Tip:
Highlight text to annotate it
X
Vi stod til søs i seksten syv,
må lykken stå os bi.
For ære, Gud og guld
og for Virginias Kompagni.
Skøn er den nye verden.
Vi bliver alle fri.
Det har vi få't at vide
af Virginias Kompagni.
Det har vi få't at vide
af Virginias Kompagni.
Det har vi få't at vide
af Virginias Kompagni.
Hejs kanonen!
- Er det ikke Smith?
-Jo. Den gamle søulk.
- Ham har jeg hørt historier om.
- Skal du med på det her togt?
Ja, klaptorsk! Man slås
ikke mod indianere uden John.
Den fornøjelse
får I ikke for jer selv.
Og der er diamanter
derovre overalt.
Og der er sølv og der er guld,
det har vi få't fortalt.
En guldklump til min Winnie,
den kan hun sikkert li'.
Men resten bliver taget
af Virginias Kompagni.
For ære, Gud og guld
og for Virginias Kompagni!
Hal braserne!
Kom nu!
Hurtigere!
Hun tager mere vand ind!
Pas på! Thomas!
John!
Kom herned!
Kanonerne river sig løs!
Reb bramsejlet!
Hold kursen!
Vi surrer dem fast.
Bed en bøn!
- Pas på!
- Løb!
Thomas, pas på!
Hjælp!
Mand over bord!
Hold kursen!
Han er fortabt.
Er du fra forstanden?!
Hold ud, Thomas!
Jeg har dig.
Rebet!
Kom så! Træk!
Træk! Læg nu kræfterne i!
Hold fast!
Der var du heldig.
Det var forfriskende!
- Flot klaret, Smith.
- I ville gøre det samme for mig.
- Klart!
- Selvfølgelig!
Problemer?
Thomas faldt over bord.
Det var godt,
han blev reddet i tide.
Tab ikke modet.
Snart kommer vi til Den Nye Verden.
Og husk på,
hvad der venter os.
Frihed. Rigdomme...
Vort livs eventyr.
I er de bedste mænd,
der kan opdrives. Og intet...
Vind eller regn...
Eller blodtørstige vilde...
... skal stå i vejen for os.
Fortsæt, folkens.
En bevægende tale.
Mændene blev sikkert opløftet.
Forhåbentlig.Jeg har jo
brug for de håbløse bønder -
- til at grave mit guld op, ikke?
Den Nye Verden bliver alle tiders.
Jeg vil have masser af guld, bygge
et stort hus og skyde indianerne.
Du ordner guldet,
så ordner jeg de vilde.
- Mon vi får vrøvl med dem?
- De får mere vrøvl med Smith!
Vi ta'r en indianer,
måske så ta'r vi ti.
For vi er brave søfolk
fra Virginias Kompagni.
- Hvordan ser den nye verden ud?
- Som alle andre, velsagtens.
Jeg har set mange nye verdener.
Hvorfor skulle den være anderledes?
For ære, Gud og guld
og for Virginias Kompagni!
Se, som en bestandig tromme
ser vi vår og sommer komme.
Efteråret med sit sus
bringer vores høst i hus.
I den store flod så frisk
fanger vi så mange fisk.
Bed at høsten bliver stor,
tak vor gode moderjord.
Store ånd, hør vores sang
og bevar os dagen lang.
Og lad intet ondt os ramme
ved dit bål, bevar vor stamme.
Se, som en bestandig tromme
ser vi vår og sommer komme.
Høst et æble, pluk en blomme.
Lad det høres som en tromme.
Det er godt at være hjemme.
Chesk-cham-ay!
Massawomeckerne er besejret!
Med hjælp fra vore brødre
er vore landsbyer atter sikre.
Jeres hjemkomst bringer stor glæde.
Lutter smilende ansigter!
Ja, men der mangler ét ansigt.
Hvor er min datter?
Du kender Pocahontas.
Hun har sin mors sind.
Hun går dér,
hvor vinden fører hende hen.
Pocahontas!
Din far er vendt hjem.
Kom herned!
Han er hjemme, Flit!
Kom så, Meeko.
Ikke den vej.
Pralhals.
Pocahontas?
Er alt i orden?
Det håber jeg. For jeg kommer
altså ikke ned og henter dig.
Er vi ikke snart blevet
for gamle til den her leg?
Hjælp mig
med at vende den her.
- Hvad lavede du deroppe?
- Tænkte.
Meeko!
Din drøm? Har du så tydet den?
Jeg ved ikke, hvad den betyder.
- Spørg dog din far.
-Ja, måske. Kom nu, Flit.
Ikke mere pjat.
Vi skal hjem.
Fjenden var beslutsom.
Slaget varede fra solopgang,
til aftenens skygger faldt på.
Vore krigere kæmpede tappert,
men ingen så tappert som Kokoum.
Han angreb
med bjørnens styrke.
- Han er bare så flot.
-Jeg elsker især hans smil.
Han nedlagde hver en fjende.
I aften skal vi feste til hans ære.
Min datter...
At se dig bringer mig glæde.
Jeg er glad for,
du kom uskadt hjem.
Kom, vi har meget at tale om.Jeg
vil høre alt om, hvad du har lavet.
I flere nætter
har jeg haft en besynderlig drøm.
Jeg tror, den vil fortælle mig,
der skal ske noget spændende.
-Ja, der sker noget spændende.
- Hvad er det så?
Kokoum har spurgt,
om han må gifte sig med dig.
Jeg sagde,
det ville glæde mig.
Men han er så -
- alvorlig.
Kokoum er trofast og stærk.
Han vil bygge dig et godt hjem
med solide mure. Dér bliver du tryg.
Jeg tror,
min drøm viser mig en anden sti.
- Det er den rette sti!
- Hvorfor må jeg ikke vælge?
Pocahontas, kom med mig.
Du er høvdingens datter.
Du må indtage
din plads blandt folket.
Selv bækken må forene
sig med floden en dag.
Se, som floden flyder frem,
kan den gennem alt sig trænge.
Og den finder vejen hjem,
derfor lever floder længe.
Så roligt
som den samme gamle tromme...
Din mor bar den her
til vores bryllup.
Hun ønskede
at se dig bære den til dit.
Den klæder dig.
Jeg skal være rolig...
Som floden.
Men det er den jo slet ikke.
For man kan ikke stikke sin fod
to gange i den samme flod.
For vandet strømmer
stadig hele tiden.
Men sådan lever men'sker ej
vi må betale prisen.
Og sådan kan vi miste al vor viden.
Hvad venter i den næste bugt,
henne i den næste bugt?
Jeg ser igen
henne i den næste bugt...
Jeg ser igen
på fugles flugt.
Ved ej hvorfor.
Hvad er der i den næste bugt?
Til mig
hvem kommer til mig?
Måske det venter bag de træer,
måske bag dette vandfald her.
Og kan jeg bare glemme
denne tromme?
En dejlig mand,
der bygger mig et dejligt hus.
Og ikke aner, nogen kunne komme?
Henne i den næste bugt?
Henne i den næste bugt.
Henne i den næste bugt
ved flodens bred.
Ved ej hvorfor.
Hvorfor er min drøm
henne i den næste bugt?
Henne i den næste bugt.
Følgerjeg den lette vej
som den samme gamle tromme?
Skal jeg gifte mig med Kokoum?
Er alle mine drømme ***?
Eller venter du på mig,
min drømmeprins?
Henne i den næste bugt?
Er det min Pocahontas?
Bedstemor Piletræ.
Jeg må tale med dig.
Godmorgen, barn.
Jeg håbede, du ville komme i dag.
Næh, din mors halskæde.
Det er derfor, jeg er her. Far
ønsker, jeg gifter mig med Kokoum.
Men han er jo så alvorlig.
Far tror, det er det rigtige for mig.
På det sidste har jeg haft en drøm.
Javel.
Lad mig høre alt om den.
Stille.
Fortæl så.
Jeg løber gennem skoven.
Lige foran mig er der en pil.
- Når jeg ser på den, snurrer den.
- En snurrende pil? Besynderligt.
Den snurrer hurtigere og hurtigere,
indtil den pludselig standser.
Jeg tror, at pilen viser den sti,
du skal følge.
Men hvor er min sti?
Hvordan skal jeg finde den?
Det spurgte din mor også om.
Hvad sagde du til hende?
At hun skulle lytte.
Du er omgivet af ånder, mit barn.
De lever i jorden,
vandet, i himlen.
Hvis du lytter,
vil de lede dig.
Jeg kan høre vinden.
- Hvad fortæller den dig?
- Det kan jeg ikke forstå.
Que, que, natora
snart vil du forstå.
Lyt med hjertet dit.
så vil du forstå.
Lad det bare ramme dig
som skum på bølgen blå.
Den siger, noget er på vej.
Underlige skyer?
Lyt med hjertet dit,
så vil du forstå.
- Hvad kan du se?
- Skyer. Underlige skyer.
Se der, Wiggins.
En helt ny verden, fuld af guld,
som venter på mig.
Og masser af eventyr.
Ikke også, Percy?
- Mon vi møder de vilde?
- Så får de en rigtig engelsk hilsen.
Nåh, velkomstgaver.
Hans anbefalinger
var ellers så fine.
Perfekt. Vi kan sejle helt
ind til kysten ... hej, Percy.
- Afgiv ordren.
- Det er gjort. Mændene er klar.
Angående de vilde. De må sørge for,
at de ikke forpurrer vore planer.
Hvis de er som dem, jeg har
nedkæmpet, skal jeg nok klare det.
Det var alt, Smith.
De må gerne gå.
Smith er afholdt, ikke?
- Det har jeg aldrig været.
-Jeg kan godt lide Dem.
Jeg ved godt, hvad de giftsnoge
ved hoffet siger om mig.
Nå ja,
at De er en ynkelig opkomling...
Jeg ved,
det er min sidste chance for succes.
Men når kong James ser det guld,
de bønder graver op -
- bliver triumfen endelig min.
- Fart på!
- Op på rånokken!
- Utroligt!
-Jeg har aldrig set noget lignende.
Det kan ligne Ratcliffes bukser for
min skyld! Bare jeg kommer i land.
Kom så! Vi kom ikke for at se på.
- *** hjem. Rolig!
- Hold inde! Det er nok.
- Gør fast.
-John, gør den her ende fast.
- Hvad gør du?
- Ser mig omkring.
Du er da en spøjs fætter.
Er du sulten?
Her er en beskøjt.
Det er mad. Sådan da.
Kan du lide den? Prøv at
spise dem fire måneder i træk!
Har du en ven derinde?
Pas på!
-John, kom! Guvernøren går i land.
- Okay.Jeg går nu.
De havde hår i ansigtet
som hunde.
Mine brødre. Vi må vide mere
om disse fremmede. Kekata?
Hvad kan du se?
Det er ikke mænd som os.
Men sære dyr
med skinnende kroppe.
Og våben, der spyr ild og torden.
De strejfer om
som glubske ulve.
Og fortærer alt på deres vej.
Powhatan, jeg fører krigerne
til floden og går til angreb.
Vi knuser dem,
som vi knuste massawomeckerne.
I det slag kendte vi fjenden.
Men blegansigterne er os fremmede.
Tag ned til floden og iagttag dem.
Bare de ikke bliver her.
Jeg gør hermed krav på dette land
i Hans Majestæts kong James' navn -
- og kalder denne
bosættelse for Jamestown.
Bravo!
En smuk tale, sir.
Hurtigt, Percy. Vi skal være
skinnende rene til Den Nye Verden.
Kaptajn Smith.Jeg har valgt
et godt sted. Ikke en vild i sigte.
Derfor kan de godt være der, sir.
Så skulle De måske
drage af sted og finde dem.
Hvis de er der,
finder jeg dem.
Nå, arbejdet kalder. I dér,
læs alt af skibet. I bygger et fort.
I andre fatter en skovl.
Nu skal der graves!
- Graves?
-Javist.
Husk, hvad spanierne fandt
i Den Nye Verden.
Guld... i bunkevis.
Siden da har de
plyndret Den Nye Verden -
- for dens største kostbarheder.
Men nu... er det vores tur.
Det guld Cortez fandt,
da han byggede borgen -
- er intet mod det
som vi finder i morgen.
For vi finder langt
mere guld end de.
Og sagen er fin, ja,
grav nu i Virginia.
Mit, folkens,
mit er det hele.
Grav, folkens,
grav til I segner.
Tag en hakke, folkens,
hurtigt, folkens.
Grib nu en skovl
og find så de små klumper guld.
Det er guld
og det er mit, mit, mit.
Grav, grav, grav, så graver vi.
Grav, grav, grav, så graver vi.
Nej, hvorjeg nyder det.
Grav nu, før I fortryder det.
Der bliver bunkevis,
og jeg sidder øverst på bunken.
Rivalerne hjemme
de skriger og skråler.
Og bliver så vrede
når de ser, hvorjeg stråler.
I sus og i dus
vil ved hoffet jeg leve.
Og jeg bli'r baron,
nej, jeg bliver greve!
Det er mit, mit,
barejeg ta'r det.
Mit, mit,
se, nårjeg har det.
Når min lomme er fuld
af det pureste guld-
- vil min gode ven kongen
be'mig ind i salonen -
- og gi'mig et fornemt palads.
Når alt guldet er mit.
Grav, grav, grav, så graver vi.
Hele mit liv harjeg
søgt et land som dette.
Et vildere skønnere land
findes ikke på jord.
Hundreder dage mig venter,
og hver dag er den rette.
Det land det er er mit,
Det land det er frit.
Et eventyr venter på mig.
Grav nu videre!
I er slidere!
Guld, smukke guld!
Dette land
er mit land!
Grav til I segner,
og guldet det regner.
- Men nu harjeg hold i min ryg.
- Dette land gør mig tryg.
- Et rigdommens land.
- Det kræver sin mand.
- Så grav efter guld.
- Gør skatkisten fuld.
Guld!
Nej!
Bliv her!
Jeg gør dig ikke noget.
Lad mig hjælpe dig op.
Du forstår mig ikke, vel?
Bare rolig.
Lyt nu blot med hjertet dit,
så vil du forstå.
Lad det bare ramme dig
som skum på bølgen blå.
Hvem er du?
Pocahontas.
Hvad sagde du?
Mit navn er Pocahontas.
Mit er John Smith!
Videre, folkens!
Grav videre!
Guldet må være her.
- Der er 30 til ved højen.
- Det er over 1 00.
- Nogen gevinst?
- Kun sten og jord.
- Hvor længe skal vi egentlig grave?
-Ja, vi slider dag og nat.
Det ved jeg godt.
Og jeg føler med jer.
Wiggins!
Jeg kommer!
Få den væk.
Er du en god vovse?
Apport!
Vilde! Det er et baghold.
Til våben!
Løb!
Forsvar jer!
Hvor er Smith,
når jeg skal bruge ham?
Namontack!
Hjem til landsbyen!
Klap i, tåber!
De kommer igen.
Få de sidste kanoner i land.
Og byg fortet færdigt.
Og du....
lærer at bruge det der rigtigt.
Man er først mand,
når man har lært at bruge et gevær.
De vilddyr trænger ind
på vores land, og nu dette.
Det sår er mig fremmed.
Vi må bekæmpe dem. Men vi
kan ikke klare det på egen hånd.
Kokoum,
send budbringere til alle landsbyer.
Bed vore brødre om hjælp.
De hvide mænd er farlige.
Ingen må nærme sig dem.
Det hedder en hjelm.
Hvad hedder floden?
I har nogle sjove navne.
Pocahontas.
I har også nogle sjove navne.
John Smith.
Kender du den her slughals?
Meeko.
Hej med dig, Meeko.
Bare rolig.
Det er kun et håndtryk. Se her.
- Der sker intet.
- Først må du række mig din hånd.
Det er vores hilsen.
Sådan siger vi goddag.
Wing-gap-o.
Og sådan siger vi farvel.
A-nah.
Jeg kan bedre lide goddag.
Dig husker jeg.
- Flit kan ikke lide fremmede.
-Jeg er ikke fremmed mere.
- Stædig fyr, hva'?
- Meget stædig.
- Meeko, kom tilbage!
- Det er solidt.
- Hvad gør du?!
- Kom med det!
Han må godt beholde det.
Kald det en gave.
- Hvad var det?
- Mit kompas. Det viser vej.
-Jeg køber et nyt i London.
- Er dét din landsby?
-Ja. Den er stor.
- Hvordan er den?
Der er gader, fyldt med vogne,
broer over floder -
- og bygninger så høje som træer.
- Det vil jeg se.
- Bare vent. Vi bygger dem her.
Vi vil vise dit folk,
hvordan man får mest ud af landet.
- Får mest ud af det?
- Vi bygger veje, gode huse.
- Vores huse er da gode.
- Det siger du, du ved ikke bedre.
Nej, lad nu være med...
Vent!
Vi kan lære jer meget.
Vi har hjulpet mange vilde.
- Vilde?!
- Du er jo ikke vild...
- Men mit folk er?
- Nej. Det var ikke det.
- Slip!
- Du må ikke gå.
Lad nu være.
''Vild'' er blot et ord.
Et udtryk for folk...
som er uciviliserede.
Som mig?
Med uciviliseret mener jeg folk,
som ikke er...
Du mener,
som ikke er... som dig?
Du trorjeg er en uvidende vild-
- og du har været over hele verden.
Ja, sådan er det ***.
Men jeg vil sige nej til,
at den vilde, det er mig.
Men hvorfor, kære,
ved du da så lidt?
Ved så lidt.
I tror, I ejer landet
hvor I lander.
I brugerjorden kun
til egen gavn.
Men hver en sten,
hvert træ, hver lille skabning -
- har et liv,
har en sjæl, har et navn.
Du tror. at mennesker
de kun er men'sker-
- ifald de gør og tænker
lissom dig.
Men hvis du skulle
støde på en fremmed-
- så vil du lære ting,
du ej har set.
Har du hørt de ulve tude,
når månen står så højt?
Har du truffet på
den muntre vilde kat?
Kan du synge med,
når bjerget løfter stemmen?
Kan du male smukt
med vindens farveskat?
Kan du male smukt
med vindens farveskat?
Følg med,
så løber vi igennem skoven.
Følg med,
så spiser vi de søde bær.
Se hvilken rigdom
der er rundt omkring dig.
Og tænk slet ikke på,
hvad den er værd.
Se vinden, floden,
de er mine brødre.
En hejre og en odder
er min ven.
Og alle sammen
elsker vi hinanden -
- i livets spil,
der altid går igen.
Hvor højt vokser træets ved?
Om du fælder det, får du ej besked.
Du vil aldrig høre ulven
hyle mod sin måne.
Vor hudfarve
betyderjo så lidt.
Vi skal synge med,
når bjerget løfter stemmen.
Vi skal male smukt
med vindens farveskat.
Du kan ikke ejejord,
ikke før du virk'lig tror-
- du kan male smukt
med vindens farveskat.
- Hvad er det?
- Trommerne.
De betyder fare.
Jeg burde ikke være her.
-Jeg vil se dig igen.
- Nej.
- Du må ikke gå.
-Jo.
Det er jeg nødt til.
Den er klar til at blive rejst.
To på hver side.
- Klar? Skub!
- Den skrider!
Det er bare et lille stakit.
- Rolig.
- Sådan.
Det kan holde alt ude.
Ikke,John?
Er der noget galt?
Du har været så tavs.
Han er sur over,
han gik glip af det sjove.
- Du får lov at ordne indianerne.
-Ja, vi muler dem som sidste gang.
Vi ta'r en indianer,
måske så ta'r vi to ...
- Ti, dit brægende fjols! Arbejd!
-Jeg laver bare lidt sjov.
Ja, vi har det jo smaddersjovt!
Intet guld. Ingen mad.
Ratcliffe sidder bare
i sit telt glad og tilfreds.
Jeg er fortabt!
Jeg burde vælte mig i kostbarheder,
men jeg har ikke fundet en smule!
Tænk!
Det må være her et sted.
Men hvor?
Jeg har gravet
i skoven, bakkerne...
... sumpen, men uden held.
Hvor er det?
Hvad har jeg overset?
Jeg har selv lavet den.
Fjern den fjollede...
Indianerne! Wiggins,
hvorfor angreb de hedenske hunde os?
Fordi vi tager landet,
fælder træer og graver jorden op?
Guldet! De har det
og vil forhindre os i at få det.
Så må jeg tage
det med magt, ikke?
- I dér! Hvor er kaptajn Smith?
- Han er... gået.
Dit skråleri har nok skræmt ham væk.
- Find ham!
- Hvad med indianerne?
Det er dét, våben er til for.
Kom så af sted!
Pocahontas...
I burde være i landsbyen.
Vi passer på.
Vi samler mad til,
når krigerne kommer.
- Gå ikke langt væk. Det er farligt.
-Ja, far.
Når jeg ser dig med halskæden,
ligner du din mor.
Jeg savner hende.
Hun er hos os.
Når vinden rusker i bladene -
- kan jeg mærke hende. Vort folk
søgte hende for at få råd og styrke.
En dag vil de også søge dig.
Det skal være mig en ære.
I må ikke være her alene.
Jeg sender Kokoum.
- Hvad er det? Du skjuler noget.
- Vel gør jeg ej.
Jeg siger det ikke til nogen.
Pocahontas, se!
- Det er en af dem!Jeg...
- Hvad gør du her?
-Jeg måtte se dig.
- Pocahontas!
Du må ikke sige noget.
Hurtigt! Denne vej.
- Nakuma! Hvor er Pocahontas?
-Jeg har ikke set hende.
Hun må ikke bare løbe væk.
Det er alt for farligt.
Sig det til hende.
Dig hører hun på.
Ja, mon ikke!
Det her sted er utroligt.
Og vi skal kun grave efter guld.
Guld? Hvad er guld?
Det er gult og kommer fra jorden.
Det er meget kostbart.
Her. Vi har masser af det.
Guld.
Guld er...
- ... det her!
- Sådan noget har vi ikke.
- Intet guld?
-Jeg har ikke set noget.
Hele den rejse forgæves!
De får sig en slem overraskelse.
- Rejser de så?
- Nogle gør.
- Gør du?
-Jeg har ikke meget derhjemme.
-Jeg hører ingen steder hjemme.
- Det kunne du gøre her.
- Hvad var det?
- Kunne du se noget?
Næ, jeg...
-Jeg så ikke noget. Vel?
- Kig igen.
Lad det bare ramme dig
som bølgen med sit skum.
Goddag,John Smith.
- Træet taler til mig!
- Så må du jo svare det.
Vær ikke bange.
Jeg er ikke så barket,
som jeg ser ud.
- Sig noget.
- Hvad siger man til et træ?
Sig, hvad du vil.
Nå...
Kom nærmere,John Smith.
Han har en ren sjæl.
Og så er han flot.
- Hende kan jeg lide.
- Det vidste jeg.
Smith!
Hvor er du?
- De må ikke finde os!
- Her!
Jeg får myrekryb her.
De vilde kan ligge på lur.
Hvis du får øje på én,
så spørg ikke først. Bare skyd.
- Se dig for, din klovn!
- Det var træet!
Naturligvis!
Træet løftede bare sine rødder og...
Lad os komme væk!
Løb!
- Hvad med Smith?
- Han må klare sig selv.
- Tak for hjælpen.
-Jeg kan stadig ruske grenene!
Jeg må tilbage til lejren.
- Hvornår ses vi igen?
- I aften. Mød mig her.
Efter 200 år
sker der endelig noget spændende!
Hvad er det, jeg gør? Jeg burde
ikke, men jeg vil se ham igen.
Det vil jeg da også.
Noget siger mig,
at jeg gør det rigtige.
Måske er det din drøm.
Min drøm? Var det ham,
pilen pegede mod?
Krigerne kommer!
Pocahontas,
hvad lavede du med...?
Nå, der er du!
Nu har vi krigere nok
til at knuse de hvide dæmoner.
Nu da vi er forenet med vore brødre,
kan vi besejre fjenden.
-Jeg må tale med dig.
- Ikke nu. Rådet er samlet.
- Der må være en bedre sti.
- Af og til vælges vores sti for os.
- Vi bør prøve at tale med dem.
- Det vil de ikke.
Men hvis nu én vil,
så ville du lytte til ham, ikke?
- Pocahontas...
- Ikke?
Jo, jeg ville.
Men så enkelt er det ikke.
Intet er enkelt mere.
Det er bare mig.
John!
Jeg kunne have dræbt dig.
Ikke sådan. Hold begge øjne åbne,
så ser du dobbelt så godt.
Smith! Der er du jo.
Vi har ledt efter dig overalt.
- Smith? Hvor har De været?
-Jeg har udforsket området.
Så ved De, hvor de vilde er.
Det er nyttigt, når vi skal slås.
- Slås?
- Vi tilintetgør de vilde hunde!
- Det må De ikke!
- Ikke det?
Vi behøver ikke
kæmpe mod dem.
- Hvorledes?
-Jeg har mødt én.
En af de vilde?
De er ikke vilde! De kan hjælpe os.
De kender landet, floderne!
- Se! Dét er mad.
- Hvilket?
Det slår beskøjter og grød.
De vil ikke give os mad, tåber!
De vil dræbe os! Hver og én!
De har vores guld.
- Og de vil beholde det!
- Der er ikke noget guld.
Det har Deres lille indianerven
vel fortalt Dem?
-Ja.
- Løgn og latin!
De hører ikke hjemme
i et civiliseret samfund!
- Det er deres land.
- Det er mit land.Jeg laver lovene!
Og den, der så meget
som ser på en indianer -
- uden at dræbe ham,
bliver dømt for forræderi og hængt!
Pocahontas! Gå ikke derud.
Jeg har løjet rigeligt for dig.
-Jeg er nødt til det.
- Han er én af dem!
- Gør du, vender du dit folk ryggen.
-Jeg prøver at hjælpe mit folk.
Du er min bedste veninde.
Der må ikke ske dig noget.
-Jeg ved, hvad jeg gør.
- Pocahontas, nej!
Ratcliffe førte os
ikke hertil for intet.
Hvad hvis der ikke er noget guld?
- Ratcliffe har løjet for os.
- Hør lige jer selv.
De vilde angriber os,
fordi de skjuler noget.
Hvis de har guld -
- må vi slås for det!
Følg efter ham.
Jeg vil vide,
hvor han skal hen.
Hvis du ser indianere ...
så skyd dem.
Og Thomas... Du har været en
bovlam sømand og en elendig soldat.
Skuf mig nu ikke igen.
- Kokoum?
- Hvad er der?
- Pocahontas.
- Er der sket hende noget?
Jeg tror, hun er i fare.
-Jorden skælver. Hvad sker der?
- Krigerne er kommet.
Mine mænd vil angribe dit folk.
Du må advare dem.
Måske kan vi nå at standse det.
Tal med min far.
Det nytter ikke.
Det prøvede jeg med mine mænd.
Landet her skræmmer dem.
En ejendommelig skabning.
Percy!
Rolig nu.
- Meeko, kom tilbage!
- Vil to slås, kan intet standse dem.
Så. Han er en ven.
Slem hund!
Så er det godt!
Det er lige,
så det knirker i grenene.
Der er noget,
jeg gerne vil vise jer. Se.
- Ringene.
- Hvad med dem?
Først er de små,
så vokser de sig store.
- Men nogen skal starte dem.
- De vil ikke høre på os.
Unge mand, nogle gange
er den rette sti ikke den letteste.
Først når stridighederne er forbi,
kan I to være sammen.
Godt. Lad os tale med din far.
Kokoum, nej!
Lad ham være!
Kokoum, stop!
Hold begge øjne åbne...
- Er han...?
- Du dræbte ham.
-Jeg troede...
- Gå væk!
- Det nytter ikke.
- Han dræbte ham!
Thomas, løb med dig!
Af sted!
- Hvem gjorde det?
- Pocahontas var ude i skoven.
Kokoum fulgte efter.
Den hvide angreb hende.
Jeres våben er stærke.
Men nu er vores vrede stærkere.
Ved solopgang
dør han som den første.
Jeg bad dig blive i landsbyen.
Du har bragt skam over din far.
-Jeg ville bare hjælpe.
- Det er din skyld, Kokoum er død.
Før ham væk!
- Kokoum kom for at beskytte mig.
-Jeg sendte Kokoum ud efter dig.
Jeg var urolig.
Jeg troede,
jeg gjorde det rigtige.
Det er alt sammen min skyld.
Nu får jeg aldrig
John Smith at se igen.
Kom med mig.
Pocahontas vil se den mand
i øjnene, som dræbte Kokoum.
Skynd dig.
-Jeg er ked af det.
- Af det her?
Det har set sortere ud før.
Jeg kan ikke komme på noget...
Hvis vi ikke var mødtes,
var det her aldrig sket.
Se på mig.
Jeg vil hellere dø i morgen -
- end leve i 1 00 år
uden at have kendt dig.
-Jeg kan ikke forlade dig.
- Bare rolig.
Uanset hvad der sker,
så vil jeg være hos dig for evigt.
Hjælp! Så hjælp mig dog!
- Rolig. Hvad er der?
- De har taget Smith! De vilde!
De fangede ham!
- Hvor tog de ham hen?
- Mod nord.
- Hvor mange var de?
- Ratcliffe havde ret.
Herligt! Det kunne jeg ikke
have planlagt bedre selv.
Guldet er så godt som mit!
Vi må redde ham.
- Thomas har ret. Vi må handle!
- Og det gør vi!
Jeg sagde jo,
de vilde ikke var til at stole på.
Smith var venlig.
Se bare, hvordan det gik.
Det er på tide,
at vi redder vor tapre kammerat!
Ved daggry angriber vi.
Hvad kan mon vente
fra disse dumme vilde?
Racer mødes *** i krig, desværre.
Jeg vil se en rød,
helst når han er død.
De er afskum og det,
der er værre.
- De er vilde, vilde.
- De er ikke mennesker.
- Vilde, vilde.
- Driv dem nu på flugt.
Ej som dig og mig,
Nej, det er de ej.
Så nu må vi gå i krig.
Vilde, vilde,
de er rene djævle.
Så nu vil vi gå i krig.
Det var, hvad vi frygted,
et blegfjæs er en djævel.
De slagter indianerne,
vi røde.
Og bag den blege vom
er skallen ganske tom.
Og mon de
overhovedet kan bløde?
Vilde! Vilde!
De er ikke mennesker.
Vilde! Vilde!
De slår os ihjel.
Dem kan vi ej stole på.
Derfor må vi gå i krig.
Vilde! Vilde! Ham her tar vi først,
og så vil vi gå i krig!
Vilde! Vilde!
De er ikke mennesker.
Vilde! Vilde!
De er ikke mennesker.
Og nu vil vi gå ...
... i krig!
De vil dræbe ham ved daggry.
- Stands dem.
- Det kan jeg ikke.
Husk din drøm.
Jeg tog fejl.
Jeg fulgte den forkerte sti.
Jeg føler mig fortabt.
Kompasset!
- En pil, der snurrer.
- Pilen fra din drøm.
Jeg havde ret.
Den pegede mod ham.
Daggryet!
Det er ikke for sent.
Lad ånderne i jorden lede dig!
Du kender din sti, mit barn.
Følg den så!
Dagen er oprundet.
Kom så, mænd!
Morgenen er kommet.
Før fangen ud!
Kæreste, hvad skal jeg gøre?
Men jeg ved, at jeg må prøve.
- Nu skal han betale.
- Ørn, nu skal du hjælpe mig.
Bjerg, gør nu mit hjerte stærkt.
Himlens ånder, hjælp mig nu.
Lad mig ikke komme for sent.
- Vilde! Vilde!
- Dræb dem!
- Vilde! Vilde!
- Hvad venter vi på?
Slå dem ned for fode!
De er onde, vi er gode!
Nu går vi i krig!
Nej!
Hvis I vil dræbe ham,
må I også dræbe mig.
- Datter, gå væk!
- Nej!Jeg elsker ham, far.
Se dig omkring. Det er her,
hadets sti har ført os hen.
Her er min sti.
Hvilken vælger du?
Min datter taler med en visdom
større end hendes alder.
Vi er alle kommet
med vrede i vore hjerter.
Men hun kommer
med stort mod og forståelse.
Fra i dag er det *** med drab...
for mit vedkommende.
Slip ham fri!
- Nu har vi chancen. Skyd!
- Nej!
- De slap ham fri.
- De vil ikke slås.
Kan I da ikke se,
det er en fælde? Skyd!
Så ordner jeg det selv.
John!
- De skød ham!
- Det var hans egen skyld.
- Smith havde ret.
- Tag geværet.
Slip mig!
Hvor vover I?
Læg ham i lænker.
- I bliver alle hængt for det her.
- Og luk munden på ham!
- Overlever han?
- Han skal hjem til England.
Er skibet klart?
Om et øjeblik.
Vi skal have den sidste last om bord.
Slip mig fri!
I bliver hængt for det her!
Hans anbefalinger
var ellers så fine!
Skibet er næsten klart.
Vi må hellere få dig om bord.
Nej, ikke endnu.
Hun lovede at komme.
Se!
At rejse hjem er hans eneste chance.
Han dør, hvis han bliver her.
Her.
Det er fra Bedstemor Piletræs bark.
Det er godt mod smerten.
Hvilken smerte?
Det har gjort mere ondt før.
Jeg kan ikke lige huske hvornår...
Du er altid velkommen
blandt vort folk. Tak, min broder.
Jeg troede ikke,
du kunne lide fremmede.
Min mors halskæde.
Vi ses, Percy.
Kom med mig.
Du må selv vælge din sti.
- Der er brug for mig her.
- Så bliver jeg her.
Nej. Du må rejse hjem.
-Jeg kan ikke forlade dig.
- Bare rolig.
Uanset hvad der sker,
så vil jeg altid være hos dig.
For evigt.
- God tur, knægt!
- God vind,John.