Tip:
Highlight text to annotate it
X
DANTES HELVEDE
ET ANIMERET EPOS
Midt på min rejse gennem livet
befandt jeg mig i en mørk skov,
og jeg kunne ikke se vejen frem.
Jeg husker ikke,
hvordan jeg kom ind i skoven -
så længe var det siden,
jeg havde forladt den sande vej.
Hvordan kan jeg beskrive, hvilken
trøstesløs, rædselsfuld skov det var?
Så trist at udholde, at det ikke ville være
meget værre at dø.
Adskillige gange på min vej hjem
havde jeg fornemmet,
at en rytter fulgte efter mig.
Men når jeg nærmede mig,
forsvandt rytteren
sporløst.
Jeg frygtede,
at skikkelsen var et dårligt varsel.
Hele mit liv har jeg set
den slags tegn og varsler.
Og se, på en bakke så jeg en leopard
der blottede sine tænder i raseri.
Ved synet af disse vilddyr
svandt mit håb.
Jeg fornemmede fare - ikke for mig selv,
men for min elskede Beatrice.
Vig fra mig, dæmon!
Jeg drev min ganger frem
ad vejen til min faders gård.
Og Beatrice... Intet i verden betød
mere for mig end hende.
Du havde ret, Dante.
Det her er et guddommeligt sted.
Et paradis på Jorden.
Beatrice, vil du gifte dig med mig
under Guds åsyn?
Jeg vil ikke gifte mig med dig, hvis jeg skal
miste dig igen, fordi du drager på korstog.
Jerusalem må gøres kristent igen.
Gud er med os. Det kan ikke slå fejl.
Igennem de tre år med krig og rædsler
var min kærlighed til Beatrice
kun blevet stærkere.
Da jeg kom til min families gård,
var der unaturligt mørkt og stille.
Jeg frygtede, at de dårlige varsler
skulle gå i opfyldelse.
Tjenerne. Alle sammen slagtet.
Fader. Fader.
Beatrice! Lad hende være i live, Gud!
I Guds navn!
Hvor er...
Åh, nej.
Hvad er der sket, elskede?
Beatrice.
Er det dig, eller er det her en drøm?
Hvem har gjort det her?
Det ved jeg ikke.
En fremmed.
Kan du huske aftenen, før du tog af sted?
Det, vi sagde...
Ja, jeg husker det.
Har du bedraget mig?
Nej. Aldrig.
Jeg skulle være blevet hos dig.
Tilgiv mig.
Hvad?
Bedrager mine øjne mig?
Frygt ikke, hvad der sker mig. Jeg sagde
til ham, at du ville forblive mig tro.
Det vidste jeg, du ville.
Nej! Vent! Kom tilbage til mig!
Hvad sker der?
Gud i Himmelen!
Hvad? Dante!
Hun er min.
Nej.
Jeg er kommet for at hente det,
jeg blev lovet...
en sjæl, der skulle have været i Himmelen.
Det kan ikke passe.
Dante ville aldrig bedrage mig.
Beatrice!
Slip hende, djævel!
Hjælp mig, Dante!
Nej!
Det skal ikke stoppe mig!
Intet skal stoppe mig!
Nej!
Hvad?
Nej!
Gud, giv mig styrke!
Kom med mig, dødelige,
hvis du er modig nok.
Lad ham ikke føre mig bort, Dante!
Beatrice!
I kan ikke holde mig fra min elskede!
Du løj over for mig, Dante!
Jeg stolede på dig!
Du må redde mig! Dante!
Jeg komme, Beatrice!
Jeg vil ikke lade ham gøre dig noget!
Beatrice! Nej!
- Martyr.
- Hun er borte.
- Martyr.
- Du løj over for hende.
Hun er borte.
Du skal aldrig mærke hendes krop igen.
Du skal aldrig mærke hendes kærlighed.
Hendes synd.
- Martyr. Martyr.
- Hun er borte!
- Hendes begær.
- Du løj over for hende.
- Dine synder.
- Du skal aldrig mærke hendes krop.
Dine synder.
Du skal aldrig mærke hendes krop.
Det er din skæbne.
- Martyr.
- Du løj over for hende.
- Martyr.
- Martyr?
Hvorfor gør du det her, Gud?
Det er ikke Herren,
der har givet dig denne skæbne, Dante.
Hvad er du?
En skygge eller en levende mand?
Jeg er ikke en levende mand -
men det var jeg engang.
Jeg levede under Augustus,
dengang man tilbad de falske guder.
Er du ikke Vergil, den store digter?
Han, som skrev Æneiden, Roms skat?
Hvorfor opsøger du denne lidelse, Dante?
Jeg vil bare finde min elskede Beatrice -
ikke andet.
Men jeg kan ikke åbne
denne forbandede port!
Har du mistet din tro på Gud?
Har din vej været så formørket?
Fader i Himmelen,
selv hvis kun én sjæl skal reddes,
så lad det blive Beatrice.
Hjælp! Hjælp!
Dante, hvis du brød dit løfte til mig,
vil jeg være fortabt for evigt.
Er du klar til, at der bliver
fældet dom over dig her?
Tror du, du er uden synd?
Lad ham ikke tage mig!
Beatrice. Beatrice!
ANKOMSTEN
Hvad har Beatrice gjort, siden hun skal lide
denne forfærdelige skæbne?
Hun indgik et væddemål med Lucifer om,
at du ville komme hjem i god behold.
Hun tabte.
Et væddemål? Hvilket væddemål?
Lucifer holdt på,
at du ville svigte hendes kærlighed.
Jeg har aldrig svigtet hende.
Du bedrager dig selv, dødelige.
Jeg sværger ved alt helligt,
at jeg vil forsage alle kødelige nydelser,
indtil jeg vender tilbage
fra dette ædle korstog.
Jeg gav mig selv til dig, fordi jeg ved, du vil
være trofast over for vores kærlighed.
Når jeg vender tilbage,
gifter vi os.
Og vi skal blive gamle sammen og se,
at vores børnebørn får børn.
Jeg elsker dig højere,
end jeg elsker Himmelen.
- Tag det her.
- Men Beatrice...
det har tilhørt din familie i generationer.
Det er et ægte relikvie,
og det siges at indeholde en torn
fra Kristi krone.
Bring det tilbage til mig.
Store Vergil, før mig ind i helvede.
Jeg beder dig!
Jeg må redde Beatrice,
selv hvis det betyder min død.
Jeg vil lede dig,
men du må skubbe al indre splid til side
og bekæmpe frygten
med hele din sjæls styrke.
Jeg frygter intet.
Så lad os gå.
Charon vil føre os til
helvedes første kreds, Limbo.
Helvede består af ni kredse,
og Lucifer holder til i den nederste.
Ja, det er skræmmende.
Der er flere fortabte i Helvede...
end der er frelste i Paradis.
Jeg kan se deres synder i livet.
Charons båd er blevet større
i løbet af årtusinderne.
Han har måtte tilpasse sig
til det voksende antal fortabte.
Jeg fører jer til lidelsernes by.
Jeg fører jer til evig smerte.
Det her ser ikke godt ud.
Jeg skal færge jer ind i ilden,
kulden og det evige mørke.
Opgiv alt håb,
I, som kommer her.
Hvordan kan Gud tillade dette?
Gud tillod den fri vilje,
selv hos sine engle.
Det var Lucifer, der fandt på disse lidelser.
Firenzes lejesoldater,
som tak for erobringen af Det Hellige Land
giver jeres Fader jer hermed forladelse
for alle jeres synder.
Gå herfra med nåde.
Gud være priset.
Tror du, at en præst kan
have den slags magt?
Kan han virkelig give
os syndsforladelse så let?
Selvfølgelig, Francesco.
Du skal ikke tvivle på kirken.
Den vej fører til helvede.
Hvornår tager I af sted?
I morgen, inden daggry.
Lov mig at passe på min bror, Dante.
Jeg er ikke noget barn, Beatrice.
Der vil ikke ske ham noget, min elskede.
Jeg vil beskytte ham,
som var han min bror.
I, der er levende,
forsvind fra de døde.
Jeg vil ikke forsvinde, Charon!
Jeg må krydse floden!
Jeg vil give jer min sjæl
for at finde Beatrice.
Den tilhører os allerede, dødelige.
Din vilje er intet, dødelige.
Du vil aldrig krydse helvedes kredse.
Før mig til Beatrice, dæmon!
Hvor forsvandt du hen, Vergil?
Jeg er ren ånd, Dante.
Jeg kan ikke hjælpe dig med at bekæmpe
dine fjender. Jeg er kun vise dig vej.
Dante! Kan du høre mig?
Kan nogen høre mig?
Dante?
Gud være lovet.
Jeg vidste, du ville finde mig.
Dante?
Beatrice, min elskede.
Er... er det dig?
Nej! Dante!
Nej, stop! Stop, Dante!
Hvad sker der?
Hvor mange måder kan en mand dø på?
Nej!
Kom til mig, Beatrice.
- Jeg vil beundre dig.
- Nej. Slip mig.
Der er ikke kun lidelse i helvede, min kære.
Der er grænseløs nydelse her,
nydelse, som dine menneskelige sanser
ikke kan forestille sig.
Aldrig!
Du kan ikke skade mig, barn.
Det du ser, er kun en skygge
af mit tidligere selv,
men du...
kan dø på tusind måder efter min vilje.
Hvad?
Tænk på de lidelser, jeg kan skabe
for sådan en ren, fin englegod sjæl.
Fortæl mig mere om dit liv på Jorden,
store digter.
Jeg kender dine værker,
men hvordan var du som menneske?
Mit navn var Publius Vergilius Maro.
Jeg var søn af en almindelig borger,
og selv om jeg døde et dusin år
før Kristi fødsel,
forudsagde jeg hans komme i mine værker.
Hvad er det her for et sted, Vergil?
Det er helvedes første kreds, Limbo.
Her lider de, som ikke har syndet,
men som ikke havde den fornødne tro.
Her finder man dydige hedninge
og udøbte børn.
Et barn? Her?
Hvordan kan det lade sig gøre?
Min kære Dante...
Det her er det fjerde brev, jeg har skrevet,
og det fjerde, jeg har ødelagt.
Jeg har nu været med barn i fem måneder.
Jeg tør ikke sige det til din far,
fordi vi ikke er gift endnu.
Jeg ved ikke, hvor meget længere
jeg kan skjule min tilstand.
Jeg beder kun om,
at du snart vender tilbage til mig.
Forlad det frygtelige korstog,
og så kan vi... blive gift.
Hvad er der, min frue?
Barnet.
Det er min søn.
Åh, Beatrice. Det vidste jeg ikke.
Kom. Hurtigt! Det her er ikke et sted,
hvor man skal synker hen i tanker.
Det her er jo vanvid!
Der er for mange af dem.
Vergil. Vergil!
Denne vej, Dante. Hurtigt.
Hvad er det for en lyd?
Flere dæmoner?
Nej.
Dem kender jeg.
Den klassiske tids store herskere
og filosoffer.
Er det ikke Hektor og Elektra?
Cæsar og kong Latinus?
Og glem ikke Platon,
Sokrates og Aristoteles.
Jeg accepterer ikke de præmisser.
Jeg hævder, at Gud findes i idéernes
verden, tilgængelig for menneskets tanke.
Platon, der er kun én filosofi
i helvede, Lucifers.
Søg ikke befrielse her, gamle ven.
- Kender du den skygge?
- Saladin,
en ædel kurdisk sultan.
Jeg kæmpede mod hans soldater
i Richard Løvehjertes korstog.
Beskidte kætter - Jerusalem er vores.
Vi vil vaske Det Hellige Land
i jeres hedenske blod.
Fader...
Vis nåde, ædle ridder. Hun er kun et barn.
Dante! Saladins soldater er slået på flugt!
Dante?
Hvad er det?
Det er kong Minos.
Han var konge på Kreta,
indtil Daidalos hældte kogende vand
over ham, da han var i bad.
Nu dømmer Minos de fortabte
og sender dem til deres kreds i helvede.
- Ingen her...
- Forræder.
...kommer uden om ham.
Kætter.
Grådig.
Pengepuger.
Selvmord!
Hvem kommer i dette smertens hus?
Han, som søger Beatrice.
Lad mig passere, så jeg kan finde hende.
Vend om.
Der er ingen plads til dig her.
Ikke endnu, dødelige.
Med eller uden din tilladelse...
jeg vil forbi, monster.
Vover du at tale sådan
til de fortabtes dommer?
Ja, det vover jeg.
Jeg dømmer dig
til helvedes nederste kreds.
Lucifer vil fortære dig til evig tid!
Stille, Minos.
Det er hans skæbne at fortsætte.
Du må stige ned her.
De fortabte prøver at flygte.
Lucifer bliver ikke glad.
Lad ham komme.
Hvis disse dæmoner kan dø i helvede,
så kan han også.
LYST
Hvad er det her for et sted?
Det er den anden kreds,
lystens kreds.
Det er her, de kødeligt fortabte befinder sig.
De vellystige.
Se, der er Semiramis og Ninus,
Antonius og Kleopatra.
Helena af Troja og Paris.
Lystens storm raser for altid,
og lidenskab opflammer hjertet.
Lyt til vinden.
- Hjælp mig, Dante.
- Beatrice!
Dante!
Dante.
- Beatrice!
- Vent, Dante.
Beatrice!
Der kommer en ny besøgende, søstre.
Kom, omfavn os, Dante.
Vi ved, hvad du ønsker.
Vi kan se det i dine øjne.
Uudholdelig lyst.
Nej, lad mig passere.
Træd til side, skøge.
Hvis du ikke vil have os,
tager vi dig.
Hvordan kunne du lade det her ske?
Hvordan kunne du bedrage mig?
Nej. Jeg sværger, Beatrice...
Hvad sværger du på, Dante?
Vil du have, at jeg viser hende sandheden?
Slange. Det er løgn.
Jeg har aldrig bedraget hende.
Jeg slår dig ihjel!
Du kan hverken gemme dig for
hukommelsen eller synden, Dante.
Hvad? Vil kong Richard have,
at vi skal bevogte 3000 fanger?
Er det hans ordre?
Han vil forhandle om udlevering af dem
til gengæld for Kristi kors.
Forhandle med kættere?
Aldrig! De fortjener kun fortabelse.
Rør hende ikke.
Vantro hund. Vi skal vise dig,
at man ikke sætter sig op mod os.
Gode og ædle riddere, vis nåde.
Jeg beder jer!
Fangen prøvede bare at beskytte mig
mod vagterne.
Vis barmhjertighed.
Han er ingen trussel.
Han er en kætter.
Han får, hvad han fortjener.
Herre, hvis du viser ham barmhjertighed,
kan jeg måske gøre det her
mere behageligt for dig.
Hvordan skulle du kunne gøre det
behageligt for en Guds soldat?
Nætterne her er ensomme og kolde, herre,
selv for en Guds soldat.
Måske kunne jeg varme dig.
Begå ikke denne synd.
Jeg har jo allerede fået syndsforladelse.
Vent, vagter.
Tak, herre. Du er godhjertet.
Jeg kunne se det i dine øjne.
Og hvad med dit løfte?
Hvordan kunne du gøre det mod mig?
Mod os?
Jeg var svag. Krigen forandrede mig.
Du ved, hvem jeg er inderst inde.
Vi har kendt hinanden siden barndommen.
Kender hun dig, Dante,
eller viste korstogene hende dit sande jeg?
Beatrice! Tilgiv mig!
Tilgiv mig.
Nej, det kan ikke være sandt.
Han ville ikke gøre det mod mig.
Dante!
Hvad sagde jeg?
Selv de reneste sjæle kan fordærves.
Dante er ikke den mand,
du engang kendte.
Du gjorde det ved ham.
Du fordærvede hans hjerte.
I årtusinder har jeg ikke
haft behov for at påvirke menneskene,
min kære.
Jeg satte synden i verden,
men det var mennesket,
der spredte den som en sygdom,
dyrkede den, forstærkede den.
Det er ikke vores fejl.
Mennesket er godt.
Nej, du forstår ikke.
Jorden er en anden form for helvede,
og mennesket er dens dæmoner.
GRÅDIGHED
Jeg svigtede hende, Vergil.
Jeg bedrog hende.
Jeg kunne give korstogene skylden,
men jeg ved, det var min egen svaghed,
min egen synd.
Har du overvejet, at du måske ikke kun
er her for at frelse hendes sjæl?
Jeg vil bare finde min elskede Beatrice,
ikke andet.
Det er Kerberos,
der bevogter den tredje kreds,
grådigheden kreds.
Den er den ondeste skæbne,
man kan forestille sig.
Og det bliver din skæbne,
for grådighedens kreds
findes inde i Kerberos' krop.
Inde i den? Er der ikke en vej uden om den?
Nej, ikke hvis du vil finde Beatrice.
Så må det være sådan.
Selv dette vil jeg gøre det for hendes skyld.
Her er jeg, vanskabning!
Slip mig, dæmon!
Det kan ikke blive værre end det her sted.
Jeg finder denne kreds meget ubehagelig.
Du er en skygge.
Du skulle prøve at have hud.
Hvilken skæbne. Se dem.
Hvordan kan sådan en harmløs synd
medføre den slags evig lidelse?
De grådige - det de ikke kunne
få nok af i livet,
skal blive nægtet dem til evig tid.
Dante. Kan du huske mig, Dante?
Jeg er også fra Firenze.
Du blev født, før jeg døde.
Jeg kender dig ikke, ånd.
Du kender mig. Jeg hedder Ciacco.
Min synd var grådighed,
og her må jeg forblive skind og ben.
Kan du hjælpe mig -
befri mig for denne pine?
Jeg beder dig.
Dine lidelser tynger mit hjerte, ånd.
Jeg befrir dig hermed.
Hvad sker dig, Vergil?
Hvor vover du at befri de fortabte?
De fortjener lidelse, fordi de spildte
deres korte, dyrebare liv.
Og Beatrice? Fortjener hun at blive pint?
Hun er undtagelsen.
En ren sjæl, der kan minde mig
om min plads i Himlen,
minde mig om min faders lys.
Men lad mig spørge dig, Dante...
hvad med din far?
Spis, Beatrice.
Jeg har ingen appetit.
Jeg ved, du savner min søn,
men du er nødt til at tænke på dit helbred.
Du er ikke andet end skind og ben.
Det klæder ikke en kvinde.
Hvad har du gjort ved dig selv, Beatrice?
Det er bare endnu et minde, Dante.
Din faders minde.
- Min faders?
- Han er her, sammen med os, Dante.
Har du lyst til at besøge ham?
Hører disse pinsler aldrig op?
Beatrice er her ikke, Vergil.
Vi må undslippe dette bæst!
Hvad er det?
Kerberos' sorte hjerte.
Tilintetgør det! Hurtigt!
Beatrice!
GERRIGHED
Mere guld end jeg nogensinde før har set.
Hvad kunne en mand gøre
med så store rigdomme?
Dette er den fjerde kreds,
gerrighedens kreds.
Alle de skatte, der findes
eller har fandtes i verden,
kan ikke give disse
udmattede sjæle lindring.
Hvilken hånliggørelse af
den kamp for besiddelse,
som fylder nogle folks korte liv.
Disse fortabte minder mig om min far.
48, 49, 50, 51...
Hvad? Hvor er mine sidste tre mønter?
Dante?
Dante!
Bella!
Ja, min husbond?
Der mangler tre mønter.
Stjæler du fra mig, kvinde?
Nej, Alighiero,
det kunne jeg aldrig finde på.
Løgner!
Jeg vidste, jeg skulle holde øje med dig.
Sig, hvor du har gemt dem, kvinde,
før jeg kvæler dig.
Slå hende ikke! Mor!
I min ungdom ønskede jeg at blive digter.
Men det eneste, jeg kendte til, var vold.
Og hvad blev der af din mor?
Hun døde af feber et år senere.
Det kom pludseligt - det var frygteligt.
Her er der ikke plads til at have
medynk med de døde, søn.
Lucifer løj ikke -
selvfølgelig er du her, fader.
Tror du, at du er et bedre
menneske end jeg?
At man ikke kan bebrejde dig nogen synder?
Jeg drog på korstog.
Præsten gav os syndsforladelse.
Og du troede på ham?
Intet menneske kan give
dig syndsforladelse,
men nogle mennesker kan
blive belønnet i helvede.
Lucifer tilbød mig 1000 år uden tortur
og en uendelig mængde guld,
hvis jeg ville dræbe min egen søn.
Og hvor vil du bruge det guld, fader?
Lad mig passere.
Jeg vil bare finde Beatrice.
Hvis det er det, du ønsker...
Jeg har altid foragtet dig.
Men du blev som jeg, søn.
Du hører til her. Det har du altid gjort.
Så jeg kan være fortabt
i helvede sammen med dig? Aldrig!
Nu vil jeg have min belønning, knægt.
Som kom og tag den.
Vil du have guld, fader?
Så er det dit.
Jeg kan ikke fortsætte.
Det er du nødt til, Dante.
Du har ikke engang tilbagelagt
halvdelen af vejen.
Hvordan ved jeg, at du ikke er endnu
en fjende, som Lucifer har sendt?
Måske lokker du mig mod mit endeligt.
Du kunne være endnu et bedrag.
Lyt til dit indre.
Du ved, jeg blev sendt hertil fra det høje.
Tilgiv mig, Vergil.
Stedet her påvirker mine tanker.
Lad os komme videre.
Herre, forlad mig min synd.
Frels mig fra disse frygtelige lidelser.
Jeg beder dig.
Min Herre...
Jeg har hørt dine bønner,
kære Beatrice,
og jeg er kommet for at hente dig.
Man kan ikke flygte herfra, lille sjæl.
Dine bønner er værdiløse her.
Men glæd dig, mit barn,
for du vil få en helt særlig status i helvede.
Jeg vil gøre dig til min brud.
Du vil blive helvedes dronning.
Er du ikke glad?
VREDE
Jeg kan ikke holde det her sted ud.
Vi er i den femte kreds, vredens kreds.
Luften emmer af raseri.
Pas på dine fødder.
Mere mad! Vi sulter!
Vi behøver mere mad.
Vi gør det bedste, vi kan.
Der er ikke mad nok til alle.
Stille! Stille!
Der er intet, vi kan gøre.
Kornkamrene står i flammer.
Vi har knapt nok mad nok
til vores egne mænd.
Så forlader jeg min post.
Jeg vil ikke stå vagt her længere.
Det kan du ikke, Dante.
Vi kom her for at dræbe disse kættere,
ikke for at forkæle dem.
Vi kom for at generobre Det Hellige Land.
Da Saladin indtog byen sidste år,
skånede han mange kristnes liv.
Vi bør gøre det samme.
Siden hvornår har en kætters liv samme
værdi som en kristens?
Jeg har fået nok!
Bevar fokus, Dante.
Dvæl ikke ved fortidens gerninger.
Se de sjæle, som har været styret af vrede.
I floden Styx' sorte slam ønsker de,
at de aldrig var blevet født.
De tåber. Det er her, vi må krydse floden.
Skal vi rejse på den der?
Det er nok mere sikkert at svømme.
Mere solidt kan man vist ikke få det her.
Er det en af dine venner, store digter?
Flegyas er Styx' vogter.
Han er søn af Ares
og var engang konge.
Hold godt fast.
De bliver en lidt ubekvem tur.
De vrede sjæles raseri har ingen ende.
Hvem er du, som kommer her før tid?
Jeg er ikke kommet for at blive.
Men jeg kender dig, beskidte helvedeshund.
Du hedder Filippo Argenti.
Kom herned, Dante,
og mød din gamle fjende!
Gid de fortabte river dig i småstykker.
BYEN DIS
Nu nærmer vi os byen Dis
med dens alvorsfulde borgere.
Glæd jer, fortabte i Dis,
for jeres herre, Lucifer,
skal troloves med den rene sjæl Beatrice.
Det bliver et ægteskab mellem
Himlen og helvede.
Hurtigt, Flegyas! Løb!
Beatrice!
Udstødte fra Himlen, foragtede race,
hvorfor raser I mod en vilje,
der ikke kan standses?
Dante?
Han har taget hende med ind
i gravgangene. Hurtigt, Dante.
Forsvundet. Hvorfor gør han det?
Vil han lokke os videre?
Måske vil Lucifer både have
din og Beatrices sjæl.
Han lokker os ind i den niende kreds.
- Hvad er der her for et sted?
- Kætteriets grave.
Her i den sjette kreds
vil du se endeløse skarer af kættere,
der brænder i den evige ild.
O, toskaner, som går og taler så sømmeligt!
Jeg er Farinata.
Farinata, endnu en mand,
der var hadet i live. Hvad vil du?
Du skal vide en ting.
De fortabte kan forudsige fremtiden,
men kender ikke nutiden.
Din fremtid er fuld af
død og ødelæggelse, Dante.
Beatrice vil gifte sig med
Lucifer og regere i helvede,
og du vil være fortabt
sammen med os til evig tid.
Jeg har aldrig kunnet lide ham.
Hvad sker der?
Helvede ryster.
Kristi død får for altid
denne kreds til at skælve.
Vi må skynde os.
Slip mig fri. Hvad vil du mig?
Jeg har haft mange brudgomme
i årtusindernes løb -
Kleopatra, Salome, Helena af Troja.
Men i modsætning til dem
er din sjæl ren, uspoleret.
Jeg vil aldrig give efter for dig.
Du kan dræbe mig igen og igen,
skære min hals over, flå mig i stykker -
men jeg vil aldrig elske dig.
Hvilken lidenskab.
Der brænder en ild i dig.
Efter at vi er blevet gift,
vil du give mig afkom,
som kan føre min arv videre.
Du skal føde mine børn i evighed,
søde sjæl.
Vergil, hører du...
Hvem er dette nye monster?
Hvad vil han?
Minotauren bevogter indgangen
til den syvende kreds.
Vær forsigtig, Dante.
Hvor vover du at true os?
Tror du, han er Athens hersker,
der dræbte dig?
Forsvind, modbydelige skabning!
Jeg tror, du har gjort ham vred, Vergil.
Nu, mens han er blindet af raseri...
Vent.
Nu!
Du overrasker mig igen, digter.
Måske kunne du været blevet en stor kriger.
Det var ikke noget særligt. Han havde kun
muskler og horn - ingen forstand.
VOLD
Denne kreds er forbeholdt de voldelig.
De, der har været voldelige over for andre,
koger for evigt i det blod, de har udgydt.
Hvordan kommer vi over?
Det er umuligt.
Du påkaldte mig, store Vergil.
Vær hilset, Nessos.
Vi skal over den blodige Phlegeton.
Kan du hjælpe os?
Naturligvis. Kravl op og hold godt fast.
Floden er forræderisk.
Der er Alexander, Dionysios, Attila
og utallige andre.
De fortabte her har det
værre end dem i Styx.
Disse mænd var konger,
der udgød blod og plyndrede.
Pas på ved den næste overgang.
Mange tak, Nessos.
Held og lykke, dødelige sjæl.
Vi må skynde os.
Beatrice kan ikke vente længere.
Det her er ingen skov.
Jo. Det er dem,
der øvede vold mod sig selv.
- Det er selvmordets skov.
- Dante...
- Nej, min ven! Vend om!
- Kom til mig, Dante.
Kom til mig, Dante.
Kom til mig.
Hvorfor knækker du mig?
Har du ingen medfølelse?
Moder?
Ja, min søn.
Jeg er også blandt de fortabte.
Hvad er det muligt?
Når en sjæl tager sit eget liv,
dømmer Minos den til denne kreds.
Her spirer sjælene frem som træer.
Ingen krop, kun smerte.
Nej, moder! Du hører ikke til her.
Du døde af feber.
Hendes hjerte gik i stå på grund af feberen.
Hun var bare for skrøbelig.
Hvor er hun nu, fader?
I Paradis, sammen med alle
de andre sjæle af rent lys.
Jeg foragtede din fars ondskab,
men jeg var for svag til at trodse ham.
Og derfor...
tog jeg mit...
Du lærte din fars måde at gøre tingene på,
men du er ikke fortabt.
Du kan stadig opnå frelse.
Beatrice var alt, hvad jeg havde.
Hvordan kunne jeg bedrage hende?
Din smerte renser dig, min søn.
Lyt til mine ord. Du må erkende
din dybeste synd for at frelse hende.
Og hvad med dig?
Kun de levende kan frelse sig selv.
Det kan jeg ikke.
Det her er for streng en straf for dig, moder.
Gud må vide, at det her ikke er din fejl.
Jeg vil befri dig.
Min søn, nu tilhører min sjæl Gud.
Er vi stadig i den syvende kreds?
Ja, dette er de modbydelige sandmasser.
Det var her, de fortabte forbrød
sig mod Gud.
Vi kom her for at dræbe disse kættere.
Vi kom for at generobre Det Hellige Land.
Da Saladin indtog byen sidste år, skånede
han mange kristne. Vi bør gøre det samme.
Siden hvornår har en kætters liv
samme værdi som en kristens?
Jeg har fået nok!
Nej, Dante!
Gør som jeg, korsriddere.
Udgyd disse hedninges blod.
Deres sjæle er allerede fortabte.
Dante! Hvad har du gjort?
Korsriddere? Her?
Hvorfor bliver I straffet?
Vi kæmpede for en hellig sag.
Vi fik syndsforladelse.
Biskoppen løj, ikke, brødre?
Francesco... også du!
Gud billiger ikke vold af nogen slags.
Der var ingen hellig krig.
Forstår du ikke?
Præsterne løj.
Af alle folk... hvordan kan du være her?
Det var dig! Du er skyld i det her!
- Nej, nej...
- Hør efter.
Du fortjener ikke det liv, du har fået,
du fortjener ikke Beatrice,
og nu skal du slutte dig til os
og være her for evigt.
Broder.
Jeg er ikke din broder.
Du er et udyr, Dante.
Et monster!
Jeg vil ikke lade dig få hende.
Du ved, jeg er den bedste sværdkæmper.
Det er ***. Retfærdigheden vil ske fyldest.
Ikke endnu.
Han kan hvile i noget tid,
men er er fanget her for evigt
som en skygge af en tid, der ikke er glemt.
Han var en god mand.
Han fortjener ikke disse lidelser.
Fader i Himmelen,
lad Francescos sjæl stige op
til Paradis.
Hvad?
Bed for din egen sjæl, Dante,
for den vil fryse sammen med mig
til evig tid i Cocytus.
Jeg dræber dig i din egen kreds, Satan.
Ja, en udfordring!
Skynd dig, Dante. Din elskede Beatrice
er snart min dronning.
BEDRAG
Det er her,
de tre store floder i helvede mødes.
Endnu et monster, jeg skal dræbe?
Nej, Dante. Geryon skal bringe os
til den ottende kreds.
Kom med indenfor. Og pas på - den bider.
Mange tak, Geryon.
Denne vej, Dante.
Vi er i bedrageriets kreds,
hvor man finder dem,
der har misbrugt andres tillid.
Du må passere disse ti ringgrave alene.
Og hurtigt - Beatrice bliver snart gift.
Alene? Hvad med dig, store digter?
Jeg vil være i nærheden.
Du har vist dig værdig.
Skynd dig, Dante,
eller mister du din elskede for altid.
Jeg fortsatte alene,
over smigrere og simonister,
og mens jeg løb,
blev jeg overvældet af mine synder,
som om hver ringgrav
var en afgrund fuld af minder.
Jeg følte, at min ånd blev
svagere for hvert skridt,
men jeg kunne ikke standse.
Slip ham fri.
Han løsesum er blevet betalt.
Min løsesum?
Nej. Nej, du har vel ikke...
Du besudlede dig selv med ham, ikke?
Ikke? Din skøge.
Du har bragt skam over mig.
Du er ikke min kone, hører du?
Beskidte skøge. Skøge!
Jeg dræber dig. Din hund. Jeg dræber dig.
Jeg sværger, at jeg dræber dig!
Din hund. Alle dem, du elsker,
skal dø for min hånd.
Dø! Dø!
Nej, det kan ikke passe.
Jeg vil have kvinden.
Nej!
Lad hende være. Hun er uskyldig.
Løb, Beatrice, løb!
Forsvind fra mit hus, beskidte hund.
- Lad mig være.
- Du kan ikke flygte.
Væk!
Nej!
Endelig får jeg hævn.
Det var mig... Beatrices død.
De blev myrdet på grund af mig.
Endelig, Dante!
Nu kan I begge to se sandheden.
Du er årsagen til Beatrices lidelser
og mange andres fortabelse.
Hvordan kunne du gøre det mod mig?
Flå mit hjerte ud af mit bryst,
flå min sjæl ud af min krop?
Det er mine synder.
Du har ingen ret til at få Beatrice.
Giv slip på hende.
Aldrig! Natteyngel, djævle,
plageånder fra afgrunden,
flå kødet af denne dødeliges knogler.
Lucifer!
Stands, Beatrice!
Du ved ikke, hvad du gør!
Jeg troede, jeg vidste mange ting.
Jeg troede, kærlighed var ægte,
men den var kun en illusion, bedrageri.
Der er intet tilbage til mig
i Guds skaberværk.
Ja, min elskede.
Som min brud vil du få al helvedes magt.
Gør det ikke, Beatrice!
Da du var sammen med den pige,
gav du mig til Lucifer.
Det er på grund af dig...
Beatrice!
Nej!
Nej, nej.
Den troende har mistet sin tro.
Den ubestikkelige
er blevet bestukket.
Den i sandhed uskyldige har givet
efter for menneskets synder,
som de andre før hende.
Hvem kan nu nægte mig,
hvad jeg har ret til?
Jeg vil overlade dig til min gemalinde.
Hun har meget at vise dig.
Det er her, du hører til, Dante.
Du er den største bedrager af alle.
Du løj for mig, bedrog mig,
og derfor skal du lide.
Gør det ikke, Beatrice.
Du elskede mig aldrig.
Det hele var en løgn...
vores liv!
Hør på mig, Beatrice. Jeg rejste gennem
helvedes kredse for din skyld.
Du betyder intet for mig.
Jeg har erkendt mine synder.
Jeg er parat til at tage dig med hjem.
Erkendt dine synder? Se ned, Dante.
Se dybt ned i den niende kreds...
forrædernes kreds.
Åh min Gud, hvad er der sket?
Hvem er ansvarlig for denne massakre?
Tag dig af min søster.
Jeg er den ansvarlige.
Hæng ham. Vi marcherer videre i aften.
Når den ædle Saladin
hører om denne udåd,
vil han påkalde helvedes magter
og sende dem mod os.
Tag dig af Beatrice.
Beskyt hende med dit liv, Dante.
Beatrice, jeg kommer hjem.
Jeg ønskede kun at se dig
og trygle dig om tilgivelse.
Jeg vil aldrig tilgive det,
du har gjort. Aldrig.
Men mens jeg er i live,
kan jeg give dig syndsforladelse.
Tilgiv mig og slip ud herfra.
Mit kors.
Jeg har taget det med tilbage til dig.
Accepter Guds kærlighed igen.
Dante...
Jeg tilgiver dig.
Jeg ønskede aldrig,
at du skulle komme noget til.
Du har klaret det godt, min ven.
Og selv om du måske
ikke forstår det nu, Dante,
har du måske reddet mange flere
end bare én uskyldig sjæl.
Vent. Jeg vil ikke adskilles fra hende nu!
Jeg er kommet hele vejen hertil.
Du kan endnu ikke gøre krav på en plads
ved hendes side.
Du må stå ansigt til ansigt med den sande
fjende i den nederste del af den 9. kreds,
forrædernes kreds.
Der skal du stå ansigt til ansigt med
forrædernes konge, Lucifer.
Han bevogter din eneste vej ud af helvede.
Vi vil blive forenet en dag. Det lover jeg.
Farve, min elskede.
Den sidste prøvelse må du klare alene.
Held og lykke, min ven.
Godt. Nu kommer jeg efter dig, Lucifer!
Du skal komme til at betale
for hendes lidelser.
Jeg kommer efter dig.
FORRÆDERI
Jeg faldt... ikke ned i ild,
men ned i et enormt, frossent ødeland.
Helvedes midte,
det sted, der er længst væk
fra Guds himmelske lys.
Forræderiets kreds,
den niende kreds i helvede.
Jeg gik gennem mørket,
følelsesløs af kulde.
Alt omkring mig var øde...
bedrageres og forræderes frosne sjæle.
Hvem er det, der gå igennem helvede
så varm, levende mand?
Fortabte sjæl, hvor er Lucifer?
Sig det, før også jeg fryser til is.
Tør de frosne tårer væk fra mine øjne,
så skal jeg fortælle dig det.
Helvedes hersker holder til
i midten af den frosne sø.
Hinsides Ptolomeas storme,
dybt ned i Judecca.
der er hans ishaller godt beskyttet,
og kun de mægtigste
kan kløve sig en vej frem.
Men kan du stole på mig?
Kan man stole på en forræder?
Længe vandrede jeg omkring
i denne dunkle og isfyldte del af helvede.
Forbi de frosne kæmper fra legenderne...
***, Ephialtes og Antaios.
En iskold vind slog imod mig -
det føltes, som om det var
Lucifers sorte vinger, der slog.
Til sidst - efter noget,
der føltes som en evighed -
kom jeg til en passage, der var spærret af
de frosne led i en mægtig kæde.
Tror Lucifer, at han kan spærre
vejen for mig på den måde?
Tror han, han kan undslippe min hævn?
Velkommen, store Dante.
Velkommen til dit sidste hvilested,
forrædernes kreds.
Lucifer, jeg er kommet for
at slippe ud af helvede,
så jeg kan blive genforenet
med min elskede,
men først når jeg har befriet verden
for din fordærv.
Du kommer aldrig til at se Beatrice igen.
Vejen til Skærsilden fører igennem mig.
Du kæmper for en svag og døende Gud,
en Gud, der er den sande onde.
Hans magt over verden svinder.
Stille. Dine løgne har
ingen magt over mig, Satan.
Jeg river din sjæl ud af din frosne krop.
Tåbe.
Kom, lad mig din sjæl,
som jeg fortærede Judas Iskariot.
Du vil forblive her til verdens ende.
Hører du?
Aldrig!
Du er ikke uovervindelig her.
Du er bare endnu en dæmon,
og som enhver anden frafalden
kan man tilintetgøre dig.
Du kan ikke tilintetgøre mig!
Hvad har du gjort ved mig?
Jeg har slagtet dig, store udyr.
Sejren er min.
Hvad er det?
Nyt liv vrider sig inde i ham.
Nej!
Tak, Dante. Jeg er meget imponeret.
Mange har prøvet, men
Odysseus, Alexander, Attila, Lancelot...
Du er den største af mine tjenere.
Tjenere? Jeg tjener ikke dig.
Tal uden din kløvede tunge, slange.
Gør du ikke?
Du befriede mig
fra mine evige lidelser.
Jeg kom kun for Beatrices skyld.
Beatrice? Hun var bare lokkemad.
Det var dig, jeg ville have.
Kan du ikke se det?
Gud havde forvist mig til dette frosne hul.
Kun en skygge af mig
kunne færdes frit omkring.
Det krævede en dødelig at befri mig -
dig, Dante.
Nej, det er ikke sandt!
Jeg besejrede dig.
Vis mig vejen ud af helvede, eller jeg bringer
en ende på din ynkelige eksistens.
Tror du, du kan tilintetgøre
en af Guds engle?
Hovmodig kryb.
Hvilken forfængelighed, hvilken stolthed.
Jeg kunne have slagtet dig i det øjeblik,
du faldt ned i helvede.
Du tilbeder Gud,
men det var Ham, der skabte det onde.
Det var Ham, der skabte mig.
Hvis du kendte Guds sande natur,
ville du også gøre oprør.
Nej!
Du er intet for mig. Et talende dyr.
Han skabte dig i Sit billede...
skulle jeg bøje mig for dig?
Jeg er ved at blive træt af det her.
Endelig kan jeg indtage
min rette plads i Himlen.
Se, Dante!
Over helvede ligger Skærsilden,
hvor din dyrebare Beatrice venter.
Men I stedet for dig er det mig,
der slipper væk fra dette hul.
Alle sjælene i Skærsilden
skal lide og brænde.
Og efter Skærsilden
kommer turen til Paradis.
Jeg vil kaste kosmos ud i kaos,
og det er alt sammen dit værk, Dante.
På grund af dig vil Gud omsider se mig
herske over Hans skaberværk.
Nej, jeg vil ikke være skyld i dette.
Du kan ikke gøre noget,
der kan standse mig, dødelige.
Ingen kan standse mig.
Jo, der er én, der kan.
Almægtige Gud, jeg beder om tilgivelse
for mine synder.
Jeg vil ikke flygte.
Jeg opgiver Beatrice.
Jeg hører til her i helvede,
og jeg acceptere min fortabelse.
Hvad gør du?
En angrende sjæl i Judecca? Hold op!
Sig ikke et ord!
Men giv mig magt til at holde din fjende her,
sammen med mig.
Hold op. Det er en ordre.
Nej!
Skærsilden.
Beatrice. Jeg vil komme til dig.
Mine elskede, jeg har tilgivet dig.
Gud vil tilgive dig.
Tilgiv nu dig selv.
Jeg kæmpede på Jorden og i helvede for
at finde min elskede Beatrice.
Vi var sammen,
hverken i helvede eller i Paradis,
hverken fortabte eller frelste.
Jeg døde ikke, og jeg levede ikke.
DANTES HELVEDE
ET ANIMERET EPOS