Tip:
Highlight text to annotate it
X
Hvad kan man sige
om en 25-årig pige, som er død?
At hun var smuk og intelligent?
At hun elskede Mozart og Bach?
Beatles?
Og mig?
- Har I den her bog?
- Har I ikke selv et bibliotek?
- Svar på mit spørgsmål.
- Svar på mit først.
Vi må gerne bruge
Radcliffe-biblioteket.
Ja, men det der er etisk forkert.
Harvard har 5 mio. bøger,
og Radcliffe få tusind.
Jeg vil kun låne én.
Jeg har sgu eksamen i morgen.
Ingen ukvemsord, tak, kostskoledreng.
Hvorfor tror du,
jeg har gået på kostskole?
- Du ser dum og rig ud.
- Jeg er intelligent og fattig.
Nej, jeg er intelligent og fattig.
- Hvorfor tror du, du er intelligent?
- Jeg vil ikke drikke kaffe med dig.
- Jeg har ikke tænkt mig at spørge.
- Nej, det er du for dum til.
Komponister 105. Ikke så tosset.
Musik 150. Ikke dårligt.
Musik 201, det er et studenterkursus.
- Renæssance-polyfoni.
- Hvad er polyfoni?
Ikke noget seksuelt, kostskoledreng.
Jeg hedder som sagt Oliver.
- Til for- eller efternavn?
- Fornavn.
- Oliver hvad?
- Barrett.
- Ligesom digteren?
- Ja, men vi er ikke i familie.
- Barrett som i Barrett Hall?
- Ja.
Jeg drikker kaffe
med en Harvard-bygning.
Jeg er ikke Barrett Hall. Min oldefar
skænkede den bare til Harvard.
For at hans ubehjælpsomme
barnebarn kunne komme ind?
Hvis jeg er så håbløs, hvorfor ville
du så have mig til at give kaffe?
Du har en lækker krop.
- Jeg læser samfundsfag.
- Det kan man ikke se.
- Det er en BA-eksamen.
- Lidt hjerne har du da.
- Mener du det?
- Ja, du er jo lun på mig, ikke?
- Jenny?
- Ja?
Hør her, din indbildske Radcliffetøs.
Der er ishockeykamp på fredag.
- Og hvad så?
- Jeg vil gerne have dig med.
Hvorfor skulle jeg gå
til en dum ishockeykamp?
- Fordi jeg spiller.
- På hvilket hold?
To minutter til nr. 7.
To minutters udvisning
til Barrett fra Harvard.
Hvorfor sidder du her?
Jeg er blevet udvist.
- Hvad har du gjort?
- Jeg gik for meget til den.
- Er det så frygteligt?
- Jeg forsøger at koncentrere mig.
- Om hvad?
- Hvordan jeg skal mose den skid.
Kom nu, Harvard.
Er du sådan?
Kunne du finde på at mose mig?
- Ja, hvis du ikke klapper i.
- Jeg går. Farvel.
Barrett er med igen.
Harvard er fuldtallige igen.
Og der er mål. Ackerman
på en aflevering fra Barrett.
- Nu har jeg set en ishockeykamp.
- Hvad var det bedste?
- Når du lå på røven.
- Tak, fordi du kom.
Jeg har ikke givet dig lov
til at kysse mig.
- Jeg lod mig rive med.
- Det gjorde jeg ikke.
Jeg ringer nok ikke foreløbig.
Eller også ringer jeg,
så snart jeg kommer hjem.
- Sjuft.
- Du kan ikke selv tåle drilleri.
- Hej, drønnerter.
- Hej, Ollie.
- Hvad fik du ud af det?
- En målaflevering.
- Fra Cavilleri?
- Det rager ikke dig.
- Vi deler værelse.
- Har Barrett fundet en ny godte?
Jenny Cavilleri.
En musikstuderende fra Rhode lsland.
- Hun er en rigtig snerpe.
- Spiller klaver i Bach-foreningen.
- Hvad spiller hun med Barrett?
- Kostbar, vil jeg tro.
Du kan rende mig, Simpson.
Der kan I se.
Er det Jen?
Hvad hvis jeg fortalte dig ...
at jeg tror, jeg er forelsket i dig?
Man skal mene det, når man siger
"elsker". Du er en kendt størrelse.
Hvad mener du?
Alle bygninger på Radcliffe
hedder Barrett Hall.
- Du har forhørt dig om mig.
- Jeg ser ikke hvem som helst.
- Er jeg hvem som helst?
- Hvad tror du, kostskoledreng?
Du må lidt op på dupperne
i weekenden.
Jeg skal mødes med Francis LaPierre.
- Meget morsomt.
- Er du jaloux?
Han er anfører
på Cornells ishockeyhold.
Du har læst sportssiderne.
Jeg vil gerne se dig spille
mod Cornell.
Nej, det bliver barskt.
Åh, ja. All-Ivy-mesterskabet.
- Mere end All-Ivy-mesterskabet?
- En hel del mere.
Mål til Cornell.
Stillingen er 3-3.
Hold så op!
Jeg sparker dig hjem til Montreal.
Op med jer.
Du er udvist, Barrett.
Af sted.
- Je vais te casser la gueule!
- Jeg smadrer dig først!
Væk fra isen, Barrett.
Montreal-bøsser!
Det var Francis LaPierre,
der startede.
- Ind med dig.
- Helt ærligt!
Fem minutter til nr. 7.
Slagsmål.
Fem minutters udvisning til Barrett
fra Harvard for slagsmål.
Vil du have en bøf, min dreng?
Nej, tak. Lægen har ordnet det.
I maven, mente jeg, Oliver.
- Holdet spiser vist sammen.
- Udmærket.
- Gør det ondt?
- Nej.
- Jac Wells kan kigge på det.
- Det er ikke nødvendigt.
- Jack er jo specialist.
- Det er ikke noget.
- Min bil holder der. Vil du køre med?
- Jeg følger dig hen til bilen.
Har du hørt fra jurastudiet?
Jeg ved ikke,
om jeg vil læse jura, far.
Jeg var også mere interesseret i,
om jurastudiet ville have dig.
- Nej.
- For der er ingen diskussion.
- Om hvad?
- Der er brug for mænd som dig.
- De har ikke noget ishockeyhold.
- Du har andet at byde på, Oliver.
Synd, du skulle se Harvard tabe.
Jeg kom for at se dig spille.
Jeg har gået i skole
med dekanen på jurastudiet ...
Det er meget fint.
- Farvel.
- Farvel.
- Hils mor.
- Det skal jeg nok.
Briggs Hall.
Sandy Davidson!
Jennifer Cavilleri.
Der er telefon.
Hun er nede ved mønttelefonen.
- Hvor er det?
- Rundt om hjørnet.
Hold nu op.
Phil, for pokker.
Ja.
Ja, ja, for 117. gang, ja.
Helt bestemt.
Jeg elsker også dig, Phil.
Ja, jeg elsker også dig.
Farvel.
- Kors, hvor ser du ud.
- Jeg fik en skade.
Ser den andens fjæs værre ud?
Jeg får altid den andens fjæs
til at se værre ud.
- Jenny?
- Ja.
- Hvem er Phil?
- Min far.
Kalder du din far "Phil"?
- Ja. Hvad kalder du din?
- Dumme svin.
- Op i hans åbne ansigt?
- Det ser jeg aldrig.
- Bærer han maske?
- På en måde.
Han må da være stolt.
Du er en stor Harvard-sportsmand.
- Det var han også.
- Større end All-Ivy?
Han roede singlesculler
til olympiaden i 1928.
- Vandt han?
- Nej.
- Hvorfor er han så et dumt svin?
- Han presser mig.
- Han får mig til at gøre det rette.
- Og?
Jeg vil ikke tvinges til at præstere
så og så meget hvert semester.
Ja, du går langt uden om
dekanens liste og All-Ivy.
Han forventer det af mig, og når det
så lykkes, ser han helt ligeglad ud.
- Hvor latterligt.
- Og hvad sagde han efter kampen?
Var han taget helt til lthaca?
Da vi havde tabt, og jeg nær var
blevet smadret af vilde horder, -
- ved du så,
hvad han sagde til sin søn?
- Horer i Ithaca?
- "Jeg kender dekanen på jura."
Hvad skulle han sige?
"Har du et godt sexliv?"
- Hvem holder du egentlig med?
- Jeg vidste ikke, at det var en krig.
- Du forstår det ikke.
- Bedre, end du ønsker, jeg skal.
Fik det dumme svin
i det mindste dårlige karakterer?
- Han fik et Rhodes-stipendium.
- Barrett-familien er vist stræbere.
- Det er ikke noget problem.
- Nej.
Ringer jeg måske til min far
og siger: "Jeg elsker dig, Phil"?
- Nej.
- Der kan du bare se.
Og ved du hvorfor?
Fordi han hedder Oliver.
Den store Barrett Hall.
Gør du honnør, når du går forbi?
- Den er grim. Jeg går ikke derind.
- Moden holdning.
Det er ikke nemt
at blive konfronteret med historien.
- Hvor mange skal trækkes med det?
- Jeg kan komme i tanker om to.
Tak.
Behøver du spille, mens jeg læser?
Jeg er musikstuderende.
Det hedder "Formanalyse".
Ja ...
Du dumper,
hvis du bare sidder og glor på mig.
- Jeg læser faktisk.
- Nej. Du kigger på mine ben.
- Så godt ser du heller ikke ud.
- Det kan du synes, hvis du vil.
- Lad os skifte emne.
- Var der et emne?
Du troede,
at jeg ville elske med dig.
- Men jeg er ikke interesseret.
- Så har vi da én ting tilfælles.
Jeg er træt af dit spil.
Du ser godt ud og er dødkvik.
Den bedste.
Du nedlægger alt med bukser på.
Men verbal volleyball er ikke,
hvad jeg forstår ved et forhold.
Hvis det er nok for dig,
så gå tilbage til din vals.
Du er bange. Du har en facade
for at undgå at blive såret, -
- men den forhindrer også,
at man kan nå ind til dig.
Det er farligt, Jenny.
Jeg turde i det mindste indrømme,
hvad jeg følte.
En dag må du tage mod til dig
og sige, at du holder af mig.
Jeg holder af dig.
- Hvad ville din præst sige?
- Jeg har ikke nogen.
- Er du ikke en god, katolsk pige?
- Jeg er en pige.
Og jeg er god, ikke?
Det er da to ud af tre mulige.
- Hvorfor går du med det?
- Den har været min mors.
Hvorfor forlod du kirken?
Jeg har aldrig rigtig tilhørt den.
Jeg har aldrig troet på, at der
fandtes en bedre verden end denne.
Hvad kan være bedre end Mozart?
Eller Bach?
Eller dig?
Jenny ...
Er jeg på højde med Bach og Mozart?
Og Beatles.
- Må jeg sove på din sofa?
- Hvorfor?
- Barrett.
- Hvem er æresgæsten?
- Cavilleri.
- Igen? Stadig?
Barrett falder af på den.
Det er utroligt.
Jeg læser faktisk.
- Det gør jeg også.
- Undskyld.
Oliver ...
Jeg elsker dig.
Du var fantastisk.
- Du ved intet om musik.
- Jeg ved tilstrækkeligt.
Jeg var ikke fantastisk.
Ikke engang All-Ivy, kun rimelig.
Så siger vi det.
- Du skal blive ved.
- Det har jeg da også tænkt mig.
Jeg skal spille hos Nadia Boulanger.
Hvem?
Næste år.
Jeg har fået et stipendium i Paris.
Paris?
Ja, jeg har aldrig været i Europa.
Jeg glæder mig.
- Hvor længe har du vidst det?
- Det er uundgåeligt.
Hvad?
At vi må skilles.
Du skal jo læse jura.
- Hvad taler du om?
- Du er millionær. Jeg er et nul.
Og hvad så?
Vi er sammen, og vi er lykkelige.
Harvard er én stor legeplads,
men når festen er ***, -
- skal du tilbage, hvor du kommer fra.
- Skal du hjem og bage småkager?
- Du skal ikke gøre nar af min far.
Så lad være med
at forlade mig, Jenny.
Det må du ikke.
Hvad med mit stipendium og Paris,
som jeg aldrig har set.
- Hvad med vores ægteskab?
- Hvem har talt om ægteskab?
Det gør jeg nu.
Vil du giftes med mig?
Ja.
Hvorfor?
Fordi.
Det er en god grund.
- Du kører som en sindssyg.
- Det gør alle i Boston.
Du kører os i døden, før dine
forældre kan nå at slå os ihjel.
- Mine forældre bliver vilde med dig.
- Også det dumme svin?
Selvfølgelig.
Hvor er din Radcliffe-selvsikkerhed?
- Hjemme på Radcliffe.
- Det skal nok gå, Jenny.
- Hvad sagde du i telefonen?
- Bare at jeg ville kigge forbi.
- Helt afslappet, hva'?
- Ja.
Hvor *** besøger du dem?
- Aldrig.
- Ja, det er meget afslappet.
Hold da kæft!
Stands, Oliver.
Jeg mener det. Stands.
Det havde jeg ikke ventet mig.
- Hvad?
- At I var så rige.
- Det er for meget for mig.
- Det klarer du sagtens, Jenny.
Jeg sidder og ønsker, at jeg hed
Abigail Adams eller Wendy Wasp.
Du skal ikke være nervøs.
- Er du ikke?
- Nej.
- Så vidt så godt.
- Det siger ikke så meget.
- Din hånd er kold.
- Det er din også.
- Lad os skynde os at vende om.
- Den unge hr. Oliver! Goddag.
Dav, Florence.
Det er Jenny.
"Den unge hr. Oliver".
Jeg vidste, at du holdt slaver.
Nu skal jeg tage overtøjet.
Dine forældre er i opholdsstuen.
Tak, Florence.
Halvdelen af Harvard-bygningerne
hænger der.
Det er ikke noget særligt.
Er du i familie
med Sewall Boat House?
Vi er en gammel træ og sten-familie.
Goddag.
- Det er Jennifer Calaveri.
- Cavilleri.
- Som i "Cavalleria Rusticana"?
- Nej, vi er ikke i familie.
- Dav, mor.
- Dav, min ven.
Mig en fornøjelse.
Hvordan går det, min dreng?
Fint.
Sid ned og gør dig det behageligt.
Vi kører snart igen.
Hvorfor har du det så dårligt
med dine forældre?
- Hvorfor ville du så hurtigt af sted?
- De var ikke søde ved dig.
"Hvad laver dine forældre, Jennifer?"
- Hvad laver dine forældre, Jennifer?
- Min far bager småkager.
- Hvad hedder firmaet?
- "Phils Bageri".
- I Cranston på Rhode lsland.
- Hvor interessant.
- I kommer altså fra Cranston?
- Min mor er fra Fall River.
- Barretts har fabrikker i Fall River.
- Hvor de har udnyttet de fattige.
I det 19. århundrede.
Når du arver,
kan du give dem vores penge.
Det var netop
filosoffen Saint Simons tanke.
I det 18. århundrede.
- Klokken er mange.
- Bliver I ikke til middag?
- Jo.
- Nej, jeg må tilbage.
I bliver til middag,
og det er en ordre.
Alting er en ordre.
Et direktiv. Et krav.
Har du ingen humoristisk sans?
Da jeg gik i skole,
sendte han mig aftalebekræftelser.
Synes du ikke, det er underligt?
Det er da meget sødt.
Har du hørt fra jurastudiet?
- Ikke endnu.
- Hvis ikke Oliver kommer ind ...
Ganske enig.
Han får en flot eksamen.
Han har altid været god i skolen.
På Exeter var han ...
Der er mange, der gerne vil læse jura.
Jeg er bare en af dem.
- Jeg kan ringe til Price Zimmermann.
- Nej! Det skal du ikke.
Bare for at høre, om han ved noget.
Lad mig nu få brevet
ligesom alle andre.
- Han ville bare hjælpe.
- Det har jeg ikke brug for.
- Helt i orden.
- Nej, det er ikke i orden.
Han helmer ikke,
før han har skåret dem af mig.
Dem, du nødig vil have,
at jeg mister.
Nåh ... Så må vi jo hellere
passe på dem.
- Pas godt på jer selv.
- Kør forsigtigt, og kom sikkert frem.
- Du vil gerne irritere din far, hva'?
- Det er gensidigt.
Du vil gøre hvad som helst
for at få ham ned med nakken.
Man kan ikke få Oliver Barrett lll
ned med nakken.
Medmindre du gifter dig
med Jennifer Cavilleri?
- Er det sådan, du tror, det er?
- Ja, delvis.
Tror du ikke, jeg elsker dig?
Jo, men du elsker også
min lave sociale status.
Nej.
Jeg skal ikke dømme.
Det tror jeg bare.
Jeg elsker jo ikke bare dig,
men også dit navn og din status.
Det er jo en del af dig.
- Hvordan kan du?
- Hvad?
Elske mig, selv om du har set,
hvordan jeg er.
Det er jo det,
det handler om, kostskoledreng.
- Hvordan går det, min dreng?
- Meget godt.
Har du hørt fra jurastudiet?
- Ja. Jeg ringede jo til dig.
- Åh ja. Tillykke.
- Du ender i højesteret.
- Eller som fidusadvokat.
Udmærket.
Hvordan går det med Raymond?
Fint. Han er kommet på officersskole.
Hæren? Glimrende.
Det er noget skidt.
Du har intet sagt om Jennifer.
Hvad skal jeg sige? Du præsenterede
os jo for et fait accompli.
- Men hvad synes du om hende?
- Hun er henrivende.
At en pige med hendes baggrund
kommer på Radcliffe ...
- Kom til sagen.
- Det handler kun om dig.
Dit oprør.
Og du gør oprør.
Jeg kan ikke se ...
Hvorfor er et giftermål med
en smuk og intelligent pige et oprør?
Hun er ikke en vild hippie.
Hun er ikke rigtig noget.
Hvad er det værste? At hun er
katolik, eller at hun er fattig?
- Hvad tiltrækker dig mest?
- Jeg går nu.
Vent nu lige lidt.
Jeg ville bare bede dig vente lidt.
"Lidt"?
Gør jura færdig.
Hvis det er noget, så holder det.
Det er noget, men hvorfor skulle jeg
sætte det på prøve?
- Fordi jeg beder dig om det.
- Du beordrer mig til det!
Hvis du gifter dig med hende nu,
skal du ikke regne med mig.
Det har jeg aldrig kunnet, far.
Vi ser frem
til at have dig her næste år.
Det er gensidigt, dekan Thompson.
- Men der er sket noget.
- Du har forhåbentlig ikke fortrudt?
Nej, jeg vil gerne læse jura, men ...
Jeg får brug for et stipendium.
- Jaså?
- Det er derfor, jeg er kommet.
Lidt besynderligt
din baggrund taget i betragtning.
- Jeg er ikke hans søn mere.
- Hvabehar?
Vi er blevet uenige,
og vore veje må skilles.
- Det var kedeligt, mr. Barrett.
- Jeg synes heller ikke, det er sjovt.
Vi har mange nye studerende,
som er langt værre stillet end dig.
Jeg har ikke en øre,
og jeg skal giftes i næste måned.
Vi arbejder hele sommeren, og Jenny
skal undervise på en privatskole.
Det kan vi leve af, men
undervisningen her koster knapper.
Ja.
Jeg har brug for et stipendium.
Jeg er jo kommet ind.
- Jeg har ingen penge i banken.
- Din far er millionærfar.
Havde. Skal jeg straffes for, at jeg
har været i familie med en rig mand?
Mr. Barrett, vi kan ikke
gå ind i en familiestrid.
- Tilmed en ret ulykkelig strid.
- Jaså. Tak.
Måske efter første semester.
Tak, fordi De tog Dem tid.
- Der gik jeg i high school.
- Glædede min forarmethed ham?
Så har I da noget tilfælles.
Da jeg fortalte ham,
at det var Oliver Barrett ...
- Hvad så?
- Han var dybt rystet.
Han mindede mig
om det 11. bud.
- Det 11.?
- "Du må ikke tage pis på din far".
Er der andre bud,
jeg skal kende?
Ja. "Bare slap af".
- Billiger han det?
- Hvad tror du?
- Jeg vil ikke tillade det. Er I med?
- Du kæmper mod vindmøller, Phil.
Du skal ikke kalde hans far
en vindmølle. Han er en fin borger ...
- Mr. Cavilleri ...
- Phil.
- Jeg ringer sgu til hans far.
- Det nytter ikke en skid.
- Ingen ukvemsord her i huset.
- Du bruger dem selv.
- Hvad tænker han ikke?
- At du er gal.
Fordi jeg ikke vil lade en far
vende sit barn ryggen?
- Mr. Cavilleri ...
- Phil.
Phil ...
Jeg har også vendt ham ryggen.
Det vil jeg ikke høre. En faders
kærlighed er en dyrebar ting.
- En sjælden gave.
- I hvert fald i min familie.
- Lad os ringe til ham.
- Der er kold luft mellem os.
Han smelter, Oliver. Tro mig,
når først kirkeklokkerne ringer ...
Lad os nu ringe til ham.
- Vent, Phil.
- Hvad?
Det der med kirken ...
Det har vi ikke rigtig lyst til.
Det behøver ikke
være i en katolsk kirke.
Du ved godt,
at Jennifer er katolik, ikke?
Og hendes salig mor
havde altid drømt om, -
- at det skulle være efter alle
kunstens regler, men du er jo ...
Gud vil velsigne jer
i en hvilken som helst kirke.
- Phil ...
- Ja?
- Det der med Gud ...
- Ja?
- Det tror vi heller ikke rigtig på.
- Gud?
- Ingen Gud?
- Ingen af os er troende.
Og vi vil ikke hykle.
Hvis det er sådan, I vil have det.
Hvem vier jer så?
Det gør vi.
Mener du, at I vier jer selv?
Det er ... pragtfuldt.
Det er da ... pragtfuldt.
Vil I selv gøre det?
Det er da pragtfuldt.
Men er det ..?
Hvad er det, det hedder?
- Mener du "lovligt"?
- Er det det?
Ja.
En af collegepræsterne kan ...
Han står for det,
og så taler parret til hinanden.
Siger bruden også noget?
- Det er nye tider, Philip.
- Ja, det er det minsandten.
Er I klar?
- Amen.
- De er ikke startet endnu.
Jeg har aldrig været til
gør-det-selv-bryllup før.
Lad os høre de ord, de har valgt
at læse i denne hellige stund.
Amen.
Han sagde "hellige". Præsten.
- Han er ikke præst.
- Det er han i mine øjne.
"Når vore to sjæle
rejser sig ranke og stærke, -
- ansigt til ansigt
og stille nærmer sig hinanden, -
- indtil de udstrakte vinger
bryder i brand ved deres knæk."
"Hvad ondt skulle
Jorden dog byde os, -
- som gjorde,
at vi ikke forblev lykkelige her?"
"Tænk, om vi steg højere op,
ville englene møde os -
- og forsøge at kaste
en gylden kugle af lydefri sang -
- ned i vores dyrebare stilhed."
"Lad os da hellere blive på Jorden,
min elskede, -
- hvor menneskers nytteløse
vrangvillighed viger bort -
- og isolerer rene sjæle -
- og giver dem et sted
at være og elske for en dag, -
- som rundes af
med mørke i dødstimen."
"Jeg giver dig min hånd."
"Jeg giver dig min kærlighed,
som er mere værd end penge."
"Jeg giver dig mig selv
i præst eller dommers nærvær."
"Vil du give mig dig selv?
Vil du rejse med mig?"
"Skal vi holde sammen,
så længe vi lever?"
Jeg, Oliver Barrett,
tager dig, Jennifer Cavilleri, -
- til min ægteviede hustru.
Jeg vil elske og ære dig,
til døden os skiller.
Jeg, Jennifer Cavilleri,
tager dig, Oliver Barrett, -
- til min ægteviede mand.
Jeg vil elske og ære dig,
til døden os skiller.
På staten Massachusetts vegne -
- erklærer jeg jer hermed
for mand og kone.
Nu er jeg en holdt mand.
- Du vil ikke synes om det.
- Det gør jeg allerede.
Skolen giver mig kun 3000 om året.
- Hvorfor?
- Fordi jeg er mrs. Barrett nu.
- Så vær miss Cavilleri.
- Var jeg det, sad jeg i Paris.
Det er et fund.
Fire værelser for 82,50 om måneden får
man ikke på denne side af Mongoliet.
Det er den mongolske del
af Cambridge.
Hold da op ...
Jeg må indrømme, at det er
endnu værre, end jeg forventede.
- Men det er et hjem.
- Ja.
- Nå, men ...
- Hvad?
- Bær mig over dørtærsklen.
- Tror du på det ævl?
- Det siger jeg, når du har båret mig.
- Vi bor allerøverst.
Så bliver jeg
en ung, smuk, fraskilt kvinde.
Hvad laver du, Barrett?
Det skal jeg fortælle dig,
når jeg har båret dig over.
- Det er ikke vores dørtrin.
- Vores navn står på døren.
Det skal være det rigtige dørtrin.
Op med dig, din kostskoledreng.
- Hvorfor er du så tung?
- Jeg er måske gravid.
- Er du?
- Der blev du bange, hva'?
- Nej, jeg ...
- Åh, hold op.
Jeg blev lidt svedt.
Er det det rigtige dørtrin?
- Hvad tror du selv?
- Hvis du ikke siger ja ...
Ja!
HARVARD JURAFAKULTET
- Træffer jeg en Barrett?
- Hvor er børnene?
De sover gudskelov til middag.
Jeg har tre kvarter.
Så meget har jeg ikke.
Fandens også!
- Hvad er der galt?
- Du fik topkarakterer på Harvard.
- Ikke i mekanik.
- Sådan er livet, kostskoledreng.
- Hør her, Cavilleri ...
- Jeg hedder Barrett, Barrett.
Hvor er du led nogle gange.
- Hvordan behandler de dig?
- Godt, bortset fra en af knægtene.
Han begår sit første indbrud,
før han fylder ti.
- Hvad nu?
- Han forsøgte at knibe mig.
- Det kan man ikke bebrejde ham.
- Næste gang får han en flad.
Ikke før du har fået drikkepenge
af forældrene.
Fandens også.
- Lad os smutte.
- Du rører mig ikke.
- Hvad siger du til din mand?
- Du skal vaske dig først.
Jeg diskuterede løn med
miss Anne Miller Whitman igen i dag.
- Jeg håber, du smurte tykt på.
- Jeg sagde, jeg var stolt af jobbet.
Men at "Selv om man hedder Barrett,
skal man betale husleje".
- Og hun svarede.
- "Ho, ho, ho!"
- Hvad vil det sige?
- 3500 om året?
Det er jo latterligt.
Forsørger du mig,
mens jeg tager lærereksamen?
- Sig noget.
- Ho, ho, ho.
- Du ville ringe efter mødet.
- Jeg ville lade dig læse.
- Har du spist?
- Jeg ventede på dig.
- Du er i voksealderen.
- Ikke mere.
Jo, intellektuelt.
Har du åbnet posten?
Øjeblik.
Det er en vigtig præcedens-sag.
- Har du åbnet posten?
- Nej. Venter du noget vigtigt?
- Vi er inviteret ...
- Til at betale elregningen.
Til middag.
Din fars 60-års fødselsdag.
- Hørte du, hvad jeg sagde?
- Ja.
Svar udbedes.
- Behøver du spørge?
- Det er på tide.
- Hvad?
- Det ved du godt.
Skal han komme kravlende?
Det er en håndsrækning.
Min mor har sendt den.
Han er 60 år. Hvem siger, at han
er der, når du er klar til forsoning?
Det bliver jeg ikke.
- Oliver V vil bebrejde dig ...
- Det skal han ikke hedde.
Bozo, så. Han vil alligevel hade dig
for, at du var Harvard-sportsmand.
- Du sidder i højesteret ...
- Han vil ikke hade mig.
- Hvorfor ikke?
- Fordi jeg ...
Din far elsker dig lige så højt,
som du vil elske Bozo, -
- men I Barrett'er er så stolte,
at I ikke vil indrømme det.
Men det vil du lave om på.
Vi taler ikke mere om det.
- De skal have et svar.
- Det kan du klare.
Jeg har aldrig gjort nogen ondt
og tror heller ikke, jeg kan.
Jennifer!
Bare sig nej.
- Godt. Hvad er nummeret?
- Kan du ikke bare skrive?
Nu bliver jeg snart sur.
Hvad er nummeret?
338-3434,
og områdenummeret er 1.
Godaften, det er Jennifer Barrett.
Godaften, mr. Barrett.
Udmærket, tak.
Ja, det har vi.
Det er derfor, jeg ringer.
Jeg er frygtelig ked af det ...
Vi er frygtelig kede af det.
Nej, det kan vi ikke.
Desværre.
Oliver, hils dog lige på ham.
- Jeg vil aldrig tale med ham igen.
- For min skyld?
Jeg har aldrig før bedt dig om noget.
For min skyld?
Nej.
Du er en kold skid.
Mr. Barrett?
Jeg skulle hilse fra Oliver og sige, -
- at han på sin egen måde
elsker Dem meget højt.
Forsvind ud af mit liv!
GOLD STAR VASKERI
MUSIKAFDELINGEN
Jeg glemte min nøgle.
Undskyld, Jenny.
Du skal ikke sige undskyld.
Når man elsker hinanden,
behøver man ikke sige undskyld.
Koncentrer dig om at falde ind
i stedet for at nyde din egen stemme.
Det gjorde jeg da ikke.
- Vel gjorde du så.
- Undskyld, Jenny.
En sidste gang,
og så skal det være tydeligt.
Det var fuldstændig fantastisk ...
... nogenlunde.
- I morgen kl. 8.30, ikke?
- Vi ses i morgen, Jenny.
Hvad får dig til at komme i kirke?
Værtshusene lukkede tidligt.
Fik du et træ?
Vi køber et på vej hjem.
Hvad skal du lave nytårsaften?
Sove.
Jeg troede,
du ville tilbringe den med mig.
Hvad skal du lave?
Sove.
En dag ser vi tilbage
på den her tid ...
Jo før desto bedre.
Løb nu.
Jennifer, kom her!
Jennifer, kom her.
Hvad? Kom nu.
Begynd forfra.
- Hvad er der?
- Jeg har noget at fortælle dig.
- Kunne du ikke gøre det derhenne?
- Nej, jeg ville være alene med dig.
En fantastisk nyhed.
Læs her.
Harvard jurafakultet?
Du er blevet smidt ud.
Læs det nu.
Det er godt nyt.
- Var du nr. 1 i klassen?
- Ikke helt. Nr. 3.
- Kun nr. 3?
- Jeg kommer i advokatbladet.
Sig nu noget.
Ikke før jeg har mødt nr. 1 og nr. 2.
Og William DeJersey-prisen
for bedste artikel -
- går til Oliver Barrett lV.
- Rejs dig op.
- Hvor meget?
500 dask.
Hold da kæft.
- Rejs dig nu op. Kom.
- Vær stille.
Jennifer Barretts Svangerskabspris.
- Den var god for 80 dask.
- Det kommer garagen til at koste.
- Hvad skal vi med en bil i New York?
- Klientbesøg, Jenny.
"Jonas & Marsh"-advokater
kører ikke ud.
- Jo, til mr. Jonas og mr. Marsh.
- Du kan gå derhen.
- Rige mennesker kører.
- Nyrige mennesker.
Det er os.
Nu må du ikke grine, men jeg synes
faktisk godt om navnet Bozo.
- Til hvad?
- Vores barn.
Vores store, knusende
All-Ivy-tackling.
- Bozo Barrett?
- En rigtig Harvard-sportsmand.
Vil du virkelig
kalde vores afkom Bozo?
Kun hvis det er en dreng.
- Vi er trådt ud af fattigdommen.
- Ikke helt.
- Hvad?
- Jeg skal bæres over dørtærsklen.
- Det har jeg gjort.
- Nu er du advokat, så er det legalt.
- Det er på 10. sal.
- Der er elevator.
Gud være lovet.
- Kan jeg hjælpe Dem?
- Barrett. 10-H. Bagagen er i bilen.
- Er alt vel?
- Først når vi er over dørtærsklen.
- Nå, er I nygifte?
- For evigt.
Få lidt fart på, kostskoledreng.
Det kører for dig, din skid.
Du har det sgu godt.
- Ligger lunt i svinget.
- Hold nu kæft og spil.
Arbejder for Jonas & Marsh.
Godt med skejs.
- Spil nu, for fanden.
- Jeg kan ikke lade være.
Gift med "Den rapkæftede engel".
Koncentrer dig nu.
- Hvorfor er du så heldig?
- Det har været sejt.
Det er første gang,
Jenny ikke behøver arbejde.
- Hvad vil hun lave?
- Hun vil have et barn.
- Altså?
- Altså laver vi børn.
- Skal du have hjælp?
- Så ringer jeg til dig.
M. SHAPELEY,
PRAKTISERENDE LÆGE
- Hvis skyld er det?
- Jeg vil ikke bruge ordet "skyld".
Så sig det på din egen måde.
To 24-årige, der ikke kan få et barn.
Hvem af os er der noget galt med?
Jenny.
Så kan vi bare adoptere.
Det er mere alvorligt.
Jenny er alvorligt syg.
Hvad mener du med "alvorligt syg".
Hun er døende.
Det kan ikke passe.
Jeg er ked af,
at skulle fortælle dig det.
Det kan ikke passe.
Der må være sket en fejl.
Vi har kørt blodprøverne tre gange.
Der er ingen tvivl om diagnosen.
Hun skal snart have det at vide.
Vi kan ikke vente ret længe
med at sætte behandlingen i gang.
Hun skal i gang
i løbet af de næste par uger.
Hun er kun 24.
- Er det smertefuldt?
- Forhåbentlig ikke.
Du skal tale med en hæmatolog.
Der er en dr. Addison.
Ja.
Hvad gør jeg?
Hvad kan jeg gøre for Jenny?
Opfør dig helt almindeligt
så længe som muligt.
Det er faktisk det bedste.
Almindeligt.
Jeg skal fandeme nok
være almindelig.
Jen?
Jenny, jeg er kommet hjem.
- Jeg har brug for en advokat.
- Jeg er advokat.
Jeg har brug for dig.
- Jeg har også brug for dig.
- Hvorfor? Jeg er ikke advokat.
Nej, men du er en skør kule,
og jeg har brug for en skør kule.
- Du ser dejlig ud, Jenny.
- Det er løgn.
- Godt, du ser rædsom ud.
- Nej, jeg ser aldrig rædsom ud.
- Jeg ser rimelig ud. Det er torsdag.
- Rimelig er ikke så poetisk.
Skid på poesien
og fortæl mig, hvad du ser.
- Jeg ser dig.
- Det er poetisk.
Sagde dr. Shapeley,
at vi begge to fungerede?
Ja.
Så må vi bare blive ved
med at forsøge, ikke?
- Jo, lad os forsøge nu.
- Lige på stedet.
Nej, endnu hurtigere.
Jenny?
Se at komme op og hjælp mig
med at skabe nye vaner.
Op med dig.
- Skal du mødes med Stratton i dag?
- Hvem?
Ray Stratton, din bedste ven,
som du boede sammen med før mig.
- Vi skulle spille, men jeg aflyser.
- Gu gør du ej.
- Hvorfor?
- Jeg vil ikke have en kvabset mand.
- Godt, men så går vi ud og spiser.
- Hvorfor?
Har jeg ikke lov til
at invitere min kone ud at spise.
- Hvad hedder hun, Barrett?
- Hvad?
Inviterer man konen ud midt på ugen,
er det fordi, man boller med en anden.
- Hvad er der galt?
- Jeg har en dårlig dag.
Du har haft en dårlig dag
i fjorten dage nu.
Jonas vil have mig til
at tage en stor sag i Chicago.
Nyhedsoplæseren,
som fik tæv af strømerne.
Fint. Du er på den rigtige side
af en gang øretæver.
- Jeg har sagt nej.
- Hvorfor?
Jeg orker ikke at bo på hotel.
Du er sandelig blevet
en gift mand.
Din tid kommer også.
Mrs. Barrett?
Jeg står med hovedet i kødgryderne.
Kom.
- Ved du hvad?
- Du er blevet fyret.
- Ja, fyret af sted. Ved du hvorhen?
- Reno i Nevada.
Paris i Frankrig.
Vi kan holde jul der.
Nej, det gør vi ikke.
- Hvad?
- Jeg har ikke brug for Paris.
- Jeg har kun brug for dig.
- Mig har du jo, skat.
Og jeg vil have tid,
men det kan du ikke give mig.
Har du talt med dr. Shapeley?
Også hans kammerat.
Han er en flink fyr.
- Fint. Hvem?
- Dr. Addison.
Han har gået på Yale, men jeg sagde,
at det nok ikke gjorde noget.
Ikke hvis han er flink.
Han løj ikke for mig,
og sådan vil jeg have det.
- Så godtager vi altså Yale-lægen?
- Ja.
Du har bare at være stærk,
din skide ishockeystjerne.
Det skal jeg nok, min skat.
Det bliver værst for Phil.
Du bliver trods alt den glade enke.
- Jeg vil ikke være glad.
- Jo, for det vil jeg have, at du er.
Lover du mig at være glad?
Ja.
Godt.
- Har du fået nok?
- Nej, jeg elsker at kigge på dig.
- Det gamle ishockeynummer.
- Ja, det gamle ishockeynummer.
- Skal vi have varm chokolade?
- Ja, jeg gi'r.
- Pænt af dig.
- Jeg kunne godt lide at forsørge dig.
Du har altid været den bærende kraft.
Hvad er penge?
Det ved jeg ikke.
- Har vi råd til en taxa?
- Klart. Hvor vil du hen?
På hospitalet.
Hun får hvide blodlegemer.
Det er det, hun har mest brug for.
- Hun vil ikke have antimetaboler.
- Hvad vil det sige?
De forhaler cellenedbrydningen,
men har ubehagelige bivirkninger.
Jenny bestemmer selv.
Bare gør alt for,
at det ikke skal gøre ondt.
- Det lover vi.
- Uanset hvad det koster.
- Der kan gå måneder.
- Jeg vil skide på, hvad det koster.
Vi ved ikke,
hvor længe hun overlever.
Hun skal have det bedste
af det bedste.
Jeg er stenrig.
Jeg er faktisk nærmest millionær.
- Hvordan har du haft det?
- Godt.
- Hvordan har Jennifer det?
- Hun har det godt.
Jeg vil gerne låne 5000
til et rigtigt godt formål.
Og?
- Ja?
- Hvad er det for et formål?
Det kan jeg ikke fortælle dig.
Bare lån mig pengene.
- Får du ikke løn i firmaet?
- Jo.
- Og underviser hun ikke?
- Hun har et navn.
- Underviser Jennifer ...
- Hold hende udenfor.
Bare skriv en check. Det er et meget
vigtigt personligt anliggende.
Har du bragt en pige i ulykke?
Ja. Det har jeg.
Vær sød at låne mig pengene.
Tak, far.
Hvordan har hun det?
Hun vil have tropperne
hjem at holde jul.
- Hun skal altid styre det hele.
- Det lykkes hende måske.
- Så hurtigt?
- Ja.
Hej, skat.
Phil.
Hvordan går det, mrs. B.?
Det går, kostskoledreng.
Tropperne kommer hjem at holde jul.
- Det er lidt banalt.
- Det er sgu rigtigt.
Tal pænt.
Der er en voksen til stede.
Det håber jeg.
Phil har lovet mig noget.
Bare rolig, Jenny.
Måske skulle I to have lov ...
Jeg er lige herude.
Det gør ikke ondt, Ollie.
Det er ligesom at falde ned
fra en klippe i slow motion.
Efter et stykke tid ønsker man,
at man rammer jorden, ikke?
Jo.
Du har sgu aldrig prøvet
at falde ned fra en klippe.
Jo, jeg har.
Da jeg mødte dig.
Ja.
"Hvilket fald var det ikke."
- Hvem sagde det?
- Aner det ikke. Shakespeare?
Ja, men hvem?
Hvad for et skuespil?
Jeg har gået på Radcliffe.
Jeg burde vide den slags.
Engang kunne jeg Köchel-listen
over Mozart udenad.
- Og hvad så?
- Det var skam vigtigt.
Hvilket nummer er
klaverkoncerten i A-dur?
- Jeg slår det op.
- Jeg vidste alle de ting.
- Vil du gerne tale om musik?
- Hvad vil du tale om? Begravelser?
Nej, det vil jeg ikke.
Ollie ...
Jeg har sagt til Phil, at det skulle
være en katolsk begravelse, -
- og at det ville være
i orden med dig. Er det det?
Det ville hjælpe ham meget.
Helt i orden.
Nu må du holde op med at være syg.
Mig?
Det skyldige udtryk, du har,
det er da sygt.
Hold op med at bebrejde dig selv det,
din dumme kostskoledreng.
Det er ikke din skyld.
Det er det eneste,
jeg vil bede dig om.
Op i røven med Paris.
Hvad?
Op i røven med Paris og musikken
og alt det, du tror, du frarøvede mig.
Jeg er da ligeglad med det.
Tror du ikke på det?
Så skrid med dig. Jeg vil sgu ikke
have dig ved mit dødsleje.
Jeg tror på dig.
Det gør jeg virkelig.
Det var bedre.
Vil du være sød
at gøre noget for mig?
Vil du ikke nok holde om mig?
Holde rigtigt om mig.
Lægge dig ved siden af mig.
Philip ...
Bare jeg ikke ...
Bare jeg ikke
havde lovet Jenny ...
Bare jeg ikke havde lovet Jenny
at være stærk for din skyld.
Oliver ...
Hvorfor fortalte du mig det ikke?
Jeg ringede rundt, og da jeg fandt
ud af det, sprang jeg ind i bilen.
Oliver, jeg vil gerne hjælpe.
Jenny er død.
- Det gør mig ondt.
- Når man elsker hinanden ...
Når man elsker hinanden,
behøver man ikke sige undskyld.