Tip:
Highlight text to annotate it
X
Undertekster skrevet og lavet af:
Philip Møller rettet af ELLERT
Bum buttery, flit fluttery
Dum diddly-ooh
Bum buttery, bluebird
Is singing a tune
Daffy-down-dillies awaken
And prune
Bursting in bloom
All the flowers assume
It's a loverly, loverly spring
Den lille alf.
Chit-chattery chipmunks
All singing along
Humming their
Join-in-a-spring-along song
Spring is the springiest time
For a song
It's a loverly, loverly spring
In the forest we play
With the rabbits all day--
Jeg er ked af at sige at dette Ikke
vil være den film du kommer til at se.
Filmen du skal til at se
er yderst ubehagelig
Hvis du ønsker at se en film
om en lille glad alf,
Er jeg sikker på der stadig er
Mange pladser tilbage i bio 2.
Men ellers, hvis du kan lide
historier om dygtige
og pæne attraktive forældreløse.
Mistænkelige brande
kødædende planter,
Italiensk mad
og hemmelige organisationer,
så bliv
da jeg vil fortælle om hver
enkelt
af The Baudelaire børns
smertende skridt.
Mit navn er Lemony Snicket
og det er min pligt
at fortælle dette eventyr
Violet Baudelaire, den ældste,
Var en af de fineste 14-års-gamle
opfindere i verdenen.
Alle der kendte Violet godt kunne
fortælle at hun opfandt noget
Når hendes lange hår var sat op
i en knold.
I en verden af forladte ting
og kasserede materialer,
vidste Violet der
altid var noget.
Noget hun kunne forvandle
til næsten hver en ting
til næsten hver en lejlighed.
Og ingen var bedre til
at *** hendes opfindelser
end hendes bror.
Klaus Baudelaire, det mellemste barn,
elskede bøger.
Eller nærmere, de ting han
lærte fra dem.
The Baudelaire forældre havde
et enorm bibliotek i deres villa.
Et værelse fyldt med tusinde
bøger for næsten alle kategorier.
Og intet glædet Klaus mere
en at spendere en aften med at fylde
hans hoved med deres indhold.
Alt hvad han læste
huskede han.
Sunny, den yngste,
havde en anden interesse.
Hun elskede at bide i ting
og havde fire skarpe tænder.
Der var ikke særlig meget som Sunny
ikke kunne lide at bide i.
Sunny var i en alder hvor
han næsten snakkede
i en serie af uintelligent skrig.
For eksempel:
Der sikkert mente,
"se på den mystiske figur
der kommer ud af frøen. "
eller måske,
"Hvad laver en bankmand som Mr. Poe
traskende gennem sandet
for at finde os på Briny Beach?"
Børn,
jer er bange for at jeg må fortælle
om en yderst uheldig begivenhed.
Jeg er meget, meget ked af at sige
at jeres forældre er omkommet i en brand
der har ødelagt hele jeres hus.
Hvis du nogen sinde har mistet
en der var vigtig for dig,
så ved du sikker hvordan det føles.
Og hvis ikke,
kan du umuligt forestille dig det.
Ingen ved den præcise årsag
til the Baudelaire brand.
Mine kollegaer og jeg
har undersøgt det bedste vi kan.
Men der eneste vi opdagede
var at ilden
startede lang væk
gennem refleks og
brydningen af lyset.
Og inden længe, var
hele villaen i flammer.
Og lige så mystisk som
brandens start var,
begynde andre mystiske ting at
ske foran børnenes øjne.
Hver en familie har deres hemmelighed,
uåbnede døre.
Men som Klaus nu indså,
ville den mindste opdagelse bringe
hans hjerne masser af spørgsmål.
Hvad var denne "spionkikkert"
gemt i hans fars skrivebord?
Var der flere hemmeligheder om deres
forældres liv der skulle blive opdaget?
Spørgsmål han nu frygtede
som ikke kunne besvares.
Og lige pludselig,
Blev the Baudelaire børnene
de forældreløse Baudelaire's.
Jeg prøvede at advare jer.
Dette er stadig en perfekt
mulighed for at smutte ud af biografen.
Stuen eller flyet
hvor denne film nu bliver vist.
Det ER ikke for sent at se en
film om den glade lille alf.
Ok. kom med mig.
Nå, som chief officer
af Mulctuary Management
og overtageren af
jeres forældres' ejendom,
er det min pligt at beskytte jeres
penge indtil i bliver større
og at placere jer hos
jeres nærmeste familie.
Så jeg kører jer hen til
jeres kære grev Olaf,
Som bor her i byen kun
37 gader væk.
Jeg tror ikke det er hvad "nærmest"
betyder.
Vi kender heller ikke en grev Olaf.
Jo, Jo, selvfølgelig gør i det.
Hen er enten jeres 3. fætter
som er slettet fire gange
Eller jeres 4. fætter
som er slettet tre gange.
91.2
Har nogen fået slettet deres hjerne?
Og hans leve er at optræde.
Er det ikke spændende børn?
I skulle se jer selv som nogle
heldige børn.
Denne måde af gavmildhed er sjælden
fra en person med hans profession
Så er vi har, jeres nye hjem.
Er det ikke vidunderligt, børn?
åh, goddag.
I må være the Baudelaires.
Hej.
Jeg blev så ked af at høre
om uheldet,
Men glad over at i kom her.
velkommen. Jer er Justice Strauss
fra byens højeste ret.
Jeg er Violet. Og det her er min bror,
Klaus, og min søster, Sunny.
Poe, Mulctuary Management.
Hvordan har de det?
Dejligt.
Dit hus er så vidunderligt.
Mange tak.
Hver ikke fremmede.
I kan komme på besøg lige når i vil.
... besøg?
... du mener,
du bor ikke sammen med grev Olaf?
Bor sammen...? Med grev Olaf? NEJ.
nej, nej, nej, nej. han er...
Han er min nabo.
112.1
Lad os sove udenfor.
Træd nærmere.
Har ikke hele dagen. Kom så.
Jamen, hallo, hallo, hallo.
Jeg er jeres elskede grev Olaf.
Og velkommen til mit elskede hjem.
Må i finde trøst og varme
indenfor dette hus vægge og...
...bakkede landskab.
Eller som grækerne ville sige
i de gamle tider...
Hjemløse...
...unger...
...noget, noget, noget.
Musik byggede på en halvmånes skær
og ende på den rigtige fod.
Og overlever en voldgrav
Ikke lige hvad jeg havde tænkt mig,
Men i fangede idéen.
min kære...
...Violet.
Velkommen.
Hvordan har du det?
Og dette må være Klaus.
Unge Klaus.
Din venstre side er den bedste.
Og...
...Hvad er dette?
Jeg hedder Sunny.
Undskyld, men jeg snakker ikke abesprog.
Banan.
Jeg er ikke en abe.
Sunny er vores søster.
Jeg må sige, det er en grim tingest.
Hvorfor så grim?
vores forældre er lige døde.
Nå ja, selvfølgelig
sikke noget forfærdeligt.
VENT, lad mig få den linie igen.
giv mig linien igen.
hurtigt, mens den er på min nethinde.
Vores forældre er lige...
...døde?
Nå, ja.
Sikke en tåbe.
Mr. Poe...
...Jeg vil opdrage disse forældreløse
Som om de var mine.
Og selvom du vil kalde det
en byrde, en ofring,
De tager fejl, her.
Og burde skamme dem.
Idéen...
Lige meget, hvor skriver jeg
mig for formu..? Jeg mener
...Børnene.
Du vil ikke have den officielle ret
indtil høringen Tirsdag morgen.
Og hvad skal jeg så gøre med
dem indtil da?
Undskyld mig?
Det jeg mener er...
Træner du? Du ser fantastisk ud.
Rask, mener jeg.
Nå, jeg må hellere tilbage til banken.
Kan de ikke blive til en kort drink?
Et glas portvin? Sanka?
- tjo, det kunne jeg vel godt
- En anden gang, så måske
Børn hvis i behøver noget,
så endelig bare...
Åh, nej, det er fint. Vi har det alle fint
Nogen spørgsmål så...
Jeg indser at mit ydmyge hus
ikke er nært så pænt
som the Baudelaire mansion,
Men jeg får snart en god del penge,
Og jeg tror det vil være
yderst charmerende når det er færdigt.
Skal vi tage et kig?
Dette er stuen.
Køkkenet.
Jeg ved hvad i tænker:
"dette sted kunne godt bruge lidt ajax."
Jeg er sikker på du har haft div.
Polio. Smallpox. Typhoid. Malaria.
Dette er underholdnings
eller ballade rummet.
Jeg har fået fortalt at taget
kan laves på ingen tid.
I er ikke bange for højder, vel?
Forestil jer det.
En abe bange for højder.
Mit teater.
Denne vej.
Hvad er der deroppe?
Tårnet...
...hvor i aldrig skal være oppe...
...under nogen omstændigheder.
Og her skal i sove, tids bestemt.
Godnat-godnat
- Men solen er stadig oppe.
- "Men solen er stadig oppe."
Jeg ved ikke om du har lagt
mærke til dette,
Men det første syn
er ofte helt forkert.
For eksempel, Klaus, da Sunny
blev født, kunne han slet ikke lide hende
Men som tiden gik og hun blev seks uger gammel
var de to ikke til at skille ad.
En frase som her betyder,
"kasten og legen i timevis."
Men i denne sag om grev Olaf,
Forældreløse!
... Havde de helt ret.
Hver eneste morgen kommanderede,
grev Olaf the Baudelaires
til at gøre en del
grimme jobs.
Hvor han der efter ville smutte
op til sit mystiske tårn.
Og så uheldigt som
situationen så ud,
var den kun ved at blive værre.
--balje fuld af is i Baja,
og jeg indså at disse kloge piger
havde stjålet min nyre.
- Nej!
Forestil jer min overraskelse.
Forældreløse, dette er min optræder gruppe.
Optræder gruppe, forældreløse.
De ser ikke rige ud.
Grimme små mennesker.
Hvorfor er i børn ikke i køkkenet
og gøre vores aftensmad klar?
Aftensmad?
Det er det franske ord
for sen mad.
På bagsiden. Vend det.
Vi spiser det i stuen
klokken 20:00.
Og vi forventer absolut stilhed
mens vi øver os i vores spil.
- MEN vi har aldrig laver aftensmad før.
- Og den er allerede 19:30.
Klokken 20:00!
Det bliver pasta.
Okay. Lad os starte med at caste til dette stykke.
Nå,
Hvem skal spille
den mest flotteste greve
i denne verden?
Vil de gøre det, hr.?
årh, okay da.
"Pasta puttanesca." Det er det italienske ord
for "meget få ingredienser," ved du nok.
Det er fint.
Sunny. Lidt hjælp.
Allerede i gang.
- Okay, vi behøver en gryde.
- ingen gryde.
- Og en si.
- Ingen si.
Tak.
en fornøjelse.
Og en skål.
Dette er hvad vil kalde for
"den elektriske stol."
Jeg tror du bliver nød til at skrue lidt op.
Er der nogen derude?!
En si. Fantastisk.
Sunny, hvordan går det med gryden?
Sådan.
Sunny, det er ikke en gryde.
Det er en urne.
En urne? Du mener, ligesom...?
Vi vasker den to gange.
Nå?
Det godt. Det virkelig godt.
Klokke check.
Lad os gå tilbage til forhistorisk tid,
Da dinosaurus styrede verdenen.
Forældreløse Baudelaire
til høfligheds rummet.
Forældreløse Baudelaire
til høfligheds rummet.
Hvad vil du?
aftensmaden er serveret.
Puttanesca.
Hvad kaldte du mig?
Det er pasta. Pasta puttanesca.
Hvor er roast beefen?
Roast beefen?
Beef. ja. Roast beef.
Det er det svenske ord for kød
der er ristet.
Du fortalte ikke du ville
have roast beef.
I ved godt der er en stor verden derude
fyldt med desperate forældreløse
Som glædeligt ville svømme over
oceaner af tegnestifter
bare for at blive befriet fra den lange
skygge af min perfekthed.
Men jeg tager mig ikke af dem.
Jeg vælger at åbne mit hjerte
for jer elskelige børn
og jeres rædselsfulde vigtighed.
Alt jeg behøver tilbage er at i gør hver
en enkelt ting som popper op i mit hoved
Mens jer nyder den enorme formue
som jeres forældre har efterladt.
- NEJ.
- hvorfor ikke, din lille...
Gå tilbage, dit papegøje fjæs.
Jeg bider højere næste gang
Du skal ikke gøre nar.
Wow. Du er skør.
Det er vist på tide i børn
lære lidt respekt.
Du sætter hende ned!
Dit monster!
I så det alle. Drengen gled.
Du vil ikke få en krone
før Violet bliver 18.
Er det rigtigt?
Siger hvem?
Loven. Kig i den.
Vi ringer til Hr. Poe
om dette lige nu.
Gør du?
Jeg er meget skuffet af
jer, børn.
Hvor var vi?
Er du okay?
nej.
Klaus, hvad gør du?
- Jeg går.
- Går hvorhen?
Hjem.
Det her er vores hjem nu.
Dette er ikke vores hjem.
Hjem er der hvor dine forældre
putter dig i seng hver aften.
Hvor de lære dig at cykle.
Eller der hvor de var ved at kvæles
på vores første skoledag.
Det her er ikke hjemme.
Hvordan kunne de gøre det mod os?
De er bare dumme personer.
Ikke dem. Mor og far.
- Klaus!
- Hvad?
Violet, Du tænker også sådan.
Hvordan kunne de?
De havde ingen plan med os overhoved.
Måske havde de en plan.
ser ikke sådan ud for mig.
Kan du huske
da mor og far var taget til Europa?
Og vi troede de havde forladt os
fordi de ikke skrev.
Så fandt vi ud af de havde skrevet
et langt brev.
Som bare var tabt i posten.
Kan du huske hvor dårligt vi havde det
for at have tænkt de tanker om dem?
Det her er lige sådan.
Nej, det er ikke.
Hvorfor?
Fordi de ikke er i Europa.
De kommer ikke tilbage.
Tænker du på om noget
nogen sinde vil føles som hjemme igen?
"gemmested"
Er et ord som her mener, "et lille sted
i en problems verden."
Som en oase i en den tørre ørken
eller en ø i et stormende hav.
The Baudelaires nød deres aften
i deres gemmested de havde bygget sammen.
Jeg ser det. Jeg ser det.
Men i deres hjerter vidste de at
den problemrige verden lå lige uden for
En verden, som jeg er ked af at sige
kan beskrives i to små ord.
Bevilling godkendt.
Tak, høje dommer. Dejligt
at gøre forretning med dig.
Børn, jeg har overvejet
vores situation,
og jeg har indset at jeg har været
en smule djævelsk, hvis jeg skal sige det.
Som i denne sag er et stort ord,
der betyder...
Urimelig ond.
Hård, men retfærdig.
Men nu hvor vi er familie,
kan jeg gøre det godt igen.
Jeg kan blive den ultimative far.
Jeg ved det. lad os stoppe og spise.
Soda. Soda. Banan.
Sjovt
perfekt.
Violet, Hvor blev låsen af?
Hej. Jeg er på den perfekte
uskyldige tur ude på landet
med mine børn, som jeg elsker.
Går klokken rigtig?
Hvad er det?
Jeg tror det er en plan.
KiWi vandmelon overraskelse. Min favorit.
NU!
- han tog nøglerne.
- prøv det hele.
Chit-chattery chipmunks all singing--
Grev Olaf? Hej. Poe.
Jeg ringer til dig omkring
det arv spørgsmål du havde.
- Hr. Poe, årh godt.
- Hvem er dette?
Det er Violet Baudelaire.
Vi er i grev Olaf's bil
åh, goddag, Violet.
Nå, hvor grev Olaf?
Han er har ikke lige nu, men...
Køre du bilen alene?
Nej. Vi er.. bilen holder på tog
sporene, og toget kommer.
Undskyld, Violet, jeg kan ikke høre noget.
Jeg køre ved siden af et tog!
Vi bliver snart ramt af et tog.
Ok. ja. Jeg kan ikke høre
noget på grund af toget!
Jeg ringer tilbage når jeg når
banken! farvel!
Klaus, Du har læst bøger om toge.
Hvad gør vi?
Skiftesporet.
Der!
Det er for langt væk.
Nej. Der må være noget vi kan bruge
til at trække det med.
- Der er ikke noget her.
- Der er altid noget.
Sunny, Bid hovedet af den alf.
Så gerne.
Hurtigt, træk den tilbage.
- Violet.
- Jeg har den.
Jeg vil ikke skynde på dig.
- Flot ramt.
- Mange tak. Træk.
Hr. Poe. Kære Hr. Poe. Kan vi ikke
diskutere dette som normale mænd?
Desværre, grev Olaf.
At lade et barn på Sunny's alder
køre en bil
er simpelthen ikke god pasning.
Han forsøgte at dræbe os.
Lad os nu ikke overdrive, Klaus.
Bilen var ikke engang i gear.
Må jeg lige være
alene med børnene?
Farvel, børn.
Det har været sjovt.
Jeg skal nok få fat i jer
lige meget hvor i er,
lige meget hvad i gør, jeg finder jer.
I er så døde.
Tag dem, Hr. Poe...
...Før jeg mister forstanden, HELT.
At komme væk fra sådan en person
var som en dags arbejde
for de tre fantasirige forældreløse.
Men the Baudelaires
gemte deres sejr
imens de var på vej
til deres nye hjem.
Hvad der skulle til at ske
med dem var uklart,
men de forblev optimistiske.
om at deres næste barnepige kun
kunne være bedre end den sidste.
Eller i det mindste ikke ville
prøve at smadre dem med et tog.
Ved du hvilken
forsker han er?
Nej, det gør jeg ikke. Jeg havde alt for
travlt med at arrangere for jer tre.
Jeg har ikke tid til småsnak.
Hallo!
åh, du godeste.
Se på dig. Du må være Violet.
Kan du huske mig?
Sikker ikke.
Du var kun en lille baby
på det tidspunkt.
Og, Klaus, Vi har aldrig mødtes.
hvordan har d...?
Sikke et fast håndtryk.
Som en stor pyton.
Og Sunny. Lille Sunny. Du ligner
så meget din kære mor.
Mange tak, Hr. Poe.
Jeg overtager herfra.
Øh, måske skulle jeg gå med ind.
årh, jamen endelig.
Du kunne hjælpe til med at
finde tarm ormene
Fra beholderen af den klæbrige Boa.
Husk børn,
Hvis i behøver mig,
Kan i nå mig på telefon eller fax.
God dag.
Nå, så kom vi af med ham hva?
Kom ind. Kom ind. Der er ikke
meget tid, vi skal pakke.
Pakke?
Sagde du "pakke"?
ih, ja. Vi skal have pakket
alt udstyret.
Så er der det sædvanlige,
som tøj osv.
Og vi skal have mærket alle slangerne
som kommer med os.
Kommer hvor?
åh, fik jeg fortalt at vi skal
til Peru?
- Nej.
- Jo, Vi skal til Peru.
I morgen tidlig.
Er det ikke spændende?
Denne vej til Reptil rummet.
Velkommen til mit ydmyge hus.
Kender i børn noget
til slanger?
Kun hvad jeg har læst i bøger.
Nej, ikke særligt meget.
Lige meget, vi har måske en ting eller
to som ikke står i bøger.
Jeg sætter lige min ven her i hans seng
og introducere jer for nogle af mine venner.
her ovre...
Er det den to-hovedet cobra.
Godt set.
Er det en han eller hun?
Jeg har ingen idé.
syntes ikke det pænt at spørge.
Og her ovre,
den Tibetanske tre-øjet frø.
Vi kan ikke stoppe denne fyr
med at tale.
Og nu, børn, skal i se
min seneste opdagelse.
Fandt ham i Tanzania. Kun én af hans slags
Den utrolige dødelige klapperslange
Min assistent, Gustav, og mig er de
eneste personer der har set den.
åh, undskyld. Min maskine gik lige i stykker.
Lad mig lige justere den.
Sådan.
Så er jeg klar.
NÅ,
Hvor var jeg?
Nå, ja. Angrebet
fra den dødelige klapperslange.
Ikke urolig, lille ven.
Du er ok.
Den kan ikke skade dig.
Sådan der.
Den utrolige dødelige klapperslange
kunne umuligt have skadet hende?
Nej. Nej, Nej, Nej, Nej.
Den er et stort kæledyr.
En af de mindst skadeligste
Og mest venligste skabninger
I dyre riget.
Det er en misforståelse
Jeg kalder ham kun det for at være
en pralhals på div. t-shirts
nede i pralhalsenes klub.
Onkel Monty,
Hvorfor tager vi til Peru?
Denne samme morgen undrede det mig,
"Hvordan tager vi alle væk
fra denne by sammen?"
Og så tænke jeg, "Peru."
De har slanger i Peru, ikke?
Men hvorfor tager vi væk fra byen?
Violet, ved du at slanger er mere
bange for dig end du er for dem?
Nogen ved i hvert fald.
Når den er truet,
vil en slange trække sig tilbage
til et sted der er
stille, sikkert, og fjernt.
Et gemmested.
Hvor den kan være uden for fare.
Derfor Peru.
Vent, spionglasset.
Jeg så sådan et i min far's...
Masser af tid til snak senere.
For lige nu har jeg brug
for en opfinder,
en læser
Og en bider.
Kender i nogen?
Mine tænder er til tjeneste hr.
Høj over det højeste
Og langt under det laveste
Red Bonnie George Campbell
ud en dag
sadlet og stolt
red han galant
Hjem kom hans hest
Men han kom aldrig
Petunia, Hvad har jeg fortalt dig
om dette?
Hun tror jeg et træ, kan i se.
Jeg tror jeg kender den sang. Jeg tror... jeg tror
vores forældre sang den for os.
Det gjorde de. Som jeg gjorde for mine.
- Havde du børn?
- ih, ja.
Og en kone og et hjem.
Indtil branden.
Branden?
Jeg ved bedre en nogen anden
hvad i går igennem.
Men det skal nok blive ok.
Vi er omringet af folk som
forstår os. Folk som er som os.
Folk der værdsætter
Unikke børn
Som kan læse og opfinde
og bide ting.
Onkel Monty, Hvorfor gør du alt
dette for os?
Er det ikke hvad familie gør?
"Og sådan rejste the Baudelaire children
til Peru
Og havde sammen nogle
fantastiske eventyr
med deres elskede
og dejlige nye barnepige.
***. "
Dette er ordene jeg
SÅ gerne ville skrive.
årh, Jeg ville give hvad
som helst for at historien endte her.
Men desværre er min opgave ikke
at digte om gode slutninger
når de ikke er der men
at fortælle om hvad der virkelig skete
i hverdagen hos de uheldige
Baudelaire børn.
Og lige så ondt det gør hos mig,
må jeg sige at deres problemer kun
lige var begyndt.
Og det begyndte det med denne hændelse.
Hej.
Jeg søger en
Dr. Montgomery Montgomery.
Jeg er Stephano. En italiensk mand,
og jeg er har for at assistere ham
med hans efterforskning så godt jeg kan.
Og at lette hans arbejde
og observation.
Du er grev Olaf.
Øh, hvorfor siger du
sådan noget?
Jeg har aldrig mødt denne
grev Olaf,
Men hvis jeg havde,
er jeg sikker på han ville se og lyde
helt anderledes.
Du er grev Olaf,
og du kommer ikke ind.
Måske, skulle i tænke lidt over
jeres udtalelser.
Lige meget, derfor skal i aldrig
lege med sådan en her, børn.
Sikke kloge ord,
Hr. Stephano.
Ups, du fangede mig som
en lærer.
Og dejligt at du kunne komme
med så kort varsel.
Ikke noget, ikke noget.
Min chef assistent, Gustav, ringede for
ikke engang en time siden og meldte sig syg.
Han ville gøre alt
for at være her nu.
Hvor godt at du var ledig.
nåå, jeg er en fan, hvis jeg må sige det.
Dit arbejde har virkelig påvirket
min forskning
oppe hos Monterey Bay akvarium...
...med sø slangerne.
Det er et meget voldsomt dyr.
- Måske skulle vi...
- jeg er blevet bidt 43...700 gange.
Mest i ansigtet.
En del af dette er
blevet rekonstrueret.
Men jeg syntes de har gjort et utrolig arbejde,
også selvom mit overskæg
er en smule skævt.
Du tror ham da ikke vel?
Tænkte på om jeg kunne få børnene
til at hjælpe mig med bagagen.
Min venstre side
er lidt dårlig.
- Jamen selvfølgelig. børn...
- Onkel Monty...
shh. Lad os ikke være onde
ved vores gæst.
Nå, i gang.
Hvad er han ude på?
Det ved jeg ikke.
Der er altid et tidspunkt,
hvor en ond person ankommer.
Men tidspunktet
hvor Olaf kom,
Lige da Dr. Montgomery's hemmelighed
ville blive fortalt til børnene,
Var næsten for meget til
at Klaus kunne holde det ud.
Violet, hør på mig.
Monty's spionkikkert. Jeg så
præcis den samme i min far's skuffe.
- Klaus, det er bare et tilfælde.
- Nej, Violet.
Alt har en grund til at ske.
Nå, børnene vil være til stor hjælp
for vores forskning i Peru.
Har de kendskab
til børn?
Børn er fremmede
og ukendt for mig.
Jeg var aldrig rigtigt et.
Jeg ved de er en vigtig del
i vores hverdag.
Han vil aldrig lade os være alene
med Monty.
Vi bliver nød til at sige noget til ham.
Overlad det til mig.
Jeg fodrede min lille ål,
Og selvfølgelig, blev jeg vild.
Og det var alt der skulle til.
Alt der skulle til, var én gang.
Kun én gang.
Jeg havde ålen i min mund,
og jeg tilbød den.
Og samtidig var der et hold fra
National Geographic som
filmede det hele.
Men, selvfølgelig, er der ikke mange
personer der kender til det med fisken,
Men du tror, du ved, "Dette kan blive et
Utroligt stærkt dyr."
Jeg mener, selvfølgelig, har den en del
styrke,
men hvordan får den en mands hoved
ind i en hule?
Lige meget, en lang historie kort fortalt,
og en rekonstruktiv operation...
Men jo, ud fra mit synspunkt,
er Peru et dejligt sted.
Stranden. Folket.
(Bedrager)
De afslappede forældre love.
Afslappede forældre love?
Sagde jeg det?
Forbandede medicin.
ih, Stephano, de har
en vidunderlige fortæller gave.
- Ikke sandt, børn?
- ih, jo.
Jeg tænkte på om du ville
malke Petunia for mig?
Petunia. øøh, malke...
øøh, se, det jeg ville...
Kan jeg...?
jo, selvfølgelig. Jeg tager lidt.
De plejede at kalde mig Gamle
MacDonald oppe på mælke laboratoriet,
Fordi jeg malkede de tingester
hele dagen lang.
Men de små yvere
er svære at finde.
Lige meget, hvorfor tager de ikke den
Og går forud og starte festen
uden mig, og så...
Jeg er ikke sikker på at jeg tog mit malke udstyr med.
Jeg bruger noget andet.
Kigger han stadig?
ja.
Kig ikke på ham.
Lad som om du snakker med Klaus.
Okay.
Jeg fik jeres besked.
Bare rolig. Jeg ved det
- Gør du?
- ja.
En mand som ham ville aldrig spise ål.
De er alt for saltet.
Og så i hvordan han hele tiden
kiggede på mine bure,
hvor jeg har
den eksotiske slange gift?
I børn har ret.
Stephano er en bedrager.
Ja.
Han er en spion fra
pralhalsenes klub.
Han er har for at stjæle
den utrolige dødelige klapperslange.
- Nej.
- Nej. Onkel Monty--
Møg. Allerede færdig. Jeg glædede
mig så meget til malkningen.
Er det ikke ved at være
sengetid for jer børn?
Absolut.
Tidlig start i morgen, børn.
Af sted med jer.
God nat.
Nå ja, hvis i børn skulle blive rastløse
i løbet af natten,
er jeg lige nede af gangen,
jeg sover meget let.
Faktisk sover jeg næsten ikke.
Har du et gang pas?
Det tror jeg ikke.
årh, Petunia, jeg kommer til at savne dig.
Du er sådan en god pige, er du ikke?
Sådan en smuk pige.
Du er. ja, du er.
ih, ja, du er.
Det er en mærkelig ting,
døden af en elsket person.
Onkel Monty?
Det er som at gå op af trappen
til dit værelse i mørket
Og at tro der er et
trin mere end der er.
Og din fod træder ned gennem luften,
Og der er et ubehageligt øjeblik
af mørk overraskelse.
Onkel Monty?
Børnenes forskrækkelse
var ikke kun på grund af deres onkel
men også for at deres håb om at have
fundet et hjem igen.
Et håb som, på grund af en ond
person, nu langsomt fortog sig.
Jeg føler en hvis ansvar
for denne tragedie.
Jeg skulle have advaret ham
om at den utrolige dødelige klapperslange
er den mest dødelige i
hele vores verden.
Jeg burde have vist det.
Jeg opdagede den.
Du hvad?
Detektiv?
Lille pige, det store burs dør er åben,
ingen slange. Død mand.
Ved du hvad jeg tænker?
Jeg tænker, "Hvem vækkede mig
klokken 9 om morgenen for dette?"
Det er helt sikkert et slange bid.
Ingen tvivl dér.
Slange bid, ingen tvivl dér.
Tak, doktor.
Du forstår ikke, den utrolige
dødelige klapperslange kunne ikke have dræbt ham,
fordi det er en af de mindst farlige
og mest venligste dyr
i hele dyre riget.
Gør det noget hvis jeg undlader
papirarbejdet på dette?
Det er vidst det bedste. Disse børn
har været gennem en stor omvæltning.
Jeg tvivler på om det er en god idé overhoved
at ændre deres planer på dette tidspunkt.
Vi skulle til Peru i morgen,
- Og billetten kan ikke refunderes.
- Nej.
Doktor, hvad syntes du?
Kunne blive den eneste chance
for dem til at slappe af.
Den klare jeg.
Slappe af. Tak, doktor.
Fra interviews med vidner
der var der den dag,
har jeg lært følgende omkring
de yngstes Baudelaire's planer:
Tapre Sunny startede her
og nærmede sig
den utrolige dødelige klapperslange
Med den ene tanke målrettet på...
NEJ, han er grev Olaf,
og doktoren er hans medskyldige.
Han prøvede at dræbe os med et tog.
- Og hvor skulle denne mand få et tog fra?
- Hvor skulle jeg få et tog fra?
Børn, så det nok med
dette fjolleri.
Hr. Stephano har absolut
ingen sammenligning med grev Olaf.
Hvem er denne utrolige flotte
grev Olaf de hele tiden snakker om?
Grev Olaf er deres gamle barnepige,
som havde nogle fejl i hans meninger.
Hvad med tatoveringen? Grev Olaf
havde en tatovering af en øje på sin ankel.
Alt for børnene.
Voila! Ingen ting der.
Jamen, han er en skuespiller.
Han har gemt den med sminke.
Doktor, jeg tænke på om du
kunne hjælpe mig med at eskortere
- disse børn til min bil.
- NEJ. Hr. Poe...
- Nej, Hr. Poe!
- Jeg sender jer et postkort.
Omkring en ting,
alle vidnerne var enige.
Den lyd de skulle til at høre
var så utrolig, så overraskende,
at den stadig høres af dem i dag.
Møg. Det her var ellers
sådan en god karakter.
Bum buttery, bluebird is singing a tune
Slap roligt af, børn, myndighederne
er i sporerne af Hr. Stephano,
Fra hans øjenbrynsløse hoved
til hans utatoverede ankel.
Den italienske ven.
Lå stadig i sporerne
af en sporløs bankmand,
the Baudelaires fejrede
deres afmaskering af grev Olaf
Imens de skimtede deres vej tværs
over den isnede overflade af Lake Lachrymose.
Men Klaus var ikke den der tænkte
på overfladen af nogen ting.
Han vidste der var noget
under deres rejse,
også selvom det eneste han havde
at gå efter var en spionkikkert,
Kendskabet til endnu en forfærdelig brand
og to ord på et stykke papir.
Tante Josephine?
Aldrig hørt om hende.
Er det ikke mærkeligt at ingen af vores slægtninge
er slægtet til os?
Tante Josephine?
Baudelaires? Er det jer?
ja.
åh, godt.
Kom ind. Kom ind. Kom ind.
Tornadoen Herman
er lige ved at være her.
åh, Violet. jamen dog.
Hej.
Kom ind, hurtig. hurtigt, børn.
- Hvad? Hvad?
- Hvad er der galt?
Ikke så hurtigt. I kunne falde
over velkomst måtten
Og bringe jer selv i fare.
Så, hurtigt, men ikke så hurtigt
okay?
Undskyld der er så kold herinde.
Nogen gange er det så kold at
jeg næsten ikke kan klare det.
Skal jeg tænde radiatoren for dig
Tante Josephine?
ih, nej. Jeg har den aldrig tændt.
Jeg er bange for den skal eksplodere.
Børn, jeg må bede jer om ikke at
bruge nogen af dørgrebene i huset.
Bare skub til træet i døren,
og den vil åbne.
Hvorfor?
øhm, jeg er bange for at
dørgrebene
vil splintre i en million små stykker,
og at en af dem vil ramme mit øje.
Nogen der har været i skøre byen?
"Delmo" er ikke et ord.
Jeg kan se at jeg er nød til at
lære hende ordentlig engelsk.
Ordbøger er det bedste her i livet,
syntes i ikke?
- Helt bestemt.
- Jeg elsker ordbøger.
Hun er borgmester i skøre byen.
Perfekt. Dejlig varm suppe.
Faktisk, så er det afkølet agurke suppe.
Jeg laver aldrig noget varmt.
Jeg er bange for at komfuret
vil eksplodere i flammer.
Hvor er din bror?
I køkkenet.
Klaus?
Hvad laver du?
Servietter.
Der er servietter her. Kom væk fra køleskabet.
Hvis det falder, vil det smadre dig flad.
Okay.
Alle, kunne i tænke jer
at se nogle billeder?
Forsigtig. Nu ikke skær dig.
Er dette Ike?
Var han ikke flot?
Alle de ting du gjorde,
tante Josephine.
De tæmmede løver?
Nåå, jeg var meget eventyrlysten
da Ike levede.
Onkel Monty?
Du kendte onkel Monty?
Nej. Det er ikke et godt billede af mig.
Vent, er...? Er det vores forældre?
Var det her en slags klub?
Hvorfor har i alle de
Her spionkikkerter?
Jeg kan ikke lide den måde
jer ser ud på, på det billede.
Døde Ike i en brand?
Nej, Nej, Nej, Nej. Fjollede barn, nej.
Han blev spist af igler.
Kom, Så skal jeg vise jer det.
Pas på spildet, børn.
Hvis det falder, vil de smadre jer.
Ike og jeg undersøgte hver en afkrog og del
af Lake Lachrymose,
Fra Skræmmende havn,
hele vejen over til den snoede hule,
helt derovre.
Og tæt på bjerget angreb
iglerne.
Lachrymose iglerne har seks rækker
med meget skarpe tænder,
og en meget skarp næse.
De er blinde, men de kan lugte maden
fra et menneske flere meter væk.
Og hvis de lugter mad,
vil de sværme om en.
Jeg sagde det til ham, "Ike, du skal vente
en time inden du går i vandet."
Men...
...han ventede kun 45 minutter,
og...
Undskyld, børn.
Klaus!
Det område er privat.
Det var Ike's rum.
åh, Gud, jeg hader det her.
Men, tante Josephine,
har du aldrig tænkt
på at flytte et andet sted hen?
Måske hvis du flyttede væk fra Lake
Lachrymose ville du få det bedre.
Jeg kunne aldrig,
aldrig, aldrig, aldrig sælge dette hus.
Jeg er bange for ejendomsmæglere.
Der er to former for frygt:
rational and irrational.
At være bange for ejendomsmæglere
er en irrational frygt.
Er dette et dårligt tidspunkt?
Vi bliver nød til at komme ud af huset.
Pas på de avocadoer. Et stykke
kunne side fast i vores hals.
Og pas på den vogn.
Hvis den gik løs kunne den køre os over.
Alt er fint, tante Josephine.
Lord torden hoppede op, jehoo.
Den sorte pest!.
Er det den sorte pest?
Nej, det der var kun min fejl.
Ved du hvad, jeg kan ikke sige
hvor ked af det jer er
for at støde ind i din søster
sådan lige.
Tante Josephine, det her...
Sikke nogle skønheder
i er, hvad.
Især dig.
Tante Josephine...
Men lad mig dog introducere mig selv
Nej, lad mig og Klaus introducere ham.
- Nej...
- "Klaus og mig."
Det gør ikke noget. Dette er...
Gør ikke noget?
Skal du snyde mig, pige?
Måske, er det bare misundelsen
af en ekspert fiskermand,
Men ordbøger er den mest
vigtigste ting
i hele denne verden for mig.
Er det?
Er hun desperat.
Det er en hel ballet på grammofonplade.
Med hele udstyret og molevitten.
Hvorfor? Uden din gode ordbog,
Kunne det hele være lige meget
og splintres over en varm kedel.
Jamen dog, du kan virkelig fare op på
grund af ingen ting.
Jeg kan vende og dreje det for dig.
Men selvfølgelig, vil det være
helt op til dig, frue.
Kaptajn Sham...
...til tjeneste.
Han lyver. Han er grev Olaf.
Den forfærdelige mand i advarede mig
mod? Hvor? Hvem?
- Lige foran dig.
- Hvor er han?
- Bag Kaptajn Sham?
- Nej.
Jeg skal vise ham en ting eller to. jeg skal
give ham hele balladen min søn.
Kaptajn Sham er grev Olaf.
Jeg gør ikke igennem dette igen.
børnenes ballader!
Klaus!
Hvorfor gjorde du det mod
den stakkels mand?
Det er jeg ked af. Undskyld.
Det vil gøre ond i morgen.
åh, det gør ikke noget
lige meget, moder.
Han er kun en dreng på
vej ud af barndommen.
Jeg har kæmpet med den slags
lige siden mit ben blev bidt af
af iglerne fra Lake Lachrymose.
Hvorfor ventede jeg ikke en time for
jeg svømmede? hvorfor? hvorfor? hvorfor?
Iglerne tog også min mand.
Det da løgn.
Nej, virkelig.
Det var som, De forbandede igler dømte
mig til et liv med hop, det gjorde de.
Selvfølgelig, får jeg den gode parkerings plads,
men hvem kunne elske en mand med et ben
og et ansigt så gammelt og rynket?
Jeg er lige så ensom som en ørn på en klippe, pige.
åh, Kaptajn Sham.
Ville du ikke komme hjem
og spise middag denne aften?
- Nej!
- Nej!
åh, nej, det ved jeg ikke, mor.
Jeg er bange for jeg bare vil lave huller
i dit gulv med dette træ ben.
Jamen, så lægger jeg avispapir ud.
Vær sød, børnene vil lave en dejlig
middag med puttanesca.
Det selv samme måltid jeg
spiste inden de tog mit ben!
Åh, jamen dog. Nå, børn,
Jeg vil følge Kaptajn Sham hjem.
Og i bliver her og køber ind til en
helt puttanesca-fri middag.
- Men...
- "MEN" er ikke en sætning, Klaus.
Tante Josephine.
Hey, du har ikke betalt for de ting.
Børn nu om dage.
Er der nogen der ved
de går denne vej?
Tante Josephine?
Tante Josephine?
Er du har?
Tante Jo?
Er du har?
Tante Josephine?
åh, nej.
Nej.
Vi kommer for sent.
Vi kommer for sent.
Hvad står der?
Det er et selvmords brev.
"Violet, Klaus and og, når i læser dette,
vil mit liv synge på sidste vers.
Mit hjerte er lige så kold som Ike
og jeg finder livet udholdeligt."
"Udholdeligt"?
læs videre.
"Jeg ved i børn måske ikke vil
forstå et sørgeligt liv fra en enke(dowadger)..."
(enke/dowager) har kun ét d.
Lige meget. Læs videre.
"...eller det som nu har ført
til denne akt." "act" er stavet med c.
Det er et selvmords brev.
Hvorfor tjekker du for stavefejl?
Hun sagde det bedste i livet var
en ordbog.
Hvorfor laver hun så
alle disse fejl?
Hvis du var ved at hoppe
ud af et vindue,
ville du måske også
lave et par stavefejl.
"Håber i ved at jeg har
det meget bedre på denne måde.
Som min sidste vilje og gøren, efterlader
jeg jer tre til den køre kaptajn Sham,
En sød og venlig mand."
Det var hans plan.
Han fik hende til at skrive dette brev,
og så skubbede han hende
ud af vinduet.
Nej. Det er ikke et selvmords brev.
Det er en besked.
Der skal ikke stå "ike,"
Men "is/ice" C.
Og "Udholdeligt" med et stort U.
Hele vejen over til "curdled"/snoet hule,
helt der ovre.
Hun er ikke død. Hen gemmer sig.
Den snoede hule?
Sunny!
Han efterforskede brande.
Klaus, vi bliver nød til at gå.
Gå væk fra køleskabet.
Hvad?
Hvis det vælter, vil det smadre dig.
ÅH nej.
Er det ovre?
Violet, du skal vist sætte dit hår.
Violet, idéer?
Tag den brand slukker.
Hvorfor?
Fordi vi skal have flyttet
det anker der over.
- Hvad?
- Hjælp nu bare.
på tre, vi skal brække
det stykke træ.
- Brække det?
- ja.
- Det er det eneste der holder på os.
- Præcis.
Er du sikker på du har sat
dit hår stramt nok?
På tre.
En.
To.
Tre.
Vent.
vent.
vent. Hold fast, Sunny.
NU!
Hvad gør vi nu?
Hun er i live. Vi bliver nød til
at gå til myndighederne.
- Nej.
- Hvad?
- Du vil ikke høre. De høre aldrig efter.
- Violet!
Det er Olaf. Han vil aldrig stoppe.
Vi må selv finde hende.
Hej, kære børn.
Det er Kaptajn Sham,
jeres nye barnepige.
I skal blive hvor i er,
så kommer jeg til jer.
Nogen sinde læst bøger om sejlads?
Klaus havde læst præcis 15 bøger om
sejlads og to bøger om stjerner.
Men en ting er at gøre det i teorien,
En anden at gøre det i praksis
Meget lidt kunne have forberedt dem
på rejsen til den Snoede hule
og i hænderne på den vrede
og ophidset sø.
Men som stormen tog af
og vandet blev roligere,
Kunne The Baudelaires ikke lade være
med at føle sig en smule vellykket.
Et lille øjeblik af sejr
i deres ellers smertende liv.
De havde klaret det.
Og hvis deres barnepige ikke
kunne rede dem,
Så ville de rede deres
barnepige.
Tante Josephine?
Tante Josephine?
Tante Josephine?
Er du herinde?
Tante Josephine!
åh, børn.
I gjorde det! I opdagede
mine ledetråde i mit brev.
Vi er så glade for du er okay.
Det var så forfærdeligt.
Grev Olaf truede mig
til at skrive det,
Og så tog det næsten livet af mig at tilføje
alle de grammatiske fejl.
Så tog i madvare med?
Madvare?
Vi har lige overlevet en storm.
Jamen? Hvordan har i så tænkt jer
vi skal overleve i denne hule
hvis i ikke har taget noget mad med?
Bo i hulen?
Nej, nej, nej. Tante Josephine,
du bliver nød til at tage tilbage med os.
Du har afsat os til Kaptajn Sham.
Du er det eneste bevis vi har i live.
Nej, nej, nej, nej. Nej, nej, det er alt for
farligt, børn. Jeg er meget ked af det.
For farligt? Du er vores barnepige.
Det er meningen du skal passe på os.
Jeg gider ikke snakke om det mere.
Tante Josephine ved du,
at den snoede hule er til salg?
Og?
Så inden længe, vil der komme
folk og kigge på den.
Og nogle af dem vil
være ejendomsmæglere.
Tante Josephine,
Hvad betyder dette?
Hvor fandt du det?
Jeg fandt det i Ike's rum.
Brændende.
Hvorfor efterforskede han i brande?
Det gjorde vi alle. Onkel Monty, Ike og...
Vores forældre.
De var vores ledere.
Børn,
Der er gode
og onde personer i verdenen.
Dem der starter brande
og dem der slukker brande.
Hvem gør det her?
Er det Olaf?
Jeg har allerede sagt for meget.
Jeres forældre vidste svaret til det,
Og se hvad der er sket med dem.
Vores forældre? Hvad sagde de?
Vi skulle aldrig have taget væk fra hulen.
Det er ikke for sent
at vende om,
Og jeg tager bare chancen
med ejendomsmæglerne.
Tante Josephine,
Hvad sagde vores forældre?
Vi skal snart dø.
- Hvad?
- Det er iglerne!
Jeg tror det meget godt der
ingen af os der lige har spist.
Gæt igen.
Tante Josephine!
Der en revne i båden!
Klaus, hvad skal vi gøre?
De spiser båden!
Vi synker, synker, synker.
- Klaus, padl, kom nu.
- Fortabt. Fortabt.
Tante Josephine, Det der hjælper ikke.
Der er er båd.
Her ovre! Her ovre!
Lige så ubehagelige som
Lachrymose iglerne kan være,
var der noget endnu mere ubehageligt
som kom ud af tågen.
Hallo, hallo, hallo.
Jeg har savnet jer gutter.
Ser ud til i kunne bruge
lidt hjælp.
DU har brug for hjælp
når vi kommer tilbage til byen.
Tante Josephine's vil fortælle alt
hvad der er sket.
Og så vil jeg blive fanget og sat i fængsel,
og i vil leve lykkeligt der efter,
med en venlig barnepige,
med at bruge tiden på at opfinde ting
og læse bøger
og spidse dine
små abe tænder.
Og tapperheden og de gode
vil vinde til sidst.
Og denne syge verden
vil langsomt men sikkert blive
et sted fyldt med glæde.
Og alle vil synge og danse
og fjolle
ligesom den lille alf.
En lykkelig slutning.
Hvad det hvad i havde tænkt jer?
Fordi jeg tror næsten ikke at nogen
vil tro på en død kvinde.
Du rør ikke
tante Josephine.
Hun fortæller alle hvad der er sket.
Nej, nej, nej, nej, jeg vil ikke fortælle nogen
noget. Det lover jeg.
Hver sød ikke at smide mig ud
til iglerne.
Du kan få formuen.
Du kan få børnene.
Tante Josephine!
Vil du ikke være sød.
Velkommen ombord. Varm kartoffel.
Jeg vil forsvinde. Ændre min frisure.
Jeg vil ændre mit navn.
- Men hvad så med os?
- Stille, børn. De voksne snakker.
- Jeg regner med at jeg ikke behøves at dræbe dig.
- Nej.
På den anden side, med dit lille nummer
ved vinduet,
havde du ikke været en
særlig pålidelig person.
Men...
...Jeg kunne vise lidt barmhjertighed.
"HAR."
Hvad?
Du sagde "havde." Det er dårligt sprog.
Du skulle have sagt,
"Du HAR ikke været en
særlig pålidelig person."
Tak for at rette mig.
Gør ikke noget.
Nej. Nej, nej, nej, nej, nej.
Tante Josephine. Tante Josephine!
- Tante Josephine.
- Du kan ikke...
- Tante Josephine. Tante...
- Tante Josephine. hop!
Nå, i har billedet.
Tante Josephine.
NÅ, vi har gjort alt det vi kunne.
Rolig alle sammen.
Børn? Er det jer?
Hr. Poe! Vi...
drukner.
Jeg redede ham! Jeg redede drengen
fra iglerne!
Tilbage i dybet,
i slemme djævle.
I vil ikke få denne
drengs hoved i dag.
Grev Olaf?
Hvad laver du her?
Hr. Poe, hør nu. Grev Olaf,
hvad laver du her?
Jeg ved det, j ved det. Jeg skulle ikke have kommet.
Men jeg hørte børnene var i fare,
Jeg var nød til.
Også selvom jeg ikke...
...passer til at være barnepige.
Det ser ud til jeg var forkert med dig,
grev Olaf.
- Nej!
Du har bevist at du godt kan
være en perfekt barnepige.
Og jeg vil være ked af det
med mit ansvar
hvis jeg ikke gav dig børnene
med det samme.
- Jeg må sige, at hvis det ikke var for dig så...
- Sig det ikke!
Jeg kan ikke klare tanken om at
miste mine små skatte.
Bare tanken om den
store arv
vil være en konstant påmindelse
i mit hoved.
ja, ja, der er ingen grund til
at gnave over det.
Loven siger hel præcis at du ikke
ville arve noget af the Baudelaire formue
hvis der skete noget med børnene.
Hvad siger du?
Nej, nej. Altså med den undtagelse af
direkte familie eller giftede par.
Virkelig?
Hr. Poe,
Har jeg fortalt dig om vores nye stykke?
Kritik.
Kritik!
Jakken, hr.
Nu ikke noget med at stjæle.
Hvad er han ude på?
Hvorfor er vi med i stykket?
Han bruger det her som en afledning.
det siges at hvis to personer bliver gift,
er de arvinger af alle penge
som de begge ejer.
Nej, det bare et stykke. Han kan
ikke få formuen ved at gifte sig i stykket.
Kan jeg ikke?
Sammensvorne. "Caesar må dø.
Caesar må dø. Caesar må dø."
For at det skal være et rigtigt ægteskab,
skal det blive administreret
af en præst eller borgmester.
Det står selv lige her.
Justice Strauss, er du klar til
din debut?
Se på dig.
Violet, du ser så smuk ud.
Du er bruden, jeg er dommeren.
Hvem er så gommen?
Nej, Justice Strauss, du forstår ikke.
Stykket er virkeligt.
JA! ja.
Det skal være rigtigt. Derfor castede jeg dig.
Alle de andre skuespillere jeg
mødte var...
Hvad er det nu det hedder?
- Hår?
- Hænder?
Rædselsfulde.
Nå, husk, Justice Strauss,
Du skal sige ordene præcis
som hvis det var et rigtigt bryllup.
Få det fuldstændig rigtigt. Der er
dygtige spioner ude i publikummet
Der kigger efter sådan nogle som dig.
Det står alt sammen på det her.
Hvorfor fortalte du mig det?
ih, min gud.
Få hende sminket.
Nyd det! Imponer dem alle.
Det her er tåbeligt. Violet er kun 14
hun kan ikke blive officielt gift.
Hun kan hvis hun har fået lov
af hendes barnepige.
Og hvem er det? Nå, ja. Mig!
Slå det op, bogorm.
Ja. Når du siger ja
og underskriver papirerne,
vil du virkelig være min smukke brud.
Du vil lave mad og gøre rent
og massere mine vabler
og ikke mindst, klippe mine gule tånegle.
Hey, ægteskab er ingen dans på roser.
Man må arbejde for det.
Jeg siger aldrig "ja." Aldrig.
Det tror jeg nu nok...
...når du kigger derop.
Lad hende gå.
Så gerne. Lad hende gå.
- NEJ!
- Hold den lige lidt.
Hvis du ikke siger "ja,"
eller hvis noget skulle ske
i dette stykke,
siger jeg ét ord i den her,
og ned kommer babyen,
smadret osv.
***!
Hvordan kan du? hun er et barn.
årh, Violet. Violet, Violet, Violet.
Violet.
Du er 14 år gammel.
Du burde vide nu at du ikke
kan få alt det du vil.
Vil du have et lykkeligt liv?
Et tag over hovedet?
Et sted du kan kalde dit eget
og alt det der?
Og hvad så med hvad jeg vil?
Jeg vil have den enorme formue
og alle de beskyldninger
imod mig slettet.
Du skal hjælpe mig med alt
hvad jeg vil have...
...i aften.
Mit publikum venter.
Damer og herre, vil i føre
jeres hænder sammen og klappe
For Det Fantastiske Ægteskab.
Nej. Du for ikke lov til
at gennemføre det her.
Det jeg nød til.
Nej, kom nu.
Der er altid noget.
Der er altid noget.
Nej, ikke denne gang.
Men...
Kamel, du er på.
- Gå, Klaus.
- Violet.
Gå!
Flyt dine ben, kamel. Du er på.
Intet i denne verden vil holde
greven væk fra sin elskede brud
Intet i denne verden vil holde
greven væk fra sin elskede brud
Intet i denne verden
Intet i denne verden
Intet
Intet
Hvilken vidunderlig dag
for et ægteskab.
Hvis bare den flotte greve
var her til at betro sin brud.
Med hans flotte hoved med hår
og store tapperhed,
Har greven ingen lige mand.
Hvad ville Violet gøre?
Den store kamp
har byrdet ham.
Der er altid noget.
Der er altid noget.
Og en stille, skaldet bejler
har stjålet brudens hengivenhed.
Alas. Gommen er jo en dukke.
Og ingen gang tæt på grevens
flotte krop.
Hvis bare et mirakel.
På en måde ville lade den flotte greve
komme og rede...
Hvilket dårligt og forfærdeligt
ægteskab det her vil blive.
Men vent.
Hvad er det?
Det er greven, og hans maskine.
Jeg vidste ikke de havde så
stort et budget.
Ja, det er mig, kommet for at
gifte mig med min brud.
Og de, har., bliver snydt.
Pas på. Den næste scene kan blive
lidt geografisk.
Væk, skaldepande!
Hårløs kæmper!
Tag den. Og den.
Kan jeg give nogen bank?
Lad brylluppet begynde.
Kig ikke ned.
Kig IKKE ned.
Vil de, grev olaf,
Tage denne lovfulde
giftede kone,
i sygdom og raskhed,
til døden jer skiller?
Indtil døden,
Vil jeg helt sikkert.
Vil du, Violet Baudelaire,
Tage denne...? Grev Olaf
som din lovfulde og giftede mand,
i sygdom og raskhed,
til døden jer skiller?
Justice Strauss, jeg...
Ja.
- Hun fortjener ham ikke.
- Nej.
- Tænker du på det?
- Nej, han gør ikke.
- det eneste der er tilbage...
- Sunny?
...er at dette lykkelige par skal underskrive
gifte papirerne,
og denne forening vil være...
Officiel
og lovlig.
Sunny, hvor er nøglen?
Nøglen til låsen.
Øjet.
Højre hånd, tak.
Børn, jeg er bange for
at jeg må informere jer
om en yderst uheldig episode.
Jeg er meget, meget ked af at fortælle,
at jeres forældre er omkommet i en brand
som har ødelagt hele jeres hjem.
De her ting sker ikke bare.
Kom så, Kom så,
Kom så, Kom så!
Bag dig.
Så hvad jeg gjorde
ved jeres smukke lille hus.
Lad os blive færdig her.
Boss.
Hvad er det? Er lige optaget nu.
Vi har et problem.
Hvor er du?
Kig op.
Hej!
Og sådan slutter vores stykke!
Nej, vent, det var ikke et stykke!
Grev Olaf ville slå Sunny ihjel
hvis jeg ikke sagde ja til ægteskabet.
Tåbeligt.
Nej, du skal høre efter mig.
Han giftede sig kun med mig for at få
the Baudelaire formuen.
Nej, den del er rigtig, faktisk.
Hvad?
Violet og jer er virkelig
et lykkelig giftet par,
Fordi, som de ser,
Vi blev gift i en officiel
ceremoni,
Med officielle og lovlige vedtægter
Foran en præst og dømmer
af freden.
åh, min Gud, hvad har jeg gjort?
Undskyld! jeg vidste ikke!
Først og fremmest,
kom med de andre to unger
til adoption, separeret,
i hvert sit hjørne af jorden.
Disser børn er problemer
når de er sammen.
- Hr. Poe!
- Din uduelige nar! arrester ham!
For hvad?
For at være et grådigt monster!
Kom nu.
åh, er jeg monsteret? Er jeg monsteret?
Du er monsteret.
Kom så. Kom så.
De her børn prøvede at fortælle dig det,
men du ville ikke høre efter.
Ingen høre nogen sinde på børn.
- Kom nu.
- Tror du at de er uskyldig?
Du er medskyldig.
Dette stykke papir siger
at jeg har formuen nu.
Kom så.
Og der er ingen ting du kan gøre
ved det!
Hvad syntes du? for djævelsk?
giv mig nogen kommentarer.
Hey, ægteskab er ingen dans på roser.
Åh, og for resten,
du er en forfærdelig skuespiller.
Så, så,
lad os holde hovedet kold her.
Hvis du gør noget mod mig,
er du ikke bedre end mig.
Og slet ikke for at nævne hvilket
rædsomt eksempel for børnene.
Skyldig.
Jeg er overvældet over at sige at grev Olaf
blev fanget,
For forbrydelser utallige til at nævne.
Og før han afsonede sin livs straf,
var det dommerens afgørelse
at Olaf skulle straffes for
hvert et ondskab
- han havde tilført børnene.
- Ja!
Gå væk! Gå vææk!
åh, nej.
The Baudelaires havde triumferet.
Et ord som her betyder, "afmaskerede
den onde og talentløs brandstifter
og løse mysteriet
om the Baudelaire brandene. "
Hvis bare retfærdigheden var så god.
Grev Olaf forsvandt efter en jury
fortalte sig i en af hans sætninger.
Men for the Baudelaires, hvad der
nu lå foran dem var uklart.
Men en ting som de vidste,
da de satte sig ind
bagi Hr. Poe's bil..
Var at det kun kunne blive bedre.
Nå, bare rolig, børn,
Jeg er sikker på at myndighederne vil finde
grev Olaf meget snart
nej, nej, vi skal aldrig mere se
den forfærdelige mand igen.
For vi forlader,
er der måske lige tid
til et sidste stop.
"Violet, Klaus og Sunny."
Det er adresseret til os.
Se på alle de stempler.
Det har været i England og Rom
og Kenya og Island.
Jeg ved ingen gang hvor
de der er fra.
Hvem er det fra?
Mor og Far.
Det er brevet.
Brevet som aldrig kom.
"Kære børn, siden
vi har været på farten
Har vi savnet jer lige så længe.
Visse ting har forhindret os
i at fortsætte vores rejse.
En dag, når i bliver ældre,
Vil i lære om alle de mennesker
som vi har mødt
og farerne som vi har set i øjnene.
somme tider, kan verdenen se så
fjendtlig og uvelkommen ud.
Men tro os når vi siger at der er meget
mere godt end der er ondt.
De eneste vi skal gøre er
at kigge ordentlig efter.
Og hvad der ellers måske ser ud
som en serie af uheldige episoder
er måske de første skrid på
en rejse.
Vi håber vi ser jer snart i
vores arme, elskede.
Men i tilfælde af at dette brev
ankommer før os, husk at vi elsker jer.
Det fylder os med stolthed at vide
at lige meget hvad der sker i livet
Så vil i tre altid tage
jer af hinanden
med glæde og tapperhed
og selvsikkerhed,
som i altid har.
Og husk en ting, mine elskede,
og aldrig glem det:
Lige meget hvor vi er, så ved at så
længe i har jer selv,
så er i en familie,
og i er hjemme.
Jeres kære forældre."
Afsigelsen af lyset og en overdragelse
kan have mange former.
Men den mindst åbenlyste
og overraskende
er overdragelsen af en spionkikkert.
Kære seer, der er personer
i denne verden
som ikke kender til lidelse og smerte.
og der har det dejligt
i muntre film om kvidrende fugle
og fnisende alfer.
Der er personer som altid ved der
er mysterier som kan løses.
Og de har det dejligt med forskning
og at skrive hver et
bevis ned.
Men denne film er ikke om
sådan personer.
Denne her historie er om the Baudelaires.
Og de er den slags personer som
ved der altid er noget.
Noget at opfinde,
noget at læse,
noget at bide
og noget at gøre
for at lave en gemmested,
lige meget hvor lille.
Og med denne grund,
er jeg glad for at sige,
at the Baudelaires var
yderst velhavende.
åh, kaptajnen elskede
hans damer.
Men han pådrog sig
en kone
Ikke hans ønske han ville fiske.
Men han var sat for livet.
Nå, jeg regnede med at han ikke
skulle have slået hende.
Men han druknede hende
i vandet.
Og så kom en hval
og druknede hende.
Derfor fandt de hende aldrig.
Bum buttery, flit fluttery
Dum diddly-ooh
Bum buttery, bluebird
Is singing a tune
Daffy-down-dillies awaken
And prune
Bursting in bloom
All the flowers assume
It's a loverly, loverly spring
Chit-chattery chipmunks
All singing along
Humming their
Join-in-a-spring-along song
Spring is the springiest time
For a song
It's a loverly, loverly spring
In the forest we play
With the rabbits all day
We visit the birdies
And fishes
There's nary a care
When there's spring in the air
The feeling is just
Too delicious
Rum-buttery buttercups
All in a row
Trilling and thrilling
And stealing the show
May is the merriest month
That I know
It's a loverly, loverly
La-la-loverly
La-la-la-loverly spring