Sleeping With The Enemy - Dansk Transcript

Godmorgen, Laura. Jeg kan lide en mand, der klæder sig pænt på for at samle muslinger. Forretning. Og på vores ferie. Kan du tilgive mig? Hvad med dem? Er de ikke smukke? Jeg ville dampe dem til forret. Jeg sagde til Blanchards, vi ville komme til deres dumme selskab. Alt det arbejde. Jeg ringer og aflyser. Nej. Jeg kan grave nogle friske op i morgen. Jeg savnede dig her til morgen. Se hvad jeg har gjort. Intet problem. Jeg har tid til at skifte. Det er en køn kjole. Jeg ville ikke have tænkt på den. Tænkte du på den røde? - Den sorte, faktisk. - Den har bar ryg. Det bliver koldt. - Hej, Martin. Godt at se dig. - Tak. Godt at se dig. Undskyld mig. Har jeg været selskabelig længe nok? Nok til hele sæsonen. - Er du sulten? - Ja. Kom med mig. Er det ikke lidt tidligt til den slags? Er alting herinde, som det bør være? Jeg ved ikke, hvorfor jeg glemte det. Vi glemmer alle ting. Derfor påminder jeg dig. Tak. Hvad skal vi have til aftensmad? Lam med rosmarin og ferskenchutney, - nye kartofler og babyærter. - Lyder skønt. Jeg ville lave det urtebrød, du godt kan lide. Jeg kan dårligt vente. - Lejer du fra Driscolls? - Hej. Ja. John Fleishman. Vi må vist være naboer. Martin Burney. Vi bor deroppe. Det må være din kone, der hele tiden stirrer ud af vinduet. - Laura. - Du er en heldig mand. Jeg har beundret dit hus. Det er et af de bedste på Cape Cod. Tak. Er du fra Boston? Ja, jeg er flygtet fra Mass General. Jeg arbejder som neurolog. Vi bor der også. Jeg er investeringsrådgiver. Det er en skøn båd. Både er min lidenskab. En, jeg ikke nyder ofte. Det er ærgerligt. Jeg ville aldrig lade noget holde mig væk fra vandet. Min kone vil ikke sejle. Hun kan ikke svømme. Hun druknede næsten som barn. Jeg prøver at få hende om bord en gang hver sæson. Det er svært. Jeg tager denne her en tur op ad kysten i aften. Det bliver fuldmåne, og vejret skulle blive godt. - Måske er det et godt tidspunkt. - Måske. Lad mig tale med hende. Jeg bringer det diskret på bane. - Okay. - Tak. Lægen ser godt ud. - Lægen? - Han siger, jeg har et smukt hus. Det bedste på stranden. Hvornår var han her? I går mens jeg var i byen? - Martin, jeg kender ikke lægen. - Selvfølgelig gør du det. Ung, ser godt ud. Han ordner sin sejlbåd dernede. Han siger, at du har stirret på ham fra vinduet hele dagen. Giver det dig stor nydelse at ydmyge mig? Hold op! - Nu vil du surmule, ikke sandt? - Nej. - Jo, du vil. - Det vil jeg ikke. Du vil være tvær og spolere vores aftensmad. Vores smukke aftensmad. Bare lugt til brødet. Undskyld. Gider du smile? Din læge-ven spurgte, om vi ville med ud at sejle i aften. Bare en tur langs kysten. Mindre end en time hver vej. Jeg vil være der, prinsesse. Lige ved din side. Jeg ved, hvordan du har det, men vi kan ikke overvinde frygt ved at løbe væk. Vil du gøre det? For min skyld? Jeg tager ind til byen. Er der noget, du har brug for? Jeg kommer tilbage. OFFENTLIG STRAND Bonjour, madame. Er du alene herinde? De er smukke. Jeg er ked af, at vi skændtes. - Hvis du ikke kan lide den... - Nej, det kan jeg godt. Er det for tidligt til den slags? Du vil have noget. Jeg kender min prinsesse. Jeg venter. Mrs. Clark ringede fra biblioteket. - De kan bruge mig fuld tid nu. - Du arbejder tre morgener om ugen, og det støtter jeg, fordi jeg ved, at du elsker bøger. Hvad med vores hjem? Elsker du ikke vores hjem så højt? Har din aftensmad været forsinket bare én gang? Det er ikke så længe siden, den var forsinket. I to dage. Det var seks måneder siden. Min mor var alt, hvad jeg havde. Hun burde have boet sammen med os. Vær ikke så hård ved dig selv. Du behandlede hende altid kærligt. Hun døde, Martin. Hvordan kunne jeg lade være med at tage til begravelsen? Hvis du havde sagt det, havde jeg fulgt dig derhen for at kondolere. Men du sneg dig af sted uden forklaring. Jeg sneg mig ikke af sted. - Skal jeg minde dig om, jeg var urolig? - Nej. Det mindede du mig om den aften, jeg kom tilbage. - Du tror da ikke, at jeg nød det? - Åh, Gud, nej. Det ville gøre dig til et uhyre. Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro, du ville fremprovokere et skænderi, så du ikke kunne sejle i aften. Dette er en nyttig diskussion, men den må udsættes til efter sejlturen. Synes du ikke? Jo. Tænker du på vores bryllupsrejse? Den aften jeg gav dig den? Den aften jeg lærte dig at danse? Det var de lykkeligste dage i hele mit liv. Vi skal altid være sammen. Intet kan skille os ad. Det er tid til at gå. Jeg ville ønske, at den måne ville komme tilbage. Vi er OK. Lort. Så meget for vejrudsigter. Du sagde, at vejret ville blive fint. Ja. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra. Vi vender om. Vær klar til at vende omkring. Slap af, prinsesse. Der er ingen grund til at være urolig. Der er den første bøje. Nu er vi næsten hjemme. Stram bommen! Brug håndsvinget! Martin, prøv at få bommen ned! Vent et øjeblik! Hold godt fast! Jeg har det! Bliv ved med at hive! Jeg har det. Hold dig nede, Martin. - Tag det! - Tag rebet! Jeg har det! Her! Giv mig din hånd! Sådan! Hold fast. Jeg har dig. Jeg har dig. - Laura! - Åh, Gud! - Åh, kære Gud! - Laura! Hun kan ikke svømme! Vær forsigtig! - Laura! Laura! - Vær forsigtig, Martin! Vi må have fat i en til båd og en helikopter. - Tilkald det over radioen! - Der er en genstand bagbord ved boven! - Der er noget derude! Kan I se det? - Der er noget derude! - Kom så! - Kan I se, hvad det er? Lad os alle samles endnu engang ved Guds nådige kærlighed og varme favntag, for det er lovet, at de, der lever og tror på mig, aldrig vil dø. Amen. Den nat døde jeg, og en anden blev reddet. En der var bange for vand, men som lærte at svømme. Kom så, Laura! En der vidste, at der ville komme et øjeblik, hvor han ikke holdt øje. En der vidste, at mørket fra de knuste lygter ville vise vejen. Godmorgen. Kan du ikke lide de grønne? Jeg har ingen røde tilbage. Her. Jeg har masser. Skal du på besøg herude? Min mor er på et plejehjem. Hun er blind og kan ikke så godt bevæge venstre side. Hun havde et slagtilfælde. Det gør mig ondt. Bor du østpå? Jeg besøgte en gammel ven. Hun havde brug for mig. Var hun syg? Det vedkommer selvfølgelig ikke mig. Hun gik fra sin mand. Han var frygtelig. Han slog hende. - Nej! - Der begyndte efter deres bryllupsrejse. Først var han charmerende, blid. Men det ændrede sig. Han sagde, at han ville straffe hende, hvis hun forlod ham, og han mente det. Hans afstraffelser var modbydelige. Han ville aldrig give slip på hende. Han sagde, han ville finde hende overalt. Kunne hun ikke ringe efter politiet? Det gjorde hun. Hun ringede til dem og en advokat. Hun kunne foretage en borgeranholdelse, få et polititilhold. Det var ynkeligt. Hvordan forlod hun ham? Hun satte alt på spil. Flygtede. Begyndte et nyt liv. Modig pige. Hun synes, at hun er en kujon. En kujon? Ikke sådan en pige. Hvor længe blev du sammen med ham? Alt for længe. Tre år, syv måneder, seks dage. Tak for æblet. VELKOMMEN TIL IOWA Hej. Jeg er Iris Nepper. Jeg er glad for, du kunne komme i dag. Huset har store muligheder. Jeg tror, du vil synes om det. - Hvor meget koster det? - 700. Plus første og sidste måneds depositum, Miss Walters. Waters. 700... - Jeg tager det. - Godt. Lort! Høsttid? Her i byen bliver man arresteret for at stjæle. De lå på jorden. De var beskadigede og plettede. Plettede? OK, ikke det. Jeg synes, de ser temmelig gode ud. Det er ulovlig indtrængen, at du ved det. Det er bare et par æbler, så jeg kan lave en tærte. En tærte. Hvorfor sagde du ikke det? Måske kan vi lave en aftale. Jeg elsker tærte. Jeg laver ingen aftaler. Du glemte dem her. Det er en skam at lade dem rådne på jorden. De er gode til bagværk. Undskyld. Jeg ville ikke skræmme dig. Undskyld. Kom indenfor. Lort! Så, hej, jeg hedder Ben... Woodward. Det var mig forleden. På græsplænen. Det ved jeg godt. Du overraskede mig deroppe. Det regnede jeg ud. Jeg vidste ikke, at nogen var flyttet ind. Hvis jeg havde vidst det, ville jeg have øvet mig. Du var ret god. Ja? Kunne du lide det? Det bragte et minde tilbage. Min mor tog mig til det show, da jeg var lille. Jeg elsker det show. Jeg instruerede det sidste semester. Jeg underviser i drama på universitetet. Sig mig en ting, ikke? Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? - Mange spørgsmål. - Det er kun to. Jeg vil ikke være uhøflig, men det er sent. Vi må gøre det en anden gang. Beklager, men... Jeg kan ikke før i morgen aften. Jeg laver steg til aftensmad. Det ville passe godt til æbletærte. Det ville det sikkert. Hør, sig ikke noget. Jeg dækker to kuverter, klokken otte. Hvis du ikke kommer, skal jeg spise steg i en uge. Det er ikke så slemt, vel? Godt. - Godnat. - Godnat. Mr. Burney? Der er telefon. - Jeg sagde: Ingen opringninger. - Hun siger, at hun kendte din kone. Stil hende igennem. - Hallo? - Hallo, Mr. Burney. Mit navn er Vanessa Shelley. - Ja? - Jeg håber ikke, jeg forstyrrer. Jeg har lige hørt om Laura, og jeg ville sige, hvor meget vi savner hende. Tak. - Hvor kendte du hende fra? - Fra YWCA. Nej, du må tale om en anden. Min kone var aldrig medlem af YWCA. Nej, vi gik til svømning hver mandag, onsdag og fredag kl. 8. Hør, det må være en fejltagelse. Min kone druknede. Hun kunne ikke svømme. I begyndelsen kunne hun ikke. Men hun blev en god svømmer. - Du må tale om en anden kvinde. - Det er sært. Mr. Burney, din kone studerede gymnastik, ikke sandt? - Nej, hun studerede ikke gymnastik. - Det er sært. Hun fortalte os, at det var sådan, hun fik de frygtelige blå mærker. Mr. Burney, jeg forstår ikke. Jeg beklager, at jeg ulejligede dig. Det er bare så forvir... LAURAS PERSONLIGE PAPIRER Lort. Lort! Brandvæsnet. Jeg håber, du foretrækker gennemstegt steg. Kom indenfor. - Er det æble? - Hvad ellers? Er der noget, du vil have? Øjendråber? Gasmaske? - Nej, tak. - Hvad med noget mere musik? - Jeg kunne lide det, du spillede. - Nej, klassisk. Til under middagen. Klart, jeg kan lide klassisk. Alt andet end Berlioz. Ja. Hans Symphonie Fantastique giver mig myrekryb. Virkelig? Tak for tippet. Jeg kan forstå, at du leder efter et job. - Hvor har du hørt det? - Tja... Små byer er spøjse steder. Alle kender alle. Jeg kender en masse mennesker på universitetet. Jeg kunne lægge et godt ord ind for dig, hvis du synes. Hvorfor ville du gøre det? Gud! Hvor paranoid. Hvor kommer du fra? New York? Hør, det er ikke noget problem. Med et par anbefalinger... Jeg har ingen anbefalinger. Karakterudskrifter? Helt ærligt! Du har et kørekort, ikke sandt? Hør, jeg vil virkelig ikke tale om det, OK? - Forstået. - Jeg beder ikke om noget, Ben. Det gør jeg heller ikke. Jesus! Det er sørme en... Er du OK? Ja, det bliver jeg. Hør. Jeg vil spørge om en ting til, det eneste jeg gerne vil vide. Har du et navn? Sara Waters. Tja... Det er en begyndelse. OAK PLEJEHJEM Hun priste jer højt, kvaliteten af pleje her. Lauras mor var så lykkelig her. Det er altid rart at høre. Vi nød at have hende her. Laura gik bort så pludseligt, det var chokerende. Jeg prøvede at tale med så mange familiemedlemmer og venner som muligt. Jeg tænkte, der måske var være venner, jeg ikke kendte til. Måske besøgte de hendes mor her. Måske kan du huske det eller har nogle optegnelser. Jeg er bange for, at vi ikke har optegnelser over besøgende. - Fløj du hertil for bare? - Nej. Jeg tænkte, at Laura måske skulle hvile her på samme sted, som hendes mor blev begravet. Er hendes mor også gået bort? For seks måneder siden døde hendes mor her under jeres pleje. For seks måneder siden flyttede din kone sin mor fra denne institution. Hun var handikappet, som du ved, men ellers ved rimelig godt helbred. Mrs. Burney kom, betalte regningen og hentede sin mor. Sagde hun, hvor hun tog hende hen? Hjem, selvfølgelig. For at bo sammen med jer. - Hej. - Hej. - Hvad laver du her? - Venter på dig. Hvordan går det? Hvad har de sat dig til? Stable. Arkivere. For sent afleverede bøger. - Nyder du det? - Jeg kan lide det. Tak fordi du hjalp mig. Jeg så dig i byen i går. Du var på vej ind i Walgreens. - Åh, ja? - Ja. Jeg råbte dit navn. Du ikke så meget som blinkede. - Måske hørte jeg dig ikke. - Dit navn er ikke Sara Waters, vel? - Måske hørte jeg dig ikke. - Nej, du hørte mig. Hør, jeg ved, at dette er skørt. Jeg kender dig dårligt, men... Jeg kan lide dig. Det kan jeg. Jeg vil bare... Jeg ved ikke, hvordan jeg kan føle det, jeg føler, når jeg ikke engang kender dit navn. Ingen kender virkelig hinanden, Ben. Sådan behøver det ikke at være. Giv det en chance. - Det kan jeg ikke. Beklager. - Hvad er du bange for? - Hvad er det med mænd? - Lad være med det. Hør, jeg må vide det. Enten er vi ærlige, eller også sker der ingenting. Så stopper det nu. Det er aldrig begyndt. Hillgrove Plejehjem. - Må jeg tale med Chloe Williams? - Hvem er det? - En ven af familien. - Øjeblik. Jeg stiller dig igennem. Hallo? Tal højere. Jeg kan ikke høre dig. - Hallo? - Jeg savner dig, Mor. Hallo? Jeg kan ikke høre. Er der nogen? - Jeg elsker dig. Jeg er OK. - Hallo? Jane, der er ikke nogen på linien. - Jeg har så meget at fortælle dig. - Sagde de, hvem det var? Vi ses snart. - Hvor blev hun sidst set? - På et plejehjem her i Minneapolis. - Har du prøvet der? - Hun blev flyttet for 6 måneder siden. Taget et andet sted hen. Men ikke langt i hendes tilstand. Højst to dages kørsel, vil jeg mene. Jeg kan sætte tre mænd på sagen. Men det bliver dyrt. Godt. Det skal tages alvorligt. Hvis hun bliver fundet, $10.000 kontant i bonus til ham, der finder hende. Og yderligere ti til dig. Undskyld. - Hej! - Hej. Den lille pige gik grassat med sin candyfloss. - Ja, jeg så hende. Hun var smuk. - Og hun ved det godt. Det er godt at se dig. - Ja, også dig. - Jeg har det underligt med forleden. - Lad os bare glemme det, OK? - OK. - Et smørhul, hva'? - Har du altid boet her? Nej, jeg boede i New York i et par år. Prøvede at blive skuespiller. Det tætteste jeg kom på Broadway var at være bartender hos Sardi's. Nogle gange føler jeg mig som en fiasko, fordi jeg kom tilbage, men andre gange synes jeg, det er det klogeste, jeg nogensinde har gjort. Ved du, hvorfor jeg tog hertil? For at være tæt på min mor. Hun fik et slagtilfælde for tre år siden. Jeg kunne ikke passe hende. - Hvordan har hun det nu? - Det ved jeg ikke. Jeg har ikke taget derhen endnu. - Hvorfor ikke? - Jeg ved ikke, om det er sikkert. - Sara? - Ben? Ja, det er mig. - Undskyld. Forskrækkede jeg dig? - Jeg er lidt nervøs. - Hør, du skal komme med mig. - Komme med hvorhen? Ben, hvor er du? Kom så. Hop op. Nej. Ben, stop. Ben, nej. Stop. Jeg kan ikke. Det føles ikke rigtigt. Stop! Hold op! Undskyld. Undskyld. Sara... Gud, hvad gjorde han ved dig? Vær sød at gå. Sara, helt ærligt. Åh, Gud, Ben. Undskyld, men du bliver nødt til at gå. Det, du sagde, er sandt. Jeg havde en mand. Og han gjorde mig fortræd. - Jeg er bare rigtig bange. - For hvad? For aldrig at få styr på mit liv. Sådan føles det bare. Måske overrasker du dig selv en dag. Jeg er glad for, at du er her. Det er jeg også. - Sid stille. - Jeg sidder stille. - Din mund. Hold den lukket. - Det kilder. - OK. Hold den foran. - Her? Ja. Ben, det ser godt ud. - Selv din mor vil ikke genkende dig. - Min mor vil genkende mig. Kan jeg hjælpe, sir? - Ja, jeg leder efter toilettet. - Det er lige rundt om hjørnet. Jane? Er det dig, Jane? Laura, du er her! Hej, Mor. Hej. Du ser vidunderlig ud. Hvad? Det er en forklædning. - Er du okay? - Jeg gik fra ham, Mor. Det blev så frygteligt. Men jeg er okay nu, og vi skal nok klare den. Du ser så smuk ud. - Det er en paryk. - Leder ham efter dig? Det tror jeg ikke. - Men jeg er ikke sikker. - Gud! Hvad gjorde han? Det er lige meget nu. Kan du klare dig alene? Ja, jeg er OK. Jeg har et job. Jeg tjener mine egne penge, og jeg har en ven. En mand. Han er sød, mor. Han underviser i drama på universitetet i Cedar Falls. Det har været svært for dig. Skat, du skal nok klare den. Det har du altid gjort. Det kan hverken Martin eller nogen anden mand tage fra dig. Du har dig selv. Tak, mor. Undskyld. Jeg tænkte, du måske kunne hjælpe mig. Jeg kan forsøge. Min yngre søster plejede at arbejde for damen i værelse 14. Hun vender tilbage til området her og vil gerne besøge Mrs. Williams. Vil du lægge en besked til hende? Sagen er den, at min familie ikke billigede min søsters ægteskab, og vi mistede kontakten. Det var forkert, at jeg lod det ske. Hvis hun ved, jeg er her, vil hun ikke se mig eller svare mine opringninger. Jeg vil overraske hende. Jeg har brug for en, der kan fortælle mig, at hun er her. En jeg kan stole på vil holde det hemmeligt. Her er mit navn og motelnummer. Det ville betyde meget for mig. Jeg vil med glæde hjælpe. Tak. Jane? - Mor, hvem talte du med? - Ingen, tror jeg nok. Her er din medicin. Frem med hånden. Undskyld mig, sir? Lige et øjeblik. Jeg må løbe. OK. Jeg ringer senere. Hej-hej. Du spurgte om Chloe Williams' besøgende. I seks måneder var der ingen, men pludselig i dag... - En ung kvinde. - En ung mand, et lille overskæg. Han er lige gået ud af den dør. - Så du hende? - Gud, det var perfekt! Hun ser smuk ud. Ingen mistænkte noget. Jeg følte mig så sikker. Du er i sikkerhed. Det er du. Vil du lade mig hjælpe dig med din aftensmad? Det ser skønt ud. - Hvem er du? - Mit navn er Darryl Walker, frue. Jeg er politibetjent. Er jeg arresteret? Nej. Jeg har blot nogle spørgsmål. Skal vi begynde med noget bøf? Du havde en besøgende i går. Ja, min nevø. Han er fra Wisconsin. God pige. Laura burde være stolt af dig. Gulerødder. Vi må give hende en besked, frue. Boston politi har ringet til os. De sagde, hendes mand er i området. Vi tror, han vil gøre hende fortræd. Så hvis hun ringer, skal hun ringe til politiet i Sioux City... Hun ringer ikke. Ikke før på søndag, sagde hun. Det er lang tid. Han er en sindssyg mand. Det ved jeg godt. Han er meget farlig. Hjælp os med at finde ham, Chloe, for Guds skyld. - Vi må advare hende. - Jeg ved ikke hvor! Tænk! Er hun sammen med nogen? En mand måske? En vi kunne kontakte. Han underviser i drama. - Hvor? - På et universitet i Cedar Falls. Tak, Chloe. Hjælp hende. Jeg beder dig. Chloe? Det er tid til din medicin. Værsgo, Chloe. Bare rolig. Hvor er hun? Få mig ikke til at spørge igen. - Jeg... det ved jeg ikke... - Min kone. Hun er kun min kone. - Hun er et godt knald, ikke sandt? - Du har fat i den forkerte fyr. Det ville være skuffende. Jeg hader at tage fejl. - Hvorfor skal det være mig? - Fordi du underviser i drama. Åh, Jesus! Gud, der må være et halvt dusin... - Det er dig. - Nej! Du forstår ikke. Jeg bor sammen med en mand. Spørg hvem som helst! Hvis du siger det til nogen eller til politiet, vil du og din ven... Bliv hos mig, Nina, jeg beder dig, eller lad mig tage med dig... OK. Godt, godt. Kom ned i et øjeblik. Vi må ikke glemme, at Treplev ikke har set Nina i to år, så han ønsker, at hun skal blive i værelset. Ved I, hvad jeg mener? Nina, jeg forbandede og hadede dig. Jeg rev dine breve og billeder itu, men hvert minut vidste jeg, at min sjæl var bundet til din for evigt. Jeg kan aldrig holde op med at elske dig. Siden jeg mistede dig, har mit liv været uudholdeligt. Jeg er ulykkelig. Jeg trygler dig, jeg kysser den jord, du gik på. Hvor end jeg skuer, ser jeg dit ansigt. Jeg er alene. Jeg har ingens kærlighed til at varme mig. Jeg er kold, som boede jeg i et fangehul, og uanset hvad jeg skriver er det tørt, hårdt, mørkt. Bliv her, Nina, jeg beder dig, eller lad mig tage med dig. - Har du elsket nogen så højt? - Nej. CLAUDE POWELLS SUPER TIVOLI Giv mig 20 minutter. Jeg vil lige nette mig. - Skal jeg tage noget med? - Kun dig selv. Lad vennerne blive. Det tager ikke lang tid. Undskyld. Er du OK? Jeg siger farvel til gamle spøgelser. - Hvad laver du her? - Det hele er parat. - Kom. Klæd dig på. - OK. Vi ses derude. Har du lyst til at lave noget i morgen? Ja, klart. Jeg havde virkelig en god aften. Også jeg. - I morgen. - Ja. Ben. Lort! Goddag, prinsesse. Det er vidunderligt at se dig... i live. Det er den første berøring efter så lang tids adskillelse. Har du også tænkt på det? Sara? Er du der? - Nej... - Jeg dræber ham. - Kan du høre mig? - Lige et øjeblik. - Hej. - Hej. Det er i morgen. 00.05. Jeg kunne ikke vente. - Ben, jeg er bare så træt. - Stadig forskræmt af spøgelser? - Det er overalt omkring mig. - Må jeg komme ind? Det er ikke et godt tidspunkt, OK? Så senere. - Godnat, Sara. - Godnat. Han betyder ingenting. Han er ingenting, Laura. Ingenting. Skråt op. Hvad er hans navn? Ben. Martin, han... Han har ikke noget med os at gøre, vel, prinsesse? - Har han? - Nej. Husker du vores bryllupsrejse? Den aften hvor jeg lærte dig at danse. Selvfølgelig har du ikke glemt det. Du sagde, at det var de lykkeligste dage i hele dit liv. Husker du denne her? Det er din, Laura. Vi er én. Vi vil altid være én. Intet kan skille os ad. Martin... Jeg er imponeret. Lad os afslutte det her, mens du stadig er foran. Kom til mig, Martin. Gå denne vej. Altid en fornøjelse. - Det er langt nok. - Det tror jeg ikke. Her føles det rigtigt. Der er telefonen. Du kunne ringe efter politiet. Jeg kender dine tanker, Laura. Du spekulerer på, om de kan beskytte dig. Hvem ved? De kan udstede et polititilhold og sige, jeg skal holde mig væk fra min kone. Intet kan holde mig væk. Jeg elsker dig, Laura. Jeg kan ikke leve uden dig. Jeg vil ikke lade dig leve uden mig. Tænk dig godt om. - Ja, giv mig politiet. Skynd dig. - Det er vores sidste chance. - Ja, det er Sara Waters, 408 Tremont. - Tag den chance. Kom hurtigt. Jeg har lige dræbt en indbrudstyv. Gud! Ben... Visiontext tekster: Charlotte Reeve DANISH