Mr. Magorium's Wonder Emporium - Dansk Transcript

Oversættelse: NazmDK© Redigeret tidskoder: dvd2cover Det her er en af mine favorit historier gennem alle tider. Skønt den begynder i en kælder. Jeg vil fortælle historien som den blev skrevet, af den her fyr. Bellini... Som lever under den fantastiske og enestående... ... Hr. Magoriums legetøjsforretning. Han sover med en dukke. Bellinis arbejde er at lave alle bøgerne til alle barn der kommer til varehuset. Men det er også til for at fortælle historien om Hr. Magoriums liv. Hr. Magorium har engang lavet legetøj til Napoleon. Vandt over Abraham Lincoln i legen "Hinkning." Og er nuværende indehaver af recorden i at hænge på hovedet! Det var dem der kaldte ham for et geni. Min mor kaldte ham excentrisk. En fyr fra Detroit, kaldte ham underligt nok, for Steve. Men Magoriums historie var på vej mod sine sidste kapitel. Det er okay. Alle historier, selv dem vi kan lide, må stoppe på et tidspunkt. Og når de gør det. Er det kun en mulighed for at en anden historie kan begynde. Så begyndelsen af slutningen. Begynd med et kapitel som hedder "Molly Mahoneys første" Molly Mahoney var chef for varehuset. Hr. Magoriums elev. Og min eneste ven. Om morgenen plejede Mahoney at spille på sit piano- -og forsøgte at færdigøre sin første komposition. Men hun kunne aldrig finde de rigtige noder. Da hun var yngre, troede alle at hun var et musikalsk geni. En dygtig pianist. Og hun troede på dem. Men nu da hun er voksen, var hun ikke så sikker længere. Jeg ved ikke hvorfor voksne ikke tror på de samme ting som de gjorde da de var små. Jeg mener, skulle de ikke være klogere? Hvad Mahoney manglede var muligheden for at bevise over for sig selv at hun var- -noget mere end hvad hun troede på. Den muligheden ville snart dukke op. Det er sådan, det her kapitel begynder. Med at min hat sidder fast. - Eric. - Hej, Mahoney. Du er tilbage. - Jeg troede at lejren var fire uger? - Nej, kun en. Min hat sidder fast. Det ser ud som at du behøver en stige. Jeg behøver bare at hoppe højere. Eric, der er mindst to meter op. - To meter? - Mindst. Synes du jeg skal have lidt tilløb til? - Fik du nogle venner på lejren? - Ja, Jeff. - Er Jeff virkelig? - Ja. Selvfølgelig. Er han et dyr? Han var et egern. Godmorgen. Fik dig. Det er en god måde at miste et tog. Allerede? Kom ind. - Hvordan sov du? - På hovedet, det får mine ben til at sove. Mortimer, kom ned fra sofaen. - Kan du lide kålruletter? - Ingen kan lide kålruletter. - Så ville du heller ikke kunne lide kålrods budding. - Sandsynligvis ikke. En skam, jeg har nemlig lavet lidt. Jeg håbede at vi kunne tale om det som vi snakkede om i sidste uge. - Hvordan papir ikke burde vinde over sten. - Nej, hr. Om... - ... at jeg måske skal finde et nyt arbejde? - Det var det jeg snakkede om. Jeg var oppe hele natten og lavede kålrots budding, og så kom jeg på- -at jeg har ejet varehuset i 113 år. Det er vældig lang tid, Mahoney. Det er næsten 114 år. Ikke en eneste gang har jeg kigget på et kvittering. Så jeg har ingen anelse om hvor meget det hele er værd. Det er nok ikke så godt. - Dumme zebra. Jeg hyrer en revisor. - En hvad? En revisor. Ifølge ordet må det være en blanding mellem en tæller- -og en mutant. Og det er præcis hvad vi behøver. Det er jo godt. Men jeg er ganske sikker på at det ord... Jeg ringede til sådan et firma. De sagde at de ville sende en af deres bedste mutanter, en gang i dag. - Så problemet løst. - Hvordan er det løst? Ganske selvfølgelig, ifølge mig. - Følg med mig. - Jeg er alvorlig. - Jeg sidder fast. - I mit gulv? - Nej, hr. - Hvad er det så? Som person. Kan du husk da jeg var en lille pige og alle snakkede om min potentiale. Jeg er 23 år nu og alle taler stadig om min potentiale. Men hvis du beder mig om at spille den sang som jeg kan bedst. Vil jeg spille Rachmaninoffs anden. Må jeg foreslå at du overrasker verden. Med Molly Mahoneys første. Det vil jeg også... men jeg sidder fast. Følg med mig. Den her, min egen, er til dig. - Hvad er det? - Det er en terning. - Det ser ud som et stort blok af træ. - Det er et stort blok af træ. Men nu er den din. Jeg tænkte i går at jeg ikke havde tilstrækkeligt med store blokke af træ. Usandsynlige eventyr behøver usandsynlige redskabber. Skal vi på eventyr? Vi er allerede i et. Alt jeg vil sige er dette. Med tro... ... kærlighed, denne blok og en regnene mutant. Vil du havne på en plads som du aldrig ville kunne forestille dig. Og med det sagt. Lad os åbn aftalen. Mortimer, jeg er langt før dig med opfindelsen. - Hvad er det min sukkerknald? - Du har stadig din pyjamas på dig. Må jeg låne din hat? Undskyld mig. Hvor meget koster den fiskmobilen deroppe? Den der? Den koster 250 kroner. Er det ikke lige lovlig meget for en bil. Som du kan se så er det friske fiske. Hvis du ikke vil brueg så meget, så har vi den der for kun 85 kroner. Men de er ikke friske. De har et højt kolesterol værdi. - Molly Mahoney? - Ja. Det er Dave. Dave Wolf. Vi gik på samme fysik lektioner i skolen. - Arbejder du stadig her? - Ja. Så hvad laver du? - Jeg er en ingeniør. - Tillykke. Jeg ville aldrig have genkendt dig hvis det ikke var for den "finger" tingen. Kommer til sin ret ved kasseapparatet. - Spiller du stadig? - Hver dag. - Jeg er her i en uge, hvor spiller du? - I min lejlighed. - Jeg troede... - Skal jeg pakke noget af det her ind? Nej, tak. Det var rart at træffe dig. Jeg har altid undret hvad der blev af dig. - Det var rart at træffe dig. - I lige måde. Jeg er ked af det men hoppeboldene forsøger altid at flygte. Jeg er ked af det der. Hav det godt. Hej. Jeg handler bare. Hvad de end siger, så kan du male udenfor linierne. - Undskyld mig, men kan du hjælpe mig? - Jeg kan forsøge. Mit barnebarn ønsker sig en brandbil i fødselsdagsgave. Den skal have en stige- -og en slang som sprøjter vand. Men jeg kan ikke finde en. Dette lyder som et arbejde for den store bogen. Denne viser alt vi har i lager. "M" for motor eller "I" for ild? Lad os prøv "I". - Hvordan gjorde du det? - Jeg gjorde ingenting. - Du må have gjort noget? - Nej, det er bogen. Det er magi. Hej, undskyld mig. Jeg tror at hr Magorium søger mig. Du er utrolig velklædt for at være en dukkefører. Jeg hedder Henry Weston. Revisoren. Jeg er her for en interview. Hej, mit navn er Mahoney og jeg er varehuschef. Et fornøjelse at møde dig. Da firmaet sendte mig havde jeg ingen anelse om at det var en legetøjsforretning. Hvis børnene fandt ud af at det her er en legetøjsforretning, så ville det blive et galehus. - Det var en vittighed. - Det ved jeg. Du vil nok tale med hr Magorium, giv mig et sekundt. Hvad er der? Hvad? Det er ikke pænt at stirre på folk. Hvorfor går du ikke... Mit navn er Edward Magorium, ejeren af legetøjet og damsko brugere. - Du er her for at arbejde som revisor? - Ja. Henry Watson. Navngiv Fibonaccis serie fra enheden elleve til 16? 89, 144, 233, 377, 610. Perfekt. Er nr. 4 nødvendig? - Hvis man kan lide firkanter. - Jeg kan lide firkanter. - Ekstra pølser. - Ja, men hvorfor. - Hvis man skulle tabe en. - Hvilken idiot ville tabe en varm pølse? Alt kan ske. Alt kan ske. Det er så sandt. Du er præcis den mutant jeg har ledt efter. Du er ansat. - Var det alt? - Det er alt jeg behøver vide. - Holder du ikke med, Mahoney? - Ikke præcis. Perfekt. Jeg har hørt gode ting om dig. - Virkelig? - Nej, ikke endnu. Jeg ser at du har din kuffert med dig. Følg med, så skal jeg vise dig butikken. Vi sælger næsten alt hvad man kan forestille sig. Alt fra myrefarme til zeppelinere. Jeg har ejet butikken i 113 år, lige siden jeg kom til landet. Men jeg har opfundet legetøj senere midten af 1770. Undskyld, men sagde du 1770? Som du måske kan forstå, så er dette med revisorer vældigt nyt. Det gør dig mindst 240 år gammel. Du er allerede ansat, du behøver ikke smöra. Følg med mig. Her er det. Jeg har ikke kastet noget. Jeg kan se det. Er alt det her kvittering? Det meste. Nogle er vigtige dokument, det andre er klotter som jeg har sparret. Jeg kan ikke se forskellen. Du har aldrig kigget hvor meget du tjener. Eller forladt ind en selvangivelse. Fornyet dit salgs intyg. - Fornyet mit? - Dit føres... Glem det. For at kunne tage rede på værdien af den her aftalen, ud den her... brandfare- -er en vældigt svær opgave. Hvis du nu har undvikigt at gå bankrutt,- -eller at blive vräkt, kørt i fængslet for at have ladet blive at betale skatten. Hvorfor vil du gøre dette nu? - Kan I bevare en hemmelighed? - Firmaet har en vældigt striks- -exklusivitet regel. - Men kan I holde en hemmelighed? - Jeg skal aflevere. - Aftalen? Verden. Ser du de her skoene? Jeg fandt disse i en lille affære i Toscana. Jeg blev så forelsket i dem at jeg købte så mange så at de skulle række- -hele mit liv. De her er mit sidste par. Hvis du undskylder mig, jeg har et parti kugle som jeg må varme op for. Er du klar til vores kamp? - Ser det der godt ud? - Ser hvad? Nej. Det ser overhovedet ikke godt ud. Vi må holde dette under opsyn. Det er ingen fare. Jeg er her oppe. Dette kapitel kaldes: Dette må I se. Dette må I se. - Ikke en chance. - Skynd dig. Dette er så heftigt. Kan nogen hjælpe mig?! Måske imponerende bold. Det er umuligt at undvige den. Denne fyren er mærkelig. Mahoney, har du set... Har du set hr Magorium? Han er cirka så her lang. Han har gale øjenbryn. Han er deroppe. - Du må blive bedre på at grine. - Jeg griner på indersiden. - Hr Magorium. - Mutanten. Har du kommet for at acceptere min udfordring? Vi har nogle seriøse problem. Seriøse problem? Jeg har ingen seriøse problem. - Det har du faktiskt. - Det tror jeg ikke. Hvad er dette så? Denne fakturan fra et selskaber i Brasilien siger at du er- -skylder dem to millioner kroner for et magiskt dörrhandtag. Det er pladder. To millioner kroner... for et dörrhandtag. Jeg har aldrig betalt mere end en million. - Hvem er Bellini? - Bellini er bokbyggaren. - Han fødtes i kælderen. - Har du en lejer i kælderen? Han fødtes der. Jeg kan ikke bede ham at flytte. Ifølge din personallista, har du haft mange opfundede personer på bøgerne. - Hvem så? - Kongen af planeten Yaweh. Han er ikke fundet på. Han er ikke rigtigt konge og planeten eksisterer ikke, men han er ikke opfundet. Det er lige det. Hvis ikke planeten eksisterer... Du kan ikke forhindre folk i at have aspirationer. Jeg er ked af det. Det blev for meget. Jeg syntes det var sjovt, men... - Hvem gjorde det? - Det gjorde jeg. - Nej, hvem hjalp dig? - Ingen. - Mahoney, jeg har et hurtigt spørgsmål. - Okay, mutant. Jeg behøver din hjælp med at forklare den her historie, som hr. Magorium - - har fundet på. - Hvilken historie har han fundet på? Den her historien. Jeg har et papir som er underskrevet Thomas Edison. "Tak for ideen", med et billede af glødepæren ved siden af. Er det sandt? Nej, det er ikke sandt. Det er signeret af Thomas Edison. Lyder det ægte? Den har faktiskt en signatur. Giv mig et øjeblik. Jeg behøver kun en enkelt forklaring. Det er en magisk legetøjsforretning. - Magiske legetøjsforretninger findes ikke. - Selvfølgelig gør der det. - Når du siger "magisk", mener du så "speciel"? - Nej, jeg mener "magisk". - "Unik"? - "Magisk". "Super, super cool"? Det som findes bag mig... - er en legetøjsforretning. Den er stor og mærkelig. Det er bare... - en legetøjsforretning. Jeg vidste det, så snart jeg så tøjet. - Vidste hvad? - Du er en "bare" fyr. - Hvad er en "bare" fyr? - En fyr som dig - - med samme hår, samme kostume og samme sko, går rundt... ... og tror at det bare er en butik eller en bænk. Det er bare et træ. Det er bare hvad det er, intet andet. Men dette... er kun en butik. Jeg forsikrer dig, at det er. Det må jeg sige... Jeg må sige at... ... jeg er vældigt skuffet over dig. Jeg forstår at du kan være ked af det, bange eller mistænksom... Men det er ingen grund til at blive grå og sur. Jeg skulle kunne forstå et sådant humør fra en ny butik. Eller en butik med nogle år på nakken. Men at en butik i din alder... ... skal græde. Det er bare rædselsfuldt. Sandheden er at jeg tager i morgen, og Mahoney, velsign hendes sjæl, vil tage hånd om dig. Jeg er ked af det, min kære, men det er sandheden, og dårlig opførsel- - vil ikke ændre noget. Hun elsker dig. Det gør jeg også. Vi må møde morgendagen med beslutsomhed, glæde og mod. Så jeg synes, du skal stoppe din gnavenhed. Jeg forventer, du tager dig sammen, og viser dig fra din bedste side, når jeg tager af sted. Dette kapitel hedder: "Grund og læggende - er grundlæggende". Og der er den her nye fyr, mutanten, som virker lidt stram i kanten. - Brugte du hele dagen i butikken? - Jeg gjorde en masse ting. - Hvad gjorde du? - Jeg byggede en skulptur. Jeg fik 25.000 point i paddleball. Jeg fandt ud af, hvordan man vinder i kabale hver gang uden at fuske. - Det er ting, som du gør alene. - Der var mennesker... omkring mig. Du måtte komme tidligt hjem fra lejren, hvis du forsøgte at få nogle venner. Det er ikke min fejl, at folk ikke synes om mig. De elsker dig, når bare de lærer dig at kende. Nej, det gør de ikke. De synes, jeg er mærkelig. - Fordi du bygger skulpturer alene. - Fordi ingen vil lege med mig. Har du spurgt om nogen vil lege med dig? - Ikke rigtig. - Du må give dem en chance. - Jeg ved hvad der sker. - Det gør du ikke. Stol på mig. Mennesker er fulde af overraskelser. Vælg en person, hvem som helst, en du ikke kender - - og forsøg blive ven med vedkommende. Se hvad der sker. - Jeg ved ikke hvor man skal begynde. - Nemt. Begynd med at sige hej. Hej. Jeg hedder Eric. Jeg hedder Henry. Synes du om at spille dam? Det gjorde jeg, da jeg var lille. Vil du spille? Jeg arbejder. Når du er færdig med at arbejde, så? Jeg er aldrig færdig med at arbejde. - Jeg har en gåde til dig. - Ikke nu... Den er let. Hvad er lille, fantastiskt og siger "av"? Jeg har ingen anelse... Skide skægt. Hvad er der galt med hjørnet? Butikken har trods mine forsøg ikke let ved, at jeg tager af sted. - Af sted? - Det skulle være en overraskelse. Men butikken har andre hensigter. Det der er en af mine favoritter. Hvad var ment som en overraskelse? - Jeg giver dig butikken. - Giver du mig butikken? Overraskelse! Undskyld mig. Har I bogen "Peter Pedal på hospitalet"? - Jeg skal spørge. - Et vældigt godt litteraturvalg. - Har du læst den? - Læst den?! Jeg spiste brunch med manden i den gule hat. - Seriøst. - Hvad er det? - Jeg kan ikke tage hånd om butikken. - Men du sagde, du manglede et nyt arbejde. Jeg mente, skrive musik, ikke tage hånd om butikken. Hvorfor ikke? Du gør et godt arbejde med det. Mange tak, Bellini. Den er til drengen med det røde hår. - Hvorfor har du ikke sagt det før? - Du har tydligvis misforstået- -reglerne med en overraskelse. - Men hvis jeg ikke vil have butikken? - Hvorfor skulle du ikke ville have butikken? - Fordi jeg ikke kan drive butikken. - Hvorfor ikke? - Fordi... ... du må drive butikken. - Det er ikke noget argument. Den hedder "Mr. Magorium's Wonder Emporium." Det rimer. Og man skal ikke glemme, at du er magisk - ikke mig. Hvad skal du gøre, når jeg driver butikken? - Jeg skal køre. - Tager du af sted? - Det er noget galt med bogen du gav mig. - Noget galt? Det her er uforståeligt. Bogen pjatter bare. Jeg skal sige det til Bellini. Tak. Følg med mig. Det er rigtig underligt. Vi fingermalede, og som sædvanligt kiggede Katie op... og se... Alle farverne falmede. Vi må tjekke døren til rum. Rotter. Cheerleaders. Pokkes! Mahoney, tjek den store bog. Jeg vil gerne have en slikkepind. - Tyngdeloven begynder at virke. - Jeg spurgte bogen om en slikkepind- -og jeg fik en lemur. - Vi sælger slet ikke lemurer. Jeg tror ikke, jeg hvad en lemur er. Er det et lille dyr... - Vi har ikke tid at tale om... - Vi har ikke tid at tale om lemurer. Du har ret. Hvor er Eric? Jeg burde også gøre noget. Vi har brug for dig. Der er problemer. Butikken har lidt problemer. Gå venligst mod udgangen. Stille og roligt. Og forsøg at undvige slim-pigen. Luk butikken. Vi mødes ovenpå. - Hvad er det, der sker? - Det ved jeg ikke. Kan du gøre os en tjeneste og forsøge at fange lemuren? Jeg ved ikke hvordan man fanger en lemur. Jeg er tandlæge. Jeg ved ikke hvordan man fanger en lemur. Jeg er ni. Undskyld. Jeg er vældig skuffet over bogen som jeg lige åbnede. - Butikken er lukket. - Du er her? - Tydeligvis, men egentlig ikke. - Vær venlig at sidde ned. Vi må ordne vores problem sammen. Undskyld. Mortimer og jeg havde klargjort en forret, - men han spiste pandekagerne. - Hvem er Mortimer? Zebraen. Den første punkt på mødet. En genial hat. Den andet punktet. Butikken er vældig oprørt, som den har vist gennem- - sit vredesudbrud. - Vredesudbrud? Så du ikke det? Hvordan kunne du ikke se det? - Han misser meget. - Jeg missede ikke meddelelsen fra- -kommunen. Ellers var mange blevet sure på os. - Han sad på kontoret. - Jeg forstår. Jeg tror, butikken er blevet sur fordi jeg forlader den. Jeg har forsøgt at lære butikken at have samme attitude, fantasi og følelser- -som børnene, som kommer her. Det er derfor, den reagerer sådan, - som de små kunder nogle gange gør. - Som et vredesudbrud. Den behøver måske en pause? Undskyld, men hvordan kan en butik få et vredesudbrud? Forklarede ingen mutanten, at det er en magisk butik? - Jeg forsøgte. - Det er en magisk butik. - Den kan gøre, hvad den vil. - Men blev først grå - - da Henry kom her. Det ved jeg, Eric. Hvis butikken går agurk på grund af mig, udfylder jeg bare en ny blanket- - og får en ny agent. - Er det alt du gør? Nej, nogle gange får jeg nogle. Tag imod nogle, skrive nogle. Det betyder, at jeg er uden skyld i, hvad der skete i butikken i dag. - Jeg var bare på kontoret og arbejdede. - Nu anvender du ordet "bare" igen. Kan du ikke stoppe med at bruge det bare et øjeblik? Så de voksne kan tale. Skønt hr Watson kom her samtidigt med butikken blev sur,- - så er det ikke hans fejl. Den eneste grund til, at hr Watson er her- -er for at tage rede på min arv til Mahoney. - Din arv? - Mener du at Mahoney får butikken? - Hvad mener du med "din arv?" - Du står i hans testamente. Hvorfor findes der et testamente? Hvorfor ved du, der findes et testamente? Jeg har fortalt det. Jeg tager af sted. Jeg troede du gik på pension... eller ferie. Hvad snakker du om? Jeg tror, han mener, han skal i himlen. Himlen, Elisium, Shangrila. Jeg vender måske som en bi. - Dør du? - Pærer dør, jeg tager af sted. - Er du syg? - Nej. Hvornår havde du tænkt dig at tage af sted? Omkring halv fem. I morges snakkede han nonsens. Senere fik han feber og kollapsede. - Sikke noget sludder. - I mindst fem minutter. Og da han vågnede, var han sådan her. - Forvirret? - Forvirret?! Jeg er ikke forvirret! Jeg har ikke forstået noget af det han siger. Han påstår at han ejer en magisk legetøjsforretning. - Og at han er 242 år gammel, og... - Jeg er ikke 242 år gammel, jeg er 243- - du var til min fødselsdag. Du gav mig balloner. Ok, han er forvirret. Han kan have fået et hjerteanfald. Det eneste anfald jeg har fået, er et genialt et. - Hvorfor lyver du? - Fordi jeg må. - Men dine bukser begynder at brænde. - Jeg er ligeglad. Du må leve. skat... ... det har jeg gjort. - Det er rigtigt hårdt. - Ja, det er det. - Jeg er vældig urolig. - Også mig. Jeg kan ikke finde nogen forsikringspapirer. Hospitalsregninger er frygtelige. - Han er måske døende. - Det betyder, vi skal være- - endnu mere forberedte. - Forberedte!? Jeg hørte først om det for en time senere. - Jeg forsøger være hjælpsom. - Du er frygteligt dårlig til det. - Det er bare fordi... - Måske du "bare" skulle gå hjem. Jeg kan blive. Gå hjem. - Du skal ikke være så hård mod ham. - Han vil tale om forsikringer. Det ved jeg. Det er det eneste han kan tale om. - Hvad skal vi gøre? - Det ved jeg ikke. - Men der er et andet problem. - Hvad? Han... har ingen pyjamas. Lægerne kan ikke finde noget galt med dig. - Selvfølgelig, jeg er vældig frisk. - Hvorfor tager du så af sted? - Det er min tur. - Er det alt? - Hvad kan det ellers være? - Hvad skal vi gøre uden dig? - Drive butikken. - Jeg ved ikke hvordan. - Det er derfor, jeg gav dig kuben. - Men den gør jo ikke noget. - Hvad sker der, når du er klar med den? - Jeg ved ikke, hvad jeg skal med den. - Den er et blok træ. - Kan du ikke komme på noget? Jeg kan sikkert komme på en million ting, man kan gøre med den. Der er en million ting, man kan gøre med en blok af træ. Men hvad ville der ske, hvis nogen... ... troede på det. Jeg forstår ikke. Eric! Hvad får dig at se så munter ud i rum for de syge- - og dårligt forsikrede? Hej, doktor. - Jeg tog lidt ting med til dig- - som du måske har brug for. Eric, kan du holde hr Magorium selskab, mens jeg taler med lægen. Hvorfor skal du tale med lægen, er du syg? Hvad har du med? Pyjamas. En tandbørste. Et mikroskop. En vandslange. Og et mundstykke. - En planke træ. - Jamen, planke tak. Og... dette! - Hvad er det for noget? - Det er en tuba. Fantastiskt. Må jeg se? Hvis der ikke er noget galt med ham, så må vi udskrive ham. Vi kan ikke holdes ansvarlige for personer som er friske, uanset hvor gamle eller magiske- - de siger, de er. Så du må tage ham med hjem. Du må forstå. Han har bestemt sig for at det er hans tid at gå. Det bedste du kan gøre er at se til, at han har meget at leve for. - Hvad laver du? - Øver mig i at at spille tuba. - En hvad?! - Jeg tænkte på at give koncert - - på sygeafdelingen i morgen. Folk forsøger at sove. Skal hospitalet ikke bruge en underskrift for at få fjerne en patients tuba? - Hvor fandt du den? - I forrådskammeret. Vi opbevarer ikke musikinstrumenter i forrådskammeret. Hvor skulle jeg ellers have fundet den? - Hvad laver du deroppe? - Står på en stol. Nu er det nok. Gå herfra, begge to. I kan træffe ham i morgen. - Kør ikke før i morgen. - I orden. - Og dig. Du har brug for at sove. - Jeg er enig, det har været hårdt. - Hvad lavede drengen på stolen? - Så til at jeg havde nok - - plads til at sove i. Okay, hvis du skal hjælpe mig, hvis du skal dele din visdom som skal - - hjælpe mig med alt. Så gør det nu. Okay, jeg gør det selv. Dette kapitelt kaldes: "En ændring af hjertet... af sjælen... af bukser." Hvordan har han det? Jeg skal bare hente nogle af hr Magoriums ting - - og så stopper jeg for i dag. - Jeg skal bare arbejde på kontoret. Med mindre du vil have, at jeg arbejder her ude? - Du kan arbejde hvor du vil. - Nej, jeg mener hvis der er problemer - - nogen som virkelig behøver noget. Jeg kan hjælpe dem. - Du kan hjælpe. - Ja, måske det er lille Timmys fødselsdag - - og nogen mangler lego. - Vil du drive butikken i dag? - Jeg er her allerede og... - Mutanten. Jeg vil godt drive butikken. Jeg har siddet i to timer på en ubekvem bænk - - for at tilbyde min hjælp. - Hvorfor? Fordi jeg er en idiot. Jeg havde det dårligt fordi jeg ikke ville have du skulle tro, - - at jeg er ligeglad. Jeg er ikke ligeglad. Visse mennesker sender blomstrer, andre sender brev eller krammer. Jeg sørger for, at folks blanketter er ordentlig udfyldt. I dag ville jeg prøve noget nyt, for jeg kan lide dig og jeg vil hjælpe. Når du kigger på mig... hvad ser du så? Rigtigt smukke øjne. Jeg mener... ... ser du en gnist? Mener du glitter i dit ansigt? - Nej... en gnist. - Hvilken slags gnist? Noget som reflekterer noget større, som forsøger komme ud. - Glem det. - Måske er det ikke så meget gnist - - måske mere en flikken? En glimt? Du har det der, du gør med din hånd. - Det er en lune. - Er det ikke en gnist? - Se, bukser. - Hvad er der med dem? Ikke noget, det er bare... bukser. - Det har jeg også. - Super! Til butikken? Du skal faktisk følge med mig. Jeg er lidt nervøs over det her. Det er nørdet og lidt barnligt. Jeg kan knap holde mig. - På "gå". - Ikke på "gå", det er altid det ord. - På "triskoidekaphobria." - Det var et godt ord. Er du klar? - Triskoidekaphobria. - Triskoidekaphobria. - Må jeg få tale med din chef? - Jim, denne mand vil tale med dig. - Kan jeg hjælpe dig? - Det er en ære. Jeg har en spørgsmål om pølserne. Det var den sidste. - 37 sekunder. - Herligt. Godt arbejdet. - Nu venter vi. - Nej, vi ånder, pulserer og genererer. Vore hjerter slår, vore sanser skaber og vores sjæl ånder. 37 sekunder brugt fornuftigt er en livstid. Hvad der chockerer mig er, at ingen ved det. Man kan synes, at nogen i hotdog-branchen - - burde vide det. - Her er det godt. Her er det godt? - Jeg er vældig forvirret. Hvad nu? - Dans. Du er brillant. Hvilken fantastisk sidste dag. - Stands ikke. Dans mere. - Nej, det er nok nu. - Hvorfor har du gjort alt det her? - Jeg ville, du skulle se alle - - de små ting, som du kommer til at mangle, når du tager af sted. Jeg forstår. Jeg troede, det skulle være den bedste sidste dag - - for nogen, som har levet længe. - Dette kan ikke være din sidste dag. Men det er det. Takket være dig, så virker det til at blive en god en. Alt jeg har tilbage at gøre er at anvende en offentlig telefon, og mit liv vil være - - fuldendt. Du har ret. Du er et geni. Vældig god med numre. Du burde undervise. Det er stille i dag. Ingen er kommet, Mahoney gik. Det har bare været mig. - Har du været her alene hele morgenen? - Ja. Og butikken har ikke kollapset? - Hvad laver du? - Jeg skriver ned varenummeret. Nej, med Einstein? - Med? - Med Einstein. - Jeg legede. Jeg fordrev tiden. - Mener du, at du lod som om? Jeg holdt bare mine sanser aktive, da der ikke var andet at huske på. - Forstår du, hvad jeg mener? - Ja, det kaldes "lade som om". Du kan blive herude og lege med legetøjet, jeg sladrer ikke. - Værsgod. - Tak. Lad os gå. Hr Magoriums legetøjsforretning. Vi sælger legetøj, ikke biludstyr. Eric! Jeg ringer fra en offentlig telefon! - Der er super. - Jeg har to ting, jeg må fortælle. Det første: fantastisk hat. - Mange tak. - Det andet er, at jeg vil have at du - - får dig nogle venner. Jeg elsker dig. Nu vil jeg tale med mutanten. Henry, det er telefon til dig. Jeg har noget vældig vigtigt at fortælle. Indkast venligst to kroner til. Indkast venligst to kroner til. Indkast venligst to kroner til. Han løser det nok. Vi forsøger igen. Skynd dig. Du er latterlig. Du må gøre det en gang. Forsøg igen. - Hvad laver du? - Vi har en nervøs slinky. Vi arbejder rigtigt godt sammen. Vi udgør et godt team. Legetøjet er dog stadig sur. - Er vi klar for i dag? - Ja, det ser sådan ud. - Dam? - Hvad? - Nej, jeg må tilbage til firmaet. - Et spil? - Jeg er ked af det. En andet gang. - Kun et? Mahoney plejer følge mig hjem, og det begynder at blive mørkt. Vil du have, jeg følger dig hjem? - Hvor har du hattene fra? - Fra mit værelse. - Hver dag ser jeg dig i en ny hat. - Jeg samler på dem. - Samler du på dem? - Hr Magorium siger, jeg har den - - flotteste hattesamling han nogensinde set. Jeg kender mennesker, som ejer flere hatte, men jeg har aldrig hørt om - - en hattesamler. Vil du se dem? Forsøg at ikke blive alt for imponeret. Da du sagde mange, troede jeg, du mente 20. - Jeg har flere end det. - Bruger du dem alle sammen? Hvad skal man med dem, hvis man ikke bruger dem? - Vil du prøve en? - Nej, tak. Vi ved begge to, at du gerne vil prøve en hat. Vi må købe en tandbørste til dragen, deres majestæt. Efter han har spist de fleste af indbyggerne, så er hans ånde - - blevet dårlig. - Spiste han hele byen? Han åd bageren og hans kone, snedkeren og hans tre sønner,- - og til dessert åd han skomageren. - God ide, børst dragens tænder. - Mig?! Han kan ikke lide mig. - Og? - Hvad mener du?! Og han er stor! På afstand ligner jeg en tandstik. Har du nogen... - Hvem er det? - Mutanten. - Hvad? - Henry. - Henry, undskyld. - Henry hvem?! - Henry Watson, jeg arbejder... - Hvad laver du i mit hus?! - Jeg lod som om. - Vær ikke tarvelig mod ham, - - Henry er min kammerat. - Er jeg? - Ja. - Er du ikke lidt for gammel? - Jo, bestemt. Det er sent. Jeg har lidt arbejde, som jeg mangler. - Vi ses senere. - Har du ingen pligter? - Han arbejdede hele dagen i butikken... - Jeg troede, du sagde, at du skulle af sted? Tag ikke af sted. Jeg er ikke klar. Jeg er ikke klar til det. Jeg er ked af det. Når Konge Lear dør i femte akt, ved du hvad Shakespeare så skrev? Han skrev, "han dør". Det er alt, intet mere. Ingen metafor, ingen smarte sidste ord. Det vi husker fra den mest inspirerende dramalitteratur er... ... at "han dør". Det er genialt af Shakespeare at komme på at han dør. Hver gang jeg læser de ord, føler jeg mig lykkelig. Jeg ved, det er naturligt at være ked af det, men ikke af ordene "han dør", - - men på grund af livet før disse ord. Jeg har levet længere end alle mine forgængere. Jeg beder dig ikke være - - glad over at jeg tager af sted. Jeg beder dig bare vende siden. Fortsætte med at læse... og lade næste historie begynde. Skulle nogen spørge hvad der skete med mig, så fortæl dem om al glæden i mit liv - - og stop så med et enkelt "han døde." Jeg elsker dig. Jeg elsker også dig. Dit liv er et øjeblik. Grib det. Farvel, min elskede. Det er ikke så farligt. Vi kan bringe det tilbage. Lad os bare drive butikken og se, hvad der sker. - Jeg er ked af det, Eric. - Jeg hjælper dig, gå ikke! - Eric. - Mahoney, gå ikke! - Jeg er ked af det. - Den behøver bare lidt magi. Det ved jeg. Jeg har ikke noget. Dette kapitlet kaldes: "En ny begyndelse". - Hvad laver du? - Jeg spiller Jennifer Juniper. - Hvorfor? - Fordi nogen ønskede det. - Hvorfor er du her? - Jeg må tjene penge. - Driv butikken - Jeg kan ikke. Jeg ville elske at drive butikken, men jeg kan ikke. Jeg er ikke hr Magorium. - Er det derfor, den er til salg? - Ja. Jeg er ked af det. Jeg ville ikke at svigte dig. - Er det det, du vil? - Nej, men jeg ved ikke, - - hvad jeg ellers skal gøre. - Hold op med at sige det! Jeg forstår, det er svært for dig. Det er også svært for mig. - Men jeg kan ikke være et barn længere. - Det er derfor, du fik butikken. Ikke underligt, du går konkurs. Det her er deprimerende. - Må jeg lege derhenne? - Selvfølgelig. - Rør ikke ved noget, Jack. - Det er okay. Han kan lege med alt. Lad mig vise dig spindeltrapperne. Ved du, hvordan den fungerer? Nu skal du se. - Det er en magnet. - Hvordan fungerer det? - Jeg ved det ikke, det er... - Er det magi? Det tror jeg. Planeter og raketter, jeg må sige at udnyttelsen af rummet er upraktiskt. Den blev ikke bygget for at være praktisk. Det er stort nok for prisen. Er tingene med i prisen? Kasseapparatet... ... rutsjebanen, træet, planeterne. Raketten. Døren til rummet. Du hører fra mig. - Kom så, Jack. Vi skal køre. - Du skal se det her. Jeg har ikke tid, mor har en masse andre ejendomme at se. - Du hører nærmere. - Mor, det er magi! Jeg er her for at give dig et godt tilbud på butikken. Skønt jeg har svært ved at tilbyde den rigtige prisen, plus at jeg er ni - - tror jeg dog, du vil være interesseret i mit tilbud. Der står, at jeg kan tilbyde en delbetaling på 1500 kroner i - - tiere, femmere, enkroner og en julecheck fra min mormor. Senere er jeg villig at betale med mine lommepenge hver uge. Tænk på at min alder er en fordel, for det betyder, at jeg har flere uger - - tilbage i mit liv, end den typiske køber. Hvilket betyder flere lommepenge. - Hvorfor gør du det? - Jeg vil gerne arbejde indenfor ejendomme. Købe et par ejendomme, sætte mit præg på byen. Det eneste vi kan investere i... er fremtiden. Jeg vil... Stop. Jeg vil ikke have, at nogen anden får butikken. Jeg vil ikke have, at den skal ændres. - Jeg smider min hattesamling med i handlen. - Det skal du ikke gøre. Der må da være noget. Hun er på vej til at gøre et frygtelig fejltagelse. Vi kan ikke lade hende gøre det. Som min ven... ... hjælp mig. Hej. Hvad skete her? Jeg tror ikke, du ville forstå. Jeg har en nyhed. Du har fået et tilbud på butikken. Det er et godt tilbud. Et kontant tilbud. Fra damen tidligere i dag. Jeg ved, det er sent, men kvinden er vældig aggressiv. Jeg sagde, du ville - - komme med et svar i morgen. Synes du, jeg skal tage det? Synes du, jeg skal tage det? Min professionelle mening er, at det er et unikt tilbud, og det er mere end - - hvad vi havde forventet. Du er et fjols, hvis du ikke tager det. Men jeg er ikke her som en professionel... ... jeg er her som din ven. Jeg synes, du skal beholde aftalen. Du tror ikke engang på butikken. Jeg kan ikke, jeg ville gerne, men kan ikke. - Hvad har du der? - Det er kuben, den skal hjælpe mig løse - - et stort mysterie. - Det ser ud som en blok træ. - Det er det. - Skal du løse et mysterie - - med en blok træ? - Det er en magisk blok træ. Det er en blok træ, som i rette hænder vil vise et stort under... - som vi ikke kan forestille os. - Det er umuligt. Det er det, du ikke forstår. Det som du på en måde har misset - - hvert minut af hver dag, i hvert hjørne af den her butik, - - det som skete var umuligt. - Tror du virkelig på det? - At butikken var magisk? - Du så det aldrig. At den blok træ er mere end en blok træ? Jeg tror på det med hele mit hjerte. Men sandheden er, at det var kun hr Magorium, som kunne gøre det. Det var hans butik, ikke min. Det var sødt, du kom, men det er for sent. Sig det igen... at træblokken ikke er magisk. Den er magisk. - Hvad er der galt med dig? - Sig det igen, at det er mere- - end en blok træ. - Det er absolut mere end en blok træ. Den drejer sig i hvert fald. Kom igen, du kan gøre det bedre end det. Vær ikke bange, hvis du falder så samler jeg dig op dig igen. Aldrig i livet. Dette kapitel kaldes: "Du må se det, for at forstå det" - eller "Rode rundt med mutanten". Du må vågne, din sovetræ. Der er mennesker her. Jeg er ked af, jeg vækkede dig, men du har sovet længe nok. - Hvad er der sket med dit hoved? - Det gør ondt. Jeg slog det rigtig hårdt. - Gjorde du? - Ja, det skete nok, da jeg besvimede. - Da jeg faldt. - Det så jeg ikke. - Jo, det gjorde du, i går aftes. - Jeg gik hjem i går. Før det. Da jeg besvimede. - Jeg tror du er forvirret. - Nej, jeg besvimede. - Det var efter at kuben fløj. - Hvilken terning? - Kuben, som du fik at flyve. - Det må du have drømt. Jeg skulle færdiggøre papirerne til ejendomssalget. Du blev måske træt. Det gjorde jeg ikke. Jeg besvimede efter du fik kuben at flyve. Det gør ikke noget. Jeg sælger butikken. Tilbuddet. Vi skal skrive under her til morgen. - Det kan du ikke. - Hvorfor ikke det? - Magiskt. - Tror du, butikken er magisk. - Ja, det gør jeg. - Det er svært at forstå. Nej, det tror jeg ikke. Nu... ... tror jeg, du kan gøre det her, til hvad du vil. - Dig. Du er en blok træ. - Er jeg en blok træ? Ja, Mahoney, det er du. Hvad du behøver tro på er ikke kuben, butikken eller mig. Hvad du behøver tro på... er dig selv. - Hvad er det? - En gnist. Det er sådan Molly Mahoneys historie startede. *** Hvad synes du, Milo? Ikke dårligt. Mange tak.