Bells - Dansk Transcript

Fader O'Malley? Velkommen til St. Mary's. Tak. - De må være træt efter turen. - Den var ret trættende. Jeg følger Dem op. De kan bare gå i seng. - Er fader Fogarty her stadig? - Nej. De kørte væk med ham i morges. Den stakkel. Stakkel? Hvorfor? De får se. Her er vist alt, hvad De har brug for. - De vil ikke have en kop te? - Nej tak. Hvad var det med fader Fogarty? Hvad er det, jeg får at se? Hvad fader Fogarty fandt ud af. - Den stakkel. - Hvad er der dog sket med ham? Da de fjernede ham, sad han og mumlede i en kørestol. Hvor skulle han hen? Shady Rest. Han bad til, at De fik det godt her, selvom han tvivlede på det. Han ville køre skolen på sin måde, og de ville køre den på deres. - "De"? - Søstrene. Fader Fogarty sagde, at de ville bestemme alt. Og da han først sad i kørestolen, fik de lov til det. Han var jo også ældre. Han så godt nok ud, da han kom hertil. Løjerligt. Jeg forventer ikke noget bøvl. Så det gør De ikke? - Har De været på klosterskole før? - Nej, det er første gang. Så ved De ikke, hvad det vil sige at være omgivet af nonner. Nej. - Godnat, fader. - Godnat. Sov godt i nat. Godmorgen. Jeg er fader O'Malley. Godmorgen, fader. Det er skoleklokken. Vi ringer med den, når børnene kommer. Mon priorinden er stået op? - Helt bestemt. Følg med. - Ja. - Godmorgen, Sam. - Godmorgen. Dav, Sam. Søster Benedict ser frem til at træffe Dem. - Jeg siger, at De er her. - Tak. Undskyld. Katten har fået killinger, og de er overalt. Faderen er formentlig en sognekat. Jeg vil sige til priorinden, at De er kommet. - Godmorgen, fader. - Vil De ikke sidde? - Godmorgen, fader. - Værsgo at tage plads. Godmorgen, fader. - Godmorgen, fader. - Godmorgen, fader. - Godmorgen, fader. - Godmorgen, fader. Godmorgen, fader. Godmorgen, fader. - Jeg har fået ... - Fader, det er priorinden. Fader O'Malley, søster Benedict. - Goddag, søster. - Goddag, fader. - Søstre, det er fader O'Malley. - Goddag. Han skal afløse fader Fogarty, - - som har forladt os for at få et tiltrængt hvil. - Vi håber, De får det rart her. - Tak. Vi ser frem til at høre Deres holdninger til skolen. Præsten vil nok gerne sige et par ord til os. Ja, jeg ... St. Mary's har jo ligget her i mange år. En hel del søstre fra jeres orden har lagt deres arbejde her. Det har ikke været et let arbejde. Det er der ikke mange, der tager notits af. Verdslig ære og belønning er ikke jer beskåret. I har sendt elever i vej, som har gjort undervisningen her ære. St. Mary's er blevet gammel med sine velgerninger. Jeg er glad for, at jeg er blevet udnævnt til præst på St. Mary's. Jeg har ikke før arbejdet i et sogn, som har haft sogneskole, - - og det bliver bestemt interessant. Ja, ikke sandt? Man må jo påtage sig de kald, der gives, uden at beklage sig - - og se fortrøstningsfuldt på fremtiden. Ja. Som apostlen Peter skriver: "Vær årvågne og på vagt." Hvad er der? Var det Paulus? Lad os nu lige være alvorlige lidt, for ... Slutteligt vil jeg sige, at jeg er glad for at være kommet ... Det var klokken, så søstrene må gå til klasserne. Vil De sige et par ord til eleverne? - Det er måske lettere med børnene. - Jeg vil være mere afslappet. Vi to skal også tale sammen. Jeg sværger troskab mod De Forenede Staters flag - - og mod den republik, det repræsenterer. En udelelig nation med frihed og retfærdighed for alle. Børn. Vores nye præst fader O'Malley vil sige noget til jer. Jeg er vis på, I tager vel imod ham, og at han har noget vigtigt at sige. Børn, I kommer til at se meget til mig her i fremtiden. Det bliver den korteste tale, I har hørt. Vi holder fridag i dag. Tag fri, alle sammen. Effektiv tale, ikke? Jeg måtte have oprejsning. Som børn levede vi for fridagene. Man skal ikke glemme barndommen. Er De klar over, hvad De har gjort? De kan bringe dem i uføre. - Det er Deres ansvar. - Jeg syntes, det var en god idé. De kan ikke bare sådan give dem fri. Forstanderen skal godkende det. Hvad vil De sige til ham? Jeg ringer til ham. Han trænger nok også til en fridag. Sådan var min skole ikke. Når jeg kiggede ud ad vinduet, så jeg træer, marker og badehullet. Den sidste, der kom op, fik sit tøj bundet sammen. - Hvor? - Missouri. Jeg er fra Irland. - An dtuigeann tú Gaeilge? - Jeg kunne engang. Hvor kommer De fra søster? - Fra Sverige, men som lille ... - De må ikke sige det. Minnesota. Det er rigtigt, fader. Jeg elsker vinteren. Jeg stod på ski i skole. Der var en stor bakke ... Og så bære dem hjem bagefter. Hun skal have været en rigtig vildkat. Hun spillede baseball og football med drengene. - Hvor god var De? - Jeg slog over 300. Ude i hvedemarkerne. Vi havde det bedre end børnene her. De har ingen steder at lege. - Vi havde legeplads her. - Derhenne, hvor det står? Ja. Vi var nødt til at sælge grunden. For at få penge til at renovere. De ville rive bygningen ned. Hvad brugte De pengene til? De skulle bare vide. Sprinklere, brandtrapper. Fundamentet skulle også repareres. Det kunne dårligt betale sig. Det synes vi, fader. Ja, naturligvis. Hvordan ser de andre klasseværelser ud? Hvad foregår der deroppe? - Det er taget. Det er utæt. - En smule. - Her er også lidt overfyldt. - Ja. En smule. St. Mary's har det vist skidt. En smule. Vi håber på Deres hjælp, fader. Hvis I havde en bygning som den der, var der ingen problemer. Det var der, vi ville have bygget vores nye St. Mary's. En bygning, der lignede den meget. Der ligger den så. Det er bare ikke vores. Det er det, vi har bedt til. Hvad? At ejeren ville vågne op en dag og forære os den. At hvem ville vågne op og give jer hvad? - Mr. Bogardus. Ejeren. - Det er det, vi beder til. Kvinde, din tro er stærk. - Hvis tro kunne flytte bjerge ... - Så kunne I bare lige flytte ind. Man må jo være praktisk. - Ved ejeren noget om det? - Vi har lige bedt til det. - Det er der, De kan hjælpe os. - Hvad gør vi, når han siger nej? Ned derfra, unger. Hvorfor er I ikke i skole? Det må de ikke. De har jo fri. Hvem er det der? Det er mr. Bogardus. Vi må hellere gå. Så kan De forklare ham, hvorfor de ikke er i skole. Skal jeg sige noget om bygningen? En anden gang. De der. Kom. Hvad foregår der her? Kan De se hegnet? Kan De se, hvad børnene ...? - Hvem er De? - Den nye præst. Jaså? Så sørg for, at de møgunger bliver straffet. De kan tro, De skal få læst og påskrevet. - De ved, hvem jeg er? - Ja, det gør jeg. Er det Dem, jeg skal forhandle med? Jeg skal vurdere sagen. Jeg har kigget på skolen. Nå, det har De? Ja, sådan ser den ud. Hvad synes De om den? - Den ser lidt træt ud. - Det er ikke ordet. - De har fået mit tilbud, ikke? - Jeg har det her. - Hvad siger De til det? - Det er noget, jeg må tænke over. Sælger De ikke, bliver det dømt til nedrivning. - Af hvem? - Byrådet. - Hvor ved De det fra? - Jeg er byrådsformand. - Så det er De? - Det kan De bande på. Når det bliver dømt til nedrivning, er det for Deres regning. - De ser fornuftig ud, fader. - Gør jeg? Der er ikke en mor eller far i sognet, - - som ikke gerne vil se sine børn på St. Victor's. En flot, moderne bygning. Sollys og god opvarmning. Jeg ville aldrig lade mine børn gå i den brandfælde. - Har De børn? - Nej. - Det er en lang historie. - Den springer vi over. Hvor langt ville børnene skulle gå til St. Victor's? - Min skolevej var lige så lang. - Lad os gå derhen. Vi kan tage min bil. Jeg har dårligt hjerte. - Så lad os køre ud til St. Victor's. - Sådan skal det være. Bare luk skolen og send børnene på St. Victor's. - Og så køber De grunden? - Ja. De ved, hvor De kan få fat i mig. De hører fra mig, men jeg hører til de mere langsomme. Det ser De ellers ikke ud til. Farvel. Fader? Goddag. Står De for skolen her? Jeg har lidt at skulle have sagt. De ligner en, der er til at tale med. De kan jo prøve. Sig frem. Jeg vil gerne have min datter ind på skolen her. Hun vil have godt af at komme lidt væk fra mig. Kan hun bo her? - Det er nok muligt. Hvorfor ...? - Skal hun have anbefalinger? Behøver De vide så meget om hendes baggrund? Ja, sædvanligvis. Nu skal De bare høre. Jeg løb hjemmefra som ung for at blive gift. Sig til, hvis De kender historien, fader. Han forlod mig for længe siden i Syracuse. - 13 år, helt præcist. - Var I gift? Ja. Efter nogen diskussion. Jeg tror, han var bange for at slå sig til ro. Han var pianist. Han havde et vidunderligt smil, fader. - Uden tvivl. - Meget som Deres. Han havde et lille band. De tog ud og spillede. - Kender De Gallagher's Gamboleers? - Nej. Var der nogen, der gjorde? Næppe. De fik tilbud om at spille i Cincinnati. Så snart han fik råd, ville han sende bud efter mig. - De blev altså efterladt i Syracuse? - Indtil barnet kom. Har De forsørget hende selv? De undrer Dem vel over hvordan. Det gør hun også. Hun er ved at blive en stor pige. Hun begynder at foragte mig. Jeg vil anbringe hende hos jer, før hun finder ud af, at hun har ret. En, der kærer sig så meget om sin datter som De, er ikke slem. Hvis De var afstumpet, ville De blæse på det. Joe er den eneste, jeg nogensinde har elsket, men ... Hvis De holder så meget af Joe, hvorfor har De så ikke opsøgt ham? Jeg ville ikke vide, hvor jeg skulle begynde. Desuden forlod han mig, fader. Nå, sådan. Jeg skal gøre mit bedste. Send Deres datter herhen. - Hvad hedder hun? - Patricia. Patricia. Vi laver en aftale. Jeg passer på Deres datter, hvis De passer på Dem selv. Tak, fader. Fader ...? O'Malley. - Farvel, mrs. Gallagher. - Farvel. Fader, der er kommet en ung dame. Send hende ind. - Miss Gallagher? - Ja. Jeg har arrangeret, at De kan bo hos mrs. Breen. - Det ville være ... herligt. - Min søn tager din bagage. Eddie, sæt taskerne hjem på værelset. Ja, mor. Nå, Patricia. Søstrene ventede en, der var yngre, og det gjorde jeg også. Jeg har prøvet at se ældre ud. Jeg har været ude at søge arbejde, så jeg kunne gå ud af skolen. Jeg reflekterede på annoncer. Jeg kan udmærket klare mig selv. Patsy, jeg tror, du får det rigtig godt her. Du vil nyde hvert øjeblik. Livet kan være meget skønt her. Så fik vi vasket det pigebarn væk. Lad mig så se dig. Udmærket. Vi skal nok få styr på dig. Hvad har vi her? Hvad smugler du? - Hvad er dog det? - En rotte, fader. Her får du ikke engang lov at gå med en lille mus. Det går allerede lidt bedre. Milde Moses. Har man set mage? - De har sendt bud efter mig. - Ja, Patricia. Jeg ville tale med dig. Du er bagud med dit skolearbejde. Hvis det falder dig svært, vil jeg gerne hjælpe dig. Det er ikke det, søster. Jeg er bare lidt bims. Kan du ikke lide skolen? Der er noget, du skjuler, Patsy. Hvad er det, der nager dig? Ikke noget, søster. Hvis du lægger dig lidt i selen, får du gode karakterer. Vi vil gerne sende din mor en god karakterbog. Du vil gerne have, at hun er stolt af dig, ikke? Det var det hele, Patsy. Gå bare. Tak, søster. - Dav, Pat. - Dav. - Hvordan går det hende? - Ikke så godt. Det er jeg ked af at høre. Vi tog hende ind på Deres anbefaling. Vi ved meget lidt om hendes hjem. Hvordan er det? Det sædvanlige ... - Har De truffet moderen? - Ja. Kender De mrs. Gallagher godt? Ja, ganske godt. - Har De truffet faderen? - Nej. - Hvad laver han? - Han er musiker. Og han skulle være et indtagende menneske. Jeg kan godt lide folk, der holder af musik. - Er de separeret? - Ja. Er der noget, jeg bør vide, som kunne være en hjælp? - Nej, det er det eneste, jeg ... - Vil fortælle? Ja. Er De klar over, at De er utroværdig. Af en præst at være, altså. Hold så op, eller jeg dunker jeres hoveder sammen. Vinderen! Du er hurtig. Lad os se, hvad du kan. Se din sko. Du skal være på vagt. Eddie, kom herhen. - Gå ind og vask dit ansigt. - Hvorfor slog du ikke igen? - Du er skrap. Hvad hedder du? - Tommy Smith. Husk at kigge op. - Han er god nok. - Tal hellere med Tommy. - Han er vist en ballademager. - Han er god til at slås. Vi vil ikke have slagsmål her. Tal med ham. Hvis det fortsætter, må vi bortvise ham. Er vi ikke opdragere, søster? Frem for at bortvise ham, så lad os få ham på ret køl. Der var ikke megen opdragelse i Deres reaktion. Jeg synes faktisk, jeg sporede lidt stolthed. Jeg kan godt lide, at en knægt kan klare sig selv. - Udenfor er det en mandeverden. - Hvordan har de det? Ikke alt for godt. Men nogle gange må en mand kæmpe sig frem. Er det ikke bedre at tænke sig om? Det er rent gætværk fra en person herinde. Fint formuleret. Men kan der ikke være for meget kvindeindflydelse i drengeopdragelse? - Så de bliver tøsedrenge? - Ja. Tag du dig af Tommy, så tager jeg mig af Eddie, - - som tabte slagsmålet, fordi han lyttede til mig. Eddie? - Ja, søster? - Nu skal jeg kigge på dig. Lad mig se. Hvad skete der? Jeg gik og passede mig selv, da Tommy kom og væltede mig. Selvom jeg var rasende, - - styrede jeg mig, søster, som jeg havde lovet Dem. Jeg sagde: "Hvorfor gjorde du det?" - Hvad sagde han så? - Han slog mig bare lige her. Det var flot. - Hvad gjorde du så? - Jeg huskede, hvad De havde sagt. Jeg vendte den anden kind til, og så fik jeg en ordentlig en. Du er en god dreng, Eddie. Jeg vendte ryggen til ham, og så sparkede han mig. Jeg er stolt af dig. - Jeg har det ikke særlig godt. - Nej, Eddie. Men du vandt faktisk over Tommy. - Gjorde jeg, søster? - Ja. Du var det bedste menneske. - Det ved vi to. - Det synes ingen andre. Det synes jeg ikke engang selv. Ingen var stolte af mig. Ikke engang fader O'Malley. Tror du ikke, han synes, Tommy var godest? Bedst. Jeg har tænkt over noget, søster. Når jeg nu har fået så mange tærsk, - - så behøver jeg måske ikke gå i skole i dag. Måske, sagde jeg. Men hvis De synes, jeg skal, så gør jeg det, selvom jeg er dårlig. Lad os sige, at det er fridag i dag. For dig, Eddie. Tak, søster. - Er De interesseret i baseball? - Ja. Har De nogle lærebøger om selvforsvar? - Hvabehar? - Hun mener nævekamp. - Boksning. - Boksning? Ja. Javist. De står lige herhenne. Her er en bog, som James J. Corbett anbefaler. Han var ubesejret, indtil Fitzsimmons knockoutede ham. Har mr. Fitzsimmons skrevet en bog? - Har Fitzsimmons skrevet en bog? - Nej. Der er en meget videnskabelig bog her af mr. Tunney. - Den tager vi. - Det bliver en dollar. Tak. Tak ... - Farvel. - Farvel. - Godeftermiddag, fader. - Godeftermiddag, søster. BOKSNINGENS KUNST ... så får vi lidt mere plads. Sådan. - Pænt af dig at komme. - Det er det værd. Jeg læste den i aftes. Den er helt rigtig. Deres lektier, søster? De fire vigtigste stød er, står der her ... Nu skal du se. En lige venstre. Et højrestød. Et hook fra venstre. Og en uppercut fra højre. Kan du se det? Lad mig se, hvordan du står. - Nå ... Sådan? - Ja. Hvordan slås du? Nej, nej. Slet ikke. Vi må starte helt forfra. Sæt foden lidt tilbage. Se, hvordan jeg står. Sådan. Bøj knæene lidt. Din tå skal vende den vej. Ja, sådan. Og op med hænderne, sådan. Det ser godt ud. Ned med hovedet. Godt. Helt rigtigt. Og hvad gør vi så? Vi bevæger os lidt rundt. Sådan. Og du skal hele tiden bruge venstrehånden. Sådan, ja. Godt. Og, Eddie ... Ned med hagen. Sådan her. Og op med skuldrene. Jeg kan ikke så godt med kraven. Du beskytter hagen på den måde. Og du skal stå og rokke. Sådan, ja. Og hoppe op og ned. Så er du sværere at ramme. Hvis jeg slår efter den her kind, rykker du til den anden side. Undskyld. Kan du se det? Du skal rokke frem og tilbage. Sådan. Og op. Rigtigt. Og så hurtigere. Det er meget sjovere end at vende den anden kind til. Det går ikke så meget ud over dit ansigt. Nej, søster. Hvor kom vi til? Lad mig se. Det siges, at det her er det vigtigste stød: Et venstrejab. Men det er det her, der giver pote. Vi prøver med begge hænder. En ... Hold munden lukket, Eddie. Det er meget vigtigt. Han har skrevet to sider om det. Han mente, at hvis du ikke gør det, vil du fortryde det. Hold den lukket. Nu ved du det. Hvis jeg forsøger at slå dig her, parerer du med den her hånd. Sådan, ja. Du parerer her. Og igen. Det er rigtigt. Men pas på, nu kommer kontraen. Der er meget at huske. Venstre, højre, hoppe, svaje. Nu prøver vi det hele. Bevæg dig. Kom så. Kig mig i øjnene. Prøv at forudse mine slag. Pas nu på. Det var godt. Flot, Eddie. Du er lærenem. Det er rigtigt. Vi prøver igen. Kom. Godt. Du er så klodset. Op på tæerne. Bevæg dig hurtigt. Jeg har også glemt at fortælle dig om benarbejdet. Der står, at det er en glemt kunst. Det er vigtigt. Vi må lære det. Det er sjovt. Du vil synes om det. Det ser næsten fikst ud. Det er måske for meget i første lektion. Ja. Vi har nok at tænke over. Kom. Lad os nu prøve ... Prøv at slå mig. Det er rigtigt. Kom nu. Det er rigtigt. Se, du kan ikke ramme mig. - Kom nu, Eddie. - Jeg har ikke lyst til at slå Dem. Bare rolig. Kom nu. Jeg fjerner mig. Kom nu. Der kan du se. Du skal bare ... - Undskyld, søster. - Det er helt i orden. - Det rækker for første lektion. - De glemte Deres benarbejde. De glemte et eller andet, ikke? Et eller andet? Jeg glemte det hele. Jeg glemte at hoppe og svaje. Min mund stod åben. Jeg løb lige ind i kontraen. Godaften, fader. Patsy er herinde. - Goddag, fader. - Dav, Eddie. - Hold op med det der og gå i seng. - Ellers kommer du galt af sted. Jeg ved ikke, hvad der er med ham. Han har vist fået solstik. Forhåbentlig ikke i skoletiden. - Godaften, Patsy. - Godaften, fader. Du er sent oppe. Har du problemer? Skal jeg ikke droppe skolen og finde et arbejde? Hvad kan du? Man skal vide noget for at få arbejde. Jeg har set dine karakterer, og de er ved at blive bedre. Det siger De kun for at gøre mig glad. Hver gang jeg føler, jeg kan noget, spørger de om noget andet. Jeg er helt blank. - Jeg har ikke evnerne. - Du må ikke tro, du er dum. Så siger vi bare, at jeg ikke er alt for kvik. Hvad har holdt dig så sent oppe? Det er en stil, fader. "De fem sanser". Interessant. - Hvad har du fundet ud af? - Ingenting. Det er netop det. Hvad er de fem sanser? At se, at høre, at smage, at lugte og at føle. Rigtigt. Hvem har l? - Søster Benedict. - Så må vi satse blindt. Se, om vi kan skaffe dig et A. Resten af klassen vil komme med stereotype svar. Vi gør noget andet. Vi skriver en stil til søsteren om en anden sans. Mennesket er udstyret med nogle evner, som vi kalder de fem sanser. Man får et lykkeligt liv, hvis man bruger de evner fornuftigt. - Du er glad for at være her, ikke? - Jo, fader. At være glad for at leve. At være taknemmelig for, at folk er rare ved en. At være i stand til at se naturens vidundere. Blomster i knop om foråret og bladenes farver i efteråret. At kunne værdsætte smuk musik. Bevidstheden om det skønne ved at smage og mærke det, - - der er godt for en. At være klar over, hvorfor man er her. - Jeg kan blive ved og ved. - Så gør det, fader. Det tror jeg også, jeg vil. Hver gang du en rose ser så vær glad for næsen din mærk den skønne morgendug og vær glad for du er dig når lærken sine triller slår så vær glad for du kan hør' og når dit hjerte synger kækt så vær glad for du er til du kan se en sommerhimmel eller ta' en venlig hånd eller spise æbletærte undskyld jeg si'r det men er livet ikke skønt? og når du vågner hver dag er du så ikke glad for du er til? tænk på, hvad du får dagen igennem er du ikke glad for du er dig? Nu kan du tænke lidt over det. Hvad fik du ud af det? At hvis man ikke værdsætter sine fem sanser, er livet ikke fem cent værd. Godt. Håber, du klarer dig godt. Tak, fader. Nu har jeg det bedre. Jeg har det også ret godt. Børn! Jeg kan åbenbart ikke gå fra jer et øjeblik. "Kære klasse, vi holder fri." Hvem har lavet den? Jeg spørger igen. Hvem er det? Det gælder jeres ære, børn. Hvem var det? I har pligt til at fortælle mig det. En stor ære, fader. Sæt jer, børn. Tag min stol. Vi vender tilbage til det der. Læs op, hvad I har skrevet, så fader O'Malley kan høre det. - Luther. - Luther? Hvordan kom han ind? Vi vidste det ikke. "De fem sanser". Jeg kan godt lide at se film med Roy Rogers. Jeg kan godt lide is. Især jordbæris. Jeg holder af "Præriens sorte maske". Hej ho, Silver! Jeg kan godt lide lugten af hotdogs. Jeg kan godt lide at have det ... godt. Ikke grine, børn. Luther mener, at han gerne vil være en god dreng. Du vil gerne have det godt herinde. Nej, søster. Ligesom jeg har det, når klokken ringer klokken tre, - - eller endnu bedre når vi får påskeferie. Det var både ærligt og fantasifuldt. Værsgo at sætte dig. Og nu Patricia. - "De seks sanser". - Emnet var "De fem sanser". Jeg valgte at skrive om seks sanser. Fortsæt, Patricia. De seks sanser: At se, høre, smage, lugte, føle ... at være. Den sidste er den vigtigste. Den 6. sans er evnen til at kunne nyde de fem sanser rigtigt. At være til. Det er det vigtigste. Det er op til os, hvad vi får ud af det. Vi ser andre, hører andre og genkender andre med de fem sanser. Hvordan lærer vi os selv at kende? Ved at bruge sund fornuft. Sund fornuft er en indre sans, - - hvis funktion er at skelne mellem sansernes signaler - - eller reducere disse signaler til noget, man kan opfatte. To store ord: At være. Andre ord vokser frem fra dem: Jeg er, du er, han er, vi er, de er. De omfatter alle. Som Shakespeare sagde: "Vær sanddru mod dig selv." "Da følger, som natten følger dag, - - at du kan ikke være falsk mod nogen." - Han har fuldstændig ret, søster. - Ja. Han talte bare om den sjette sans. Sagt med mine egne ord: "At være eller ikke. Det er spørgsmålet." Rigtig godt, Patricia. Rigtig godt. Og lige en ting mere, søster ... Reddet af gongongen. I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Værsgo at gå, børn. Jeg har virkelig lært noget. - Hun er lovende, ikke? - Så afgjort. - Hvad giver du hende? B? - Nej, A, tror jeg. - Glimrende. - Hun bør faktisk have A plus, ikke? - Det er måske i overkanten. - Det var et plus værd. Patsy har brug for skulderklap. Hun har et godt sind. Faktisk tænker hun som en mand på Deres alder. Der er endnu en sans. Den, der fortæller en, hvornår man skal gå. - Halløj. - Godmorgen, søster. Lille Bobby vil gerne lege med jer. Slagsmål! Det må du undskylde. Giv mig hånden, så er vi venner. - Jeg vil faktisk give en is. - Med to kugler? - Hvor har du lært at slås, Eddie? - Det er en hemmelighed. Søster. De gik glip af noget spændende her. - Gjorde jeg? - Ja, det ... Det gjorde De. Det var noget af en slåskamp. - Lille Eddie ... Det er Eddie, ikke? - Jo, det er det. - Han sloges for et par uger siden. - Ja. Sikke en forandring. Han er blevet et bedre menneske. Er han nu også det? Gør det nogen forskel, fader? Beviser det noget, at man kan tæve sine medmennesker? Mon ikke det afgørende er, hvordan vi er herinde? Jeg mener ... at være. De har fuldstændig ret. Men hvordan vil De forklare den pludselige forandring? Vi forsøger at opfostre maskuline, små mænd - - med vores begrænsede viden om verden. - Ja, søster? - De forstyrrer os. - Hvem? - Vi øver på et skuespil. De er lette at distrahere. Laver vi for meget støj? Når De nu siger det. Ja. Vi havde hørt om skuespillet og har lavet en lille overraskelse. De kan ikke lave et skuespil uden "Adeste Fideles". - Vist kan vi så. - Er der ikke plads til ...? - Ikke i vores stykke. - Hvad? Det stykke vil jeg gerne se. - Vil De se prøven? - Ja. I kan blive her og øve. - Hvilken musik vil De bruge? - Kom med ind og se. Bobby? - Her er den lille fyr, jeg talte om. - Bobby og jeg er gamle venner. - Er du med i stykket? - Jeg har fundet på det. - Så har du vel en god rolle. - Ja, den er skøn. - Må jeg se stykket? - Det er en lille smule ikke så godt. Vi er ved at øve. Det bliver bedre til jul. - Et par fejl gør ikke noget. - Hvad handler det om? - Det fortæller jeg i begyndelsen. - Så lad os begynde. Klar? Børnene har helt selv lavet det. Dialogen er forskellig hver gang. Hver replik er en overraskelse. Gud ved, hvad det ender med? De glemmer nok det hele. Det er Maria, og jeg hedder Josef, - - og vi skal til Betlehem - - for at se, om vi kan finde et sted at sove. Mere behøver I ikke at vide. - Banke-banke-på. - Dav. Det er Maria, og jeg hedder Josef. Vi leder efter et sted at sove. - Har I penge? - Nej. - I kan ikke sove her. - Det var ærgerligt. Vi kan ikke sove der, fordi vi ikke har nogen penge. Det gør ikke noget, Josef. Bare vi er sammen. Vi må hellere finde et hus. Det kan begynde at regne eller sne. Det er jo vinter. - Prøv hos naboen. - God idé. Banke-banke-på. - I kan ikke bo her uden penge. - Jeg har ikke spurgt endnu. Om igen. - Banke-banke-på. - Davs. Det er Maria, og jeg hedder Josef. Må vi ... Må vi godt sove her i nat? - Har I penge? - Nej, men Maria er træt. - Vil De tænke over det? - Okay. Hvad sagde han, Josef? - Han ville tænke over det. - Hvornår ved han det? - Det ved jeg ikke. - Du, Josef. Jeg har tænkt over det. I kan sove i stalden. - Herren være lovet! Hørte du det? - Ja, Josef. Næste scene er Jesus' fødselsdag. Nej, Jimmy. Gå ind igen. Du er med i stykket. Det er hendes lillebror. Her er vi så alle sammen i stalden. Vi er meget glade her i Betlehem. Og der er vores stjerne. Her er vores engel, og der er hyrderne. Her er De Tre Vise Mænd. Der, der og der. Og naboerne kommer med gaver, - - fordi det er hans fødselsdag. Tak. Du har gjort Maria og mig meget glade. Synger I så "Glade jul" nu? - Nej, fader. Vi har en anden sang. - Hvordan lyder den? Vi si'r tillykke til dig vi si'r tillykke til dig vi si'r tillykke, kære Jesus vi si'r tillykke til dig. - Nå, fader? - De er så herligt ligefremme. - Jeg ville ikke lave et ord om. - Det gør de. De har ikke brug for mine evner til jul. Måske kunne jeg lave en æggejagt til påske. Se, søster. Der er fader O'Malley. Jeg håber, han er i godt humør. Det er han måske. Det er jo forår. - Vi kommer ingen vegne, fader. - Det er en svær beslutning. At beslutte, at det er *** med St. Mary's. Den er alligevel ikke meget værd. Det er den for søstrene. For Dem er det bare en ejendom, men for dem betyder det alt. Jeg bryder mig ikke om tanken om at sætte dem på gaden. - Nu bliver De sentimental. - Jeg ved, hvordan de har det. - Hvad så når det bliver revet ned? - De venter på et mirakel. Hvad for et mirakel skulle redde dem? De skulle bare vide. Delphine! - Du gør det ikke rigtigt. - Så vis mig det, søster. Du skal holde sådan her på det. Og lige. Du tjatter med det. Det skal du ikke. Hold hænderne samlet og gå imod den. - Kan du se det? - Kom nu, søster. Nej, gør du det hellere. Nu er den gal med de unger igen. Nu kommer de for at sige undskyld. Så spørg dem, om de vil sælge. - Så er det måske i orden med dig? - Ja, så vil jeg anbefale det. De skal lige tale med biskoppen. Han har det afgørende ord. Hvordan er han at forhandle med? De vil længes tilbage til mig. Jeg giver Dem et brev med. Men først når De har talt med søstrene. Nu kommer de. Held og lykke. Jeg får aldrig afsluttet den handel. - Er han meget vred? - Han er en tilgivende mand. Mener du, at han giver til os? - Skulle vi spørge ham nu? - I finder ikke et bedre tidspunkt. - Vi er frygtelig kede af det. - Det betyder ikke noget, søster. - Vi betaler for den. - Tænk ikke på det. Det er lidt svært at skaffe glas, men det går nok. - Det er en smuk bygning. - Tak. Deres skole er jo noget faldefærdig. Men jeg har et problem, før min drøm går i opfyldelse. Det er et parkeringsproblem. Bogardus Corporation får flere hundrede ansatte, som har bil. Parkering bliver et større og større problem. Her skal mit skrivebord stå. Her er tegningerne. Det vil tage os mange år at skaffe penge til sådan en bygning. Det kan De ikke. De aner ikke, hvad den har kostet mig. Vil De se resten af bygningen? Meget gerne. Følg med. Skal vi spørge ham nu? - Har I set noget lignende? - Storslået. 1 400 m² uden en søjle. Der kan sidde 400 på balkonen. Vi kan afholde baller og konferencer og alt muligt her. Det er fuldstændig perfekt. - Herren må være arkitekten bag. - Var det bare så vel. Jeg brugte Butler & Dean. De har flået mig. 30% mere end anslået. Men De må da være glad. Én ting ville gøre mig endnu gladere, og De ved, hvad det er. Jeg tror, vi tænker på det samme. Det handler ikke om at få her i livet, men om at give. Det her er jo et monument over Dem. Jeg kan se hjørnestenen for mig. "Skænket til St. Mary's - - af den generøse og næstekærlige Horace P. Bogardus." De er en heldig mand, mr. Bogardus. Er jeg det? Det er jo mere velsignet at give end at modtage. Det her vil leve videre længe efter, at De er blevet til jord. Det er ægte lykke. Kan De ikke se det for Dem? Gentag lige det? Hvad kan jeg se for mig? At jeg bliver til jord? De behøver ikke beslutte noget nu. Sov på det. Jeg kan ikke sove nu. De skal ikke være så forbløffet. Vi ved ikke altid, hvorfor vi handler, som vi gør. De ved ikke, hvorfor De byggede bygningen. - Det troede jeg, jeg gjorde. - Nej. De byggede den som svar på vore bønner. Vi har bedt og bedt til dette. Og vi beder stadig. - Går De og tror ...? - Nu vil vi lade Dem være alene. Med denne tanke: "Skænket til St. Mary's - - af den generøse og næstekærlige Horace P. Bogardus." Generøse? Næstekærlige? Og jord. Jeg er vis på, han giver os bygningen. Vi må bare bede, indtil ... - Herrens vilje ske. - Og lad Herrens vilje være vores. - Måske bliver vore bønner ikke hørt. - Du er svag i troen. Der smedes mere af bønner, end man drømmer om. Så lad din stemme hæve sig som et springvand. Hvad sker der? Har Notre Dame vundet igen? - Nej. Jeg spurgte ham. - Og? Han sagde ikke nej. Nå, der kommer I. Jeg har ventet på jer siden kl. 18. Lad nu være med at fare op. Du arbejder for meget. Du burde ligge i din seng. Vi skulle have været færdige for tre måneder siden. Det koster penge. Det må du tale med banken om. Jeg er din læge, og det her går ikke. Det tog mig tre uger at få fat i den rude. Værsgo, brormand. Kvittér her. - Hvad er nu det? - Bare kvittér. - Hvad kvitterer jeg for? - Vi tager 50% oveni efter seks. I kunne være kommet noget før. Jeg var her. Vi kan tage ruden med igen, og så går der seks uger mere. Kvittér. Der kan du se, hvad jeg trækkes med. Rolig. Du må ikke hidse dig op. - Jeg ved det. - Det bør du være hævet over. Gå hjem og få en god nattesøvn. Intet er så godt som en god nattesøvn. Fred og ro. Slap af. En mand i din stilling har ingen problemer. - Sig det til dig selv. - Det får mig ikke til at føle det. Hvad er der nu galt? Du ved ikke, hvad de gør imod mig. Det må stoppes. Hvad er der med dig, Horace? Først mister du tålmodigheden, og nu mister du din rude. Og så vil du have, jeg skal sove. Jeg hørte braget. Er nogen kommet til skade? Fader O'Malley. Dr. McKay, min læge. - Goddag. - Mig en fornøjelse. Synd. Er det ikke svært at få fat i glas nu om dage? Svært at få fat i? Om det er. - Kan De ikke få dem til at holde op? - Det er da smukt. - Hans nerver er tyndslidte. - Det siger De ikke! - Er det ikke "O Sanctissima"? - Jo, doktor. Smukt. Jeg har hørt den mange gange. Hvordan er det, teksten er? Kender De den også? - Jeg vil hjem. - Det lyder fornuftigt. Han har haft en lang dag, fader. - Kom indenfor. - Goddag, mrs. Gallagher. - Hvordan går det? - Fint. Hvad var det så, De ikke kunne sige i telefonen? - Jeg ved ikke, hvordan jeg ... - Er det Patsy? - Ja. - Hvad er der sket? - Hvad har hun gjort? - Det er ikke dårligt nyt. Det er måske en god nyhed. Det glæder mig. Hun har klaret sig så fint. - Skulle der ske noget ... - Der er ikke sket noget. - De sagde, det var noget med Patsy. - Jeg har fundet hendes far. - Joe? - Det tror jeg. Jeg fortalte ham historien og beskrev Dem ... - Hvordan i alverden fandt De ham? - En gang pianist, altid pianist. Det var gennem musikerforbundet. Jeg gik til ledelsen. Petrillo. - Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. - Heller ikke jeg. Men ... er han i byen? - Han står ude på gangen. - Åh nej ... - Skal jeg hente ham? - Nej. Det vil sige ... Vent lige lidt, ikke? Jeg skal lige ... De ved. Hun skulle lige sætte håret og pudre næsen. De ved, hvordan det er. Det her er ... et stort øjeblik for mig. Der er jo gået 1 3 år. Jeg var lidt yngre dengang. Han har heller ikke ligget på is. Nå, men. Skal vi ...? Goddag. Goddag. Farvel. - De må ikke gå. - Nej, bliv lidt. Sid ned, Joe. - Sæt Dem også, fader. - Tak. Du har slet ikke forandret dig. Det har du heller ikke, Joe. Vil du gøre noget for mig? Spil klaver. Præsten skal høre det. Jeg har fortalt ham om dig. Nu skal De høre. Han er rigtig god. Hvad var det nu for en sang, vi holdt så meget af? Mener du "By The Sea"? Nej, Joe. Nej, der ... Der var lidt af "The Rosary" i den. Men det var ikke den melodi. Kan du ikke huske den, Joe? Vi snakkede om, at den sang ville hjælpe os gennem alt. Og så pressede vi en rosenknop i en bog. - Hvad skete der? - Ja ... Hvor er bogen? - Kender De den? - Ja. Det er en gammel sang, som hedder "In The Land Of Beginning Again". - Hvorfor sagde De det ikke? - Jeg blev ikke spurgt. - Kom hen og vær med. - Det vil De fortryde. Der er et land hvor man kan begynde forfra hvor himlen altid er blå vist har vi begået fejl det er sandt men lad os glemme fortiden og begynde forfra skønt vi har gået langs en flod af tårer hvor solen aldrig skinner så lad os finde det paradis hvor sorgen ikke trives og lære hvordan man glemmer og tilgiver i landet hvor man begynder forfra der hvor knuste drømme bliver virkelighed. - Pigerne er så spændte. - Ja. Det minder mig om min eksamensfest. Det er et stort øjeblik for dem. Det er første gang, de får højhælede sko på. - Se, søster. - Den er rigtig pæn, Patsy. Skub ærmet lidt op. Den er lidt lang. - Det skal den være. - Kun i den ene side. - Du skulle jo nødig falde i den. - Patsy får al opmærksomheden. - Det passer ikke. - Hun er lærerens kæledægge. - Misundelig? - Hun har fået den pæneste kjole. - Den ville klæde mig bedre. - Så er det godt, piger. - I må hellere tage kjolerne af. - Jeg får en tosset tanke. Tænk, hvis jeg dumpede. Ville det ikke være frygteligt? De ville De aldrig gøre mod os, vel? Skal vi ikke bare droppe eksamen helt? Sådan leger vi ikke. *** I nu ind og tag kjolerne af. Søster, må jeg tage kjolen med hen og vise min mor? - Ja. Det vil nok gøre hende glad. - Tak. Det ved jeg, det vil. - Jeg skaffer billetter til Syracuse. - Farvel, Joe. Vent. Vil du have et stykke tyggegummi? Jeg har givet to svar her, søster. Ja og nej. - Godt, Luther. *** så bare. - Tak. Tiden er gået, Patsy. Må jeg komme ind? Bliv siddende. Jeg er bare præst her. - Retter De opgaver? - Ja. - Dejlige børn. - Ja. - I kan være stolte af dem. - Det er vi også. Jeg mødte nogle af pigerne. De er så spændte på deres karakterer. Jeg skulle gå ind og helt diskret se, hvordan det var gået dem. Hjertet er vel løbet af med Dem, så alle er bestået? Ja, bortset fra en. Patsy? Åh nej. Det er kun et spørgsmål. De andre er endnu værre. Gennemsnittet er på under 60. Datoen er rigtig. Og hun har stavet sit navn rigtigt. Kan hun ikke få lidt for det, så hun består? Skal skolen ikke tænke på sin ære? Hvad med Patsy? Hun har ikke megen gavn af St. Mary's. Bør man ikke hjælpe sådan et barn? Hun er ved at få lidt selvtillid. Hun kommer måske aldrig over det. Synes De bare, man skal lade alle bestå? Ja, måske. Det gør jeg måske. - Det kan De ikke mene. - Nogle har det lettere end andre. De behøver ikke terpe. Nogle af dem, der får topkarakterer i skolen, bliver aldrig til noget. Jeg kendte engang en fyr. En fyr ved navn Elmer Hathaway. Vi gik i skole sammen. Det vil sige, jeg gik i skole. Elmer stod stille. Han gik vist tre år i ottende. Læreren undrede sig over, hvordan han fandt i skole. Det gjorde han heller ikke altid. Han blev drillet. Han var noget af en drømmer. Nogle gange glemte han, hvilken dag det var, og kom i skole om lørdagen. Han blev spurgt, hvem Platon var, og sagde: "Hvem Platon?" Men hænderne sad godt på ham. Han byggede en sejlbåd. Engang forsvandt han i to-tre dage. Da de spurgte, hvor han havde været, sagde han: "Ude at sejle." Han blev 30 cm højere end resten af klassen, - - og de fik ondt af ham og lod ham bestå. De skulle nok bruge pulten. Han fik aldrig noget at vide og blev mere og mere selvsikker. - Kender De Hathaway Skibsværft? - Ja. Det er Elmer. Og han sørger godt for sine mindre heldige kammerater. De, der altid fik 99 og 1 00. Hvis de er på spanden, kan de altid få arbejde hos Hathaway. Han er et godt menneske. Hvad skal man egentlig have for at bestå? - 75. Det ved De da. - Ja, men hvem har fundet på det? Sådan er det på alle skoler. Uden standarder ... - Ja? - Men ... - Det mener De ikke? - Jo. Er vi her for at støtte børnene eller for at måle deres hjerne? Hvorfor skal de have 75? - Ville De sætte det til 65? - Ja, hvorfor ikke? Eller 55? Hvorfor så give karakterer? - Hvorfor så ikke bare lukke skolen? - Hellere det end knuse deres hjerte. Det er uretfærdigt, fader. Mit hjerte bløder for Patsy. De kan ikke være bekendt at antyde andet. Jeg har gjort alt for hende, men jeg må følge vores standard. Hvis De giver mig ordre til at lade hende bestå, gør jeg det. Men karakteren ændrer jeg ikke. - Kom ind, Patsy. - Ja, søster. Goddag, fader. - Jeg dumpede, ikke, søster? - Jo, du gjorde, Patsy. - Det tænkte jeg nok. - Det gør mig ondt. Det er ikke Deres skyld. Jeg tænkte bare på ... Nu får jeg jo ikke brug for den, og Delphine kunne så godt lide den. Så jeg tænkte ... Jeg tænkte på, at måske går det mig bedre til næste år. Vi har været lidt uenige af og til, men ikke om noget vigtigt. Det her er alvorligt. Jeg giver Dem ikke ordre til noget. Det er op til Dem, men ... Men hun dumpede. Hurra! Luther scorede et point. Klap ad ham. Her. Op på tæerne. Godt kast. Jeg kommer lige om lidt. Jeg går med hende. - Hvad er der sket? - Søster Benedict besvimede. - Har De ringet efter en læge? - Det vil hun ikke have. Kom ind. Lægen er på vej. - Hvem har sendt bud efter en læge? - Det har hun. Mænd er ikke til at stole på. - Hvordan har De det? - Godt nok. Tag plads. Jeg vil tale med Dem. Du må have os undskyldt. - Hvad har jeg nu gjort? - De har skrevet. Til generalpriorinden. Gået bag ryggen på mig. Jeg fik det brev fra hende. Jeg gav bare udtryk for min mening, søster. - Det er forhåbentlig ikke pga. det? - Nej. Jeg er bare træt. Men De har faktisk overvejet at lade St. Mary's rive ned - - og sende børnene på St. Victor's. Ja, jeg har tænkt en del over det. Vi må jo se realiteterne i øjnene. Ja. Jeg ved godt, hvad De mener, fader. Vi har gjort alt for at lukke øjnene for realiteterne. Men St. Mary's skal blive ved med at eksistere. Selvfølgelig, søster. Slap nu bare af. - Lægen ... - Kom indenfor, doktor. - Goddag. - Det er dr. McKay. - Goddag. - Det er faktisk mr. Bogardus' læge. Er det det? Er De hans personlige læge? Ja. Jeg har vel 1 00 patienter og så Horace P. Bogardus. Han har været fuldtidsarbejde på det sidste. - Vi beder for ham hele tiden. - Det er der også behov for. De beder til, at mr. Bogardus skal forære dem bygningen. Forære? Bogardus? - Om forladelse. - Jeg har humoristisk sans. Måske virker bønnerne. Han kan ikke sove. Jeg giver ham sovepiller. Det er glimrende at bede, - - men hvis Bogardus giver Dem den bygning, så vil jeg ... Ikke noget fint og flot, doktor. Godt. Jeg kan ikke gøre meget her. Kom hen og bliv undersøgt. - Jeg er bare træt. - Det ved jeg godt. Men lad nu mig om at bedømme det. Jeg vil finde årsagen. Hun kommer, doktor. Bed bare videre, men ikke i aften. De trænger til at sove. - Det gør Bogardus også. - Det gør han, ja. De hørte, hvad han sagde. Tag den med ro. Sørg for, at hun kommer hen til mig i morgen. Hun er stædig, men jeg skal nok sørge for det. - Er det alvorligt? - Hun har feber. - Og hun har haft anfald før? - Det har jeg hørt. - Hun er en enestående kvinde. - Bestemt. Det så jeg straks. Tror hun, at Bogardus vil forære bygningen væk? Ja. Det har jeg aldrig oplevet. Ikke siden jeg var lille og fik det, jeg ønskede mig, til jul. - Det er lidt det samme. - Med tiden bliver man så fornuftig. - Hun er vist ikke særlig fornuftig. - Det tror hun, hun er. - Hvad så når hun ikke får den? - Nu har hun gjort Dem bekymret. Ja. Jeg vil nødig skuffe hende. Ikke for at skifte emne, men Bogardus har dårligt hjerte, ikke? - Jo. - Hvad giver De ham? Piller? Har De et bedre forslag? Jeg kendte engang en mand. Han havde meget dårligt hjerte. Lægerne gav ham et halvt år. Dem brugte han på at gøre så meget godt, at han blev 90. At være god mod andre skulle altså være godt for et dårligt hjerte? - De er til for andre, ikke, doktor? - Jo. - Hvordan har Deres hjerte det? - Godt. - Går De lægevidenskaben i bedene? - Vi har meget til fælles. - Interessen i det gode hjerte. - Skal jeg ordinere noget andet? - Det er Dem, der er læge. - Det ved jeg snart ikke, O'Malley. - Farvel. - Farvel. Mr. Bogardus. - Fader O'Malley. - Undskyld. Jeg så Dem ikke. - De så lige igennem mig. - Jeg var langt væk. - De er vist ikke helt Dem selv. - Nej. Jeg kommer lige henne fra min læge. Hvis jeg kunne leve mit liv om, ville jeg gøre meget anderledes. - Jaså? - Meget anderledes. Verden rummer stor skønhed, hvis man har øje for det. - Ikke sandt, fader? - Naturligvis. Tak. - Ja, livet kan være smukt. - Sandt nok. De har brugt Deres liv på andre. - Tja ... - Det har De. - Hvordan har Deres hjerte det? - Strålende. Det er det, jeg mener. Må jeg godt gå ind i kirken? De er velkommen. Her er en tanke, der kan hjælpe Dem. Den har betydet meget for mig. Man lever kun én gang. Hvis jeg kan hjælpe nogen, så vil jeg gøre det nu og ikke udsætte det, - - for jeg har kun denne ene chance. Tak, fader. Gud velsigne Dem. - Tak. - Farvel. Vent lidt. Vent. God hund. Vent lidt. Må jeg have lov, frue? - Tak. - Selv tak. - Verden er smuk. - De havde nær forladt den. Ja. Nu vil jeg gå i kirke. - Mr. Bogardus ... - Jeg beklager, søster. Den fulgte efter mig. Sød, lille fyr, ikke? De er velkommen til at tage ham med. Det betyder ikke noget. - Dyr er vist glade for Dem. - Ja, men det er mennesker ikke. Sludder. Når folk lærer Dem at kende, vil de holde af Dem. Nej, så gør de det netop ikke. - Ser De ... - Ja, mr. Bogardus? Jeg har aldrig selv fået børn. Jeg har ikke engang brudt mig om dem. Og de kan ikke lide mig. Hvorfor kan folk ikke lide Dem? Jeg har været meget egoistisk. Det har jeg tænkt meget over på det sidste. Har det gjort Dem klogere? Ja. Det her vil overraske Dem. Jeg vil gerne være afholdt, - - så jeg tænkte på ... ... om jeg måtte forære Dem min bygning. Hvad er der galt? - De er helt chokeret. - Ja. De må få den. De må få den. Jeg får min sagfører til at skrive skødet. Tak. Det vil St. Mary's aldrig glemme. Børnene vil elske Dem for det. Jeg får straks ordnet papirarbejdet. Kom, vovse. Kom så da. Bak. Bak. Hvad tænker De på? - Er der sket noget, mr. Bogardus? - Jeg har det fint. Hvad med benene? Fader O'Malley. Smukt. Hvad hedder den? Det betyder ... "Det er forår". - Syng noget andet. - Hvad kan vi? Kender I "Birmingham Bertha"? Hvad med skolesangen? Søster har lavet en ny version, som hun er meget stolt af. - Syng den. - Vil De ikke synge med? De har overtalt mig. Ding-***, ding-*** ding-***, ding åh, St. Mary's klokker vi vil altid elske jer når I lyder klart kan det aldrig gå os ilde lyden af dine klokker vil altid bringe søde minder frem så ring blot til mens vi hylder dig hil! hil! hil! så ring blot til mens vi hylder dig hil! hil! hil! ding-***-ding ring med dine klokker. Jeg har ikke haft chancen i årevis, så det skulle prøves. - Fader, lægen er kommet. - Udmærket. - Goddag. - Goddag. - Søster Benedict har besøgt mig. - Hun er så glad. Tænk, hvad troen kan gøre. Alle er så glade, så jeg er ked af at komme med dårligt nyt. Jeg har undersøgt hende. Kan hun komme lidt væk? - Hvorfor? Hvorhen? - Arizona, for eksempel. - Kan De se her? - Hvad er det? Det er højre lunge. Og her ... Jeg aner ikke, hvad det betyder. - Hvad er det, doktor? Tuberkulose? - Ja. På et meget tidligt stadie. Det er godt, at vi har opdaget det så tidligt. Hun vil have godt af et tørrere klima. Et hospital eller et plejehjem. Et sted med overkommelige pligter. Ikke en skole. Det skulle vel nok kunne lade sig gøre. - Men at skulle undvære børn ... - Bare indtil hun får det bedre. - Ved hun det? - Nej, det må hun ikke. Hun er fuld af liv og optimistisk, og det er den bedste medicin. Hvis hun mister modet, tager det længere tid at blive rask. Vi kan ikke sende hende væk uden at ... Gør I ikke det, I får besked på, uden at stille spørgsmål? Jo, det skal vi have modstandskraft nok til. Det har hun masser af. De forstår ikke, doktor. Søster og jeg har ikke altid været helt enige om skoledriften. En gang var vi rigtig uenige. Hvis hun bare bliver sendt væk, vil hun tro ... Det drejer sig om hendes helbred. Hvad der er bedst for hende. Nu taler vi om Deres følelser. - Pokkers til måde at sige det på. - Jeg vil bare have hende rask. Jeg kan vel godt sørge for, at hun bliver forflyttet. Men når vi ikke fortæller hvorfor ... Bare sender hende væk uden forklaring. Men det er vist hendes mening om mig eller hendes helbred. Lige herhenne, folkens. Ja. Det står ikke lige. Det er fint. Tak. Deroppe. Der. Der skal være plads til knæene. De kører jo hele tiden. - Godmorgen. - Godmorgen. - De står i vejen, fader. - Lad mig tage den. Sådan. Bare sæt det der indtil videre. - Det var godt, De kom. - Jeg vil gerne tale med Dem. Når I kommer med skrivebordet, så sæt det her. Lad os finde et mere fredeligt sted. Vi kan rive den gamle skole ned og lave legeplads. Jeg er træt. Jeg sætter mig lige lidt. De har arbejdet for hårdt. De må ikke løfte rundt på noget. Med hensyn til translokationen ... Har De talt med mr. Bogardus? - Ja, og lægen. - Han er en flink mand. Han ringede og sagde, at jeg ikke skulle være urolig. Der er intet galt med mig. Jeg er i perfekt form. - Det var en god nyhed. - Ja, ikke sandt? - Skal jeg takke Bogardus offentligt? - Ja, bestemt. Sig, at vi er ham inderligt taknemmelige for hans generøsitet. - Men ikke nogen lang tale. - Jeg fatter mig i korthed. - Børnene bliver urolige. - Ja. Men forklar dem, at de aldrig må holde op med at lære - - og altid skal huske St. Mary's idealer. Det burde være det hele. Hvis De mener, den bliver for langtrukken, så skriv selv talen. Jeg har den her, fader. Og jeg har endnu et ønske. At næste år vil bringe lykke og succes, - - og at der aldrig opstår uenighed mellem os mere. Det med Patsy ... De er stadig uenig med mig, ikke? Fader, nogle gange er vi nødt til at tage tunge beslutninger. Selvom det gør ondt, må vi gøre det, vi mener er rigtigt. Jeg har noget at fortælle Dem, som ikke bliver let. Hvad er det, fader? De vil snart få besked om, - - at søster Michael bliver priorinde til næste år. Hvor bliver hun glad. Hvad med mig? Skal jeg være hendes assistent? Jeg må meddele Dem, at De bliver forflyttet. Det bliver svært at forlade St. Mary's ... ... men man skal ikke knytte sig for meget til ét sted. En anden skole vil måske virke fremmed i starten, - - men når bare jeg har børn omkring mig. - - så er jeg glad. Hvor ved De det her fra? Har De skrevet til generalpriorinden igen? - Er jeg der til translokationen? - Naturligvis, søster. Skal det ind på Deres kontor, søster? Ja ... Ja. Var der mere, De ville sige? - Var det alt? - Ja. Jeg går med Dem. - Det er synd, du ikke skal med, Pat. - Tak, Del. - Hvor er min kjole? - Jeg kunne ikke passe den. - For mange milkshakes. - Ja. Held og lykke til næste år. Jeg krydser fingre for dig. Tak. Hvor er hun? Hvem af dem er Patsy? Jeg kan ikke se hende. Jeg kigger efter hende, Joe. Gå du ind til fader O'Malley. Hvem er det? Min mor, søster. Kommer hun på grund af dimissionsfesten? Det gør hun nok. Har du ikke sagt, du ikke bestod? Nej, søster. Hvorfor dog ikke, mit barn? Hun har været bortrejst. Jeg ved godt, det er flovt. Men du skal ikke have det skidt over det. Uden nederlag mister vore sejre deres betydning. Fat mod. Du må ikke give op. Jeg forklarer din mor det. I elsker hinanden, og når man gør det, bærer man over. Der er ingen, der forstår noget som helst. Hverken De, fader O'Malley eller min mor. Undskyld, søster. - Hvad er det, der plager dig, Patsy? - Hjælp mig, søster. - De må hjælpe mig. - Selvfølgelig. - Selvfølgelig vil jeg hjælpe dig. - Jeg vil være nonne, søster. Hvordan bliver jeg nonne? - Der er noget, der plager dig. - Nej. Jeg vil bare være nonne. Sådan skal det ikke lyde. "Jeg vil være nonne." Man bliver ikke nonne for at flygte fra livet, Patsy. Ikke fordi man har mistet noget. Men fordi man har fundet noget. Du er stadig en lille pige. - Du ved ikke besked endnu. - Jo, jeg gør. Jeg vil være ligesom Dem. Du ved ikke, hvad de næste år i highschool bringer. De bliver dyrebare. Nye venner, nye interesser og masser af sjov og lærdom. Fester, football-kampe. Dit første bal. Din første festkjole. Din første vals. Du kan ikke afskrive de ting, når du intet ved om dem. Først når du har prøvet alt det og mere til, - - kan du helhjertet sige: "Jeg vil være nonne." Jeg ved allerede det hele. Der er endnu en ting. Dine karakterer er ikke gode nok. Du skal først bestå eksamen. Jeg kunne godt have bestået. Men jeg ville ikke. Dumpede du med vilje? Så kunne jeg måske få et år mere her. Alt er så rart her. De gør Dem ingen forestilling. Det hele er så rent og godt. Jeg er ligeglad med, at jeg skal gå året om. Bare jeg er her hos jer. Åh, Patsy ... Jeg begynder at forstå, hvad der er galt. - Vidste fader O'Malley det? - Ingen vidste noget. - Kun mig. - Jeg. Nej, "kun" kan bruges som præposition, og så tager det objekt. Du godeste. Det var jo med i eksamensopgaven. Jeg lavede det forkert. Jeg er kvikkere, end De tror. Stil nogle flere spørgsmål. Jeg ville ikke blive nogen dum nonne. Åh, Patsy ... Det er mr. og mrs. Joe Gallagher. Patsys mor og far. Goddag. Patsy ... din far. Goddag, Patsy. Se dog ikke sådan på mig. Giv mig lidt tid. Jeg vokser måske med opgaven. Du må ikke græde, min skat. Alting bliver anderledes nu. Mor og far skal se til, at du får et rigtigt hjem. Du får dit eget værelse. Og du kan have venner på besøg, så *** du vil. Du ... Det er *** med at være ensom. Åh, mor ... Åh, mor. Er det min rigtige far? Ja, min skat. - Ja. - Du har jo dimissionsfest. Skal du ikke gøre dig klar? Vi skulle lige til at klæde om. Ikke, Patsy? Jo, søster. Hvordan gik det hende, fader? Jeg har ikke set karakterbogen. Enestående godt. Ingen i klassen kom op på siden af hende. Det er en stor dag for St. Mary's. Man kan kalde det det nye St. Mary's' første fødselsdag. Der er den gamle, og her er den nye. Det skyldes alt sammen én mands generøsitet og næstekærlighed. En mand, hvis navn vi vil bære i vore hjerter mange år frem. Apropos hjerter, så banker der et varmt hjerte i mr. Bogardus' bryst. Mr. Bogardus er en meget beskeden mand. Men når man har et hjerte, som kun tænker på andre, - - så, kære venner, så har man et hjerte, som aldrig bliver gammelt. Mr. Bogardus er et godt eksempel på glæden ved at give. For ham er det juleaften hver dag. Han bærer i sandhed julen i sit hjerte. Tak. St. Mary's bygger på tro, håb og barmhjertighed, især barmhjertighed. - Kirkegaver er fradragsberettigede. - Tak for den generøse gave. Og nu vil jeg sige et par ord til vores dimittender. Jeg vil gøre det kort. Det er en lykkelig dag, fordi I dimitterer. Men også en sorgens dag, da I forlader St. Mary's. I har lært meget her de sidste otte år, - - og det, I tager med jer, er ikke kun boglig lærdom. Den er vigtig, men ikke alt. Det, I tager med jer, er det, I nu skal give andre. Det, de gode søstre har lært jer. Hvis nogen af jer nogensinde er i knibe, - - ringer I bare "O" for O'Malley. - Har De bestilt vognen? - Ja. Den venter udenfor. Er søster Benedict i kapellet? Kære Vorherre ... Kære Vorherre, - - fjern al bitterhed fra mit hjerte. Hjælp mig med at se din vilje i alle ting. Hjælp mig. Vil Du ikke nok hjælpe mig? - Går du med, søster Angela? - Ja, søster. - Farvel, søster. - Farvel, søster. - Farvel, søster. - Farvel, søster. Hvor jeg end er, vil mit hjerte altid være på St. Mary's. - Farvel, søster Benedict. - Farvel, søster Michael. - Fader. - Vi ved, at Deres hjerte er her. Vi vil altid huske Dem i vore bønner. Tak. - Farvel, fader. - Farvel. Søster! Søster Benedict! Jeg kan ikke lade Dem tage af sted på den måde. Dr. McKay sagde jo, at De var perfekt. Han havde ret, - - for det er De. Men ikke fysisk. De har nemlig en snert af tuberkulose. Dr. McKay syntes ikke, De skulle vide det, men jeg ... Tak, fader. Tak. De har gjort mig meget glad. - Nu bliver jeg hurtigt rask. - Selvfølgelig, søster. Hvis jeg kan gøre noget, uanset hvor De er ... Ja. Det ved jeg. Så ringer jeg "O" for O'Malley. Ja.