Tip:
Highlight text to annotate it
X
OUVERTURE
Her ses Troja for 3000 år siden,
en skæbnens by, -
- beliggende,
så den dominerede Hellespont, -
- der i dag kaldes Dardanellerne.
Det var den eneste søvej
til og fra Østen.
Troja blev en velstående by.
Et fristende krigsbytte
for de græske nationer.
Trojanerne huskede tydeligt,
da grækerne, anført af Sparta, -
- plyndrede og nedbrændte
deres fædrene by.
De oprettede stærke forsvarsværker
for at forhindre fremtidige angreb.
Derfor var det nye Troja,
den genopførte by, -
- bevogtet af tykke mure,
et uindtageligt tilflugtssted -
- for glade mennesker,
der elskede skønhed.
På slotspladsen
og i travle gader -
- nød de flittige indbyggere freden, -
- som om denne sorgløse æra
ville vare evigt.
Der var Æneas,
kong Priamos ' nevø, -
- på vej til slottet, hvor Trojas
fremtid skulle afgøres af Rådet.
Vi udelukker,
at nationerne kan komme overens.
Vi lukker giften ind.
Trojanere skræmmes af rygter.
De angiver hinanden.
Der er kun én løsning.
Gør, som du vil. Tag til Sparta.
Tag, hvorhen du vil.
Men træk ikke Trojas skæbne med dig.
Skal vi leve
som en krabbe i en skal?
Vi lever godt. Vi opkræver skatter
af handelsskibene.
Dumhed! Vi er nødt til selv
at have handelsskibe.
Hvordan?
Alle havne tilhører fjenden.
- Jeg er træt af dine tosserier.
- Pas på.
- Paris kan knække nakken på dig.
- Og du kan klare os begge.
Sig, han er et fjols, Hektor.
Et fjols er den,
der gør debat til skænderi.
Paris, sejl du bare til Sparta.
Jeg ved, du ikke vil tigge om fred.
Jeg får grækerne til
at indgå en traktat.
Det ville jeg gøre med 100 krigsskibe
og en nedbrænding af Sparta.
Sikkert, Polydoros.
Det ville starte en uendelig krig.
Og du, Hektor.
Har du nogle planer?
- Bortset fra at fægte og bokse?
- Ja, fader. Spyd- og diskoskast.
Hektor er en god søn, Priamos.
Og en god ægtemand.
Er det ikke ærefuldt nok?
- Paris' skibe er klar til afsejling.
- Er guderne venligt stemt?
Varsler og profetier er positive.
Med én undtagelse.
En bekymret tempelpræstinde.
- Min datter.
- Vær ikke vred, Priamos.
- Kassandra er syg.
- Syg i sindet.
Rejs dig Paris...
Og tag af sted.
Jomfru Kassandra har ét argument,
der bekymrer mig.
Prins Paris tilbeder åbenbart
kun én gudinde.
- Afrodite.
- Jeg tror ikke, jeg tilbeder nogen.
Nej.
Beundring er et bedre ord.
Jeg beundrer skønheden
i en marmorstatue.
Skønhedens gudinde lærte os
ikke at væbne os mod fjender.
Det gjorde Athene,
visdommens og krigens gudinde.
Athene glædes ikke over...
Din ensidige beundring.
Og hun frydes ikke over
din fredsmission.
Springer hendes onde hest ned
og tramper mig ihjel?
Lad den komme, hvis det er prisen
for at leve i en sagnverden.
Sig ikke det, Paris.
Søg ikke fred andetsteds,
før du har sluttet fred med Athene.
Jeg kan ikke lade mig forsinke,
lille Kassandra.
- Velsign nu min rejse.
- Din fremtid kan ikke velsignes.
- Hold nu op, Kassandra.
- Men det er sandt.
Det, jeg ser og føler, er sandt.
Rejs, Paris.
Kom, Kassandra.
- Kom og hvil dig lidt.
- Hvordan kan jeg det?
Bare jeg ikke skulle leve
med denne voldsomme smerte.
Paris!
Du må ikke rejse, Paris.
- Jeg må af sted.
- Elsker du Troja...
Så bringer du os ikke den ulykke.
- Jeg troede, du elskede mig højst.
- Det gør jeg...
Men stormen vokser sig stærk.
Hestenes skrig.
Mændenes dødsskrig.
- Pas godt på hende.
- Min kæreste.
Måske kan det ikke være anderledes.
Skæbnen kan ingen ændre.
Hvor er vi i dag? I Elysium?
Tværtimod. Vi nærmer os Sparta.
Et barsk land, hvor mænd skærer
arme af for at bevise deres mod.
- Hvordan mon kvinderne ser ud?
- Hvor er du dyb, Æneas.
For at være dyb
må man tænke på kvinder.
De bringer alt liv
og en del død til verden.
- De afgør mænds skæbne.
- Ikke min.
Hvad er der galt?
Brisen tager til.
Jeg bryder mig ikke om dens varme.
Det betyder intet.
Der er jo kun én sky.
Op i masten med dig!
- Op i masten!
- Ned med sejlet!
Kære prins, rebene er i uorden.
Mændene vil ikke i masten.
- Så pisker jeg dem.
- Nej!
- Den slags kureres kun på en måde.
- Nej, det må du ikke!
Paris!
Paris!
Paris!
Paris! Paris!
Paris!
Megas!
Afrodite.
Hvad?
Et skib har været uheldigt.
Hun eksisterer.
- Hvem?
- Den smukkeste gudinde.
- Han er jo tosset.
- Men på en rar måde.
Hvad hed dit skib?
Delfinen...
- Fra Troja.
- En trojaner.
Skær ham løs, Andros.
Måske kan vi varme ham lidt op.
Før soldaterne får ham.
Kvinder! Hvorfor varme en mand,
før han dræbes?
Dæk ham til!
Vi leder efter dronningen af Sparta.
Hun tog til kysten for at besøge
sin gamle barnepige.
- Frue.
- Jeg ville ikke forstyrres her.
Men kysten er ikke sikker i dag.
Et fremmed skib blev set
under stormen.
Vi kunne ikke forfølge det.
Søen var høj.
Det kom måske fra Troja
og kan have efterladt spioner.
I ser trojanere alle vegne.
- Skibet var skam virkeligt.
- Det bar Trojas kongelige symbol.
Kongen ønsker,
at dronningen omgående vender hjem.
Fortæl kong Menelaos,
at Cora tager sig af mig.
Af sted med jer.
Meget vel.
Andraste!
- Hjælp os med at bære manden her.
- En mand?
Hvor interessant.
- Jeg kan ikke skjule en trojaner.
- Jo.
Han kan være kriger.
Du må passe på.
Forsigtige kvinder
går glip af meget her i livet.
Han kommer sig ikke.
Men hans hjerte slår.
Giv ham lidt suppe,
så udleverer vi ham.
- Godt.
- Nej! De dræber ham.
- Fint.
- Det ville jeg også mene.
- Hvis han var så grim som dig.
- Tak.
Hvem står jeg i gæld til
for det galante forsvar?
Ingen af større vigtighed.
Jeg er slave.
Fortæl os om dig selv, trojaner.
Har jeg nævnt det?
Det står ikke klart for mig.
Jeg husker,
jeg troede, du var en åbenbaring.
En gudinde.
Kære Afrodite,
lad mig præsentere mig.
- Prins Paris af Troja.
- Uforskammethed klarer vi os uden.
Du er da selv uforskammet.
Er du ikke slave?
- Du taler til...
- En slave fra slottet, Andros.
Det betyder jo intet.
Jeg er altså prins Paris.
Jeg kommer for at tilbyde
Menelaos en fredstraktat.
Men det tror du vel ikke på.
Alt der beviser min identitet...
Gaverne til Spartas hof...
Mit mandskab tør ikke
nærme sig Sparta nu.
De vil sværge,
at guderne smed lyn efter mig.
Måske tror jeg dig.
Havet har skadet dit udseende,
men ikke dine manerer.
Du må væk herfra i aften.
Følg kysten. Så kommer du til
en bugt, fønikerne bruger.
- Jeg har en opgave at løse.
- Gør, som jeg siger!
Vores soldater har for vane
at dræbe fremmede.
Hvorfor bekymrer det dig?
En slaves følelser
er ikke vigtige.
Det er de for mig.
Andre steder ville
så smuk en kvinde være dronning.
- I Troja ville vi prise dig i sang.
- Det tillader kong Menelaos ikke.
- Du er smukkere end hans dronning.
- Det ville smerte hende at høre.
- Kender du hende?
- Hun ejer mig. Jeg er hendes skygge.
Jeg troede, jeg kendte hende.
Men der er ingen,
der kender dronning Helena.
- Heller ikke Helena.
- Og kongen?
Magt og visdom følges ikke altid ad.
- Vent. Jeg må ind på slottet.
- Løb ikke den risiko.
Jeg skal nok passe på.
Forbered mig.
Vil Menelaos ikke hjælpe,
vil dronningen måske.
Det må du ikke bede hende om.
Hun kunne måske hjælpe dig,
hvis du var gammel og grim.
Men du er hverken gammel eller grim.
Fisken skal til markedet, Andros.
Fint. Finder soldaterne ham her,
vil jeg nødig indblandes.
Det ville ikke røre mig.
Vi må tilbage til slottet.
Jeg har været her for længe.
Lov mig...
At vi mødes igen.
Gå du bare hjem nu.
Forsyninger til din rejse hjem.
- Du håber stadig, at jeg rejser?
- Mere end nogensinde.
De græske konger samles
for at diskutere en krig imod Troja.
Så kommer jeg i rette tid.
- Hvornår samles Rådet?
- I morgen.
Men i aften er vi alene.
I det magiske måneskin.
Se, hvad jeg har med til dig.
Min kære, lille slavepige.
Jeg vil ikke have det,
du stjæler fra slottet.
Jeg vil kun have det,
jeg stjæler.
Nej, min prins.
Godt, så låner jeg dig.
Men vi gør det helt åbenlyst.
- Jeg tilbyder at købe dig.
- Nej! Det ville betyde døden.
Nonsens.
Jeg forklarer dronningen, at du er
min fremtidige prinsesse af Troja.
Lad mig gå, Paris.
Tror du ikke, jeg kan elske en slave?
Jo, det tror jeg.
Mit hjerte tror og elsker dig.
Mit hjerte tilhører dig, Paris,
men det kommer jeg aldrig til.
Du må ikke opsøge dronningen
eller nogen anden på slottet.
Dette øjeblik må være vores sidste.
Spørg ikke hvorfor.
Kald det magi, kald det en drøm.
Og nævn det aldrig for nogen.
Lyt til vores vært, kong Menelaos.
- Kommer Odysseus?
- Hans skib lå lige bag mit.
Ithakaneren nægtede
at forlade sin kone og sin gård.
Han nægtede at slippe ploven.
Kun trusler overbeviste ham om,
at Grækenlands ære er det vigtigste.
Tag du bare æren,
så snupper jeg Trojas guld.
Ikke min del, broder.
Odysseus, konge af lthaka!
Goddag, min ven.
Du kender alle.
Aias, prins af Salamis.
Nestor af Pylos.
Diomedes, hersker over Aitolien.
Og du kender vist min bror,
kong Agamemnon Mykene.
Vær hilset, pirater.
Vi planlægger en retfærdig krig,
Odysseus.
Angreb er det bedste forsvar.
Kalder man nu det retfærdighed?
Byggede trojanerne citadellet,
fordi de ønsker fred?
Hvad med Priamos' sønner?
Polydoros og Hektor ønsker krig.
Og Paris er dygtig med bue og spyd.
Tror I, de ønsker fred?
Derfor har vi brug for Achilleus.
Men han hader min bror og mig.
Men han elsker krig.
For ikke at blive fristet til at
komme gemte han sig i et kvindehus.
Der fandt jeg ham...
Forklædt som kvinde.
Fik du ham overbevist?
Ja, han er ude i stalden
og sørge for sine heste.
Achilleus, en rødmende pige.
Jeg vil rose ham
for hans skønhed og fine figur.
Manden, der blæser sit eget horn.
Hils på ham, Menelaos.
- Jeg hilser dig, Achilleus.
- Og jeg foragter dig.
Og dig, Agamemnon.
Men vi er nødt til at forene os,
så jeg er her for at lede jer.
- Lede os, Achilleus?
- Ja. Sammen med min ven, Patroklos.
Siden barndommen
har vi alene kunnet trodse en hær.
- Det tvivler jeg på.
- Hvem?
Jeg, Aias.
Min efterligner.
Du søger kun hæder.
Vil jeg efterligne ham,
må jeg bære tre lag rustning.
Derfor har han ry
for at være usårlig.
Få det fjols til at tie, Menelaos.
Jeg vil nødig være vred på ham.
Sandheden er, at hans hud er så
skrøbelig som hans forfængelighed.
Især på hælen.
- Den tåler ikke engang læder.
- Jeg kæmper ikke med fødderne.
Rolig.
Jeg tager mig af ham.
Så er det nok.
Vi må stå sammen.
Umuligt. Det har vi aldrig kunnet,
og det kommer vi aldrig til.
Hold mine heste klar.
Vi går, Patroklos.
Der er intet etisk grundlag
for en krig mod Troja.
- Nej.
- Vent, vent.
Her. Du taler om etik.
Et trojansk skib har været
ved vores kyst.
Ikke et handelsskib,
men et af Priamos'.
Det var mit skib.
Jeg er Paris af Troja.
- Er du kong Menelaos?
- Ja.
Jeg beklager min påklædning.
Jeg faldt over bord.
Denne forsamling af græske konger
gør min mission lettere.
- Hvordan vidste du, vi var her?
- Bær over med mig.
Nu sparer jeg rejsen
fra konge til konge, -
- hvis du ikke tager imod
Trojas fredstilbud.
- Ønsker Troja ikke en krig?
- Du tager fejl, Menelaos.
Nu bliver det svært at plyndre Troja.
- Hvor kommer den bedrager fra?
- Han kom til slottet.
- Du burde tale med ham.
- Du afbryder Rådet!
- Hør på ham.
- Det vedkommer os.
Han er blot en vagabond.
Se på de pjalter.
Den type hofnarre
kommer *** til slottet.
De er alle talentfulde. Hvad kan du
ud over at udgive dig for kongelige?
Jeg kæmper vist en umulig kamp.
Cesti. Er han Paris,
er han en god cestikæmper.
- Genialt, broder.
- Hørte I, Aias og Achilleus?
Achilleus er træt efter rejsen.
Achilleus fik ikke sit ry
ved at kæmpe imod børn.
Sparta er et frygteligt sted.
- Du skal ikke...
- Vi fornærmer manden.
- Du er fri til at gå.
- Nej.
Det er min opgave
at udbrede civilisationen.
Men jeg har en betingelse.
Hvis jeg vinder kampen,
vil du så tro, jeg er Paris, -
- og lytte til fredsforslaget?
Hvis du overlever, ja.
Paris!
Min gode trojaner,
dit mod overbeviser mig.
Mit mod forlod mig næsten
ved tanken om at møde Aias.
Hvil dig nu.
Så taler vi sammen i morgen.
Om din rejse og den charme, der
får selv mig til at kalde dig ven.
Troja ønsker venskab med Sparta.
Alpheus, vis gæsten på plads.
Og Alpheus, man siger,
at trojanere har øje for skønhed.
Find ham en slave.
Sørg for, at hun er smuk.
Der er en slave, for hvem
jeg gerne selv bliver slave.
Menelaos!
Du ønskede at
præsentere mig for gæsterne.
Det gjorde jeg.
Helena, dronning af Sparta.
Menelaos' hustrus.
Må jeg præsentere Paris,
prins af Troja.
Hvorfor er du her, trojaner?
For at studere kunst og kultur?
Ja, frue.
Selvopholdelsens kunst.
Trojansk uforskammethed.
Med din tilladelse taler jeg
med grækerne på et bedre tidspunkt.
Jeg hørte, du opførte sig
som en ægte spartaner.
Mit hjerte opførte sig fjollet.
Menelaos må have hørt det banke.
- Send tjenestefolkene bort.
- Gå bare.
- Forsvind!
- Forstår du ikke, at han er døvstum?
Hvad mente du om trojaneren?
- Det gav jeg udtryk for.
- Det gjorde du.
- Hvad angår den her trojaner.
- Hvad mener du?
Du afslører dig selv, Helena.
Det gør han også.
Sig det lige ud.
Har jeg fornærmet dig, så straf mig.
Man byder ikke en fremmed velkommen
for dernæst at dræbe ham.
Holder vi nu af trojanere?
Jeg kan gøre meget med ham. Sende
ham hjem med ændret udseende.
Holde ham som gidsel
for at få penge ud af Priamos.
Jeg troede, min mand var konge.
Han viste sig at være en røver.
Hvorfor giftede du dig så med ham?
Tager en konge bytte,
er han ikke røver.
Slår han ihjel, er det ikke mord.
Han udøver retfærdighed.
På spartansk vis.
- Du forstår ikke den slags.
- Jeg forstår nok.
Så forstå at din plads er på slottet.
Du har set den mand før.
Indrøm det.
Din tavshed røber dig.
Du forlod slottet i hemmelighed.
Indrøm, at du kender ham.
Du tier. Du har ingen ord til din
ægtemand. Jeg er din mand!
- Lad være.
- Sig ægtemand til mig.
Sig det.
Jeg kan finde på mange ting
med hensyn til din trojaner.
Andraste.
Jeg er slavinden
til prinsen af Troja.
- Dronningens kammerpige?
- Kongens gæst skal underholdes.
En fin skik, men gæst?
Han er fange uden at vide det.
Og han skal forblive uvidende.
Skal kongen selv lukke mig ind?
- Nej, han er vred nok i forvejen.
- Skal jeg sige det til ham?
Gå bare ind, din ballademager.
- Du burde ligge i din seng.
- Det burde jeg, men...
Din frue sendte dig ned
for at lege med mig.
Jeg skal hjælpe dig med at flygte.
Flygte?
Skal de to soldater dernede
også hjælpe mig?
Du er fange.
Kongen vil tortere dig.
Du må væk.
Tilbage til fiskerhytten.
Jeg følger med for at vise vej.
Min gode ven, Menelaos.
- Der er vagter ved døren.
- Så har jeg ikke en chance.
Helena mente,
du kunne gå for en købmand.
Enhver kan se, du er prins.
- Soldater.
- Fisker!
- Ja?
- Fisker!
Ja?
- Hvad ønsker I?
- Et glas vin.
- Vi er tørre i halsen af havluften.
- Hent vinen, Cora.
Kaptajnen er idiot.
Tror han, manden svømmer væk?
Han er langt inde i skoven nu.
Her. Tag den med jer.
Af sted. Der er mange soldater,
så gå på stenene under klipperne.
Find bugten bag tårnet.
En båd bringer dig ud til skibet.
Må Merkur være med dig.
- Hvad venter du på?
- Det var fjollet at håbe.
- Jeg troede, hun kom.
- Hertil?
Hun sendte dig tøj, sendte bud efter
et fønikisk skib. Er det ikke nok?
Jeg ventede hende ikke.
- Jeg håbede blot.
- Sig ikke det.
Hvis hun blev genkendt her...
Jeg ved det.
Bare jeg kunne gengælde
jeres venlighed.
Fortæl dronningen,
at hun vil leve i mine drømme.
Vent!
- Skibet er ikke inde i bugten.
- Helena.
Du er fri, Andraste.
Skynd dig langt væk fra Sparta.
Gav du Adelphus besked?
- Han er langt væk nu.
- Så skynd dig af sted.
Nogle gange er frihed som kviksølv.
Skynd dig.
Helena.
Helena er dronningen.
Den pige, du kendte,
var navnløs og uvirkelig.
- Umuligt. Hun hjalp mig.
- Nej.
Dronningen hader ondskab. Hun havde
gjort det samme for enhver slave.
Javel.
Og dronningen kommer
for at sige det her:
Hun vil altid huske
den blide Paris.
Og hun vil gøre sit til
at forhindre en krig.
- Du er ikke spartaner.
- Jo.
Datter af en konge,
der valgte en spartansk mand til mig.
- En mand, du foragtede.
- Jeg foragter undertrykkelse.
Kun en spartaner udholder det.
Vi har brug for forståelse.
Det får du. For mig er du Sparta,
ikke Menelaos.
Jeg fortæller min far, der er håb.
Jeg fortæller Troja, hvad jeg så.
At herskerne ikke kan enes om krig.
At spartanerne ikke ønsker det.
Tag det roligt.
Kongerne har drukket tæt.
Hun er virkelig.
Den pige, jeg elskede.
Ja.
Guderne ændrer nogle gange
de bedste hensigter.
De er venlige.
Jeg betvivler dem aldrig igen.
Åh, Helena.
Helena, så længe du bliver
hos Menelaos, er du slave.
Tag med til friheden.
Tag med til Troja.
Og ødelægge det håb om fred,
du bringer med dig?
Nej.
Dør så meget som én trojaner,
har jeg fejlet.
Tilgiv mig, Helena.
Du er to kvinder.
Forstandig og god.
Jeg er to mænd.
Den ene er god, vil jeg gerne tro.
Den anden er ond.
Den ene er en mand.
Den anden er vist kun en dreng.
Lad ham forblive en dreng, Paris.
Lad ham aldrig blive gammel.
Helena.
Skibet.
Nu må jeg tilbage.
Sådan er guderne. De giver
med én hånd og tager med to.
Det her betyder ikke farvel.
Du vil altid være hos mig.
Og du hos mig.
Ung for evigt. Husk det, Paris.
Mindet vil altid forblive ungt.
Holdt!
Stå stille, trojaner.
- Frue, jeg må bede...
- Send bueskytterne væk.
- Dronningen må ud af farezonen.
- I gør det ikke! Så dør I.
Jeg mister alligevel livet,
hvis han slipper bort.
Stille!
Helena!
Helena! Helena!
- Hun er derinde.
- Nej.
- Hun er derinde. Bryd låsen op!
- Bryd den op.
Nu.
Det er sandt.
Trojaneren har bortført Helena.
Han bar hende bort.
Med magt. Mod hendes vilje.
Forestil jer den kamp.
De nyttesløse skrig om hjælp.
Vi var ikke altid enige,
men hun var min hustru.
Det stikker dybere. Det er et angreb
på alle Grækenlands kvinder.
Der er bragt skam over
de græske nationer.
Så bemand skibene. Hvorfor sidder du
der? Jeg vil have hende tilbage.
- Ikke nu, Menelaos. Senere.
- Jo, nu!
Støtter du mig ikke?
Vi kræver hende tilbage
og plyndrer samtidig Troja.
Men kun hvis du venter.
Vi sender bud til alle byer.
Grækenland går samlet i æreskrig.
Ja. Det er,
hvad den kaldes i fremtiden.
Det er, hvad jeg kalder den nu.
Prinsen af Troja bad om krig,
ikke fred.
Odysseus.
Du forstår vel,
at jeg bør være vores leder.
Leder?
Det bør kun Achilleus være.
Det er min pligt
for at hævne min bror.
Bestemt, Agamemnon.
Jeg støtter dig.
Og fortæller dig,
hvad du skal gøre.
Og jeg overbeviser den følsomme
Achilleus ved at fortælle -
- om alt det guld,
der venter os i Troja.
Jeg søger ikke skatte.
Jeg ønsker at dræbe.
Det kommer vi alle til.
For at forsvare din ære.
Hvem er de?
Det ved jeg ikke.
Men jeg kender farven på deres guld.
Sparta er fortid, Helena.
Troja ligger i den retning.
Hvad vil de tænke om os der?
En kvinde, der forlod sin mand.
En prins, der gjorde sig til tyv.
- Hvad andet vil vi være?
- To forelskede mennesker.
Mod hele verden om nødvendigt.
Hvis guderne opfyldte mit ønske,
undslap vi verden -
- og gik aldrig i land.
En smuk drøm,
men vi er nødt til at gå i land.
Paris,
der findes en ø, der hedder Pelagos.
Havet kan brødføde os.
Der er små huse ved landsbybrønden.
Lad os tage dertil.
Det kan jeg ikke.
Jeg har forpligtelser.
Paris, søn af Priamos.
Jeg har et ansvar.
Jeg kunne lægge
alverdens kongeriger bag mig.
- Men du...
- Helena.
Vores liv sammen falmer,
hvis jeg stikker af.
Det kan så ødelægges
af enhver storm.
- Nej, Paris.
- Tilgiv mig.
Jeg glemmer, at du er en kvinde
og ikke en gudinde.
Kaptajn.
- Kender du øen Pelagos?
- Den ligger sydpå.
- Forbi strædet ved Kythera.
- Sejl sydpå.
- Kaptajn.
- Ja?
Vi har ombestemt os.
Sejl nordpå mod Troja.
- Hvad er der?
- Kom selv og se, Æneas.
Vent.
Æneas, kald på dronningen.
Paris!
Paris.
Kom og mød mine brødre.
Hektor, Polydoros.
Jeg har fortalt om dem.
Heldige Paris, du kunne tage til
Hades og komme ud med selve solen.
Han overrasker os konstant.
Det glæder mig, du fandt en mission,
der passede dine evner bedre.
Kom.
- Æneas.
- Paris.
- Paris.
- Jeg burde have været stærk i troen.
Den store Zeus
ville ikke lade ham dø.
- Og med ham håbet om fred.
- Det er et mirakel.
Fortæl, hvad der skete, Paris.
Her er jeres mirakel.
Var det ikke for hende,
var jeg aldrig vendt hjem.
- Kun en havfe kunne redde dig.
- Hvordan klarede en blid kvinde det?
Gem jeres spørgsmål.
Hun har lidt meget.
Det taler vi ikke om nu.
Det er nok, at du har givet os
en søn tilbage, min kæreste.
Du er velkommen mit barn.
Tilkald hovmesteren, Paris.
Vis hende på plads.
Senere kan du berette om dit eventyr.
Som du vil, far.
Min bror glemmer vist
at være høflig.
Hvad må vi kalde dig?
- Jeg hedder...
- Hun er døden.
- Kassandra!
- Tilgiv hende. Hun er syg.
Vent.
Hvad ville du sige?
Jeg er Helena, dronning af Sparta.
Kong Menelaos' hustru?
- Ikke længere.
- Skønhedens gudinde, Afrodite.
Her på jorden i sin dødelige form.
Hun bringer den katastrofe,
jeg har forudset.
Hendes navn skal skrives
i flammende bogstaver. Helena.
Helena af Troja.
Hun reddede mit liv igen.
Hun udsatte sig for fare. Jeg kunne
ikke efterlade hende i Sparta.
Jeg ved, det skaber problemer.
Men vi er hinanden hengivne,
så døm mig retfærdigt.
Tænk, at det skulle ske.
Og med min søn som bagmand.
Den søn,
der delte mit håb om evig fred.
Han lovede at bringe den med sig.
Men hvad medbringer du? Vanære.
Du har forenet grækerne.
Tændt den gnist,
der opildner dem imod os.
- Nu kommer de til vores kyst.
- Det burde fryde dig.
Du bliver ansvarlig
for mange trojaneres død.
Du kræver for meget
af vores hengivenhed.
Paris, send hende hjem til Sparta
og *** fred med Menelaos.
Aldrig.
- Vil du ikke tage imod fornuft?
- Min kærlighed er ikke logisk.
Den kunne kun vælge
mellem Troja og Pelagos.
Helena ville til Pelagos,
men jeg måtte advare jer.
Og hun var modig nok til at følge
med mig. Men hun havde ret.
- Vi må søge lykken et andet sted.
- Prøver kujonen at undgå kampen?
- Der gik du for vidt, broder.
- Og du...
Du lader hånt om Troja.
Skaden er sket.
Rejs eller bliv. Det betyder intet.
- Jeg vil ikke se dig igen.
- Priamos.
Bring våbensmedene
og hovmestrene til rådskammeret.
Fortæl dem, at jeg vil vide,
om Troja kan klare en belejring.
Der var tider, hvor jeg næsten
glemte, at jeg havde andre børn.
Andre, der måske kunne dø.
Skæbnen, Paris. Skæbnen.
Enhver trojansk kvinde, der har søn
eller mand, vil forbande dig.
Tag det roligt.
En krig renser måske luften.
Krig er det eneste,
der gør dig lykkelig.
Hold dig fra mig, hvis du vil leve
længe nok til at nyde den.
- Lord Æneas.
- Gå bare.
Skibet, der bragte dig hertil
ligger stadig i havnen.
Min vogn bringer dig derned.
Javel.
Om du vil,
sørger jeg for en eskorte.
Nej, det tager for lang tid.
Vent på os.
Min vogn holder på gårdspladsen.
Athene udøver en del magt.
- Hvis jeg vender tilbage...
- Nej.
Pelagos?
Ja, vi tager til Pelagos.
Du sagde, at vores liv sammen
ville falme, hvis du stak af.
Jeg sagde også,
at du blev lykkelig i Troja.
Rygtet har bredt sig, Paris.
- De kommer ikke med blomster.
- De slipper ind.
Ikke så længe de morer sig udenfor.
- Før Helena til havnen.
- Lad dem ikke se dig.
- Få hende om bord på skibet.
- Paris!
Hund!
Skal vi udkæmpe en krig
for din fornøjelses skyld?
Tapre trojanere!
Udviser I så stort mod
imod den spartanske hær, -
- som imod én spartansk kvinde?
Kan I stå alene i kamp, -
- eller er I kun modige,
når I er i flok?
Gå hjem og overvej det, trojanere.
Svaret på det spørgsmål
skal snart findes.
- Nu kan du tage af sted.
- Uden dig?
Jeg vandt en slags sejr i aften.
Den må jeg følge op.
Der er intet Pelagos,
hvis jeg er der alene.
Men der findes altid en ø,
hvor stormen ikke kan nå os.
Den ligger det sted,
hvor vi er sammen.
- Her?
- Ja, selv her.
Troja modtog nyt om, at grækerne
var klar til afsejling -
- med den største flåde nogensinde.
Trojanerne forberedte sig på krig.
Vi har aldrig set så mange skibe før.
- Vi er klar.
- Flere hundrede.
- Flere end vi kan tælle.
- 5-600. Mere.
- Der er ikke under 1000.
- De vil betale en høj pris.
Og hvad bliver vores pris?
Æneas, bring dem herud.
Javel.
Hurtigere. Hurtigere.
- Der ser du, hvad du er skyld i.
- Far.
Ansigtet,
der sendte 1000 skibe i krig.
Husk nu,
at Trojas mure er vores styrke, -
- så lad ingen angribe sletten, -
- før voldene har tjent
deres formål.
Indtag jeres poster.
Hvor er min post, Hektor?
Hos din spartanske kvinde.
Kom med mig, broder. Jeg deler
det spartanske blod med dig.
Behold bare min andel.
- Tager de ikke imod os?
- Jeg håbede, de ville sprede sig.
- Hvor slår vi lejr, Agamemnon?
- Lejr? Vi fortsætter.
Min Helena lider jo.
Vi slår lejr på slottet.
Vi angriber omgående.
Nej, Achilleus. Det kræver
forberedelse at indtage den fæstning.
Odysseus har ret.
Vi må forberede os.
Man valgte at følge Odysseus ' råd.
Grækerne forstærkede brohovedet
og byggede maskiner, -
- der kunne vælte de trojanske mure.
Følg Achilleus.
Hektor.
- Til ramperne!
- Vi blev overlistet. Tilbage!
Tilbage til tårnene!
Tilbage til ramperne!
Tilbage!
Polydoros.
Det er en god krig, Paris.
Hektor, fredens mand,
er nu vores største kriger.
Tak Helena for din skæbne.
- Tak, Paris.
- Jeg takker ham for mit liv.
Åh, mægtige Zeus,
den største konge af alle, -
- vi giver dig Polydoros,
prins af Troja.
Jeg beder dig: Døm ham
med medfølelse og forståelse.
Lad ikke Athenes had fortære
min forsvarsløse søn, -
- men i stedet vores sorg her.
Vi, de levende døde i Troja,
vil betale hans gæld -
- i de års belejring, der følger.
Og grækerne forberedte sig
på en årelang belejring.
De lossede forsyninger
fra deres skibe, -
- og de plyndrede og voldtog
i de omkringliggende landsbyer.
Du rører hende ikke!
- Jeg er din overordnede.
- Hun er min.
Jeg er stadig din høvding.
Jeg tager mig af krigsbyttet.
- Før hende til mit kvarter.
- Nej.
Tager du den pige, Agamemnon,
så sejler jeg hjem.
- Flygt bare, store kriger.
- Agamemnon!
- Det mente han ikke, Achilleus.
- Sejl bare hjem.
Nej, Achilleus.
Ud! Ud! Ud!
Agamemnon taler ikke på vores folks
vegne, Achilleus.
Hunde! Sjakaler!
- Jeg kæmper aldrig for ham igen.
- Men du kæmper for Grækenland.
Ikke længere.
Gennem disse års dødvande -
- generede trojanerne konstant
deres fjende -
- med natlige angreb på lejrene.
- Helena, hvor perfekt.
- Pigen, du forelskede dig i?
Bevar altid det billede, Paris.
Det behøver jeg ikke.
Jeg har kilden til dets magi.
Jeg holder den i mine arme, -
- og dens ånd er altid med mig
på fæstningerne.
Så kan du ikke miste det, vel?
Det, der er levet og delt,
kan man ikke miste.
- Aldrig, Helena.
- Men skulle du miste mig...
Kunne du så leve med det?
Der sker dig ikke noget.
Intet varer ved på Jorden, Paris.
Hverken sorg eller glæde -
- eller forelskelse.
Kære Helena. Du leder efter skygger
på det lyseste sted i Troja.
Forelskede burde ikke være blinde. De
burde forberede sig på adskillelse.
Nu ikke så dyster, min elskede.
Vi mødes i Elysium, -
- hvor en hel tidsalder
kun varer et øjeblik.
Du chartrer et skib.
Jeg tager Pegasus.
Til vores ø, Paris?
Åh dødelige gudinde,
gør mig udødelig med dine kys.
Vi skal leve af nektar og ambrosia.
Jeg bryder mig ikke om
at være overjordisk.
Hvor mange år skal vi lide?
Vi kan ikke gøre andet
end at brænde vores døde.
Sådan fejres højtiderne
i det engang så lykkelige Troja.
Skal trojanerne altid lægge
deres ligbål så tæt på os?
- Hvor længe vil de anklage mig?
- De har mistet mange kære.
I blev lovet evig fred.
Jeg tror på,
vi kunne have opnået den fred.
Jeg håbede at slippe for det,
men der er intet sted...
- Og ingen sejr for nogen,
- Gå nu.
Paris bad mig blive hos dig,
men han har vagt.
Gå nu, siger jeg.
Nej, venner!
Hør mig, trojanere!
Giv hende til spartanerne.
Forvis Paris fra Troja.
- Tør I ikke det...
- Gå ikke derud, Helena.
De er farlige.
Soldaterne spreder mængden.
- Du vil bede mig forlade Troja.
- Nej, Helena.
Nej.
Uden Paris havde jeg mistet Hektor.
Jeg må elske mine sønner ligeligt -
- og også dem, de elsker.
Hvor er du god.
Ypperstepræsten siger,
at selv guderne bekriges.
Nogle for Athene og Grækenland.
Andre for Troja og Afrodite.
Så jeg kan ikke give dig skylden
for denne krig.
- Jeg kunne stoppe den.
- Det kan ingen.
Jo, hvis jeg vendte hjem
til grækerne. Til Menelaos.
Til en mand, du foragter?
Hvis det kan afslutte krigen
og få trojanerne til at elske Paris.
- Han lader dig ikke rejse.
- Og kan jeg forlade ham?
- Hjælp mig med at tage beslutningen.
- Vil du udfordre skæbnen?
Det bør ingen dødelig gøre, Helena.
Og dog...
Kan en sådan skønhed være dødelig?
Skønhed? Nej.
Jeg er alt det, jeg ikke ville være.
Jeg har være egoistisk.
Jeg har forvoldt
så megen sorg og smerte.
Hvor anderledes
end drømmen om øen.
Vend tilbage til kongen af Troja.
Vi venter Helena på aftalte sted.
Med forsøg ikke at bedrage os.
Det vil ikke ske. Hun ønsker selv
at vende tilbage til kong Menelaos.
- Hun ønsker det. Hørte du det?
- Ja, ja.
Vent, budbringer.
- Fortæl kongen, at vi kræver...
- Nej, intet andet.
Blot at Helena udleveres.
Trojanerne ønsker at slutte fred.
Som fredens mænd
tager vi imod tilbudet.
- Skal vi vende tomhændet hjem?
- Tomhændet, Menelaos?
Når Helena udleveres?
Du farer for voldsomt frem.
Når vi har Helena,
lærer vi trojanerne, -
- at vi ikke kan købes så let.
Men Achilleus må med os,
hvis der bliver problemer.
Han nægter at kæmpe
under din kommando, -
- og så længe
din elskovssyge bror er her.
Så får han ikke del i Trojas skatte.
Helena?
Helena?
- Hvor er hun?
- Hun er her ikke, Paris.
Hvor så?
Hun er taget til grækernes lejr.
Til Menelaos?
Hun ville afslutte krigen og genvinde
dig trojanernes kærlighed.
- Og du hjalp hende...
- Hun var ikke fange her.
Hun var en beslutsom kvinde.
En dronning med mere mod -
- end jeg nogensinde har haft.
- Han får hende ikke.
- Det er for sent, Paris.
Du kan ikke forhindre det.
Trojanere, vent!
I har udleveret Menelaos' hustru,
men I står stadig i gæld.
Gæld?
- Vi anerkender ingen gæld.
- Ikke?
Hvem betaler for det græske blod,
der er udgydt her?
Det er betalt med trojansk blod.
Det er ikke gangbar mønt i Sparta.
Det betaler ikke for 1000 skibe.
Våbenhvilens betingelser var klare.
Vi skulle udlevere Helena, -
- så ville I forlade kysten.
- Godtroende fjolser.
- To ting vil tilfredsstille os.
Halvdelen af Trojas skatte,
før vi sejler, -
- og derefter 1000 talenter om året.
Tag dem til fange.
Her er din betaling, Menelaos!
Bring hende til Troja.
Følg dem!
Efter dem! Efter dem!
Tilbage! Vend om!
- Kom ikke for tæt på Trojas mure.
- Ikke mod Hektor.
Patroklos! Patroklos!
- Bring mig min rustning.
- Javel.
Tak, trojaner, fordi du bringer mig
liget af Patroklos.
Mange tak.
Min søn, grækerne har nu bevist,
at de ikke udkæmper en æreskrig.
Helena, gennem dig har vi indset,
at de er på plyndringstogt.
Jeg beder jer begge om tilgivelse.
Kassandra...
Vi har indset,
at du er en vis kvinde.
- Hvad mere kan du fortælle os?
- Vi vil opleve nye storme.
Men skylden vil være Athenes,
ikke Helenas.
- Tak, Kassandra.
- Et sådant mod bør belønnes.
Helena,
du bliver prinsesse af Troja.
Hvor er Hektor og Andromache?
De skal overrække laurbærkransen.
Hvor er Hektor?
Ved den skaiiske port.
Han forventer en tvekamp
på grund af Patroklos' død.
Men det var mig, der dræbte ham.
Hektor ønsker ikke,
at du udfordres af Achilleus.
- Han elskede Patroklos.
- Hektor sendte ham vennens lig.
Med en personlig hilsen.
Selv ikke Hektor
kan klare Achilleus.
Det må ikke ske.
Han skreg i sorg
og bad så om sin rustning.
Han kommer altså.
Hektor!
Hektor!
- Det er gjort, Andromache.
- Achilleus?
For hans hånd faldt
min far og mine brødre.
- Dør du, dør de med dig.
- Jeg vil leve. For din skyld.
Og for vores søns.
Hjelmen skræmmer ham altid.
Lad os bede til,
at han aldrig får brug for en.
At han finder fred.
Grib til våben!
Vinder Achilleus, slår vi til.
Så angriber vi slottet.
Dør Achilleus, trækker vi os tilbage
for at overveje en plan, jeg har.
- Han er jo usårlig.
- Mægtige Zeus, hjælp mig.
Achilleus er død!
Sådan dør græsk mod,
men ikke græsk snedighed.
Overvundet af mænd,
forladt af guderne.
Før huskede jeg månederne
på kamp, pest eller hungersnød.
Nu er det ét langt mareridt.
Jeg har udkæmpet krige, siden I
var børn. Men aldrig sådan her.
Lad os tage skibene
og sejle hjem.
Det gør vi.
Jeg har en plan,
der krævede en trojansk sejr.
- Det har vi da opnået.
- Du taler forræderisk.
Måske, men lad os være realistiske.
Den mægtigste hær på Jorden
har tabt.
Hvad drømmer du om, Odysseus?
Jeg drømmer om min kone,
den gode Penelope.
I drømme ser jeg mig selv vende hjem
med alle Trojas skatte.
Har det noget at gøre
med det arbejde, -
- som Apagos og hans mænd
udfører i skoven?
De bygger et monument
til ære for Paris og Helena.
En gave fra gudinden Athene.
En hellig hest,
så stor og smuk, -
- at Troja er nødt til
at tage imod den.
Blæs retræten,
så det kan høres i Troja.
Lad skibene sejle, men efterlad
tilstrækkeligt med mænd.
Skibene vender tilbage ved daggry.
Tror du, at trojanerne
tager det uhyre til sig?
Det lover jeg.
De vil takke Athene for sejren.
Og de vil tage varmt imod
hendes vidunderlige hest.
Og vinens gud, Bacchus.
Er I klar, grækere?
Først lød retræten,
og nu sejler de væk.
Deres fakler forsvinder.
- Er de afsejlet?
- Det ved vi snart.
Æneas undersøger kysten.
De er afsejlet.
Det sidste skib har lagt fra.
Råb det ud. Tænd sejrsfaklen.
Bær den rundt i gaderne.
Godt, Priamos. Godt.
- Vores helte glæder sig med os.
- Tænd sejrsfaklen!
Du vil se et Troja,
du aldrig har kendt før.
Jeg kan se det i jeres ansigter.
Luk den op! Luk den op!
Lad os se ud på verden igen!
Natten smiler til os.
- Se, Priamos.
- Det var det, jeg ville fortælle.
Et underligt monument,
efterladt af grækerne.
Frygt altid en græker,
der bringer gaver.
Hvor er det sandt. Den ækle tingest
burde brændes derude på sletten.
Enig.
Fjendens gaver bringer ikke glæde.
Det er ikke en gave, men et helligt
symbol, de ikke kunne tage med sig.
Folket beder om lov til
at bringe det ind på pladsen.
De har kæmpet længe og bravt.
Det kan jeg ikke nægte dem.
Hør dog på mig, far. Ødelæggelserne
ender ikke her. De begynder.
Vi må ikke være utaknemmelige overfor
vores gudinde. Bring hesten ind.
Den bliver et symbol på trojansk mod.
Javel.
Den er både mægtig og smuk. Hvor
barnligt af mig at være bekymret.
Og af mig at frygte en kæmpe af træ.
- Hvem var det til?
- Athene. En tilgivende gudinde.
Er du jaloux, Afrodite?
Jeg er kun Helena, der spekulerer på,
om jeg nogensinde bliver trojaner.
Vil folket ikke altid betragte
sletten og tænke på Helena af Sparta?
Nu er der jo fred.
Vi behøver ikke at blive her.
Vil du rejse, tager jeg med, Helena.
Hil, prins Paris og hans Helena!
Hil, Helena!
- Hil, Paris!
- Hil, Helena!
Skæbnen, Paris. Skæbnen.
Vi kan ikke undslippe.
Ikke engang lykken.
Nej, og jeg er lykkelig.
Meget lykkelig.
Spartanere!
Til slottet!
Fremad!
Troja er fortabt,
men du må ikke dø.
Flygt, mens grækerne plyndrer.
- Tror I, jeg forlader jer nu?
- Eller jeg?
Adlyd din konge.
Æneas, pas på Andromache
og mit barnebarn.
Paris, Helena...
Jeg befaler jer at rejse.
Strålende lederskab, Agamemnon.
Athene vil belønne dig.
Bryd ind, alle sammen!
Helena!
Pågrib dem! Resten af jer leder.
Find hende!
- Lad mig ikke blive væk, Paris.
- Aldrig.
Paris!
Paris! Paris!
Paris!
Åh, Paris! Paris!
Jeg troede, jeg var fortabt.
Guderne er med os. Kom.
Paris!
Et øjeblik troede jeg...
- At du var slavepigen.
- Det er jeg.
Jeg er præcis det,
du bærer i dit hjerte.
Du er mit hjerte.
Paris. Nej.
Mit skib venter dig.
Gå derned.
Vask hans blod af dig.
Det kan jeg ikke.
Det er mit blod.
Man mister det ikke, vel?
Det, der er levet og delt,
mister man aldrig.
Aldrig, Helena.
Så er det her ikke farvel.
Du vil altid være hos mig.
Og du hos mig.
Undertekst:
SDI Media Group
Ripped by:
SkyFury