Tip:
Highlight text to annotate it
X
Memo til Paramount Pictures-
- Hollywood, Californien-
- fra Alexander Meyerheim.
Emne: Min seneste produktion.
Mine herrer, mens De sidder sikkert
i Deres afkølede kontorer-
- så klarer vi os fint
her i skyttegravene.
De behøver ikke være bekymrede
for manuskriptet.
Jeg talte med forfatteren i Paris.
Han forsikrer mig, at han
lige nu har 138 storslåede sider-
- som bliver renskrevet nu.
Jeg skal møde ham i Paris på søndag.
Punktum.
Nyt afsnit.
Succesen er uundgåelig, mine herrer.
En Alexander Meyerheim produktion-
- med historie og manuskript
af Richard Benson.
- Richard Benson?
- Kender du ham, min engel?
Kender ham?
Jeg hader ham!
Richard Benson, føj!
Der er vist facetter af ham,
som du kender bedre, end jeg gør.
Jeg ved ikke,
hvornår han får tid til at skrive.
Desværre havde han tid
til at skrive et manuskript til mig.
De sidste ti sider blev fundet-
- flydende væk i en vodkaflaske.
Send det sædvanlige telegram
til Benson.
Richard forsikrer mig om,
at han er på vandvognen.
VIL IKKE FORSTYRRES
DET BETYDER VOUS!
OG OGSÅ VOUS! MERCI!
Der er åbent.
Kom ind.
- Ja?
- Mr Benson?
Er De pigen
fra skrivemaskinebureauet?
Det er jeg.
Hvis vi skal have
et harmonisk samarbejde-
- bør De aldrig besvare
et spørgsmål med et spørgsmål.
- Klart?
- Gjorde jeg da det?
Igen besvarede De
et spørgsmål med et spørgsmål.
Mit ja, da De åbnede døren,
var et spørgsmål.
Spørgsmålstegnet var underforstået.
De kender forskellen mellem
underforstået og antydet?
Er det ikke et spørgsmål?
Jo.
Så besvarede De mit spørgsmål
med et spørgsmål.
At underforstå er at sige noget,
uden at sige det direkte.
At antyde er at konkludere
fra noget kendt eller antaget.
- Jeg hedder Gabrielle Simpson.
- Er det en fugl?
Jeg fik at vide, at jobbet tog flere
dage. Jeg kunne ikke få ham passet.
Det er her.
Der er kontoret-
- jeg bor heroppe,
terrassen er derude.
Den groteske genstand
i horisonten er Eiffeltårnet.
Jeg fik det flyttet derhen for
at minde mig om, hvilken by jeg er i.
Hvis det støder Dem,
får jeg det fjernet igen.
De bor her.
Det er et tilstødende værelse-
- hvilket uden tvivl
har forfærdelige konnotationer.
- Slet ikke...
- Dem kan De godt glemme.
Jeg ville have skaffet Dem
et værelse længere nede-
- men der er fuldt hus.
Det er bastilledag osv.
Jeg arbejdede engang
for en forfatter-
- som skrev i badekarret.
Jeg er vant til det meste.
De må gerne pakke ud.
I badekarret?
Ja. Jeg gav ham en pakke boblebad,
og vi gik godt i spand sammen.
Jaså...
Antyder det,
at fuglens navn er Richelieu?
Det er vist antydet,
nærmere end underforstået.
Gå i spand sammen...
Interessant talemåde.
Kaldte De fuglen Richelieu,
fordi De ville have en kardinal?
Meget morsomt.
Nej, slet ikke.
Blot en af farerne ved at være-
- et vittigt hoved, som jeg er.
Jeg er nødt til at prøve.
Jeg er så glad
for denne opgave, mr Benson.
At få lov at arbejde med
en manuskriptforfatter som Dem.
Jeg er selv interesseret i film.
Jeg kan sikkert lære en masse.
Tak.
Sidste måned var det Roger Roussin,
New Wave-instruktøren. Kender De ham?
Jeg er mere til Old Wave.
Filmen er meget interessant.
Avantgarde.
Om folk, der går til en fest og
beslutter ikke at spille Kriblekryds.
Den hed Kriblekryds-spillet
vil ikke finde sted.
Hans næste er om en pige,
som ikke vil holde fødselsdag.
Blæs ikke nogen lys ud.
Roger mener, at det vigtige
på lærredet er det, der ikke sker.
Har Deres film en titel?
Selvfølgelig.
Pigen der stjal Eiffeltårnet.
Pigen der stjal Eiffeltårnet.
Det lyder fascinerende.
Titlen er vel symbolsk?
Hun stjæler ikke virkelig
Eiffeltårnet. Gør hun?
Hvad handler den om?
Det er en spændings...
Et romantisk melodrama.
Med en masse komedie.
Og dybt nedenunder
et substrat af social kommentar.
Åh... Hvis jeg må se
de sider, De har skrevet-
- kan jeg få en idé om
arbejdets omfang.
Siderne, min pige, er lige her.
En Alexander Meyerheim produktion.
Pigen der stjal Eiffeltårnet.
Historie og manuskript af
Richard Benson.
Her, med en side eller to
af interessant fotograferede-
- startbilleder,
måske fra en helikopter.
- En dreng og en pige mødes.
- Men, mr Benson...
Efter lidt småsnak-
- hvor de lærer hinanden at kende,
det er jeg så god til-
- føler vi en ubevidst tiltrækning
mellem de to.
En antydning til publikum om
kærlighedens skælvende begyndelse.
Og så: Konflikt.
Vi kan høre på musikken,
hvor gennemsyret af fare-
- hele situationen er.
Og nu...
Første drejning.
Publikum gisper, da de opdager,
de er blevet narret.
Alt er ikke, hvad det
giver sig ud for. Slet ikke.
Faktisk er hele situationen
fuldstændig vendt om-
- med denne
utroligt geniale-
- drejning af drejningen.
Begivenhedernes drejning-
- får dem til at indse, hvor meget
de har fejlbedømt hinanden.
I samme øjeblik-
- bliver musikken igen uheldssvanger.
De opdager, de er i fare,
og så er jagten begyndt.
Hvinende dæk, tagtoppe-
- fjernbilleder af små figurer,
der ræser rundt i den panikslagne by.
Da vi pludselig, i en øde baggade,
ser, siddende på en skraldespand-
- mens den slikker sin regnvåde pels-
- nærbillede: Katten!
Nu bygger vi langsomt op
til højdepunktet.
Musikken går helt amok.
Og der er de: Uden at ænse-
- den syndflod af regn,
der vælter ned over dem-
- falder de to lykkeligt og blidt
i hinandens arme.
Og mens publikum savler af
sublimeret seksuel tilfredsstillelse-
- mødes de to store
og højt betalte hoveder-
- i det ultimative
og uundgåelige øjeblik.
Det endelige, jordskælvsagtige-
- studielejebetalende,
biograffyldende-
- popcornsælgende...
Kys.
Fade out.
***.
Det var det. 138 sider.
Hvorfor gøre det længere?
- Mr Benson...
- Ja.
Hvornår skal dette manuskript
være færdigt?
Lad os se...
I dag er det fredag.
Min ven, som er chef og producer,
mr Alexander Meyerheim-
- ankommer til Paris fra Cannes
klokken ti-
- søndag morgen,
som tilfældigvis er bastilledag.
Perfekt! KI. 10.01
overbringer vi ham manuskriptet-
- og så fejrer vi det.
Drikker champagne, danser i gaderne-
- hvad de nu gør den 14. juli.
Pænt af Dem, men jeg har en aftale.
Har De slet ikke skrevet noget?
Har De en aftale?
Mener De, at hele filmen
skal laves på to dage?
Miss Simpson, kan De ikke klare
Deres del af jobbet, så sig det nu.
- Jeg kan finde en anden.
- Det var ikke det, jeg mente.
Det er bare, at...
Det er ret usædvanligt, ikke?
Ikke for mig.
Jeg formoder,
De har tænkt meget over det?
Nej, jeg har ikke.
Hvad har De så lavet?
Hvad enhver energisk
manuskriptforfatter-
- ville eller burde have lavet-
- i de første 19 uger
af sin ansættelse:
Stået på vandski i St. Tropez-
- ligget i solen i Antibes
og studeret græsk.
Græsk?
Der var en filmstjerne
fra den græske filmindustri-
- ved Cannesfestivalen.
Så et par uger
til at glemme det græske igen-
- hvilket involverede
en hel del ***-
- og en rejse til Madrid
for at se tyrefægtning.
Heldigvis, da jeg ikke kan tåle
synet af blod-
- var den flyttet til Sevilla.
Uge 17 og 18 blev tilbragt
i et casino i Monte Carlo-
- i et dårligt forsøg på
at vinde nok penge-
- til at købe min 5.000-om-ugen-
kontrakt tilbage-
- fra min ven, arbejdsgiver og chef,
mr Alexander Meyerheim.
Så havde jeg ikke behøvet
at skrive filmen. Tag lige en note.
Til den bog jeg vil skrive
om kunsten at skrive manuskript:
Spil aldrig på 13, 31
og de tilstødende tal-
- i længere tid eller for mange penge.
Det virker ikke.
Og nu er jeg nødt til det her.
Skal vi begynde?
En Alexander Meyerheim produktion.
Kapitæl, citationstegn.
Pigen der stjal Eiffeltårnet.
Kan De lide titlen?
Ja, den lyder spændende.
Det syntes Meyerheim også.
Han købte titlen uden at se andet.
Historie og manuskript
af Richard Benson.
Side et. Fade ind. Udendørs.
Paris, selvfølgelig.
Lad mig se, nat eller dag?
Dag.
Begynd med et billede af...
af Eiffeltårnet.
Kameraet zoomer ind. Helt alene
og vindblæst på en platform-
- står en mystisk kvinde i sort.
Hun ser på sit ur.
Og vi ser...
Hvordan skulle jeg vide det?
"Mystisk kvinde i sort"...!
Ak, heltene faldt i slagets tummel!
Ikke for ligetil. Vi må ikke afsløre
det hele allerede. Godt, fade ind.
Udendørs.
Sacre Coeur. Dag.
Nej...
Lad os hellere sige...
Grand Palais.
Vi må give publikum-
- smagen og duften
af det virkelige Paris.
Godt...
Udenfor. Christian Dior.
Kameraet panorerer.
Og nu ser vi en hvid Rolls-Royce
køre op foran og standse.
Nej, vent,
lad os sige en hvid Bentley.
Det er mere chikt.
En chauffør i hvidt liberi
springer ud og åbner døren.
En klassisk stjerne
dukker op inde fra bilen.
En som... Marlene Dietrich.
Og nu...
Prik, prik, prik.
Hun glider majestætisk
ind i butikken og...
Vi ser hende ikke mere. Det giver
ingen mening, men Alex elsker det.
Han kunne have stjålet Bentley'en og
bagefter sendt regningen til filmen.
- Hvad sagde De, De hed?
- Gabrielle Simpson.
- Hvor længe har De boet i Paris?
- To år.
Og De kom her for at skrive?
Ja, også det, men mest for at...
Hvordan skal jeg sige det...?
For at leve.
Leve?
Gider De lige...?
De siger,
De kom her for at leve.
Ja. Det første halve år studerede
jeg fordærv meget nøje.
Virkelig?
Helt ærligt. Jeg kom aldrig i seng
før kl. otte om morgenen.
Hvem ved, hvor mange kopper
giftig kaffe, jeg har drukket?
Jeg drak ikke dengang, så det var
svært rigtig at komme i stemning.
Fordærv kan være kedeligt,
hvis man hverken ryger eller drikker.
Men man må forsøge at vokse.
Og ham De møder på bastilledagen...
Er han en del af processen?
Nej, han er bare en ven.
En ung skuespiller.
En skuespiller?!
Et tragisk forhold lige fra starten.
Bare han ikke er metodeskuespiller,
som mumler og holder pauser-
- og derved bryder rytmen
i forfatterens prosa.
Nej, han er lidt heftig,
men rigtig sjov.
Ja så...?
Og De og denne skuespiller...
Hvad vil I lave på bastilledagen?
Vi vil tilbringe hele dagen sammen.
Først morgenmad på en lille café.
Så vil vi danse fra
den ene ende af Paris til den anden.
Opera kl. fem, så garden
og afsyngningen af Marseillaisen.
Af sted til Montmartres fyrværkeri.
Så middag og champagne
og, De ved... leve.
- De holder virkelig af det, ikke?
- Af hvad?
Livet.
Hver morgen, når jeg vågner
og ser en helt ny dag-
- går jeg helt agurk.
Jeg har en idé.
Jeg fik en idé!
Den første gode i fire måneder.
Nej, jeg havde en idé om at holde op
med at drikke. Den duede ikke.
Det her kunne blive godt.
Rigtig godt.
En enkel historie
om en parisisk arbejdende pige-
- og hvordan hun tilbringer 14. juli.
Hele filmen udspiller sig på én dag.
Og jeg har to dage til at skrive den.
Fade in. Udendørs, Paris.
Da vores historie begynder,
er det morgen på bastilledagen-
- og alle trompeter i Paris
blæser reveillen.
Over et billede af Triumfbuen-
- indsætter vi
"En Alexander Meyerheim produktion".
Klip til Eiffeltårnet.
Hovedtitlen.
"PIGEN DER STJAL EIFFELTÅRNET"
Trompeterne går over
i den uundgåelige titelsang.
Måske kan vi få
Sinatra til at synge den.
Så kommer der en uendelig liste
over medvirkende-
- der takker for indsatsen
fra alle de "små" mennesker-
- som jeg vil takke i min tale-
- når jeg modtager min Oscar.
Lige på bækkenslaget:
"Historie og manuskript
af Richard Benson".
Godt...
Fade ud.
Og fade ind.
En malerisk parisisk plads-
- hvor man er ved
at fejre højtidsdagen.
En enkel, parisisk pige-
- som ligner Dem, miss Simpson-
- kommer ud
fra sin enkle parisiske bolig.
Hun går gennem menneskemængden
og hen over pladsen.
Hun sætter sig ved en lille café,
hun plejer at komme på.
Åndeløst afventer hun den,
hun har et stævnemøde med.
En eller anden... skuespiller.
Nu må vi vel beskrive ham.
Jeg ser ham
som sært utiltrækkende.
Slet ikke.
Philippe er rigtig pæn.
Faktisk ligner han...
Tony Curtis.
Jeg ser ham som en af de der
mumlende skuespillere-
- der kun får mindre roller.
Og han hedder ikke Philippe.
Han hedder Maurice.
Maurice!
Ligesom...
Bonjour, skat.
- Bonjour, Maurice!
- Hej.
Jeg er så spændt. Jeg kunne slet
ikke sove. Kan du lide min kjole?
Ja, den er flot.
Ville det være for sært,
hvis vi, i stedet for morgenmad-
- fik et glas champagne lige her?
Tak.
- Hør her, skat...
- Ja, Maurice?
Det her bastilledag-flip?
Vi må lige skære det lidt ned.
Jeg forstår ikke, Maurice...
Jeg er nødt til at droppe ud, skat.
Ser du, i går aftes-
- mens jeg lavede scenen
på le apotek-
- kylede jeg en espresso ned
sammen med et par af de lokale.
Pludselig kommer den her
New Wave-agtige fyr ind-
- og siger, han hedder Roger Roussin.
Og han laver
en film om bastilledagen.
Ingen dans i gaderne.
Ingen dans i gaderne?
I Rogers udgave regner det ligesom.
Han tilbyder mig hovedrollen.
Det glæder mig at høre, Maurice.
Så jeg må smutte. Vi skal filme
hele dagen. Nede i kloakkerne.
Jeg forstår.
Hej, skat, jeg er kørende.
Skal du have et lift?
Nej, tak.
Jeg vil hellere gå.
Skørt.
Med den næsten
sindssyge narcissisme-
- karakteristisk for sit kald-
- bestiger Maurice sin scooter.
Vor heltinde er knuget af sorg.
Hun ved ikke,
hvor heldig hun er.
Men de skulle tilbringe
hele dagen sammen.
De har lige overværet
den første drejning.
Sådan ville Maurice
aldrig opføre sig.
Desuden hedder han ikke Maurice,
men Philippe.
Nu er hun sluppet af
med sin date til bastilledagen-
- og vi kan gå til vigtigere sager.
Konflikt.
Konflikt?
Den anden mand.
Det tredje hjørne af trekanten.
Har ham der Roger
med Ingen Kriblekryds-
- ikke lært Dem noget
om at skrive film?
Nej...
- Et øjeblik sidder Gabby der...
- Gabby?
Vi må jo kalde hende et eller andet.
Et øjeblik sidder Gabby der.
En ensom og ynkelig skikkelse.
Men uden at hun ved det,
er denne hjerteskærende scene-
- blevet overvåget af...
Prik, prik, prik...
En mystisk fremmed.
En mystisk fremmed, hvor spændende.
Før De undslipper begrænsningerne-
- af dette uprætentiøse hotelværelse-
- vil jeg vise Dem-
- hvor spændende
en mystisk fremmed kan være.
Vi må jo hellere beskrive ham.
Det må vi vel.
Han er selvfølgelig amerikaner.
Så kan jeg bedre beskrive ham.
Lad mig se, hvad ellers?
Jeg ser ham som ret høj,
ret solbrændt-
- ret flot, sporty udseende-
- med et vejrbidt, men...
sært følsomt ansigt.
Stakkels, lille væsen.
Lidet aner hun-
- at om et øjeblik
vil hun og publikum-
- have glemt
det kedelige fjols, Maurice-
eller Philippe,
eller hvad han nu hedder.
I dette magiske øjeblik
er hendes liv begyndt.
Blidt tager han hende i sine arme-
- og med en Fred Astaires ynde-
- danser han væk med hende i mængden.
Om nøjagtig ti sekunder
skal De slå mig så hårdt, De kan.
Hvad?
Der er desværre ikke tid
til at forklare.
Og ingen grund til at stole på mig.
Men jeg stoler på Dem.
Der er noget over Deres store,
magiske øjne, og jeg er...
Nå, navnet kan være ligegyldigt.
Bare tænk på mig som...
1331, USAs efterretningstjeneste.
Det må være en spøg.
Hvis De kigger lidt til venstre-
- uden at bevæge hovedet...
Så ser De i det vindue...
I den buket, jeg gav Dem,
er der en mikrofilm.
Jeg kan ikke sige, hvad det er, men
det må ikke falde i forkerte hænder.
Det kan betyde
civilisationens undergang.
Så er det nu,
De skal slå mig så hårdt, De kan.
Stop.
Stop!
Spioner i trenchcoats?
Jeg lod mig vist rive med.
Vi må gå lidt tilbage.
Godt. Så er vi tilbage,
hvor vi slap.
Vi er sluppet af
med hendes date til bastilledagen.
Drengen og pigen mødes, og...
Og de danser, og de danser...
Og de danser, og de danser...
Mr... Benson?
Nu den mystiske fremmede.
Hvem er han...?
Der er nogen ved døren.
Hvad laver han?
Hvilke lidelser, hvilken tortur-
- er årsag til det tungsind,
han oplever?
Og hvorfor-
- lærte jeg ikke et nyttigt erhverv?
Det er et telegram.
Skal De ikke åbne det?
Nej, jeg vil ikke åbne det.
Grunden til, jeg ikke vil åbne det-
- er, at jeg ved, hvad der står i det.
Grunden til det er,
at i de sidste godt 19 uger-
- har jeg modtaget 134 telegrammer
fra mr Alexander Meyerheim.
Der står nøjagtig det samme:
"Hvornår er manuskriptet færdigt?"
"Hvornår er manuskriptet færdigt?"...
Hvordan kan jeg skrive,
når han chikanerer mig sådan?
Dag og nat, telegrammer,
beskeder, telefonopringninger.
Hvordan gik det i dag?
Hvornår er det færdigt?
Apropos mænd i trenchcoats!
Han udspionerer mig konstant.
Hans folk er overalt.
De kunne også være en af dem.
Mr Benson!
Af og til føler jeg mig
bare som ham der i "Les Miserables".
- Jean Valjean.
- Det skal nok passe.
Men i går aftes...
svor jeg over for ham i telefonen på-
- at jeg havde 138 sider foran mig.
Jeg sagde: "Alex,
en mand, der tager dine penge-
- og siger, han har 138 sider foran
sig uden, at han har det-
- er en løgner og en tyv."
Af og til føler jeg,
han ikke stoler på mig.
Jeg ved,
hvem den mystiske fremmede er.
Han er en løgner og en tyv.
En nutidig François Villon-
- som lever af sit vid
og det, han stjæler.
En juveltyv, måske.
Ekspert i pengeskabstyverier.
Der er ikke et pengeskab
i hele verden-
- han ikke kan åbne
med sine bare næver. Jeg har det!
Vi må starte forfra igen.
Men det er ikke så slemt.
Vi har kun otte sider.
Vi er næsten igennem
"Alexander Meyerheim produktion".
Pigen der stjal Eiffeltårnet,
"manuskript, Richard Benson"...
Vi beholder bastilledag-idéen,
men nu starter vi ikke med Gabby.
Vi starter med... Rick.
Rick. Det er et skønt navn
til den mystiske fremmede.
Lad være med at redigere.
Bare skriv.
Udenfor, dag.
En malerisk plads.
Midt i den lystige folkeskare-
- fanger kameraet en ret høj,
ret solbrændt amerikaner...
Vi ændrer hans garderobe
til et løgner og tyv-sæt.
De ved: Nuancer af sort.
Med en junglekats ynde
nærmer Rick sig bordet-
- hvor Gabby bliver afvist
af sin skuespillerven.
Hans næsten overmenneskelige
intelligens forstår straks.
Han tøver. Hvis der er
et svagt sted i Ricks rustning-
- er det et kønt ansigt.
Han beslutter sig
og flytter til et andet bord-
- hvor to personager
fra underverdenen venter på ham.
Kald dem første og anden gangster.
Nå, Rick...?
- Har du tænkt over det?
- Jeg overvejer forslaget.
Det er en enkel og smuk plan
og alligevel original og dristig.
- Voilà, monsieur.
- Vi behøver dig kun til to ting.
Til at åbne pengeskabet
og aflevere brevet.
Nogle få timers arbejde.
Det giver en million dollar-
- som vi selvfølgelig deler i tre.
Halvdelen til mig. Den anden halvdel
bliver delt mellem jer to.
Men du har allerede sagt ja.
Det er et velkendt faktum-
- at jeg ikke kun kan åbne pengeskabe,
men også er en løgner og en tyv.
Halvdelen til mig. Den anden halvdel
bliver delt mellem jer to.
Udmærket. Jeg henter dig
i en bil kl. fire.
Vi ses kl. fire.
Og, Rick...
Sørg for at modstå-
- din konstante og overvældende
trang til at forråde os.
Denne gang
vil vi ikke være så... forstående-
- som vi var sidste år i Tanger.
Nu, miss Simpson,
har vi bygget spændingen op-
- med intrige og romance.
Igen har vi det magiske øjeblik.
Drengen og pigen mødes.
Godt.
Nu skal vi have mere konflikt.
En ny karakter, måske.
Jeg har det! Tæt ved
sidder Ricks dødsfjende.
Inspektør... Gillette
fra det internationale politi.
Det er åbenlyst,
at han ved noget, publikum ikke ved.
Og nu, miss Simpson, har vi sat
hjulene i gang til vores plot-
- og opflammet publikum
med et ønske om-
- at finde ud af, hvad der nu sker.
Det bebrejder jeg dem ikke.
Det vil jeg også gerne vide.
Vi kan lave en pause
med nogle få sider småsnak-
- hvor de lærer hinanden at kende,
det er jeg så god til.
Spørgsmålet er: Hvor skal denne
charmerende, lille scene udspilles?
Ved en frokost!
Ja, han inviterer hende på frokost
på en smuk restaurant.
Skørt. Hun går da ikke med en mand,
der har samlet hende op på en plads.
Jeg mener, han er jo helt fremmed.
Miss Simpson, ingen er fuldkommen.
Han spørger, mens de danser
og danser og danser.
"Er du så trist,
når alle er så glade?"
Og så et forslag
fra den mystiske fremmede.
"Hvis du løfter din overlæbe lidt-
- kan du i hvert fald skabe
illusionen om et smil."
Nu er han virkelig nødt til
at skrue op for charmen.
"Kender du ordet 'serendipitet'?"
Hun ryster på hovedet.
- Hvad betyder det?
- De overrasker mig, miss Simpson.
Det betyder at åbne øjnene
hver morgen-
- og se på den nye dag
og gå helt agurk.
- "Serendipitet"?
- Nemlig.
- Er det noget, De finder på?
- Nej, det er et rigtigt ord.
Faktisk betyder det evnen
til at finde glæde og spænding-
- og lykke i alt, der sker.
Uanset hvad.
Serendipitet!
Han forklarer det på en mere
fascinerende måde, end jeg gjorde.
Lige i rette øjeblik foreslår han-
- en fabelagtig frokost i
Boulogneskoven. Hun er fristet.
Men tror De ikke...?
Miss Simpson,
han inviterer hende jo ikke på motel-
- i Asbury Park, New Jersey.
Han inviterer hende på frokost!
Tror De ikke, hun ville sige ja,
hvis han var forfærdelig charmerende?
- Tja...
- Serendipitet.
Godt, måske. Hvis han lover,
at det kun er frokost og så ***.
Det lover han. Medmindre hun kommer
i tanker om noget andet bagefter.
- Hvilket hun ikke gør!
- Seren... Godt.
Han prajer en hestevogn og de kører
til Boulogneskoven. I orden?
I orden.
Nu burde vi nok skrive det ned.
Slet ikke.
Publikum er et skridt foran os.
De har vidst i en time,
hun ville spise frokost med ham.
Men hvordan får vi dem fra pladsen-
- gennem alt det,
som De er så god til?
I film har vi et simpelt redskab-
- som klarer netop sådan
en situation: Overtoningen.
Gennem årene har publikum lært-
- at når en scene fader væk-
- ligesom en gammel soldat,
for øjnene af dem-
- og en anden scene
langsomt begynder-
- er der gået et vist stykke tid.
Så, miss Simpson-
- vi laver en overtoning...
Langsomt og dvælende-
- til restauranten i Boulogneskoven.
En hestevogn med vort nydelige par-
- klip-klapper af sted
forbi vandfald og træer-
- hen mod en fantastisk restaurant.
Bemærk, hvor snedigt jeg udspiller-
- vort melodrama mod en baggrund-
- af ferieserendipitet
i "det muntre Paris".
Vi sparer publikum
for siderne med småsnak-
- og kommer lige til sagen-
- ved at bruge det simple redskab,
jeg nævnte: Overtoningen.
Hvem er du?
Hvad laver du?
Hvem jeg er, og hvad jeg laver?
Jeg er ingen-
- og jeg har lavet alt og intet.
Jeg har kørt racerbil,
været storvildtsjæger-
- spillet klaver i et ret specielt
værtshus i Buenos Aires.
Dette og hint,
alting og ingenting.
Forbandelsen ved
at være født for rig.
Jeg ved, hvad du mener. Forbandelsen
ved at være født for rig.
Derfor forlod jeg slottet
og tog til Paris.
Slottet?
Vi har huse over hele verden,
men mit yndlingssted-
- var vores sommerhus i Deauville
med sin egen private zoo.
Da jeg var lille pige måtte jeg fodre
girafferne, hvis jeg havde været sød.
Girafferne? Sig ikke,
at I også havde giraffer?
- Mener du, at du...?
- Selvfølgelig.
Hvor sjovt! Vi har begge haft
giraffer som børn!
Verden er altså lille, ikke?
Voilà!
Madame. Monsieur.
- Skål for Rick.
- Skål for Gabby.
Må jeg anbefale...?
Jeg foretrækker at vælge selv.
Først vil vi gerne have
papirtynde skiver af tørret skinke-
- forsigtigt viklet rundt om
modne stykker persisk melon.
Derefter lidt søtunge-
- let sauteret
i champagne og smør.
Dertil en flaske...
Pouilly-Fuissé?
En årgang '59 er fin.
Og derefter-
- en Chateaubriand til to.
Lad os sige fire.
Forkullet og brun.
Nej, sort udenpå
og vidunderligt rå indeni.
Til bøffen vil vi have
hvide asparges-
- og en flaske
Château Lafite Rothschild '47.
Til dessert
en enorm mængde skovjordbær-
- selvfølgelig serveret
med dynger af fløde-
- så tyk, man kan putte den på
med en skovl. S'il vous plaît.
De hørte, hvad damen sagde.
Og skynd Dem lidt, vi er sultne.
Mens de nu venter på
papirtynde skiver af tørret skinke-
- forsigtigt viklet rundt om-
- modne stykker persisk melon...
Stop, jeg kan ikke holde det ud.
Tror De virkelig, de tilbereder
søtungen i champagne og smør?
Mm...
I hvert fald, mens vi venter-
- tænkte jeg på,
om den smukke miss Simpson-
- vil gå med den talentfulde
mr Richard Benson-
- og få en lille aperitif?
Jeg synes, de begge har fortjent den.
Godt, det ville være rart.
Jeg kunne egentlig ikke lide Rick-
- men han vinder
ved nærmere bekendtskab.
De kan altså bedre lide Rick nu?
Ja, jeg synes,
han er meget tiltrækkende.
Vigtigt: Det kvindelige
publikums reaktion.
Godt. Frokosten er ***.
Martinierne-
- de to forskellige vine og cognacen
har haft en vis effekt-
- og et drømmeagtigt skær
breder sig over dem.
Siderne, miss Simpson.
Dem, vi indtil nu har dækket
med vor fabelagtige prosa.
Her vil De bemærke,
som bemærket tidligere i dag-
- åbningen, en serie af interessante-
- åbningsbilleder.
Og her: Drengen og pigen-
- hvis en midaldrende, mystisk fremmed
kan kaldes en dreng, mødes.
De er da ikke midaldrende, mr Benson.
Faktisk synes jeg,
De er bemærkelsesværdigt velbevaret.
Det er det mest afkølende
kompliment, jeg nogensinde har fået.
Vi fortsætter med siderne otte, ni-
- og ti med romantisk småsnak.
- Som De er så god til.
- Mange tak.
Man kan mærke den ubevidste
tiltrækning mellem de to.
Den skælvende spire til kærlighed.
Kan De se, hvor nemt det er
med professionel know-how-
- og erfaring?
Miss Simpson,
jeg tror ikke, De indser dette-
- men en forfatters liv
er forfærdelig ensomt.
Mr Benson...
Aner De overhovedet,
hvad der skal ske nu?
Aner De, miss Simpson,
overhovedet, hvad der sker nu?
Tja...
Vi må lige huske, at uanset
hvor charmerende han er-
- er han en løgner og en tyv.
Det står der lige her.
Mr Benson...
Jeg ved godt, hvad der sker.
Nu kommer den anden drejning.
Publikum gisper,
da de opdager, de er blevet narret.
Han har proppet hende med martinier,
hvidvin, rødvin, cognac-
- af en eneste grund:
For at drikke hende fuld!
Men det er hun ikke.
Slet ikke, uanset hvad han tror.
Nu, da han tvinger en sidste cognac-
- til hendes uvillige læber...
Stakkels pige. Charmeret
og serendipiteret til at tro-
- at hun var sikker sammen med
denne solbrændte, flotte amerikaner.
Ak, tingene er ikke,
hvad de ser ud til. Slet ikke.
Musikken bliver ildevarslende.
Og hun bliver klar over,
hvilken fare hun svæver i.
Den mystiske fremmede. Hvem er han?
Hvordan er han i virkeligheden?
Og hvorfor bliver han ved
med at bide hende i halsen?
Vær ikke bange, min kære.
Det er bare en flagermus.
Nattens skabninger er mine venner.
Jeg ved, hvorfor du bider mig
i halsen. Du er sådan en varulv.
Nej, min kære...
Jeg er vampyr.
Disse grotters indre-
- er ideelle til mit laboratorium.
Og alligevel
er der noget ved hans øjne...
Selv om de er ret blodskudte.
En vampyrs liv må være
frygtelig ensomt. Men nej!
Ikke for ingenting har hun
studeret fordærv grundigt.
Nogle piger lader vampyrer bide dem
i halsen på den første date-
- men ikke Gabby. Hun river sig løs
fra hans onde favntag-
- og så er jagten i gang!
MÅLFOTO
Han har fanget hende!
Nej, Gabby, giv ikke efter nu.
Du kæmpede imod i grotten
og på strandene.
Du kæmpede imod på sletterne.
Vi må have flyvemaskiner!
Hendes ansigt udstråler skræk.
Mr Benson,
hun har slået ham ihjel!
Så, så, miss Simpson,
det er helt i orden.
Det har været en hård dag-
- og De har fået en hel del at drikke.
Men han havde jo fortjent det.
Stoppe alt det sprut i hende,
drikke hende fuld.
Selv om hun ikke er det.
Overhovedet ikke.
- Selvfølgelig ikke.
- Ikke bare slog hun ham ihjel...
Men når jeg tænker
på den stakkels hest...
Den måde hun slog ham
med den forfærdelige pisk.
Men jeg synes,
hun havde fortjent det.
Hvad?
Hvorfor hidsede hun sig sådan op,
uanset hvad han ville gøre?
Han var jo hverken vampyr
eller sådan noget.
Faktisk synes jeg,
han er meget tiltrækkende.
Miss Simpson, jeg tror, De skal
gå i seng og få noget søvn.
Tror De?
Hvad med Dem?
Jeg vil gerne tænke.
Miss Simpson...
Hvis De vil være venlig
at gå derind og lægge Dem.
Måske bare nogle få timer.
Men hvis De får en idé-
- og det ved jeg, De gør,
må De love at vække mig.
Helt sikkert.
Lover De det?
Det lover jeg.
Godt...
Godnat, mr Benson.
Godnat, miss Simpson.
Godnat.
Godnat.
Jeg vil gerne bestille en samtale-
- til mr Alexander Meyerheim i Cannes.
Den er halv to. De kan sikkert
finde ham i casinoet.
Det er mr Richard Benson.
Personligt.
Jeg venter.
Kære Alex...
Kære Alex...
Det er min ubehagelige pligt
at informere dig om-
- at Pigen Der Stjal Eiffeltårnet
ikke bliver til noget.
Forstår du, min ven...
Der er ingen grund til,
at du kommer til Paris på søndag-
- for at læse manuskriptet,
for der er ikke noget manuskript.
Og jeg tror ikke, der bliver noget...
Ja?
Comment?
Prøv ved chemin de fer-spillet.
Det store bord.
Undskyld,
jeg glemte at dække Richelieu til.
Godnat.
Åh, mr Benson... Tro ikke,
jeg forlader Dem.
Jeg vil være lige her,
når De behøver mig. Godnat.
Frøken...?
Annullér den samtale.
Desværre, miss Simpson-
- er det ikke en musical, vi skriver.
Har De skrevet alle disse sider
i går aftes? Helt selv?
Mens nogle af os
snuede i sengen-
- sad andre
mere produktive borgere vågne-
- og knoklede i bogstavernes vingårde.
Jeg beklager kun,
at De som noviceforfatter-
- ikke var der for med Deres
store, magiske øjne selv at se-
- en garvet professionel i aktion.
I disse få timer var jeg faktisk-
- som den store DiMaggio der går bagud
og bagud efter den høje bold.
Jeg var Manolete in Sevilla,
der gjorde sig klar til drabet.
Og desværre rammer ved siden af,
fordi jeg ikke tåler synet af blod.
Jeg var Pablo Picasso-
- der føjede det tredje øje
til portrættet af sin elskede.
Jeg var...
Hvordan staver man til "ingeniøs"?
I-N-G-E-N-I-Ø-S.
Det var det, jeg frygtede.
Ud over de godt
ni meter sider, jeg skrev-
- opdagede jeg nogle fejl
i de tidligere sider-
- som jeg rettede, hovedsagelig nogle
angående karakteren Rick.
Jeg opdagede, at jeg,
i et øjebliks usikkerhed-
- havde undervurderet
hans intelligens.
Han er ikke en simpel tyv,
men mesterforbryder-
- efterlyst af politiet
på tre kontinenter.
Den fantastiske plan
er blevet udarbejdet-
- trin for smerteligt trin
gennem over et år af Rick selv.
De to andre karakterer
er kun ansatte.
Det fører os tilbage,
til hvor vi slap.
Rick og Gabby har fortæret
en fantastisk frokost-
- og klokken er næsten fire,
hvor bilen skal ankomme.
Side 14.
Sid ned og vær klar.
Nu kommer drejningen af drejningen.
Om halvandet minut
vil De og publikum gispe-
- da De opdager, De er blevet narret.
Tingene er ikke, hvad de ser ud til.
Slet ikke. Faktisk...
- ...er hele situationen vendt om.
- Mr Benson...
Miss Simpson, sid ikke der-
- og stir på mig i stum beundring.
Læs manuskriptet.
Rick og Gabby sidder
med cognacglas foran sig.
Hendes store, magiske øjne skinner...
Jeg kan ikke forestille mig
en bedre frokost.
Jeg ved ikke,
hvordan jeg skal sige tak.
Og nu vil jeg fortælle dig planerne
for resten af eftermiddagen.
Resten af eftermiddagen?
Nemlig. Min bil og chauffør
henter os her kl. fire-
- til en rundtur i Paris for at se,
hvordan festen skrider frem.
Et hurtigt stop ved mit kontor
for at hente noget-
- og så til en fest til min ære-
- i restauranten i Eiffeltårnet.
- Pardon, De er monsieur Rick?
- Oui.
Deres chauffør er her.
Han har en vigtig besked til Dem.
Undskyld mig et øjeblik.
Den er næsten fire.
Jeg ved det, jeg ved det.
Hvad er der galt? Er du vanvittig?
Tage en pige med på sådan et job!
Vores aftale, François:
Du kører, og jeg planlægger.
Men... Men planen kræver ikke,
at der er en pige.
Evnen til at improvisere
i et kritisk øjeblik-
- er en af grundene til,
at jeg er en højt betalt tyv.
Hvis du ser til venstre,
lige bagved dig-
- så tilfældigt som muligt-
- ser du vores gamle ven, der prøver
at gemme sig bag gårsdagens avis-
- inspektør Gillette.
Hvad laver han i Paris?
Tror du, han... aner uråd?
Selvfølgelig ikke.
Gør han, er jeg et skridt foran.
Hvorfor tror du,
jeg samlede pigen op?
Fordi hun har store, magiske øjne.
Også det,
men faktisk samlede jeg hende op-
- for at få vores ven inspektøren
af sporet.
Aldrig i sin vildeste fantasi
ville han tro-
- at den højt betalte
og succesfulde Rick-
- ville være så dum
at tage en pige med på et job.
Så det er netop det, jeg vil gøre.
Hun er det perfekte dække.
Vi ses ved bilen om et minut.
Skal vi...?
Min kære Gillette,
vore veje krydses atter.
Min kære Rick,
hvilket utroligt sammentræf.
Monsieur Gillette er på forunderlig
vis et forretningsbekendtskab.
Glæder mig.
Ricks venner er også mine venner.
Nyd endelig Deres frokost.
Og jeg beder Dem: Pas på kalorierne.
Dette, min ven,
er et nydelsens øjeblik.
I tre år har jeg ventet.
Og endelig-
- er min intelligente ven
bidt på krogen.
Hvad stakkels Rick ikke ved,
er at pigen er en af vores.
Aner han ikke uråd?
Min efterligning af en
metodeskuespiller var uangribelig.
Jeg spillede rollen indvendigt-
- og antydede alle de grundlæggende
elementer i hans kuriøse kald.
Den dybe,
næsten vanvittige narcissisme.
Manglen på personlig elegance-
- den frastødende grammatik.
Du gamle, det var...
Sir, det var fejlfrit, strålende.
Jeg kom på en motorcykel
i hvedefarvet...
Lad dig nu ikke rive med.
Jeg må minde dig om,
at du ikke er stjernen i dette drama-
- men kun har en birolle.
Faktisk en meget lille en.
Hvis livet, som i teateret,
blev ledsaget af et program-
- ville du stå meget langt nede
på siden med helt små bogstaver-
- benævnt som "anden politimand".
Som jeg var ved at sige:
Hvad stakkels Rick ikke ved-
- er at pigen er en af vores.
Kan vi stole
på en af gadens løse fugle-
- med en straffeattest
så lang som Deres arm?
Intet vil gå galt,
min kære Philippe.
Der er en lille sprække
i Ricks rustning: Et kønt ansigt.
På den ene eller den anden måde
vil pigen-
- få lokket
planens detaljer ud af ham.
Planen. Men bør vi ikke skygge dem?
Jeg har bilen.
Det er der ingen grund til.
Rick er en mester.
Ingen politimand kan skygge ham,
hvis Rick ønsker at undslippe ham.
Ja...
- Nej.
- Nej.
Jeg vil spise en fantastisk frokost,
og alting skal tilberedes-
- i denne ikke-fedende solsikkeolie.
Og efter min frokost-
- efterfulgt af en lille en
og en gåtur-
- møder jeg min ven i aften
til hans eventyrs højdepunkt i...
I...?
Eiffeltårnet?
Brillant, inspektør. Brillant.
Til studiet, François.
Studiet?
Jeg sagde,
jeg skulle hente noget på mit kontor.
Har du nogensinde
været inde i et filmstudie?
Nej.
Er du i filmbranchen?
På en måde.
Studiet er særlig fantastisk
på en helligdag som denne.
Stille.
Tomt.
De store scener fuldstændig øde.
Ligesom julenat,
hvor intet rører sig.
Vent her, jeg er straks tilbage.
Nydeligt.
Ja, ikke?
Jeg forstår ikke.
Er du skuespiller?
Forfatter, producer, instruktør?
Intet så kreativt, frygter jeg.
Min filminteresse
er udelukkende økonomisk.
Yndefuldt.
Hvis du anede,
hvor spændende det her er...
Det er lige mig.
Jeg elsker film.
Ikke de forfærdelige New Wave-film,
hvor der ikke sker noget.
Men jeg kan godt lide...
...westerns.
Gode, gammeldags film
med drejninger-
- og drejninger af drejninger.
Sådan noget.
Har du en fil på dig?
- Sådan en man filer negle med?
- Det tror jeg.
Tak.
Jeg kan især godt lide film med
komplicerede røverier, kan du ikke?
Helt sikkert.
Det lyder barnligt,
men næst efter film om røverier-
- kan jeg bedst lide gysere.
Det har jeg altid kunnet.
Som lille pige
var jeg dybt forelsket i Dracula.
Min mor var vred over det.
Hun syntes,
det var... usundt.
Hun plejede at sige: "Den vampyr
er gammel nok til at være din far!"
Som, tilføjede hun,
han på mange måder lignede.
Det er jeg glad for.
Ikke for at din far lignede Dracula.
Det gjorde han ikke,
efter han fik ordnet sine tænder.
Men for at du er interesseret i film.
Så er der to ting,
vi har til fælles.
Film... og giraffer.
Her er nøglerne. Vi mødes
ved porten om en halv time.
Giraffer og film...
Verden er lille, er den ikke?
Lad mig se den!
Nej, nej.
Det gør ondt, Rick.
Læbestiften.
Der har været skrevet med den!
Servietten! Servietten, du gav
Gillette. Hvad stod der på den?
Hvad stod der på den?
Din...
Stop, Rick, stop.
Ellers skyder jeg, jeg sværger!
Hvad sker der så, mr Benson?
Det ved jeg ikke...
Længere er jeg ikke nået.
- Mr Benson...
- Ja?
Ved De, hvad jeg tror?
Jeg tror, vi behøver en anden...
Hvad kan det være?
En drejning af en drejning-
- af en drejning af en drejning.
Af en drejning.
Jeg troede, jeg kendte til film,
men sådan gør Roger Roussin aldrig.
Gad vide, om han kender drejninger.
Og drejninger af drejninger.
Og drejninger af drejninger
af drejninger. Det tror jeg ikke.
Det ville ændre hele hans liv.
Så spillede
de ikke ikke Kriblekryds.
De ville heller ikke spille Ludo.
Det får det til at køre rundt for en.
Ved De, hvad jeg tror?
Ja. De tror, hun ikke er en af gadens
løse fugle med en lang straffeattest.
De tror, hun er en hemmelig agent.
Men, miss Simpson-
- De tager fejl.
Vores Gabby er tilfældigvis
den mest pålidelige, solide...
Den-man-ikke-tager-fejl-af-uanset-
hvor-dårligt-man-skriver-den-rolle-
- i al folkelig litteratur:
Den prostituerede
med et hjerte af guld.
Nej...
Den P med et H af G er nummer to.
Den bedste er Frankenstein.
En der skaber eller genskaber
et andet menneske-
- og enten bliver forelsket i det
eller ødelægges af det...
Det kan gå begge veje.
Det er det,
der giver det fleksibilitet.
Har De nogensinde tænkt over-
- at "Frankenstein" og
"My Fair Lady" er samme historie?
Den ene ender lykkeligt-
- og det gør den anden ikke.
Tænk lige over det.
De dufter vidunderligt.
Det er badeolien. Da jeg tog bad,
puttede jeg badeolie i.
Kun nogle få dråber, selvfølgelig.
Det er jeg taknemmelig for.
For vore begges skyld.
Og hvor var vi kommet til?
***, ***, ***!
Der var vi kommet til.
Eller: Der var De kommet til.
Hun stod ved sengen med en pistol,
han bevægede sig mod hende.
Jeg kan ikke se, at Frankenstein
og My Fair Lady er det samme.
Jo, jeg kan.
Higgins skabte Eliza,
og Frankenstein skabte monsteret.
Ja, selvfølgelig.
Men sig det ikke til nogen.
Jeg gemmer det til min lærebog-
- om kunsten at skrive manuskripter.
Åh, javel...
Han har jaget hende gennem junglen
og alt det. Bla-bla-bla...
...forbi badekarret.
Vil De lave en Richard Benson-film-
- uden et badekar, er De vanvittig.
Og ind i soveværelset.
Hun trækker en pistol,
bla-bla-bla, og...
Min kære, stor- og magiskøjede-
- badeolieduftende miss Simpson-
- er hvor, vi er nået til.
Langsomt-
- fortsætter Rick hen mod hende.
Værsgo.
Tryk på aftrækkeren.
Ræk ikke efter din pistol.
Jeg advarer dig.
- En cigaret?
- Tak. Ild?
Rick...
Skal vi se
at få disse våde sko af?
Og min store- og magiskøjede Gabby-
- som kom til Paris for at... leve-
- viser sig at være spion
for politiet. En angiver.
En ordinær stikker.
Nej, Rick, sig ikke det!
Det er den djævel, Gillette.
Jeg hader ham sådan.
Han er ubarmhjertig.
Han viger ikke tilbage for noget,
før han har fanget dig.
Han tilgiver aldrig sig selv
det sidste år i Tanger-
- eller året før i Hong Kong.
Han er besat af dig.
Han er en gal,
overvægtig kaptajn Ahab-
- der leder efter dig, hans Moby ***.
Hans hvide hval.
- Og du?
- Jeg?
Jeg er intet. En af gadens løse fugle
med en lang straffeattest.
Han fik mig prøveløsladt
som den søde, uimodståelige madding-
- der vrider sig på krogen,
han har gjort klar.
Hvis jeg ikke finder ud af
den plan, du har bygget op-
- trin for smerteligt trin
i det sidste år-
- så er mit liv... ***.
Så ryger jeg tilbage bag tremmer
og får fængselstøjet på igen.
Ikke længere Gabrielle eller Gabby,
men blot... et nummer.
Men hvis det lykkes for mig...
Hvis det lykkes?
Frihed!
Hvad skal du gøre
for at finde ud af den plan?
Hvad som helst.
- Hvad som helst?
- Ja. Det er ikke så svært.
Jeg er faktisk også
en højt betalt professionel.
Måske ikke så højt betalt som du,
men alligevel... en professionel.
Vi er to alen ud af et stykke,
du og jeg.
Der er ingen grund til, at vi skal
være fjender. Måske kan vi være...
...venner.
Måske...
Deres to kroppe bevæger sig som en-
- og brydes som oprørte bølger
på en uopdaget strand.
Og nu, nu...
...vil vi langsomt...
...og dvælende...
... tone over...
Yndefuldt.
Nemlig, miss Simpson.
Godt sagt.
De kan endda tilføje "milde Moses!".
Hvad er der galt?
Kan De ikke lide det?
Jo, jeg kan,
men kan De slippe af sted med det?
Slippe af sted med det?
Slippe af sted med hvad?
Den scene med dem på sengen
er et vink med en vognstang.
Tror De ikke,
censuren vil protestere?
Hvordan kan de protestere over det?
Vi lavede jo en overtoning, ikke?
- Ja, men...
- Som jeg sagde før:
En overtoning
er et værdifuldt redskab.
Ikke blot kan det føre en
fra et sted til et andet-
- men det overlader også,
hvad der sker i scenen-
- til ens fantasi.
Hvis jeg var Dem, miss Simpson-
- ville jeg ikke frekventere
disse syndefulde kunstteatre-
- men hellere se nogle gode, sunde
amerikanske familiefilm.
Jeg ved ikke, hvad De og
censuren tror, de laver på den seng-
- men jeg indtager den holdning,
at de spiller... Ludo.
Skønt jeg har nydt vores lille spil,
er klokken næsten halv ni.
Tid til højdepunktet på
vores strålende dag. Vi må af sted.
Af sted?
Hvorhen?
Du ved udmærket hvorhen.
Til kostumeballet i Eiffeltårnet
for at gøre jobbet færdigt.
Det må du ikke. Du må ikke gennemføre
planen, hvad den så end er.
Gillette vil være der, og stedet
vil være omringet af politi.
Gillette var i Tanger sidste år.
Hele byen var omringet af politi.
Hvis du vil undskylde mig...
Hvor skal du hen?
Til garderobeafdelingen
for at finde noget, vi kan tage på.
RULLE 6
PIGEN DER STJAL EIFFELTÅRNET
Helt i orden.
Jeg har altid-
- en pakke boblebad i min taske,
og jeg klarer mig fint.
Davs...
...fremmede.
De må være den nye skolefrøken.
Jeg vil nødig skynde på Dem, frue,
men klokken er mange.
Hvor lang tid vil det tage
at komme op af badekarret-
- ned i dette kostume
og ud i bilen?
Slet ingen tid...
Og nu, ifølge min mesterlige plan-
- er tiden kommet til at tage
det farligste skridt af dem alle.
Ja, Rick?
Jeg må stole på dig
og fortælle dig detaljerne.
Jeg kan godt stole på dig,
ikke, Gabby?
Hvordan kan du spørge? Efter
vores Ludospil i eftermiddags?
Jeg er din for evigt og altid.
Kan jeg stole på dig, Gabby?
Kan jeg virkelig stole på dig?
Bag i denne bil ligger
28 hylstre med en spillefilm.
Festen i Eiffeltårnet bliver holdt
af filmens producer.
Fortæl mig planen om lidt, Rick.
Der er langt til Eiffeltårnet-
- og der er tæt trafik.
Mr Benson...
Rick...
Gabby er måske, men jeg er ikke...
Jeg er ikke sådan en pige.
Jeg kan ikke holde piger ud,
der siger sådan noget.
Du godeste...
Måske er vi den slags pige.
Udenfor.
Eiffeltårnet. Nat.
Rick og Gabby har kørt
og kørt og kørt.
Gennem den fantastiske trafik.
Tårnet er illumineret.
Richard, hvordan kan jeg skrive,
hvis du skal...?
Godt, godt...
Tårnet er illumineret-
- og limousiner kører op foran.
Miss Simpson, hvordan kan jeg
diktere, hvis du skal...?
Stol på mig, skat.
Det gør jeg.
Så er det nu.
Og nu, skat, går Rick and Gabby
hen til elevatoren-
- som vil føre dem og os
til den uundgåelige festscene-
- som står hjertet så nær
hos filminstruktører overalt.
Det er sommer,
og "la vita" er "dolce".
Der er morgenmad på Tiffany's,
og alle er oppe på mærkerne.
Og nu, da instruktøren
har afledt publikum-
- med uvedkommende vignetter-
- vender han modstræbende tilbage
til plottet og endnu en ny karakter.
Produceren.
Vært og offer.
Som utrolig meget ligner
min producer og mit offer:
Mr Alexander Meyerheim.
Hvis du ser til venstre, lige bag
ved dig, så tilfældigt som muligt-
- ser du idioten Gillette-
- meget passende klædt ud som bøddel.
- Klar, skat?
- Klar, skat.
Undskyld mig et øjeblik, skat.
Du kommer for sent.
Passer ikke, Gillette.
Alt går helt efter planen.
- Og du har planen?
- Selvfølgelig.
Skønt ikke særlig højt betalt,
er jeg i det mindste... professionel.
Nå?
Hvis De vil læse dette,
tror jeg, hele situationen-
- omgående vil stå klart.
I dette øjeblik
afleverer han brevet om løsepenge.
- Brevet om løsepenge?
- Nemlig.
I sin bils bagagerum
har han 28 ruller film.
Det er negativerne
og den eneste kopi-
- af producerens
netop færdiggjorte film-
Pigen der stjal Eiffeltårnet.
Er du sikker på, du har både
negativet og den eneste arbejdskopi?
Helt sikker.
Og du har tænkt dig
at ødelægge dem?
Medmindre De giver mig nøglen-
- til Deres boks
i Deres bank i Casablanca.
Min kære dreng,
jeg har ingen anelse om-
- hvem du er.
Men du er smuk.
Meget smuk.
Ikke kun det.
Du har reddet mit liv.
Pigen der stjal Eiffeltårnet
er faktisk en katastrofe.
Titlen er symbolsk.
Hun stjæler det ikke rigtigt.
Det tror jeg i hvert fald ikke.
Slutningen er så forvirrende.
Manuskriptet er så forfærdeligt,
at det aldrig kan udgives.
Jeg var færdig. Nede til tælling.
Denne fest i aften-
- skulle være en afskedsgestus.
En slags svanesang.
Ved midnat, når jeg fik regningen,
ville jeg skrive den under-
- med flotte,
om end imaginære, drikkepenge-
- og så, mens fyrværkeriet
eksploderede mod den mørke himmel-
- ville jeg kaste mig selv ud
fra toppen af denne groteske bygning.
Og nu, pludselig,
i sidste øjeblik-
- i den 11. time... Sig ikke,
at der ikke er nogen deroppe-
- som passer på producere... Så
dukker du op!
Jeg kan næsten ikke tro det.
Hvis du sværger på,
at du vil ødelægge denne film-
- lige til sidste rulle-
- får du ikke bare min nøgle til
min bankboks i Casablanca.
Vi deler også forsikringspengene.
60-40.
50-50.
Åh, min kære, kære dreng...
Overvejer du nogensinde at gå ind-
- i filmbranchen,
så tøv ikke med at ringe til mig.
Jeg har ledt efter
en partner som dig hele mit liv.
Vi forstår hinanden perfekt.
Du er så smuk...
Det er et vejrbidt,
men sært følsomt ansigt.
Det er så smukt...
Hans fly venter på ham
i Le Bourget lufthavn.
Hans chauffør er lige nu
ved at varme motorerne op.
God pige. I morgen vil hele
dit generalieblad forsvinde-
- på mystisk vis fra mine arkiver,
og du vil være fri.
Tak, min kære Gillette.
Og nu, Gillette,
hvis du helt tilfældigt-
- vil danse mig tværs over gulvet
og over til herretoilettet...
Dit fjols. Dit lille fjols.
Han udnytter dig-
- ligesom han gjorde med den stakkels
pige i Tanger.
Dans videre, Gillette.
Jeg burde have vidst det!
Kvinderne kan ikke modstå den mand.
Det stemmer, min kære Gillette.
Bliv ved med at danse.
Dit fjols.
Dit lille fjols.
Jeg har redet det hele ud
sammen med min psykolog.
Jeg hader faktisk ikke Gillette.
Jeg har bare ondt af ham.
Han insisterer på at projicere
sig selv ind i stjernens rolle-
- og degradere mig
til en mindre vigtig karakter.
Han fik mig til at vente på ham
uden for Eiffeltårnet? Godt.
Fik mig til at sige replikker som:
"Brillant, inspektør."
Eller: "Jeg har bilen lige her, sir."
Maurice!
Jeg hedder Philippe!
Pyt med det. Rick er ved
at undslippe fra Bourget lufthavn.
Hvor er min bil?
Jeg har bilen lige her, sir.
Den replik sagde du smukt, Maurice.
Inspektør, jeg...
Jeg hedder ikke Maurice.
Jeg hedder Philippe.
Kære dreng, du er en mindre rolle,
og dit navn er ikke vigtigt.
Hvad sagde du om bilen?
Jeg har bilen lige her, sir.
- Hurtigere, Maurice!
- Hurtigere, Philippe.
Jeg bliver ved med at glemme det.
Du godeste, du er en trist karakter.
Selv i en ikke krævende rolle
som "anden politimand".
Bourget lufthavn, hurtigt!
Men hvis De er inspektøren,
hvem var så...?
Du er tredje politimand og skal ikke
have replikker. Ti stille og kør.
- Ved du, hvad dette er?
- Nøglen!
Nøglen til vores fremtid.
En million dollar-
- i små, umærkede sedler,
der betyder lykke for os to.
Her er inspektør Gillette.
Kalder alle vogne.
Hurtigere!
Hurtigere!
Porten er... lukket.
Kør igennem den, dit fjols.
- Vent her, jeg tager ham alene.
- Må jeg tale med Dem?
Du er jo Rick.
- Jeg forstår ikke...
- Det behøver du heller ikke.
Kan du ikke få det ind i hovedet?
Du er kun en birolle.
Alle er ligeglade med dig.
Du er der kun for nemheds skyld.
En, som helten kan stikke en
på kæben i det rette øjeblik.
Og det øjeblik,
er jeg glad for at sige-
- er endelig kommet.
Stop, Rick!
Stop, eller jeg skyder!
Philippe.
Mauri... Philippe.
Gør det ondt?
Det er i orden.
Måske er det bedre på denne måde.
Nej, min skat.
Vi skal nok klare os til Casablanca.
Og når vi når dertil,
køber vi et lille slot...
Med dets egne...
...private zoo.
Vil der være giraffer?
Selvfølgelig...
Giraffer.
Hvis dette er at være politimand...
Nu er du...
..."første politimand".
Således har vi igen vist,
at forbrydelse ikke betaler sig-
- medmindre man tilfældigvis er mig.
Fade ud.
***.
Det var det.
Alle 130 sider.
Færdig...
...og med flere timer til overs.
Det er vidunderligt, Richard.
Men skal den slutte på den måde?
Philippe kunne ramme ved siden af,
når han skyder-
- og så kunne Rick
fortælle inspektøren-
- hvor de stjålne filmhylstre er
og give ham nøglen tilbage.
Han kunne forklare ham,
at nu, hvor han har mødt Gabby-
- trækker han sig tilbage fra
løgne- og tyvebranchen.
Og så kunne inspektøren måske...
lade dem tage væk sammen.
Det kunne være den sidste,
store drejning af en drejning.
Kunne det ikke?
Det duer ikke.
Han er jo en løgner og en tyv.
Det har han været for længe.
Han kan ikke holde op nu.
Desuden er jeg bange for,
at han er blevet...
...udbrændt.
Det tror han måske,
men hun ved, at det er han ikke.
Hvad giver hende den tanke?
Hun har været sammen med ham
konstant de sidste par dage.
Hun har set ham ryste af angst,
udmattet, klar til at give op.
Hun har set ham
tage sig selv sammen igen-
- og hun har også set ham være varm-
- og blid.
Og sjov.
Ikke en berømt komiker,
men rigtig sjov.
Tror du, hun er idiot?
Tror du ikke, hun ved,
hvilken slags mand han er?
Eller hvad han har brug for?
Og at det,
han har brug for, er kærlighed?
Det er for sent.
Han er 43 år gammel.
Eller bliver det til oktober.
Han har været gift to gange.
Begge gange var en katastrofe.
Og der har været alt for mange år
med alt for mange penge-
- for mange dårlige manuskripter-
- og for meget whisky.
Han har ikke mere at give.
Selv om han kunne,
og det kan han ikke.
Det passer ikke, Richard,
du kan godt. Jeg er vild med det.
Nej, du er ikke.
Det er rædselsfuldt.
Problemet er-
- du er ikke forelsket i manuskriptet.
Du er forelsket i mig.
Og hvorfor ikke?
Pludselig, valsende ind i dit liv-
- kommer denne charmerende-
- relativt pæne fremmede.
Mig.
Elegant som silke med
en højt optrænet talemåde-
- specielt designet til at slå
relativt usofistikerede piger omkuld.
Som dig, miss Simpson.
Det frygter jeg alvorligt,
jeg har gjort.
Men om det så er den sidste hæderlige
ting, jeg gør i denne verden-
- og det kan det udmærket blive-
- vil jeg gøre det godt igen.
Jeg vil sende dig af sted-
- miss Simpson-
- før jeg gør alvorlig-
- og uoprettelig skade.
Vil du høre sandheden?
Selvfølgelig vil du ikke det.
Du får den alligevel.
Jeg er ligeglad med det hele.
I hvert fald med mit arbejde,
som du så rørende-
- og troskyldigt kalder det.
Det passer ikke helt...
Der er én ting,
jeg ikke er ligeglad med: Penge.
Og god whisky.
Jeg er, som du nok har bemærket-
- ret glad for dem.
Men mit arbejde?
Det er noget væmmeligt noget-
- som må finde sted
fem dage om året-
- så jeg kan tilbringe de andre 360-
- på den måde,
som jeg er blevet-
- og vil blive ved med at være,
helt vant til.
Skål for dig, Richard Benson.
For dig og din strålende,
professionelle know-how.
Må du vaje længe.
Og må du...
blive ved med...
...at narre...
...folket.
Miss Simpson?
Miss Simpson!
Gabrielle?
KÆRE ALEX. DER ER INTET
MANUSKRIPT, MEN DET BLIVER DER-
- ET STRÅLENDE ET, ELLER DU FÅR
DINE PENGE TILBAGE. RB.
- Pardon, Maurice.
- Maurice? Nej, Philippe, sir.
Du ved ikke engang,
når en spøg er forbi.
Mr Benson,
hvad laver De her?
Hold op med at overspille rollen.
Du ved godt, hvad jeg laver her.
Af alle de fjollede
påfund i B-film...
Hun glemte fuglen...
- Jeg ved ikke, hvad du mener.
- Jo, du gør.
Pige efterlader fugl.
Dreng må opsøge pige.
Jeg har selv skrevet den scene
tusindvis af gange.
Den virker selvfølgelig altid.
Det er punkt et.
Punkt to: Hvor vover du at droppe mig
når vi ikke engang er begyndt?
Punkt tre...
Jeg elsker dig. Miss Simpson-
- mener du ikke, du kan klare jobbet,
så sig det. Jeg skaffer en anden.
Jeg kan sagtens klare jobbet.
Godt.
Her i min hånd har jeg-
- godt 130 sider konstrueret-
- og absurd,
totalt umotiveret...
Bare man kunne sige det på film.
Kom, vi har et manuskript,
der skal skrives.
Ikke helt fra bunden.
Vi har to gode karakterer.
Hun er sød og kvik og
meget, meget smuk, og han...
Han er blevet ret kedelig.
Vi må have peppet ham lidt op.
Find noget, han kan lave,
noget fysisk handling.
For at fremhæve det maskuline image.
Der er noget i amerikanske film,
en kliché-
- men du brugte det i manuskriptet.
Nå, ja...
Jeg synes, vi måske skulle...
løbe.
Den nye film, du vil skrive,
hvad handler den om?
Det er en kærlighedshistorie.
Får den en lykkelig slutning? Han
bliver ikke skudt på vej til flyet?
Tværtimod, miss Simpson.
Musikken går amok, og dér-
- uden at bemærke fyrværkeriet,
springvandene-
- og den festgale skare-
- falder de lykkeligt og blidt
i hinandens arme.
- Jeg ved godt, hvad der så sker.
- Gør du?
De to enorme og højt betalte
hoveder nærmer sig hinanden-
- til det ultimative
og uundgåelige øjeblik.
Det endelige, jordskælvsagtige-
- studielejebetalende,
biograffyldende-
- popcornsælgende...
...KYS
FADE UD
***