Tip:
Highlight text to annotate it
X
Mit navn er Augusten Burroughs.
Hvor skal jeg begynde historien om,
at min mor forlod mig...
og jeg siden forlod min mor?
Jeg skulle måske begynde med,
hvordan hun holdt mig hjemme fra skole.
Så nære var vi.
Jeg holdt så meget af hende.
Åh, hallo, frøken Mimm,
det er Deirdre Burroughs.
Augusten kommer ikke i skole i dag.
Jeg kom for meget balsam i mit hår.
- Han kom for meget balsam i håret.
- Og festen.
Og han skal hjælpe mig med festmiddagen.
Tak.
Min mor holdt også meget af mig.
Det har jeg altid vidst.
Det betyder vist intet, hvor jeg begynder...
for ingen vil tro mig alligevel.
Augusten.
BASERET PÅ EGNE ERINDRINGER
Vågn op. Vågn op.
Augusten. Vågn op.
Jeg har brug for dig.
Okay. Prøve. Prøve. Kan du høre mig?
"Barndommen er borte. Hvad er tilbage?
"Barndommen er borte. Og ungdommen.
"Og bånd knyttet med folk
jeg elskede, er brudt nu.
"Min sorg er større,
end hvad jeg med lethed kan rumme.
"Min sorg bygger denne by på ny...
"og vækker alle de døde,
så de kan gå med mig denne dag.
"Hvad er der tilbage?
"Min fremtid virker skændig...
"tømt for mystik...
"kendt af mit indre.
"Det, jeg allermest vil savne...
"er hele min fremtids herlighed...
"udstrakt foran mig,
som en landevej i ørkenen.
"Bølger af hede, der stiger op
og laver bølger i luften.
"Jeg græder over det, der er borte.
"Og jeg græder for mig selv."
Okay, jeg vil have din ærlige reaktion.
Var det spændende?
Følelsesmæssigt stærkt?
Det lyder som noget,
man læser i The New Yorker.
Synes du virkelig?
The New Yorker er meget kræsen.
De udgiver ikke bare hvem som helst.
Jeg tror, de vil udgive det.
Det med din lamme søster, det var godt.
Vi får se.
Jeg har lige fået et afslag fra
The Virginia Quaterly.
Det bekymrer mig.
Men hvis The New Yorker godtager
dette digt, vil din bedstemor se det.
Jeg kan ikke forestille mig,
hvad hun vil sige.
Men hendes reaktion må ikke
afholde mig fra at udgive.
Augusten...
din mor var forudbestemt
til at blive en meget berømt kvinde.
Jeg har en oplæsning og bøger at signere.
Jeg sagde kl. 16.00. Nu er den 16.30.
- Jeg sad i en trafikprop.
- Løgn. Du prøver på at saboterer mig.
Vil du spille dam med mig, far?
Ikke nu. Min ryg gør ondt,
jeg skal rette stile og er træt.
Hvorfor går du ikke udenfor
og leger lidt med hunden?
Men jeg er træt af Cream.
Hun vil altid bare sove.
Hun er en gammel dame.
Prøve. En, to, tre.
Tak, fordi I kom
til min poesioplæsning i aften.
" Barndommen er borte. Hvad er tilbage?
"Barndommen er borte. Og ungdommen."
" Og bånd knyttet med folk jeg elskede,
er brudt nu.
" Min sorg er større,
end hvad jeg med lethed kan rumme.
"Hvad er der tilbage?
"Min fremtid virker skændig...
"tømt for mystik...
"kendt af mit indre."
Tak.
Jeg forstår det ikke.
Jeg pudser mine lommepenge.
Jeg koger dem rene
og pudser dem med pudsemiddel.
Men hvorfor, Augusten? Hvorfor?
Fordi jeg kan lide ting, der skinner.
Jeg ser intet af mig selv i dig.
Jeg er mere som min mor.
Jeg vil være noget særligt,
og jeg vil være berømt.
Skal du til begravelse?
Nej, nej, skat. Det er en kjole
til offentlig optræden. Vil du klippe?
Planen er, at jeg præsenteres et sted,
som er stort og seriøst...
som for eksempel Carnegie Hall.
Jeg træder frem i den her.
Jeg står foran et sort fløjlstæppe.
Det vil jeg kræve i min kontrakt.
Og på den måde forsvinder alt,
på nær min poesi.
Posten er kommet.
"Og da solen kommer frem...
"kigger påskeliljen mod himlen.
"Våd af regnen...
"men ikke knækket.
"Triumferende trompet."
Kunne du lide det, Deirdre?
Jeg har arbejdet på det siden
poesiklubbens sidste møde.
Du sagde: "Skriv om det, du kender."
Jeg elsker at gå i haven,
så jeg skrev om jord og solen.
Det er noget lort, Fern.
Det er sentimentalt.
Det er følelsesmæssigt korrupt.
Det fører til ingenting. Jeg kedede mig.
Kedede du dig, Christy?
Det førte ingen steder hen.
Du brugte ikke din kreative
underbevidsthed, Fern.
Lille skat.
Undskyld, Deirdre.
Jeg ville gerne have et kreativt udløb,
og jeg troede, det virkede.
Men du har ret. Det er forfærdeligt.
Fern, hvis Anne Sexton skriver om blomster,
handler digtet ikke om de pokkers blomster.
Blomsterne ville dø og rådne.
Hun ville bruge metaforer til at udforske
sit døde ægteskab, sin smerte. Forstår du?
Sextons terapeut sagde til hende, hun skulle
skrive poesi for at uddrive sin vrede.
Hun er ingen husmor.
Hun er en rock'n'roll'er. Okay?
Sidste uge i Boston ventede 2000
i en snestorm for at høre hende læse.
Dét er genvunden kraft.
Det er det, du skal gøre, Fern.
Du skal genvinde dig selv
ved at udtrykke din vrede.
Jeg er vred.
- Steve tager mig for givet.
- Der er den igen. Mænd.
Jeg beklager.
Nej, du skal ikke undskylde, Fern.
Brug den vrede i det eneste udløb,
du har. Din kunst.
Hvem vil læse op nu?
Christy, du gemmer dig.
Jeg er ikke helt klar.
Få vreden ned på siden, kvinder.
- Din barnlige tyran!
- Jøsses.
Du vil hellere end gerne
se mig begå selvmord!
Slap nu bare af. Du er hysterisk.
Du er så fandens hysterisk!
- Er jeg hysterisk? Er dette hysterisk?
- Ja!
Din stakkels idiot!
Du er så undertrykt, at du...
Du forveksler kreativ lidenskab med hysteri!
Forstår du?
Det er sådan, du dræber mig.
Ingen prøver at dræbe dig, Deirdre.
Det klarer du helt selv.
Gid, du rådner op.
Bare vi aldrig var blevet gift.
Kan I holde op med at skændes?
Dette er mellem mig og din far!
Det er din far, som...
Jeg bor her også, ved I nok!
Se på dig. Se dit forpulede ansigt.
Dit ansigt tilhører en gammel mand.
Du er 45, og nærmer dig de 90!
Hold så kæft!
Han bevæger sig ikke!
Nej, han leger bare en af sine syge lege.
Rejs dig op, Norman!
Rejs dig op, Norman.
Så er det nok.
Du må ikke slå hende ihjel.
Han slår mig ikke ihjel.
Han vil hellere kvæle mig
med sin syge manipulation...
og så vente på, at jeg dræber mig selv.
Gå i seng. Gå i seng, Augusten.
Du skal i skole i morgen.
Jeg vil ikke i skole.
Det er du nødt til, Augusten!
Du kan ikke fortsætte pjækkeriet,
jeg bliver arresteret.
Hvorfor kan vi ikke bare
være en normal familie?
Åh, gudskelov.
Halløj.
Kom endelig indenfor.
Jeg var ude af mig selv, mens jeg ventede.
Det er i orden nu, fru Burroughs.
Kald mig bare Deirdre.
Hvor er Norman, kære?
Han sover en brandert ud.
- Jeg forstår.
- Jeg frygtede for mit liv i aften.
Jeg var sikker på, at han ville dræbe mig,
at dette var den sidste nat.
Kunne du tænke dig en Sanka?
Jeg ville gerne bede om
nogle skiver pølse med lidt peberrod.
Gider du tage dette, min dreng?
Vær ikke urolig over dine forældre,
min ven. Vi finder ud af det.
Held og lykke.
Jeg beder til, Norman ikke går amok.
En dag går han amok og slår os ihjel.
Så er det nok!
Tal ikke sådan foran din søn.
Du skal trøste ham, ikke gøre ham bange.
Det er sandt. Jeg ved det.
Undskyld, Augusten.
Jeg er bare meget oprørt lige nu.
Sid ned, Deirdre.
Godnat, Augusten.
Okay.
Jeg stiller dig en række spørgsmål,
hvis det er i orden.
De kan virke personlige.
Du forstår måske ikke sammenhængen.
Men det er vist min afgørelse, som doktor.
Så...
dit...
angst-niveau.
Hvordan vil du beskrive det?
Jeg er fuldstændig ude af mig selv.
Jeg er meget, meget oprørt.
Jeg er meget ængstelig.
Jeg er meget følsom.
Og jeg føler, jeg ikke kan holde til mere.
Fortæl mig om din afføring.
Har du bemærket ændringer
enten i regelmæssighed...
eller i form og massefylde
eller i selve afføringen?
Er det virkelig...
Jeg mener... Behøver vi...
Det, jeg taler om, er forstoppelse.
Bogstavelig talt og ubevidst.
Er du forstoppet i dit liv, Deirdre?
Fastlåst?
Det er jeg.
Jeg er fastlåst.
Jeg hører, at du skriver meget.
Er du energisk, når du skriver? Hektisk?
Lad mig se...
Når jeg skriver, skriver jeg fra min
underbevidsthed. Eller jeg prøver på det.
Har du samleje med din mand?
- Ja.
- Kan du lide det?
Tilbage til din angst et øjeblik.
Har du selvmordstanker, Deirdre?
Har du tanker om selvmord?
Tænker du på at tage livet af dig selv?
Hvor ofte har du disse selvmordstanker?
Lige efter samleje med min mand.
Hvad er det?
***.
Til at dulme nerverne.
Er han rigtig medicinsk doktor?
Ja, som jeg har sagt 100 gange,
han blev uddannet på Yale.
Og hvor har du hørt om ham?
Hos dr. Nupal.
Augustens allergolog.
Hvis du var en bedre mand og involveret
i din søns liv, vidste du, hvem han var.
Jeg kan lugte lort.
Jeg kan ikke lugte noget.
Det kan jeg. Jeg kan lugte lort.
Det kommer fra dine ører.
Dumme kælling.
Jeg er ulykkelig.
Jeg er ulykkelig.
Norman, hvis du er så ulykkelig,
hvorfor så blive i dette ægteskab?
Det ved jeg ikke.
Min søn.
Jeg tror ikke, det er grunden, Norman.
Jeg tror, du bliver, fordi det er behageligt.
Det er det, du kender.
Du var fanget i din barndom
af en dominerende mor...
og som voksen mand har du fundet
den samme kvindelige arketype.
Det er bare strålende. Og meget sandt.
Deirdre, rygning er et stort privilegium
i mit fristed.
Men for dig giver jeg tilladelse.
Tak.
Så du mener, vi burde gå hver til sit?
For at nå den konklusion, Norman...
ville det være nødvendigt for mig
at se både dig og Deirdre regelmæssigt.
I fem timer om dagen.
Jeg er klar, dr. Finch.
Fem timer om dagen?
Det kan jeg ikke. Jeg skal arbejde!
Se selv, dr. Finch.
Jeg er gift med en narcissist.
Norman, hvis jeg omlægger mit skema
for redde dit ægteskab, og du ikke gør...
så forsvind herfra.
Forlad dette kontor, gå hjem...
og begynd at fordele
bøgerne og pladerne mellem jer.
Dette er en gang lort.
Det er en stor gang lort.
Hvad skriver du ned?
"Norman Burroughs er morderisk.
Han er en samvittighedsløs alkoholiker.
"Han er farlig og til fare for sig selv,
sin hustru og sit barn."
Endelig er der nogen, der forstår.
Deirdre, udtryk dig selv. Kom ud med det.
Fortæl Augusten og mig, hvorfor du græder.
Fordi jeg...
Jeg elskede Norman engang,
for længe siden...
men jeg skulle aldrig
have giftet mig med ham.
Hvorfor gjorde du det så?
Han truede med selvmord,
hvis jeg sagde nej. Jeg er ingen morder.
Jeg er mislykket som hustru og mor.
Ja, du er.
Men Deirdre...
du kan ikke blive hos en mand,
som ikke ser dit talent.
Du er en strålende, strålende digter.
Augusten, har du spørgsmål til mig...
angående dine forældres ægteskab?
Jeg har et spørgsmål.
Hvad er der bag den dør?
Den?
Den fører til et tilstødende værelse...
hvor jeg masturberer.
Dr. Finch...
På trods af min høje intelligens
er jeg stadig et menneske, Deirdre.
Et menneske og en mand.
Jeg er i høj grad også en mand.
Kunne du tænke dig en rundvisning?
Hvad er dette for noget, Hope?
Jøsses, far!
Du fik mig næsten til at skide i bukserne.
Hope, du har intet at gøre herinde!
Dette er mit masturbatoruim!
- Og du bruger mit tæppe.
- Jeg tog mig bare en lur.
Lur? Det er da ikke et sted at tage en lur!
Pas telefonen. Lav frisk kaffe.
Gør dit job som en ansvarsfuld kvinde.
Han flytter.
Nu kan jeg fokuserer på mit skriveri.
Det her er flot.
Måske bliver jeg doktor.
Det er lige dernede til højre.
Det er ikke det.
Er det?
Det kan det ikke være.
Det er det. Augusten. Det er dr. Finch' hus.
Her ville en doktor da ikke bo.
Goddag, Agnes.
Goddag, Deirdre. Kom ind.
Åh, Freud.
Nå, du må være Augusten?
Jeg er Agnes. Jeg er dr. Finch' hustru.
Sæt jer endelig. Jeg henter doktoren.
Jeg venter i bilen.
Du skal ikke vente der.
Det tager timer, og det er uhøfligt.
Bare bliv her. Snak med Finch-børnene.
Heroppe, Deirdre.
Abigail...
hvad laver du her?
MØRKE SKYGGER
RENESTE HUNDEMAD
Vil du smage?
Nej.
Tak.
Hvorfor overreagerer folk altid sådan?
Det er bare lidt hundemad.
Det er ikke rent.
Det er til hunde.
Jeg tror, du er bange for
at prøve nye ting, Augusten.
Sørgeligt.
Er det ikke lidt tidligt at fejre jul?
Du mener sent.
Det har været oppe i to år.
Jeg har lavet.
Det var flot, barnelort.
Hej.
Jeg er Natalie. Den anden datter.
- Augusten.
- Det ved jeg.
Hvad er det for noget tøj, alterdreng?
Skal du i kirke?
Jeg har lavet.
John Moses er søn
af en af min fars patienter.
Vi passer ham en gang imellem.
Kom, jeg fik besked på at underholde dig.
- Hvad er det?
- Det er en elektrochokterapimaskine.
Min far brugte den *** på sine patienter.
Indtil politiet kom.
Kom nu, det bliver kanonsjovt.
Hjælp mig med at flytte den.
Hvorfor har dr. Finch
patientbesøg i sit hus nu?
Du ved, hvordan præsident Carter får os
til at kører 40 mil ekstra efter benzin, ikke?
Fordi vi har en...
En energikrise?
Ja.
Der er ingen penge til luksus,
såsom mentalhygiejne...
så han har mistet en del patienter.
Han skærer ned.
Er du klar?
Til hvad?
Er du retarderet?
Til at lege doktor.
Okay. Jeg er doktoren,
og du kan være sygeplejersken.
Jeg gider ikke være en lebbe-sygeplejerske.
Jeg er min far, og du er din mor.
Okay.
Hvordan har vi det i dag, Deirdre?
Jeg er blokeret, dr. Finch.
Jeg kan ikke finde min underbevidsthed.
Jeg føler, jeg har en klassiker i mig.
Jeg føler, jeg kan forvente mig
en Pulitzer-pris...
selvom den eneste bog, jeg har udgivet,
blev betalt af mig selv.
Det står klart for mig nu.
Der er kun én behandling,
som kan genoplive din kreativitet.
Elektrochokterapi.
Vi begynder med 1000 volt.
Kommer det til at gøre ondt?
Hvis du besvimer,
må du blive hjemme fra skole.
Tag tandbeskytteren på.
Hvad laver I?
Han fortrænger et minde. Vi må gå
dybt ind i hans underbevidsthed.
Sejt. Men kan I gøre det senere?
Far vil snakke med Augusten i køkkenet.
Vi må få dig i en tilstand, hvor du kan føle.
Føl dig varm, og du vil føle...
Sid ned, min dreng.
Augusten, din mor er i en krisetilstand.
Det er en underdrivelse.
Din mor har problemer med din far.
Din far vil måske myrde din mor.
Myrde?
Din far er en meget, meget syg mand.
Din mor har brug for beskyttelse.
Hvad skal vi gøre?
Jeg bringer din mor til et motel,
og du skal blive her.
Men...
Jeg vil ikke blive her.
Deirdre, tal med din søn.
Når du er færdig, venter jeg i bilen.
Mor, hvad foregår der?
Din far er meget vred over...
hvordan hans liv er gået.
Han giver mig skylden.
Dr. Finch er åndeligt intelligent.
Vi er i sikkerhed hos ham.
Må jeg ikke komme med på motel?
Jeg elsker de små sæber.
Nej.
Doktoren synes, det er bedst.
Hvor længe?
Ikke længe. Få dage, måske en uge.
En uge? Jeg kan ikke bo her en uge!
Augusten, sig mig ikke imod. Ikke nu.
Jeg besøger dig i mine drømme.
Vidste du, jeg kunne det?
Engang drømte jeg, jeg tog til Mexico...
og da jeg vågnede op,
havde jeg pesos i hånden.
Jeg går nu.
Vi skal nok klare det.
Telefon.
Hallo?
Jeg har et modtageren-betaler-opkald
fra din søn, Augusten.
Kære dagbog, nogen er nødt til at skrive,
hvad der sker med mig.
Det er ikke til at tro.
Så den person er vel mig.
Syvende dag, og ikke et glimt af min mor.
Dette sted er værre end en galeanstalt.
Det er sandt.
Alle beslutninger bliver taget med det,
familien Finch kalder...
Bibeldypning.
Det er som at spørge en magisk eight-ball,
men her spørger man Gud.
Stil Gud et spørgsmål, Augusten.
Jeg ved ikke om hvad.
Åh, herregud, Augusten,
det er ikke så svært.
Skal vi have fiskepinde til aftensmad?
Opvågnen.
"Opvågnen."
Som i vore smagsløgs opvågnen.
Godt, Gud vil have, at vi spiser fiskepinde.
Pokkers, jeg ville rigtig gerne
have haft mad fra McDonald's.
Af døtrene var Hope helt sikkert
Finch' yndling. Det ved jeg, fordi...
Hope, du er helt sikkert min yndlingsdatter.
Hold op med at hade mig, Natalie.
Hold op med at sende al din vrede mod mig.
Lav en aftale med far.
Ved du hvad?
Din undvigelsestaktik virker ikke, frk. Hope.
Det er dig, som hader mig,
og det må du se i øjnene.
Er det vores aftensmad?
Du får fiskepinde og vindruer, basta.
Jeg er hverken tjenestepige eller kok.
Hør, Natalie, du er så oral,
at du aldrig når til ***.
Og du får aldrig en pik
i din tørre kusse, din gammeljomfru.
Flot, Natalie, dit hysteri er strålende.
Du bevæger dig fra *** til fallisk.
Jeg er meget stolt.
Åh, fortalte jeg, at Hope elsker dyr?
Hun har en kat, der hedder Freud...
- Freud er døende.
...som taler til hende.
Hun sagde det med sin spinden,
som jeg kan oversætte.
Hope, Freud talte ikke til dig,
katte kan sgu da ikke tale.
Dette er dyremishandling.
Augusten, vær mere sexet.
Så de vil have dig.
Hun bad mig gøre dette for hende.
Hun kontaktede mig under min REM-søvn...
og sagde, hun ville holde ud,
så længe hun kunne.
Og hun vil have, at jeg sidder ved hende,
så hun ikke dør alene.
Hvad laver I herinde?
Jeg håber ikke, I ryger marihuana
eller noget lignende.
Hold mund, gamle sæk. Lad os være.
Hvor længe vil du bære rundt på kurven?
Indtil Freud dør.
Hvilket skulle ske i slutningen af ugen.
Ifølge Hope døde Freud af katteleukæmi.
Ifølge mig...
døde Freud af at være indespærret
i en kurv i fire dage uden mad og drikke.
Augusten, vis hende den sidste ære.
Kommer jeg hjem for evigt nu?
Nej, skat. Det er kun et weekendbesøg.
Du skulle lade mig klippe dit pandehår.
Det ville blive vildt sejt.
Hvad vil du så være? Frisør?
Sig ikke "frisør."
Sig professionel, uddannet kosmetolog.
Det, jeg virkelig kunne tænke mig,
er mit eget hårimperium.
Ligesom Vidal Sassoon.
Hvad?
Hvad vil du være?
Hende.
Studerende med hovedfag i litteratur.
Du skulle søge ind.
De optager mig aldrig.
Hvorfor ikke? Du er klog.
Men jeg er en Finch.
Jeg er skadet.
Og kan du ikke lige forstille dig
skolens baggrundstjek?
Når de ser, hvad der sker i det hus,
bliver det som i Frankenstein...
hvor landsbyfolkene omringer slottet
og brænder lortet ned.
Jeg er bøsse.
Og hvad så?
Jeg ved det godt.
Min adoptivbror Neil er også bøsse.
Hvor bor han?
Før boede han i laden bag huset.
Han blev sur på far,
fordi han ikke måtte få et værelse...
så han flyttede på pensionat.
Han lejer et værelse der.
Lidt ligesom et pied-à-terre.
I bør møde hinanden.
I vil kunne lide hinanden.
To, tak.
Tak.
Den instruktør er tosset.
Jeg har set den omkring fire gange
i denne uge allerede.
Jeg elsker franske film.
Fætre og kusiner forelsker sig og dræber
hinanden, når den grædende klovn kommer.
Jeg forstår ikke den grædende klovn, men...
Den repræsenterer tabet af uskylden.
Vil du se mit dollargrin?
- Okay.
- Kom så.
Ser du overhovedet din mor?
Sommetider.
I weekenderne.
Det er hårdt at have en syg mor,
synes du ikke?
Min mor kunne heller ikke klare mig.
Heller ikke min far.
Det samme med min. Han vil ikke se mig.
Hvordan stiller det så dig?
I et tosset hus
hos en endnu mere tosset Finch.
Tror du, han er tosset?
På en god måde. Jeg tror, han er et geni.
Da jeg var i din alder
og havde et raserianfald...
spillede han musik
for at sænke mit blodtryk.
Nat King Cole, Stardust,
revolutionære ting og sager, du ved?
Det virkede hver gang.
Hvis han ikke havde adopteret mig,
ved jeg ikke, hvad jeg skulle have gjort.
Her er hun så.
Men kunne du ikke bare
have været hans patient?
Jeg forstår ikke, hvorfor han adopterede dig.
Finch mener, at en person
bliver voksen som 13-årig.
I den alder kan voksne ikke
bestemme over dem.
Og de kan vælge deres egne forældre.
Det gjorde jeg.
Natalie gjorde det.
Natalie?
Det har Natalie aldrig fortalt mig.
Er det rigtigt?
Spørg hende om Terrence Maxwell.
Du er over 13, ikke?
Finchy reddede mit liv, det er helt sikkert.
Han var den første person,
jeg fortalte, at jeg var bøsse.
Jeg er også bøsse.
Vorherrebevares,
så det er det, det handler om. Er du bøsse?
Ja.
Jeg troede, Natalie havde fortalt dig det.
Det er en lille verden, ikke sandt?
Dig, mig.
Skørt.
Smøg?
Her, lad mig tænde for dig.
Vil du have et lift hjem?
Ja, tak.
Jeg kører ikke stærkt.
Måske.
Hvad skete der?
Du tror, du er bøsse, ikke?
Der er, hvad bøsser gør.
Du skulle bare lige vide,
hvad der venter dig.
Vil du have en øl? En smøg?
Nej.
Dagbog, hvad kan jeg sige?
Han havde en sej bil.
Og det var bedre end
endnu en skør middag i Finch' hjem.
Der er en første gang for alting, ikke?
Jeg tog dem. I New York.
De er ikke særligt gode.
Jeg er ikke særligt god til noget.
Jeg er ikke særligt god til noget.
Jeg er ikke særligt god til noget.
Jeg er ikke særligt god til noget.
Hold mund.
Hvad?
Ingenting.
Der kom noget positivt ud af det her.
Ingen kan nogensinde sige,
at jeg er bange for at prøve nye ting.
Kom nu, klæd dig på.
Jeg skal køre dig hjem til familien Finch.
Jeg vil hjem til min mor.
Har du det godt med, hvad der skete?
Ja, da.
Nå, men...
Tak for det hele.
Selv tak.
Selv tak for det hele.
Åh, Fern. Fern. Fern...
Nej, Fern, det er okay.
Nej, nej, nej, det er okay.
Augusten. Augusten.
Jeg beklager. Jeg beklager meget.
Åh, gudfader.
Jeg ville ønske, du var mere glad for skolen.
Selvom det må være kedeligt
i forhold til dit liv med mig.
Vil du give mig min slåbrok? Jeg fryser.
Pas dog på, Augusten!
Jeg har en tændt cigaret i min hånd.
Bliv ikke vred.
Hvis du er oprevet over det,
så tal med mig om det.
Hvordan har jeg overset det?
Hvor lang tid har det stået på?
Jeg har været forelsket i Fern
i meget lang tid.
Vores forhold blev fysisk
for nogle uger siden.
De intime detaljer er mellem mig og Fern.
Dagbog, jeg er forvirret. Hvordan kan
min mor være sammen med Fern?
Fern kører en Chevy Nova.
Jeg er så bekymret for dig.
Jeg er bekymret for din skolegang.
- Loven siger, du skal gå i skole.
- Til helvede med det!
Augusten, lad være
med at ryge mine cigaretter.
Du har din egen pakke.
- Selv om jeg ville ønske, du ikke røg.
- Men det gør jeg.
Jeg har været undertrykt
hele mit liv, Augusten.
Og hele mit liv har jeg kæmpet hårdt
imod den undertrykkelse.
Da jeg var en lille pige
og boede i Cairo i Georgia...
havde jeg en sort barnepige, som hed Elsa.
Hun boede i et skur langt væk.
Dengang blev sorte folk kaldt niggere.
Og jeg vidste,
at ordet "***" var et slemt ord.
Jeg vidste, det var et ord
fyldt med had og vrede.
Jeg vidste, at Elsa ikke var en ***.
At det var forkert.
Det har taget mig hele livet
at tro på mig selv som kunstner...
og tro på mig selv som kvinde.
Jeg har kæmpet
mod min mors undertrykkelse...
og din fars undertrykkelse...
og for første gang i mit liv
føler jeg, at jeg kan tro på mig selv.
Så jeg håber,
jeg har din støtte i mit forhold til Fern...
for lige nu har jeg ikke brug for,
og accepterer ikke, undertrykkelse.
Jeg har altid bekæmpet undertrykkelse.
Jeg håber ikke, jeg skal kæmpe mod dig.
Må jeg få fem dollars?
"Må jeg bede om fem dollars?"
Hvorfor?
Så jeg kan pjække i morgen
og tage i biografen.
Hent min pung. Jeg ser lige efter.
Kan du lide mit nye hus?
Jeg har brug for højt til loftet.
Du har tilbragt meget tid i Finch' hjem.
Er der andre muligheder, jeg ikke kender til?
Hvad er det her?
Adoptionspapirer.
Dr. Finch har indvilliget i at blive din værge.
Hvad?
Efter at have talt med doktoren om det,
føler vi begge, det er den bedste løsning.
Han og hans familie kan give dig
den opmærksomhed, du kræver.
Forærer du mig bort til din psykiater?
Nej.
Jeg gør, hvad der er bedst for dig.
Hvad der er bedst for os.
Jeg elsker dig meget, meget højt.
Jeg vil altid være din mor.
Og du vil altid være mit barn.
Og min forbandede far
giver mig ikke engang penge til mad.
Han tager ikke telefonen.
Nej. Han er intet værd.
Ligesom min mor.
Ligesom de forbandede nonner,
som slog mig.
Gud.
Nogle gange har jeg lyst til at tage
en kniv og dræbe dem begge.
Jeg forstår.
Det er du den eneste, som gør.
Hvor tæt er du på Bookman, Augusten?
AUGUSTEN BURROUGHS
KONFRONTER HAM
Det begyndte som venskab
og er blevet til noget mere.
Er det et seksuelt forhold?
Bookman er ikke en stabil mand.
Hans problemer grunder meget dybt.
Han virker okay.
Jeg siger ikke, du ikke må se ham.
Som du selv sagde,
har I jo allerede et forhold.
Bare du holder mig underrettet
om situationen.
Okay.
Kunne du tænke dig de her?
Hvad er det?
Jeg har lige fået nogle prøver med posten,
så jeg ved det ikke.
Lad mig se.
Det er en mild angstdæmpende medicin...
som kan hjælpe dig med at slappe af...
Jeg er afslappet.
...når jeg fortæller dig...
du skal gå i skole.
- Jeg går i skole.
- Jeg kender din fidus, min dreng.
Jeg ved, at du bliver til morgensamling,
når de råber navne op, og så smutter du.
Jeg ved, når du har været uartig.
Er du måske Julemanden?
Hvis du med det mener,
at jeg er patriarken, den givende far...
som opfylder ønsker og udfordrer drømme...
og bringer glæde til dem, som lider...
ja, så er jeg Julemanden, Augusten.
Jeg gør det ikke!
Du går i ottende, for Guds skyld.
Det kan da ikke være så slemt.
Jeg er ikke som de andre.
Hvor ville vi være
uden vores smertefulde barndom?
Den eneste måde
hvorpå du kan undgå at gå i skole...
i længere tid, er, hvis du begik selvmord.
- Skal jeg tage livet af mig selv?
- Hvis du prøver på det...
kunne jeg forklare skolenævnet,
at du psykisk set ikke er klar til skolen...
og at du har brug for
omfattende behandling.
Det ville være et iscenesat selvmordsforsøg.
Din stakkels mor skal finde dig
og køre dig på hospitalet...
hvor du må blive i tre uger,
måske en måned, til observation.
Jeg ved ikke, det lyder ikke... Jeg...
Augusten.
Hvor er din lyst til eventyr?
Augusten, bliv hos os!
Vi er på hospitalet!
Vi skal have de piller ud af din mave.
Åh, Gud, Augusten, vågn op!
Du må ikke dø fra mig! Vågn op! Augusten!
Vågn op! Vågn op!
Hold op med det! Stop!
Nej, lad være!
Jeg kan ikke få luft.
Nej, lad mig være! Gå væk!
Håndbog i kosmetologi
Damen i butikken sagde,
at den har illustrationer...
af alle de procedurer,
som kosmetologstuderende skal kunne...
før de får deres eksamensbevis.
Fjeren - Kold bølgepermanent
Koldpermanentede bølger.
De er rigtig svære.
Nu kan du lære at lave den.
Det er godt at have en drøm, Augusten.
Drømme hjælper, når livet er hårdt.
Hvad er din drøm?
Min drøm?
Jeg var aldrig vigtig nok til at have nogen.
Jeg havde altid for travlt.
Med arbejde.
Så doktoren kunne gå i skole og...
Nej.
Så kom børnene og...
Det er stort arbejde at passe en familie, og...
Måske det var din drøm.
At have en familie.
Ja.
Det var en drøm.
Det er en god drøm at have.
Hallo?
Fern, det er mig.
Hvorfor kan vi ikke være sammen?
Forsvind.
Jeg savner dig.
Jeg savner din duft.
Hvem er det?
Jeg er ikke interesseret i dine varer.
Lad være at ringe igen.
Lort!
Lort! Det hele er noget lort!
Jeg er vild med dit nye udseende.
Det klæder dig meget bedre.
Åh, for pokker, mit hår! Åh, du godeste!
Det var morsomt.
Du burde grine.
Ved du hvad, Augusten?
Jeg holder ikke en medlidenhedsfest for dig.
Hold op med at have ondt af dig selv.
Du ved ikke,
hvordan det er at blive sendt væk.
Nej, du har ret.
Eller hvordan det er,
når en kæreste udnytter dig.
Hvor er jeg heldig.
Hvem er Terrence Maxwell, Natalie?
Aner det ikke.
Fortæl mig, hvem han er.
- Fortæl mig, hvem han er.
- Hold mund.
- Det æder dig op, gør det ikke?
- Hold mund.
- Kom ud med det!
- Hold mund.
- Sig, hvem han er, Natalie!
- Klap i.
Sig det, så jeg ikke føler mig så ensom!
Han er den eneste, jeg har elsket,
og han vil ikke længere have mig!
Har du det bedre?
En lille smule.
Hvordan mødte du ham?
Terrence begyndte at se min far,
efter hans mor døde.
Hun efterlod ham alt.
Han var 41, da jeg var 13.
Han fortalte mig, at jeg var smuk.
Og han fik mig til at tro på det.
En dag brækkede han mit kraveben...
og jeg måtte tage den på stop
til skadestuen...
jeg besvimede i vejkanten,
men der var nogen, der fandt mig.
Min far sagde, han ville anklage ham,
og at han ville komme i fængsel...
hvis ikke han donerede penge
til min skoleopsparing.
Det gjorde han.
75.000 dollars.
Det er vidunderligt.
- Så hvis du bare søger ind...
- Min far brugte dem.
Hver en øre.
Så skattevæsenet ikke tog huset.
Så jeg ved, hvordan det er, Augusten...
at elske en, som ikke fortjener det.
Fordi de var alt, hvad man havde.
Gud, hvor jeg hader mit liv.
Jeg hader dette køkken.
Jeg har brug for højt til loftet.
Det har jeg også.
Så lad os fjerne det.
Lad os rive loftet ned.
Deirdre, jeg er nødt til at tale med dig.
Jeg er en fiasko, og det er din skyld!
Flot, giv din far skylden
for din manglede koncentration.
Vend din vrede mod mig,
hvis det hjælper dig.
Jeg kan ikke koncentrere mig
på grund af stemmerne!
Jeg ser dig, som du er.
Gør du? Kameraet lyver nemlig aldrig.
Mine forældre har givet dig
tusindvis af dollars, og jeg er stadig syg!
Du har ikke hjulpet mig! Du ved, hvad jeg er!
Og du har ikke hjulpet mig!
Deirdre?
Hørte du mig?
Hej, Agnes.
Hvorfor er jeg her?
Du har en tid. Din sædvanlige kl. 14.00.
Ja. Hvorfor er du her?
Fordi jeg vil have,
at du holder op med at se min mand.
Du har ret, Neil. Jeg har åbenbart intet gjort.
Jeg brugte ikke mine kontakter...
til et legat til dig til Rochester Universitet...
så du kunne udvikle din interesse
for fotografi. Overhovedet ingenting.
Du vil bare af med mig.
Jeg vil ikke af med Augusten.
Han er en del af familien nu.
Det er kun dig. Jeg vil gerne af med dig.
Men jeg går glip af min terapi.
Jeg har brug for dr. Finch.
Nej, jeg har brug for dr. Finch!
Jeg er ikke så køn som dig,
og jeg har ikke dit talent.
Alt, hvad jeg har, er denne familie.
Og denne familie fungerer ikke uden ham.
Hvorfor lader du mig ikke bo i huset
og være en del af familien?
Fordi jeg er patriarken, og når patriarken
giver en ordre, følger du den!
Du samarbejder ikke, Neil,
og derfor bliver du straffet.
Det er ikke grunden til,
du ikke lader mig blive i huset.
Det er, fordi du
er bange for mig, ikke sandt?
For hvad jeg kunne gøre ved dig
midt om natten, når du sover?
Du er bange for min vrede,
er du ikke, doktor?
Så har vi ikke mere tid, Neil.
Jeg synes, vi er kommet langt i dag.
Er det rigtigt?
Jeg skal ind til doktoren nu.
Hej, Neil.
Hej, fru Burroughs, du ser strålende ud.
Tak skal du have. Hvordan har min søn det?
Han har det fint.
- Kan du være sød ved ham?
- Ja, det skal jeg.
Det er grunden til min blokering, dr. Finch,
det er jeg sikker på.
Du er ikke blokeret
på grund af Fern, Deirdre.
Du er forstoppet på det kreative område
på grund af den vrede, du ikke udtrykker.
Skrig, Deirdre, skrig. Udtryk smerten.
Fern er ikke længere
en passende partner, Deirdre.
Du har brug for en, som forguder dig,
en, som vil nære dit talent.
Jeg kender den helt rigtige.
Må jeg præsenterer dig for
Dorothy Ambrose, min faste 15.00-patient.
Dorothy er kreativ som du.
Hendes neglelak matcher hendes humør.
Hvilken farve er vi i dag, Dorothy?
Sart lyserød. Jeg har haft en god dag.
Hun har en fast opsparing.
Den blev oprettet af hendes far, da han
havde vist hende sin *** i en robåd.
Jeg har altid gerne villet have en datter.
Loftet maste os.
Så vi lavede et tagvindue.
Det giver køkkenet
en meget påkrævet humor.
Cocktailpølser. Jeg har ledt efter dem.
Jeg åbner.
Rør ikke ved min pølse.
- Dr. Finch?
- Ja.
Michael Shephard, skattevæsnet.
Hvor skal jeg behandle de folk,
som har brug for mig?
Hvordan skal jeg forsørge min familie?
Du fik en forlængelse, far.
Seks uger. Efter seks uger tager de huset.
Vi beder. Gud vil hjælpe os.
Og når Gud ignorerer os, kan vi bo i bilen...
for den er i det mindste betalt.
Du er en forfærdelig datter.
Til helvede med dig, dengse.
Bare husk på...
at far er som et stort skib.
Hvis han går ned,
tager han en masse folk med sig.
Hold op.
- For pokker, Bookman!
- Hvad?
Der er noget galt.
Det er dit hår. Det mangler fylde.
Det er, fordi du har hevet i det i to timer.
Det behøvede jeg ikke,
hvis ikke det var så grimt i sig selv.
Jeg klager ikke. Jeg elsker det.
Jeg elsker alt, hvad du rører ved.
Måske kunne du arbejde på mit overskæg.
Nej, det er meningsløst.
Natalie, kom her, lad mig prøve på dig.
Nej, nej. Aldrig. Glem det.
Jeg er færdig med at være din prøvekanin.
Se, mit hår falder ud i totter.
Hold op med at klø i det.
Du ser ud, som om du har Downs syndrom.
Hope.
Hør, en af jer er nødt til at hjælpe mig.
Jeg kommer ikke ind på skolen,
hvis jeg ikke kan koldpermanente.
Det ser ud til, at jeg er din, min ven.
Det er fantastisk at være forelsket, Hope.
Du skulle prøve det.
Du kan vist ikke kaldes ekspert.
Siger du, at mit forhold med Augusten
ikke er rigtig kærlighed?
Jeg siger, at dit forhold med Augusten...
ikke er voksen kærlighed.
Pis!
Neil, hvis du ikke er mand nok
til at klare sandheden...
skulle du ikke være sammen med et barn.
Jeg er ikke et barn, Hope.
Du har ret, Augusten. Det er du ikke.
Undskyld, du er meget voksen.
Jeg taler om den kærlighed, man har,
når man er ældre. Voksen kærlighed.
Og hvad ved du, frk. Isbjerg,
om voksen kærlighed?
Hvornår havde du sidst
andet i din revne end en ***?
Det er så sandt.
Okay, Bookman, så er det godt!
Jeg gider ikke høre på dig,
når du taler som en teenager!
Hvad er det? Jeg er sulten.
Åh, lidt af hvert. Min hemmelige ingrediens.
Vil du smage?
Hvad er den hemmelige ingrediens?
Freud.
Freud er død, Hope. Du begravede hende.
Jeg hørte hende kalde på mig.
Hun ville have mig til at grave sig op.
Hun bad om at blive reinkarneret
som en gryderet.
Åh, du godeste.
Åh, du godeste. Åh, du godeste!
Du er tosset!
Jeg vidste, du var skør i hovedet!
Jeg spiser ikke missekat. Psykopat.
Kom nu, Augusten, vi går.
Jeg vil have mine perler tilbage, Hope.
Jeg lavede bare sjov, idioter!
Fik noget af min vrede ud.
I dag skal vi udforske sanseerindring.
Jeg vil gerne have,
at alle tager deres græsstrå...
og aer deres kinder med lukkede øjne.
Andre sanser skærpes, når øjnene er lukket.
Det er meget behageligt, er det ikke?
Okay.
Neil, du har vist et digt,
du gerne vil læse op i dag.
Ja.
Deirdre, jeg har det ikke godt med
at have en mand i vores kreds.
Følelsesmæssigt, mener jeg.
Jeg har brug for tid til at bearbejde det.
Joan, Neil er en smuk og følsom poet.
Han er en del af min familie...
og vi modtager ham i dag
med åbne arme og åbne ører.
Okay, det er i orden.
Men han er en mand.
Joan, du skal ikke fokuserer på,
at der er en mand i stuen...
men din mors manglende tilstedeværelse
i din digtning.
Neil.
"Den vrede nonne."
Skrevet af Neil Bookman.
"Kælling!
"Jesus' luder!
"Klædt i sort, du bløder ikke,
som en kvinde burde mellem benene!
"Men med din lineal, dit krucifiks af had,
slår du mit sarte kød!
"Jeg bløder for dig!
"Åh, moder."
Og så løb jeg tør for blæk.
En god vrede.
Det endte det helt rigtige sted.
Augusten, vil du lave mig lidt iste?
Min nye medicin gør min hals så tør.
Skat, jeg henter den. Jeg skal nok.
Okay, okay, Neil. Lad os analyserer det.
Lad os analyserer det for Neil.
Hør, jeg sørger altid for min mors
drikkevarer, når hun arbejder. Forstået?
- Det er vores sag.
- Din mor er min sag nu.
Skal vi nedstirre hinanden?
Ja.
Hvad vil du have? Hvad vil du have? Penge?
Her er 50 dollars. Løb efter isbilen.
Af sted!
Du morer dig over alt det her, gør du ikke?
Du bruger min mors sindssyge
som privat underholdning!
Du er så kedelig. Din mor er kunstner.
Hvis du vil have Hamburger Helper,
lille pus, må du finde dig en anden mor.
Alle! Kom hurtigt!
Vågn op! Vågn op!
Et mirakel!
Et mirakel! Der er sket et mirakel!
Hvad kigger I på?
Fars morgenlort.
Se selv. Se, hvordan toppen af spiralen
stikker op over vandoverfladen?
Du store Gud.
Doktor.
Lad mig gøre et bad klar til dig.
Agnes.
Hent et skohorn. Et skohorn, Agnes.
Hvad betyder det, far?
Det betyder, at vores
pengesituation vil ændre sig.
Det betyder,
at alt bogstaveligt talt vil vende.
Lorten peger op af toilettet,
imod himlen, til Gud.
Min lort er direkte kommunikation
fra den Hellige Fader.
Nej, nej, børn. Nej. Grin. Grin.
Det gør Gud.
Han er den morsomste mand i universet.
Agnes, flyt den forsigtigt,
bring den udenfor, så den kan tørre i solen.
Vi laver et helligt altersted.
Hope, lad os forberede det.
Nu kommer jeg aldrig ind på Vassar.
Agnes?
Nogen må sørge for tingene i dette hus.
Jeg prøver bare
at holde sammen på det hele.
Jeg er nødt til at spørge dig om noget.
Han har det fint. Doktoren klarer sig.
Han er bare lidt stresset.
- Det var ikke det, jeg ville spørge dig om.
- Hvad vil du mig, Augusten?
Jeg vil gerne have,
du laver Hamburger Helper til mig.
Der var den så, den hårde sandhed.
Tak.
I modsætning til min mor, havde jeg endelig
fundet vejen til min underbevidsthed.
Dagbog, jeg føler mig fortabt.
Jeg burde forberede mig til college.
I stedet er jeg i min mors psykiaters hus...
liggende i en enkeltseng med urinpletter på.
Hvordan var mit liv blevet så sørgeligt?
Hvad havde jeg gjort forkert?
Jeg fyldte 15 i dag.
Mine forældre plejede at gøre så meget
ud af mine fødselsdage, alle helligdagene.
Det skal være, som dengang jeg havde
en familie, som prøvede at elske hinanden.
Hvor ingen troede,
at Gud talte igennem deres lort.
Jeg vil have en fast tid at være hjemme på.
Jeg vil have stuearrest for at være kæreste
med en skizofren 35-årig.
Jeg vil have regler og grænser...
fordi jeg har lært, at uden dem...
er livet kun en række overraskelser.
Overraskelse!
Der fik vi dig!
Overraskelse.
Vi fik dig! Og du havde ingen anelse.
Nej, du havde ikke.
Smil.
Augusten, hvad er der galt?
Det er bare for meget for ham, ikke andet.
Jeg henter tændstikkerne.
Det smager godt.
Deirdre?
Deirdre, kom så ud.
Jeg skal sgu ikke indlægges!
Men Deirdre, det er kun til observation.
- Dette er sindssygt!
- Dorothy!
Jeg vil ikke observeres.
Deirdre, jeg har planlagt en
afslappende ferie for dig i Vermont.
Men hvis du ikke åbner døren,
må vi tilkalde politiet.
Nej, ikke politiet!
Hvorfor tilkalde strisserne?
Nå, ja! Du tror, at enhver,
som ikke er lesbisk, er et svin!
- I er alle svin!
- Din egoistiske kælling!
Beskidte, ulækre svin! I er ude efter hende!
Vil du så holde op? Hold op!
Vil du så holde op!
Gå dog hen og skriv et latterligt digt!
Du mangler ikke en mor, men en eksorcist!
Åh, du mangler et lem i din forbandede røv,
gør du!
Og det ville du kunne lide!
Nu.
- Nej, nej.
- Lort, lort.
Vi elsker dig.
Nej, nej!
Nej, lad mig gå!
Lad mig nu gå!
Lad mig gå!
Tak.
Tak.
Åh, det er alt for meget.
Mange tak skal I have.
" Sorg.
" Englene er borte.
" Jeg ledte efter dem i ugevis...
" og tog nøjagtige mål af hvert værelse...
"som om huset var krympet i min sorg."
Ikke godt nok. Kedeligt. Monotont.
Dagbog, gode nyheder.
Efter kun en uges observation, er min mor
blevet udskrevet fra galeanstalten.
Dr. Finch siger, at hun trives...
og er i gang med at skrive et mesterværk,
som vil få hende i The Merv Griffin Show.
Hvis bare jeg havde den disciplin.
Pas på. Det er sådan,
han får dig til at forelske dig i ham.
Vores første stævnemøde var en biograftur.
My Fair Lady.
Jeg var så nervøs,
at jeg svedte i håndfladerne.
Men Normans hænder var så tørre.
Jeg fandt ud af, at det skyldtes psoriasis.
Han rakte efter min hånd i mørket,
og så var det sket.
Goddag, Norman.
Goddag, Deirdre. Du ser godt ud.
Undskyld, Suzanne,
dette er min ekskone, Deirdre.
Og Deirdre, dette er min forlovede, Suzanne.
Goddag.
Det er rart at møde dig.
Jeg har hørt så meget om dig.
Jeg har intet hørt om dig.
Jeg åbner min postkasse hver dag...
i håbet om en børnebidragscheck
fra denne stodder...
men jeg får kun et ekko af min egen stemme.
Du drak vores families penge op.
Jeg drikker ikke længere, Deirdre.
Jeg har ikke drukket i tre år.
Undskyld, gider du give ham en medalje?
Jeg vil have mine penge!
Jeg sendte dine penge
til den pokkers kvaksalver...
og hans advokat sendte mig et dokument
underskrevet af dig, som gav ham fuldmagt.
Nej. Det har jeg ikke godkendt.
Dr. Finch ville ikke gøre det.
Fortalte jeg dig det?
Hvad? Fortalte du hende hvad?
Hvad har han sagt om mig, Suzie Q?
At jeg var en lille husmor
med en dum hobby?
Jeg kan love dig, den hobby
er blevet ret indbringende.
Jeg har lige haft noget i Yankee Magazine.
Dæmp venligst stemmerne og gå.
Hvad sagde han ellers om mig?
At jeg er skør?
Det er ham, der er skør.
Og han er en forpulet stodder.
Han ser ikke sin egen søn!
Han har forsøgt.
Du ser ham vist heller ikke, Deirdre.
Hold kæft, kælling!
Okay, det var det. Vi går.
Du skal ikke røre mig!
Jeg går nu.
Jeg har brug for fredelige
omgivelser at skrive i.
Må jeg få et håndklæde, tak?
Gud Fader.
- Blev du våd?
- Det går nok.
Okay.
Ligesom et får eller en hund
kan forudse et jordskælv...
har jeg altid kunnet fornemme,
når min mor var ved at blive syg.
Hendes øjne bliver nærmest elektriske.
Hendes krop afgiver en metallugt.
Hun holder op med at sove
og har lyst til bestemt mad...
såsom tandpastamadder.
Men dagbog, jeg tror, det værste er ovre.
Det gør jeg virkelig.
Hospitaler gør folk raske.
Min mor får det bedre.
Dorothy er borte. Hun tog alt.
Jeg vil ikke være alene,
så du flytter hjem til mig.
Er hun borte?
Bare dig og mig, skat. Kom her.
Augusten, giv mig et knus.
Kan du lave mig noget te, min skat?
Jo, da.
Fortalte jeg dig,
at Yankee Magazine antog et digt?
Er det rigtigt?
Det er fantastisk.
Mor, hvad laver du?
Åh, jeg laver decoupage af
mine afslagsbreve oven på bordet her.
Hvorfor?
Jeg vil dagligt mindes om min
kunstneriske rejse, når jeg bliver berømt.
Så jeg kan forblive ydmyg.
Mor, hvorfor blandede du dine piller
med Dorothys medicin?
Dr. Finch siger, at det gjorde dig syg.
Det vil jeg helst ikke tale om lige nu.
Denne episode har været
meget overvældende for mig.
Men jeg tror, det var min sidste
psykotiske episode.
Jeg tror, jeg endelig har fundet
min kreative underbevidsthed.
Tog Dorothy også alle kopperne?
Hun er sådan en heks.
Åh, nej, nej. De er ude på græsplænen.
Hvad helvede har du lavet?
Jeg gav alle mine ejendele et månebad.
Alt, hvad doktoren har rørt,
alt, hvad han har set på...
skal renses af natten.
Jeg fatter ikke, jeg stolede på dig.
Du er nødt til at stole på mig.
Jeg er din mor.
Og helt ærligt, Augusten,
jeg er bekymret for dig.
Jeg bryder mig ikke om dine valg.
Jeg har ikke haft et valg!
Det havde du, da du skrev dette,
havde du ikke?
- Læser du min dagbog?
- Konkurrer ikke med mig, Augusten.
Hvis du bor hos mig, tillader jeg det ikke.
Du vil kun blive såret.
Når jeg bliver berømt...
skriver de, min søn også er forfatter...
men at han ikke kan sammenlignes med mig.
Du fortjener bedre.
Har du blandet dine piller igen?
Dømmer du mig?
Hvor går du hen?
Ringer du til doktoren?
Den skiderik! Han stjal mine penge!
Jeg vil ikke udnyttes igen. Er det forstået?
Hvad laver du derinde?
Luk mig ind!
Ringer du til doktoren?
Nabomelding om husspektakler...
- Godaften, frue...
- Forsvind fra min ejendom!
I kan ikke sige, hvad jeg skal gøre,
aldrig! Forstået?
- Slap venligst af, frue...
- Gå ad helvede til!
Jeg vil ikke irettesættes i mit eget hus!
- Hope. Det er Augusten.
- Du er djævlen selv! Du er en nazist!
Min mor er blevet skør igen,
og jeg har brug for din hjælp.
Vi har brug for far.
Finch gav hende noget afslappende.
Jeg kan lide at se hende sove.
Hun ser ud, som om hun er død.
Måske har hun endelig fundet fred.
Ingen af os vil finde fred...
før Finch og hele hans rådne afkom...
er døde.
Du lyder sindssyg.
Kom nu, lad os gå i seng.
Neil?
Neil?
- Hvad laver du, min søn?
- Hold mund!
Jeg er ikke din søn!
Hvad fanden sker der?
Det er okay.
Neil.
Neil.
Neil!
- Hvor gik han hen?
- Bort.
Hvorfor har vi aldrig remoulade i dette hus?
Hvad skete der?
Det var en familiekrise. Det er blevet ordnet.
Natalie, du bliver nødt til at sige det.
Hvor tog Bookman hen?
Hvor fanden er du?
Jeg havde brug for at komme væk.
Min far er meget vred på dig.
Han føler, du holder med din mor
og har brug for din støtte...
fordi han vil have hende indlagt
for livstid på et hospital.
Jeg mener ikke, hun skal indlægges.
HVOR ER HAN?
- Hør, hvor er du? Vi henter dig.
- Okay.
Har du en kuglepen?
Ja.
Okay, sig mig, hvor du er.
Jeg skal sige dig,
hvor jeg er i morgen middag.
Busstationen.
Jeg tager til New York.
Du kommer med mig.
Vi må væk fra dem, Nat.
Din familie, min mor.
Det er den eneste måde,
hvorpå vi kan leve et normalt liv.
Hvad sker der?
Hvad skal vi lave i New York, Augusten?
Det eneste vi kan,
er at tilbageholde psykopater.
Jeg kan skrive.
Og jeg får et job, så du kan gå i skole.
Jeg vil forsørge os.
Jeg er bange, Augusten.
Det er jeg også.
Men vi kan klare det her.
Det skal vi.
Har du set en kvinde komme alene herind?
Hvad kan jeg hjælpe med?
Jeg vil gerne bede om en TaB...
og et stykke limetærte.
Ikke noget til mig, ellers tak.
Er du ikke sulten? Du ser tynd ud.
Du burde spise noget.
Hold op med det moderlige fis, mor.
Det er lidt for sent.
Nej, det er ikke for sent.
Vi kan finde et hus sammen,
hvor vi begge kan skrive.
Vi kan begynde forfra.
Jeg begynder forfra.
I New York.
Er det rigtigt? Hvordan skal det
kunne gå, Augusten?
Du har ingen uddannelse...
ingen penge, ingen møbler, ingen venner.
Tja, det kunne være værre.
Jeg kunne deltage i skoleballet.
Hvorfor kom du herhen?
For at sige farvel til dig.
Har du pakket nok varmt tøj?
Ja.
Jeg skal nok klare det.
Natalie kommer ikke med.
Jeg sagde til hende,
jeg ville snakke med dig.
Prøv ikke på at stoppe mig, Agnes.
Jeg tager af sted.
Jeg vil savne dig.
Jeg vil også savne dig.
Du er den bedste søn,
en mor kunne ønske sig.
Det skal du vide.
Åh, du godeste.
Agnes, det er mange penge.
En krone her og der.
Det løber op.
Doktoren ved naturligvis ikke, jeg har dem.
Det er der ingen, der gør.
Skattevæsenet kom igen i morges...
og jeg var lige ved at give dem pengene.
Og så tænkte jeg nej.
En gang i mit liv
vil jeg gøre en god investering.
Når du har skrevet en bog,
så send mig et eksemplar.
Farvel, min søde dreng.
Agnes?
Hvad gør du nu?
Jeg ved det ikke.
Måske piller jeg juletræet ned.
DR. FINCH fik frataget
sin lægebevilling
efter den amerikanske lægeforening
kendte ham skyldig
i forsikringssvindel.
Han døde af en hjertesygdom i 2000.
AGNES kom ud af huset
og fik job på et alderdomshjem.
NATALIE færdiggjorde college
med hovedfag i psykologi.
HOPE fortsatte med at arbejde for sin far
indtil hans død.
Hun blev aldrig gift.
NORMAN BURROUGHS
genoptog kontakten med sin søn
og blev lykkeligt gift igen.
Han døde af skrumpelever i 2005.
DEIRDRE BURROUGHS bor alene.
Hun fortsætter med at skrive poesi
og har været udgivet i flere
mindre tidsskrifter.
Hun har ikke forbindelse med Augusten.
NEIL BOOKMAN har ingen
set eller hørt fra siden.
AUGUSTEN BURROUGHS
flyttede til New York City.
Og han skrev en bog.