Tip:
Highlight text to annotate it
X
B L I K T R O M M E N
Jeg begynder længe før min tid.
Da min arme mor skulle blive til,
sad min mormor, Anna Bronski-
-en ung kvinde i sine fire kjoler,
i kanten af en kartoffelmark.
Det var år 1899, og hun sad
i hjertet af Kasjubien.
Holdt! Stands!
Stands, sagde jeg!
Hjælp mig...!
Er nogen løbet her forbi?
En, der hedder Koljaiczek?
-En lille, tæt fyr?
-Ja. Han løb som besat...!
Hvorhen?
Det tror jeg ikke på.
-Han er væk.
-Han må være flygtet mod Bissau.
Der er ingen andre muligheder.
Nu regner det også...!
-Kom nu, Koljaiczek.
-Jeg hedder Joseph.
Min morfar var brandstifter, og han
havde antændt brænde mange gange.
I Vest-Preussen
lå der mange savværker...
...og der havde den polske
nationalfølelse vokset sig stærk.
Joseph og Anna flyttede til
flådningerne og blev der næsten et år.
Så lang tid behøvede politiet til
at komme på sporet af morfar igen.
Løb!
-Du må ikke skyde.
-Fyr!
Efter det spring ned i vandet
dukkede Koljaiczek aldrig mere op.
Nogle sagde, at han druknede,
andre, at han flygtede til Amerika-
-og blev millionær i Chicago
under navnet Joe Colchic.
Han skal have tjent en formue
inden for træ- og tændstikbranchen...
...og gennem interesser
i brandforsikringer.
Men mormor sad i sine fire kjoler,
år ud og år ind-
-og falbød sine varer
på markedet.
Små gæs, hverken for fede
eller for magre.
Sådan blev hun ældre.
1. verdenskrig kom. I stedet
for små gæs var der kun roer.
-Rørhatte!
-Roer! Hvad med lidt roer?
Stakkels mor blev også ældre.
Hun var bekymret for sin fætter Jan.
Jan skulle med i krigen.
-Navn?
-Bronski, Jan.
-Årgang?
-98.
Host.
En gang til.
Udsættelse.
Nå?
"Hverken røv eller hals,
vi behøver ikke sådan et fjols!"
Da omfavnede stakkels mor
sin fætter Jan for første gang.
Jeg ved ikke, om hun nogensinde
senere omfavnede ham så lykkelig.
Denne unge krigskærlighed
varede ved-
-til en vis Herr Matzerath
dukkede op. Alfred Matzerath.
Født i Rhinlandet.
Han var en glad, vellidt mand...
...og elsket
af alle sygeplejersker.
Hvad sagde hun?
At Herr Matzerath er den fødte kok.
De kan forvandle følelser til supper.
Endelig ebbede krigen ud.
Danzig erklæredes for fristat.
Polakkerne fik
deres eget postkontor-
-hvor frimærkesamleren Jan Bronski
fik ansættelse.
Alfred Matzerath
forblev også i Danzig.
Vi kasjuber har altid levet her-
-længe før polakkerne og også
længe før I tyskere, selvfølgelig.
Tyskere, polakker og kasjuber
burde kunne leve i fred.
-Jeg ved ikke...
-Jo, det gør du vist.
Disse forskellige, men
i spørgsmålet om mor enige herrer-
-fattede sympati for hinanden-
-og i denne treenighed
bragte de mig, Oskar, til verden.
Solen stod i Jomfruens tegn-
-Neptun dominerede
det tiende hus af livets midte-
-og forankrede Oskar
mellem mirakel og illusion.
Pres! Pres!
Pres, Agnes! Kraftigere!
Det kommer! Det kommer!
Jeg skuede dagens lys
i form af en 60 watts pære.
Alfred! Det blev en lille dreng.
Jeg vidste det, selv om jeg af og til
sagde, det ville blive en tøs.
For varmt!
Nu skal vi se, hvad han vejer.
Når han bliver stor, kan han overtage
butikken. Så har vi noget at slide for.
Når lille Oskar bliver tre år,
skal han have en bliktromme.
Kun den lovede bliktromme
afholdt mig fra-
-mere energisk at ønske mig tilbage
til det sammenbøjede fosterleje.
Desuden var navlestrengen blevet
klippet. Der var ingen vej tilbage.
Derfor ventede jeg utålmodigt
på min treårsfødsels dag.
Hvad nu?
Nå, er det dig, lille Oskar.
Vil du have et stykke kage til?
Du er snavset om munden.
En "lille sort", mor Anna?
...og navnlig at styrke kroppen...
Alex!
Det, folk har brug for,
er en stabil valuta!
Skål for Rentenmark og
for dine franskbrød til tre pfennig.
-Skål for ungdommen!
-Og alt det smukke!
-Må jeg sige du, Gretchen?
-Så siger jeg Lina!
Unge som nu
mødes vi aldrig mere!
Lina forstår mig ikke...
Hvor smukt...
Jan, hent kortene.
Dugene skal direkte til vask.
Jeg skal bare vaske nogle glas af.
Den 12. september... 1927.
Næste år er du så høj, og så...
og så... og så lige så høj som jeg.
-Ja, sådan, lige fra kælderen.
-Her er glassene.
-Vil Herr Scheffler ikke spille?
-Nej, bevar mig vel.
Jeg vil hellere se på.
Jeg må snart i seng.
-Han er altid træt.
-Hvorfor giftede du dig med en bager?
Oskar, du må ikke kigge
op under mormors kjoler!
-Forstår du det her, Lina?
-Ikke et suk.
Nu skal vi se,
hvor knægtene sidder.
-Jeg er jo renonce i ruder!
-Lad være med at brokke dig, men spil.
Hvad er så det her? To ruder!
Da jeg den dag begyndte at fundere
over de voksnes verden og min fremtid-
-besluttede jeg mig for
ikke at vokse en fingerbredde mere-
-men for altid at forblive
en treårig, en gnom.
En... to... tre... fire... fem...
seks... syv... otte...
-Oskar!
-Oskar!
-Hvad er der sket?
-Han... er faldet ned ad trappen.
-Gør noget!
-Bliv ikke altid så ophidset...
-Hvorfor stod gulvlemmen åben?
-Han bløder jo...
-Alfred, du lod lemmen stå åben.
-Jeg hentede jo bare øl til jer.
-Vi må hente lægen.
-Det ser slemt ud.
Det var dig! Dig, dig, dig...!
-Du lod lemmen stå åben.
-Hold nu op! Hvad gavner det?
Jeg hentede jo bare øl...
Tag det nu roligt.
Min lille Oskar... min lille dreng...
Hvordan kunne det ske?
Efter en eller to uger i sengen
kan lille Oskar stå op igen.
Det er bare en let hjernerystelse.
Fortsæt med de kolde omslag.
Faldet i kælderen blev en succes.
Nu sagde man: "På sin treårsdag-
-faldt lille Oskar på kældertrappen.
Han kom sig ganske vist igen-
-men fra den dag
voksede han ikke en centimeter!"
-Øvelse gør mester, lille Oskar.
-Greff, kunder!
Har du det bedre nu, Oskar?
Så spiser vi!
Ikke herinde! Trommen er i stykker,
så du kan komme til skade.
-Du bliver vel? Kantareller!
-Nej, jeg må hen på postkontoret.
Kommer du til skade på trommen, er
det min skyld igen! Hvad sagde jeg!
Oskar, giv mig trommen,
så får du lidt chokolade.
-Giv dem trommen, du får en ny...
-Nej, Oskar vil ikke!
-Det skal vi få at se!
-Alfred, du må ikke bruge vold.
Jeg vil have min tromme!
Det var sådan, jeg opdagede,
at jeg kunne skrige så skingert-
-at ingen længere vovede
at tage min tromme fra mig.
Knust glas betyder held.
For hvis nogen prøvede at tage
min tromme fra mig, skreg jeg-
-så kostbarheder gik itu.
Er den sorte køkkenpige der?
Nej, nej, nej!
Tre gange går du rundt i trav,
Fjerde gang, hovedet af!
Femte ryger du ind, dit svin!
Der er hun jo! Der er hun jo!
Dit misfoster!
Pas på, eller jeg kommer ned!
ingen kan vel klage
over denne skønne solskinsdag
og i skoven hylder gran og fyr
andagts fuldt Moder Natur
Det der tager jeg.
Betragt denne enestående kartoffel-
-denne svulmende frugtmasse,
der hele tiden udtænker nye former-
-men dog bevarer sin kyskhed. Jeg
elsker kartoflen, den taler til mig.
Ja, den er lidt større i år.
-Hvad laver du?
-Oskar lærer at skrive.
Du vil aldrig lære at skrive
eller at læse de store klassikere.
Alle de evige sandheder.
Dø og bliv til.
Stil jer tættere,
så jeg kan se jer alle.
Oskar, hjertet er
til din første skoledag.
Se herhen! Kig, kig!
Godmorgen! Godmorgen, børn!
Jeg hedder Spollenhauer
og er jeres lærerinde. Sæt jer.
Nå, kære børn,
kan I synge en vise?
Lille Oskar? Dig har vi hørt
så meget om. Sikke fint du trommer.
-Oskar trommer da fint, ikke?
-Ja!
Nu stiller vi trommen i klasseskabet.
Den er træt og vil sove.
Efter skoletid
får du den tilbage.
Er du uartig, Oskar?
Nu læser jeg skemaet op.
Mandag:
Skrivning, regning, læsning og
religion. Alle sammen: Skrivning...
-Hold op, Oskar! Religion.
-Religion!
-Frøken Spollenhauer!
-Oskar!
-Frøken Spollenhauer...
-Ud!
Besynderligt... yderst besynderligt.
Hvor gammel sagde De, han er nu?
-Seks år, doktor.
-Søster Inge, klæd lille Oskar af.
-Hvor længe siden er det, han faldt?
-Tre år den 12. september.
-Nu skal vi undersøge rygraden.
-Du får jo trommen tilbage om lidt.
-Oskar, jeg holder den så længe.
-Du kan jo ikke få skjorten af.
Hvis du ikke er sød,
kan onkel doktor ikke gøre dig rask.
Giv mig trommen!
Yderst ejendommeligt...
Jeg vil skrive en artikel om dette
stemmefænomen i lægetidskriftet.
-Med fru Matzeraths tilladelse.
-Selvfølgelig, doktor.
Ejendommeligt
...yderst ejendommeligt.
"Styrken i dette destruktive
stemme fænomen...
...tyder på en særlig form af
bageste larynx hos Oskar Matzerath-
-hvorved en accidentel udvikling
af stemmebåndene ikke kan udelukkes."
I lægetidskriftet og alt muligt...
-Står der, hvorfor Oskar ikke vokser?
-Spørg ham der.
-Hvad?
-Hvorfor vokser han ikke?
-Han er lige så meget din, måske mere.
-Hvem lod kælderlemmen stå åben?
Onkel Heilandt, spyt i suppen,
så jeg kan se, om det flyder.
Jeg har fundet to frøer.
Skal jeg lægge dem i?
De flyder jo stadig!
Oskar skal smage suppen.
-Det her vil du kunne lide.
-Nej!
-Lækkert.
-Luk munden op!
Labesweg og baggårdene blev mig
for trange. Jeg ville væk-
-og benyttede enhver lejlighed til
at slippe væk fra suppekogerne-
-og alene eller med mor ved hånden
begive mig ind til byen.
Trommen er gået i stykker.
Så må jeg hellere lave den.
Nej, han skal have en ny.
Goddag.
-Hej, Oskar.
-Hej, onkel Jan.
Går du alligevel med?
Jeg skal gå. Jeg har nogle ting
at ordne. Farvel, Agnes.
Her skal du få lidt
til din tromme, Oskar.
Vi ses, fætter.
Goddag, Herr Markus.
Åh, fru Matzerath! Lille Oskar
vil vel have en ny tromme, ikke?
Ja, nu er det tid igen.
Lille Oskar trommer så flittigt.
Jeg ved aldrig, hvilken dag det er...
...undtagen når De kommer.
Så siger noget mig, at det er torsdag.
De har så vidunderlige hænder,
deres vægt værd i guld.
Oskar, vær sød
at give mig æsken dernede.
Se, fru Agnes, hvilke smukke
silkestrømper. Ren silke!
Et, to, tre par strømper.
De vil passe Dem perfekt.
De er alt for dyre.
Måske en anden gang, Markus.
-De får dem for en halv gylden.
-Så billigt?
-Det er jo ren foræring.
-Tag dem og tænk ikke på det.
Hvad kan jeg gøre
for den lille prins?
Skal du bruge en ny tromme?
Tag en, du ved, hvor de står.
Nu er han glad.
Herr Markus, kunne Oskar
måske blive her en halv time?
Jeg har nogle vigtige ærinder.
Jeg skal passe på min øjesten, så De
kan udrette Deres vigtige ærinder.
Den lille prins venter her, til De
har udrettet Deres vigtige ærinder...
...akkurat som hver torsdag.
Jan! Jan!
Oskar! Oskar!
Vi a fspærrer gaden.
Danzig er og har været
en tysk by.
Korridoren har været og er tysk.
Alle disse områder...
...har udelukkende det tyske folk at
takke for deres kulturelle fremskridt.
Uden det tyske folk ville barbariet
råde i disse områder mod øst.
Var det en dejlig spadseretur?
Der Führer taler overalt,
bare ikke hos os.
Chapolino!
Chapolino! Hjælp mig!
-Hvad er der?
-Jeg har fået en sygdom.
Hvad er det?
Pip!
Og nu, mine herskaber,
den mindste blandt de små:
Bebra og hans lilleputter!
-Chapolino, jeg kan lugte snaps.
-Det synes jeg også.
Chapolino!
Lad os nu spille musik.
Min pip kan synge.
Ser man det!
Nu vil ikke engang
de treårige vokse mere.
Bebra er mit navn.
Jeg nedstammer
i direkte linje fra prins Eugen...
...ergo fra Ludvig XIV, for han
var hans far, og ikke en savojard.
På min tiende fødselsdag
holdt jeg op med at vokse.
Lidt sent, men alligevel...
Oskar.
Oskar er 14 eller 15 nu, ikke?
-Tolv. Tolv og et halvt.
-Hvor gammel tror De, at jeg er?
35.
Smigrende!
35... det var dengang.
Til august fejrer jeg
min 53-års fødselsdag.
Jeg kunne være Deres bedste far.
Er De også kunstner?
Egentlig ikke, men...
...jeg kunne godt være det.
Bravo! Bravissimo!
-De bør absolut slutte Dem til os.
-De må forstå, Herr Bebra...
...jeg vil hellere
tælles blandt publikum-
-og lade min lille kunst
blomstre i det skjulte.
Kære Oskar!
Stol på en erfaren kollega.
Folk som os kan aldrig tilhøre
publikum. Vi må agere, angive tonen-
-ellers gør de andre det.
De andre vil lægge beslag
på festpladserne-
-arrangere fakkeltog, bygge tribuner
og fylde dem med mennesker-
-og præ*** vores undergang.
-Oskar!
-Oskar!
Vi vil ses igen. Vi er for små
til at tabe hinanden af syne.
Kom nu!
På gensyn.
De vil komme!
-Heil Hitler!
-Godmorgen.
En radio!
-Godmorgen, Oskar.
-Tak, onkel Jan.
-God søndag på jer alle.
-De satans viklers glider ned.
-Jeg må have et par støvler.
-De er for dyre.
Eller i det mindste et par
lædergamacher! Hvordan ser jeg ud?
-Skal du deltage i demonstrationen?
-Ja. Massemøde.
Gauamtsleiter Löbsack skal tale.
Se, det er en taler!
Denne tid vil gå over i historien.
Og så må man være til stede.
Du burde læse Danziger Vorposten.
At du valgte Polen som fædreland,
var vanvittigt.
-Jeg er polak.
-Overvej det igen.
-Tag paraplyen, det bliver nok regn.
-Paraply til uniform?!
Gryden står på komfuret. Rør rundt af
og til. Den er færdig om 20 minutter.
-Skal du ikke spise, før du går?
-Der er ikke tid. Tjenesten går forud.
Heil Hitler.
Landsmænd, damer og herrer,
fra Danzig og Langfuhr...
...fra Ohra, Schiedlitz og Praust!
Alle iblandt jer,
høj såvel som lav-
-bærer et eneste
brændende ønske i hjertet.
Dette ønske nærer vi alle,
siden vi gennem et skammeligt diktat-
-er blevet skilt fra vort
elskede tyske fædreland.
Vi vil hjem til Riget!
Heil... Heil... Heil!
Hvad er det for en "fristat",
man så generøst har bevilget os?
Som lus i pelsen er polakkerne blevet
placeret i havnen, på Westerplatte!
Midt i vor elskede gamle bydel
har vi fået et polsk posthus!
Vi betakker os for den gave.
Vi tyskere havde et posthus-
-længe inden polakkerne
kunne meddele noget pr. brev.
Det er os,
der har lært dem at skrive.
Kære partikammerater! Lad os hilse
vor gæst fra Riget velkommen-
-en gæst,
som der Führer har sendt os.
Netop nu ankommer partikammerat
Albert Forster til mødeområdet.
-Sieg!
-Heil!
Det begynder at regne.
Jeg har sand i skoene.
Oskar, kom!
Kig, kig!
-Går det også med tøjsnor?
-Ja, fint.
-Er der nogen fisk eller kun sko?
-Lad os se, hvad vi har fået.
Giv mig sækken.
-Kun fede krabater.
-Fede?
Så skulle De have set, hvor fede
de var efter slaget i Skagerrak.
Så tykke!
I mange år efter.
1,50 ville den karl have,
men jeg gav ham en gylden.
Værsgo.
-Tro ikke, at jeg spiser af ålen!
-Skab dig nu ikke, min pige.
Jeg spiser ikke fisk mere.
Aldrig ål!
Du vidste da, at ålen går der.
Du har da altid spist frisk ål.
-Hold nu op med at tromme!
-Lad drengen være, Alfred.
-Hvem lod kælderlemmen stå åben?
-Gamle historier... Sæt dig!
Smag hellere på lækkerierne,
som lille jeg har tilberedt.
Ål med dildsovs, et laurbærblad
og lidt citronskal.
Tving hende ikke til at spise...
-Bland dig ikke i det her.
-Tænk, hvis hun kastede op.
Kom her og smag på det
i det mindste.
Jeg har jo renset dem
og lagt dem i vand...
Der kom ikke galde ud, leveren er
lys og fin, og de er friske...
Oskar! Sæt dig ved bordet.
Her slider man i timevis i køkkenet.
Andre ville være glade for at få ål.
Hvad skal jeg gøre?
Jeg kan ikke tale med hende længere.
Du må tale med hende,
så hun falder til ro.
Skal jeg ikke varme dem?
Nej, nej,
hold Dem ikke til Bronski.
Han arbejder jo på det polske
postkontor, på den forkerte side.
Nej, sats på tyskerne, hvis De
vil satse. De har fremtiden for sig.
Tænk, hvis tyskerne kommer, og De
sidder der med Bronski, polakken.
Det kan aldrig gå godt, fru Agnes.
Nej, sats på Matzerath, som De har.
Eller hvis De ville gøre mig
den store ære, sats på mig...
-...Sigismund Markus, for nylig døbt.
-Nej, Markus...
Vi kan flytte til London, før tyskerne
kommer. Jeg har stor familie der.
Ham tager vi også med til London.
Han vil få det
som en lille prins.
Tak, Markus, men det går ikke.
Og det er ikke på grund af Bronski.
Det tænkte jeg nok. Hold Dem
fra Bronski, bliv hos Matzerath.
Kom nu i gang!
Et, to! Et, to!
Kan du ikke, eller vil du ikke?
Ellers kan du jo alt.
Jeg har været utugtig
i tanke, ord og gerninger.
-Alene eller med andre?
-Med en anden.
-Hvor og hvornår?
-Hver torsdag på Tischlergasse.
-Altid samme utugtsrede.
-Jeg kan ikke lade være med...
Men følgerne, fru Matzerath?
Ja, det er netop det...
Hellige Guds moder!
Hvad går der af dig, dreng!
Oskar! Oskar!
Hvad skal jeg gøre ved drengen?
Selvfølgelig holder jeg af
lille Oskar, men han er jo 14 år!
Altid de bryderier... og nu dette.
Bed, kære fru Matzerath!
Hold op, Oskar!
-Agnes?
-Ja, ja...!
Mor! Mor!
Fisk igen! Hun guffer i sig og er
forbavset, når det kommer op igen.
-Hvordan er det muligt?
-Det har stået på i tre uger.
Først røget sild og sardiner i olie,
nu matjessild i massevis.
Jeg har forsøgt med alt.
Hvad skal jeg dog gøre?
Hvorfor hentede du mig
ikke tidligere?
Hvad er der med dig, Agnes?
Du spiser fisk,
selv om du ikke kan tåle det.
Der Führer glædes mere over en enkelt
kommunist, der går ind i partiet-
-end over ti Centrumpampere,
der går med, fordi de er skidebange-
-og ikke, fordi en ny tid gryer!
-Du vil hverken leve eller dø?
-Jeg ved ikke...
Det bliver bare værre og værre.
Sådan sagde jeg også engang.
Tror du, det føltes let, da din far,
Koljaiczek, forsvandt under tømmeret-
-og aldrig mere kom op?
-Han var i det mindste væk.
-Væk, siger du!
Du, der holder dig med to
og alligevel ikke får nok!
Du er gravid... og hvad så?
Her er plads nok.
Hvornår skal det være?
Aldrig, mor. Aldrig!
Agnes!
Det havde jeg ingen anelse om!
Hjælp hende!
Hvorfor vil du ikke have barnet?
Det er da lige meget,
hvis det er.
Mor! Mor!
Hvis du vil blæse,
må du gå til dit SA.
-Du har snart blæst nok, nazistsvin!
-Kommunistrøv!
Hvad bestiller De her?
Ved De, hvad De er?
En Isak er De.
Lille Oskar!
Sådan er de mod Markus.
Han er dog døbt, ligesom dem.
Er den i stykker, din tromme?
Kom hen i min butik og hent en ny.
En dejlig dag! Nu er hun der,
hvor alting er så billigt.
-Habemus Dominum.
-Ja, Tosse-Leo. En dejlig dag.
-Jeg har også set Herren.
-Jeg har set Herren.
Habemus Dominum,
Oskar, et salutare!
Habemus Dominum!
Sådan en dejlig dag.
Herren gik forbi... og havde travlt.
Der var engang
en bliktrommeslager, der hed Oskar.
Han mistede sin stakkels mor,
der havde spist for meget fisk.
Der var engang et godtroende folk,
der troede på julemanden.
Men den julemand var
i virkeligheden "gasmanden"!
Der var engang en legetøjshandler.
Han hed Sigismund Markus...
...og solgte hvid- og rødlakerede
trommer.
Der var engang
en bliktrommeslager, der hed Oskar.
Der var engang en legetøjshandler,
der hed Markus.
Han tog med sig alt legetøjet
i denne verden.
Markus!
Polsk provokation! Der Führers
tålmodighed ***! Danziger Vorposten!
Et lille bidrag!
Heil Hitler! Heil Hitler!
Den 1. september 39... Jeg antager,
at De kender denne dato...
...begik jeg min anden store synd.
Jeg, trommeslageren Oskar,
trommede ikke blot min mor i graven.
Jeg trak også min formodede far, Jan
Bronski, ind på det polske posthus-
-og forvoldte dermed hans død.
Holdt! Her må ingen komme ind.
Der er afspærret.
Oskar! Oskar! Jeg skal ind. Vi skal
bare møde portvagten Kobyella.
En polak! Stop ham!
Det var i grevens tid!
Gå over og tag et våben ud.
Gevær... hjelm...
Ammunitionen findes derovre.
-Hvad laver du her?
-Kobyella! Lav trommen.
Han har ikke tid nu.
Gå væk.
Er De gal, Bronski? Sørg for,
at drengen kommer i sikkerhed.
Gem dig et sted, Oskar.
Jeg må blive her. Gå nu!
Den 1. september:
Angreb på Rigets territorium!
I nat har Polen for første gang
åbnet ild på vort territorium-
-med regulære tropper!
Siden kl. 5.45 har vi besvaret ilden!
Heil!
Fra nu af gengældes
bombe med bombe!
Heil!
-Hvor er onkel Jan?
-Ned i kælderen med dig!
Jan, trommen! Jeg vil have trommen!
Oskar, kom ned derfra!
Gå i dækning! Gem dig!
Oskar vil ikke!
Oskar vil have trommen! Trommen!
Kobyella, giv ikke op!
Jeg binder dig fast,
så du ikke falder sammen.
Nej!
Den... og også den.
Og også den!
Kobyella!
Min tur?
To kontra tre for 30 point.
Fire klør er 48 eller 12 pfennig.
Stop ikke nu. Jeg kan da ikke
spille alene. Tag dig sammen.
Hvad er der med dig?
Kobyella, hører du!
Jeg har jo en grand!
-Agnes... Agnes... Agn...
-Hun er død.
-Vi kapitulerer!
-Skyd ikke!
Hænderne op. Kom ud!
Fart på!
Også du!
Skynd jer.
Man optog en kort uge journalfilm,
der siden vistes i alle biografer.
Det, Oskar oplevede
i det polske posthus i Danzig-
-gik over i historien
som starten på 2. verdenskrig.
Requiescat in pace...
-Hvad? Har de skudt Jan Bronski?
-Ja.
De samlede
alle patronhylstrene ind...
...alle undtagen et.
Der bliver altid glemt et.
Den frie hansestad Danzig
kunne fejre-
-indlemmelsen af sin teglstens gotik
i Det Stortyske Rige.
Oskar, dette er et stort øjeblik.
Se alt, så du siden kan berette det.
-Ser han på mig, så dåner jeg.
-Der kommer han.
Her er Maria,
hun skal have plads her.
Hun skal trække kunder til.
Sådan her kan det jo ikke fortsætte.
Og heller ikke med ham...
Hil dig, Maria, fuld af nåde.
Velsignet være du blandt kvinder-
-og velsignet dit skøds frugt.
Bed for os nu og i dødens stund.
Kære Gud, gør mig from.
Giv mig kærlighed, håb og mod.
Har du været på toilettet?
-Skal jeg spille noget for dig?
-"At elske Maria er alt, jeg vil".
at elske Maria er alt, jeg vil
i glæde og sorg jeg hører dig til
Gå din vej!
Udover nogle anonyme sværmerier
var Maria min første, ægte kærlighed.
-Maria? Hvor gammel er du?
-Fyldt 16.
Det er jeg også.
Det skulle man ikke tro.
det kan ikke være en synd,
når man elsker nogen så...
Der duftede af vanilje omkring Maria.
Hvordan kunne det være?
Gned hun sig ind med en stang?
Fandtes der en billig parfume
med den duft?
Oskar gik grundigt til værks.
Av!
Hvad gør du?
Hold op!
Din lille sjover. Du kaster dig
over mig og spiller så uskyldig...
-Godaften.
-Heil Hitler.
-Bliver det sent?
-Måske. Mange sejre skal fejres.
-Og du ligger hos Maria i nat.
-Det går fint.
Oskar er jo bare en tommeliden.
I seng med dig nu, lille Oskar.
Nu er han glad.
Godnat.
-Den er et kvarter i...
-Bare lidt til, Alfred...
-Vær nu forsigtig.
-Ja, ja...
Nu går det snart...
Gå væk! Gå væk!
Nej! Nej! Nej!
Hvad nu?!
Drengen kan vel ikke gøre for,
at du ikke kan passe på.
-Du sagde jo: "Lidt til"!
-Jeg sagde: "Pas på, det går snart!"
Din slags kan aldrig få nok.
Hej hop, tænker din slags.
Nu kan du skaffe dig en anden.
Jeg er ikke en maskine.
Du er ikke spor hensynsfuld.
-Tud ikke, det orker jeg ikke.
-Gå til dit møde, dit skrog.
Hold kæft med
dit kællingesnak.
Det går for dig,
så snart du begynder. Ud!
Så tag dig en indvandrer,
hvis du er så liderlig.
Hvad med franskmanden, der kører
øl ud? Han er sikkert bedre.
Det her kalder jeg ikke kærlighed
...men en masse svinagtigheder!
kærlighed kan ikke være synd, vel?
skal ingen da få at vide, at man
har kysset og givet sig hen?
det kan ikke være en synd
blot at tænke ømt på en
og saligt skænke ham alt
aldrig vil jeg fortryde
hvad jeg har gjort i kærlighdsrus
Din ækle dværg, du burde
på en galeanstalt. Dit svin!
Jeg mente det ikke, lille Oskar...
Nu får du dit eget værelse.
Han bliver 17.
Oskar. Lille Oskar.
Kom ind, lille ven!
Du dør jo af kulde derude.
Kom!
Kom lidt ind.
Kom lidt nærmere, lille Oskar.
Du kan lægge dig her i sengevarmen.
Her er iskoldt, for Greff
er nærig med varmen. Kom!
Greff vil hærde sig. Han kan godt
lide de unge, spændstigheden.
Han kan bedre lide drenge
end piger.
...op mod bakkernes top.
-Jeg fryser om fødderne.
-En spejder fryser ikke.
Østpå går det raskt fremad.
-Leningrad falder når som helst.
-Eller Kiev, vigtigere for olien...
-Hurtigere end 1915, da jeg var med!
-Moskva er vigtigst.
Alfred, skær for.
-Hvad skulle vi gøre uden mormor?
-Vi kasjuber forstår os på gæs.
Bare man var med. Men desværre
er jeg uundværlig på hjemmefronten.
Moskva bør jævnes med jorden, så vi
ikke skal føde på dem til vinter.
Det ved der Führer.
Min Herbert har de også slæbt
til fronten for at slås...
En straffebataljon...
Lad alle fjender sulte ihjel,
så vi får ende på krigen.
-Bryst eller lår?
-Lår.
Alle Europas nationer står
på vor side: De tapre finner...
-Og magyarerne og rumænerne...
-Oskar, sikken fint dåbsgilde, ikke?
Vi stormer fremad!
-Ingen gås, Gre ff?
-Intet kød til mig.
En ung nation står kampberedt.
Hold fanen højere op...
Men først... skål!
Dette er ikke en kasjubisk gås,
men en folketysk.
Du får en lillebror at lege med,
når han bliver lidt større.
Slagterens ældste søn er faldet.
Han fik jernkorset, af første klasse.
-Anden klasse.
-Første!
Kurt, min søn.
Når du fylder tre år,
skal du få en tromme af mig.
Hvis du ikke vil vokse,
skal jeg vise dig, hvordan man gør.
Må jeg bede om Deres autograf?
Må jeg også bede om Deres?
Kære Oskar!
Hvor skønt at træffe Dem igen.
Sagde jeg ikke, at vi er for små
til at tabe hinanden af syne?
Udmærket. De er ikke vokset.
Roswitha!
Må jeg præsentere Oskar, en gammel
ven, der springer glas med stemmen.
Signorina Roswitha Raguna,
den store tankelæser-
-frontsoldaternes glædesspreder
og solen i mit livs efterår.
Uniformen forbavser Dem nok. Vi blev
kontaktet af propagandaministeriet.
Vi fik mulighed for
at optræde på højeste plan.
Denne beskidte politik! Og nu
har vi sluttet os til krigsmagten...
En gave fra Oskar.
Grazie mille, Oskarnello.
De er så talentfuld. Kom med os.
Ja! Tromme og synge ølglas, pærer
og champagneglas i stykker!
De tyske besættelsestropper
i det evigt unge Paris vil takke Dem.
-Kender De Paris?
-Nå, altså...
Kære tinsoldater i Paris!
Bebras frontteater spiller for jer-
-synger for jer og hjælper jer
med at vinde den endelige sejr.
Engang i Paris,
engang på boulevarden...
-Hvad tænker du på, Oskarnello?
-Mormors kjoler.
Ærede publikum! For første gang
i Frankrig, en nyhed i vort program.
Manden med mirakelvåbnet,
som vi har hørt så meget om.
Oskar Trommeslageren,
Oskar Glasdræberen! Oskar!
Held og lykke.
Sieg Heil!
Dora 7., en korporal, fem mand.
Intet at rapportere.
Tak.
Intet at rapportere, kaptajn.
Sådan er det altid her.
-De har ebbe, flod, naturens sceneri.
-Netop det giver mændene nok at lave.
-Derfor bygger vi bunker ved bunker.
-Tror løjtnanten på beton?
Vi tror såmænd ikke på noget længere.
Vel, korporal?
Men De blander og stamper.
Oskar, se, hvor smukt havet er.
Picnic i det fri.
Ægte salami fra Ungarn.
Og chokolade fra Holland.
-Velbekomme, alle sammen.
-Og norsk fjordlaks.
Skal vi begynde med ingefærmarmelade
fra Kapstaden?
Med kaviar, selvfølgelig,
reddet ud fra Stalingrad.
Skulle det være en skive hvedebrød?
Signorina Raguna,
vil De fortælle det ærede publikum-
-nøjagtig på hvilken dato
løjtnant Herzog er født?
Ellevte "hapril"...
...nittenhundrede... femten
...i Bremen.
Det er helt rigtigt,
og også fødestedet.
Bifald til signorina Raguna,
den store tankelæser.
Man serverer champagne for ham..
De kommer aldrig til at drikke den.
Vær ikke bange.
Der sker Dem ikke noget.
Mio piccolo uomo...
Kom ind.
-Hvad sker der?
-Amerikanerne kommer!
-Skynd jer!
-Presto, Oskar!
-Jeg må have lidt kaffe at drikke.
-Vi må af sted, Roswitha!
Kaffe, tak.
Roswitha! Roswitha!
Åh, Roswitha, jeg ved ikke,
hvor gammel du var.
Jeg ved bare, at der duftede af kanel
omkring dig. Og muskat...
...og at du kunne se ind
i alles hjerter, undtagen dit eget.
Kære Oskar, vi dværge og narre
skal ikke danse på beton for kæmper.
-Nu må vi af sted.
-Farvel, Oskar!
En ung nation står kampberedt...
Lille Oskar!
Kurt! Lille Oskar er kommet hjem
til din fødselsdag.
-Lillebror fylder tre år i dag.
-Jeg har en gave til dig.
Må du godt bære den uniform?
Hvor har du været?
Vi har ledt efter dig overalt.
Også politiet.
Vi måtte aflægge ed på, at vi ikke
havde taget livet af dig.
Men nu er du her...
Beethoven... han var et geni.
"Den endelige sejr"!
Alfred, tag partimærket af.
Ivan kan være her når som helst.
Stik det ind under vinterkartoflerne.
Hænderne op!
Nej! Nej! Slip mig!
Alfred! Alfred!
Far...!
Feingold!
Skynd jer, jeg har et par støvler,
jeg skal forsåle.
-Du godeste, hånden!
-Pyt med det.
I Faderens, Sønnens
og Helligåndens navn.
Hil dig, Maria, fuld af nåde,
Herren er med dig...
Kurt, lad være med at kaste sten.
Vil jeg, eller vil jeg ikke?
Du er 21 år.
Oskar! Vil du, eller vil du ikke?
Forældreløs,
det er, hvad du er, Oskar!
Jeg bør, jeg skal, jeg vil... vokse.
-Oskar!
-Habemus Dominum!
-Requiescat in pace...
-Kurt, hvad har du nu gjort?
Han vokser! Han vokser!
Jeg har set Herren!
Herren! Herren!
Se, hvor han vokser.
Sådan er det nu engang
med kasjuberne...
...at de altid får en på hovedet.
Men I tager jo afsted, over til den
anden side, hvor der er bedre.
Kun mormor bliver tilbage.
Kasjuber flytter man ikke bare.
De må blive og holde hovedet frem,
så de andre kan slå på det.
Vi er jo hverken rigtige polakker
eller tilstrækkelig gode tyskere.
Og de skal jo have alt så...
Gør det ondt?
Bare han ikke får vand i hovedet.
Da han var tre, faldt han ned ad
en trappe og holdt op med at vokse.
Nu er han faldet i en grav
og vil vokse igen.
Babka...!
Babka! Babka...!