To Sir, With Love II - Dansk Transcript

Det er Peter Mackintosh for BBC i London. Vejret i dag... - Han er på lærerværelset. - Hv or han hører til! Lad os se på Sydamerika. Jeg er en dame, at du ved det. Han skulle lige til at vise os et nyt og smart trick. - Jeg tænkte nok, du ville være her. - Jeg stod lige og tænkte på dig. - Mange minder? - I hver eneste mursten. Jeg føler mig alt for ung til at gå på pension. Jeg er glad for, at du kom. For sådan et kram? Det ville jeg have gjort meget for før i tiden. - Din søn er på universitetet, hører jeg. - Ja. Der kan du se. Vi bliver ældre. Så må jeg vel hellere gå ind og tage skraldet. TIL SIR, MED 30 ÅRS KÆRLIGHED! - Oxford har tilbudt ham en stilling. - Han vil vel skrive sin bog færdig. Han er blevet inviteret til Yale. Men jeg tror ikke, han er interesseret i Amerika. Der er så... ...amerikansk. - Nu kommer han. - Der er han. Den skoletid Jeg ved, at den vil blive husket For altid Hvordan skal man takke ham Der førte en fra farvekridt til parfume? Det er ikke let, men jeg prøver Hvis du ønskede himlen Så skrev jeg tværs over den Med bogstaver høje som bjerge Til sir, fra hjertet 30 år, heraf 20 brugt i klasseværelset - - og de sidste 10 brugt på udviklingen af et program, - - som har bragt håb og sat kursen for skolerne i den indre by. Så længe har Mark Thackeray tjent sit lokalsamfund. Vi er stolte af vores skole. Den stolthed er arven efter Mark Thackeray. Mark. Mange tak. Det eneste, jeg vil gøre indsigelse mod i det, der er blevet sagt, - - er, hvem der takker hvem. I har fået helt galt fat i det. Jeg kom til dette land som en fremmed. I gav mig et hjem. I overlod jeres børn til denne fremmede. Der findes ikke noget job, der er vigtigere end det. Jeg fandt min kone her. Jeg beklager kun, at hun ikke nåede at opleve denne dag. Vi fik aldrig selv børn. På 30 år har jeg været så heldig at have over 900 af jeres børn. Dertil vil jeg gerne have lov til at sige: Fra sir, og af hele mit hjerte, vil jeg gerne takke jer. Mange af jer vil gerne vide, hvordan jeg skal nyde mit otium. Jeg skal undervise i Chicago. På University of Chicago. Sikke en pragtfuld idé! Det er faktisk på et gymnasium midt i Chicago. Ligger 3711 Forest Avenue langt herfra? - Et par kilometer. - Kan vi køre forbi? - Er det her den rigtige adresse? - Det var den, du gav mig. Ligger her en politistation eller et postkontor? Du er kommet fra England. Du har aldrig været her før. Du leder efter en familie, som boede her for 30 år siden. Ja. De hed Douglas. Faderen ejede et entreprenørfirma. Skal jeg udsende en efterlysning? Måske er han død! Muligvis, men de havde børn. Nå, men... Tak for hjælpen. Godt, godt. Nu skal du høre. Jeg lover ikke noget. Jeg ser efter i journalerne. Der er journaler på alt. - Giv så slip! - Wilsie, kom så. - Lad mig være! - Wilsie, slap så af. Hej, fister, du skal ikke finde dig i noget! Hvad har han gjort? Ham og hans bande laver forbrydelser nok til en hel lovbog. Pengeafpresning. Det hedder det vist også i England. De stjæler og kaster sig over de andre bander med total dødsforagt. - Kommer han i fængsel? - Desværre ikke. Han er snart ude igen. Måske er I bedre til at klare det i England. Vi kan snart ikke mere. Jeg giver besked, hvis jeg finder noget. Hvor bor De henne? Undskyld mig. - Mark, du kommer en dag for tidligt! - Jeg ændrede billetten. - Jeg var ivrig efter at nå frem. - Jeg ville have hentet dig! - Bare sig, du er glad for at se mig. - Mere end glad. Mere end glad. Hvor er din bagage? Jeg har været forbi lejligheden. Den er virkelig pæn. Din gamle bandit. Hvor er jeg glad for, du er her. Lad os få dig i gang. Vi er et par årtier bagefter, når det gælder vedligeholdelse. I alle de år... Hvor mange år er der gået? Siden du var i London? Der er kun gået... 15 år. - Det er da rigtigt, ikke? - Undskyld mig. Lad mig præsentere ham her, der kom en dag for tidligt. Mark Thackeray. Han skal undervise i historie på højt niveau. Du kan nok lære os et par ting! Louisa Rodriguez underviser i samfundsfag i det her lokale. Tag endelig en malerrulle, hvis du får lyst. - Rob Dorr underviser i matematik. - Velkommen til vores smukke by. Vi har et alvorligt problem. Kan I ikke præsentere jer selv? Helen Goldfarb. Jeg underviser i idræt. Velkommen. - Tak. - Greg Emory. Historie. Bill Plummer og Joan Warren. Vi underviser begge to i engelsk. Jeg vil ikke forstyrre. Medmindre jeg kan hjælpe med noget. Det kan du. Vi er så glade for, at du er her. Horace omtaler de to år, han tilbragte hos dig i England - - som højdepunktet i sin læreruddannelse. Det var gode år for os alle sammen. Jeg har læst dine artikler i Modern Education. Meget imponerende. Når man har undervist så længe som jeg, lærer man et par ting. - Det er utroligt, at du er her. - Er det? Når det gælder uddannelse, er den her by stået helt af. Interessant metafor. Har du hørt om "tavlejunglen"? Det her ligner mere en sump. Der er problemer. Jonesy har vist fået kolde fødder. Skolen har et spor A for de dygtigste elever - - og H for de uforbederlige. - Gil Jones underviste H sidste år. - En af mange. Jeg har glemt deres navne. Den ene rejste efter en måned. Den næste rejste, da Frankie Davanon brækkede hans arm. De næste to rejste efter tre uger. Jones blev året ud. Han sagde, han ville komme tilbage. Men han fortrød. - Hvad underviste han i? - Historie. - Hvad med Greg? - Han vil ikke, sir. - Jeg vil gerne. - Det er ikke nogen god idé. - Jo, det er. - Vi har et diplomkursus til dig. Du er ikke kommet helt fra London for at ende i sådan en sump. Det er mit arbejde. Jeg elsker en god sump. - Hvornår har du sidst undervist? - Det er alt for længe siden. Det kan der ikke være tale om. De unger kan ikke uddannes. - Det kan alle. - De er umulige at undervise. Og så er de farlige. Greg, du må overtage H-klassen. Det er en sag for fagforeningen. Tal med dem om det. - Det er der ikke tid til. - Jeg er her. Og jeg vil gerne. Så godt, da. Bare indtil jeg finder en passende afløser. Undskyld mig. Undskyld mig. Gå bare ind, sir. - Godmorgen, mr. Thackeray. - Miss Rodriguez. - Hvordan går det? - Fint, tak. Til brechen, kære venner. Hold så op! Lige nu! Hold dig fra den mappe! Kom så! Væk fra vinduet! Tør tavlen af! Væk med dig. Kom så! Hold så op! Sæt jer ned! Sæt bordene på plads og sæt jer ned. Timen er begyndt. Sæt jer ned! Kom så i gang! Jeg ville bare sikre mig, at alle satte sig ned. Lad os tjekke, at vi er det rigtige sted. Det her er lokale 202. 202? Nej, nej. Jeg er gået helt forkert. Lad mig se dit skema. Godt forsøg. Sæt dig ned igen. Sæt dig ned, miss Mariner. Også dig. Er der andre, der vil have tjekket deres skema? Så tror jeg, vi kan komme i gang. Kurset hedder Amerikansk Historie. Jeg hedder mr. Thackeray. - Hackery? - Thwackery? Sagde han Thwackery? Tror du, du kan sige det, miss? Thackeray. - Thackeray. - Godt. Prøv så at sige mr. Thackeray. Kom så, Evie! Mr. Thackeray. - Godt. - Smukt! Jeg hedder hverken "fister", "brormand" eller "makker". Jeg er sikker på, at I alle sammen kan sige mr. Thackeray. - Hvad nu, hvis vi ikke kan? - Så kan I kalde mig "sir". - Ja, sir. - Ja, sir! Jeg troede, du var blevet snuppet, mand. Skal du være i den her klasse? - Ja, brormand. - Jeg hedder mr. Thackeray. Vær venlig at sige det. - Du må være ny. - Det stemmer. - Du ser ikke ud til at være herfra. - Nej. England. - Ligesom i Boston? - Ikke New England, idiot. England. - Har du været der? - Ja. Jeg smutter over hver weekend. Tager du så toget, bussen, flyet eller hvad? Han prøver at finde ud af, om du ved, hvor det er. - Hun blaffer. - Det ser godt ud! - Mr. Laredo, ved du, hvor det er? - Jeg har ikke fortalt dig mit navn. - Nej, men jeg har fortalt dig mit. - Han så på dit skema. Hvorfor kalder du Danny "mr."? - Det kaldes respekt. Miss ...? - Hillis. Men kald mig bare Evie. Nej tak. Fortæl mig, hvor England ligger, miss Hillis. I Europa. Det er en ø, så man skal sejle dertil. - Man kan også flyve. - Jeg kan være der på fem minutter. Lidt sne til næsen, så er man der på et minut. Synes I, det er sjovt? I er en flok idioter, ved I det? Kan I ikke se, at han manipulerer med jer? Det er det, jeg er her for. Måske har du glemt det, men jeg bad dig sige mit navn. Og så vil jeg bede dig om at sætte dig ned. Der er varmt herinde, hvad? Sæt dig ned, mr. Laredo. Du har ikke bedt om lov. - Men her er varmt. - Det er en varm dag. Sæt dig ned. - Det er varmt. - Så kan vi ikke tænke. - Jeg besvimer. - Lad mig åbne et vindue, mand. - "Mand"? - Sir. Luk vinduet op. Vi får brug for mere end et. Se lige vinduerne. Kom ind. - Har I set vinduerne? - Ja, ja. Sluk for musikken. Godt, sæt jer så ned. - Se lige vinduerne. - Hvor er min plads? - Derovre. - Det er ikke min plads. Sæt dig der foreløbig. Sæt jer ned. - Hvor sidder du? - Sæt dig der. - Det er min plads. - Sæt jer nu ned. Kom så. Sæt jer ned. I ved godt, hvor I sad. Vær venlig at sætte jer ned. Sæt dig ned. - Det er ikke min plads. - Læg den tilbage. Læg den tilbage! Historie. Det er ikke særlig smart - - at tage metroen, hvis vi ikke ved, hvor vi vil hen. Stan gør det da hele tiden. Han cruiser. - Skiderik. - Så er det nok. Når I vil sige noget, skal I række hånden op. Sagen er, at det betyder noget, hvor vi er på vej hen. Historien fortæller os, hvem vi er. Vi er alle produkter af historien. Hvad er det, der er sjovt, mr. Laredo? - Jeg sagde ikke noget. - Hvad grinte du ad? - Spørg ham. - Jeg spurgte dig. Frankie siger, han ikke ved en skid om historie, men han ved, hvem han er. Gør han nu også det? Frankie ved da ikke, hvem han er! Måske tror drengen, han er Elvis. Hvorfor får du ikke mor til at sy navn i dine vanter, Frankie? Stop! Sæt jer ned. Sæt jer. Sæt dig ned. Vi synes alle sammen, at det er en sjov tanke - - ikke at vide, hvem man er. Men lad os se, hvad vi rent faktisk ved. Hvem vil starte? Fortæl mig, hvem I er. Det er dig, vi ikke ved noget om. Ja, mr. Thackeray. Jeg er født og opvokset i Guyana i Sydamerika. Det er et meget fattigt land. Da jeg var omkring et år ældre, end I er nu, flyttede jeg til England, - - hvor jeg havde større chance for at finde job. Jeg blev lærer på en skole, der mindede meget om den her. Det land må godt nok være langt ude. Det er de fleste steder, mr. Laredo. Den eneste chance for forandring er at give folk en uddannelse. Det var min livshistorie. Jeg underviste i London, indtil jeg blev pensioneret i år. Mand, så er du gammel. Din nar. Ved du ikke, man ikke skal kalde gamle mennesker gamle? - Hvorfor kom du hertil? - Det vedrører ikke dig. Man tager ikke hertil, hvis man er ved sine fulde fem. Hvis de giver os en lærer, der er halvskør, har vi ret til at vide det. Jeg har mine grunde til at være her. Og jeg er ved mine fulde fem. - Mr. Laredo, fortæl os, hvem du er. - Så gerne. "Hvem jeg er", af Danny Laredo. - Jeg er kongen. - "Kongen"? - Hvis du mangler noget, så kom til mig. - Hvad f. Eks.? Godt. Hvis jeg ved, hvad jeg vil have, kommer jeg altså til dig? - Nemlig. - Det er sådan, du er? Nemlig. Hvad nu, hvis jeg ville have noget, du ikke kunne skaffe. Hvad ville du så være, mr. Laredo? Det kan vi godt arrangere, Louis. Helt bestemt. Hvad mener du med "arrangere"? Du er interesseret. Kom her. - Wilsie, se lige! - Pas på. Her. Der har vi jo Casmothers-brødrene! Må vi lege med? Hvis du kommer nærmere, leger vi ikke mere. Er det rigtigt, kammerat? Hvad med at starte festen? Du snakker, og røven går. Pas på, bag dig! Bag dig! Rejs dig op, din drengerøv! - Rejs dig op! - Vi er ikke færdige, kammerat. Hvad vil du gøre? Hvad kan du byde på? - Strisserne! - Kom nu, mand. - Vi er ikke færdige. - Se at komme væk. Kom så! - Så er festen forbi. - Bare rolig, Arch. De har ikke noget på mig. - De har ikke noget på ham. - Trådte du i det igen? Hold din kæft! Min familie er fra Santo Domingo. Jeg er stolt af at være dominikansk. Min mor er italiener, min far er polak. Hvad er jeg så? En pizza med pølse. Godt svaret, miss Guzman. Vi definerer ofte os selv ud fra vores families rødder. Hvem vil nu? - Mr. Radatz? Hvem er du? - Leo Radatz. Det er da et svar. Hvad med dig, miss Torrado? - Et par talende babser. - Hold lige på Billy. Jeg hedder Rebecca Torrado, og jeg er supersexet. Godt, godt. Det er nok. Du definerer altså dig selv ud fra, hvordan du ser dig selv som kvinde. Som en ung kvinde. Har jeg ret? Ja. Sådan er jeg. Jeg er ikke noget geni, du ved. Men jeg har da nogle fortrin. - Og det er vigtigt? - At være populær? - Er du gal? Det er det allervigtigste. - Det er sygt. - Popularitet betyder ikke noget. - Hvad gør så? En kvinde vil gerne være populær. Derfor spreder hun benene. Men stramt tøj og makeup har ikke noget at gøre med, hvem hun er. Det er bare en mandlig stereotype. - Lad hende tale ud! Hold kæft! - Det er meget enkelt. Alle I fyre har et billede i hovedet af, hvordan I synes, kvinder skal se ud. Vi prøver at være ligesom det billede, men det er bare en fælde. Måske er det en fælde, hvis man ikke har det, men det har jeg. Jeg ville være dum, hvis jeg opførte mig, som om jeg ikke gjorde. Sådan er jeg, mr. Thackeray. Sir. - Jeg fatter ikke, du kan sige det. - Det her er for dumt. Hvorfor det, mr. Cameli? Det er fint, hvis man er nogen. Men hvad nu, hvis man er et nul? Kan man være et nul? Ja, det kan man. Det er sgu din egen skyld. - Du lader folk koste rundt med dig. - Hvem koster rundt med ham? - Det gør alle. - Gør du? Ja. Mig. Alle. Det gør ham ikke til et nul. Alle er noget. Måske har han bedre ting at lave end at slås med en flok idioter. De eneste nuller er dem, der slår på folk, der ikke kæmper imod. Siger den kælling nogensinde noget fornuftigt? - Lad os komme ud herfra. - Vi fortsætter i morgen. - Lige et øjeblik. - Hvad er der? Gå ned til sygeplejersken og få det undersøgt. Hold dig fra min bror, mand. Er det så svært? - Ja, lige nu er det. - Hør lige her. Jeg har hørt på dig, lige siden du kom. Jeg har gennemskuet den der medfølende gang pis, du giver os. Og jeg køber den ikke. Det gør min bror heller ikke. Hvis du fatter det, er der mindre chance for, at du kommer til skade. Kom. Jeg sagde jo, de ville løslade mig. - Du ville tale med mig. - Du har hørt om det i aftes. Den ene ugerning gengældes med den anden. - Hvem var indblandet? - Wilsie og hans bror, Arch. De går i din klasse. Jeg må have en erfaren lærer. - Erfaren? Jeg har 28 års erfaring! - Fra London, og du er pensioneret. Jeg må have en, der ved, hvordan de er. En, som har taget stilling på forhånd uden at have mødt dem? - Det er ikke erfaring, men fordomme. - Du kender mig bedre end som så. Så snart de blev sat i H-klassen, var deres fremtid afgjort. Det er fordomme. De ligner ikke lysende vindere, så du lader dem tabe. Det er fordomme! Jeg prøver at åbne deres sind, Horace. Men hvad hjælper det, hvis dit sind allerede er lukket? De kæmpede mod raceadskillelsen i restauranter i Syden. Disse mennesker kæmpede ud fra det, man kalder "passiv modstand". Folk hældte kaffe, sennep og ketchup ud over dem. De gjorde ikke noget. Der kan være stor styrke i ikke at kæmpe imod. - Jeg ville have smadret dem. - Det er dumt at lade folk gøre det. De vandt. Hvis Stan ikke vil gøre modstand, behøver han heller ikke. - Bruger du det der positive ...? - Passiv modstand. Jeg vil bare ikke... Ja. Det er det. Det er det, det er. Mr. Cameli lader til at have en god idé om, hvem han er. Hvad med dig, mr. Davanon? Jeg behøver det ikke. Alle ved, hvem jeg er. - Er du en, som alle kender? - Det kan du bande på. Hører du, hvad du selv siger? Gør nogen af jer? "Alle ved, hvem jeg er", "Jeg er supersexet", "Jeg er kongen." I snakker alle sammen om, hvem I er, - - som om man bare behøver at se sig selv i spejlet. Det er svært at vide, hvem man er. Er det det, du mener? Den eneste, der er ærlig, er Stan. Alle lader, som om de er noget. De er bange. - For hvad? - Alting. For at være et nul. Blive færdig med skolen. Hvad skal de så? Jeg er sikret. - Min mor er skuespiller, og... - Hvad er hun med i nu? Cats? - Les Miserables? - Hun er på turné. Som skuespiller giver man sig ud for at være noget, man ikke er. Hun siger, at vi gør det hele tiden. Jeg har skrevet et digt om det her. Jeg vil gerne læse det højt. Ja, jeg vil meget gerne høre det. "Jeg er lige startet, men du, mor, har gjort det til en videnskab." "At være noget, man ikke er." "Var det sjovt, da du begyndte?" "Måske kunne du få en rolle, hvor du spiller mor, mor," - - " ligesom Rebecca spiller luder, og Danny spiller Danny." "Det er sjovt at være noget andet, end man er, ikke?" "Bortset fra om morgenen" - - "eller sent om aftenen, når her ikke er andre end mig," - - "og det er på tide at holde op." "Der er ikke nogen at narre i et tomt værelse." "Jeg kan være mig selv i et tomt værelse." "Hvad er der galt, Evie? Du har været en anden hele dit liv." "Prøv at være Evie i et tomt værelse." "Har du glemt hvordan, eller har du aldrig vidst det?" - Hej. - Hej. Jeg hørte dine elever snakke. Hvad er der sket i dag? Evie Hillis læste et digt op, hun havde skrevet. Det var virkelig godt. Tak. Evie er meget talentfuld. - Hvorfor går hun i H-klassen? - Hun har arbejdet sig nedad. Det er en skam. Jeg prøvede at få hende til at skrive for skoleavisen. Jeg må løbe. Hvordan går det, mr. T? Sikke en time, vi havde i dag. Ja, det var. Hvad var det, jeg sagde om at holde dig fra mine sager? Hvad er dit problem, brormand? - Det, du har under jakken. - Og hvad er det? Jeg formoder, at det er noget, du ikke kan få gennem metaldetektoren. - Jeg gætter på, det er en pistol. - Hvad vil du gøre, hvis det er? - Tage den fra mig? - Nej. Du skal give mig den. Måske har jeg en pistol, måske ikke. Du er enten galt på den eller gal. Lad mig forklare det. Jeg ved godt, du ikke bryder dig om mig. Men jeg går ud fra, det ikke er noget personligt. Jeg ved ikke, hvorfor du skulle have brug for en pistol i skolen. Men hvad problemet end er, har det ikke noget at gøre med mig. - Nej, slet ikke. - Du har ikke tænkt dig at skyde mig. Jeg havde ikke overvejet det, men det er ved at ændre sig. Lad os tænke lidt over det. Hvis du bare ser på os to, kan du se, at jeg ikke flytter mig. Tænk så over, hvor vi befinder os. Lige over politiet i forhallen. Hvis du skyder mig, når du ikke ud herfra. Jeg tror ikke, du vil spilde dit liv på grund af mig. - Du har styr på det hele, hvad? - Det ved du, at jeg har, sønnike. Giv mig så den pistol. Og hvad så? - Jeg afleverer pistolen. - Så er jeg jo færdig alligevel. - Jeg anmelder pistolen. Ikke dig. - De vil spørge, hvor du har den fra. Lad du bare mig om det. Der er mange, der vil nakke mig. Du har lige gjort det nemt for dem. - Tommie venter på os. - Kom så. - Du fik gøbben, ikke? - Kom nu. Han har en gøb. Oppe på toilettet på anden sal fandt jeg... den her. - Fandt du den? - Det stemmer. Hvis du har taget den fra en, skal jeg vide, hvem det er. Jeg fandt den. Er det dig, jeg skal give den til eller hvad? Tak. Hør nu her. Jeg troede, at nogen ville blive såret eller dræbt. Skudt eller sådan noget. Men ingen kom til skade. Der skete ikke noget. - Er De faret vild? - Nej, overhovedet ikke. Måske kan De hjælpe mig. Familien Douglas boede her engang. De rejste for lang tid siden. Lang tid. OVERLEVELSE Om vi klarer den eller ej. Om vi bliver ved eller ophører med at eksistere. Spørgsmålet er: Hvad skal der til for at overleve i et land som det her? - Et job. - Forbindelser. - Mod. - Man skal være klog. - Mener du, at få en uddannelse? - Ikke på den her elendige skole! Tror I ikke, I kan det? Man kan få en uddannelse gennem bøger, men det tæller ikke. - Hvorfor ikke? - Fordi vi ikke får noget arbejde. De fjerner snart bistandshjælpen. Hvad vil I så gøre? - Min mor er ikke på bistand. - Slap af. Hold nu op. Lad mig spørge dig om noget. - Har din mor en uddannelse? - Hold min familie udenfor. Min mor har to job og knokler som en sindssyg! Og hun overlever. Vi er her, fordi vores mødre eller fædre - - fandt en måde at overleve på. Nu er det jeres tur. Tænk over det til i morgen. Hvordan I vil give jer selv en chance for at overleve. Det er noget pis, mand. Det her er H-klassen. Hvis de sætter en i H-klassen, ved de, at man ikke overlever. H står for helvede. - De har sat os i bås. - Så gør noget ved det. Ja, ja. Måske kan man det der, hvor du kommer fra. Du rejste til England for at undervise, og nu tror du, du er noget. - Det er jeg også. Det er alle. - I det her land er du ikke noget. Ligegyldig hvor mange steder du underviser, ser folk kun, at du er sort. - Hvad vil du gerne have, de skal se? - Mig. Hvem er du? Ser du dig selv, som du gerne vil ses? Så må du se karakterstyrke i dig selv, disciplin i dig selv - - og beslutsomhed i dig selv for at overleve med værdighed, - - ligegyldig hvor hård verden er omkring dig. Er det sådan, du er? Hvis ikke, er det så det, du gerne vil være? Hvis det er, så kom. Lad os gå en tur ned ad gaden og se, hvad vi kan få dem til at se. Kommer I ikke? Skal vi ud at handle? Vi foretager et eksperiment. Jeg skal bruge en frivillig. Hvad med dig, mr. Davanon? Vi skal se, hvad vi kan lære af, hvordan folk reagerer over for os. Kan I se den kvinde ovre ved busstoppestedet? Gå hen til hende og spørg, hvad hun tænkte, da hun så dig komme. - Er det det hele? - Fortæl os så, hvad hun sagde. - Sådan, Frankie. - Han er hvid. Det beviser ikke noget. Når man foretager et eksperiment, skal man have en kontrolgruppe. Mr. Davanon er vores kontrolgruppe. Hallo! Kom så, Frankie! Flot, Frankie! Frankie! Opgiv det, brormand! Jeg skal bruge en frivillig mere. Arch. Jeg vil gerne snakke med dig om det først. Hvad snakker de om? Undskyld mig, ma'am. Må jeg spørge om noget? Mit navn er Archie Carrouthers, og jeg går på John Adams. Jeg arbejder på et skoleprojekt. Vil De hjælpe mig? Det, vi så i går, viser, at vi i høj grad selv styrer, - - hvordan vi bliver opfattet. "Hallo!" fremkalder en bestemt reaktion. "Undskyld mig, sir" fremkalder en anden. Når vi viser folk respekt, er der større chance for, at vi selv får det. Ikke altid, men oftere end I tror. Hvis I tænker jer om, burde det være nok. Almindelig høflighed: "Bed om", "Tak", "Undskyld mig." Magiske ord. - Hallo, mr. Thackeray. - Miss Torrado. Hvordan går det? - Kan vi tale sammen? - Selvfølgelig. Hvad er der? Jeg har tænkt på nogle af de ting, vi har snakket om. Som det, Evie siger med, at nogle gange ved vi ikke, hvem vi er. Det kan være meget svært. Ja, ja. Men jeg tænkte: "Hvad nu, hvis vi ved, hvem vi er," - - "og sådan har vi ikke lyst til at være mere?" Mennesker kan forandre sig. Når jeg står op om morgenen, tænker jeg over, hvad jeg tager på, - - over mit hår og min makeup. - Det driver mig til vanvid. - Du spekulerer på, hvorfor du gør det. Jeg ved, hvorfor jeg gør det. Ingen kan lide en pige, som ikke passer på sig selv. Jeg ved, at jeg ser godt ud, og det kan de godt lide. Og det er vigtigt for dig. Man må jo have selvrespekt. Jeg ved ikke... Hvis ingen kan lide en... Man er nødt til først at kunne lide sig selv, ikke? Rebecca, hvor fanden skal du hen? Mr. Thackeray, tak, fordi du hørte på mig. - Jeg mødte lige mr. Thackeray... - Jeg stod og ventede. - Mr. Thackeray. - Vi ses, mr. Thackeray. Du lod mig vente. Det holder ikke, møgso. Jeg er ked af det. Jeg har sagt undskyld. Du ser frygtelig ud. Du ligner en billig luder. Giv mig lige et øjeblik. Jeg skal nok ordne det. Glem det. Folk er alligevel ligeglade med, hvordan du ser ud. Hallo! Hun er lidt sent på den, men hun er her. Så er der fest. Frankie, jeg ved ikke om jeg har lyst til det her mere. Kom nu. Her er hun. Beklager, at hun er forsinket, drenge. Sig undskyld. "Undskyld!" Sig det nu. Hun er ked af det. Kom nu. Giv mig pengene, før vi går i gang. SLUMKNUSERNES FÆLLESHAVE - De er smukke. - Hej, mr. Thackeray. - Er du *** her? - Ja, så meget som muligt. Jeg kan godt lide at få ting til at gro. De er smukke. Jeg havde en have, da jeg boede i London. Nu skal du få lov at arbejde. Vi ses på skolen i morgen. Mr. Thackeray, du skal nok ikke nævne det her i klassen. Der er ikke noget galt med blomster, eller med at gøre kvarteret pænere. Bare rolig. Hvis du ikke vil have det, siger jeg ikke noget. MEDHJÆLPER SØGES - Undskyld mig, miss. - Kan jeg hjælpe med noget? Ja. Ja, det tror jeg. - Lad mig være, mand! - Stille! Bare rolig, lillebror. Jeg snitter dig ikke så slemt. Vil du gøre mig den tjeneste at give din bror en besked? Spørg ham: " Hvordan føles det at være en død mand?" - Mr. Thackeray, det er fantastisk! - Tak. Det var pænt af dig. - Går du hen og taler med ham? - Ja. Godt. Hør her. Jeg har en meddelelse. Jeg vil tale med forretningsførende her i kvarteret. Entreprenører, computerforretninger, gasselskabet. Alle, der gerne vil have et job efter skoletid... - Hjælp til de underpriviligerede? - Jeg så ikke din hånd, mr. Davanon. Jeg er dødtræt af, at alle skal tage sig af andre. - Hvad med os? - Hvem er "os"? - Du er ikke inkluderet. - Hvad er pointen, mr. Davanon? Folk er ved at falde over deres egne ben - - for at hjælpe sorte og puertoricanere og bøsser og kvinder. Men jeg er hvid, så jeg står ikke på nogen liste. Det er åndssvagt. Ved du hvorfor? For det første er der ikke nogen, der giver nogen noget. Hvis den gamle skaffer dig et job, skal du selv holde på det. For det andet, når de "lader" sorte få job... Det er job, som sorte aldrig har haft. Alle de job er altid gået til de hvide. Det brokker du dig ikke over. I hele dit dovne liv har du aldrig ledt efter et job, - - så du aner ikke, hvad du taler om. Min far er altid nødt til at hyre en sort, fordi chefen siger... - Er din far værkfører? - Ja, han er. Kan du ikke sige mig, hvor mange sorte værkførere de har? - Det var meget imponerende. - Det var ganske enkelt sandheden. Den enkle sandhed er den bedste. Du siger ikke så meget. Når jeg har noget at sige, siger jeg det. - Folk lytter. Har du bemærket det? - Nej. - Har du vigtigere ting at tage dig af? - Ja. At holde mig i live, f. Eks. Jeg har ikke brug for en i pænt jakkesæt - - til at lære mig ting, jeg ikke kan bruge til noget. Hvis du har noget at sige, så sig det. Du leder en bande, ikke? Det er strømersnak. De skriver "bandeleder" i ens journal. Du er altså ikke nogen leder. - Så taler jeg med den forkerte. - Ja, det gør du. Hvornår bliver du voksen? Der er stor mangel på lederskab. Det er noget medfødt. Du har ikke bedt om det, men du har det. Du har folk, der følger dig, men ingen steder at føre dem hen. Du kan ikke lide den måde, systemet fungerer på. Det er tydeligt. Hvorfor tager du ikke det talent og den vrede og gør noget? - Jeg gør også noget. - Hvad? Kommer i slagsmål? Beskytter dit ynkelige, lille territorium? Der findes ikke nogen bandeledere på 25. Og du er snart 20. - Sådan er det bare. - Det er dumt at dø for ingenting. - Jeg tror ikke, du er dum. - Måske er jeg bare ligeglad. Din bror er en af dem, der følger dig ned i skidtet. Er du ligeglad med, hvad der sker med ham? Måske kan du svare mig på noget. Arch og Wilsie Carrouthers... Der er et år imellem dem. - To år, tror jeg. - Men de går i samme klasse. Wilsie gik 8. klasse om, og 11. Hvad siger loven? Skal han tage afgangseksamen? - Man kan gå ud som 16-årig. Hvorfor? - Han er her stadig. Vi ses i morgen. - Hvordan går det, mr. Thackeray? - Mr. Laredo, du er i godt humør. Ja. De der job, du snakkede om... Jeg tænkte... Jeg tænker altid! Det er fedt, at du bekymrer dig om os. Herbie og Angel kunne godt bruge et job, men de er bange for at spørge. Du fortæller mig ikke det her af ren og skær godhed. Du skal have noget igen. De betaler mig, og så betaler jeg dig. Jeg er ikke interesseret, mr. Laredo. Jeg tænkte nok, du var en af de der altuistiske... For det første hedder det "altruistisk". For det andet... Nu skal du høre. Jeg er ikke interesseret i dine numre. Jeg vil ikke have en del af en procentdel af en eller andens løn. Det er ikke besværet værd. - Jeg gør mit bedste. - Nej, du gør ikke. Du er overhovedet ikke tæt på at gøre dit bedste. Og det kommer du aldrig, så længe du fisker efter håndører. - Du er en kvik fyr. - Jeg klarer mig. Nej, det gør du ikke. Det er det, der er pointen. Du småsvindler altid, men du kommer aldrig nogen vegne. Gør du vel? Jeg kommer. - Mr. Thackeray! - Jeg gik forbi Clarion. Du har ikke talt med dem. Jeg har ikke brug for et job. - Må jeg tale med din mor? - Hun er her ikke. - Har du en grund til ikke at åbne døren? - Nej, nej. Hun er ikke hjemme. Men hun ville sige, at det var op til mig. - Har I talt om det? - Ja. - Og hun... - Hun sagde, det var op til mig. Der er ingen grund til at tale med hende. - Din mor bor her ikke. - Hun er på turné. Men hun kommer tilbage. Hun kommer snart tilbage. Det ved jeg. Så snart hun kan. Det er vigtigt for hendes karriere. - Ellers ville hun have... - Hun er ikke på turné. Hun er ikke med i noget stykke. Jeg vil blive her. Hvis nogen får det at vide, kommer jeg i plejefamilie. Men hun kommer tilbage. Jeg skal være her. Jeg skal tage mig af hende. Hun har ikke andre, mr. Thackeray. Hører du? - Hvor er hun? - I fængsel. Men hun er på afvænning, og det er et godt program, hun følger. Den her gang holder det. Jeg vil ikke sende dig i pleje. Bare rolig. Hvad nu, hvis jeg fandt en, der kunne bo sammen med dig? Kan du virkelig det? Der er sværere ting end det, der lykkes hele tiden, Evie. Når man er sammen med en pige, forventer man noget. Skal hun sprede benene, bare fordi du har givet en burger? Hold lige op. Piger vil have det samme som fyrene. - Det er noget, du tror! - Mener du ikke, det er rigtigt? Sex er sex, ikke? Fyre er nogle hunde. Deres hjerne ryger ned i bukserne, og de får blækspruttehænder. Jeg har set dig fredag aften med gennemsigtig bluse og stram nederdel. Hvis fyrene skal slappe af, hvorfor tænder du dem så? Jeg tror ikke, at piger vil undgå sex. Det skal bare betyde noget. - Er det det, der er forskellen? - Nej. Det er netop det. Alle tror, at fyre kun tænker på at komme i bukserne på en pige. - Gør du ikke det? - Ikke altid. De tror, de ved, hvad vi vil have, også når det ikke passer. Så ingen forstår hinanden. Det er jo bare to mennesker. - Sådan burde det være. - Og så sker der det, der sker. Meget interessant. Mr. Thackeray, hvad med dig? Har du noget kørende? - Pas på. - Nej, det er et rimeligt spørgsmål. - Jeg har været gift. - Efterlod du konen i England? - Han sagde "har været", din nar! - Min kone døde for år tilbage. - Var hun engelsk? - Hold nu mund. - Hold selv mund! - Ja, hun var engelsk. - Sort, hvis I gerne vil vide det. - Har du gang i noget her? - Ikke nu. - Nu kommer vi endelig til det. - Ja, det gør vi vist. - Fortæl os, hvad "ikke nu" betyder. For mange år siden, da jeg var yngre, kendte jeg en kvinde herfra. - Så du har været her før? - Hun var herfra. Men hun var i Guyana. Hendes familie boede der i et år. - Var I ikke gift? - Det var før, jeg mødte min kone. Hvad skete der mellem dig og kvinden fra South Side? Jeg ved det ikke. Det gør jeg virkelig ikke. Sommetider har jeg tænkt, - - at når noget er godt mellem en mand og en kvinde, varer det ved... ...hele livet. Sommetider endnu længere. Undskyld, jeg forstyrrer. Mr. Weaver vil gerne tale med dig. Fint. Jeg kommer, så snart timen er færdig. Han sagde, jeg skulle overtage undervisningen. Kriminalbetjent Dennis og Alvarez har nogle spørgsmål til dig. - Skal jeg gå? - Det er ikke nødvendigt. Sid ned. - Afleverede De en pistol for nylig? - Ja, det gjorde jeg. Vi har testet den. Den blev brugt i et skyderi for fem måneder siden. - En politibetjent blev hårdt såret. - Det er jeg ked af at høre. Vi vil vide, hvem De fik den af. Jeg vil gerne hjælpe, men det kan jeg ikke sige. Den pistol har skudt en politimand. Det gør ikke nogen her til gerningsmanden. - Det skal vi nok afgøre. - Beklager. Jeg har givet mit ord. De forhindrer efterforskningen og dækker over en forbrydelse. Lad os nu ikke smide om os med sigtelser. I har kun den pistol, fordi nogen her stoler på mig. Det har ikke ændret sig, og det kommer det heller ikke til. Hvis de herrer vil undskylde mig, vil jeg gerne tilbage til timen. Mark... Jeg beklager, men jeg har ikke noget valg. Jeg kan ikke se, hvordan du kan undervise her. Emory overtager, indtil jeg finder en afløser. Mr. Emory gav jer en opgave. Jeg håber, I var forberedt. - Hvorfor holder du op? - Det er en personlig sag. Vi har været igennem meget personligt herinde. - Fik du et bedre job? - Med unge, der godt kan overleve? Det er ikke personligt. Det blev bare for meget for ham. - Hvad mener du? - Jeg var nedenunder før. Han var sammen med nogle politifolk. Han har sikkert angivet nogen. Jeg tror ikke på det. Jeg ved ikke, hvad proceduren er for at aflevere nøgler. - Jeg ville give dem til dig. - Beklager, at det her var nødvendigt. - Nødvendigt? - Du gav mig ikke noget valg. Jeg har givet en elev mit ord. Tæller det ikke? Det er let nok at sige, når man er dig. Jeg er nødt til at tænke på hele skolen, ikke en enkelt elev. Det er det, en skole er, Horace. En enkelt elev og en til. Og en til. - Det vidste du engang. - Før du begynder at bebrejde... Når man først går på kompromis, er det svært at stoppe. - Sig det til skolekommissionen. - En dag er man gået for langt. Sig det til byrådet eller forbundsmyndighederne. Så går det op for en, at nok har man beskyttet sit job, - - men det, man driver, er ikke længere en skole. Mark... Det, der er galt her, kan ikke ordnes her. Støvet lægger sig bare her. Kan du ikke se det? Enhver må sætte sin egen grænse og stå fast, ligegyldig hvad. Det er det, jeg kan se. Men det kan du ikke... endnu. Held og lykke. I lige måde. SORT-SORT BRYLLUP I RICHARDSON-FAMILIEN - Problemer? - Nej. Har avisen et arkiv over de gamle udgaver? Der er 45 års aviser. Helt tilbage til første nummer. Evie, hvad laver du her? Kom ind! Du godeste! Er der noget galt? Jeg ville spørge... Du rejser virkelig! Alle tror, vi er en flok tabere, men vi har ikke svigtet dig. Danny vil på universitetet. Rebecca er færdig med at sælge sig selv for Frankie. Og jeg gik ned til avisen. - Det er alle tiders. - Men du svigter os. Jeg kan ikke gøre noget ved det, hvis det ser sådan ud. - Hvad ville du tale med mig om? - Det handler ikke om mig. Den kvinde, du kendte engang... Hed hun Emily Douglas? - Hvor ved du det fra? - Jeg arbejdede på avisen. Jeg kiggede de gamle aviser igennem. I erhvervssektionen fandt jeg Lawrence Douglas, en entreprenør. Han fik kontrakt på et indkøbscenter i Guyana. Der var en stor artikel. Meget opfindsomt. Jeg er imponeret. Jeg kiggede i De Gule Sider. Hans firma eksisterer ikke mere. Jeg har kigget i telefonbogen. Jeg prøvede endda hos politiet. - Du kiggede ikke i sladdersektionen. - Hvabehar? Emily Douglas blev gift for 26 år siden med en mand ved navn Jack Taylor. I meddelelsen stod forældrenes adresser. Det krævede kun et par opringninger. Hendes mand døde for to år siden. Hun har en søn. Han vil gerne møde dig. - Jeg ringer senere. - Jeg skal mødes med en mr. Taylor. Det er mig. Goddag, mr. Thackeray. Min mor har været meget syg. - Det er jeg ked af at høre. - Jeg følger dig hen til hende. Jeg må hellere forklare, hvad det her handler om. For længe siden havde din mor og jeg et meget nært forhold. - Hun var meget forelsket i dig. - Har hun sagt det? - Ja. - Hvorfor ...? Hvorfor forlod hun dig så? Det vil jeg lade hende forklare. Hun forsvandt. Jeg skrev breve, men de blev returneret. Min bedstefar konfiskerede brevene. Han fik dem returneret. Javel. Efter at min kone døde, tænkte jeg ikke på at blive gift igen. Men jeg begyndte at spekulere på, hvad der var sket med din mor. Da jeg fik tilbudt jobbet her i Chicago, sagde jeg ja. Jeg håbede nok på endnu en chance for at finde hende. Det lykkedes. Mor. Der er en, der gerne vil hilse på dig. Jeg går hen og tager en kop kaffe. I vil sikkert gerne snakke. Det er lang tid siden, Emily. Lang, lang tid. Se os lige, Mark. Hvor mange år er der gået? Mange år. Det føles som i går. Mark... Du har gudskelov ikke ændret dig. Du har altid vidst præcis, hvad du skulle sige til mig. Jeg har tænkt meget på dig i de sidste måneder. Jeg ville så gerne se dig en sidste gang, før det var forbi. - Er det, hvad det her er? - Lad os ikke tale om det. Jeg har haft et godt liv. Sæt dig her. - Mark, blev du gift? - Hun døde for lang tid siden. - Gjorde hun dig lykkelig? - Ja, hun gjorde. Godt. Det er jeg glad for. Jeg har brugt det meste af 30 år - - på at tænke over det halvandet år, vi havde sammen. Jeg har tænkt på, hvordan det ville have været, - - hvis vi havde haft chancen for at være sammen. Haven. Jeg kan stadig mærke dine hænder på min hud i den have. Er der virkelig noget, der er så perfekt? Det vil vi aldrig miste. Det vil aldrig forandre sig. Den måde, stjernerne nærmest blev filtret ind i bladene på. Vi tænkte altid, at de ville blive siddende. Og det gjorde de, Emily. De er der stadig. Åh, Mark. - Hvorfor ...? - Jeg var så frygtelig forvirret. Min far fik os ud, så hurtigt han kunne. Det kørte rundt for mig. Og jeg havde ikke opført mig helt passende, vel? Ikke, som tiden var dengang. Sommetider gjorde det så ondt at tænke på dig, Mark. Din smerte var den samme som min, Emily. Nej, Mark. Det var værre for dig. Du var alene og anede ingenting. Jeg var i det mindste ikke alene. Jeg havde din søn. Undskyld, jeg forstyrrer. Lægen siger... Hun fortalte dig det. Hvor har du været? Jeg har ventet på dig! - Ventet? - Der bliver ballade. - Tag det roligt. Hvad slags ballade? - Wilsie har en ny skyder. - Hvad mener du? - Den, du tog fra ham... - Fortalte han dig om det? - Tænk dig om. Det er mig, der skaffer det hele. Han bad mig om at skaffe en pistol. - Var det ikke hans pistol? - Jeg fik den fra en fyr. - Den blev brugt i et skyderi. - Wilsie havde aldrig set den før. - Vil du fortælle politiet det? - Fortælle, at jeg skaffede en pistol? Han kan komme i fængsel for at have skudt en politibetjent. - Du skulle ikke have meldt ham. - Det gjorde jeg ikke! - Hvad fanden er det, du siger? - De vidste ikke, at det var Wilsies. Afleverede du den uden at nævne navne? De lader dig ikke slippe... De lod dig ikke slippe! Det var derfor, du blev fyret. Det ved Wilsie ikke. Han tror, politiet er ude efter ham. Han sagde, han ville gøre regnskabet op med Tommie. En af dem dør, eller dem begge. Han tror ikke, han har noget at tabe. Vi må finde ham. Når vi har gjort det, vil du så forsvare ham? Det gjorde du, og du blev fyret. Hvad tror du ikke, der sker med mig? Det er ikke det, der er pointen. Det er det, du prøver at sige. - Jeg siger ikke noget. - Jo, du gør, mand... mr. Thackeray. Jeg ved ikke, hvordan du fik mig overtalt til det her. Hvis du finder ham, skal jeg nok forsvare ham. Mr. Thackeray, det er her. Jeg er smuttet. Ja? - Hvad laver du her? - Jeg vil gerne tale med din mor. - Du er godt nok fræk at komme her. - Hvem er det? Wilsie kunne være gået ud for to år siden, men det gjorde han ikke. Den eneste grund til det må være, at han har en mor, - - som har betydet meget i hans liv. Derfor håber jeg, at du vil hjælpe mig nu. - Hjælp mig med at hjælpe Wilsie. - Han vil ikke hjælpe Wilsie. - Det var ham, der fik ham i knibe. - Lad ham tale færdig. - Hvad slags knibe er han i? - Indtil videre er det ikke så alvorligt. Men det ved han ikke. Han havde en pistol og gav den til mig. - Du meldte ham til politiet. - Skal jeg virkelig sige det igen? Jeg gav politiet pistolen, men ikke navnet på din bror. Han tror, politiet er efter ham. Han har fået en ny pistol. Jeg må finde ham, før han begår flere fejltagelser. Han hjælper strisserne med at finde Wilsie. Du må vide, hvem du skal stole på. Jeg stoler på denne mand. Det skal du også. Du ved, hvor din bror gemmer sig. Vis ham det. Wilsie? Wilsie? Det er mig, Arch. Jeg kommer ind. - Hvem er du sammen med? - Thackeray. Stands der. Forsvind herfra, Arch. - Det er i orden... - Jeg klarer det her. Gå din vej. Du tror vel ikke, din magi vil fungere igen? Den pistol, du havde, var indblandet i et skyderi, men det var du ikke. Er det rigtigt? Har du taget strømerne med? - Nej. - Men de leder vel efter mig? - Nej. - Hold op med at lyve, mand! Rebecca så dig sammen med dem. Du tør ikke kalde mig en løgner uden den pistol i hånden, gør du? Er det bedre? Fortæl mig så igen, at du ikke talte med politiet. Vær ikke så dum. Jeg talte med dem, men jeg gav dem ikke dit navn. Hvorfor tror du, jeg forlod skolen? De fyrede mig. Hvorfor tror du? Hvorfor skulle jeg tro på det? Jeg prøver på at få mine elever til at tænke selv. Det ville ikke være dumt at gøre det, før du smider dit liv væk. - Det skal jeg nok bekymre mig om. - Din mor bekymrer sig om det. - Hold min mor udenfor! - Hvordan kan jeg det? Jeg vil ikke tale med dig. - Hvis vi går til politiet... - Lad det være, sagde jeg! - Godt forsøg, Tommie! - Jeg har fire skydere. - Hvor mange har du, kammerat? - Det skal du ikke tænke på. - Du kan ikke skyde dig ud. - Jeg gør det lidt mere lige. Lad os afgøre det, bare dig og mig. Vi rejser os op begge to. Så er det os to, der afgør det. Hvad laver du? Duk dig, mand! Det kan du ikke, mand! Hvem fanden er det? Hvad laver han? - Det er Thackeray. - Thackeray? - Er han sindssyg? - Jeg er ubevæbnet. - De slår dig ihjel, mand. - Gå jeres vej. Der må være strømere i nærheden. Det må være et trick. - Han kommer nærmere. - Rolig, rolig! Bestem jer så. Enten skyder I mig, eller også går I herfra. - Duk dig nu. - Der er ikke nogen. Vent! Ingen går direkte ind i skudlinjen. I har kun et par sekunder til at bestemme jer. Hvis vi nakker en lærer, er vi færdige. Lad os stikke af. Kom så! Du er godt nok en hård nyser, mr. Thackeray. Du er for sej. Sejt, mand. Her. Jeg har allerede afleveret én. Det er din tur. Du må være sindssyg, mand. Jeg vil gerne aflevere den her. I vil nok gerne afhøre mig. Jeg vil gerne afgive forklaring. Kan jeg tale med en betjent? - De snuppede Wilsie i aftes. - De tog også Danny. Sæt jer ned. Jeg vil gerne præsentere... - Hvad med Danny og Wilsie? - Det kommer ikke jer ved. Sæt jer. - Hvorfor siger du det ikke? - Hvor er mr. Thackeray? Det her er en historietime. Mr. Vollick er jeres nye lærer. Sæt jer på jeres pladser og luk bøgerne op. - Han er ikke vores lærer. - Vores lærer er sort. - Måske skulle du give dem en prøve. - En prøve? - Jeg troede, I var blevet snuppet. - Nej, det hele er i orden. Mr. Thackeray klarede det hele. Det var ligesom at have en advokat. - Nu ved I det. Sæt jer så ned. - Nej, vi vil ikke. Ingen sætter sig ned, før du fortæller, hvorfor mr. Thackeray ikke er her. - Det kommer ikke jer ved. - Han er vores lærer. Jeres lærer flyver til London her til morgen. Det passer ikke. - Jeg vil have ro og orden. - Vil du have respekt, mr. Weaver? - Så vis os respekt. - Nemlig. Mr. Weaver, vi har endelig fået en rigtig lærer. Du fjerner ham ikke. - Har du hørt om en sit-in? - Bortset fra, at vi står op. Ja, passiv modstand. - Nå, de er der stadig. - Hele timen. - Har du fået dem til det her? - Det har jeg vel. - Jeg lærte dem lidt historie. - Så må du hellere gå derind. Thackeray! Thackeray! Thackeray! Jeg kan lige så godt gå. Mr. Vollick har haft sit hyr med jer. Jeg synes, I skal takke ham for hans besvær. Tak, mr. Vollick. Det var bedre. Sæt jer ned. Vi har arbejde, der skal gøres. Vi talte om sundhedsvæsnet og det forestående valg. Velkommen tilbage. Hej. Det er godt at være tilbage. Det var bare det, jeg ville sige. Vi ses i morgen. Ja, vi ses i morgen. Nej, der var også noget andet. Du er den mest utrolige mand, jeg nogensinde har mødt. William Lopatynski. Arch Carrouthers. La Verne Mariner. La Verne skal være praktikant i senator Butlers valgkampagne. Senatoren ved ikke, hvad der venter ham! Danny Laredo. Rebecca Torrado. Evie Hillis. Evie tager aftenkurser i journalistik. Wilsie Carrouthers. Wilsie arbejder i et forbundsprojekt med gadebander. Lynn Guzman. Indimellem må du have tænkt, at de ikke ville klare det. Indimellem tænkte jeg, at jeg ikke selv ville klare det. Hvad synes I? Jeg har selv lavet blomsterarrangementerne. Afgangsfesten har garanteret aldrig været så flot. Du er genial. Det er virkelig smukt. Vil du danse? Mr. Thackeray, jeg har lyst til at tage de første 500 kurser! - Men ikke lige det første år. - Jeg skal prøve at lade være. - Frankie? - Hvad laver han her? Han blev ikke engang færdig. - Hvad laver du? - Danser med en ven. - Du danser med dem, jeg siger. - Jeg er færdig med dig, har jeg sagt! - Nå, så det tror du! - Se dig omkring! Jeg er færdig med skolen. Jeg blev færdig med dig for længe siden. Fjern din hånd fra min arm. Ellers gør jeg det. - Ingen går fra mig. - Du hørte, hvad hun sagde. - Lad hende være. - Får du mig til det? - Ja, hvis det bliver nødvendigt. - Tager du hele banden med? - Jeg er med. - Ja. Også mig. Og mig. Hvorfor står vi så bare her? Musik! Må jeg få denne dans? - Du skulle jo spørge ham. - Det gør jeg også. - Hvornår? - Senere, tror jeg. Hvad med nu? Kom. Undskyld mig, mr. Thackeray. Vi vil gerne sige farvel. Lad os ikke sige farvel endnu. Festen er ikke forbi. Vi spekulerede på, hvornår du rejser tilbage til England. Jeg har tænkt meget over det. I London satte de mig på græs. Noget siger mig, at det her er græsset. Ansvarlig udgiver: Tomas Crutze Ripped by: SkyFury