Tip:
Highlight text to annotate it
X
De kommer nærmere hver dag, far.
- Er de på vores jord?
- Nej.
Så vedrører det ikke os.
Vel?
Er der noget, du vil sige?
Nej.
Herre, vi...
- Hvad har jeg gjort?
- Det er, hvad du ikke har gjort.
En mand, der spiser med hatten på,
når ikke langt.
Jeres mor ønskede,
at I blev opdraget som gode kristne.
Jeg kan måske ikke gøre det
så godt som hun,
men jeg kan gøre noget
ved jeres bordskik. Skal vi...?
Herre, vi ryddede jorden,
pløjede, såede og høstede.
Vi tilbereder afgrøderne.
Maden ville ikke have været her,
hvis vi ikke havde gjort det hele selv.
Vi arbejder hårdt for hver en krumme,
men vi takker dig alligevel, Herre,
for denne mad. Amen.
- Hvor har du fundet den hat?
- Nede ved floden.
- Står der nogen og deler hatte ud?
- Jeg fandt den. Den lå bare der.
Jacob, du ser ud,
som om du tænker på noget.
- Sig, hvad du tænker på.
- Vi har talt om det før, far.
Du behøver ikke gå på listefødder.
Jeg har lært dig at være oprigtig.
Det eneste, jeg ikke kan klare, er
larmende stilhed. Lad os tale om det.
Hvis du skal holde en tale,
så fortryder jeg, at jeg sagde det.
Jeg ved, hvordan du har det
med den her krig, far.
Vi har det vel alle på samme måde.
Men jeg ved ikke,
hvordan vi kan ignorere det længere.
Du siger, at det ikke vedkommer os.
Vi er fra Virginia. Alt,
hvad der vedrører Virginia, vedrører os.
- Synes du det?
- Ja.
Javel.
- John?
- Sir?
Hvad vil du gøre? Beholder du
dine slaver, eller frigiver du dem?
Jeg har ingen slaver.
Nemlig, John.
Du ejer ikke en eneste slave, vel?
James, hvad med dig?
Kunne du tænke dig at have en slave?
- Det har jeg aldrig overvejet.
- Overvej det nu!
Overvej det.
Hvis du havde råd,
ville du så købe en slave?
- Nej, det ville jeg ikke.
- Hvorfor ikke?
Hvis jeg ikke selv kan arbejde,
så bliver det aldrig gjort.
Hvis du nu havde en ven,
som havde slaver,
og nogen ville tage dem fra ham.
- Ville du kæmpe for hans skyld?
- Nej.
- Du hedder Nathan, ikke sandt?
- Du ved, hvad jeg hedder, far.
Jeg husker noget med...
Jeg talte med Henry.
- Sir?
- Hvad tror du?
- Nej, det ville jeg ikke.
- Hvorfor ikke?
Jeg kæmper ikke for noget, jeg ikke
tror på. En ven ville ikke bede mig om det.
Jeg begriber ikke, hvorfor vi har
den samme diskussion hver lørdag.
Men jeg beder til,
at det er sidste gang.
Ræk mig bollerne.
Vi er klar til at gå, far.
Du savner hende stadigvæk.
Savner hende?
Jennie, hvis du vidste,
hvordan det føles at være her.
Selv efter 16 lange år.
Og selv da føler jeg ikke,
at hun er død, men at hun blot hviler sig.
Jeg venter blot på, at hun skal vågne,
så vi kan følges ad hjem.
Tog du det med?
- Jeg mente lakridsen.
- Vi ses senere.
Der findes nogle her,
Charlie Anderson,
som undrer sig over, hvorfor I altid
kommer for sent til gudstjenesten.
Har Herren måtte vente, pastor Bjoerling?
Nej.
Dagens budskab er ansvar.
Det kan betyde mange forskellige ting.
Men i Virginia går det ud på en ting.
- Tag den fiskesnøre.
- De tre vigtigste ansvar er...
- Sig, han skal holde op.
...ansvaret over for Gud,
som skabte og elsker os.
Ansvaret over for staten,
som giver os næring
og forsørger os.
Og ansvaret over for vores næste.
Vores medmenneske,
som vi ikke kan leve foruden.
Når I godtfolk kan få jer selv til
at afholde jer fra at gøre,
hvad det end er, I gør,
så skal jeg fortsætte med Guds lære.
Ansvar er ikke kun et ord
for folk fra Virginia.
Jeg skal bruge dit muldyr.
Hvorfor vil du ikke sælge det?
Muldyret er en Kentucky Red, parret
med en, der arbejder lige så hårdt.
Parret, Abernathy.
Forstår du, hvad det betyder?
- Hvor meget?
- 30 nordstatsdollar.
- 50 sydstatsdollars.
- Jeg ser hellere, det bliver ramt af lynet.
Miss Jennie?
Jeg rejser snart...
- Jeg rejser snart...
- Det har du allerede sagt, Sam.
Har jeg?
Ja, det har jeg.
Jeg vil være dig evig taknemmelig,
hvis jeg må besøge dig.
En evighed er lang tid, Sam.
Ikke når man har
minderne om dig, miss Jennie.
Jeg glæder mig til
at se dig efter aftensmaden, Sam.
Abernathy, din måde at handle på
giver mig ondt i maven.
- Skal jeg tage muldyret nu?
- Hop op i vognen, Gabriel.
Charlie Anderson,
kan du fortælle mig,
hvorfor du kommer til gudstjeneste.
Med al respekt selvfølgelig.
Det var min hustrus sidste ønske, pastor.
Med al respekt selvfølgelig.
Doktor.
Mrs Witherspoon.
Charlie. Der ser ud til,
at jeg snart kommer på besøg.
Du har ikke sagt et ord.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige.
Eller jeg ved, hvad jeg skal sige.
Jeg ved bare ikke hvordan.
Det må være meget indviklet.
Nej, jeg har lært det hele udenad.
Alt, hvad jeg vil sige,
har jeg sagt utallige gange.
Det lød godt,
da jeg fortalte min hest det.
Det lød endnu bedre,
da jeg fortalte træerne det.
Det lød perfekt,
da jeg fortalte månen det.
Månen kan ikke høre dig, Sam.
Han smiler og smiler,
men han lytter aldrig.
Det gør jeg.
Jeg kommer til at savne hende.
Skal hun noget sted hen?
Det skal alle kvinder før eller siden.
Skal hun blive her
og tage sig af os hele sit liv?
Jeg havde regnet med, at hun blev.
Du må hellere vænne dig til tanken.
Din søster er rede,
og der er bud efter hende.
Men jeg går ikke ud fra,
at du ved, hvad jeg mener, vel?
Jeg er ikke så dum, som du tror, far.
Gå op til huset.
Det siges, at du har det køligste
vand på denne side af Shenandoah.
Det stemmer.
Det bedste øst for Mississippi-floden.
To meter dybt
og seks meter nede. Værsgo.
Sid af, sergenter.
Jeg er glad for, at du kom, Johnson.
Jeg skal tale med dig om dine kanoner.
Hønsene lægger ikke æg, koen giver
ingen mælk. Hvem får regningen?
Send den til Abe Lincoln.
De fleste er hans.
Hvornår tager du krigen alvorligt?
Lad mig fortælle dig noget,
før jeg bliver sur på dig.
Jeg tager min majs alvorligt,
fordi det er min majs.
Jeg tager mig af afgrøderne
og hegnet, fordi de er mine.
Men krigen er ikke min,
så den tager jeg mig ikke af.
Det gør du, når yankee'erne
sender en kanonkugle ind i din stue.
Jeg kan lige så godt sige,
at alt, hvad du siger, er mig uinteressant.
Du har seks sønner, ikke sandt?
Er min families størrelse
af særlig interesse for dig?
Det er den faktisk.
Vi har brug for mænd.
To af mændene er kun 16.
Det virker sært,
at dine sønner ikke er med i hæren.
Ikke for mig
med alt det arbejde på gården.
Jeg går direkte til sagen.
Jeg kom for at hente dem.
Har jeg sagt noget morsomt?
- Kom du helt herud for det?
- Ja, det gjorde jeg.
- Hvor er dine sønner nu?
- Vil du snakke med dem?
Ja, det vil jeg.
Hvis du har noget at sige,
så lytter de.
En nordstatshær står for døren.
- Du er vokset op i byen.
- Jeg kan ikke se, hvad...
Jeg har 200 hektar god, frugtbar jord.
Når blot det regner, og solen skinner,
kan jeg få alt til at vokse.
Vi fjernede samtlige stubbe
og ryddede hver eneste mark,
og det gjorde vi selv uden hjælp fra slaver.
Så giv mig én god grund til,
hvorfor jeg skal sende
min familie - mit livsværk -
af sted som nogle fjolser
for at kæmpe andres kamp?
Virginia har brug for alle sine sønner.
Måske, men det er mine
sønner og ikke Virginias.
Da de var små,
tilbød staten dem ikke et ekstra bryst.
Vi hverken bad eller
forventede noget fra staten.
Vi lever vores eget liv
og takker ingen for den rettighed.
Men eftersom du er bekymret,
så skal jeg sige dig noget.
Hvis nogen af mine drenge
vil melde sig, så må de gerne.
Hørte I det?
Vil I gå klædt som fyrene her?
Nu har I chancen.
Patrulje, sid op!
Hvis du kan forblive uberørt i denne krig,
så ønsker jeg dig tillykke.
Hvor er yankee'erne nu?
Cirka 15 kilometer den vej,
Cirka 20 kilometer den vej
og otte kilometer den vej.
Hvor skal I hen?
Den vej.
Hvad gør man ved døde soldater?
- Hvor er deres hær?
- I Harrisonburg.
Rid derover, Nathan. Tag Henry med.
Sig, de skal hente dem.
Javel, sir.
Vedrører det os nu?
Tag op til huset og
hent noget at dække dem til med.
Kom så!
- Burde vi ikke vente?
- Nej.
Far?
Sam vil tale med dig.
Okay, Jennie.
- Godaften, sir.
- Sam.
- Det er sengetid.
- Sengetid? Jamen, klokken er...
Så er der bud efter hende, far.
- Hvad mente han med det?
- Ingenting. Sid ned.
- Jeg foretrækker at stå.
- Sid ned, Sam.
Jeg taler ikke med en mand,
der ser ned på mig.
Har du noget på hjertet?
- Ja, sir.
- Sid ned, Sam.
Jeg har villet tale med dig i lang tid.
Jeg går direkte til sagen.
Jeg beder om din datters hånd.
- Vil du gifte dig med hende, Sam?
- Ja, sir.
- Hvorfor?
- Sir?
- Hvorfor vil du giftes med hende?
- Jeg elsker hende.
Det er ikke nok.
Hvabehar?
- Kan du lide hende?
- Jeg har lige sagt...
Du sagde, du elskede hende.
Der er forskel på at elske og lide.
Da jeg giftede mig med Jennies mor,
kunne jeg kun lide hende.
Jeg kunne rigtig godt lide hende.
Det kunne jeg de første tre år,
vi var gift.
Så en dag gik det op for mig,
at jeg elskede hende.
Det gør jeg stadig.
Ser du, når man elsker en kvinde
uden at kunne lide hende,
bliver natten lang og kold,
og foragt står op med solen.
Forstår du mig?
Ja, sir.
Og?
Jeg kan lide Jennie, sir.
Det har jeg altid kunnet.
Okay, så vær sød mod hende.
Ellers får du med mig at gøre.
- Så du har ikke noget imod det?
- Det sagde jeg ikke.
Tak, sir.
Tak, sir.
Så gav far sit samtykke.
Sam er langt væk, før han kommer i tanke
om at fortælle mig det.
Det var mors.
Du bliver smuk, Jennie.
At være gift med den, man elsker,
må være en vidunderlig følelse.
Da jeg var en lille pige,
sov jeg helt alene i et stort værelse.
Min seng havde en fjermadras.
Udenfor tordnede og lynede det,
og regnen slog mod metaltaget.
Jeg lå varmt og godt under mine tæpper.
Fordi jeg var tryg.
Jeg var elsket og holdt af.
Og at være gift med James
giver mig den samme følelse.
- Jeg er elsket og holdt af.
- Jeg vil skrige af lykke.
Sådan føles det også.
Det er et flot dyr, du har her.
Det burde det være. Jeg gør alt
bortset fra at synge godnatsang.
Det er Anderson, mr Carroll.
Ni heste og to muldyr.
Du havde ret, mr Tinkham.
De går an.
De har forstand på kvalitet.
Jeg tager dem her og de fire på marken.
Hvad mener du med, "du tager dem"?
Davs, mr Anderson.
Det er længe siden.
Det er ikke ofte,
jeg er på fængselsbesøg, Tinkham.
Mr Carroll, mr Osborne, mr Marshall.
De er indkøbere for sydstaterne.
- De køber heste til kavaleriet.
- Det stemmer.
Vi har en fast pris,
men hvad mener du, de er værd?
Hestene er ikke til salg.
Min søn taler sandt, mine herrer.
I kan stole på hans ord.
Hestene er ikke til salg.
Måske, men jeg bør fortælle dig,
at vi har ret til at konfiskere,
hvad vi ikke kan købe.
- Hvad betyder "konfiskere", far?
- Stjæle.
Jeg tror ikke, at I forstår mig.
I får ikke en eneste hest med jer,
det kan I godt glemme.
Du sagde, de var fornuftige folk.
Alle i området ved, de blot venter på,
at krigen er forbi.
Jeg tror, mr Tinkham forsøger at sige,
at folk, der er for feje til at slås,
gerne tjener lidt på krigen.
- "Feje"?
- Jeg undskylder for min søns manerer.
- Han bør respektere de ældre.
- Jeg accepterer din undskyldning.
Jacob, hvad går der af dig?
Du ved, du ikke skal slå manden,
så længe jeg kan gøre det!
Jeg giver normalt ikke mit ord
til fremmede, men én ting er sikker.
Hvis I ikke forsvinder øjeblikkeligt,
så får I en kugle for panden.
Ham Tinkham,
han er den eneste mand, som startede
på bunden og er fortsat ned ad bakke.
Han har altid været hestetyv.
Nu får han betaling for det.
Stå op, før du bliver forkølet.
Gå ind i huset.
- Se, hvad du fik os rodet ind i.
- Mig? Du slog ham.
Det havde du gjort,
var jeg ikke kommet først.
Først var det Johnson,
og det skete på vores jord.
Nu er de helt oppe ved huset.
Skal vi ikke gøre noget ved det?
Jeg må være ved at være gammel.
Det troede jeg, vi lige har gjort.
Det er ikke let,
at tage sig af en kvinde.
Nej, sir.
De forventer ting,
de aldrig har bedt om.
Og når de ikke får dem,
vil de vide hvorfor.
Nogle gange spørger de ikke.
De straffer dig bare,
fordi du ikke gør noget,
du ikke vidste, du skulle gøre.
Hvad for eksempel, sir?
Det er et svært spørgsmål.
Man er aldrig helt sikker.
- Det er relativt.
- Relativt til hvad, sir?
- Til hvordan de har det.
- Hvordan det?
Det ved man aldrig.
Det forstår jeg vist ikke.
Jeg har heller aldrig selv forstået det.
Det er bare en af den slags ting.
Det ligger i luften.
Hvis nu...
Hvis nu Jennie begyndte
at græde en dag.
Du ved ikke hvorfor, så du spørger.
Er du med så langt?
Du spørger hende,
men hun vil ikke fortælle dig det.
Så spørger du, hvad du har gjort,
siden hun græder sådan.
Hun svarer stadig ikke.
Og nu begynder du at blive sur.
Men du skal ikke blive sur.
Hun siger ikke, hvorfor hun græder,
fordi hun ikke selv ved det.
Sådan er kvinder.
Og det er frustrerende. Det...
Men lad være med at blive sur.
Når hun er i det humør,
så giv hende bare et lille knus.
Det er alt, de vil have,
når de har det sådan.
Lidt kærlighed.
Forstår du, hvad jeg siger?
Nej, sir.
Ikke det?
Du må huske på, at mænd engang
imellem gerne vil være i fred.
Hvorfor?
Det ved man ikke. Men jeg ved altid,
når James gerne vil være i fred.
Hans humør skifter. Jeg kan se det
i hans øjne, når det skifter.
Jeg ved ikke,
hvor det kommer fra eller hvorfor.
Men så lader jeg ham være i fred.
Det virker,
som om alt tynger ham,
så han føler, han er ved at blive kvalt.
Det er på det tidspunkt, han vil være
i fred. Det forstår du godt, ikke?
Nej.
Kære alle sammen,
eftersom ægteskab er en hellig stand,
bestemt af Gud
til at blive holdt til ære for alle...
At elske og ære,
til døden skiller os ad.
"I enighed med Guds hellige bud,
giver jeg dig dette løfte."
I enighed med Guds hellige bud
giver jeg dig dette løfte.
"Jeg, Jennie, tager dig, Sam,
til min ægtemand."
Jeg, Jennie, tager dig, Sam,
til min ægtemand."
"At være..."
At være dig tro fra denne dag,
i glæde og sorg,
i medgang og modgang,
i sygdom og sundhed.
At elske og ære,
til døden skiller os ad.
I enighed med Guds hellige bud
giver jeg dig dette løfte.
"Modtag denne ring
som tegn på min kærlighed."
Modtag med denne ring
som tegn på min kærlighed.
Tag hinanden i hånden.
Eftersom Sam og Jennie har
indgået det hellige ægteskab
og har bekræftet dette
foran Gud og disse vidner,
erklærer jeg dem for mand og hustru.
I Faderens og Sønnens
og Helligåndens navn. Amen.
Hvad Gud har forenet,
skal ingen holde adskilt.
Tillykke.
Undskyld.
- Lykønskninger fra kaptajnen.
- Sig frem, korporal.
Du skal komme med det samme.
Yankee'erne er forbi Winchester.
Udmærket, korporal.
Jeg bliver nødt til at gå.
Det ved du godt, ikke?
Forstår du det?
Gør du?
Det er gået i gang.
Sid bare helt stille.
Der sker noget forfærdeligt,
hvis vi ikke får Ann hjem.
Okay. Tag vognen!
Jennie og jeg kører med Harkens.
Kør dem hjem, Jacob. Nathan, tag med.
Henry! Find dr. Witherspoon.
- Hvad skal jeg sige?
- Ingenting. Han ved, hvad der er los.
Jeg kommer tilbage,
så hurtigt jeg kan.
Pas nu godt på dig selv.
Tillykke, min søn. Det er en dreng.
Det kan jeg høre.
Tillykke, James.
Ann vil se dig.
Noget gik galt, Charlie.
Jeg beklager.
Det er en pige.
- Nej, måske knuser jeg den.
- En Anderson er hårdfør.
Jeg forstår ikke,
hvordan du kunne gøre det,
efter al den forretning
jeg har givet dig gennem årene.
Jeg har intet mod piger, ser du.
Det er bare svært at bryde en vane.
- Hvor gammel er du?
- 18, sir.
Så fylder du 20 om fire år.
Du kan vist ikke regne.
Bare en smule.
Jeg har aldrig smagt det.
Det er ingen grund. Jeg kender mænd,
der har drukket tæt hele livet.
De har heller aldrig smagt det.
Ikke sandt, doktor?
Så er vi klar.
Sådan.
Skål til damerne.
- Det er travle dage. Godnat.
- Godnat, doktor.
Tom, hvad foregår der?
- Taber Virginia?
- Det ser sådan ud.
Hvordan har du det med det?
Jeg er født i Virginia
og har boet her hele mit liv.
Mine tre sønner og to døtre
er opvokset under Virginias flag.
Min ældste søn, Paul,
ligger begravet i Pennsylvania.
Det gør mig ondt.
Det vidste jeg ikke.
De sagde, han faldt ved Gettysburg,
et sted kaldet Little Round Top.
Min yngste søn kom hjem
i sidste uge med tuberkulose.
Han dør inden jul.
Den tredje rider med general Forrest.
Jeg ved ikke, hvor de er.
Du spurgte,
hvordan jeg har det med det hele.
Jeg kan ikke svare på anden vis.
Send bud, hvis hun får brug for mig.
Der ventes endnu et barn oppe ad floden.
Forsvind med jer! Eller find et andet træ.
I skal bare ikke skyde mig.
Kan I så se at forsvinde!
Forsvind!
Forsvind! Hører I?
Jamen, se hvor ung, ham her er.
Snart sender oprørene vel
bedsteforældrene af sted.
Giv mig geværet, Johnny.
Jeg hedder ikke Johnny.
- Giv mig geværet.
- Hvorfor?
Officererne bryder sig ikke om,
at fangerne går bevæbnet rundt.
Giv mig så geværet, før du får
en kugle gennem din tykke skal.
Jeg beundrer en modig dreng.
Men hvis du ikke gør, som jeg siger,
opdager du, at mod har en pris.
- Okay, så går vi.
- Jeg er ingen soldat.
Ser jeg dum ud?
Vi har set nok oprørere
for resten af livet.
- Fortæl det til min far.
- Hvor skal du hen?
Fortæl ham, hvad der er sket.
Du behøver ikke fortælle ham noget.
Du er fri.
- De tog ham.
- Hvad siger du?
- Hvem? Hvem tog de?
- Yankee'erne tog Boy.
- Hvor mange?
- Det ved jeg ikke. Fem, seks stykker.
Nu vedrører det os.
Intet. Der er fodspor,
men de fører ingen steder hen.
- Vi har ikke set en sjæl.
- Hvad gør vi nu?
Vi rider hjem og pakker.
Vi rejser i aften.
Leder Abernathy ikke efter dig?
Han er taget til Richmond.
Formanden har ansvaret for gården.
Undrer det ham ikke, hvor du er?
Jethro er ligeglad med mig.
Da min mor døde, tog han vores hytte.
Jeg behøver ikke tage tilbage, vel?
Manden sagde, jeg er fri.
Så behøver jeg ikke tage tilbage, vel?
Hvis han sagde, du var fri,
så betyder det,
du kan rejse, hvorhen du vil.
Kan jeg bare gå ned ad vejen
og bare fortsætte med at gå?
Du kan løbe, hvis du har lyst.
Farvel.
Det går hurtigere,
hvis vi undgår vejene.
Vi kan skyde genvej her. Der ligger en
nordstatslejr på den anden side af fortet.
- Ligger det nærmest?
- Ja, så vidt jeg ved.
Det var sikkert en lille patrulje,
der tog Boy. Vi finder dem nok aldrig.
- Har de indleveret ham som en fange?
- Andet kan de ikke gøre.
Det prøver vi.
Sadl op, jeg kommer straks.
Kom ind.
Hej, svigerfar.
Hun vokser dig snart over hovedet.
Ann, vi drager af sted.
Vi lader James blive her hos dig.
Jeg forstår ikke, hvordan de vover
at tage en af mine sønner.
Når jeg fanger dem,
bliver det ikke et behageligt syn.
Boy betyder meget for dig, ikke sandt?
Det gør alle mine sønner.
Men Boy...
Martha døde den nat, han blev født.
Jeg ser hende i ham.
Jeg skal bede for jer.
Det er for sent at bede for mig
og forvente et tilfredsstillende resultat.
Sådan.
Har dig og James valgt et navn?
Martha.
Det ville hun have syntes om.
Det ville Martha
virkelig have syntes om.
Jeg har aldrig sagt det, men vi er stolte af,
at du er en del af familien.
Jeg elsker jer alle meget højt.
Pas nu på dig selv, hører du?
Vi kommer tilbage, så snart...
- Hvor tror du, du skal hen?
- Hvor end du skal hen, far.
Lfølge præsterne er det ikke et sted,
du vil bryde dig om.
Du er måske på vej,
men du er ikke fremme endnu.
Det er lige meget.
Du kommer ikke med.
Så sadl af og tag din brors tøj af.
Du er en kvinde.
Men der findes ingen her,
som kan ride eller skyde bedre end jeg.
Jeg skal såmænd nok sadle af.
- Jeg skal iagttage jer ride bort.
- Og hvad så?
- Jeg følger efter.
- Det anede mig nok.
Du skal ikke bekymre dig om gården.
Vi klarer os.
Sørg bare godt for lille Martha.
Hun bliver sikkert den eneste,
der har en hjerne.
- Farvel, min søn.
- Farvel, far.
Er det dig,
der har kommandoen over tåberne?
Jeg hedder oberst Fairchild.
Om de er tåber, er et spørgsmål,
jeg ofte stiller mig selv.
Hvem har jeg fornøjelsen af
at tale med?
Jeg hedder Charlie Anderson.
Vent og se, om det er
en fornøjelse at tale med mig.
- Har du et ærinde?
- Ja, det har jeg.
Okay, mr Nelson.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Først kan du udlevere min søn.
Derefter kan du udstede en ordre,
eller hvad I end gør,
og bede dine mænd
lade min gård og familie være i fred.
- Din søn?
- Min yngste søn.
Dine mænd kom og tog ham.
- Hvorfor?
- Det vil jeg også gerne vide.
- Din hær tog ham til fange.
- Er han ikke en sydstatssoldat?
Nej, han er en Anderson og ikke andet.
- Hvor gammel er han?
- Han er 16.
Kan du udpege din gård på kortet?
Det hedder Shenandoah Gap.
Den ligger lige her.
Det var ikke mine mænd,
der tog din søn.
Vi har ikke været på dit område.
Men der er noget, du bør forstå.
Min mænd har lige kæmpet et slag,
hvor oprørerne smed sten efter dem.
Det var alt, de havde.
Vi tog 1500 fanger, og de havde
ikke 50 runder af ammunition tilsammen.
- Hvad er det, du siger?
- Det, du beder om, er næsten umuligt.
Hver eneste korps i vores hær
tager tusindvis af fanger hver dag.
Hvordan finder man én 16-årig dreng?
Du måtte få ham, hvis jeg havde ham,
men jeg har ingen fanger.
Vi sendte dem med jernbanen,
så de kunne sendes nordpå.
Hvis du finder drengen, så giv dette
til kommandøren. Måske hjælper det.
- Hvad er det?
- Der står blot, det var en fejltagelse,
og det vil være en tjeneste til mig,
hvis han bliver udleveret til dig.
Hvor ligger jernbanen?
Ved lvy Glen.
Jeg ønsker dig held og lykke.
Min søn er også 16 år.
Han går i skole i Boston, gudskelov.
Ikke halte bagefter!
Fortsæt fremad.
Ind med jer.
Hold mændene i gang bagi.
Fremad.
Kan Boy være blandt dem, far?
Jeg har et brev fra kaptajn Richards.
- Er du Anderson?
- Ja.
Jeg kan ikke hjælpe dig.
Jeg har ikke bedt om hjælp.
Jeg leder efter min søn.
- Han er ikke her.
- Hvordan ved du det?
Jeg vil bare gennemsøge kvægvognene.
Er det for meget at bede om?
Hvis din søn er blandt fangerne,
så er det for sent. Der er krig.
- Sergent? Lås vognene.
- Okay, lås dem.
Vi skal overholde tidsplanerne.
Hvad sagde han?
At han skal overholde tidsplanerne.
Få det fjernet!
Hvad tror du, du laver?
Vær venlig at lægge jeres våben
og ræk hænderne i vejret.
- Læg geværerne fra jer.
- Med det samme.
Nu husker jeg det.
Anderson. Du hedder Anderson.
Vend jer om og begynd at gå.
Jeg er ligeglad med hvorhen,
så længe jeg slipper for jer.
- Du leder efter din søn.
- Og du skal overholde tidsplanerne.
Kom så.
Fart på.
Kom så, kaptajn.
Du hørte ham. Fremad.
Hvor længe har du i sinde
at forsinke mit tog?
Godt, du spurgte. Jeg tror på,
at en mand ved alt, hvad der foregår.
Først tømmer jeg dit tog,
og bagefter sætter jeg ild til det.
- Sætter ild til det?
- Luk dørene op!
Det kan du ikke.
Du kan ikke sætte ild til toget.
Måske ikke,
Men jeg skal have lov at prøve.
- Men hvorfor?
- Jeg bryder mig ikke om det.
Ud med jer.
I er frie.
Boy er her ikke, Jennie.
I må hellere komme af sted.
Kavaleriet patruljerer regelmæssigt.
- Hvad med toget, far?
- Sir?
Jeg har kørt dette tog i ti år.
Det har altid været et godt tog.
Det er ikke rigtigt at sætte ild til det,
bare fordi det er hårde tider.
Du kører et sørgeligt tog.
Det tager folk med, der ikke vil af sted,
og fragter dem ikke hjem igen.
Men jeg lader
passagerne bestemme. Sam?
Sæt ild til det.
Sæt ild til toget!
Henry, giv Boys hest til Sam.
Resten af jer, sid op. Fart på!
Du er den eneste officer, sir,
og drengene vil vide, hvad de skal gøre.
- Tag hjem.
- Hjem, sir?
Vi har tabt krigen.
Tag hjem til jeres familier.
Jeg havde ikke ret til at sige det,
men de mænd overlever ikke en kamp til.
Vi vidste før det sidste slag,
at vi ikke kunne vinde.
Hvorfor gik I i kamp?
Det er lettere end at flygte.
Vi må hellere komme af sted,
hvis der en patrulje er i nærheden.
Hej, Carter.
Du får måske chancen i nat, Boy,
hvis du vil tage den.
- Chancen for hvad?
- For at flygte.
De spilder kun få vagter på fangerne,
og de er normalt de værste.
De genner os på den hjuldamper.
Visse af os har ikke lyst til en tur nordpå.
Når de åbner lågen i aften,
så hold dig tæt på mig.
Der er en ting til.
Bagefter må du klare dig selv.
Jeg må glemme,
at du blot er en ung knøs.
Nathan, dig og Henry
kan tage hestene over til laden.
Javel, sir.
Jacob, se, om du kan tænde et bål.
- Hvad laver far derinde?
- Han sover vel.
Jeg kan høre ham gå rundt.
Det ville gøre godt lige nu.
For nogle.
Sam?
Også dig, Jennie.
Kom her.
Din mor og jeg havde det bedre.
Det er ikke særlig behageligt.
Men efter mange år sammen,
indser man, hvor lidt det tæller.
Det er sædvane, at en mand bærer
sin brud over dørtærsklen.
Hvis du vil, så værsgo...
Javel, sir.
- Hvad glor I på?
- Ingenting, sir.
Okay, skynd jer så.
Ind med jer.
- Fart på!
- Nu!
Tag den anden vagt.
Kom så. Denne vej.
Ned med dig.
Det vrimler med nordstatssoldater.
Vi må rejse i ly af mørket
og altid stik syd.
Så kan vi ikke undgå
at støde på venligsindede.
Men vores gård ligger nordpå.
- Hørte I noget?
- Jeg kan lugte brænderøg.
Det er en sydstatslejr.
Det er ikke blot brænderøg.
Det er venligtsindede!
Jeg fandt dem her
ovre ved hospitalsvognen.
Deres ejere får
ikke brug for dem længere.
De trækker sig tilbage.
Vi må gerne følges med dem.
Det var pænt af ham.
- Hvad er det her?
- Lad være med at spørge.
Det er ikke noget,
din mor har serveret, kan du stole på.
Men det står ikke så dårligt til.
I Vicksburg spiser de rotter.
Yankee'erne!
Tag den her.
Skyd først, når jeg siger til.
- Jeg har aldrig skudt en mand før.
- Det ved de ikke.
- Løjtnant?
- Ja, sir?
Er det en sydstatsko eller en nordstatsko?
Det må være en nordstatsko.
- Smager de godt?
- Ret godt, sir.
- Så tag den til fange.
- Ja, sir.
- Undskyld.
- Det er i orden, løjtnant.
Du skræmte et par kilo af hende.
Hold jer parat.
Skyd!
Angrib!
Skyd!
Du kan lige så godt få det at vide.
Hvis du undrede dig,
så har vi ikke den mindste chance.
Jeg har aldrig set nogen
blive så sur over en ko før.
Davs.
Hej.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Bare en tår vand. Jeg har rejst langt
og har langt igen.
Drik bare og tag så meget
med dig, som du kan.
Mange tak.
Det er en fin gård, du har.
Den må forsørge en del.
- Ni.
- Ni? Ser man det.
Hvordan kan det være,
du er den eneste, der er her?
De andre er bortrejst et stykke tid.
Du kan dit kram, Mule.
Ja, det må jeg sige.
Se efter, om de har nogle heste.
Jeg ser, hvad huset indeholder.
Er det alt, der er tilbage?
Vi brugte det sidste mel i går.
Det her er det sidste kaffe.
Du tror ikke,
at vi finder ham, vel?
Nej.
Boy kan være hvor som helst.
Måske endda et sted oppe nordpå.
- Du mener i et nordstatsfængsel?
- Ja.
Hestene har ikke fået foder i lang tid.
De orker snart ikke mere.
Jeg indså ved toget,
at vi nok ikke fandt ham.
Det var et rent tilfælde,
at vi fandt Sam.
Jeg indså det måske allerede,
før vi red hjemmefra.
Men jeg blev nødt til at forsøge.
Og hvis vi ikke forsøger,
så lever vi ikke.
Og hvis vi ikke lever,
hvorfor er vi så til?
Jeg håber, I forstod det.
Det gjorde vi, far,
og vi holder med dig.
I morgen rider vi hjem.
Jeg indrømmer,
jeg ser anderledes på det.
Og jeg indrømmer,
at jeg gerne snart vil hjem.
Men du skal ikke give op
for vores skyld.
Jeg rejser ikke hjem,
medmindre du virkelig har lyst.
Tak, min søn.
Vi drager hjem.
Måske er Boy hjemme.
Indstil skydningen!
Død!
Hvor gammel er du?
- Hvor gammel?
- 16.
16.
Jeg slår dig ikke ihjel.
Jeg ønsker, at du lever.
Jeg ønsker, at du lever,
til du bliver gammel.
Og jeg ønsker,
at du får mange, mange børn.
Du skal føle for din børn,
som jeg føler for mine nu.
Og en dag
når en mand kommer og dræber
et af dem, så skal du tænke tilbage!
Du skal tænke tilbage...
Vi begraver ham på gården
i nærheden af sin mor.
- Er der nogen, der er syg?
- Hvor har I været?
Hvad er der galt?
- Hvad er det galt? Babyen...
- Babyen har det fint.
James og Ann er døde.
Vi mener, det var røvere.
Fra hvad jeg kan se,
så døde James med det samme.
Det var først to dage senere,
jeg tilfældigvis kom forbi.
Ann havde...
Hun var også død.
Jeg begravede dem
i nærheden af Martha.
Det tænkte jeg, du ville synes om.
Det virkede som det eneste sted.
- Hvor er babyen, Tom?
- Ovenpå.
Jeg fandt en kvinde til at passe hende.
Hun har det godt.
Hun er mit barnebarn.
Hun hedder Martha.
Det er længe siden,
jeg har holdt et barn, Martha.
Det er længe siden.
Herre, vi ryddede jorden.
Vi pløjede, vi såede
og høstede.
Vi tilberedte afgrøderne.
Maden ville ikke være her,
hvis vi ikke havde gjort alt selv.
Jeg ved ikke,
hvad jeg skal sige længere, Martha.
Der er ikke meget,
jeg kan fortælle dig om krigen.
Det er som med alle krige.
Det er bedemændene, der vinder.
Politikerne taler om æren ved den.
Og gamle mænd taler om
nødvendigheden.
Soldaterne vil bare hjem.
Nu er du ikke så ensom længere, Martha,
du har James, Ann og Jacob.
Og måske Boy.
Du kendte ikke Ann, vel?
Du vil synes om hende.
Rigtig meget, Martha.
Hun og James ligner hinanden meget.
De er lige som os... Nej.
Vi lignede aldrig hinanden så meget.
Vi kom bare gradvist til det
gennem årene.
Men gid...
Gid jeg vidste,
hvad du synes om det hele.
Så ville det måske ikke se så mørkt ud.
Hvis bare jeg vidste, hvad du tænkte.
Du giver aldrig op?
Tro ikke, I slipper godt fra det.
Hvorfor sagde I ikke, det var søndag?
Se at blive vasket.
Vi kommer for sent.
- Har du noget, du vil sige?
- Nej.
Så sadl hestene og hent vognen.
Dagens anden salme...
Dagens anden salme er på side...
Hvor længe, Herre?
Med Guds hjælp går vi til side...
137.
Skal vi rejse os og synge?