Tip:
Highlight text to annotate it
X
Kommer du eller hvad?
- Okay, jeg finder hende til dig med det samme.
- Sæt pris på det.
- Hej.
- Hej.
Dr. Klyczynski til skadestuen, nu.
Dr. Klyczynski til skadestuen, nu.
- Hej, undskyld mig.
- Ja, lige et øjeblik, okay?
- Udfyld denne og vent derovre.
- Nej, jeg er... Jeg er Dr. Forster.
Jeg blev bedt møde her.
Du skal tilse 22 patienter på stuegang
i dag, på denne etage og næste.
- 22?
- Stille morgen.
Hvis du får problemer, bip mig,
men gør det ikke til en vane.
De lægestuderende kan
hjælpe dig med rutineopgaver.
Hvad laver han her?
Jeg bestilte en CT-scanning omgående.
- Portørerne sagde cirka fire timer.
- Han kan være død om fire timer.
Glem det. Dr. Forster, CT-scanning.
- Højre, to venstre, elevator to etager op.
- Okay.
Følg skiltene.
Skynd dig tilbage til stuegang.
Dr. Kly...
- Kører du mig et andet sted hen?
- Det håber jeg da, hr..
- Hvordan har du det i dag?
- Vil...? Vil jeg klare den?
Ja. Helt sikkert.
Alex!
Jeg har lavet min berømte spinattærte.
Traileren er fin og hyggelig.
Jeg har ikke tid.
Det er virkelig koldt herude.
Bliv nu ikke syg.
Jeg bliver aldrig syg.
Jeg hørte, du havde købt et hus, jeg er
åbenbart den sidste, som får det at vide.
Jeg troede, jeg havde nævnt det.
Vent.
Hvor?
Udenfor byen.
Lidt oppe ad kysten.
Oppe ad kysten? Der er ingen huse...
Åh, gud. Du mener ikke,
den klods med stylterne og...?
- Er du okay?
- Ja. Er du sindssyg?
Hvorfor vil du have det hus, Alex?
Det er bygget af glas.
Det er ikke noget privatliv.
Mona?
Få dig nogle støvler.
- 16:30.
- Er du faret vild?
- Ja.
- Det tager lidt tid at finde rundt.
- Jeg hedder Madhvi.
- Kate Forster. Hej.
Forkert etage.
Hvor fik du din uddannelse henne?
På et lille kommunehospital
oppe på nordkysten.
Kære nye lejer,
velkommen til dit nye hjem.
Som den forrige lejer, lad mig sige -
- jeg håber, du kommer til at holde af
at bo her lige så meget, som jeg gjorde.
Jeg har meldt flytning på posthuset -
- men du ved, hvor galt det kan gå.
Så hvis der smutter noget igennem, gider
du så være venlig at eftersende det?
Tak skal du have.
Min nye adresse står nederst.
Tak på forhånd. PS:
"Undskyld poteaftrykkene ved hoveddøren,
de var der, da jeg flyttede ind.
Det samme med kassen på loftet."
Poteaftrykkene?
Hvad i helvede snakker hun om?
Hej, tøsen. Hej. Hej. Hej.
Lav lyset.
Køb hundemad, hvad?
Køb menneskemad.
Hej. Hej.
Hej, kom her.
16 ºC på Valentins Dag.
Det kan ikke være Chicago.
De siger i TV, at det er drivhuseffekten.
Hvis isbjergene begynder at smelte,
så vil jorden blive dækket af vand.
Gudskelov vi ikke lever længe nok
til at se det.
Hvad er det?
Det er ingenting.
Det er en af din fars.
- Dostoyevsky?
- Ja, da.
Den handler om en mand, som brækker
nakken på en stakkels kvinde med en økse -
- og, indtil videre,
vandre rundt og fortryder det.
Den smager godt.
- Virkelig?
- Ja. Den er virkelig god.
Hvad tænker du på?
Ingenting.
Da din far døde, var det hårdt.
Det er stadig hårdt.
Når jeg holder en af hans bøger,
så føler jeg, at han er sammen med mig.
Vidende at han engang var på samme side -
- læsende de samme ord.
Åh, gud!
En eller anden, ring efter en ambulance!
Vi skal bruge en ambulance på Daley Plaza.
En mand er blevet ramt af en bus.
Send en lægeambulance. Hr...
Kom væk fra gaden.
Kom ind på fortovet.
- På fortovet. Væk fra gaden.
- Hr.?
Kom ind på fortovet!
Kom ind på fortovet!
Jeg vil gerne have hullet til fundamentet
på nummer 17 gravet i dag.
Jeg ved, at du er ret ny her, knægt.
Hvad?
Jeg kan ikke nå til 17
før tidligst i næste uge.
Helt ærligt, Mulhern.
Det er noget pis, og du ved det.
Fjern Clemens og Rodriguez
væk fra at lægge tag.
Jorge kan styre gummigeden,
de ikke bruger på nummer 14 -
- og tag fire eller fem af de mænd -
- som ikke laver noget
på nummer 7 eller 10.
Paulie, Carlos, Frank, Danny and hvad
er det nu han hedder, ham den høje?
- Rafael.
- Rafael.
- Sådan.
- Okay.
Hallo.
Rengøringshold på skadestuen
til suturværelset, tak.
Rengøringshold på skadestuen
til suturværelset.
- Hej.
- Hej.
Jeg hørte om Daley Plaza.
Lægeambulancen sagde,
du kæmpede hårdt for den mand.
Ja. Jeg gjorde alt, jeg kunne.
Kate, jeg vil fortælle dig,
hvad jeg fortæller alle unge læger.
Forhåbentlig vil du være den første,
som lytter efter.
På dine fridage kom så langt væk
fra dette sted du kan.
Tag et sted hen hvor du
føler dig mest hjemme.
Kære Ms. Forster:
Jeg fandt din besked -
- og jeg er bange for, at der må
være en form for misforståelse.
Så vidt jeg ved, har huset ved søen
stået tomt i flere år.
Måske var din besked for
Sandburg huset nede ad kysten -
"- eftersom ingen har boet
i dette hus i årevis.
Men jeg er nysgerrig med hensyn til
poteaftrykkene."
Kære Mr. Wyler, jeg er godt
bekendt med Sandburg sommerhuset -
- jeg kan garantere,
at jeg aldrig har boet der.
Jeg er gammeldags, men jeg syntes ikke,
at et sommerhus skal være over 550m2.
Så lad mig prøve igen.
Jeg boede før i huset ved søen,
men så flyttede jeg.
Nu bor jeg i 1620 North Racine
i Chicago.
Jeg vil være glad for, hvis du
eftersender min post, hvis du får noget.
Forresten så er det 2006.
Har været det hele året, spørg enhver.
2006?
Hvad mener hun, 2006?
Gud.
Åh, gud.
- God morgen, Mr. Wyler.
- Morgen, Mr. Wyler.
- Morgen, sir.
- Morgen, morgen.
Goddag, Mr. Wyler.
Mr. Wyler.
Sir.
Tydeligvis har jeg fået min inspiration -
- til metaforen om omtågetheden, løkken...
Ja.
- To timer med det pis. Det er for meget.
- Hvad snakker du om?
- Han sagde ikke et ord.
- Sadistisk, bitter, bitter gammel mand.
Jeg syntes,
du overdramatiserer det en smule.
Hvor skal du hen?
Jeg kan ikke forstå,
den stadig kører.
Jep.
Du ser ud af helvede til.
Jeg har også savnet dig.
Hallo, glem ham.
- Ejerlejligheder.
- Herskabsvillaer.
- Du laver sjov.
- Jeg kan ikke tro det.
Jeg kommer tilbage efter fire år -
- og så får man dette serveret.
- Hvad?
Min bror tror,
han er Frank Lloyd Et-eller-andet.
- Gider du lige.
- Far holder dig indespærret -
- i hans lille myteskabende fabrik -
- mens du ikke engang har bygget så meget
som en telefonboks eller et hamsterbur.
Det er sjovt, du siger det, rent faktisk.
Jeg har et hamsterbur i tankerne.
En udvikling af dem, faktisk.
Præfabrikerede, intet fundament.
Hvad siger du til det?
Se, det er det, jeg snakker om.
Du har vision.
Nu du nævner det -
- skal du vide, at jeg har købt et hus.
- Hvor?
- Ved søen.
Et hus ved søen.
Så du tjener nogle penge.
Det er faldefærdigt.
Det har stået tomt i årevis, men...
Så du har et forladt,
hjemsøgt hus ved søen...
Det er en lige så god grund
som enhver anden -
- til at sælge ud og melde dig ind i
"De slappe-udvikleres lav."
- Hvad så med den her? Jeg har endda hund.
- Har du hund?
Han dukkede bare op ved huset.
- Hvad laver vi her?
- Jeg skal aflevere et brev.
Det skulle være her.
1620 North Racine.
Men...
...der er intet her.
Skal vi møde nogen?
Bor der nogen her? Hvad?
Ja.
Det troede jeg.
Skal vi ringe på?
Kære Ms. Forster:
Jeg har været på 1620 North Racine,
og der er intet der.
Det er kun en byggegrund.
Ud fra billederne ser det godt ud,
men ikke før om 18 måneder.
Hvad er det, jeg misforstår?
Måske har du skrevet forkert adresse,
fordi du har også datoen forkert.
Du vil virkelig spille det her spil.
Hvis du virkelig er i året 2004 -
- så -
- vær advaret.
Kan du huske den dag?
Du var ikke glad. Husker du?
Jeg ved det.
Okay, min mystiske brevskriver,
jeg er med.
Bare i tilfælde af du virkelig er,
hvor og hvornår du tror, du er -
- så får du brug for dette.
Der var et voldsomt snevejr det forår,
og alle blev syge.
Så masser af hvile og masser af væske.
Lægens ordre.
Sne. Klart.
Sådan, kom til far.
"Kan det være rigtigt?"
"Hvorfor ikke?"
Jackie.
Jack.
Jack, kom nu. Kom nu, tøs.
Kom nu, kom nu. Jack.
"Umuligt, jeg ved det. Ikke muligt -
- men det sker."
Okay.
Hvor er jeg?
Meget smart.
"Huset ved søen."
Huset ved søen. Som du kan se,
så er jeg også ved huset ved søen -
- men jeg er træt af at lege,
så jeg smutter, okay? Farvel.
Mange tak. Farvel.
Måske skulle vi præsentere
os selv ordentligt.
Jeg er en læge,
dedikeret til at helbrede de syge.
I det mindste prøve på det.
Jeg er en arkitekt.
Jeg kan godt lide at bygge.
Og selv om jeg ikke vil kalde
mit nuværende projekt ideelt -
- så tillader det mig at være her,
på dette sted, og det er fint for nu.
Men fortæl mig en ting. Hvis du arbejder
på et hospital i Chicago nu -
- hvor var du så i min tid?
For to år siden, i din tid -
- arbejdede jeg for
Internal Medicine i Madison.
Fortæl mig om fremtiden.
Hvordan er det i året 2006?
Jeg er bange for, at verden er,
som den plejer.
Vi går alle rundt i skinnende træningstøj
af metal og flyver rundt i flyvende biler -
- og ingen taler med hinanden mere,
fordi vi kan alle læse hinandens tanker.
Men sandheden er, manden for fortiden, -
- ikke meget har ændret sig i 2006.
Men hensyn til poteaftrykkene,
jeg har tænkt over dem.
- Hvordan er det muligt?
- Jeg tror, vi har den samme hund.
Virkelig? Hvordan er din?
Ifølge dyrlægen så er min
otte år gammel i min tid -
- seks i din.
Hun er skinnende, har bedrøvede øjne,
snorker og sover som et menneske.
Jeg ved ikke hvorfor,
men jeg kalder hende Jack.
Hej, Jack.
Det er rart herude.
Lad os lade være med at gå ud og spise.
Lad os blive her.
- Hallo.
- Vi er nødt til at spise.
Hvad laver du?
Du burde sove.
Jeg laver mad.
Jeg troede ikke,
at du kunne lide at lave mad.
Nej, jeg kan ikke lide at lave mad.
Gifter hun sig med ham?
- Hvad tror du?
- Det ved jeg ikke. Han er ret gammel.
- Hvor skal du hen?
- Okay, han er ikke så gammel.
Min mors sidste kæreste var skaldet.
Han var sød, -
- men min mor giftede sig ikke med ham.
- Ikke?
"Der kommer altid noget bedre."
Det er, hvad hun siger.
Måske er det, hvad damen skulle gøre.
Vente på noget bedre -
- skulle komme.
- Måske.
Men hvis hun ikke passer på,
så kan hun risikere at vente hele sit liv.
Skal jeg hente noget til dig?
Ja. Hvad med en god flaske vin -
- til at fejre?
- Hvornår skal jeg komme igen?
- Klokken syv.
Undskyld jeg ikke
har sendt nogle breve for nylig.
Det har været en lang uge.
Kun nattevagter.
Godt at høre fra dig.
Jeg troede, du havde droppet mig.
Du skal vide, at du er
min eneste kontakt til fremtiden.
Hvordan kan det være, vi aldrig
snakker om de ting, vi kan lide?
Lad os se.
Læse klassikerne højt for Jack.
- Hvem er din favorit?
- Dostoyevsky.
For mig, denne by,
på en dag, når lyset er så klart -
- at jeg kan røre enhver detalje -
- enhver mursten og hvert vindue
i bygningerne jeg elsker.
Kom, gå en tur med mig denne lørdag.
Lad mig vise dig det.
Du er tosset. Hvorfor gør
du dig al den ulejlighed for mig?
Ingen ulejlighed. Det er sommer.
Okay, din tur. Ynglings ting.
Hvor skal jeg starte? Okay.
Når jeg dufter blomsterne,
før jeg ser dem.
Når det begynder at regne,
lige når skovturen er forbi.
Og jeg elskede duften
af Jacks poter.
Du glemte vel ikke at nævne
din mand, gjorde du?
Selvfølgelig elsker jeg min mand,
som også er læge.
Plastikkirurg på en
lille farm med dyr.
Godt. Jeg er også gift.
Jeg har otte børn,
og ingen af dem ligner mig.
- Jeg er bekymret, Kate.
- Det ville jeg også være.
Jeg er single.
Det samme her.
Nummer 27.
Hun er smuk.
Min far plejede at fortælle mig, -
- at hun var bedstemor for
alle husene inde i byen.
Han plejede at gå ture sammen med
mig, ligesom jeg gør med dig nu.
- Alex?
- Kate?
Jeg ville ønske, vi kunne
have gået den her tur sammen.
"Kate, jeg er her sammen med dig.
Tak for en dejlig lørdag sammen."
"Sammen."
Nå, hvad synes du så?
Han lyder som en flink dreng.
Lyder som en flink dreng.
Andre ting?
- Han har en vidunderlig håndskrift.
- Mor...
Se på datoen i brevet.
- Mener du tidstingen?
- Ja.
- Det er blot en detalje.
- Blot en detalje?
Det med... den anden dag...
Det var ikke et godt tidspunkt.
Jeg havde skide travlt.
Selvfølgelig.
Du har nogle gode plader.
Musik er skønt, musik hjælper.
Som Nietzsche sagde:
- "Livet ville være følelsesløst..."
- "Uden musik."
Det havde jeg vist fortalt dig.
Skænk dig selv en drink.
Kan du værdsætte en god vin nu?
Det kan du tro.
Du bliver nødt til at tilgive din far
for at være så nysgerrig, -
- men hvor har du været alle disse år?
Jeg troede,
dine Kerouac dage var forbi.
- Undskyld, hvad?
- Hvad?
Bare kom op, hvis du vil.
Hvad arbejder du på?
Jeg... jeg husker bare ting.
Det er slet ikke så let et job,
kan jeg godt sige dig.
Og heller ikke så uskyldigt,
i mit tilfælde.
Din far skriver hans erindringer.
- Er vi i dem?
- Hvad tror du?
Vil du være?
Vil du?
Selvfølgelig. I var alle en
del af jeres fars liv.
Hvorfor taler du til mig
i tredje person?
Jeg... det gør jeg ikke...
Fordi jeg skriver om mig selv,
vil jeg tro. Synes du ikke om det?
Jeg tænkte, du måske ville
kunne lide dem her.
Hvad er det?
Noget du har arbejdet på?
Nej, de er... de er dine...
Fra et hus jeg lige har købt ved søen.
Ja, det har jeg hørt. De sagde, at en
eller anden snusket lille entreprenør -
- havde scoret ordren.
Kom nu. Glæd din far.
Kan du ikke tage en lille spøg,
for guds skyld?
Kom nu.
Fortæl mig.
Hvor har du været?
Jeg vil rigtig gerne vide det.
Jeg forsøgte at glemme dig.
Eller tilgive dig.
Lykkedes det?
Nej.
Lad mig endelig høre, hvis
du får brug for hjælp med at huske.
Åh, ja, det gør jeg.
Lader 360. Et milligram ephedrin, tak.
Hold 300 milligram amfetamin klar...
- Alle fri?
- Fri.
Stop hjertemasage, tilslut respiratoren.
Han trækker vejret. Langsomt.
- Har vi en puls?
- Vi har en svag puls.
- Den bliver kraftigere.
- Lange dage, disse dage.
Jeg har lige arbejdet
30 timer i træk.
Hver gang jeg stopper
op for at trække vejret -
- indser jeg, hvor isoleret jeg
har ladet mig selv blive.
Tro mig,
man kan blive en smule desperat.
Den? Okay. Sådan der.
Flot træt. Rigtig flot. Flot.
Det ikke fordi jeg beklager mig,
jeg elsker mit arbejde.
Og vores tur igennem Chicago
åbnede mine øjne for dens skønhed.
Men mit hjerte savner
stadig huset ved søen...
Og dets træer.
Jeg savner de træer så meget.
Bare rolig, Kate.
Vi mødes før eller senere.
Selv hvis vi er langt fra hinanden,
finder jeg en måde at komme -
- tæt på dig,
og tage mig af dig.
Katerina.
Tag den her.
Du burde spise mere.
Du er for tynd.
Kan du huske, hvor meget
du spiste, da du var mindre?
- Med dine hænder?
- Ja, det husker jeg.
Nå, skrev I, eller skrev I ikke
med hinanden?
- Til din far?
- Nej, til Clark Gable.
Ja, til far.
Jeg...
Hvad, mor?
Før din far...
Ja?
Var der den her dreng.
Elskede du ham?
Ja.
Hvorfor giftede du dig så ikke med ham?
Så du kunne stille mig det her
spørgsmål en dag.
Ser mindre ud.
Hvornår færdiggjorde han det?
Du var endnu ikke født,
og jeg var 8.
Corbusier møder Frank Lloyd Wright.
Far spillede jo kort med dem begge.
- Skal du have en?
- Tja, ja...
Kan ikke svømme.
Der skulle være en trappe ned til
vandet, en terrasse, et afsats.
Her er du i en...
I en kasse.
En glaskasse med udsigt
til alt der er omkring dig, -
- men du kan ikke røre det.
Ingen forbindelse mellem dig
og det du ser på.
Jeg ved ikke rigtig. Han har
den her store ahorn voksende -
- lige i midten af huset.
- Opbevaring.
Opbevaring og styring.
Det her hus handler om ejerskab,
ikke forbindelser.
Jeg mener, det er flot.
Endda forførerisk.
Men det er ufuldstændigt.
Alt drejede sig om ham.
Far vidste, hvordan man byggede
et hus men ikke et hjem.
Men ved du hvad...
Jeg tror, han vil have os til
at gøre det, han ikke kunne.
Men at indrømme det -
- ville betyde, at han indrømmede,
at han var kørt fast, -
- og kunne have gjort mere.
Og det plager ham.
Kan du huske, vi var her med mor?
Jeg husker, at hun prøvede at
få det til at fungere her...
...med os...
...med ham.
Hvad med Visionary Vanguard?
- Hvad med det?
- Hold nu op.
Du kan ikke overbevise mig om,
at du vil bygge huse til turister.
Ingen vil beundre dig for det.
- Beundre mig for hvad?
- Ja, Visionary Vanguard.
Det er din ide.
Jeg kan ikke.
Men du må beholde navnet.
Nej, kom nu.
Det skal være os to.
Henry, jeg er ked af det.
Jeg kan ikke.
Jeg...
- Hvad?
- Jeg har andre planer.
Har du en kæreste?
Nej...
Nej.
- Hvad var det? Du tøvede?
- Nej, jeg tøvede ikke.
Hold op, mand.
Det har jeg da ikke tid til.
Hvad har tid med det at gøre?
Åh, du vil tro, jeg er skør.
Min kæreste mr. Wyler:
Er du villig til at
lege en leg med mig?
For præcis to år siden,
tog jeg 145-toget til Madison -
- fra Riverside station,
og jeg glemte noget der.
Det var en gave fra min far.
Hvis du finder den, vil du så være
sød at lægge den i postkassen?
Det ville betyde meget for mig.
Din, Kate.
- Sidste udkald kl. 5:46 til Madison.
- Vil du virkelig gerne vide det?
Alle ombord.
Jeg ringer til dig.
Kate, jeg fandt den.
Jeg har den med mig.
En dag får du den.
Stol på mig.
Jeg ved hvor vigtig, den er for dig.
Du husker det nok ikke,
men vi så hinanden.
Jeg så i det mindste dig.
Du fortalte mig aldrig,
hvor smuk du var.
Måske så du en anden.
Det var et dårligt "hår-år" for mig.
Langt brunt hår.
Blide, uforsigtige øjne.
Okay, okay.
Du så mig.
Men jeg ved stadig ikke,
hvordan du ser ud.
Hvorfor mødes vi ikke bare
i fremtiden -
- og så kan du melde tilbage om,
hvad du synes.
Det er en date.
Okay.
Ring til mig den 10. juli, 2006.
Klokken 21:05.
- Hallo.
- Kate?
- Ja.
- Det er Morgan.
Morgan.
Jeg er i Chicago. Jeg skulle til et møde,
men det blev aflyst, -
- så jeg tænkte,
jeg ville give dig et kald.
Har du spist?
- Nej, men jeg er ikke...
- Heller ikke jeg. Og jeg er rigtig sulten.
- Vi kan snuppe en bid mad.
- Okay.
- Ja?
- Okay.
Det ser godt ud.
- Perfekt.
- Nej, Morgan, det er...
- Det er ikke perfekt.
- Nej, nej, stol på mig.
Det er... okay.
Hej med dig.
To sekunder.
Hæng lige på et øjeblik.
- En bord til to, tak.
- Navnet?
Vi har ikke...
Vi har ikke reserveret.
Det jeg ked af, sir,
vi er bookede indtil oktober.
Oktober?
Nå...
Jeg vender tilbage.
Det gik godt.
Det gør ikke noget.
Lad nu være.
Det er den bedste restaurant i byen.
Ingen får bord der.
- Nej, det er ikke det.
- Hvad er det så?
Jeg gjorde ikke det
her på ærlig vis.
- Der var ikke noget møde.
- Du ville sikkert ikke mødes hvis...
- Hvis det bare var...
- Baghold.
- Du ved, kaffe,
og kaffe kan blive til middag, -
- og middag kan blive til...
- Blive til hvad?
Nogle gange forhaster jeg mig.
Morgan, forhaster dig?
Du var altid ti skridt foran.
Datede vi en retning af en uge?
Og du havde hele vores fremtid planlagt.
Da jeg var første års læge, ledte du efter
fast ejendom. Jeg tog til dit hus, -
- og du havde inviteret til hele byen
hjem for at møde mig.
Jeg mindes, at du hurtigt
blev gode venner med en af dem.
Hvad taler du om?
Du ved, hvad jeg taler om.
- Den fyr.
- Hvilken fyr?
- Fyren jeg så du hyggede dig med.
- Jeg hyggede mig ikke med ham.
Er det her folkeskolen?
Hvad kalder du det så?
Et kys.
Det var bare ét kys med
en tilfældig fyr, der bare...
Åhr... ved du hvad?
Mine herrer.
Enhed 381 på Riviera Estates
er færdig.
Tillykke.
I gjorde et godt arbejde.
- En klar...
- Fireogfyrre endnu.
Vi er ikke forfærdelig langt bagud,
bare alarmerende meget.
Det skal nok gå.
Drengene bliver hurtigere med tiden, -
- men vi kunne godt
bruge en gummiged til.
Og vandforsyningen på 14'eren
skal ses efter for utætheder.
Hold mund.
- Hvad?
- Jeg er ret skuffet over dig.
- Hvorfor?
- Du burde have overblikket.
- Det troede jeg, jeg havde.
- Du lagde aldrig mærke til de her.
Kan du ikke huske,
du sagde, jeg skulle købe dem?
Ja, det er sandt.
Ikke lige hvad jeg
havde i tankerne, men...
- Kan du lide dem?
- Ja.
Jeg synes, vi skal gå ud. I aften...
Hvis du ikke gør...
Jack? Jack.
Jack!
Jack!
Kom nu, Jack!
Alex, vent på mig!
Jack!
Jack!
Jack!
Jack!
- Din, formoder jeg?
- Ja, undskyld. Tak.
Kom her, Jack.
Hvad tænkte du dog på, pigebarn?
Hvad tænkte du på?
- Hun løber aldrig væk på den måde.
- Du må holde øje med hende.
- Hvad hedder han?
- Hende. Jack.
Jack. Det er et godt navn til en pige.
Jeg skulle få en som dig til min
kæreste. Hun er vild med hunde.
- Har vi mødt hinanden før?
- Nej, det tror jeg ikke.
- Morgan Price.
- Alex Wyler.
- Har du brug for hjælp?
- Ja.
- Okay.
- Boet her længe?
Kun nogle få måneder.
Jeg har et hus ved søen.
- Søen, virkelig? Jeg har tænkt på...
- Alex. Åh, godt.
- Gudskelov, at du fandt ham.
- Ja.
Mona, Morgan. Morgan, Mona.
- Jamen, goddag.
- Hej.
- Rart at møde dig.
- I lige måde.
Flotte støvler.
Bare så du ikke tror,
jeg vil drikke det hele selv, -
- der kommer nogle venner til en fest
i aften. I to er også velkommen.
For resten Alex.
Tag mit kort. Jeg leder -
- selv efter et hus ved søen.
- Okay.
Kate, min kæreste, har aldrig
brudt sig om stedet her -
- og jeg lovede, vi ville finde noget nyt,
når hun var færdig som reservelæge.
Så hvis du hører om noget...
- Okay. Hun er læge?
- Ja.
Alex.
- Rart at møde dig, Morgan.
- I lige måde.
Morgan, hvad tid starter festen?
Klokken otte. Det er Kates fødselsdag.
Det er Kates fødselsdag.
Kom så, Jack.
- Hej.
- Hej.
- Hvad må jeg byde dig?
- Et glas vin, tak.
- Tak.
- Det var så lidt.
Ifølge de mest
accepterede sociale normer -
- bør man ikke
drikke alene efter kl. 22 -
- med mindre, man har en god grund.
Hvad er din?
Jeg har ikke nogen.
Det har jeg.
Min yngste tog af sted til
college i morges.
Marie.
Den ene dag plasker hun rundt
i børnepoolen iført ble, -
- den næste pakker hun Volvoen
og kører til Californien.
Jeg håber bare, hun ved,
hvad hun roder sig ud i.
Lad mig gætte.
- Læser til læge?
- Bingo.
- Hej, hvordan går det?
- Fint, tak.
Du skal møde nogle af mine venner.
Alex, Mona, 'the Wootch'.
- Susan, Johnny.
- Hej.
Du skal da have en drink.
Kom, baren er hernede.
Kom med.
Det er Marjorie.
Hvorfor sagde du ikke noget?
Vi skulle have haft en kage eller noget.
Det er jo bare tidens gang.
Jeg hader at gøre noget ud af det.
Du holder dig en del for dig selv.
Det er der ikke noget galt i.
Men jeg har tænkt på, hvad du
har i dit liv, ud over arbejdet.
Familie? Kæreste?
Jo. Engang.
Han hed Morgan.
Morgan? Morgan.
Det er et sexet navn.
Surprise!
Tillykke med fødselsdagen, Kate.
Tillykke med fødselsdagen.
Vi fik dig.
- Det er Kate, tydeligvis.
- Hej, Kate.
Det er Alex og Mona.
- Hej.
- Hej.
Han vil finde et hus ved søen til os.
Ikke?
Du har ikke fået kage.
Men jeg endte det.
Og jeg er lykkelig nu,
det var det rigtige at gøre.
Hvem skriver du så til?
Hver gang du har pause på hospitalet, -
- skriver du.
- Der er en.
Det lidt af et lang-distance forhold.
- Hvordan mødte I hinanden?
- Det gjorde vi ikke.
- Hvad?
- Nej.
- Mit liv i en nøddeskal.
- Du tager gas.
Hold alt på afstand.
Alle.
Manden, der stod foran mig, -
- ham, der ville giftes med mig.
Ham skubber jeg fra mig.
Stikker af fra ham.
Og i mellemtiden...
Den eneste mand,
jeg aldrig kan møde...
... ham, vil jeg gerne
skænke hele mit hjerte til.
Han må være noget
af nogle breve, han skriver.
Det er rart.
Det er sikkert.
- Gudfader, han er i fængsel, ikke?
- Nej.
- Du er en af de kvinder der, ikke?
- Nej.
Nej, han er bare en fyr,
der bor på en sø. Han er arkitekt.
Åh, Gud.
Tillykke med fødselsdagen.
Tak.
- Jeg håber, du får et godt år.
- Tak.
Jeg er Alex.
Ham med huset ved søen.
Åh, ja. Hvordan går det?
Må jeg?
Nå, så du vil finde
et hus ved søen til os?
- Det håber jeg.
- Ja.
Hvis jeg kan.
Er du ejendomsmægler?
Nej, jeg har bare et hus ved søen.
Er det rart?
Ja, du vil elske det.
I lejer det, når jeg flytter ud.
Virkelig?
Kate, har du...
... læst "Lydighed og længsel"?
Hvad?
- Af Jane Austen.
- Det ved jeg godt.
Ja. Det er min yndlingsbog.
Hvorfor spørger du om sådan noget?
Hvad fik dig til det?
Jeg fik den af en ven for nylig,
og jeg spekulerede på, -
- hvad den handler om.
Den er fantastisk.
- Ja.
- Ja.
Den handler om...
Om at vente.
Disse to personer, de mødes.
De bliver næsten forelsket,
men tidspunktet er ikke det rette.
De bliver nødt til at skilles.
Og så...
... mange år senere, mødes de igen.
De får en chance mere.
Men de er ikke sikre på,
om der er gået for lang tid.
Om de har ventet for længe, om...
... om det er for sent
at få det til at fungere.
Hvorfor kan du lide det?
Det ved jeg ikke.
Misforstå mig ikke.
Det er smukt på en...
- Nej, det er forfærdeligt.
- Det er forfærdeligt.
- Det er forfærdeligt.
- Det er forfærdeligt.
Det er...
Ja, det er forfærdeligt.
Det er personligt, -
- men har du nogensinde
været igennem noget sådan?
- Mig? Nej.
- Nej.
Da jeg var...
Da jeg var 16, -
- var jeg vildt forelsket
i denne her fyr.
Han spillede guitar -
- og jeg løb væk hjemmefra -
- og tog til San Francisco,
så jeg kunne bo sammen med ham.
Han overbeviste mig om,
at jeg havde en smuk stemme, -
- så jeg drømte om at blive sanger.
Jeg elsker San Francisco.
Han var min første kærlighed.
Sikkert den eneste.
- Han må have været en rar fyr.
- Det ved jeg ikke...
Måske. Det holdt ikke længe nok til,
at jeg fandt ud af det.
Ærligt talt, -
- så kan jeg ikke engang huske,
hvordan han så ud.
- Virkelig?
- Ja.
Det er en skam.
Min far troppede op.
- Du var i fedtefadet.
- Han kom ind.
Ja, jeg var i fedtefadet.
Han slæbte mig tilbage til Chicago.
Ja.
Han var syg, og han...
Han drømte om,
at jeg skulle blive læge, du ved?
Til sidst blev det også min drøm.
Han havde ret.
Det føles godt at hjælpe folk.
Så døde han.
Kate.
Hvad?
Jeg...
Du...?
Det er bare...
Hvad?
Kender du den sang?
Ja.
- Synger du?
- Nej.
Ingen vil høre mig synge.
Du vil ikke høre mig synge.
Jeg mente ikke, du ved...
Men ja.
Men jeg kan danse.
Kate.
Hej.
Alex var netop ved at fortælle mig
om huset ved søen.
- Ja, det lyder rigtigt godt.
- Herligt.
Alex, det er sent.
Ja.
Ja.
- Godnat.
- Godnat.
Det var dig.
- Skal du arbejde i morgen aften?
- Ja.
Hvorfor sagde du ikke noget?
Du ville have troet, jeg var skør
eller fuld. Eller begge dele.
Ja, men...
... jeg syntes om dig.
Du skulle have sagt noget.
Du var jo sammen med din kæreste.
Undskyldninger, undskyldninger.
Du er en kujon.
Jeg er ikke en kujon.
Virkelig?
Hvad med din kæreste?
Jeg har jo sagt, -
- at hun ikke er min kæreste.
- Han er heller ikke min.
Nå, ikke? Hvad er han så?
Din bror?
Sikke en komiker.
Har du spist en klovn til morgenmad?
Herligt. Vores første skænderi.
Du kan skrive en sang om det
og tage til San Francisco og synge den.
Hvad?
Hallo.
Hej, Henry.
Hvad?
- Hej.
- Goddag.
Jeg leder efter min far. Jeg ved ikke,
hvilken stue han er på. Simon Wyler?
- Mr. Wyler, arkitekten?
- Ja.
Jeg hedder Anna Klyczynski.
Jeg er din fars læge.
Hvad skete der?
Hvordan har han det?
Han er okay. Han har haft
et hjerteanfald. Heldigvis et mindre et.
Hans tilstand er stabil, -
- men han har brug for,
at der bliver gjort noget.
Han er gået med til,
at få en tid i morgen.
Rart at se du tager det så roligt.
Du behøvede ikke komme.
Jeg har det ganske udmærket.
Ganske fint.
Du har haft et hjerteanfald, far.
Jeg fik et anfald, for pokker.
Ikke andet.
Jeg vil sætte pris på,
at du holder tingene i rette perspektiv.
Okay, men jeg er her,
hvis der er noget, du har brug for.
Kaffe.
Hvad?
Du hørte mig.
Kaffe.
Der er noget,
jeg aldrig har fortalt dig, Kate.
Ser du, det var min far,
der byggede huset ved søen.
Med sine egne hænder.
Det er længe siden,
før han blev berømt, -
- da han stadig havde en familie
og forgudede min mor.
Hun hed Mary,
og huset var en gave til hende.
Hun var klog og sjov.
Hun kunne være blevet, hvad hun ville,
men hun valgte at passe min bror og mig.
Og hjælpe ham med hans karriere.
Men jo mere succes han fik,
desto mere umulig blev han at leve med.
Til sidst kunne hun ikke holde ud
at leve sammen med ham længere.
Hun forlod ham.
Hun blev syg, før året var omme.
Desværre lærte hun aldrig
at holde op med at elske ham.
Han kom ikke til begravelsen.
Da jeg spurgte ham hvorfor...
Fortsæt bare, Alex. Hvad sagde han?
Han sagde, "For mig var hun død,
i det øjeblik hun forlod huset."
Og så fik jeg
et af hans "Årets Arkitekt"-grin.
Nyd den.
Jeg måtte snige mig forbi
tre sygeplejersker og din læge.
Jøsses, den er varm.
Den er ikke koffeinfri vel?
Det burde den.
Den er ikke så ringe. Tak...
... min dreng.
- Det var så lidt.
- Hvor er din bror?
Jeg sendte ham væk.
Han havde det ikke godt.
- Du kender ham, han bekymrer sig.
- Ja.
Det har han fra jeres mor,
er jeg bange for.
Hun bekymrede sig altid.
Hvad ser du på?
Åh, ja, her. Se det.
Det er et forslag til et museum.
- Hvem er det?
- En ny.
Jeg kan godt lide gangstierne,
hvor lyset falder ind.
Hvilke materialer?
Granit. Aluminium.
Hvide paneler, som taget ud af Meier, -
- men den indvendige farve kommer
gennem vinduerne, det er anderledes.
Det er ikke nyt,
men det er pænt og ordentligt.
Jeg kan godt lide det.
Hvornår var du sidst i Barcelona?
Mange år siden, med dig, mor og Henry.
Husker du,
da vi besøgte Casa de la Caritat?
"Fattighjemmet."
Nemlig. Du nævnte Meier.
Hans Barcelona museum er
i samme område som Casa de la Caritat.
Det drikker det samme lys.
Meier designede en række vinduer
til at opfange det lys, -
- og kaste det indad for at oplyse
kunsten indenfor, men indirekte.
Og det var vigtigt,
for selvom lys forstærker kunst, -
- kan det også fornedre det.
Men det ved du jo allerede.
Det her...
Hvor tror du,
at det her skal bygges?
Jeg har ingen anelse.
- Men du sagde, du kunne lide det.
- Begrebsmæssigt.
Kom nu.
Du ved lige så vel som jeg,
at lyset i Barcelona -
- er noget anderledes
end lyset i Tokyo.
Og lyset i Tokyo
er anderledes end det i Prag.
En virkelig fremragende bygning,
en der skal kunne stå i lang tid, -
- ser aldrig bort fra dens miljø.
Det tænker en arkitekt også på.
Han ved, at hvis han vil markere sig,
må han rådføre sig med naturen.
Han må lade sig fængsle af lyset.
Altid lyset. Altid.
"Dødsattest
Simon L. Wyler"
Jeg er nødt til at smutte.
Vær sød at tage min vagt.
Hallo.
- Mr. Wyler?
- Ja.
Det er Dr. Klyczynski fra Chicago.
Jeg er bange for,
jeg har dårlige nyheder.
Det gør mig meget ondt, Alex.
Jeg ville ønske,
jeg kunne være der med dig.
At vi kunne sidde sammen,
og se ud på vandet og lyset, -
- i det hus din far byggede.
Jeg kunne være en skulder for dig,
ligesom du har været for mig.
Og fortælle dig
at alting nok skal blive godt igen.
Hvis jeg kunne gøre en ting
for dig i dag, -
- herfra -
- en lille simpel ting
fra fremtiden -
- vil jeg håbe,
det er det her.
Den bliver ikke udgivet
før om et par år, -
- men jeg synes ikke, du skal
være nødt til at vente så længe.
SIMON WYLERS LIVSVÆRKER
Jeg håber, det hjælper dig
at vide, hvor elsket du var.
"Simon Wyler og hans søn Alex
ved deres husprojekt ved søen."
"Jeg vil møde dig personligt denne gang!"
Sig et sted.
Jeg lover at være der.
I morgen, hvad siger du?
Men, Alex,
det vil ikke være i morgen for dig.
- Du skal vente i to år.
- Jeg er ligeglad. Jeg venter.
Er du sikker?
Jeg har aldrig været så sikker
på noget i hele mit liv.
Okay. Så ses vi om to år.
Vi ses i morgen.
Kate...
Hvor vil du gerne hen?
"Il Mare".
Hvornår vil De gerne reservere et bord?
To år fra i morgen.
- To år fra i morgen?
- Ja.
- To år?
- Fra i morgen.
- Hej.
- Goddag. Navn?
Forster.
- Må jeg bede om Deres navn?
- Wyler.
Eller Wyler...
Jeg er ikke helt sikker.
Jeg tror godt,
vi har plads til Dem.
- Godt.
- Wyler?
Wyler.
Tjeneren kommer om lidt.
Godaften, miss.
På husets regning.
- Mange tak.
- Held og lykke.
Endnu et glas?
Du var der ikke.
Du kom ikke.
Jeg forstår det ikke.
Der må være sket noget.
Det er jeg ked af.
Jeg har to år, Kate.
Vi kan prøve igen.
Nej, Alex, det er for sent.
Det er allerede sket.
Det lykkedes ikke.
Du må ikke give op, Kate.
Hvad med "Persuasion"?
Det sagde du. De venter.
De mødes igen,
de får endnu en chance.
Livet er ikke en bog, Alex.
Og det kan hurtigt være ***.
Jeg spiste frokost med min mor
på Daley Plaza, -
- og en mand blev dræbt
lige foran mig.
Han døde i mine arme.
Og jeg tænkte:
"Sådan kan det ikke ende
på Valentins dag."
Jeg tænkte på alle dem, der elsker ham,
venter derhjemme, -
- som aldrig får ham at se igen.
Og så tænkte jeg:
"Hvad, hvis der ikke er nogen?"
Hvad, hvis du lever hele livet,
og der ikke er nogen, der venter?
Så jeg kørte til huset ved søen
for at finde et svar.
Og jeg fandt dig.
Og så blev jeg selv væk.
Fortabt i denne smukke fantasi
hvor tiden stod stille.
Men det er ikke virkeligt, Alex.
Jeg skal lære at leve
det liv, jeg har.
Vær sød ikke at skrive mere.
Prøv ikke at finde mig.
Lad mig give slip på dig.
Hallo.
Hvad? Vent lige lidt.
Jeg kan ikke høre dig.
Hallo. Vent lidt.
Hallo.
Hej.
Hvor længe er du her?
Jeg er ude med nogle venner.
Bliv nu ikke for begejstret.
Det har jeg svært ved at tro.
Det er godt.
Og det var rigtig godt
at høre din stemme.
Jeg var overrasket over,
hvor godt det var at høre din stemme.
Hvordan gik mødet?
- Fint.
- Ja?
Ja... jeg fik jobbet.
- Virkelig?
- Ja.
- Jamen tillykke.
- Der kan man bare se.
Et teleselskab. Jeg skal være
intern konsulent. Det giver godt.
Og det er her -
- i Chicago.
Det er gode nyheder.
Hvad?
Jack.
Hej, Jack.
Jack.
Kigger du ned i weekenden?
Savner du mig ikke lidt?
Kun en smule. Ikke særlig meget, hvad?
Okay. Jeg forstod dig godt.
Kate, jeg ringer senere, okay?
Vil du stadig leje et hus ved søen?
Det vil Kate.
Hvordan fanden ved du,
hvad Kate vil?
Bare stol på mig.
Hejsa. Dig kender jeg.
Hvad syntes du?
Du fikserer.
Hvorfor bliver du ved med
at ændre på det hus?
Hvorfor laver du ikke dit eget?
Fordi det er hendes.
Du mener pigen fra fremtiden.
Kate.
Skriver du stadig sammen med Kate?
- Nej.
- Hvorfor ikke?
Hun bad mig om at lade være.
Hvorfor?
Tid.
Kom nu.
Det er en god ting.
Du har brug for en rigtig kvinde.
- En kvinde...
- Henry, hør her.
Lyt til mig.
Imens det var,
var hun mere rigtig end noget andet.
Hun var mere rigtig,
end noget andet jeg har kendt til.
Jeg så hende.
Jeg kyssede hende.
Jeg elsker hende.
Og nu er hun væk.
Hun er væk.
Og Duckett finder vej igennem.
Det første...
Hvordan kan Ab Scissor
fire-minutter maskine...
... og dine kartofler
koger øverst oppe.
Her er rart. Lad os blive her.
Men vi skal spise.
Vi kan spise her. Jeg laver mad.
Jeg mente ikke,
du kunne lide at lave mad.
Det kan jeg heller ikke.
Men jeg har en kylling i fryseren,
og den skal du smage.
Hvad med opvasken?
- Vi spiser med fingrene.
- Kan du ikke skrue lidt ned?
Skal vi ikke have tallerkener?
Jo. En til dig, og en til...
"Der kunne ikke være
to hjerter så åbne -
- ingen smag så lignende -
- ingen følelser i så enighed."
Ti, ni, otte, syv, seks, -
- fem, fire, tre, to, en.
Godt nytår!
Kom ind.
Hej.
Hej.
Nå, hvad synes du?
Droppede jeg frokost for det her?
- Jeg ved, det kræver meget arbejde.
- Arbejde? Hvad med en nedrivning?
Jeg fandt en arkitekt
med specielle i renovation.
Jeg har en aftale i morgen.
Baghold.
Kom nu.
Vi kan ikke blive i min lejlighed.
Vi har været der i over et år.
Jeg vil fortsat rykke fremad.
- Det er et nyt firma.
- "Nyt" som i uerfaren?
Nej. "Nyt" som i billig.
Hej, Dr. Forster.
Vi er der lige straks.
Godt, tak.
For resten...
Glædelig Valentins dag.
Du godeste, Katie,
jeg har ikke købt noget til dig.
Undskyld, jeg har haft for meget arbejde...
Det gør ikke noget.
- Hvad er det?
- Drivhuseffekten.
Dr. Forster?
Undskyld De skulle vente.
- Hej. Rart at se Dem igen.
- I lige måde.
- Morgan.
- Goddag, Morgan. Vanessa Vanderbeck.
Det første De kan se,
er det vi talte om. Gårdrummet.
Det er pragtfuldt.
Så er det lykkes med glaspladerne
i metalstrukturen?
- Ja.
- Må jeg...?
Skal vi snuppe en øl efter arbejde?
Det kan jeg ikke.
Jeg har inviteret Vanessa ud.
Vent lidt.
Sig lige det igen.
Det er Valentins dag.
Jeg skal ud med Vanessa, min kæreste.
Afkølet champagne, lidt østers
og måske lidt chokolade.
- Hvad dato er det?
- Den 14. februar.
- Den 14. februar, 2006.
- Ja.
- Pragtfuldt. Mange tak.
- Det var vores fornøjelse.
Tak. Henry sørger for,
at De har det hele.
De var utrolig smukke.
Mange tak.
Hvad nu?
Katie, jeg skal tilbage på arbejde.
Hvem har tegnet det her?
Min bror.
Hvem er Deres bror?
Alex Wyler.
Kendte De ham?
Ja.
Ja, jeg kender ham.
Ved De, hvordan jeg
kan komme i kontakt med ham?
Er han et sted, jeg kan...?
Det er jeg ked af.
Han døde, -
- for to år siden i dag.
Der skete en ulykke.
Hvor?
Kate.
Vent, stop nu lige.
For fanden da, svar mig.
Hvad er der galt? Kate.
Kate!
Over 15 grader på Valentins dag.
Det her kan ikke være Chicago.
De siger i TV,
at det skyldes drivhuseffekten.
Det er der intet galt med.
Det er noget farligt noget.
Alex...
Jeg ved, hvorfor du
ikke kom den aften.
Det var dig på Daley Plaza den dag.
Det var dig.
Vær sød ikke tage af sted.
Bare vent. Så er du sød.
Led ikke efter mig.
Prøv ikke at finde mig.
Jeg elsker dig.
Og det har taget mig al den tid
at sige det, men jeg elsker dig.
Og hvis du stadig holder af mig, -
- så vent på mig.
Vent med mig.
Bare vent. Vent.
Vent to år, Alex.
Kom til huset ved søen.
Jeg er her.
Du ventede.
***