Tip:
Highlight text to annotate it
X
Forestil dig et barn med læber røde
som blod -
- sort hår og hud som æbleblomster,
hvid som sne.
Hun skal hedde...
Snehvide.
Snehvide. Hun er perfekt, ikke?
Perfekt.
Joe? Josephine.
Joe. Hvad er der galt?
Hvad kan jeg gøre?
Nej, nej, du må ikke forlade mig.
Joe.
Åh nej.
JOSEPHINE
ELSKET MODER
Vi må forlade dig, Joe.
Hun sulter ihjel,
hvis hun ikke får mælk.
Vi må gå.
Landsbyen.
Jeg ved, den er her, men hvor er den?
Jeg svigtede dig, Joe.
Du har givet mig min frihed,
jeg står i gæld til dig.
- Hvem er du?
- Hvad kan jeg give dig til gengæld?
- Hvad har du brug for?
- Mælk, mit barn skal have mælk.
Mælk.
Hvem du end er, og hvor du end
kom fra... Hvor kom du egentlig fra?
Jeg ved ikke engang, om du er rigtig.
Men mælken ser rigtig ud.
Tag det roligt, Snehvide.
Drik langsomt.
Du reddede mit barns liv.
Se på hende, du reddede hendes liv.
Er der andet, du har brug for?
Jeg har brug for at få min kone igen,
min Dronning.
Jeg kan ikke genopvække de døde.
Men jeg kan give dig en Dronning.
Men så får du også brug
for et kongerige.
Selvfølgelig,
alle har brug for et kongerige.
- Det er tre.
- Tre, tre hvad?
Jeg er ikke Konge,
det er ikke mit kongerige.
Jeg må protestere, Majestæt. Vi ved,
kongeriget ikke er særlig storslået -
- særlig stort eller særlig rigt.
Men en ting er helt sikkert,
det er Deres.
- Jeg mindes ikke, jeg har været her.
- Måske faldt De?
Måske slog De hovedet og glemte,
De er Konge.
- Jeg husker ikke jeg faldt.
- Nej, det ville faldet have forhindret.
- Hvad er det?
- Hvem ved, måske en fest?
- Mennesker.
- Det vedkommer ikke os.
- Vi må finde nisserne.
- Jeg er træt af at gøre deres arbejde.
- Deres arbejde? Du laver jo ingenting.
- Ikke?
- Hold så op, I to.
- Gad vide, hvornår jeg sidst så dem?
- Vi har ikke fået post i ugevis.
- Eller mælk. Jeg savner mælken.
- Jeg håber, vi finder dem.
- Hvad med at lave en tornado...
- Eller en orkan.
- Vi kunne prøve...
Nej, lad os bare lede efter dem.
- Jeg leder ikke.
- Hvad gør vi?
Mandag klatrer vi op ad bjerget.
Tirsdag leder vi ved søen.
Onsdag og Torsdag prøver vi mod vest.
Fredag leder vi i hule træer.
Lørdag tjekker du skrænterne.
Jeg leder den vej.
- Mod byen?
- Det må gøres, jeg påtager mig det.
Held og lykke alle sammen.
Se, Prinsesse Snehvide.
Her er alt, hvad vi har brug for.
Og vi har hinanden.
Intet kan nogensinde mere
gøre os noget.
Et ønske er et ønske,
jeg mangler at opfylde et ønske.
Du ønskede dig en Dronning,
så det skal du have.
- Ingen rast eller ro...
- Hvad gør du her?
- Jeg er fri, søster, jeg er tilbage.
- Du kan tro nej.
Du sluttede pagt med Mørkets hersker.
Lad mig være.
- Jeg skal opfylde tre ønsker.
- Hvor dejligt for dig.
- Jeg ville ønske...
- At du var Dronning?
- Hvad siger du til at blive Dronning?
- Jeg?
Erwin, vågn op, du må væk herfra.
Den er virkelig god.
Det må jeg nok sige.
Undskyld, jeg ville ikke gøre noget,
jeg ville bare låne...
Jeg gik vild og så din smukke have.
Og jeg var lidt sulten.
Jeg kunne ikke modstå det,
jeg er jo lille -
- så jeg krøb gennem det lille hul
i din lille låge.
Jeg ville bare tage en lille bid,
jeg sværger på det.
Har ingen fortalt dig,
man ikke bør sværge?
Endnu en ven. Man kan aldrig have
for mange i svære tider.
Hånden på hjertet,
det giver noget ekstra.
Elsbeth.
- Se på dig selv.
- Nej!
- Fjern det, dit uhyre.
- Stol på mig.
Skulle jeg stole på dig?
Er du skør?
- Hvorfor driller du mig?
- Det gør jeg ikke.
- Jeg hader dig.
- Det ved jeg.
Kom her.
Kom.
Du har altid været grusom.
Det er et grimt trick.
Det er ikke noget nummer.
Men det vil stå mig dyrt, ikke, bror?
Hvad har du gang i?
Ingenting, men jeg må indfri et løfte.
Opfat det som en gave.
- Er det mig?
- Ja, det er dig.
- Se på mig.
- Ja, se på dig.
Hvordan skal jeg nogensinde takke dig,
hvis det virkelig er sandt?
Tænk ikke på det,
du skal bare være glad.
Se på mig.
- Hvor er hun bedårende.
- Hvor er hun sød, se de øjne.
- Må jeg holde hende?
- Jeg beklager.
Må jeg?
Vi afslutter vores møde senere.
Der sker ikke noget.
Lugt til roserne, skat.
Er de ikke smukke?
Du husker det ikke,
men huset var dækket af dem.
Din mor var vild med dem.
Lille spejl på væggen der.
- Hvem er smukkest i landet her?
- Knus det.
Knus det.
Det er den eneste måde.
Han vil aldrig frivilligt give sit
hjerte til en anden kvinde. Knus det.
- Hvordan skal jeg...
- Gør det.
- Tving mig ikke til det.
- Nu!
- Kan du se dem?
- Nej, der er intet at se.
- Vi burde ikke havde ladet dem gå.
- Det er ***. Finito. ***.
- Vejret er underligt.
- Hvilket vejr?
- Et vejr vi ikke har skabt?
- Jeg sagde det jo, det er forbi.
Saml det op.
Den stump spejl er efterladt til dig.
Drik det her.
Velkommen tilbage.
- Hvad er der?
- Lyt.
- Hun græder, jeg må hen til hende.
- Lige nu?
16 år senere
Du forstår det ikke. Vi må ikke være
uhøflige, vi får en Prins på besøg.
- Skal alt vendes på hovedet for ham?
- Nej, selvfølgelig ikke.
Snehvide!
Prinsesse.
- Snehvide, så er det nok.
- Ja, frue.
Det er latterligt, du må ikke vifte med
armene og lave grimasser som en abe.
- Må jeg spadsere?
- Nej.
Mine piger, I ved,
hvor højt jeg elsker jer begge to.
Hector, kør til slottet.
Gør det.
Kan det ikke gå lidt hurtigere?
Hvor er Prinsen?
Han er vist til sine gemakker,
Deres majestæt.
- Har du det godt, far?
- Ja, jeg har det fint.
Det kunne ikke være bedre.
- Kom med ud i haven.
- Jeg har set den.
- Roserne og æbletræerne blomstrer.
- Nej, sagde jeg. Ikke nu.
Deres Kongelige højhed.
Alfred, søn af Bernard, Kongen
af Vesulia og Bjørneklanens beskytter.
Til tjeneste, Deres Majestæt.
Tak, velkommen til vores kongerige.
Nogle gange føles det,
som om du er min eneste ven.
En fest?
For Prins... hvad hedder han nu?
Skal hans far høre,
at vi ignorerer hans eneste søn?
Hvad gør I for at underholde jer
i jeres kongerige?
- Prins Alfred?
- Deres Majestæt.
Hvilken underholdning bør vi byde på
til festen?
- Til ære for Dem.
- De må ikke ulejlige Dem.
Jeg er enig.
- Kroket? Bowling?
- Ja.
- Kan du også lide det?
- Jeg har aldrig prøvet det.
Glem hende, hun aner ikke
hvad fornøjelser er.
Nej, tak.
Det gør hendes far heller ikke.
Han er gammel. Meget ældre en jeg.
Lille spejl på væggen der.
Hvem er smukkest i landet her?
Du er, du er den smukkeste af alle.
Det er bare noget, I siger.
Lille spejl på væggen der,
hvem er smukkest i landet her?
Du er, du er den smukkeste af alle.
- Spejl på væggen, hvem er smukkest?
- Du er den smukkeste af alle.
Lille spejl på væggen der,
hvem er smukkest i landet her?
Du er, du er den smukkeste af alle.
- Hvad er der?
- Det er blevet sent.
Ja, jeg er træt.
Jeg er nysgerrig. Du har ikke
ændret dig, siden den dag vi mødtes.
Du er utrolig smuk.
- Hvad gør du?
- Jeg savner dig, det er længe siden.
Jeg har haft travlt, for travlt.
Har du været ensom? Er det det?
- Vent. Av.
- Av?
Slip mig.
Er du gået fra forstanden?
Se, hvad jeg havde i øjet.
Jeg kan ikke se noget.
- Det er lige der.
- Det er ingenting. Et støvkorn.
Nej, det er noget, det er en stump...
...spejlglas.
- Lad være at se sådan på mig.
- Du ser anderledes ud.
Mit øje klør ikke længere, underligt.
Hvad er det her?
Nej. Hold om mig.
Hold om mig, elskede, sig,
at jeg har ærespladsen i dit hjerte.
- Og at jeg altid vil have den.
- Det får du ikke, og du har den ikke.
En æresplads er til gæster.
Du regerer over mit hjerte.
Jeg ville servere det for dig
på et guldfad, hvis du ønskede det.
Jeg sætter ikke stumpen af troldspejlet
i dit øje igen, Herre.
For jeg har indset,
at jeg ikke længere tager mig af -
- om du ser mig som den, jeg er.
Jeg ved ikke helt,
hvornår den forandring skete.
Men det spiller ingen rolle.
Du kan ikke fjerne min krone.
Jeg har ikke brug for dit hjerte
på et guldfad.
Jeg har kun brug for mig -
- væk fra det her.
Du er, du er den smukkeste af alle.
De dufter så dejligt, at det gør ondt.
Hvornår lugtede jeg sidst en rose?
Jeg husker det ikke.
Jeg har været en fremmed for mig selv
i årevis.
- Far.
- Roserne er vidunderlige.
Lige så smukke som din mors.
Min skat.
Jeg har været uretfærdig mod dig.
Jeg har ikke været dig en god far,
eller den, jeg lovede din mor at være.
Jeg vidste ikke, du afgav et løfte.
Det gjorde jeg da, jeg lovede hende
og dig guld og grønne skove.
Bare jeg kunne stille uret tilbage,
så vi kunne vende tilbage.
- Hvordan det?
- Det må vi finde ud af, vi kan...
Snehvide?
- Vi kan hvad?
- Snehvide?
Det føles, som om jeg har levet
med lukkede øjne til nu.
Men nu ser jeg dig, jeg må have været
blind eller blindet for ikke at se det.
- Du er blevet voksen.
- Det vil jeg ikke være.
Lad os finde en rose til dig.
*** så.
Ryd bordet.
Vi skal lege.
Prinsesse.
- Skal jeg vise dig, hvordan man gør?
- Ja, tak.
Man stiller kegler op for enden ad en
bane og kaster kuglen sådan.
Nej, Prinsesse, på den her måde.
Nej.
Her er køligt, hvor er du klog,
du beholdt kappen på.
Jeg må have et glas punch
til at varme mig på.
Undskyld, jeg...
Klodsede dreng.
Lille spejl på væggen der.
Hvem er smukkest i landet her?
Ikke dig, ikke dig, ikke dig, jeg er.
- Et barn? Umuligt.
- Jeg er, jeg er den smukkeste her.
- Er det en spøg?
- Jeg er den smukkeste af alle her.
Jeg er den smukkeste af alle her.
- Meget morsomt.
- Jeg er den smukkeste af alle her.
Prinsesse!
- Fryser du?
- Tak, jeg har det fint.
Værsgo, tag den.
- Du er så smuk,
- Det er jeg ikke. Dronningen er smuk.
Så vidunderlig smuk.
Hvad betyder skønhed?
Jeg hader det ord.
Betyder folks ydre noget for,
om de er rare, betænksomme -
- eller viser hensyn mod andre? Nej.
Eller er venlige og generøse? Nej.
Eller kærlige, givende, retfærdige
eller vise?
- Nej, bliv.
- Hvorfor? Jeg kender dig ikke.
Jo, du gør.
Du behøver bare at føle her.
Jeg kender også dig.
Jeg skal også bare føle her.
- Jeg er den smukkeste af alle her.
- Nej!
Deres majestæt, min elskede Dronning,
min eneste grund til at være i live.
Lad mig være din tjener og forkæmper.
Mit liv er dit,
gør hvad du vil med det.
- Jeg vil gøre alt, hvad du forlanger.
- Alt?
Alt.
- Prinsesse.
- Er det dig, Hector?
- Dine forældre vil tale med dig.
- Nu?
Ja, de vil tale med dig alene.
Jeg venter her.
Hvor skal vi hen?
- Vi skal tjekke fælderne.
- Mine forældre ville jo tale med mig.
Dronningen ønsker kanin til morgenmad.
- Du ved, jeg slipper kaninerne fri.
- Det ved jeg.
- Jeg tjekker dem selv.
- Dronningen bad mig ledsage dig.
- Jeg er ikke bange for mørke.
- Det ved jeg.
Måske burde du være det.
Åh nej, der er den store stygge bjørn,
og jeg er bare hjælpeløse lille mig.
- Hvor er Snehvide?
- Ikke her.
Hun gik op på slottet for at tale
med Dem.
Men jeg gik ned i haven for at se dig.
- Det udligner det.
- Snehvide!
- Hvad vil du med hende?
- Hvad vil De med mig?
Gæt.
Tåbelige dreng, kom tilbage,
hvis du vil dit eget bedste!
Så gør som du vil, løb!
Idiot.
Løb så hurtigt du kan.
Løb for livet.
Dit nye liv som bjørn.
Godnat, smukke Prins.
Bjørn af bjørneklanen.
Det er alt sammen hendes skyld.
Er kærligheden ikke vidunderlig?
Hvorfor?
Dronningen gav mig ordre til det,
men jeg kan ikke.
Hvis hun vil have dit hjerte,
tager hun det, løb, smukke pige.
Løb, Snehvide, flygt!
Nej!
ELSKEDE
"Elskede".
Glimrende klaret, Hector.
Du har udført din opgave på bedste vis.
Godmorgen.
Lad os se...
Hvor er gryden med stuvningen?
Men der er den jo.
Prins Alfred?
Hvor er de alle sammen?
- Hector.
- Deres Majestæt.
Hvis de var ude,
ville han have taget sin hest, ikke?
Hvem mener De, Deres Majestæt?
Snehvide og Prinsen.
Har du set dem?
Hvad er der galt? Du ligner en,
der har set et spøgelse.
Det har jeg gudskelov ikke,
Deres Majestæt.
- Nej, de er heller ikke her.
- Tilkald vagterne.
Spis morgenmad først.
Du har brug for kræfter.
- Du er da ligeglad med mine kræfter.
- Spis.
Det kan jeg ikke.
De små turtelduer er ikke fløjet væk
så tidligt.
De må være lige i nærheden,
du har masser af tid.
Jeg finder hende.
Giv ikke mig skylden,
hvis du besvimer af sult.
Hvor kom du fra?
Hallo?
Hallo?
Er her nogen?
Er her nogen?
Hjælp!
Hjælp!
Hallo?
Hallo?
Stop, stop tyv!
Det er min hest!
Hjælp, jeg er her.
Hvad sagde du, kære mand?
- Hvad er der med dig? Er du skør?
- Det mener du jo ikke.
- Du er hjerteløs.
- Tror du, jeg finder mig fornærmelser.
Når jeg i stedet kan nyde venners -
- og beundreres selskab?
Lille spejl på væggen der,
hvem er den smukkeste af alle her?
Jeg er, jeg er den smukkeste af alle.
- Jeg er den smukkeste af alle.
- Du lyver, du er død.
Dit lig ligger på skovbunden.
Du er ulveføde.
Jeg spiste dit hjerte.
- Du er død.
- Jeg er den smukkeste af alle her.
Hører du mig? Død!
Jeg er den smukkeste af alle.
Jeg er den smukkeste af alle.
Jeg er den smukkeste af alle.
Hvad i alverden?
- Bliv ved.
- Den her storm bliver god.
Fortsæt, fortsæt.
- Du kom! Giv mig tepotten.
- Det kan jeg ikke.
Hvad mener du med det?
Meget morsomt, giv mig den.
En trold stjal min hest,
jeg kunne ikke ride hjem efter den.
- Vi får ingen storm uden tepotten.
- Der har ikke været trolde her længe.
- Det hele er ødelagt.
- Kedlen har kogt hele dagen.
- Nu må vi gå hele vejen hjem.
- Tude unge.
Utroligt, jeg giver op.
Alt bliver værre og værre.
- Jeg er sulten, skal vi snart spise?
- Vi har spist frokost.
Find hende.
Vis mig hende.
Hector!
Det var en vild, grim en
med vorter i hele hovedet.
Den havde langt sort skæg
og stank som en månedgammel ost.
Det var ingen trold,
du lugtede din egen vind.
Du...
Nej, du kan tro nej.
Hvor smukt.
Det er for stramt.
Jeg kan ikke få vejret.
Hvis man vil have noget gjort rigtigt,
må man selv gøre det.
Intet har det været samme,
siden Søndag forsvandt.
- Jeg kan dårlig huske ham.
- Jeg savner ham.
Hvem er hun?
Gem jer.
Hvem er det?
- Der sker ikke noget, det er mig.
- Hvordan? Jeg forstår det ikke.
Søndag.
- Hjælp mig.
- Søndag!
- Det er virkelig dig.
- I hvert fald halvt.
- Hvem er hun?
- Hun er Prinsesse og min ven.
- Og nissernes ven.
- Ved du, hvor de er?
Hjælp hende ind.
Hun giver ballade.
Det her kan være afslutningen. Finito.
Nogle ting ændrer sig aldrig.
Har du noget imod at hente vand?
Det har jeg faktisk.
Her.
- Nej, I må ikke gøre mig noget.
- Rolig, du er i sikkerhed her.
- Vi er harmløse, så harmløse som...
- Ugens dage.
Vi er faktisk ugens dage.
Mandags barn har en retfærdig sjæl.
Tirsdags barn er godheden selv.
Jeg er Tirsdag. Det er Onsdag.
- Onsdags barn er fuld af klage.
- Vel er jeg ej.
- Torsdags barn har meget at lære.
- Torsdag.
- Jeg er Fredag.
- Fredags barn er kærlighed og varme.
- Lørdags barn...
- Arbejder hårdt for husets arne.
Og barnet, der er født en søndag,
er fair og klog, vis og glad.
Søndag til tjeneste, Snehvide.
Jeg har kendt dit navn i årevis,
jeg ville sige mit, men kunne ikke.
- Jeg er født på en søndag.
- Jeg ved det.
Skal vi lave noget,
nu hvor vi endelig er sammen igen?
- Stil jer på række, alle sammen.
- Lad os lave en regnbue.
Lille spejl i hånden min,
hvem er den smukkeste...
Jeg er, jeg er den smukkeste af alle.
Tag det roligt,
vi ordner det hele.
I kan ikke gøre noget,
det er mig, hun er ude efter.
Du sagde engang, jeg var din
eneste ven. Venner hjælper hinanden.
- Skub mig ikke fra dig.
- Det gør jeg ikke.
- Jo, du gør.
- Jeg kan ikke gøre for det.
Jeg så dit liv,
jeg så dine tårer.
Folk behandler dig ligesom os.
De ser kun det ydre.
For dem er vi bare små.
De vil ikke se andet.
- Hvorfor er de sådan?
- Af frygt måske.
Eller jalousi tror jeg.
Så det er op til os
at se hinanden med åbne øjne.
Kan I virkelig sende en regnbue
til ligegyldig hvor?
Og lande på den anden side
hvor langt væk, det end er?
- Hvis jeg bar en farve, f.eks. gul...
- Gul? Det er min farve.
- Du stjæler min hest og nu min farve.
- Jeg stjal ikke en hest.
Hvis jeg var en farve,
kunne jeg så blive en del af regnbuen?
- Hvorfor vil du det?
- Min far er stadig på slottet.
Det er Prinsen og alle nisserne også.
Jeg må få dem væk fra Dronningen.
- Det er utroligt.
- Ja, mon ikke.
- Det er genialt.
- Modigt.
Det er dumt, og vi er dumme,
fordi vi lader dig blive.
Dronningen ved, hvor vi bor.
Hun var her og prøvede at dræbe hende.
Tænk på, hvad hun vil gøre,
når hun opdager, hun stadig er i live.
- Og på, hvad hun vil gøre ved os.
- Hold nu op, Onsdag.
Har I tænkt på det?
Nej.
I siger bare: "Hvordan har du det?
Kan jeg gøre noget for dig, min ven?"
- Luk lynlåsen.
- Giv mig en god grund.
- Hvad med fem gode grunde?
- Ti.
Stop, han har ret.
Det er egoistisk af mig at blive.
- Nej, du kan tro nej.
- Vi går til slottet.
- Ikke mig.
- Tag ham.
Jeg har hans hånd.
Tag rebet.
- Nej, slip ham.
- Forsigtig.
Tilbage.
- Ind med dig.
- Ja, sådan.
Hvad gør du?
Hold dig fra mig.
Hvad er det her?
De må ikke tvinge dig til noget.
Du skal kunne vælge frit.
Fint, ved du, hvad jeg vælger?
Jeg vælger det her.
I tåber kan blive her og dø.
Skorstenen er ikke skjult endnu,
vi må flette bregnerne sammen.
- Det her burde være nok.
- Ja, vi laver jo ingen vind i dag.
- En til, så har vi nok.
- En stor en?
Jeg overvejede vesten,
men det her passer bedre til et slot.
Den er smuk, Mandag.
Men er den ikke meget rød?
- Det betyder, jeg er klar.
- Er vi det?
Så lad os gå.
Vær ikke nervøs.
Onsdag, jeg håber,
du er i bedre humør i dag.
Hvorfor er du stadig her?
Du vover ikke på at være sød mod mig.
- Pas på dig selv.
- I med, husk, hun viser ingen nåde.
- Vi er tilbage før mørkets frembrud.
- Åbn ikke for nogen.
- Gå ind.
- Jeg vil bare sikre mig...
Vi skal nok klare os.
Det lover jeg.
Ind med dig.
Tak.
Æblet, symbolet på arvesynden.
Og det her er ekstra smukt, ikke?
Uimodståeligt.
Som den forkælede tøs.
Præcis som den forkælede tøs.
Hvidt som sne og rødt som blod.
Hvidt som sne og rødt som blod.
Hvidt som sne og rødt som blod.
Alt, hvad hendes mor ønskede sig.
Var det ikke det, du sagde?
Timing.
Og den bedste til at give hende det...
Den absolut bedste...
...er hendes mor.
Josephine?
Den snehvide side er
selvfølgelig uden gift.
Men den røde side...
En bid af de smukke blodrøde læber...
Retfærdige odds, synes du ikke?
- Nej, det må du ikke.
- Hvad?
Nej!
Hvor sødt, de søde små mænd
prøver at overliste mig.
- Hvor er vi?
- Det ved jeg ikke.
- Har vi været her før?
- Det ved jeg ikke.
Sådan her får vi aldrig ledt overalt.
- Jeg... Jeg ved det.
Vi må dele os.
Nej, du går den vej.
Postbud Peter.
Søndag sagde, du var her.
Hvad er det?
Er det hende? Du godeste.
Jeg må... Søndag? Alle sammen?
Hjælp! Jeg så hende.
Det må have været hende.
Hvor er I alle sammen?
Søndag
Fredag
Tirsdag
Onsdag
Lørdag
Torsdag
Sikke noget pjat,
Der er ingen håndtag.
Hvor er I alle sammen?
- Skynd dig.
- Jeg har brug for jer, hjælp! >
- Jeg kommer.
- Mandag?
Tirsdag?
Onsdag?
Har I set ham?
Onsdag?
Davs, igen.
Mandag?
- Er du her?
- Kom frem.
- Hvor er Mandag?
- Vi kan kun finde hans hue.
- Regnbue.
- Det kan vi ikke uden ham.
Tirsdag, hold huen op på hans plads.
Igen.
Vær ikke bange, min ven.
De små mænd bad mig se til dig.
De var så bekymrede,
så jeg lovede at se til dig.
- Jeg må ikke lukke nogen ind.
- Jeg lukkede mig selv ind.
Da de indså, her ikke var noget
at spise, ville de vende hjem.
Men jeg sagde, jeg ville give dig
et af mine æbler.
"Hun får mit bedste æble,
det stiller sulten til middagstid."
Så nu er jeg her.
Jeg kender ham, jeg ved, hvem det er.
De sagde, du er venlig,
det er sødt af dig at dele med mig.
Jeg kender den lyd,
den minder mig om...
- Dit hjem?
- Min far.
Tryghed og kærlighed?
Min dygtige pige.
Slip!
Smag det, min smukke pige.
Så bliver du aldrig træt
eller sulten mere.
- Aldrig?
- Det lover jeg.
Nogle gange bliver jeg så træt.
- Nogle gange føler du dig så ensom.
- Ja, hvordan vidste du det?
Jeg forstår dig og holder af dig.
Du vil aldrig føle dig ensom mere.
Min søde ven, tag en bid.
Ingen åndedræt, min ven?
Det lader til,
jeg omsider fik gjort dig åndeløs.
Mandag.
- Hvad skal vi gøre?
- Jeg har hans hat.
Kom, lad os få ham ind.
Nej!
Nej!
Vågn, vågn! Hvad har hun gjort ved dig?
Vi kommer for sent.
Snehvide.
Nej!
Vidunderlige pige,
Gid du finder fred i sjælen og...
Og i dit smukke hjerte.
Vi prøvede, Prinsesse.
Tak, Snehvide.
Hvis vi kunne have gjort noget,
havde vi gjort det.
Det ville vi alle, det ved du.
Du skal ikke være ked af det,
vi ses i mine drømme.
Lille spejl i hånden der,
hvem er nu smukkest her?
Jeg er, jeg er den smukkeste
af alle her.
Ja, selvfølgelig er du det.
Men ikke ret meget længere,
stakkels lille døde hustru.
Davs, åbn, hvad sker der?
Du er her, bror, gudskelov.
Det virker ikke, jeg vil have mig
tilbage, mit smukke mig.
- Jeg må have min skønhed tilbage.
- Dit liv havde gjort enhver lykkelig.
Men se, hvad du gjorde.
Hun udgjorde ingen trussel,
før du opfattede hende som en.
Jalousi er en kold blanding
direkte fra helvede.
Giv mig mig tilbage. Jeg bønfalder dig.
- Til hvad nytte? Du var ikke tilfreds.
- Jo, jeg var. Det var jeg.
Giv mig det igen,
så vil jeg aldrig bede om mere.
- Giv mig min skønhed.
- Jeg kan ikke hjælpe dig.
Giv mig den!
Kom tilbage!
Alle sammen, hun er vågen!
Hvor kommer du fra?
Stop, eller du fortryder det!
Forsvind, lad mig være.
Jeg skal nok få jer!
Jeg smadrer jer i tusind stumper.
Farvel, Søndag, tak for alt.
- Farvel, Snehvide.
- Ha' det godt.
Farvel.
- Det er forbi, det er afslutningen.
- Næsten.
Farvel, Snehvide.
- Nu er det det.
- Det er det.
- Jeg hader det.
- ***. Finito.
Ja, vi må videre til Tornerose.
Tekster: G. Bergmann
www.ordiovision.com