Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det var bere en sten.
En stor klump sandsten.
Men for os var den et symbol -
- på vores frihed,
på vores uafhængighed,
Vi kendte alle sammen
til dens eksistens,
Som børn lærte vi
at den var de skotske kongers sten,
Men de tog den fra os,
og nationen havde nok glemt den.
Det sker med tiden.
Den ver historie.
Retfærdighed for Skotland.
Støt et selvstyre.
Retfærdighed for Skotland.
Kom til mødet, Støt et selvstyre.
Jeg var ung
og futd af fædrelandskærlighed -
- og Skotland måtte kræve
sin identitet tilbage.
Tiden ver inde til at huske,
hvem vi ver og igen kunne blive.
Undskyld.
Skriv under på begæringen,
Kom til mødet,
Med jeres støtte -
- med jeres navn på denne pagt
som bevis på vores beslutsomhed -
- vil vi slynge dette budskab
ind i hjertet af westminster!
Vi, Skotlands folk,
er overbeviste om -
- at der skal
en grundlovsændring til -
- for at sikre et godt styre.
Med det mål for øje
underskriver vi denne pagt.
I troskab over for kronen
forpligter vi os til -
- at gøre alt, der står i vores magt,
for at sikre Skotland et parlament...
,..med en lovgivende myndighed
i alle skotske anliggender.
Skotland vil ikke ignoreres!
Lad dem bare prøve at ignorere det.
Krigen er næsten lige sluttet.
Giv dem tid.
Tid? De har haft århundreder,
Hvor mange løfter har de brudt?
I 1707...
- Det er en gammel historie.
- Men mores.
- Europas ældste nation.
- Vi er Europas ældste nation..,
Tror du,
vi kan varetage egne interesser?
Nej, ikke med dig i spidsen.
Jeg siger bare:
Giv London en chance.
Den er lige her,
Skal Skotland blive en nation igen...
Hold så op!
Hold så jeres bøtte!
Der er sgu ikke nogen nation.
Der er ikke andet -
- end vind og regn
og mudder og lort.
Se der. Hvad står der dér?
"Nordbritannien".
Vi er alle sammen briter nu!
Skotland er dødt.
Det d0de, mens det sov -
- og der kom ikke nogen
til begravelsen.
En til bedstefar.
- Kom, jeg giver et lift.
- Du slår mig ihjel.
Ved du, hvad du er? En anarkist.
En trussel mod samfundet.
Det er vist et kompliment,
Kom så, jeg gør dig en tjeneste.
- Er du på?
- Ja.
Pas nu på.
Hold da op...
Da brækkede jeg halebenet.
Har du være i kirke?
Ja, far.
- Hvordan gør det med studiet?
- Fint.
- Tal højere.
- Fint.
- Overvejer du stadig jura?
- Jeg har ikke besluttet mig endnu.
Er du stadig
med i den forbundspagt-gruppe?
Lad nu være, Harris.
Se ham, Mattie.
Han er jo ikke dum.
- Han tænker ikke på uddannelse.
- Jo, jeg gør.
- AIt det nationalitetspjat...
- Det er stolthed,
Det er ikke det, det handler om.
Jeg er stolt af Skotland,
- Men man må videre,
- Ja, og måske prøver jeg jura.
Hvornår?
Du prøver alt muligt. Hvornår?
Han er kun hjemme i dag,
og Bill er her.
Hvordan gør det med dit studie, Bill?
Godt,
Du er i gang med din
anden afsluttende eksamen, ikke?
Jo.
- Stadig studenterforeningsformand?
- Jeg spilder ikke mit liv,
Men jeg ser, at der er noget galt.
Det er der altid,
Nu skal jeg sige dig en ting:
Det, der er galt, er ikke derude.
Det er dér, den er gal.
Vores verden er for dem,
der handler, ikke for drømmere,
Prøv at få noget ud af dit liv,
min dreng,
Her er de ting,
Passer bukserne ikke,
så giv mig dem tilbage.
- Okay, mor,
- Husk, at den er fra din far,
Det er ikke hans mening
at være hård,
Han havde din gnist, da han var ung -
- men livet er ikke let.
Han har arbejdet hårdt.
- Han har sørget godt for os.
- Det ved jeg, mor.
Han er stolt af dig.
Så lad ham sige det.
Tak.
London afviser underskrifter
Ian.
De er nogle svin, hvad?
- Vi vinder næste gang.
- Ja, ja.
- De kan ikke ignorere det for evigt.
- Ikke det?
- Folk er rasende.
- Nej, de er ej, Det er noget pis.
- Fald nu ned.
- Det er ikke engang forsidestof!
Hold nu op!
- Hvordan kan folk være ligeglade?
- Det er de ikke, men...
- Hvad?
- De har travlt.
Ingen tBnker mere på den pagt,
end jeg g0r.
- Jeg tænkte nok, at du var her.
- Ian er rasende,
- Lad os snakke om det over en DI,
- Jeg mener det,
- Nogen må gøre noget.
- Vil du invadere England?
- Selvfølgelig ikke.
- Hvad så, Ian?
Vi må have et symbol. Et tegn.
Noget, der kan vække folk.
- En saltmarch.
- En hvad?
Gandhi...
Han marcherede mod en skat på salt.
Er du nu blevet Gandhi?
Nej, for ved du,
hvad vi skotter gør, Bill?
Vi skammer os.
Vi skammer os over at være skotske.
Fanden tage dem,
for jeg skammer mig ikke.
Se! Vendy Vood,
Gitr os Skæbnestenen tilbage.
Hende kendte min mor.
Du er ikke rigtig klog,
- Den ligger i V1#estminster Abbey.
- Ja, ja.
Den er beskyttet.
Det er ikke en souvenir,
"Jeg skal bede om to postkort
og SkBbnestenen."
Tænk på, hvad det vil betyde,
Det er ikke det, det handler om.
Du får 20 års fængsel.
Du kunne lige så godt
gå efter kronjuvelerne. Det går ikke.
Måske.
Så lad os sige, at det lykkes,
og at du får den med til Skotland.
- Hvad vil du gøre med den?
- Det bestemmer folket.
Men får det dem ikke op af stolene -
- så er Skotland virkelig dødt.
- Du kan jo slet ikke løfte den.
- Nej, ikke alene.
Dit onde menneske.
Jeg er færdiguddannet om et halvt år.
Jeg får et godt job.
Og å får du en skør idé,
der knuser det, jeg har knoklet for.
Store ideer er sk0re,
Det er det, der gør dem store.
- Vi ødelægger vores liv,
- Formentlig.
Fængsel, Ian.
Måske, men det er for Skotland.
Jeg er færdig med at snakke.
Er du med eller ej?
Dit røvhul.
Giv mig lige den
om Westminster Abbey.
Statesman's Corner.
Henry III, Edtyard I.
Til dig.
Hvor meget politi?
Nattevagter?
Her er den bagdør,
jeg fortalte dig om.
- Hvordan får man en drink her?
- Det har jeg jo sagt:
- Tag en stol,
- Javel.
Det tror jeg ikke er rigtigt,
Det er umuligt.
Og...
Det er kapellet.
Under istandsættelse.
Edward I, Henry III...
- Kroningsstolen.
- Ja.
Én ting var at tale om det,
Det har vi skotter
altid været gode til,
Men jeg måtte selv se,
hvad vi var oppe imod.
Først da ville det føltes virkeligt.
Jeg tog til London.
Dav.
Ville du med på rundvisning?
Nej...
Må jeg godt bare se mig lidt omkring?
Bare du ikke tager noget.
...er nok værket
af den store Henry Yevele -
- der anvendte 1300-tallets
nyeste teknologi, støttepillen.
Med dem kunne han
få taget 30 meter op,
Og den dag i dag
er det Englands højeste tag -
- og hoved_rsagen til,
at turister får stive nakker.
Ni pence, tak.
Undskyld.
- Det er flot.
- Hvadbehager?
Her er så rent.
Her må komme en hær
af rengøringsfolk hver aften.
- Kun én gang om ugen.
- Det overrasker mig.
Nattevagten kan vel også
samle lidt skrald op?
Eller vagterne.
AIt efter hvor mange i har.
...kroningsstolen af sten,
som Edward i fik lavet -
- med skotternes kroningssten,
som han bragte hertil i 1296.
Stenen er nu indlagt
på en hylde under sædet.
Når Englands konge skal krones,
sidder han oven på Skæbnestenen.
Det gør ham ifølge traditionen
også til Skotlands konge -
- uden at han dog
skal bestille noget for det.
Den første kroning
fandt sted i L066...
- Det er mig.
- Hvem?
Nå, Candhi,
- Jeg tænkte faktisk på dig...
- Jeg har ikke ret meget tid.
Jeg vil bare sige,
at jeg har besøgt min tante.
Hvad?
Jeg har besøgt min tante.
Har du familie i London?
Tog du ikke til "Abbey"?
Hor nu her.
Jeg tog hjem til min tante.
Nd... Hvor fanden er du så nu?
Jeg kan næsten ikke h0re dig.
Jeg er på en pub.
Lad mig nu bare tale ud.
Jeg fik kigget rigtig godt
på en ny diamantring.
Okay. Hvordan ser den ud?
Den er pæn, men nok tungere
end antaget, og indfatningen er svær.
Vi får nok brug for hjælp,
Det taler vi om.
Hvilket tog tager du?
Jeg tager hjem i nat.
Hjem til din tante?
Hun er ikke hjemme,
så jeg tager bagvejen.
Så ses vi i morgen.
Og, Ian...
Ser du din tante, så spørg hende,
om hun vil heve sine trusser igen.
Skriver du en bog?
Nej, jeg tegner bare.
Hvorfor?
Er der ikke nogen kirker i Glasgow?
Gå videre, mester,
Mr, Hamilton. De er ventet.
Et øjeblik.
Nå, den unge mand,
der vil tale med mig, Mr. Hamilton,
Sid ned. Te?
Gerne, tak,
Tak, mrs. McQuarry.
Vidunderlig kvinde.
Har været hos os siden jeg var dreng.
Behandler mig stadig som en,
- Jeg har set dig før.
- Til pagt-møderne.
Ja. Du er ret opsat på det,
så vidt jeg husker.
Er her...?
- Kan jeg tale frit?
- Det vil jeg da mene.
Det, jeg vil fortælle Dem,
er yderst fortroligt.
Skulle det komme ud -
- kan det påføre os
og Skotland ubodelig skade,
Jeg er lutter øren.
Jeg vil hente Skæbnestenen hjem
fra Westminster Abbey.
- Det har været forsøgt for,
- Det ved jeg godt.
- Jeg har såmænd selv overvejet det.
- Jasd?
Vi ville snige os ind
forklædt som munke -
- kaste en kappe over den
og hive den ud efter gudstjenesten.
Jeg var 16.
Din plan er vel mere raffineret?
- Ja, jeg har...
- Ingen detaljer, min ven,
Jeg er formand i pagt-bevægelsen
og rektor for universitetet,
Den risiko kan jeg ikke løbe,
Har du nogle medhjælpere?
- Har du undersøgt sagen?
- Naturligvis.
Er planen vandtæt?
- Vil det lykkes jer?
- Ja, det vil det,
Okay.
- Hvad vil du så have af mig?
- Penge.
- Hvor mange?
- 50.
50?
Det er...
Det er en pæn sum.
Men intet er vel umuligt.
Jeg finder ud af noget.
Har du et budget?
- Ikke rigtig,
- Det før jeg brug for,
Vi må leje en bil,
Så er der benzin og mad.
"Fish and chips" og den slags,
50.OOO pund til "fish and chips"?
Nej, 50.
50?
Er du kommet for at få 50 pund?
Ja. Vi er jo studerende.
Vi er flade.
Mrs. McQuarry!
VBr venlig at vise mr. Hamilton ud!
Undskyld ulejligheden, sir.
Det var ikke min mening,
Tak, frue. Jeg finder selv ud.
Skal jeg fjerne teen?
- Nej. Undskyld, jo, mrs. McQuarry,
- Det gør ikke noget.
Der er da ikke noget galt i
at Bndre mening af og til,
Mr, Hamilton!
Vi har aldrig mødt hinanden.
Kl, 17.30 går en af os
ind og gemmer sig.
Det er min idé, jeg gDr det.
"Abbey" lukker kl. 18.3O
Jeg gemmer mig her.
Der g0res rent, det passer perfekt.
Kl. 1 har nattevagten gået sin runde,
Så låser jeg op for jer.
Og nu kommer det geniale:
Vi gør det til jul.
Da fester hele London på pubberne.
Vi slår til,
når de er fulde og sløve,
Hvad er der, Bill?
Jeg havde tænkt mig
at tage hjem til jul.
Det kan du da bare aflyse.
- Jeg skal til møde d, 23,
- Drop det.
- Skal det ikke overvejes nøjere?
- Nej. Hvad går der af dig?
Jeg har tænkt på det.
Jeg er snart færdiguddannet,
og der venter mig et rigtig godt job,
Vi kan få 20 drs fængsel for det her.
Trækker du dig?
Jen og jeg skal giftes til foråret.
Det er mit liv, vi taler om,
Jeg tør ikke løbe risikoen.
Okay. Fint.
Glem det, Bill. Jeg klarer det selv.
Du kan godt undværes.
Jeg er ked af det, Ian.
Det er jeg virkelig.
- Ian?
- Davs,
Så spørger han:
"Skal vi bevare monarkiet?"
Og så råber en stemme bagi:
"Ja, det er dig!
LBnge leve kong John!"
Undskyld...
Mr, Hamilton?
- Hvordan står det til?
- Det går.
Godt.
Et øjeblik.
Jeg hører, at du er interesseret
i at komme med i komiteen?
Hvad skal jeg gøre?
- Undskyld, du hedder Kay, ikke?
- Måske.
- Ian Hamilton.
- Det ved jeg.
Rart at møde dig,
- Danser du?
- Byder du mig op?
Måske.
Jeg kan godt lide tanken
om at undervise.
- At hjælpe børn i gang,
- Det m_ vBre din indre h0_jlænder.
Du er kun glad, når du hjælper
folk i nød og slås mod englænderne.
Vi er enkle mennesker,
Din halskæde er i øvrigt pæn.
Fra kæresten?
Nej, den har jeg fået af min far.
En dejlig mand. Bonde.
Javel, så. En bondepige.Jeg er vokset op med fårene
og har set min far knokle for føden.
Og betale skat til nogen,
der intet ved om højlandet,
Hvad synes han så om dig nu?
Ved det ikke, han er død,
Han d0de under krigen.
- Det gør mig ondt.
- Også mig.
Hvorfor har du i øvrigt
aldrig hilst på mig fDr?
Jeg sidder bag dig i skolen.
- Jeg troede ikke, jeg måtte.
- Det er en dårlig undskyldning.
- Hvad er der galt?
- Hvad skal du i julen?
Jeg skal hjem,
Og dig?
Jeg skal til London
og hente Skæbnestenen hjem.
Jeg mener det.
Det gør du virkelig.
Og det gjorde Wendy VJood
og Bertie Gray også.
Det har enhver nationalist talt om.
Det ved jeg godt,
Hvorfor tror du, det aldrig er sket?
Jeg har været i London.
Jeg ved, jeg kan gøre det.
- Tager du med?
- Nej.
Lykkes det ikke, vil folk le ad os.
Det vil jeg ikke kunne bære.
Heller ikke jeg, men...
- Hvorfor gør du det?
- For Skotlands ære.
Hvad?
Det handler nok mere
om din ære end om Skotlands.
- Hvor fornærmende, Vil du ikke...?
- Jeg vil bare kende vilkårene.
Hvorfor mig?
Jeg har fået anbefalet dig.
Og Brlig talt:
Du er perfekt.
Hvem vil mistænke en pige som dig?
Et det sådan, du tænker om mig?
Du ved intet om mig.
F0rst reglerne:
1: Svaret er "nej".
Jeg tager til London efter stenen.
Intet andet, er du med?
- Tanken har slet ikke strejfet mig,
- Nu fornærmer du mig.
- Det var ikke det, jeg mente.
- Hvad mente du så?
Jeg... jeg synes, du er pæn,
men jeg tænker ikke på dig...
- Jeg mener...
- Ti stille, du gør det bare værre,
- Ham,
- Ham?
Lad være!
Skulle vi ikke bruge en stærk mand?
Jeg kendte ikke Gevin,
men jeg hade godt set hem,
Han ver ingeniørstuderende,
mest kendt for at drikke.
Men Kav sagde, at hans mod
var så stort som Skotland.
Stenen?
- Som altid havde hun ret,
- Vi gør det.
Og så var han forbandet stærk.
Du ser godt ud.
- Det er altså i morgen?
- Ved daggry.
Skotter har altid
været gode til at diskutere -
- men *** kommer vi ikke videre.
Jeg har lagt hele min sjæl
i Forbundspagtbevægelsen.
- Desværre har det ikke været nok,
- Tak, Den er tom.
Ring, hvis i får brug for hjælp.
- Det gør vi ikke.
- Du har godt nok et stort ego,
Husk, at vi er dine hænder.
Vorherre bevares, hvad er det?
- Vær glad for, at den kan køre.
- Ja, men hvor IBnge?
- Hvem er det?
- Alan. Han vil hjælpe os,
- Har du fortalt ham det?
- Han spurgte.
- Hvor kunne du?
- Jeg kender ham,
- Og hvad så? Hvor gammel er han?
- 19-20 år. Hvorfor?
Se ham lige, Han er helt forknyt,
Han er her. Det er da altid noget.
Han er bare genert,
Jeg tager det fulde ansvar.
En fejl, så sender vi ham hjem,
Det må være fair.
Nej, jeg...
Davs.
Beklager, vi kan ikke bruge dig.
- Nej, okay.
- Glem, at vi har mødt hinanden.
Selvfølgelig,
Han har en bil, Ian.
Og vi kunne godt bruge en anden bil.
Vi fire ver blevet kastet sammen.
Vi kendte ikke hinanden.
Men det føltes, som om vi havde
kendt hinanden i årevis.
Eftersom Alan var så genert,
var han god til at lytte,
Det var, som om hen havde
været med fra begyndelsen.
Det er mig og Gavin
og Alan og Kay.
- Jeg ordner låsen,
- Vi napper skatten.
Og kører tilbage til...
- Og tager Forden.
- Jeg kører væk i Alans bil.
- Men stenen ligger i Forden.
- Hun er lokkedue, hvis nu det er.
Og så kører vi stenen
tilbage til Skotland.
Nej, bedre endnu,
Vi kører den sydover.
De regner med,
at vi kører til Skotland.
Vi skjuler den
og vender tilbage senere.
Det kan ikke gå galt.
Tak.
Tak.
I morgen er det juleaften,
så er det for sent.
Undskyld, men op i røven med det.
Hvorfor vente til i morgen?
Han har ret.
Ideen er god nok.
Hvorfor ikke i nat?
Vi har jo ikke sovet.
Kan vi tænke klart?
Det er totalt overvurderet.
Taler vi bare, eller handler vi?
Så skal vi af sted nu,
Tjek jeres ure.
Den er 15.20 nu.
Vi ses.
Det afhænger jo
af besøgstiderne i fængslet.
Så kom af sted.
Vi ses til festen.
- Lad være med at stikke mig.
- Nu ikke så pattet.
Sid så stille!
LBg dig ned og tænk på Skotland.
- Sådan.
- Forsigtig, for den her er stor.
Ken du klare mere?
Altså!
- Træk den ned,
- Sd lad os kigge på det.
- Går det?
- Ja. Hvordan ser jeg ud?
Hvornår har du termin, søde?
Og god jul til Dem, hr.
Glæder mig til at se
hans fjæs i morgen,
Når jeg går ind ad den dør,
bliver mit liv aldrig det samme igen.
Bare hold øje med farmand.
Davs.
- Skal du på rundvisning?
- Hvis du er guide.
Nej, jeg deler bare
informationsmateriale ud.
Jamen for alt i verden, min søde:
Informér mig.
Og den dag i dag er det
Englands højeste tag -
- og hovedårsagen til,
at turister får stive nakker.
Så har vi ikke mere i dag.
Kepellet lukker om fem minutter,
Hvad fanden laver du her?
- Ja, altså,..
- Hvorfor råbte du ikke?
Godt, jeg ikke ramte dig i hovedet,
Jeg går her hele natten,
- Hvor gammel er du?
- Hvor gammel jeg er?
Er du okay?
Ja.
Du ser skidt ud,
Nå, du er ved at finde dig til rette?
Okay. På med dem.
Kom så,
Lad det ikke tage hele natten,
Ud med dig, min dreng.
Kom så,
Godt,
Du kan ikke overnatte her.
Kom så,
Lige et øjeblik.
Glædelig jul,
- Pis!
- Hold kæft. Hvad skete der?
Det giver bare ikke mening.
Vi skulle...
- Han går der hele natten.
- Måske ikke.
Hvorfor skulle han være så sød?
- Vi prøver i morgen,
- Vi finder på noget.
Gør vi det?
Du er da ikke kommet med forslag.
- Du hører jo ikke efter,
- Hold så op. Vi er bare trætte.
Husker i, da Robert The Bruce
kæmpede mod englænderne?
Og historien om hans edderkop?
Seks gange prøvede den
forgæves at spinde sit net -
- men den gav ikke op.
Jeg synes, vi skal gå tilbage
og lede efter edderkopper
Så bliver det sådan.
Mrs. McQuarry.
Jeg har noget arbejde,
så jeg bliver oppe lidt endnu.
De burde få noget søvn.
Jeg skal også have klaret lidt.
Ian!
Ian, det er Kay. Skynd dig!
Hun er brandvarm.
- Hun må på hospitalet.
- De er for nysgerrige.
Så til en læge eller noget!
Vorherre bevares!
Hvor er Ian?
Han tjekker togtider.
Kay skal med det næste tog hjem.
Gavin...
Jeg har tænkt på det.
Måske burde vi alle tage hjem,
Vi har næsten ikke flere penge,
vi fryser og mangler søvn.
- Tænk, hvis alle var blevet indlagt?
- Vil du give op?
- Hvad mener du?
- At vi bør revurdere det.
Stenen går jo ingen steder.
Det her hører jeg ikke,
Jeg hjalp dig.
Jeg siger det bare,
Næste tog til Glasgow
afgår kl. 11.25.
Hvad er der galt med jer to?
Fortæl ham det.
Hvad? Fortæl mig hvad?
- Alan vil opgive det.
- Nej.
Men måske er der
en højere mening med det her.
Vi er dødtrætte,
og vi kan ikke gøre det uden Kay.
En af os skal/blive i bilen,
og to kan umuligt bære stenen,
Måske er det et tegn. Mådske skulle vi
bare tage hjem og lægge en ny plan.
- Er det det, du vil?
- Ja.
Nej...
Jeg ved det ikke.
Jeg kan ikke tænke mere.
Okay.
- Snak med ham.
- Nej, jeg vil ej.
Du sagde,
at du ville tage ansvaret.
Det skal jeg også nok,
men har han ikke ret?
Indrøm dog for en gangs skyld,
at du ikke har ret.
Okay. Kom.
Vi gør følgende:
Vi laver en hemmelig afstemning.
Om at blive eller tage hjem,
Og skal vi hjem, er det okay.
Så prøver vi igen en anden gang,
Men en ting vil jeg sige:
Hvis vi tager hjem, hvis...
Kommer vi så nogensinde igen?
- Må piger ikke stemme?
- Vi troede ikke, at du hørte det.
Jeg er syg, ikke død.
Vi bliver.
Vi bliver.
Vi bliver.
Fire stemmer for at blive.
Har De et ledigt værelse?
Vi kommer fra Shretysbury og...
- Er det fruen?
- Nej, det er min søster.
Er hun fuld? For det går ikke.
Nej, hun har det bare skidt.
Hun trænger til at sove.
- Okay. Kom ind.
- Tak.
- Tak, fordi du forsvarede mig,
- Skrid.
Gavin?
- Fortryder du, at du er gået med?
- Selvfølgelig.
Ingen ved deres fulde fem
ville deltage i sådan noget her,
Hvorfor gør du det så?
Jeg er åbenbart ikke rigtig klog.
Nej. Helt ærligt. Hvorfor?
Jeg er ham den tossede,
der åbner ølflasker med tænderne.
Du vil bevise,
at du er andet end det.
Det vil jeg bevise for mig selv.
Det er sjovt.
Jeg er helt modsat. Genert.
Da jeg var dreng,
og folk så på mig -
- stivnede jeg fuldstændig.
Men jeg har altid villet være noget.
Og opleve utrolige ting.
Jeg troede bare ikke, at jeg turde,
Du tænker for meget.
VBr mere som mig.
Bare spring ud i det,
så skal du nok opleve noget.
- "Springe"?
- Ja.
Hvad sagde du til Ian
den dag i Glasgow?
At kvajede du dig, ville jeg
pande dig en og sende dig hjem.
Og det gør jeg,
Ian...
- Lov mig, at du henter mig.
- Det lover jeg.
Jeg vidste, at du ville prøve
at få mig i kassen,
Hvad tænker du på?
At der ikke er længe til jul.
Jeg har sagt til mine forældre,
at jeg først ville komme 2. juledag,
Min mor blev rigtig ked af det.
Jeg er ked af al balladen.
Tro nu ikke for meget om dig selv.
Vi ville jo selv.
Hold op med at påtage dig
skylden for alt.
Du er ikke Gud,
du er bare en gut med store ideer -
- der er stBdig som et æsel.
Hvorfor vil du gore det alene?
Slap dog lidt af.
Så ville folk bedre kunne lide dig.
- Du kan da godt lide mig.
- Nej, jeg tåler dig.
Henter du stenen uden mig,
brBkker jeg armen på dig,
Vi sad fast.
Vi måtte lægge en ny plan.
Vi måtte på edderkoppejagt igen.
Gavin fandt på
at pumpe nogle for oplysninger.
Da nattevagten nu ville
genkende mig, lod jeg Gavin prøve.
Fantastisk arkitektur, ikke sandt?
Utroligt stenarbejde, hvad?
Den slags håndværk
ser man ikke mere, vel?
Nej. Nej, det gør man ikke.
- Kom.
- Hvad? Gavin!
Kom så!
Hvad laver du, Gavin?
Stop lige, Gavin!
Kom nu.
Undskyld?
- Kan jeg hjælpe jer?
- Goddag, sir.
Vi cyklede lige forbi og lagde mærke
til den mesterlige arkitektur her,
Sebastian Fenster
fra Horson College,
- Har aldrig hørt om det,
- Bevarelsen af træet er så flot.
De sengotiske udskæringer -
- overgår dem
fra Jakob I's tid og tudortiden,
Enig.
De har klaret tidens tand,
Og de formidable døre.
Eg, ikke sandt?
Vi burde smadre et vindue,
men det støjer for meget.
Døren til "Poet's Corner"
blev vist skiftet ud efter krigen,
Derfor må den være af fyr,
hvorimod de her er af eg.
Dem kommer vi aldrig igennem.
Eg har en styrke på 1200 psi. Og fyr?
- 600,
- Det er ikke noget problem,
Med det rette værktøj går det.
Er det for småt, bruger vi ham.
Kom her...
Og det var det.
Vi besluttede os for en god,
gammeldags højlandsplyndring.
Men først skulle jeg
holde et løfte.
- Hvem er det?
- Jeg skal hente min søster.
- Klokken er 2 om natten.
- Vores far er syg. Vi må af sted.
- Jeg sender hende ud,
- Hvis jeg lige må...
Tilkald politiet,
De skotske drenge er kommet igen.
De pønser på noget,
Send en med det samme,
For pokker da! Hvor bliver hun af?
Gå ind og kig efter hende igen.
- For helvede!
- Gem den,
Gem den på dig.
Hvor er din frakke?
Må jeg se et kørekort, tak?
- Hvad er der galt, sir?
- I skulle være fra Shrewsbury.
Mr, Hamilton.
Fra Glasgoty.
- Er det din bil?
- Ja.
Papirerne,
Ud!
- Lige et øjeblik, sir,
- Vær så venlig,
- Hvis jeg lige må forklare...
- Tak, sir,
Hvad er problemet?
- Hvem er De?
- Jeg er sammen med dem,
Den herre her tror
at vi har stjålet bilen.
Hvor fjollet. Hvor er Gavin?
Har han ikke papirerne?
Jo, Gav...
vores ven, Gavin, i bilen derhenne.
- Hvordan går det?
- Bedre, tak.
Stig venligst ud af bilen,
Den vej dér fører jer ud af London.
Benyt den.
Jeg hørte hende ringe til politiet.
Fire skotter, to biler.
De lægger to og to sammen.
- Måske ikke.
- Jeg tager ikke tomhændet hjem.
Klokken er 3,10, det er for sent.
Der kan ske alt muligt.
- Og?
- Lad os dog prøve,
- De har også vores navne,
- Og vores sten.
- Hvad siger du?
- Lad os gøre det,
Vi kan lige så godt gå ned med stil,
- Går det?
- Ja, *** nu bare,
Bare klip den over.
- Pr0øv højere oppe.
- Herhen med lyset.
- Kom nu.
- Gå væk.
Kan du ikke gøre det lidt stille?
Hold dog kæft!
Gavin!
VBr nu stille!
Shh, Ian!
Kom så.
Der ser du, Ikke noget problem,
Kom så.
Giv mig det.
Tag den.
Det er altså jul.
Løft,
Giv mig en hånd.
Gå bag den og skub.
En, to, tre!
Skub. Igen.
Et sidste skub.
Tre, to, en.
Sæt den ned, sBt den ned.
200 kg, min røv!
Den vejer mindst 300.
- Vi bruger frakken.
- Genialt,
Godt, På tre.
En, to, tre!
Vi har knust...
vi har knust Skotlands lykke.
Hold kæft, Hold kæft!
Nej, vi har ej. Se!
Den har været revnet i årevis.
LBg den på frakken
og lad os få den ud i bilen.
TrBk den ind under.
- Er du klar?
- Ja.
- Hurtigt, kom så.
- Så er den under.
Kom så.
Den er knækket.
Dæk den til.
Kom nu, Skynd dig.
Vent.
Den får de jo ikke brug for.
Vent...
Hvad pokker laver hun?
- Tilbage!
- Der kommer en betjent.
Hvad skal vi sige?
Undskyld, hr. betjent, vi...
Det er juleaften.
Den er ***.
Klokken er fire om morgenen,
- Er det blevet så sent?
- Er det fruen?
Nej, min søs,.. min kæreste.
I holder på privat område.
Hvorfor flyttede i jer, da i så mig?
- Vi ved godt, vi holder ulovligt.
- Så kør!
- Hvor blev han af?
- Vi flytter den selv.
Klar? Skub!
Ser De, vi ville holde jul her -
- men så kom vi for sent til at få
vores værelse, og nu er vi så her.
Vorherre bevares...
- Svinet laver ikke en skid.
- Hold kæft og træk!
- I må holde længere henne.
- Fint.
De kan jo også arrestere os,
så kan vi sove i en celle.
Politiet!
I må hellere se
at komme videre, ikke?
Vi har da noget af stenen.
- Den skal i sikkerhed,
- Jeg har en veninde i Midlands.
- Hvor er din frakke?
- Under stenen.
Du kommer til at fryse.
Jeg har vist glemt mine egne regler.
Når vi kommer hjem,
kan vi ikke ses, Kay.
Nej, det kan vi vel ikke.
Det vil være for farligt.
Jeg kan alligevel
ikke rigtig lide dig.
Det har været
en fantastisk fest, søde.
Tusind tak, fordi du inviterede mig.
Tag den her.
De ligger i min frakke!
- Måske er de blevet taget.
- Måske.
- Hvad gør vi?
- Det ved jeg ikke,
- Tror du, vi kan bære den?
- Hvorhen? Ud til en bus?
- Har du da et forslag?
- Du ævler jo konstant,
- Jeg er stoppet,
- Fint!
- Vi tager da den anden bil,
- Godt tænkt!
Nøglerne ligger i hans frakke.
- Løft den.
- Har den.
Alan?
Gavin? Alan!
- De er her ikke!
- Giv mig den.
Han har efterladt dem i bilen.
Kan vi bryde ind og kortslutte den?
Gå til side.
Stop!
For guds skyld, nej.
Det var det.
Det er ***.
Vi må hellere se at komme væk.
Hvorfor har de taget min frakke?
Nøglerne!
Gavin? Alan!
Kom nu, for fanden!
Jeg anede ikke,
hvor Gavin og Alan var,
Jeg kunne kun tænke på stenen,
Det siges, at en netions sjæl
er i sit folks hænder.
Qen dag følte jeg, et Skotlends
sjæl var i mine hænder alene.
- Sindssyge stodder!
- Gavin! Alan!
- Ian!
- Jeg har den!
Ja!
Vi gjorde det!
Ind med jer, så kører vi.
Nej, kun én af jer.
Bilen bliver for tung.
Kør med. Jeg tager toget, Hold mund.
Nu har jeg også fdet nok af dig.
Sæt dig så ind,
førjeg stikker dig et par.
- Af sted,
- Vi ses derhjemme, okay?
Ja!
Godmorgen.
Det er d, l5, dec., 1, juledag -
- og det her er BBC's nyheder.
Der har været indbrud
i Westminster Abbey.
Vi har fået en melding om,
at Skottands kroningssten...
Mrs. McQuarry, kom og hør!
..."Stone of Scone" er forsvundet.
Man mener, at tyveriet kan være
en skotsk trodshandling.
Vi gjorde det! Ja!
Meldingen er ubekræftet,
og vi følger den videre udvikling.
Du godeste...
Jagten på Skæbnestenen,
Politiet uden spor.
- Hallo?
- Vi har babyen med.
Hvad? Drop kodesnakken
og fortæl mig, hvad der skete,
- Det er en lang historie.
- I er konstent i nyhederne.
Der er en masse postyr.
I har vækket noget til live.
Hold da op...
- Har en af jer et brunt armbåndsur?
- Ja, det har jeg.
Hold lav profil et stykke tid,
Og aflever babyen hos noget familie.
Der er styr på det.
Og en ting til, Ian: Tillykke.
Jeg troede ikke, du klarede det.
Jeg tvivlede aldrig.
Skal vi?
Kom.
Skål for stenen og dem, der tog den.
- Indrøm, at det var dig, Ian.
- Det var det. Det har jeg jo sagt.
Som om! Den eneste, der mistænker
Ian Hamilton, er Ian Hamilton.
Ødelagt armbåndsur
eneste spor i "Abbey"-tyveriet.
Hvad har det med dig at gøre?
Var det dig?
Har du nogen anelse om,
hvad du har rodet dig ud i?
- Hvad siger du?
- Ja, far. Det har jeg.
Jeg er stolt af dig, min dreng.
Jeg er virkelig stolt af dig.
Undskyld, jeg ville ikke skræmme dig.
Din udlejer lukkede os ind.
Hvad foregår der?
Jeg har lige tilbragt
fem timer på politistationen.
De udspurgte mig om dig.
Jeg sagde, at du holdt jul med mig.
Det er fra sidste år.
Tak, min ven.
Og så er der noget andet.
Min far er murer og ved alt om sten.
Har stenen været tør i 600 år -
- og bliver våd, og vi får frost,
kan den gå i opløsning.
- Så forsvinder den helt.
- Den bliver til støv.
Vi må hente den, for vi bliver taget,
og stenen forgår.
Hvad pokker er det der?
Skal vi vente og se, om de kører?
Er det den?
- Den er da i ét stykke.
- Bare den var blevet i "Abbey".
Vi er på gennemrejse
og så Deres bål -
- så vi ville lige varme os.
Sid ned.
Har i af og til
problemer med politiet?
Lidt.
Fordi de ikke
kan lide jeres livsstil, At i er fri.
Frihed er det mest kostbare, man har.
Mange vil tage den fra folk.
De forstår det ikke...
Som De og... vi gør,
I flere århundreder har vi skotter
ofret vores liv for friheden.
Og vi gør det gerne igen.
Men skal vi slås
må vi have et symbol, der'forener os.
Vi har ikke gjort noget galt,
selv om vi har gjort noget ulovligt.
Men det var det eneste
vi kunne gøre.
Vi må have det symbol,
så vores indre flamme aldrig går ud.
Det symbol, du taler om...
Hvor er det?
Det er under din røv,
Og det var under min røv!
Klar? Kom så.
Velkommen til Skotland.
Tilbage,
Pas på fødderne.
Skål for de modige sjæle,
der har bragt stenen hjem...
Hvor de end er.
Må Skotland aldrig glemme dem.
- Godt klaret.
- Tak.
- Godt klaret.
- Tak for hjælpen.
Tak.
Det var kun et spørgsmål om tid,
før jeg blev anholdt, Heldigvis,
Det var spændende. at skulle
forsvere sig i en retssal.
Men det vigtigste var stenen.
Den måtte ikke bare forgå.
Det ville folket ikke tillede.
Myvndighederne fik overdraget den,
og så var næste træk deres.
Ville De lade den blive
i Skotland -
- eller bringe den tilbage
til London og oprøre en hel nation?
Og løft.
Stenen kom til Church of Scotland
ved Abbev of Arbroath -
- hvor jordejerne underskrev
uafhængighedserklæringen.
Og ned i knæ.
Forhold jer roligt.
Lad os gøre vores arbejde.
Stenen røg tilbage til London,
Jeg så den aldrig igen.
Var det jer, der stjal stenen?
- Hvem af jer er lederen?
- Tal med ham der.
- Hvad hedder du?
- Hvorfor?
- Læserne vil vide det.
- Skriv, at vi er Skotlands børn.
Den dag ver Skotlends stemme
lige så klar som i 1320.
Så længe bare 1OO af os lever,
skal englænderne aldrig styre os.
Vi kæmper ikke
for hæder, rigdom eller ære -
- men ene og elene for frihed.
Og den ofrer ingen
mindre end livet for.
Gerningsmændene blev tiltalt,
men aldrig dømt.
Stenen blev til sidst bragt tilbage
til Skotland... til låns.
Den skal tilbage til England -
- til næste kroning.
Tekster: Rie Sommer
PrimeText International