Tip:
Highlight text to annotate it
X
Hvad hedder du til for- og efternavn?
Jeg hedder...
Zjaryj Jurij Aleksander...
Kig derhen.
Hvor kommer du fra?
Jeg kommer...
Kig derhen.
...fra Charkov.
Hvor går du i skole?
Jeg går på teknisk gymnasium.
Jura, nu vil jeg behandle dig.
Kig på mig.
Se mig i øjnene. I øjnene.
Kig ligeud.
Vend dig om.
Koncentrer dig om min hånd-
- og mærk,
hvordan hånden trækker dig bagud.
Spred fingrene.
Sådan.
Jura, koncentrer dig.
Koncentrer al din energi
i hænderne.
Hænderne bliver
mere og mere anspændte.
Al din kraft, al din vilje
og dit brændende ønske om at vinde-
- koncentrerer du i hænderne.
Hænderne
bliver mere anspændte.
Hænderne bliver
endnu mere anspændte.
Se på dine hænder. Se på dine fingre.
Fingrene bliver mere anspændte.
Alle din spændinger går herfra
ud i dine fingre.
Se på hænderne. Fingrene
er anspændte. Jura, koncentrer dig.
Når jeg siger "tre",
kan du ikke bevæge dine hænder.
Koncentrer dig!
Se på hænderne.
En... to... tre!
Du kan ikke bevæge hænderne.
Du kan ikke bevæge fingrene.
Du prøver at bevæge fingrene,
men det er umuligt.
Den mindste bevægelse er svær
for dig. Hænderne er ubevægelige.
Nu fjerner jeg denne tilstand,
og du vil tale højt og tydeligt.
Og du vil ikke
være bange for at tale.
Hvis du kan tale sådan nu,
vil du tale sådan resten af dit liv.
Højt og tydeligt.
Koncentrer dig. Kig på mig.
Når jeg siger "tre", er anspændelsen
i dine hænder og din stemme væk.
En... to... tre!
- Sig højt: "Jeg kan tale!"
- Jeg kan tale.
SPEJLET
Oversættelse:
PrimeText International, 2008.
Vejen fra stationen
gik gennem Ignatjevo.
Den drejede
en kilometer fra gården-
- hvor vi tilbragte
hver eneste sommer før krigen-
- og gik gennem en tæt egeskov
videre til Tomsjino.
Vi kunne genkende
vore egne-
- så snart de var
foran den store busk på engen.
Hvis han drejede op mod huset
ved busken, så var det far.
Gjorde han det ikke,
var det ikke far-
- hvilket betød,
at han aldrig ville komme.
Er det her den rigtige vej
til Tomsjino?
Du skulle ikke
være drejet af ved busken.
- Og hvad er det her?
- Hvad?
- Hvorfor sidder du der?
- Jeg bor her.
Bor du på hegnet?
Vil du vide, hvordan du kommer
til Tomsjino, eller hvor jeg bor?
Nå, her ligger et hus.
Jeg huskede alle instrumenterne,
men glemte nøglen.
Har du et søm
eller en skruetrækker?
Nej.
Nej, jeg har ingen søm.
Hvorfor er du så nervøs?
Må jeg se din hånd.
Kom med den.
Jeg er læge.
- Nå?
- Ti stille. Jeg kan ikke tælle.
- Skal jeg kalde på min mand?
- Du har ingen mand.
Du har ingen ring på.
Hvor er din vielsesring?
Folk bærer den sjældent.
De ældre gør måske.
Må jeg få en cigaret?
Hvorfor er du så trist?
Hvorfor er du så glad?
Det er en fornøjelse at falde
sammen med en interessant kvinde.
Da jeg faldt,
fandt jeg spændende ting...
...som rødder og buske...
Har du nogensinde tænkt på...
Er det nogensinde faldet dig ind-
- at planter kan føle,
har en bevidsthed-
- og måske
forstår sammenhænge?
Træerne...
den her hasselbusk...
- Det er en el.
- Det er uden betydning.
De løber ikke omkring.
Vi farer rundt
og hidser os op over småting.
Det gør vi, fordi vi ikke tror
på naturen i os selv.
Vi er konstant mistroiske,
haster af sted-
- og har ikke tid
til at standse op og tænke.
Du virker lidt...
Det er ikke noget problem.
Jeg er læge.
Hvad så med "Sjette Afdeling"?
Det var noget, Tjekhov fandt på!
Han digtede...
Kom og besøg os i Tomsjino.
- Du har blod...
- Vi plejer at have det sjovt.
Du bløder!
- Hvor?
- Bag øret... Det andet øre.
Vi fejrede hvert et øjeblik
af vores møder som en åbenbaring-
- alene i hele verden.
Du var modigere
og lettere end en fuglevinge.
Du løb svimmel
ned ad trappen-
- og førte mig med
gennem de våde syrener-
- hen til det der tilhørte dig
på den anden side af spejlet.
Da natten faldt på
gav du mig ømhed.
Portene blev åbnet
og skinnende i mørket-
- lagde din nøgne krop sig
langsomt ned.
Da jeg vågnede udbrød jeg:
"Gud velsigne dig!" -
- selv om jeg vidste
at min velsignelse var upassende.
Du sov, og syrenen strakte sig
for at røre ved dine øjenlåg-
- og øjenlågene, der blev rørt
af det blå, hvilede stille-
- og din hånd var varm.
Floder løb i krystalrevner,
bjerge dampede, have skummede.
Og du holdt en sfære i din hånd
af krystal og sov på din trone.
Og... gode Gud! Du var min.
Du vågnede op og forvandlede det,
mennesker siger og tænker-
- og talen fyldte struben
med sin fulde kraft-
- og ordet "du"
betød nu "hersker".
Alt forvandlede sig,
selv simple almindelige ting-
- når det hårde vand
kom imellem os og holdt vagt.
Det førte os jeg ved ikke hvorhen
og som en luftspejling-
- dukkede mirakuløse byer op
Mynten var under vore fødder-
- fuglene fulgte os på vej,
og fiskene dukkede op i floden.
Og himlen åbnede sig
for vore øjne-
- da skæbnen
fulgte i vores fodspor-
- som en galning
med en kniv i hånden.
Dunja! Åh nej! Dunja!
Hvad er der, Pasja?
- Det brænder! Men råb ikke.
- Det brænder!
- Han kan vente sig!
- Vitka er måske derinde!
Hvor er Glanka? Glanka!
Glanka!
Hvad er der?
Far?
- Ja?
- Aleksej?
- Hej, mor.
- Hvad er der galt med din stemme?
Ikke noget særligt.
Måske lidt halsbetændelse.
Jeg har ikke talt med nogen
i tre dage.
Jeg nød faktisk
at tie stille et stykke tid.
Ord kan alligevel ikke formidle
alt det, et menneske føler.
De er utilstrækkelige.
Jeg har lige drømt om dig.
I drømmen var jeg stadig barn.
Hvornår forlod far os egentlig?
Var det i 1936 eller i 1937?
I 1935. Hvorfor spørger du om det?
Og branden? Kan du huske,
at høloftet brændte?
Det skete også i 1935.
Hold så op.
Du gør mig forvirret.
Ved du hvad?
Lisa er død...
- Lisa?
- Vi arbejdede sammen på trykkeriet.
I Serpuchovskaja.
- Åh nej... Hvornår?
- I morges. Klokken syv.
Hvad er klokken nu?
Hvad er klokken lige nu?
- Omkring seks.
- Om morgenen?
Hvad er der i vejen med dig?
Om aftenen.
Hør nu, mor...
Hvorfor skændes vi altid?
Jeg er ked af,
hvis det er min skyld.
Næste stop:
Serpuchovskaja!
Hvor skal du hen i den fart?
Hej... Maria Nikolajevna.
Hvor er det,
jeg var ved at læse korrektur på?
Det ved jeg ikke.
Jeg har kun været her i en uge.
Lige et øjeblik.
Jeg henter Jelizaveta Pavlovna.
Marusja, hvad sker der?
Lavede du fejl i korrekturlæsningen
i går?
I Goslitoplaget?
- Tag det roligt.
- Lad os kigge i sættemaskinen.
Der er jo ikke sket noget, Masja.
Det er et vigtigt oplag!
- Det er et meget vigtigt oplag!
- Det løser sig, Masja.
Der må ikke være trykfejl
i vores oplag.
Ti stille, dit fjols!
- Er der sket noget?
- Ikke noget alvorligt.
Nej. Jeg vil bare lige se.
Jeg tager måske fejl...
Lad os tage det fra en ende af.
- Jeg må hellere selv klare det.
- Alle farer rundt. Ingen har tid.
Marusja...
- Tror du, jeg er nervøs?
- Lad andre om det.
Nogen bekymrer sig.
Andre arbejder.
- Og hvis der er sket noget?
- Ja, så er det bare sådan.
Trykken har været i gang hele natten.
Jeg har ventet på dig
siden i går morges.
De havde nok regnet ud
at du ikke ville komme.
Kan du huske,
hvor dejligt vejr det var?
Det var skønt!
Jeg havde ikke frakke på.
I dag er du her
og de har sørget for-
- at det er en grå og regnfuld dag
Det er usædvanligt sent-
- og vandet løber
ned ad de kolde marker.
Ingen ord der kan trøste,
ingen lommetørklæder kan tørre...
Nå, Masja...
Der skete jo ikke noget
Alt er i orden.
Ja... Det ville have været
en skrækkelig fejl.
Hvorfor græder du så?
Jeg så endda,
at ordet var blevet sat med typer.
Hvilket ord?
Ja...
Godt!
Det er ren alkohol.
Der er ikke ret meget, men nok.
Du er helt gennemblødt.
Du ligner et fugleskræmsel.
Ja, jeg er gennemblødt.
Jeg tager et brusebad.
Ja, jeg tager et brusebad.
Hvor er min kam?
Du godeste!
Ved du, hvem du ligner nu?
- Hvem?
- Maria Timofejevna.
Maria Timofejevna?
Her er den.
Ledte du ikke efter kammen?
Fortæl mig lige,
hvem Maria Timofejevna er.
Maria Timofejevna Lebjadkina
var kaptajn Lebjdakins søster...
- Og Nikolaj Stovrogins hustru.
- Hvad er pointen?
Jeg ville bare sige,
at du ligner Lebjadkina meget.
Nå... På hvilken måde
ligner jeg hende?
Fjodor Michailovitj var...
Uanset hvad du siger...
Hvad siger jeg?
"Lebjadkin! Giv mig vand!
Giv mig mine sko!"
Forskellen er, at broderen ikke
kommer med vand. Han slår hende.
Uddyb det.
Jeg forstår det ikke.
Du får folk til at varte dig op.
Og hvad er resultatet?
En falsk selvstændighed.
Du kan ikke klare noget.
Hvis noget ikke passer dig,
lader du, som om det ikke eksisterer.
- Hvad mener du?
- Din mand har været tålmodig.
Han burde have forladt dig
for længe siden.
- Hvad er det, du ønsker?
- Indrømmer du nogensinde dine fejl?
Aldrig! Du har jo selv skabt
den her situation.
Du har ikke kunnet
få din kære mand-
- til at følge dig i din vanvittige
emanciperede tilstand-
- så vi går ud fra,
at han forsvandt i tide.
Men dine børn...
vil du helt sikkert gøre ulykkelige.
Hold op med at opføre dig
som en idiot!
Masja...
Masja!
Masja!
Hvad laver du?
Masja?
- Hvad laver du?
- Lad mig være i fred!
Mit liv blevet kløvet i to-
- så jeg er faret vild
i en mørk skov...
Havde du glemt det?
- Jeg sagde, at du lignede min mor.
- Det var derfor, vi blev skilt.
Det er forfærdeligt at se,
at Ignat er ved at blive som dig.
Hvorfor er det forfærdeligt?
Vi to kunne aldrig
tale ordentligt sammen.
Når jeg mindes
min barndom og min mor-
- så har mor af en eller anden grund
altid dit ansigt.
Og jeg ved godt,
hvad årsagen er.
Jeg har ondt af jer begge to.
- Både af dig og hende.
- Hvorfor det?
Ignat, sæt det glas.
- Du kan ikke leve normalt med nogen.
- Det er meget muligt.
Du må ikke tage det ilde op.
Du er overbevist om-
- at din blotte tilstedeværelse-
- burde gøre alle glade.
Du kan kun kræve.
Det skyldes,
at jeg blev opfostret af kvinder.
Hvis du vil forhindre, at Ignat
bliver sådan, bør du blive gift.
- Med hvem?
- Det ved jeg ikke.
Eller også kan du
lade mig opfostre Ignat.
Hvorfor er du ikke blevet forsonet
med din mor? Det var din skyld.
Hvordan det?
Fordi hun mener, at hun bedst ved,
hvad der vil gøre mig lykkelig?
- Du? Lykkelig?
- Hvad min mor angår...
...Så ved jeg bedst.
Hvad ved du bedst?
At vi glider fra hinanden-
- og at jeg ikke
kan gøre noget ved det.
Natalja, prøv at distrahere ham.
Han taler om Spanien igen.
Det ender galt.
Som du vil...
Jeg har villet spørge dig...
Vi er i gang med at renovere.
Ignat vil gerne bo hos dig i en uge.
Hvad siger du til det?
Det lyder godt.
Hvad siger han?
Han skal forestille den berømte
matador Palomo Linares.
Han blev mest rørt,
da han holdt op.
Hele byen fulgte ham.
Alle sang og dansede.
Hans mor kunne ikke deltage.
Hun var syg.
Og faderen stod ved siden af.
Han var trist og stille.
Han kiggede ham i øjnene og vidste,
at de tænkte det samme:
At de nok aldrig
ville se hinanden igen.
Tager du gas på os?
Vi har undervist dig i lang tid uden
held, og så viser det sig, at du kan!
Baltun var i Spanien
og forstod ingenting.
Luisa, har du haft lyst
til at flytte til Spanien?
Det kan jeg ikke.
Både min mand og mine børn
er russiske.
Bare rolig.
Jeg skal nok tale med hende!
Gå ind på værelset!
Ignat!
Kom her! Jeg skal af sted.
Åh nej!
Man har altid travlt.
Du skal bare give mig det.
- Av. Jeg fik stød.
- Hvad?
- Jeg fik elektrisk stød.
- Stød?
Som om det er sket før,
at jeg har samlet mønter op.
Men det er første gang,
jeg er her.
Giv mig pengene! Og hold op
med at drømme. Det er ikke godt.
Gør lidt rent,
så her ikke er så beskidt.
Hør engang...
Du må ikke røre ved noget.
Hvis Maria Nikolajevna kommer,
så sig, at hun skal vente på mig.
Kom ind.
Hej.
En kop til
til den unge mand.
Find skrivebogen frem
fra den tredje hylde i skabet.
Ja, det er den. Tak.
Læs op fra den side,
hvor der ligger et bånd.
"Rousseau besvarede spørgsmålet om,
hvordan videnskab og kunst"-
- "påvirker menneskets moral
med følgende ord: 'Negativt'."
Nej. Læs kun det, der er understreget
med rødt. Vores tid er knap.
"Uanset om..." Nej...
"Opsplitningen af kirkerne
har fjernet os fra Europa."
"Vi har ikke deltaget i nogen
af de store begivenheder..."
"...de hændelser,
der rystede kontinentet."
"Vi havde
vores egen specielle skæbne."
"Ruslands enorme vidder
opslugte den mongolske invasion."
"Tatarerne turde ikke
krydse vores grænser mod vest"-
- "med os bag sig. De forsvandt
ud på deres ødemarker"-
- "og den kristne civilisation
var reddet."
"For at nå dette mål
måtte vi nødvendigvis leve"-
- "på en ganske særlig måde"-
- "der gjorde os fremmede
for den kristne verden"-
- "selv om vi forblev kristne."
"For så vidt angår den manglende
historiske betydning er jeg uenig."
"Er der noget bemærkelsesværdigt
ved Ruslands situation i dag"-
- "der vil forbløffe
en historiker i fremtiden?"
"Selv om jeg af hjertet
støtter vores zar"-
- "så er jeg langt fra begejstret
for alt det, jeg ser omkring mig."
"Jeg bliver som belæst...
irriteret og forulempet"-
- "men jeg sværger,
at intet i verden"-
- "kan få mig til at svigte mit land
eller få en anden historie"-
- "end vore forfædres historie,
som Gud gav os."
"Fra Pusjkins brev til Tjaadajev.
Den 19. oktober i 1836."
Gå ud og åbn.
Jeg er gået forkert...
- Ja?
- Ignat, hvordan har du det?
- Er Maria Nikolajevna ikke kommet?
- Nej. Der kom en...
- Men hun var gået forkert.
- Foretag dig et eller andet.
Men du må ikke rode.
Kan du ikke invitere nogen?
Kender du nogle andre børn?
Nogle piger?
Fra klassen? Nej!
I din alder var jeg allerede
forelsket... Det var under krigen.
I en rødhåret pige
Hendes læber skinnede altid.
Vores militærinstruktør led
af granatchok og jagtede hende.
Hører du efter?
Du der? Hvad sigtede du efter?
Tror du ikke, jeg så det?
Du skød opad. Ved du,
hvilke konsekvenser det kan få?
- Hvad har jeg gjort?
- Det ved du godt.
- Der er ingen.
- Og hvis der nu havde været nogen?
Der er jo træer.
Og hvis nogen nu
var klatret op i træerne?
Kommandoen var:
"Drej helt omkring"...
Jeg vendte mig også helt om.
Har du lært
eksercitsreglementet?
Har du lært det eller ej?
"Helt omkring" betyder "helt omkring"
og det er præcis det, jeg gjorde.
En vending helt omkring betyder,
så vidt jeg har forstået-
- at man drejer 360 grader.
Hvilke grader, Vasafjev?
Drej helt omkring!
Til affyringspositionerne.
Fremad march!
Du må hente dine forældre.
Hvilke forældre?
Det finder du snart ud af.
Hvad er en affyringsposition?
Læg dig ned!
Hans forældre døde
under belejringen.
Affyringspositionen... er...
affyringspositionen. Forstået?
- Markov.
- Javel!
Nævn de grundlæggende dele...
...gevær nummer 12 består af.
Kolben.
- Løbet...
- Det kan du selv være.
Hvad er et løb så?
Drenge! En granat!
Det er en håndgranat!
Jeg har set en på en plakat.
Hold op.
Ind i hjørnet! Læg jer ned!
Du bliver slået ihjel!
Det er en øvelsesgranat...
Nå, så du kommer fra Leningrad
og var der under belejringen...
Jeg tror ikke på forudanelser
og jeg frygter ikke varsler.
Jeg flygter hverken
fra bagtalelse eller gift.
Der er ingen død på Jorden
Alle er udødelige, alt er udødeligt.
Man skal ikke frygte døden
når man er sytten eller halvfjerds.
Der findes kun virkelighed og lys.
Der er hverken mørke
eller død i denne verden.
Vi står alle
ved havets kyst-
- og jeg vælger nettet
når udødeligheden kommer i stimer.
Bo i et hus,
så forfalder det ikke.
Jeg vil hilse på ethvert århundrede
for at bygge mit hus der.
Og netop derfor sidder jeres børn
og hustruer ved mit bord.
Bordet er det samme for alle
slægtled: Fremtiden skabes nu.
Og hvis jeg løfter hånden
forbliver alle fem stråler hos jer.
Og de forgangne dage
støttede jeg med mine nøgleben.
Jeg målte tiden med lineal og gik
gennem den som gennem Ural.
Jeg valgte århundreder
Vi gik mod syd mens steppen støvede.
Ukrudt røg, græshopper legede
og spåede mod hesteskoen.
Og døden truede mig, men jeg bandt
min skæbne fast til sadlen...
Og jeg trådte op i stigbøjlen
som en dreng.
Min udødelighed er nok for mig,
mit blod flyder gennem tiden.
Jeg ville gerne have givet mit liv
for et varmt og trygt hjørne-
- hvis ikke sværdet havde ført mig
som en rød tråd gennem verden.
Marusja!
Hvad med børnene?
Hvor er børnene?
Aljosjka. Jeg fortæller alle,
at du stjal en andens bog.
Og hvad så?
"Jeg sladrer".
- Hvad er det, du gør?
- Sig det bare!
- Så sig det dog.
- Jeg gør det!
Marina!
Marina!
Du burde komme oftere.
Du ved jo, at han savner dig.
Natalja...
Lad Ignat... bo hos mig.
Mener du det?
Du sagde selv,
at han gerne ville.
Man skal åbenbart ikke fortælle
dig noget...
Tror du,
at det er noget, jeg har fundet på?
Lad os spørge ham.
Så kan han selv bestemme.
Det vil også
gøre dit liv nemmere.
Hvordan det?
Ignat!
Har du pakket
dine skolebøger?
Sig farvel til din far.
Ignat, din mor og jeg...
vil gerne spørge dig om noget.
Om hvad?
- Er det ikke bedre at bo hos mig?
- Hvordan det?
Du bliver her, vi bor sammen,
og du starter på en ny skole.
- Har du ikke sagt det til din mor?
- Hvad har jeg sagt? Nej!
Det er ikke nødvendigt.
- Vi er meget ens, ikke?
- Nej...
Hvordan skal dit forhold
til din mor være?
Det kan ikke blive,
som da du var barn.
Du siger, at du har
skyldfølelse over for hende-
- fordi hendes liv
blev ødelagt på grund af jer.
Det kan du ikke løbe fra.
Og hun har brug for,
at du bliver som et barn igen-
- så hun kan bære dig
i sine arme og forsvare dig.
Åh gud...
Hvorfor blander jeg mig i det?
Som altid...
Hvorfor klynker du?
Skal jeg gifte mig
med ham eller ej?
Kender jeg ham?
Nej.
- Er han ukrainer?
- Betyder det noget?
- Hvad laver han?
- Han er forfatter.
- Han hedder vel ikke Dostojevskij.
- Jo...
Han har ikke skrevet noget særligt
endnu. Ingen ved, hvem han er.
Han er omkring 40 år gammel,
så han er åbenbart ikke særlig god.
Ved du hvad?
Du har virkelig forandret dig...
Han er altså talentløs
og skriver ingenting.
Han skriver,
men får det ikke udgivet.
Du tænder altså
på den søde talentløse fyr.
Du behøver ikke
være ironisk.
Hvis han ikke gør skolen færdig,
bliver han indkaldt.
Og så skal du tigge og bede
dem om at få ham fritaget.
Det skyldes din opdragelse.
Han er ikke klar til militærtjeneste.
- Han ville ellers have godt af det.
- Hvorfor ringer du ikke til din mor?
Hun har ligget i sengen i tre dage...
lige siden tante Lisas død...
- Jeg vidste ikke...
- Du ringer jo ikke.
Hun skulle ellers komme
klokken fem.
Er det så svært
at tage det første skridt?
Lige nu taler vi om Ignat.
Det er måske også min skyld.
Eller er vi bare
blevet småborgerlige?
Vores borgerlighed er begrænset,
ikke hamstrende.
Uden privat ejendomsret vokser
velfærden. Det er ufatteligt.
- Hvorfor bliver du så irriteret?
- En dreng på 15 sagde til forældrene:
"Jeg forlader jer. Jeres behagesyge
giver mig kvalme."
Det var en kvik dreng.
Han var ikke et fjols som vores søn.
Han ville aldrig sige noget.
- Jeg kan se de forældre for mig!
- De er ikke værre end os.
Han arbejder på en avis.
Og har tror forresten også,
at han er forfatter.
Men han fatter ikke, at en bog ikke
er kontanter, men et budskab.
En digter skal skabe sindsbevægelse,
ikke samle på beundrere.
Hvad skal jeg så gøre?
Jeg forstår ingenting.
Hvad mener du? Gift dig.
Hvem var det,
der så den brændende busk?
Jeg mener englen
i skikkelse af en busk?
Det kan jeg ikke huske.
Det var i hvert fald ikke Ignat.
Vi skal måske sende ham
på militærakademi?
Englen viste sig som en brændende
busk for profeten Moses.
Han førte sit folk gennem havet.
Hvorfor er der ikke noget,
der har vist sig for mig?
Jeg drømmer forbavsende
regelmæssigt den samme drøm.
Jeg vender altid tilbage-
- til min morfars hus...
...hvor jeg blev født for 40 år siden
på bordet...
...med den hvide dug på.
Når jeg vil gå ind i huset, er der
altid noget, der standser mig.
Jeg drømmer ofte den drøm.
Jeg er vant til den.
Og når jeg ser bjælkerne
og den mørke entre-
- ved jeg, at jeg kun drømmer
i drømmen-
- og min glæde overskygges af,
at jeg venter på at vågne op.
Sommetider sker der noget, så jeg
holder op med at drømme om huset-
- og grantræerne
omkring huset fra min barndom.
Så begynder jeg at savne det.
Og jeg venter på den drøm-
- i hvilken jeg igen
ser mig selv som barn-
- og føler mig lykkelig...
Fordi jeg har fremtiden for mig...
...og alt stadig er muligt.
Mor.
- Mor, de åbner.
- Hvad er der med dig?
Goddag!
Goddag.
Goddag...
Er De Nadezjda Petrovna?
- Jeg tror ikke...
- Jeg er Matvej Ivanovitjs steddatter.
Han var Deres mands ven.
Matvej Ivanovitj...
Hvilken Matvej?
Matvej Ivanovitj Ivanov.
Han er læge.
Han har boet her,
men flyttede til Jurjevets-
- og blev retsmediciner der.
Jaså... Hvor kommer du selv fra?
Fra byen?
Vi er fra Moskva,
men bor på et værelse i Jurjevets.
Vi blev evakueret sidste efterår.
Bombardementet af Moskva startede,
og jeg har to børn.
Mor har gamle venner her.
Min mand er her ikke.
Han er i byen.
Hold så op med at kradse dig!
Jeg kom for at møde dig.
Det er en lille pigehemmelighed.
Kom ind. Hvorfor står I der?
Men tør fødderne af.
Gulvene er nyvaskede.
Du kan blive her!
Vi... kommer om lidt.
Hvorfor sidder du i mørke?
Er lampen gået ud?
Hvorfor kaldte du ikke på os?
- Hvad hedder du?
- Aljosja.
Jeg har også en søn,
men han er ikke så stor.
Det er svært at have børn,
nu der er krig.
Vi vil også gerne have en datter.
- Vil du se? Han sover.
- Vækker vi ham ikke?
Vi er stille.
Han er så sød.
Forleden sagde han til sin far:
"Hvorfor er femkopekmønten
større end tikopekmønten?"
Jeg blev helt mundlam, og hans far
vidste ikke, hvad han skulle svare.
Han ønskede sig en datter.
Han havde endda fundet et pigenavn.
Og jeg havde lavet lyserøde
sparkedragter og bånd.
Men jeg måtte sy det hele om.
Han gav os problemer,
den lille røver.
Vi troede,
vi ville få en datter.
Vækkede vi dig alligevel?
Sikke en mor du har.
Hun ævler bare løs.
Hvem er det,
der er kommet på besøg?
Er det fremmede?
Vil du ikke sove igen?
Sov nu, lille skat.
Sov.
Klæder de mig?
Og hvad med ringen?
- Hvad er der i vejen?
- Jeg har det lidt skidt.
I er udmattede efter gåturen.
Det tænkte jeg slet ikke på.
Drik lidt og få varmen.
Jeg ævler løs,
men burde lave noget mad.
Åh tak. Du skal ikke
gøre dig nogen ulejlighed.
- Jeg kan ikke bare lade jer gå.
- Vi spiste, før vi tog af sted.
Det er en grim hoste.
Ja... Den er udbredt.
Min mand må undersøge ham.
Han kommer snart.
Vi kan ikke vente.
Vi skal ud på en to timers gåtur.
Og øreringene? Min mand
har pengene. Drengen er træt.
Vi slagter en hane.
Vil du gøre mig en tjeneste?
Jeg er selv i fjerde måned
og har kvalme konstant.
Selv når jeg malker en ko,
er det slemt...
Med hensyn til hanen...
Kan du?
Du ved nok...
Er du også gravid?
Nej. Men jeg har aldrig
gjort det her før.
Det er nemt nok.
I Moskva slagtede andre vel for jer?
Jeg plejer at gøre det her.
Her er øksen.
Min mand sleb den i morges.
- Skal det foregå her?
- Vi stiller en spand under.
Og i morgen
får I en kylling med.
Jeg kan ikke...
Skal vi spørge Aljosja?
Han er trods alt en mand.
Nej. Hvorfor Aljosja?
Hold fast.
Hårdere! Hvis den slipper fri,
ødelægger den mit porcelæn.
Åh nej. Jeg føler mig...
Bare rolig.
Fald ned! Det løser sig.
Det er ærgerligt, at jeg mødte dig,
nu jeg har det dårligt.
- Hører du efter?
- Ja.
- Så for jeg op...
- Hvad er der med dig, Marusja?
- Har du det dårligt?
- Du skal ikke blive overrasket.
Det forstår jeg godt.
Jeg elsker dig.
Går I?
Hvad med øreringene?
- Min mand kommer med pengene.
- Nej, vi har ændret mening.
Der er langt ind til byen.
Hvor går I hen?
Du skal ikke bekymre dig.
Et menneske har kun en krop,
som en enecelle.
Sjælen er træt af dens skal
med ører og øjne som små mønter-
- og den arrede hud
der hænger på et skelet.
Gennem hornhinden vil den flyve
mod den himmelske kilde-
- mod eger dækket af is
på en vogn trukket af fugle-
- og den vil gennem
sit levende fængsels tremmer høre-
- skovenes og markernes sus
og de syv haves vise.
Syndig er sjælen uden krop,
som en krop uden nattøj-
- uden plan, uden sag,
uden tanke, uden ord.
En gåde uden løsning:
Hvem vender tilbage-
- efter at have danset på gulvet,
hvor ingen må danse?
Jeg drømmer om en anden sjæl,
klædt i en anden klædedragt-
- der brænder, vekslende
mellem fortvivlelse og håb-
- som sprit med en ild uden skygge
vandrende hen overjorden-
- efter at have efterladt
en buket syrener på bordet.
Løb mit barn, begræd ej
stakkels Eurydikes skæbne.
Og jag med din pind
dit kobberhjul til verdens ende-
- så længe sine skridt
giver genklang-
- og jorden glad og kølig
bruser i dine ører.
Mor... Ovnen ryger.
Hvad?
Det kommer an på ham selv.
Kan en halsbetændelse virkelig
gøre ham så syg?
Halsbetændelse har intet
med sagen at gøre.
- Det er helt normalt.
- Normalt?
Ja, du ved nok...
Pludselig dør...
...moderen, konen... barnet...
Et menneske, der intet fejler,
sygner hen i løbet af et par dage.
Han har ikke mistet nogen.
Men...
...så er der
den dårlige samvittighed... minder...
Hvad har minder med sagen at gøre?
- Tror De, han har gjort noget galt?
- Nej, det tror han selv.
Lad mig være.
- Undskyld... Sagde du noget?
- Lad mig være.
Jeg ville bare være lykkelig.
Hvad skal der blive af din mor,
hvis du ikke står op?
Det er ingenting.
Det hele løser sig.
Det hele...
Vil du helst have
en dreng eller en pige?
Textadmin: www.primetext.tv
PrimeText International, 2008