Tip:
Highlight text to annotate it
X
I oldtidens verden
herskede guder og uhyrer.
Men det var halvguden Perseus,
min søn -
- der besejrede Kraken
og frelste menneskeheden.
Jeg tilbød ham
en plads ved min side.
Men Perseus var viljestærk
og valgte en anden levevej.
Han valgte at leve som et menneske.
Selv da skæbnen tog hans kone -
- nægtede han at bede mig
eller de andre guder om hjælp.
Nu er gudernes tidsalder forbi -
- og selv ikke Zeus' søn
kan skjule sig for sin skæbne.
Træk det ind igen.
Kast det andet net i.
Jeg binder det her.
God fangst, far.
- Hvor har du det fra?
- Det har jeg selv lavet.
Har du selv lavet det?
- Jeg vil være en god gud.
- Der findes ikke gode guder.
- Nogle af dem er gode.
- Guder og titaner er ikke alt.
Clea, jeg har en tilståelse.
Jeg havde brug for hjælp,
så han har ikke lavet lektier.
Gør dig nu umage,
så jeg bliver stolt.
Jeg ved, at du er her.
Jeg har besøgt ham i drømme.
Han minder om sin far.
Viljestærk.
Kom du lige forbi?
Nej.
Jeg har brug for hjælp, Perseus.
Den mægtige Zeus har vel ikke
brug for min hjælp.
Der er en ulykke på vej,
som vil ramme guder og mennesker.
- I tilbeder os ikke længere.
- Af gode grunde.
Det har fået konsekvenser.
Uden bønner mister vi vores kræfter.
Når vi mister dem,
bliver vores gerninger ophævet.
Tartaros' mure brister.
Daimonerne slipper fri.
De første er her allerede.
Hvis vi bliver svækket yderligere,
ender vi med at blive dødelige.
Vi dør, og Kronos slipper fri.
Det betyder kaos.
Verdens undergang.
Hvad skal jeg gøre ved det?
- Det er gudernes problem.
- Vi har brug for alle vores børn.
Sammen kan vi måske
gøre skaden god.
Men vi har brug for alle kræfter,
Perseus.
Jeg forlader aldrig min søn.
Jeg kender dig bedre,
end du kender dig selv.
Du tror, at din menneskelige side
gør dig uværdig.
En dag vil du forstå,
at du som halvt menneske -
- er stærkere end guder,
ikke svagere.
Du må hellere gå.
Sov godt, Perseus.
Jeg forlader aldrig min søn.
- Poseidon.
- Min bror.
- Længe siden.
- Sandelig så.
Ares.
Min søn.
Hvor er min bror Perseus?
Er han på fisketur?
Ja.
Sikke en tapper og ædel beslutning.
Kom.
Tartaros.
Underverdenens fængsel.
Bror Hades!
Vi er kommet til dit rige,
som aftalt!
Giv dig til kende!
Efter så mange år -
- er Kronos' sønner atter samlet.
Krigsbrødre.
Hades ...
Du er underverdenens
mægtige hersker.
Giv os adgang,
så vi kan genopbygge Tartaros' mure.
Min kære bror, der forviste mig -
- og lod mig bevogte vores far,
vil nu forsones.
Vi må lægge fortiden bag os
og stå sammen.
Ja, men på mine betingelser.
Poseidon!
Pas på!
Poseidon.
Så er vi i gang.
Helius? Helius!
Helius?
Helius.
Kimære!
Helius!
Har I set Helius?
Helius!
Pas på!
Hold jer væk!
Dens gift kan bryde i brand!
Bliv i dækning!
Helius! Gå med dem!
Tag ham! Jeg finder jer!
Af sted!
- Far!
- Løb!
Helius!
Helius!
- Far, skynd dig!
- Jeg kommer nu!
Helius! Bliv der!
Far!
Helius!
Kom og tag mig!
Hvad venter du på? Rist mig!
Sid ned.
Der er noget i gære.
Det siger dine instinkter dig.
Du er gudesøn.
En søn har brug for sin far.
Det har jeg lovet lo.
Det ved jeg.
Jeg var der jo ved fødslen.
Helius skulle aldrig løfte et sværd,
men opdrages som fisker.
En fin tanke i fredelige tider.
Men med evner følger pligten.
Bare lap mig sammen.
Så klarer jeg resten.
Hvor skal vi hen?
Jeg skal bare snakke med min far.
Der er ikke noget at være bange for.
Det er Idolernes Bjerg.
Nærmere kommer man ikke himlen.
Her kommer folk
for at tilbede guderne.
De plejede de i hvert fald.
Zeus?
Far.
Poseidon.
Hvad er der sket?
Hades og Ares
har sluttet sig til Kronos.
Alle guderne er forsvundet.
Jeg frygter det værste.
Kom her. Jeg har dig.
- Hvor er min far?
- Taget til fanget.
Du må drage til underverdenen
og befri ham.
- De har taget min far.
- Du er det sidste håb.
Ellers er alt forbi.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg er kun en halvgud.
Så må du finde endnu en halvgud.
Agenor.
Han er min søn.
Han er hos dronning Andromeda.
Han kan føre dig til den faldne.
Poseidon.
Tag det her. Brug det.
Hvis min søn overlever
og viser sig værdig -
- så giv ham det.
Min egen søn forråder mig.
Når det passer i dit kram,
ser du mig som din søn.
Hades.
Du sveder jo som et menneske.
Snart kommer tårerne.
Spild ikke dine ord.
Kronos venter, far.
Hvad?
- Vores far har tilbudt en aftale.
- Dit fjols!
Hvis vi hjælper ham ud af Tartaros -
- vil han lade et par af os
beholde vores udødelighed.
- Nej!
- Lad ham tale.
Lad ham tale.
Er du blevet svag?
Du er i underverdenen, Ares,
hvor det er klogt at adlyde.
Har du glemt,
at han ville slå os ihjel?
Nej, jeg husker alt.
Hvad forlanger han til gengæld
for vores udødelighed?
Vi giver ham dine sidste kræfter,
så han kan befri sig selv.
Hades ...
Hvad har jeg gjort dig?
Du ler, som om du havde et valg.
Det har du ikke.
- Jeg håber, du har rigeligt af dem.
- Stram til.
Du har mere brug for det.
Pegasus.
Gå bare derhen.
Han kan lide dig.
Mig derimod ...
- Jeg elsker dig.
- Det ved jeg godt.
Kom så.
Hold nu balancen.
Det skal se godt ud.
Kom så.
- Flere kimærer! Skytter!
- På pladserne!
Klar! Skyd!
- En kimære!
- Klar!
Hold geledderne!
Af sted!
Indstil skydningen!
Jeg sagde: Indstil skydningen!
Ret op.
Det plejede du at være bedre til.
Hil Perseus, Krakens banemand.
Hil Perseus!
Mægtige Perseus.
Hvis du vil i kamp,
er du kommet for sent.
Jeg skal bare tale
med dronning Andromeda.
Det er en slagmark,
og jeg har kommandoen.
- Nå, men jeg vil tale med hende.
- Og hun vil tale med dig.
Deres Majestæt.
Kom.
Hil Perseus.
Du har tydeligvis
haft dit at slås med.
- Jeg har også haft travlt.
- Ja, det har du.
Jeg skal ikke spilde din tid.
Det er længe siden.
- Jeg har en søn nu.
- Ja, ham vil jeg gerne møde.
- Min kone er ...
- Det ved jeg. Det var trist.
Deres Majestæt ...
For mændenes skyld
må vi blive enige inden solnedgang.
Vi fortsætter med
at bekæmpe kimærerne.
I dag mistede vi 300 mænd
til fire kimærer.
Vi har krænket guderne.
Vi må bede.
- Beder I til Ares?
- Det har vi soldater altid gjort.
- Ares er jeres fjende nu.
- Så må vi slutte fred.
Vil du slutte fred med krigsguden?
Perseus.
Hvad er din strategi?
Jeg ved,
hvordan vi får afsluttet det her.
Hvad er de til?
Til at udskære de 170 årer,
jeg skal bruge i min galej.
Det ligner en hakke.
- Det er roret til skibet.
- Stille!
Morgeninspektionen, Deres Majestæt.
Altid en oplevelse.
Deres Majestæt.
Sikke en fornøjelse.
Agenor er en løgnagtig tyv.
Det er en skam,
at det ikke duede mellem os.
Tænk, at en kvinde kan være så
forelsket, at hun spærrer en inde.
Da jeg ikke ville giftes med ham,
forsøgte han at hugge kronjuvelerne.
- Det må være mine smukke øjne.
- Du har din fars øjne.
Kender du hans far?
Agenor her er
den mægtige gud Poseidons søn.
Din nye kæreste er skrupskør.
Jeg er din fætter, Agenor.
Jeg er Zeus' søn.
En forladt halvgud ligesom dig.
Hvis min far har sendt dig,
kan du godt skrubbe af.
Din far er død.
- Guder dør ikke.
- Det er de begyndt på.
Fint. Vil du gøre mig en tjeneste?
Gå ad helvede til.
Det har jeg også tænkt mig.
Jeg skal bruge nogle oplysninger.
Din far fortalte,
du kunne føre mig til den faldne.
Du savner havet, ikke?
Det er en tørst, du ikke kan slukke.
Det må være
et helvede for dig herinde.
Jeg vil benådes.
Det er i orden.
Jeg vil have min vægt værd i guld.
Det er i orden. En splejs kan ikke
være mange guldmønter værd.
- Hvad kan jeg ellers finde på?
- Stop, mens legen er god.
Jeg skal bruge en hurtig båd.
Den faldne bor langt ude på havet.
- Hvor?
- Når vi er på dækket, får du at se.
Dit skib ligger klar.
Hent min yndlingskappe.
Ved du,
hvorfor det er min yndlingskappe?
Første gang jeg tog den på,
voksede et fuldskæg frem.
Send bud til alle regimenter om,
at vi mødes ved Tyrenes pas.
Hvis jeg ikke er der om to dage,
kan I begynde at bede igen.
Deres Majestæt.
Omgrupper ved garnisonen!
Du kan ikke efterlade
Grækenland uden dronning.
Er du begyndt at give ordrer?
Fjern hans lænker.
- Vis mig så, hvor den faldne er.
- Hvem er den faldne?
Guden Hefaistos.
Hvem er Hefaistos?
Hefaistos lavede Poseidons trefork,
Hades fork og Zeus' tordenkile.
Sammen danner de triumspyddet,
som blev brugt til at besejre Kronos.
Hefaistos bor på øen Kail.
Som ingen kan finde.
Kail eksisterer slet ikke, vel?
Øen eksisterer skam.
Fjern lænkerne og giv mig treforken.
Så springer han over bord og flygter.
Hefaistos kan hjælpe dig.
Nu må du ikke svigte familien.
Jeg tvivlede aldrig på dig.
Mægtige Kronos. Far.
Vi har medbragt Zeus, din søn ...
... som du ønskede.
Zeus.
Øen Kail.
Jeg rører ikke den igen.
- Hvad er det?
- Det ved jeg ikke.
- Men vi er ikke velkomne her.
- Vi har intet valg.
Den faldne skal bo tæt på himlen.
Bækken løber den vej,
så højdedraget er den vej.
- Hvad nu?
- Se!
Stå stille!
- Jeg kan ikke se noget.
- Lad os bede til krigsguden.
Jeg ved, at det er jeres skik,
men uanset hvad vi møder -
- beder vi ikke til Ares.
Så finder han os og slår os ihjel.
Ryk sammen.
Vær på vagt.
Snubletråd.
- Agenor!
- Jeg har set den.
- Du må endelig ikke gøre noget.
- Det er jeg god til.
For himlens skyld!
- Du måtte jo ikke gøre noget!
- Jeg gjorde ikke noget!
Nej, nej, nej!
Hug rebet over.
I må ikke hugge rebet over!
Nej, faldet slår ham ihjel.
Hug rebet over! Hug rebet over!
Agenor!
- Hug rebet over! Hug rebet over!
- Agenor!
Agenor!
Det sker bare ikke.
Bliv i dækning!
- Hvad er det?
- Stort!
Brems ham!
- Nu!
- Skytter!
- Galenos, hjælp ham.
- Kom med.
Nej!
Jeg beder dig, kære Ares ...
Er den væk?
Hallo!
Det går aldrig godt.
Hvor er min fætter?
- Hæng på.
- Har han fået øje på noget?
Hvad skulle det til for?
Poseidon.
Den stakkels Ares
parerer altid ordre.
Jeg er min egen herre.
Selvfølgelig er du det.
Det er nok kun mennesker,
der har en fri vilje.
Værsgo.
Smerte! Sådan føles det.
Hvorfor græder du ikke?
Hvorfor græder du ikke
som din yndlingssøn, Perseus?
Hvis jeg græder,
er det for dig, Ares.
Ares.
Så er det godt.
Græd for din søn!
Jeg sagde stop!
Vi er sammen om det her, Hades.
Nu må du ikke vise svaghed.
Din svaghed er dit blinde had
til din far og din bror.
Du kan ikke styre dig selv.
Du har allerede vundet.
Kronos tapper Zeus for kræfter.
Hefaistos.
Zeus?
Ares! Hades!
Jeg vidste, at I ville komme.
Poseidon, jeg kan se
din funklende trefork.
Det er ikke dem.
Vi leder efter Hefaistos,
der smedede disse våben.
Skal jeg lukke dem ind?
Han siger nej!
Men han siger selvfølgelig altid nej.
Han siger altid ... nej.
Ja.
Du er Perseus.
Zeus' søn.
- Ja.
- "Slip Kraken fri" og alt det der.
- Ja.
- Hvem er du?
Jeg er Agenor, Poseidons søn.
Agenor.
Har du nogensinde hørt om Agenor?
Det siger ham intet.
Din ven kender mig måske bedre
som "søfareren".
Søfareren?
Søfareren!
Desværre ikke.
Der er jo så mange
uduelige halvguder.
Uduelig? Lige så uduelig
som dine enøjede venner!
Kykloperne har altså hjulpet mig
med at smede gudernes våben.
Vis lige lidt respekt.
Søfareren ...
Vent nu lidt.
Poseidon død,
og Zeus taget til fange.
Det lyder vanvittigt.
Zeus skal befries,
så han kan stoppe Kronos.
Nå, så det er planen?
Godt nok.
Så må vi hellere forberede os.
- På hvad?
- Verdens undergang.
Kronos splitter verden ad.
I bliver spredt ud over universet.
Fantastisk.
Du har smedet våben til guderne.
Du må da kunne hjælpe.
Klap i! Jeg har jo ingen
guddommelige kræfter mere.
- Hvem taler han til?
- Du skal ikke gå din vej.
Hans far tog alt fra mig,
da jeg tog Hades' parti.
Jeg ved godt, at jeg dummede mig!
Folk glemmer hurtigt!
I begyndelsen var Hades vis -
- retfærdig og stærk.
Din far blev beruset af magt.
Vi håbede sådan -
- at Zeus ville indse sin fejltagelse
og tage os til nåde ...
Hvorfor ikke?
Det kunne da godt være.
Jeg beklager,
at du ikke har tiltro til os.
Men vi mennesker bevarer håbet
i håbløse tider.
Vi bevarer troen,
selv når det er tåbeligt.
Men trods modgang
klarer vi *** skærene.
Sig mig ...
Hvem af jer to bestemmer?
- Det gør jeg.
- I så fald ...
Hvis vi var guder -
- hvordan ville du så hjælpe os
med at befri Zeus?
Du godeste.
Du minder mig om nogen.
Afrodite.
Hun var min kone.
Følg med.
Hvis Zeus er fanget i underverdenen -
- er han nok i midten af Tartaros.
Om kort tid er hans livskraft tappet.
- Hvordan når vi frem til ham?
- Det kan vi ikke.
Normalt ville du have ret, unge mand.
Men da jeg skabte underværket her,
indbyggede jeg en genvej.
En lille smutvej.
- Har du udtænkt Tartaros?
- Såmænd ja. Og bygget stedet.
Afrodite, jeg behøver ikke
nøjes med at få jer ind.
Jeg kan også vise jer rundt.
Fængslet Tartaros
skulle jo være helt flugtsikkert -
- så jeg byggede det udefra og ind.
Derfor måtte jeg lave en passage,
så jeg kunne komme ud igen.
Kun via labyrinten kan et menneske
rejse igennem underverdenen -
- og nå til midten af Tartaros.
Hvor er min elendige søn Ares?
Vil Kronos virkelig skåne ham?
Og hvad med dig?
- Er der ingen udvej?
- Jeg er bange, min bror.
- Jeg er en gud, og jeg er bange.
- Med god grund.
Når dine dyrebare mennesker dør,
lever deres sjæle videre.
Når en gud dør,
venter ikke døden, men tomrummet.
Det er intetheden.
Det er glemslen.
Det er glemslen.
Perseus.
Perseus.
Far.
Jeg nærmer mig.
Bliv hos mig.
Hvis man holder det rigtigt,
viser det vej.
- Det er et vidunder.
- Det har da en vis brugsværdi.
- Må en simpel søfarer holde det?
- Nej.
Så lad gå da.
Du er jo Poseidons søn.
Han lærte mig at navigere.
Og han lærte mig at forføre havfruer.
Det kan være praktisk.
Fidusen er, at man henvender sig
til hendes veninde.
Søfarer,
her er indgangen til labyrinten.
Der er hundredvis af døre,
der vil koste jer livet.
Bortset fra en.
Den er udformet,
så den spiller hjernen et puds.
I må kontrollere jeres frygt
og ikke vende jer mod hinanden -
- hvis I vil nå til Tartaros.
Der har vi vores dør.
Hold jer tilbage!
Hvem har bedt til ham?
Du har forrådt vores far.
Han har forrådt mig ...
ved at vælge dig.
Smukt!
Skynd jer!
Den står ikke åben længe!
Nej, ikke endnu!
Ares, vær nådig. Jeg har altid ...
bedt for mine fjender.
Jeg bad om,
at du måtte finde fred ...
Vi er brødre, men ikke ligemænd.
De skal bruge mere tid.
En sidste guddommelig gerning.
Kom så!
Lad os se, hvordan dit blod ...
Perseus!
Hefaistos.
- Perseus! Døren lukker!
- Kom så!
Ares!
Er det alt, hvad du kan byde på,
din lusede hund?
- Døren!
- Kom!
Korrina ...
Det var dumt af hende
at bede til ham -
- og det var fejt af ham
at dræbe de svage.
Han har udkæmpet mange krige.
Han har slagtet uskyldige.
Han kender ikke til andet.
- Jeg kan ikke besejre ham.
- Vatnisse.
For to dage siden
sad jeg i en fangekælder -
- som jeg dog forsøgte at flygte fra,
helt upassende for Poseidons søn.
Men i dag prøver jeg at redde verden.
Kom nu ind i kampen.
Deres Majestæt.
I en uendelig labyrint bliver du ikke
glad for at høre det her, men ...
Følg efter mig.
Den vej.
Eller den her vej.
Hvordan skal vi klare det
uden Hefaistos?
Perseus.
Hvor er din søn?
Den her vej.
Den vej.
Den her vej!
Andromeda.
Korrina.
Vend om.
Her burde være en korridor.
Kortet giver ingen mening.
Andromeda.
Vi er ikke alene.
- Giv mig kortet.
- Nej.
Har du ikke en statue,
du skal stå model til?
- Agenor, giv mig kortet!
- Kortet er ubrugeligt!
Den her vej!
Agenor!
Jeg kender vejen!
Den her vej!
Vend om!
Tilbage!
Op!
Andromeda!
Ja.
Hold muren!
Kom nu, kom nu!
Kom så!
Kom!
Det er koldt herinde, ikke?
Du er ikke ægte.
Helius?
Hvad laver du, far?
Du må ikke slå mig ihjel.
- Perseus!
- Perseus. Hvad er der sket?
Tartaros.
Kom.
Kom.
Kronos er stærk nu.
Hades.
Undskyld.
For hvad?
For at jeg måtte forvise dig.
Kan du tilgive mig?
Hvorfor spørger du?
Fordi jeg tilgiver dig for det her.
Sæt mig fri, Hades.
Du har stadig noget godt i dig.
Du har ingen stolthed, Hades.
Nej.
Du får ikke lov at slå ham ihjel.
Min bror.
Du kan intet gøre.
Ares!
Kom.
Fortsæt!
Far. Far!
Far! Luk øjnene op!
Perseus.
Perseus, min søn.
Brug din indre styrke.
Perseus, skynd dig!
- Ares!
- Andromeda!
Hades, kom med os.
Nej!
Hades.
Våbnet. Giv mig det.
Hold dem.
- Du har samlet en imponerende hær.
- Jeg har rejst et kongeligt telt.
Er det en gud værdig?
Mægtige Zeus.
Kronos kommer efter mig, Perseus.
Jeg har ikke kræfter
til at stoppe ham.
Jeg ville gøre verden sikker.
Jeg svigtede.
Jeg burde være gået med dig.
Jeg var bare ...
Du befriede mig fra Tartaros.
Du reddede mig.
Hvordan gjorde du mon det?
Jeg tænkte kun på
at komme hjem til min søn.
Udnyt den tanke
og kæmp for din søn.
Husk, at kun triumspyddet
kan besejre Kronos.
De hænder, der holder spyddet,
skal være dine.
Vi har to dele af triumspyddet.
Poseidons trefork.
- Hades' fork.
- Vi mangler altså Zeus' tordenkile.
Som Ares har på ryggen.
Jeps.
Ares.
Ares. Ares.
Min bror.
Jeg beder til dig.
Mød mig i Gudernes Tempel.
Du siger, at vi ikke er ligemænd.
Kom og bevis, at du har ret.
Bevis for vores far, at du har ret.
Jeg hører dig, min bror.
Jeg skaffer spyddet.
Du holder ham stangen.
Du behøver ikke holde tale.
Det var heller ikke planen.
Slagplanen skal være enkel.
Tre forsvarslinjer.
Agenors mænd holder frontlinjen
i skyttegravene.
Dæk hele kroppen,
så I ikke bliver forbrændt.
Hele tøjet og hele huden.
Hjælp hinanden.
Derefter falankser
og til sidst infanteriet.
Jeg leder selv infanteriet.
Vores opgave -
- er at holde Kronos tilbage
så længe som muligt -
- hvis sejren skal blive vores.
- Grav jer ned!
- Gå i position!
Forsvar positionen!
Kronos nærmer sig.
Makhaier!
Tænd bålene!
Tænd bålene!
Hold stand!
Fyr!
Pas på!
Fyr!
Min bror.
Min bror.
- Gør ham ikke fortræd.
- Bare rolig.
Men jeg gør dig fortræd.
Med ham som vidne.
Du skal lære, hvordan det føles -
- når nogen river din far bort.
Frontlinje, til angreb!
Efter mig!
Lev.
Er en far parat til at lide
for sin søn?
Min bror.
Min bror.
Jeg ... tilgiver dig.
- Du ser 10.000 år yngre ud.
- Det føler jeg mig også.
Døden hang over dig.
Det var sidste gang,
jeg kunne jage den bort.
Sammen har vi kræfter til
at spille med musklerne.
- Ligesom i gamle dage.
- Skal vi rydde op?
- Vi har ingen våben.
- Vi har vores kræfter.
- Som da vi var unge guder.
- Ja. Lad os sætte gang i festen!
Helius. Våbnene!
- Hold skansen!
- Hold stand!
Triumspyddet!
Hades.
Zeus.
Jeg slår først, min bror.
Perseus!
Samtidig, min bror!
Så er det nu, vi har chancen.
Min bror!
Rejs dig op!
"Perseus! Perseus! Perseus!
Han venter på dig,
før han skal herfra.
Din søn gav dig styrke.
Ja.
Det samme gjorde min.
- Måske kan Hades helbrede dig.
- Han har givet mig en sidste chance.
Og den ofrede du for ham.
Nu er det *** med ofre.
*** med guder.
Brug dine kræfter med omtanke,
Perseus.
Tak, min søn.
Mine kræfter er opbrugt.
Hvem ved?
Måske er jeg stærkere uden.
Jeg ved godt, at det er brækket.
Jeg kunne godt støtte på det,
men andre skal også have plads.
Jeg har jo allerede et godt omdømme.
Jeg er søfareren.
Hvis jeg ikke tager fejl,
er du Perseus' søn.
Jeg hedder Helius.
Er det din dreng, Helius?
Helius!
Kom, jeg har en historie.
Mød din onkel, søfareren.
- Jeg hedder Agenor.
- Helius.
Jeg har læst,
at du er en stor skuffelse.
Ja, jeg er stor.
Det er min sygeplejerske, Tiger.
Vi må forberede os på angreb,
så vi forstærker nordsiden.
Vores krigsmaskiner
er klar om to dage ...
Far ...
Jeg glæder mig faktisk
til at komme hjem.
Det er nu ikke så tosset
at være en kedelig fisker.
Du ved, at vi ikke kan tage hjem.
Tag det.
Du er Helius.
Du er Perseus' søn.
Zeus' barnebarn.
Tag det.
Det er stort.
Ja.
Er det for meget?
Nej.
[Danish]