly til Boston
i morgen 8.30.
- Hvad koster et værelse?
- Du slipper med 89 dollars.
- Jeg betaler kontant.
- Har barnepigen taget kreditkortet?
Så ringer du endelig tilbage.
- Har du tænkt dig at blive i røret?
- Ja.
- Jeg har prøvet at ringe.
- Ja, det må du undskylde...
- Det virkede forkert at tale sammen.
- Hvem er du?
Jeg er den nye ghostwriter...
Du skal ikke sige dit navn.
Hvor har du mit nummer fra?
Det fandt jeg
blandt min forgængers ejendele.
- Sagen er, at jeg er i fare.
- På grund af din klient?
Der er noget galt, men jeg ved ikke,
hvem jeg skal tale med.
Hvor er du?
Uden at være konkret. På øen?
Nej, på fastlandet.
Der ligger et hotel ved kajen.
Værelsesnummer?
- 201.
- Har du bogen hos dig?
Okay. Bliv der.
BESTYRELSESMEDLEMMER
Hatherton?
HATHERTON
ET VÆRN MOD FARE
Med et budget
på 35 milliarder dollars -
- består Hatherton Group
af en række sikkerhedsfirmaer.
Vi har enestående erfaring
i Mellemøsten -
- og har tjent præsidenter,
premierministre og CIA-chefer.
Hatherton går stolt forrest
i kampen mod terror.
Hatherton, et værn mod fare.
"Hatherton-fly kædet sammen
med CIA's torturflyvninger."
CIA I ACADEMIA
"Ifølge CIA-whistleblower
Frank Molinari -
- har professor Paul Emmett
arbejdet for CIA siden 1971, -
- hvor han blev tilknyttet
Foreign Resources Division."
1971?
Det her er 1974.
- Hallo?
- Du lever endnu.
- Med nød og næppe.
- Jeg har været bekymret.
Politiet har fundet bilen
på færgen. Igen!
Jeg parkerede den
og sprang så af færgen.
- Hvad lavede du på fastlandet?
- Jeg kørte til New York.
- Hvorfor?
- Jeg ville tale med John Maddox.
- Hvor er du så nu?
- På kajen. Jeg nåede ikke færgen.
Din tosse.
Jeg har lige snakket med Adam.
Han kommer hjem her i aften.
Han lød urolig.
- Du har ikke fortalt ham om os, vel?
- Nej, da.
Jeg må løbe. Jeg ringer senere.
- Hvem er det?
- Mr. Rycart har sendt mig.
Må jeg lige tjekke engang?
Pak dine ting. Vi må af sted.
Hør, det er privat!
- Han er ubevæbnet.
- Tak, Frank.
Det må du undskylde. Hop ind.
- Forventede du en fælde?
- Muligvis. Du arbejder jo for Lang.
Det har jeg gjort i tre dage.
Jeg arbejdede for ham i 15 år
uden virkelig at kende ham.
Hans kone sagde noget lignende.
Når selv ikke Ruth forstår ham,
hvad skal vi så? Hård dag?
- Det kan man godt sige.
- Har du bogen?
Ja. Det har han.
Før vi fortsætter,
kunne jeg godt tænke mig at se den.
Nej. Før vi fortsætter,
vil jeg have et par ting på plads.
Hvorfor havde Mike McAra dit nummer?
- Okay... Han hjalp mig.
- Hvordan?
Han fandt papirerne, der kæder Lang
sammen med torturflyvningerne.
- Gav McAra dig papirerne?
- Ja, den trofaste Mike McAra.
Han brød sig ikke om at arbejde
for en krigsforbryder.
Ville du bryde dig om det?
Nå ja, det gør du jo.
Bogen?
- Du vil vel ikke læse den nu?
- Bare begyndelsen.
- Den er vigtig.
- Ja, den kurerer søvnløshed.
- Ellers andet?
- Nej tak.
Mike sagde,
at han havde opdaget noget nyt.
Det ville forklare alt,
hvad der gik galt i regeringstiden.
Han ville ikke sige mere.
Men hvis der skete ham noget,
stod svaret i Langs bog.
"Det hele står i begyndelsen."
Det må betyde Cambridge.
- Hvad pokker er det?
- Det er Lang og Paul Emmett.
Ham fra Arcadia. Og?
McAra døde
efter et besøg hos Emmett.
Jeg tror,
han blev myrdet på vejen hjem.
Jeg besøgte Emmett i dag
og blev skygget. Derfor ringede jeg.
På det tidspunkt billedet blev taget,
arbejdede Paul Emmett for CIA.
- Emmett?
- Foreign Resources Division.
Er du klar over,
hvor betydningsfuldt det er?
Det forklarer,
hvorfor Lang gik ind i politik.
Alle ved,
at han aldrig tænkte på politik.
Men han steg i graderne
takket være sine venner.
- Er det muligt?
- Her er en lille quiz.
Nævn én af Langs beslutninger,
som ikke var i USA's interesse.
Det er ikke en fælde.
Irak, strategien i Mellemøsten,
missilskjoldet, -
- købet af amerikanske atomraketter,
fangeudleveringer.
Var USA utilfreds med en minister,
så røg han ud. Deriblandt mig.
McAra havde ret. Det forklarer alt.
- Det er Amelia Bly.
- Tag den.
- Hej, Amelia.
- Godaften. Du får lige Adam.
Vi kommer og henter dig.
Ruth siger, at du er strandet.
Vi er lige fløjet fra New York.
Piloten siger,
at vi sagtens kan hente dig.
- Det behøver I altså ikke.
- Vi skal jo have skrevet den bog.
Øjeblik, Adam.
- Han vil hente mig i sit privatfly.
- Sig ja.
- Måske er det en fælde.
- Han må ikke blive mistænksom.
Det lyder godt, Adam. Tak.
Jeg tager over til lufthavnen.
Vi ses.
Han lyder bekymret.
Det er nok ikke nogen god idé.
Emmett må have talt med Lang.
- Og nu smider han dig i havet?
- Det er ligesom sket før!
Han kan ikke drukne to ghostwritere.
I er jo ikke killinger.
- Vi har ingen beviser.
- Du kan fremskaffe beviset.
Du er hans ghostwriter.
Du optager ham vel på bånd.
Du må konfrontere ham med det
og optage hans reaktion.
Jeg har underskrevet
en fortrolighedserklæring.
- Det er vist lidt sent.
- Diskene er hans ejendom.
- Og hvis jeg ikke optager noget?
- Så bliver du tvunget til at vidne.
- Så nægter jeg alt.
- Så giver jeg dem det her.
Frank optager hvert eneste ord.
Ikke sandt, Frank?
Hvad havde du regnet med?
At jeg mødes med Langs folk
uden at tage mine forholdsregler?
Men du arbejder ikke for Lang mere.
Nu arbejder du for de gode.
Du ved da godt,
at det ikke nytter noget?
Han trækker sig bare tilbage
med sin CIA-pension, -
- mens han giver dig
og krigsforbryderdomstolen fingeren.
Godaften. Hatherton byder Dem
velkommen om bord.
- Det er min første tur i privatfly.
- Forhåbentlig ikke din sidste.
- Hej, min ven. Sid ned.
- Tak.
Giv min skygge en Calvados.
- Er det i orden?
- Helst ikke.
Ruth sagde,
at du besøgte Maddox i New York.
- Hvordan havde han det?
- Fint.
- Var han fuld af energi?
- Du kender jo John.
Ja, jeg har lige været hos ham.
Du besøgte ham ikke i dag, vel?
Nej.
- Er der noget, du vil fortælle mig?
- Jeg besøgte Emmett.
Den tosse. Hvorfor?
Jeg ved alt om dig og Emmett.
Jeg ved, at han var din... kontakt.
- Min kontakt?
- Ja, din kontakt i CIA.
Du godeste dog.
Mener du det alvorligt?
McAra fandt billedet,
viste det til Emmett -
- og døde på vejen hjem.
Jeg tror, han blev myrdet.
Du har vist fået nok.
McAra mente, at Emmett
fik dig til at gå ind i politik.
Jeg kendte ham knap nok.
Og historien om din indmeldelse
og Ruth passer heller ikke.
Så huskede jeg forkert.
Han fandt billedet og hørte rygter om,
at Emmett arbejdede for CIA...
- Det står på internettet.
- Sikke noget sludder.
Mike ville aldrig tro på den slags.
Han var for kløgtig. For loyal.
Mike forrådte dig for Rycart.
- Hvor ved du det fra?
- Det fortalte han mig.
Rycart?
Så lyver han.
Telefonnummeret bag på billedet
tilhører Rycart.
- Håndskriften tilhører McAra.
- Mike...
Du vidste, han var desillusioneret.
I skændtes, før han døde.
Men han nævnte aldrig det her.
Det er jo grotesk.
Jeg har aldrig taget imod ordrer.
Jeg har fulgt min overbevisning.
Også når det gælder
udleveringer til tortur?
Spar mig for det blødsødne pis!
Hvis jeg kom til magten igen,
ville jeg indføre to køer i lufthavne.
En til afgange uden baggrundstjek,
uden krænkelse af rettigheder, -
- uden brug af efterretninger
indhentet ved tortur.
Og den anden afgang
ville vi gøre så sikker som mulig.
Jeg gad nok se, hvilket fly
Rycart ville sætte sine børn på!
Og det må du gerne citere mig for!
Skrid hjem!
Flytter du til USA?
Bliver du amerikansk statsborger?
Når vi kommer hjem,
holder vi et møde.
- Morder!
- Der bliver skudt fra taget!
Lad mig komme hen til ham! Nej!
Kør!
- Hvor længe har du kendt mr. Lang?
- Et par dage.
- Hvad var jeres forhold?
- Jeg var hans ghostwriter.
Kender du manden her?
Han var demonstrant.
Hans søn blev dræbt i Irak.
- Har du talt med ham?
- Han sad i hotelbaren en aften.
- Men talte du med ham?
- Han spurgte, hvor Adam Lang boede.
- Jeg sagde, jeg ikke vidste det.
- Indberettede du det?
- Indberettede du det til Langs folk?
- Nej.
- Hvordan havde mr. Lang det?
- Han havde det fint.
Ifølge et vidne
råbte mr. Lang ad dig.
Nej.
Vi beholder dit pas.
Der er begået en alvorlig forbrydelse,
og du er hovedvidne.
Vi beholder dig i nærheden.
Som en falden soldat vendte
Adam Lang hjem til en nation i sorg.
Ikke blot familie, men også venner
og politiske modstandere ærede ham.
En god kollega og en ægte patriot.
Vi var ikke altid enige,
men vi forblev altid venner.
Mine tanker går til Ruth og familien.
Og jeg ved, at Adam vil blive...
- Hvem er det?
- Tillykke!
- Tillykke med hvad?
- At jeg stadig er din agent.
De har ikke brug for dig mere.
Du er en fri mand.
- Er du klar til at arbejde videre?
- Det kan jeg ikke efter det her.
Hold nu op. Bogen bliver et hit.
Det er Adam Langs stemme fra graven.
- Fyren er en helt.
- Jeg vil bare hjem.
Så tag hjem.
Du kan gøre bogen færdig i London.
Jeg ved ikke rigtigt, Rick.
- Så er vi her.
- Det er vi, ja.
Undskyld...
Jeg troede, at jeg var kommet mig
over det, men nej.
- Er du sikker på, at det går?
- Invitationen sagde "med ledsager".
- Du kunne have taget din mand med.
- Nej, det er ***.
Det var ikke nok for ham
at være min ledsager.
- Skal vi gå ind?
- Ja.
- Amelia Bly med ledsager.
- Tak.
- Jeg blev overrasket, da du ringede.
- Jeg hørte, at du ikke var inviteret.
En ghostwriter bliver aldrig
inviteret til receptionen.
Vi bliver betragtet som en elskerinde
til et bryllup. Undskyld.
Jeg har en gave med.
Tak.
- Meget morsomt.
- Du var så opsat på at beholde det.
Det var nu mest amerikanerne. De så
bogen som en sikkerhedstrussel.
- Der står jo ingenting i den.
- Det var noget med begyndelserne.
- Begyndelsen?
- Nej, begyndelserne.
TIL RUTH, MINE BØRN
OG DET BRITISKE FOLK
- Er der noget galt?
- Kender du ham, der taler med Ruth?
- Paul Emmett?
- Hvad laver han her?
Han var Ruths vejleder på Harvard,
da hun var Fulbright-stipendiat.
Må jeg lige låne den et øjeblik?
Jeg...
"Langs familie stammer fra Skotland."
"Kone og barn var kommet til..."
"... og jeg besluttede
at slå mig ned."
Jeg vil nu bede Ruth Lang
om at sige et par ord.
Jeg savner Adam hele tiden.
Men især her i aften.
Ikke blot fordi hans dejlige bog
bliver lanceret, -
- og han fortjener
at tage del i glæden, -
- men også fordi han var en
fantastisk taler, og jeg er elendig.
"Langs familie stammer fra Skotland."
"Kone og barn. Langs familie."
"Kone. Langs. Langs kone."
Langs... kone... Ruth...
... blev... rekrutteret...
... som... CIA-agent...
... af professor Paul Emmett
fra Harvard University.
Tak til vores forlæggere,
Marty Rhinehart og John Maddox -
- og vores advokat og ven
Sidney Kroll.
Og sidst, men ikke mindst,
vil jeg takke Mike McAra.
Mike, du er i vore tanker.
Den seneste svære tid
har jeg glædet mig over, -
- at selvom vi desværre
har mistet dem begge, -
- så nåede Mike og Adam
at skrive bogen færdig.
Når folk læser bogen, -
- vil Adams stemme trænge igennem
i generationer fremover.
Veltalende, stærk og fuld af håb.
Takket være disse ord
vil han stadig være hos os.
Tilgiv mig, hvis jeg har glemt nogen.
Nu vil jeg udbringe en skål.
Til mindet om en stor mand...
... en ægte patriot...
... en vidunderlig ægtemand
og en hengiven far. Skål for Adam!
Øjeblik.
Det ser grimt ud.
Det er lige sket.
ROMAN POLANSKIS SKYGGEN
***
Tekstning: Peter Bjerre Rosa
SDI Media Denmark