Tip:
Highlight text to annotate it
X
PRINCETON UNIVERSITET
SEPTEMBER 1947
Matematikerne vandt krigen.
Matematikerne brød de japanske koder...
og skabte atombomben.
Matematikere som jer.
Sovjetunionens officielle mål
er global kommunisme.
l lægevidenskab, økonomi...
teknologi eller rumvidenskab...
gøres der klar til kamp.
For at triumfere, behøver vi resultater...
som kan fremvises og bruges.
Hvem af jer bliver den næste Morse?
Den næste Einstein?
Hvem af jer vil blive
demokratiets, frihedens...
og opdagelsernes fortrop?
l dag lægger vi Amerikas fremtid
i jeres hænder.
Velkommen til Princeton, mine herrer.
Hansen vil ikke nøjes med
at vinde Carnegie-stipendiet.
Han vil have det hele for sig selv.
Det er første gang, Carnegie-prisen deles.
Hansen er meget oprørt.
Han vil gerne have Wheeler-laboratoriet,
den nye militære tænketank på MIT.
Der bliver kun optaget en i år.
Hansen er vant til at blive valgt.
Ja, han spilder tiden med matematik.
Han burde stille op til præsidentvalget.
Måske er der en matematisk forklaring på,
hvor slemt dit slips er.
Tak.
Neilson, symbol-kryptografi.
Neils her brød en japansk kode.
Han kæmpede mod fascismen.
Det bilder han i hvert fald pigerne ind.
Jeg hedder Bender. Atomfysik.
-Og du er?
-Er jeg sent på den?
-Ja, hr. Sol.
-Nå, godt. Hej.
-Sol. Richard Sol.
-Geniets tunge byrde.
-Der er han.
-Der er så mange ansøgere og så lidt tid.
-Hr. Sol.
-Hvordan går det?
-Bender.
-Goddag.
-Tillykke, hr. Hansen.
-Tak.
Jeg tager en til.
Hvabehar?
Undskyld mig. Jeg troede, du var tjener.
-Vær nu rar.
-Det er ikke Hansens stærke side.
Det var en uskyldig fejltagelse.
Nå, Martin Hansen.
Du hedder da Martin, ikke?
Jo da, John.
Du er vel snart vant til dårlige udregninger.
Jeg har læst dine noter...
dem begge.
Dem om nazi-koderne...
og de andre om ulineære ligninger...
og jeg er overbevist om,
at der overhovedet ikke er...
nogen nye idéer i dem.
Nyd punchen.
Mine herrer, dette er John Nash...
det mystiske geni fra West Virginia.
Den anden vinder af
det anerkendte Carnegie-stipendium.
-Okay.
-Ja?
Selvfølgelig.
Du godeste.
Her kommer den fortabte slof.
Slof?
Åh, nej.
Vidste du, at man har tømmermænd...
fordi der ikke er nok vand i kroppen...
til at drive ens Krebs' cyklus?
Præcis det samme der sker,
når man dør af tørst.
Så, at dø af tørst...
føles sikkert...
nogenlunde som
en bragende gang tømmermænd.
John Nash?
Goddag.
Charles Herman.
Det er mig en fornøjelse.
Sådan! Godt gjort!
Nu er det officielt.
Jeg er næsten et menneske igen.
Jeg så ham køre ind i mig.
Det var en ved navn Johnny Walker.
l går aftes kom jeg i rette tid til...
det engelske instituts cocktailfest.
Det blev ikke værre af...
mødet med en dejlig, lille sag,
der brændte for...
D.H. Lawrence.
Du er ikke nem at distrahere, vel?
-Jeg er her for at arbejde.
-Er du? Okay.
Nu forstår jeg. Hold da op!
Er min slof en idiot?
Hør her.
Hvis vi ikke kan bryde isen...
skal vi så ikke drukne den?
Fortæl mig din livshistorie.
Er du den fattige knægt,
der ikke kom ind på de fine skoler?
På trods af en privilegeret opvækst
er jeg ligevægtig.
Jeg er fjendtligt anlagt.
Måske har du det bare bedre med tal
end med mennesker.
Min lærer i første klasse sagde,
jeg var født med to hjerner...
men kun et halvt hjerte.
Wow! Hun lyder vidunderlig!
Sandheden er, at jeg...
Jeg bryder mig ikke meget om folk.
Og de bryder sig ikke meget om mig.
Hvorfor mon det,
du som er så vittig og charmerende?
Ærligt talt, John.
Matematik...
Matematik vil aldrig føre dig
mod en ophøjet sandhed.
Ved du hvorfor?
Fordi det er kedeligt. Virkelig kedeligt.
Halvdelen af de skoledrenge
har allerede udgivet bøger.
Jeg kan ikke spilde tiden
med de forelæsninger...
og de bøger.
Lære svage formodninger
af vathoveder udenad!
Jeg skal ind til kernen...
af den ledende dynamik.
Jeg må finde en virkelig original idé.
Kun sådan kan jeg blive velanset.
-Kun sådan kan jeg...
-Blive vigtig.
Ja.
-Hvis tur er det?
-Jeg har spillet nok for i dag.
-Kom nu.
-Jeg hader det spil.
Kujoner!
Vil ingen af jer udfordre mig?
Kom nu, Bender. Vinderen får vasket tøj
af Sol resten af semestret.
-Lyder det uretfærdigt?
-Nej, slet ikke.
-Se ham.
-Nash!
Er det en omstødt konstitutionsformel?
Jeg vil udregne en algoritme
for at bestemme deres bevægelser.
Psykopat.
Nash, jeg troede, du var gået ud.
Kommer du til timen eller...
Undervisningen vil sløve din hjerne.
Ødelægge potentialet
for en autentisk kreativitet.
Det vidste jeg ikke.
Nash vil overvælde os alle
med sin genialitet.
Hvilket også betyder,
at han ikke har mod til at konkurrere.
Er du bange?
Forfærdet. Fornedret. Forstenet.
Lamslået.
Det skal ikke stives.
Det skal presses og foldes.
Lad mig spørge dig om noget, John.
Spørg løs, Martin.
Bender og Sol fuldførte Allens korrektur
på Perrons konjekturer.
Nogenlunde arbejde...
uden nytænkning.
-Jeg er smigret. Er du smigret?
-Smigret.
Og jeg har to våben-resuméer
under inspektion hos forsvaret.
Uoriginalt mundgejl.
Men Nash har intet opnået.
Jeg er en tålmodig mand, Martin.
Ville du spørge om noget?
Hvad hvis du aldrig får en original idé?
Hvordan vil det føles,
når jeg bliver udvalgt...
og du ikke bliver det?
Hvad hvis du taber?
Du burde ikke have vundet.
Jeg var først ude, min strategi var perfekt.
De besejredes hybris.
Det var snyd.
Mine herrer, den store John Nash.
Du har været herinde i to dage.
Vidste du, at Hansen lige har udgivet
en ny artikel?
Jeg kan ikke engang finde et emne
til min afhandling.
Det gode er,
at du har opfundet vindue-kunsten.
Dette er en gruppe, der spiller touchball.
Dette er en flok duer,
der kæmper om brødkrummer.
Og dette er en kvinde, som jagter en mand,
der stjal hendes taske.
John, du overværede et overfald.
Det er sært.
Når man konkurrerer,
er der altid nogen, der taber.
Det ved min niece, John,
og hun er cirka så høj.
Hvis nu jeg kunne opnå en ligevægt...
domineret af flere udfald...
uden tabere.
Forestil dig effekten på konflikter...
Hvornår har du sidst spist?
-Hvornår har du sidst spist?
-Valutaveksling?
Altså, mad.
Du har ingen respekt
for tankeeksperimenter.
Ja. Men pizza...
Jeg har en enorm respekt for pizza.
Og selvfølgelig også for øl.
Jeg har respekt for øl.
Jeg har respekt for øl!
-Godaften, Neils.
-Hej, Nash.
Hvem vinder? Dig eller dig?
-Godaften, Nash.
-Davs. Hej, Nash.
Han kigger helt sikkert på dig.
Hej, Nash.
Neils prøver at
tiltrække din opmærksomhed.
-Pjat.
-Næ.
-Gå med Gud.
-Kom tilbage som mand.
-Heldet følger de modige.
-Giv den hele armen.
Min herrer, må jeg minde jer om,
at mine chancer...
øges dramatisk ved hvert forsøg?
Det her bliver mindeværdigt.
Måske vil du byde mig på en drink.
Jeg ved ikke, hvad jeg bør sige...
for at du vil gå i seng med mig...
men kan vi formode,
at jeg har sagt det hele?
Vi taler jo egentlig bare
om udveksling af væsker, ikke?
Kan vi gå lige til sagen?
Nej, hvor nuttet.
Hav en god aften, røvhul!
Vent, piger!
Jeg kunne specielt godt lide det
med udvekslingen af væsker. Det var...
meget charmerende.
Kom, John.
Jeg har villet tale med dig.
Fakultetet er snart halvvejs gennem året.
Vi er ved at bestemme hvilke placeringer,
der skal støttes.
Wheeler, hr. Det ville jeg vælge.
Jeg har faktisk ikke andet valg.
Dine medstuderende har været til timerne.
De har skrevet opgaver. Udgivet dem.
Jeg leder stadig efter...
-Din originale idé.
-Ledende dynamik, hr.
Det er flot, John, men jeg er bange for,
at det ikke er nok.
-Må jeg?
-Tak.
Jeg arbejder på indlejret mangfoldighed.
Mine forhandlingskneb lover godt.
Hvis De blot kunne arrangere
endnu et møde med professor Einstein.
Det har jeg spurgt om gentagne gange.
Så kunne jeg vise ham
mine revisioner angående...
John.
Kan du se, hvad de laver derinde?
Tillykke, professor Max.
Tak, hr. Mange tak.
Den lukkede fold.
Reserveret til dem fra institutionen,
der opnår noget stort.
Hvad ser du, John?
Anerkendelse.
Godt arbejde, professor.
Prøv at se resultatet.
Er der nogen forskel?
Du fokuserede ikke.
Beklager, men indtil videre har dit arbejde
ikke fortjent nogen placering.
Hav en god dag.
Tillykke, hr.
Mange tak.
Jeg kan ikke se det.
For søren da, John.
Det må ikke gå galt.
-Det er mit liv.
-Kom, lad os gå.
Jeg må lave noget.
-Jeg kan ikke fortsat stirre ud i luften.
-Så er det nok, John!
Vend ansigtet mod muren,
følg deres regler, læs deres bøger...
gå til deres forelæsninger.
Kom så! Slå hovedet mod muren!
Slå dig selv ihjel.
Lad være. Hold op med det pjat.
Slå hovedet mod muren!
Kom så, flæk den tomme skal.
For fanden, Charles!
Hvad i helvede er der galt med dig?
Det er ikke mit problem.
Og det er ikke dit problem.
Det er deres problem.
Dit svar er ikke:
"Vend ansigtet mod muren."
Det er derude...
hvor du har arbejdet.
Det var tungt.
Ham lsaac Newton havde ret.
-Hans idé var god.
-En klog fyr.
Bare rolig, det er mit.
Jeg henter det om lidt.
Sild på vej ind.
Træk vejret dybt.
Nash, vil du holde op med
at pille ved dine papirer?
Jeg vil ikke byde jer på øl.
Vi er ikke ude efter øl, min ven.
Er der andre, der synes,
at hun burde bevæge sig i slowmotion?
Og vil hun mon have et stort bryllup?
Hvad med sværd? Pistoler ved solopgang?
Kan du ikke huske noget?
Husk Adam Smiths lektie...
ham, der skabte den moderne økonomi.
"l konkurrence kommer individuel ambition
alle til gode."
Enhver kæmper for sig selv.
Taberne hænger på hendes venner.
Jeg vil ikke tabe.
Blondinen kan føres til brønden,
men ikke tvinges til at drikke.
Sid stille.
Hun ser herover. Hun ser på Nash.
Åh, Gud. Måske har han overtaget nu...
men vent til han åbner munden.
Kan du huske sidste gang?
Det var mindeværdigt.
-Adam Smith skal revideres.
-Hvad mener du?
Hvis vi alle jagter blondinen...
blokerer vi hinanden.
lngen af os vil få fat på hende.
Derefter vil vi jagte hendes veninder...
men de vil alle give os den kolde skulder,
for ingen kan lide at være nummer to.
Hvad nu hvis ingen jager blondinen?
Så kommer vi ikke i vejen for hinanden...
og vi undgår at fornærme de andre piger.
Kun sådan kan vi vinde.
Kun sådan får vi alle noget på den dumme.
Adam Smith sagde:
"Det bedste resultat opnås...
"når alle i gruppen arbejder for sig selv."
Netop. Ufuldstændigt. Okay?
For det bedste resultat opnås...
når alle i gruppen...
arbejder for sig selv...
og gruppen.
Hvis det er din taktik for
at score blondinen, så rend mig.
Ledende dynamik. Adam Smith...
tog fejl.
-Så ruller vi.
-Forsigtig, forsigtig.
Tak.
"C" af "S" er lig med "C" af "T".
Er du klar over,
at dette udfordrer 150 års økonomisk teori?
Ja, hr.
-Er det ikke temmelig overmodigt?
-Jo, hr.
Nå, hr. Nash...
med sådan et gennembrud...
er jeg sikker på,
at du vil få den placering, du vil have.
Wheeler-laboratorierne...
vil bede dig om
at anbefale to holdmedlemmer.
Stills og Frank er fortræffelige valg.
Sol og Bender, hr.
Sol og Bender
er fremragende matematikere.
Har du tænkt på,
at Sol og Bender måske har egne planer?
Vi gjorde det!
Wheeler, vi gjorde det!
Skål, skål, skål!
Det kan blive akavet.
Ledende dynamik.
Tillykke, John.
-En skål for Wheeler-laboratorierne!
-Skål!
PENTAGON 1953 - FEM ÅR SENERE
General, analytikeren
fra Wheeler-laboratoriet er her.
Dr. Nash, Deres jakke?
Tak, hr.
General, dette er lederen fra Wheeler,
dr. John Nash.
-Jeg er glad for, at De kunne komme.
-Davs.
Denne vej.
Vi har opsnappet
radiomeldinger fra Moskva.
Computeren kan ikke opspore et mønster,
men det er sikkert en kode.
Hvordan ved De det, general?
Har De nogensinde haft en fornemmelse?
Konstant.
Vi har udviklet mange koder.
Vil De se vores foreløbige data?
-Doktor?
-6-7-3-7.
0-3-6...
8-4-9-4.
9-1-4-0-3-4.
Jeg skal bruge et kort.
46-13-08, 67-46-90.
Starkey Corners, Maine.
48-03-01.
91-26-35.
Prairie Portage, Minnesota.
Dette er bredde og længdegrader.
Der er mindst 10 til.
De lader til at videregive ordrer
over grænsen ind i USA.
Utroligt.
Mine herrer, vi skal have fart på.
-Hvem er det skjulte øje?
-Du har gjort dit land en stor tjeneste.
-Kaptajn!
-Ja, hr.
Følg dr. Nash ud.
Hvad har russerne gang i, general?
Kaptajn Rogers vil følge Dem
ud af området, doktor.
Tak.
Følg venligst efter mig, dr. Nash.
Ingen af dem, der har sagt,
at de ikke brød sig om metoden...
har fortaIt os om en anden metode,
der kunne være effektiv.
-Det er dr. Nash.
-Okay.
WHEELER LABORATORlERNE
MlT CAMPUS
-Tak, hr.
-Var Pentagon en succes?
Eksisterer ordet "hemmeligt"
ikke længere i ordbogen?
Aircondition-systemet
er brudt sammen igen.
Hvordan skal jeg redde verden herinde,
hvis jeg er ved at smelte?
Du har al vores sympati.
To rejser til Pentagon på fire år.
-Det er to mere end os.
-Det er ikke alt.
Vi har lige fået
vores seneste, funklende opgave.
Russerne har H-bomben, nazisterne er ved
at repatriere til Sydamerika...
kineserne har en hær parat
på 2,8 millioner...
og jeg foretager stress-prøver
på et hundyr.
Du er på forsiden af Fortune igen.
Læg venligst mærke til brugen af "du",
ikke "vi".
Jeg skulle have været alene på forsiden.
lkke nok med, at de hugger min medalje...
de sætter mig også op på forsiden
med de arbejdsnarkomaner...
disse trivielle videnskabsmænd.
Hvad er forskellen på et geni
og et stort geni?
En hel del.
Han er din søn. Du har 10 minutter.
-Jeg har altid 10 minutter.
-lnden du skal undervise?
Kan jeg ikke få en erklæring fra en doktor?
Du er doktor, John, og svaret er nej.
Du kender rutinen:
vi får disse smukke faciliteter...
og MlTfår dagens bedste hjerner til
at undervise morgendagens bedste hjerner.
-Stakler.
-Hav en god dag i skolen.
Klokken ringer.
Morgendagens ivrige, unge hjerner.
Må vi lade et stå åbent, professor?
Det er meget varmt.
Jeres bekvemmelighed kommer efter
min evne til at høre min egen stemme.
Personligt...
mener jeg, at denne forelæsning
er spild af jeres...
og endnu værre...
min tid.
Nå, men nu er vi her.
Så l kan vælge, om l vil være med.
l må gøre jeres opgaver færdige, som l vil.
Vi er begyndt.
Frøken.
Undskyld mig!
Undskyld mig!
Hej!
Vi har et lille problem.
Her er meget varmt med lukkede vinduer...
og utroligt støjende, når de er åbne.
Mon l kunne...
arbejde et andet sted i 45 minutter?
-Okay.
-Mange tak!
-Pause!
-Forstået!
Ryd lidt op der.
l multivariabel calculus er der ofte...
flere løsninger på ethvert problem.
Som jeg sagde, vil det tage nogle af jer...
flere måneder at løse det her.
For andre...
vil det tage hele jeres levetid.
Professor Nash.
William Parcher.
Det skjulte øje...
til Deres tjeneste.
Hvad kan jeg gøre for forsvarsministeriet?
-Får jeg lønforhøjelse?
-Lad os gå en tur.
-Arbejdet på Pentagon var imponerende.
-Ja, det var det.
Oppenheimer sagde engang: "Et geni
ser svaret, inden spørgsmålet stilles."
Kendte De Oppenheimer?
Jeg tilså hans projekt.
Hvilket projekt?
-Det projekt.
-Det er ikke så ligetil.
l afsluttede krigen.
Vi brændte 150.000 mennesker til aske.
Store handlinger koster dyrt, hr. Parcher.
Overbevisning er en luksus
i sådanne situationer, hr. Nash.
Det skal jeg prøve at huske.
Så, John, ingen familie...
ingen nære venner.
-Hvorfor det?
-Jeg foretrækker at tro, at jeg er enegænger.
Men det er mest fordi, ingen kan lide mig.
l visse sammenhænge...
vil din mangel på personlige forbindelser
blive betragtet som en fordel.
-Dette er et forseglet område.
-De kender mig.
Har du været her før?
Under vores første briefing fortalte de os,
at pakhusene var forladte.
Det er ikke helt korrekt.
Ved at fortælle dig det her...
forøges din sikkerhedsprofil
til tophemmelig.
Afsløring af hemmelig information
kan føre til fængsling.
Forstået?
Hvilken operation?
Forberedt af
STRATEGl-DlREKTORATET
Det er en god idé.
Fabrikken ligger i Berlin,
vi erobrede den i slutningen af krigen.
Nazi-ingeniørerne prøvede at bygge
en transportabel atombombe.
Russerne nåede frem til fabrikken før os
og snuppede tingesten for næsen af os.
Pentagons ordrer.
Det handlede om det her, ikke?
Russerne er ikke så forenede,
som folk tror.
En del af den Røde Hær,
der kalder sig selv Novaja Svoboda...
"Ny Frihed", har kontrol over bomben...
og vil lade den eksplodere
på amerikansk jord.
De planlægger at forårsage
et stort antal civile tab.
Menneskets ondskab er lige så stor
som dets fantasi.
Ny Frihed har sovende agenter her i USA.
McCarthy er en idiot,
men desværre har han ret.
Ny Frihed kommunikerer med agenterne...
via koder i aviser og blade...
og her kommer du ind i billedet.
Det, der adskiller dig fra andre, John...
er, at du ganske enkelt...
er den bedste kodebryder,
jeg nogensinde har set.
Hvad er det helt præcist,
du vil have mig til?
Lær alle disse tidsskrifter udenad.
Gennemsøg alle nye udgivelser,
find enhver skjult kode, bryd dem.
Anbring hagen på støtten.
-Stir ind i lyset.
-Puls 88, normal.
Måske vil det føles lidt ubehageligt.
Det gav et lille sæt, ikke?
Han har lige implanteret en radium-diode.
Bare rolig, der sker ikke noget.
lsotopen henfalder forudsigeligt.
Resultatet er,
at disse numre vil ændres med tiden.
De giver adgang til afleveringsstedet.
Er jeg en spion nu?
MOR! PAS PÅ "SMUDS-FARE" DAGENE!
Kom ind.
Nøj, du må være en vigtig person.
Det er okay, Mike.
Hvad arbejder du på?
Det er tophemmeligt.
Alle ventede en halv time.
-På hvad?
-Forelæsningen.
Du kom ikke til forelæsningen i dag.
Jeg har på fornemmelsen, at...
ingen savnede mig.
Den opgave du efterlod på tavlen...
jeg løste den.
-Vel gjorde du ej.
-Du kiggede ikke engang.
Jeg har aldrig sagt,
at vektorfelterne var rationelle funktioner.
Din løsning er elegant.
Men i dette tilfælde...
er den helt forkert.
-Du er her stadigvæk.
-Jeg er her stadigvæk.
Hvorfor?
Jeg tænkte på, professor Nash...
om du ville spise til middag med mig.
Du spiser da, ikke?
Ja, af og til.
Bord til en.
Prometheus alene lænket til klippen...
med fuglen flyvende over hovedet,
du ved, hvordan det er.
Nej, det ved du vel ikke...
Læg din adresse på mit kontor.
Jeg henter dig på fredag...
kl. 20.00, så spiser vi sammen.
En ting til. Har du et navn,
eller skal jeg fortsat kalde dig "frøken"?
Guvernør...
-må jeg præsentere...
-Frøken Alicia Larde.
Professor. Et med dig og guvernøren.
Et øjeblik. Undskyld.
Jeg vil have en kopi.
Vores første aften ude sammen.
l drenge skal se godt ud...
hvilket ikke er jeres naturlige tilstand.
Sådan. Det er bedre.
-Jeg overrasker ham.
-Bare bliv ved med det.
Professor.
Gud må være maler.
Hvorfor findes der ellers så mange farver?
Er du maler?
Det var ikke rigtigt det, jeg sagde...
men ja, det er jeg.
Her.
Mig.
Din aftale.
Øv dig i menneskelig væremåde
og god opførsel.
God idé.
Champagne ville være dejligt.
Jeg venter udenfor.
Jeg henter champagnen.
Tak.
Tak for lån.
Nej, behold det.
Jeg tror, at det bringer held
at tage beslutninger.
-Hvad med dig?
-Nej.
Jeg tror ikke på held.
Men jeg tror, at ting kan tilskrives værdi.
Jeg prøvede engang at tælle dem alle.
Jeg nåede faktisk op på 4.348.
Du er meget mærkelig.
Du er sikkert populær hos pigerne.
Et spøjst par.
Vælg en facon.
Hvad?
Vælg en facon, et dyr, hvad som helst.
Okay.
En paraply.
Gør det igen.
Gør det igen.
-Okay. Hvad vil du have?
-Lav en blæksprutte.
KUNSTlGT LlV, TRE DAGE GAMMELT
forkølelser - god - bedre - bedst
På pension efter 15 år
med 300 dollars om måneden
KUNSTlGT LlV, TRE DAGE GAMMELT
KUNSTlGT LlV
TOPHEMMELlGT
Du taler ikke meget, vel?
Jeg kan ikke fortælle dig
om mit arbejde, Alicia.
Jeg talte ikke om arbejdet.
At afpudse min væremåde...
for at blive omgængelig,
kræver en utrolig kraftanstrengelse.
Jeg har tendens til at fremskynde
al information...
ved at være direkte.
-Det giver sjældent gode resultater.
-Prøv med mig.
Du er tiltrækkende.
Din aggressive fremfærd indikerer,
at du har det på samme måde.
Men ritualet kræver,
at vi fortsætter de platoniske aktiviteter...
inden vi går i seng med hinanden.
Jeg vil nu gå videre med de aktiviteter...
men helt ærligt...
vil jeg hellere have samleje med dig
så snart som muligt.
Slår du mig nu?
Hvordan var resultatet?
KUNSTSKATTE FRA ANDESBJERGENE
USA - gamle
Hvad laver du?
Jeg prøver at isolere mønstre
i tidsskrifter hele tiden.
Hvad med dig?
De taler sjovt, hr. Nash.
Kender jeg dig?
Min onkel siger, De er meget klog,
men ikke særlig rar...
så jeg bør være ligeglad med,
om De er uhøflig.
Og hvem er din onkel?
Den fortabte slof...
vender hjem.
Kom her, Charles.
Min søster døde i en bilulykke.
Løb nu ikke for langt væk, Marcee!
Hendes dumdristige mand var for fuld
til at vide, at han var for fuld til at køre.
Så nu tager jeg mig af hende.
-Hun er så lille.
-Hun er ung. Sådan ser de ud.
Jeg er på Harvard...
jeg arbejder med den store forfatter.
Fandens D.H. Lawrence.
Du burde virkelig købe dig en ny bog.
Jeg har læst meget om dig.
Hvordan har du det, John?
l starten var mit arbejde her trivielt...
men der dukkede en ny opgave op, og...
Jeg kan ikke afsløre detaljerne.
Tophemmeligt? Spionage?
Noget i den stil.
-Og...
-Ja?
Jeg har mødt en pige.
-Har du? Et menneske?
-*** sapiens.
-Et toben?
-Jep. Og stik i mod alle forventninger...
er hun tiltrukket af mig på mange niveauer.
Det er vidunderligt.
Alle har sin egen smag, ikke?
-Burde jeg gifte mig med hende?
-Åh, Gud. Okay.
Alt går, som det skal. Arbejdet er godt.
Jeg har penge nok.
Det hele lader til at falde i hak.
Men hvordan kan jeg være sikker?
lntet er sikkert, John.
Det er det eneste sikre, jeg ved.
Godaften.
Alicia, vær ikke vred på mig.
Jeg glemte tiden på arbejdet...
igen.
Undskyld.
Der var ikke tid til at pakke den ind.
Tillykke med fødselsdagen.
Brydningsoverfladerne på glasset
skaber en hel bølgelængdes spredning...
så hvis du ser indeni, kan du se...
Alle mulige farver.
Kan du huske dengang, du sagde,
at Gud måtte være maler?
Det sagde du hjemme hos guvernøren.
Jeg troede ikke, du hørte efter.
Jeg hørte efter.
Den er smuk.
Alicia, berettiger vores forhold
en langvarig forpligtigelse?
For jeg skal bruge et bevis,
verificerbare, empiriske data.
Undskyld mig, men jeg må lige...
give min tøsede opfattelse af romantik
en ny definition.
Et bevis?
Verificerbare data.
Okay.
Hvor stort er universet?
Uendeligt.
Hvordan ved du det?
-Fordi al data indikerer det.
-Men det er ikke bevist endnu?
Du har ikke set det.
Hvordan kan du være sikker?
Det er jeg ikke, jeg tror det bare.
Det er vel det samme med kærligheden.
Det, du ikke ved...
er, om jeg vil gifte mig med dig.
Smil!
Flot!
Tillykke.
Du er smuk.
Hej, hvordan går det?
-Farveller.
-Farvel.
Pas godt på!
CAMBRlDGE, MA - OKTOBER 1954
USA's regering - 73864D
Hop ind. Skynd dig.
De følger efter os.
-Hvem følger efter os?
-Afleveringsstedet er bragt i fare.
Ned!
Bliv nede.
-Her, tag den her.
-Jeg skyder ikke på nogen.
-Tag den skide pistol!
-Nej!
Bliv her. Rør dig ikke.
John?
Hej.
Hvor har du været?
-Sol...
-Ja, jeg talte med Sol.
Han sagde,
du forlod kontoret for længe siden.
Hvorfor ringede du ikke?
Har du det godt?
Skat?
John...
tal til mig. Fortæl mig, hvad der er sket.
John, åbn døren.
Åbn så den dør! Luk mig ind!
Tal til mig!
John!
Åbn døren!
Pas på bilerne, unger.
John.
William.
Det her var ikke aftalen.
Når en bil sætter ud, en dør smækker...
Jeg forstår det bedre, end du tror.
Du skal tage det roligt, John.
Hør nu her.
Vi er ved at nærme os bomben...
i høj grad takket være dit arbejde.
Synes du ikke, at din frygt er et lille offer?
William, jeg lever under andre forhold nu.
Alicia er gravid.
Jeg sagde jo, at forhold var farlige.
Du valgte at gifte dig med pigen.
Jeg prøvede ikke at forhindre det.
Vi kan bedst garantere alles sikkerhed...
hvis du fortsætter dit arbejde.
Jeg holder op.
Udelukket.
Hvorfor det?
Fordi jeg undgår at fortælle russerne,
at du arbejder for os.
Arbejder du ikke for mig...
arbejder jeg ikke mere for dig.
Parcher!
John, har du det godt?
John?
Sluk for det! Sluk for lyset!
Hvorfor skulle du det?
-Hvorfor skulle du tænde lyset?
-Hvad er der galt med dig?
Du skal hjem til din søster.
Bilen står ude bagved. Undgå sidegaderne.
Bliv hvor der er folk.
John, jeg går ingen steder!
Vent på min opringning hos din søster.
-Hent dine ting.
-Jeg bliver her!
Hold så op!
Kom nu, Alicia.
Jeg forklarer det, når jeg kan.
HARVARD UNlVERSlTET
NATlONAL MATEMATlK KONFERENCE
Onkel John!
Hejsa, lille skat!
Du trængte vist til et knus.
Jeg så dig på listen og tænkte:
"Hvordan kan jeg gå glip af en time
med den unikke John Nash?"
Hvad er der?
Jeg har rodet mig ind i noget.
Jeg behøver hjælp.
Hvad er det?
Professor Nash!
Velkommen!
Bagefter?
Vi kan se,
at nullerne i Riemann Zetas funktion...
svarer til enkelthederne...
i rumtid...
Særegenhederne i rumtid...
Og konventionel talteori...
Den nedbrydes, når den udsættes for
relativistisk udforskning.
Nogle gange narres vore forventninger
af tallene.
Det er umuligt at give variablerne
nogen form for rationel værdi.
Professor Nash!
-Vent!
-Professor Nash?
Professor Nash,
lad os nu undgå en scene, okay?
Hvad vil du?
Jeg hedder Rosen.
Dr. Rosen. Jeg er psykiater.
Undskyld, at jeg ikke virker overbevist.
Vær venlig at komme med mig, John.
Vi skal bare sludre.
Jeg har vist intet valg.
Hjælp mig!
Hjælp!
Hjælp mig! Slip mig!
Jeg ved, hvem l er!
Nej, lad være!
Charles, de er russere! De er russere!
Hent nogen!
-De er russere!
-Hold benet stille.
Fjern jer.
Hold jer fra mig!
Sådan.
Det var bedre.
Alt er okay her.
Pas på hovedet.
John?
Kan du høre mig?
Slap nu af.
Medicinen holder snart op med at virke.
Undskyld tvangen.
Sikke en lige højre du har.
Hvor er jeg?
På MacArthurs psykiatriske hospital.
Det er vist højst usandsynligt.
Du begik en fejl.
Mit arbejde er ikke tilknyttet militæret.
Hvilket arbejde, John?
Jeg ved ingenting.
Det nytter ikke at have hemmeligheder.
Charles?
Charles?
Jeg ville ikke rode dig ind i noget.
Jeg beklager.
Charles?
Den fortabte slof er afsløret...
"Du så mit navn på listen"?
Din forbandede løgner!
Hvem taler du til? Sig, hvem du kan se.
Hvordan siger man
"Charles Herman" på russisk?
Hvordan siger man det på russisk?
Der er ikke nogen, John.
Han er lige der.
Stop! Jeg ved ikke noget!
Stop! Jeg ved ikke noget!
Jeg hedder John Nash.
Jeg bliver tilbageholdt mod min vilje.
Nogen må ringe til forsvarsministeriet.
Jeg hedder John Nash.
Jeg bliver tilbageholdt mod min vilje!
Hvad er der galt med ham?
John er skizofren.
Folk med den sygdom er ofte paranoide.
Men hans arbejde.
Han har med sammensværgelser at gøre.
Ja, det ved jeg godt.
l Johns verden
er det en acceptabel opførsel...
noget man opfordres til.
Derfor kan hans sygdom
have undgået opmærksomheden...
meget længere end normalt.
Hvad mener du? Hvor længe?
Sikkert siden universitetet.
Det lader til,
at hans hallucinationer begyndte dengang.
Hvad taler du om? Hvilke hallucinationer?
Jeg kender til en af dem.
En indbildt slof ved navn Charles Herman.
Charles er ikke indbildning.
De har været bedste venner siden Princeton.
Har du mødt Charles?
Har han været til middag hos jer?
Hans besøg er altid så korte.
Han holder foredrag.
-Kom han til jeres bryllup?
-Han skulle undervise.
Har du set et fotografi
eller talt med ham i telefonen?
Det er latterligt.
Jeg har talt med Princeton.
lfølge deres register boede John alene.
Hvad er mest sandsynligt? At din mand...
en matematiker uden militær baggrund...
-er en spion på flugt fra russerne...
-Du får ham til at lyde skør.
Eller at han har mistet kontrollen
med virkeligheden?
Jeg kan kun hjælpe ham
ved at vise ham forskellen...
på det, der er rigtigt,
og det, der er i hans hoved.
Tænk dig om.
Hvad har han arbejdet på?
Hans arbejde er hemmeligt.
Han talte om en tilsynsførende...
ved navn William Parcher.
Måske kan hr. Parcher
fortælle os sandheden.
Jeg kan ikke kontakte ham uden tilladelse.
Skal jeg hjælpe med at skaffe
detaljerne om min mands arbejde?
John tror, jeg er en russisk spion.
Tror du på det?
-Hvad sagde lægen?
-Er han syg?
Jeg ved det ikke.
Jeg vil se det, John har arbejdet på.
-Du må ikke gå ind på hans kontor.
-Det er hemmeligt.
Stands.
Åh, Gud.
Hvorfor sagde l ikke noget?
Alicia, John har altid været...
en smule sær.
Han sagde, han brød koder.
-Det var hemmelig information.
-Tophemmeligt, militært.
Gjorde han det?
Det er muligt.
Der kommer hele tiden nye direktiver,
som ikke alle må se.
-Det var muligt.
-Muligt, men ikke sandsynligt.
På det seneste blev han mere oprørt,
og da du ringede...
Har han ikke lavet andet hver dag?
Klippet i blade?
Det er ikke alt.
-Jeg beklager.
-Det er okay.
Jeg har savnet dig.
Jeg må tale med dig.
Okay.
Alicia, jeg har tænkt over det...
og jeg forstår, at min opførsel...
og at jeg ikke talte
om min situation med dig...
må have virket tosset.
Jeg gav dig intet andet valg.
Jeg forstår det...
-og jeg er virkelig ked af det.
-Det er okay.
Det skal nok gå.
Det skal nok gå.
Vi skal bare tale roligt sammen.
Måske lytter de. Måske er der mikrofoner.
Nu fortæller jeg dig alt.
Det er et brud på protokollen,
men du skal vide det...
fordi du skal hjælpe mig med
at komme herfra.
Jeg har arbejdet med tophemmelige ting
for regeringen.
Der hersker en trussel...
af katastrofalt omfang.
Jeg tror, russerne føler,
min profil er for høj.
Det er derfor, de ikke vil dræbe mig.
De beholder mig her
for at forhindre mig i at arbejde.
Du må hen til laboratoriet.
-Du må finde William Parcher.
-Stop.
Stop!
Jeg var på laboratoriet.
Godt, godt.
Der er ingen William Parcher.
Jo, der er. Jeg har arbejdet for ham.
Med hvad? Kodebrydning?
Aflevering af pakker til regeringen
i en hemmelig postkasse?
Hvordan vidste du det?
Sol skyggede dig.
-Han troede, det var harmløst.
-Skyggede Sol mig?
HEMMELlGT
De er aldrig blevet åbnet.
Det er ikke virkeligt.
Der er ingen sammensværgelse, John.
Der er ingen William Parcher.
Det findes kun i dit hoved.
Forstår du det, skat?
Du er syg.
Du er syg, John.
John?
Rød kode.
Dr. Rosen, rød kode. Observationsrum 2.
John?
lmplantatet er væk.
Jeg kan ikke finde det.
Det er væk.
Skizofreniens mareridt...
er ikke at vide, hvad der er rigtigt.
Forestil dig...
at du pludselig fandt ud af,
at de vigtigste folk og steder...
og øjeblikke aldrig har været væk,
eller er døde...
men endnu værre,
at de aldrig har eksisteret.
Ville det ikke være et helvede?
Jeg giver insulin.
Kl. 8.42.
Hvor ofte?
Fem gange om ugen i 10 uger.
PRlNCETON UNlVERSlTET - 1 ÅR SENERE
John talte altid så godt
om sin tid på Princeton.
Hansen leder instituttet nu.
Han minder os konstant om det.
Ja.
John vil ikke vise sig på universitetet.
Jeg tror, han skammer sig.
Vil du have den her?
Hvordan går det, Alicia?
Vrangforestillingerne er væk.
De siger, at med medicinen
og det stressfrie miljø...
Hvordan har du det?
Jeg tror ***, at jeg føler mig...
forpligtet.
Eller skyldig, fordi jeg har lyst til at gå.
Vrede mod John, mod Gud og...
Men...
så ser jeg på ham...
og jeg tvinger mig selv til se manden,
jeg giftede mig med.
Og han forvandles til den mand.
Han forvandles til en, jeg elsker.
Og jeg forvandles til en, der elsker ham.
Det sker ikke hele tiden, men...
det er nok.
Jeg synes, John er en meget heldig mand.
Så uheldig.
-Her bor vi.
-Her?
Det er nær mit arbejde.
John? Du har besøg.
Hej.
Jeg håber, det er i orden.
Hej, chef.
-En cigaret?
-Nej, tak.
Jeg er holdt op.
-Davs.
-Hej, John.
Har du mødt Harvey?
-Der er ingen...
-Bare rolig.
Det nytter ikke at være tosset,
hvis man ikke må more sig.
Du godeste, John.
Jeg burde have vidst det.
Værsgo.
-Jeg kan tage dem senere.
-Du skal tage dem nu.
-Skal jeg hente noget til dig?
-Nej, tak.
Okay.
Jeg var i byen for at holde foredrag.
Jeg rejser hjem i aften.
Bender ville komme forbi...
for at hilse på dig.
Havde han skrupler?
Ja.
Det ville jeg vel også have haft.
Men ak, jeg er fanget i mig selv.
Jeg prøver at løse Riemanns hypotese.
Gør du?
Hvis jeg nu overvælder dem...
bliver de nødt til at genansætte mig.
Men med medicinen er det svært...
fordi det ikke er til...
at se løsningen.
Du burde sætte farten ned, John.
Livet er mere end arbejde.
Hvad for eksempel?
Hvad tænker du på?
Hvad laver folk?
Sådan er livet, John.
Aktiviteterne er tilgængelige,
tillæg bare meningen.
Du kunne prøve at forlade huset.
Måske kunne du...
tale med folk.
Prøv at gå ud med skraldet.
Og der er mere, der er mere i...
Hvem talte du til?
Skraldemanden.
Skraldemændene kommer ikke om aftenen.
Det gør de vel her.
Beklager.
Er det medicinen?
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Min mor passer barnet lidt længere i aften.
Jeg kan få tre timers overtid.
Jeg går i seng.
Godnat.
Det er godt at se dig, John.
Der er gået et stykke tid.
Parcher?
Javel, hr.
Du er ikke virkelig!
Selvfølgelig er jeg det. Vær nu ikke fjollet.
Jeg ville ikke gå den vej.
Det er på tide,
at du begynder at arbejde igen.
Bomben befinder sig nu her i USA.
Med tanke på din situation
burde du holde lav profil, "Muhammed"...
har vi bragt bjerget til dig.
Vi har indkredset bombens beliggenhed
til et sted på østkysten.
Men vi har ikke kunnet præcisere stedet.
Deres koder er blevet meget komplicerede.
Se her, John.
Hvad?
Hvad?
-Dr. Rosen sagde...
-Rosen! Kvaksalver!
"Skizofrent brud med virkeligheden", ikke?
Psykolog-lort!
Se på mig, John.
John, se på mig.
Ligner jeg en indbildning?
Du er ikke i Wheelers register.
Tror du, vi registrerer vores personale?
Jeg beklager, at du måtte igennem det her.
Jeg har mast meget på for at få dig tilbage.
Jeg kan genoprette din status
på laboratoriet.
Jeg kan fortælle verden, hvad du gjorde.
Men jeg behøver dig nu, soldat.
Jeg frygtede, at du ikke eksisterede.
Princeton, New Jersey - april 1956
Der er en storm på vej.
Jeg tager vasketøjet ind.
Jeg fylder badekarret.
Det er okay.
John!
Jeg er næsten færdig!
Charles, se efter barnet.
Nej!
-Charles så efter ham. Det var okay.
-Her er ikke nogen.
Her er ikke nogen!
Han har fået en sprøjte med serum.
Jeg kan se ham, fordi der blev udløst
et kemikalie i mit blodomløb...
da mit implantat opløstes.
Jeg kunne ikke fortælle dig det,
det var for dit eget bedste!
Alicia!
-Nej!
-Goddag, må jeg tale med dr. Rosen?
Du skal standse hende, John.
Bland hende udenom.
-Hvem taler du til?
-Det er ikke hendes skyld.
-Hun ødelægger det for os igen.
-Nej.
Du tager tilbage til hospitalet.
-Svar mig!
-Utallige mennesker vil dø.
Alicia, vær sød at lægge røret på.
-Det kan jeg ikke tillade.
-Ja, hallo?
Hej, jeg skal tale med dr. Rosen.
Er han der?
Jeg beklager, John.
Nej!
-Du ved, hvad du skal gøre.
-Fjern dig.
-Hun er en alt for stor risiko.
-Forsvind!
Jeg ville ikke såre dig!
Dræb hende. Hun ved for meget.
Onkel John?
Ordn hende, din lort, ellers ordner jeg dig.
Gør nu, som han siger, John.
Flyt dig, soldat.
Nu.
Onkel John?
Jeg beder dig, John!
Nu!
AIicia og CharIes forekommer aIdrig
i det samme interaktive feIt.
Parcher og CharIes...
CharIes og Marcee
kan ikke eksistere sammen med AIicia.
Jeg forstår.
Hun bliver aldrig større.
Marcee kan ikke eksistere.
Hun bliver aldrig større.
Kan du se dem nu?
Ja.
Hvorfor afbrød du behandlingen?
Fordi jeg ikke kunne arbejde.
Jeg kunne ikke hjælpe til med barnet.
Jeg kunne ikke...
Jeg kunne ikke have et samliv
med min kone.
Synes du, det er bedre end at være skør?
Vi må øge din insulin
og give dig en ny behandling.
Nej.
-Der må være en anden måde.
-Skizofreni er degenerativ.
Nogle dage er der ingen symptomer,
men med tiden bliver det værre.
Det er et problem. Det er alt.
Det er et problem uden løsning.
Og jeg løser problemer.
Dette er ikke matematik.
Du kan ikke finde en formel,
der kan ændre din opfattelse af verden.
-Jeg skal bare bruge hjernen.
-Der er ingen læresætning, intet bevis.
-Der kan ikke ræsonneres.
-Hvorfor ikke?
Fordi din hjerne er det sted,
problemet stammer fra.
Jeg kan klare det.
Jeg kan løse det. Jeg skal bare have tid.
Er det barnet?
Barnet er hos min mor, John.
Uden behandling, John...
kan fantasien måske helt...
tage overhånd.
Er du parat?
Rosen venter udenfor.
Jeg kan ikke tage tilbage til hospitalet.
Jeg kommer ikke hjem.
Han sagde, at hvis du sagde det...
skal jeg give lov til at få dig tvangsindlagt.
Måske skriver du ikke under på det.
Måske giver du mig bare mere tid.
Jeg vil prøve at løse det her.
Hvad du end gør...
har Rosen ret i en ting.
Du burde ikke være her.
Jeg er farlig.
Ville du have gjort mig noget, John?
Det ved jeg ikke.
Måske skulle du lade dr. Rosen
køre dig hjem til din mor.
Han sagde, jeg skulle gå.
Jeg forstår.
Rosen sagde, jeg skulle ringe,
hvis du prøvede på noget.
Ved du, hvad der er virkeligt?
Det her.
Det her.
Det her.
Det her er virkeligt.
Måske er den del...
der kan adskille drøm og virkelighed...
måske er den ikke her.
Måske er den her.
Jeg må tro på...
at noget usædvanligt er muligt.
Princeton Universitet - To måneder senere
Kom ind.
Davs, Martin.
Du milde himmel.
Nej. Jeg...
Det fejler jeg ikke.
Mit frelser-kompleks er helt anderledes.
Jeg hørte, hvad der skete og...
jeg ville skrive,
kontakte dig på hospitalet...
men du var rejst, og jeg...
Dette er Helingers gamle kontor.
Ja.
Ja. Jeg stjal det fra ham.
Så vandt du alligevel, Martin.
De tog fejl, John. lngen vinder.
Værsgo at sætte dig ned.
Hvor er det godt at se dig.
Hvad laver du her på Princeton?
John, du skal fortælle ham det.
Fortæl ham, at du er et geni. Du er et geni!
Fortæl ham, at dit arbejde er afgørende.
Kom nu, John!
Kunne du muligvis ignorere det,
jeg lige gjorde?
Naturligvis, hvad har man venner til?
Er vi det, Martin? Venner?
Selvfølgelig, John.
Selvfølgelig. Det har vi altid været.
Alicia og jeg tror...
at det at passe ind,
at være en del af et samfund...
måske kunne gavne mig.
At en vis grad af bånd,
velkendte steder, velkendte folk...
måske ville hjælpe mig...
med at fjerne...
mine vrangforestillinger.
Det er ikke så lidt at bede om og nu...
er jeg helt sikker på, at du vil sige nej.
Men jeg ville gerne være her lidt.
Får du brug for et kontor?
Nej.
Nej, jeg kunne arbejde på biblioteket.
Han ville ind på biblioteket...
-men han har ingen lD.
-Er der ingen, der læser memoer?
Han gik helt amok!
Du er ikke virkelig!
Der er ingen mission.
Årh, lort.
Du er ikke virkelig!
Er det, hvad du er, soldat?
En sølle, ond ånd?
Landsbytossen?
-Jeg er ikke soldat.
-Du ender i en celle!
Gammel, ubrugelig, kasseret.
Der er ingen mission.
Og mens du sidder og vrøvler,
vil verden brænde til aske.
Du er ikke virkelig!
Du taler stadig til mig, soldat.
Der er ingen mission! Jeg er ikke soldat!
John! Tag det roligt.
Jeg har lige hørt det. Undskyld.
-Jeg er ikke soldat.
-John. Hej, Nash.
Nash, det skal nok gå.
Nash.
Mine damer og herrer,
den store John Nash!
John?
Du skuIIe have set deres ansigtsudtryk.
Alle stirrede bare på mig.
John, du ved,
at stress stimulerer vrangforestillingerne.
Det ved jeg godt.
Men på vejen hjem...
var Charles der.
Nogle gange savner jeg virkelig
at tale med ham.
Måske har Rosen ret.
Måske burde jeg overveje
at lade mig indlægge igen.
Nej. Kom her.
Prøv igen i morgen.
John, du kan ikke ignorere mig for evigt.
Du har været en meget god ven.
Den bedste.
Men jeg vil ikke tale med dig igen.
Jeg kan ikke.
Det gælder også dig, lille skat.
Farvel.
Farvel.
Jeg ville gerne sidde med til forelæsningen.
Det er mig en ære, professor Nash.
Er der noget galt?
Dette er min første forelæsning.
Godmorgen...
ivrige, unge hjerner.
Det vil ikke virke, John.
Du ydmyger bare dig selv.
Det er ynkeligt!
Du er ynkelig.
Jeg skammer mig over dig!
Hold da op!
Kommer du? Du kommer for sent.
-Far, du har min bog.
-Hvad?
-Du har min bog.
-Nå ja.
Tak.
Farvel.
Vi ses i aften.
Farvel, skat.
Princeton Universitet - oktober 1978
Løste du Riemann?
Hvad tror du?
Det er en parallel til Frobenius'
non-kommutative ekstensioner.
Det er rigtigt.
Det virker kun sporadisk. Men...
jeg tror, jeg er på rette vej.
Du er John Nash, ikke?
-Toby Kelly.
-Davs.
Jeg har studeret den ligevægt,
du skrev om her på Princeton.
At finde på noget så originalt,
sådan som du gjorde...
Ja, jeg var jo ung.
Jeg har udviklet en teori.
Jeg tror, jeg kan bevise...
at Galois-ekstensionerne dækker felterne.
At alt er forbundet.
At alt er en del af det samme emne.
Hvornår har du sidst spist?
-Hvabehar?
-Altså, mad.
Min kone...
elsker mayonnaise.
Tak.
Fortsæt.
Funktoren...
ligger i de to kategorier.
Alicia!
De mødes med en fart på højest...
15 kilometer i timen.
Man har altså en flue
på dækket af motorcykel "B"...
og fluen, der kan køre
med 30 kilometer i timen...
forlader "B"s dæk,
og flyver over til "A"s dæk...
og frem og tilbage,
indtil de to motorcykler støder sammen...
og den stakkels, lille flue bliver mast.
Det er det vigtige
i virkelig at fokusere på og forstå...
det emne, man arbejder med.
Matematik er meget specifikt...
og det er en kunstform,
lige meget hvad de siger her...
særligt dem, der læser biologi.
Lyt ikke til dem.
Lad mig komme tilbage til dig.
Måske vil jeg stjæle idéen...
skrive en bog og blive berømt.
Jeg tænkte på at undervise.
Et klasseværelse med 50 elever
kan skræmme hvem som helst.
Og for øvrigt er du en forfærdelig lærer.
Man skal vænne sig til mig, Martin.
Jeg håbede,
at jeg stadig kunne bidrage med noget.
Hvad med...
Ja, du ved nok.
Er de væk?
Nej, de er ikke væk.
Og måske vil de aldrig forsvinde.
Men jeg har vænnet mig til
at ignorere dem, og de har vist givet op.
Tror du, det er sådan med
alle vores drømme og mareridt, Martin?
Skal man give dem næring
for at holde dem i live?
Men de hjemsøger dig, John.
De er min fortid.
Alle hjemsøges af deres fortid.
Nå, farvel.
John, jeg vil tale med instituttet.
Måske til foråret.
Hej, Nash.
Er du bange?
Forfærdet.
Fornedret. Forstenet.
Lamslået.
Du må hellere ringe til Alicia,
ellers får jeg...
-Jeg ringer til hende.
-...en masse problemer.
-Tak, professor.
-Farvel.
-Hav en god dag.
-Farvel.
Princeton Universitet - marts 1994
Jeg har papirerne, hr. Bayer.
Professor Nash?
-Kan du se ham?
-Ja.
Er du sikker?
Sikkert? Er han i dit synsfelt?
Godt.
Undskyld, men jeg er altid mistænkelig
over for nye folk.
-Vi ses næste uge, professor.
-Vi ses næste uge.
Nu da jeg ved, at du eksisterer,
hvem er du så, hvad kan jeg hjælpe med?
Professor, jeg hedder Thomas King.
Thomas King?
Jeg er her for at fortælle Dem,
at De er indstillet til Nobelprisen.
Undskyld, men jeg er overvældet.
l de seneste år
er Deres ligevægt blevet en milesten...
i den moderne økonomi.
Pludselig kan alle lide den.
Hvad med mit arbejde på,
for eksempel, indlejret mangfoldighed?
Anvendelsen af forhandlingsproblemet...
i båndbredde-auktionerne
eller monopol-sagerne...
-Monopol-sagerne?
-Ja.
Det ville jeg aldrig have tænkt på.
Er jeg blevet så ærlig,
at det grænser til dumhed?
-Nej.
-For det ville jeg ikke have tænkt på.
Skal vi drikke te?
Jeg går ikke derind. Jeg plejer at spise
min sandwich på biblioteket.
Kom nu, John. Lad os drikke te.
Det er en stor dag.
De fleste supermarkedsteer
smager mig ikke.
Jeg er ikke...
Visse nordindiske tesorter er fyldige nok...
Jeg nyder deres smag.
Jeg har ikke været herinde...
i en hel del år.
Gad vide, hvilken te de serverer.
Mange tak, unge dame.
Her er virkelig forandret.
Min søn er i den alder.
Harvard.
Jeg troede,
Nobel-nomineringerne var hemmelige.
Jeg troede kun, man fandt ud af det,
hvis man vandt eller tabte.
Ja, sådan er det normalt,
men omstændighederne er specielle.
Der gives betydelige summer.
De kræver private fonde som...
Nobelprisens image er...
De kom her for at se, om jeg er skør?
For at finde ud af,
om jeg ville klokke i det, hvis jeg vandt?
Danse splitternøgen rundt om podiet
og klukke som en høne?
Ja, noget i den stil.
Ville jeg gøre Dem forlegen?
Ja, det er muligt.
Ser De, jeg...
Jeg er skør.
Jeg tager den nye medicin...
men jeg ser stadig ting, der ikke eksisterer.
Jeg vælger bare ikke at acceptere dem.
Som en mental kur,
vælger jeg ikke at falde for visse lyster.
Som min lyst til mønstre.
Måske er det min lyst til at drømme.
Professor Nash.
Det er dejligt at have dig her, John.
Tak.
-Det er mig en ære.
-Mange tak.
Det er et privilegium.
Professor.
-Godt gjort, John.
-Tak, Tom.
Mange tak.
Tak, Ed.
Sikke en overraskelse.
Nobelpris ceremonien - Stockholm, Sverige
December 1994
Tak.
Jeg har aItid troet på taI.
På Iigninger og Iogik, der fører tiI fornuft.
Men efter en IivsIang stræben...
spørger jeg, hvad er Iogik egentIig?
Hvem bestemmer, hvad fornuft er?
Min søgen har ført mig
gennem det fysiske...
det metafysiske...
det haIIucinatoriske...
og tiIbage igen.
Og jeg har gjort
min karrieres vigtigste opdageIse.
Mit Iivs opdageIse.
Kun i kærIighedens
mystiske probIemkompIeks...
findes den Iogiske fornuft.
Jeg er her i aften takket være dig.
Du er grunden tiI, at jeg er her.
Du er aIIe mine grunde.
Tak.
Det har været en glæde at møde Dem.
Jeg henter bilen, far.
Farvel.
-Er du parat?
-Ja.
Ja, naturligvis, og ja, tak.
Mange tak.
Tak.
Hvad er der? Hvad er der galt?
lngenting.
Slet ingenting.
Kom med mig, unge dame.
Min bil står udenfor. Skal vi køre en tur?
Hvor skal vi køre hen?
Nashs teorier har haft indflydelse på
den globale handel,
de nationale arbejdsforhold og selv på
gennembrudene i udviklingsbiologi.
John og Alicia Nash bor i Princeton.
John kommer regulært på kontoret
på det matematiske fakultet..
Han går stadig til arbejde hver dag.
Subtitles Ripped by
MICKEY MOUSE