Jason And The Argonauts - Dansk Transcript

Nå? Zeus... Konge over de græske guder. Skriv i asken, så jeg kan læse fremtiden. Jeg ser... et stort træ ved verdens ende. Og i dets grene hænger en vædders kranium og skind. Det glimter og stråler, da det er en gave fra guderne. Et gyldent skind. Vi har ikke tid til gåder. Fortæl mig om i aften. Du vinder i aften, Pelias. Du omstyrter kongedømmet Thessalien. Du dræber kong Aristo og bærer hans krone. Alt dette gør du uden frygt, for det har Zeus befalet. Hvis Zeus beskytter mig, har jeg ikke brug for dette. Jeg vil ofre det til guderne. Det fortælles også, at selvom du vinder Aristos trone, - - vil du, når Zeus befaler det, miste den til et af hans børn. - Så har Aristo ingen børn. - Han har tre. To døtre, Philomela og Briseis, og en søn, Jason. De skal dø sammen med deres far i aften. Hera, gudernes dronning, beskyt dette barn, min søster, Philomela. Og hvis jeg, Briseis, er værdig, så tag mig under din beskyttelse. - Er du Aristos datter? - Stille! Hun beder. For sin søster og sin myrdede far, Aristo. - Er du præstinde? - Jeg tjener guderne. - Har Briseis påkaldt Hera? - Ja. - Har gudinden hørt hendes bøn? - Ja. Så bed for mig. - Det er Zeus' vilje. - Nej, det er din vilje. Zeus har givet dig et kongedømme. Resten er du ansvarlig for. Guderne vil forlade dig. Der vil komme en mand med én sandal. - Og ingen guder vil beskytte dig. - En mand med én sandal? Det barn, der undslap dig. Jason. Hvorfor fik jeg ikke fortalt hele profetien? Hvorfor drev Zeus mig til at dræbe hende, når jeg burde dræbe Jason? Zeus driver ikke mænd til at gøre som du. Mænd driver sig selv. Så guderne kan kende dem, og mænd kan forstå sig selv. Det nytter ikke at dræbe Jason. Hvis du dræber Jason, dræber du dig selv. Zeus, min husbond, beordrede du vanhelligelsen af mit tempel? Det var Pelias. At vinde Thessaliens trone var ikke nok for ham. Han forsøgte at undgå at tabe den, som jeg har befalet det. Jeg ved, du er blevet fornærmet. Men stil dig tilfreds med, at Jason vil hævne dig. - Hvordan? - Jeg arrangerer aldrig detaljerne. Og netop derfor blev en ung pige dræbt, og mit tempel vanhelliget. - Jeg ønsker at hjælpe Jason. - Nej, du kan hjælpe Philomela. - Lad mændene om resten. - Nej, jeg ønsker at hjælpe Jason. Som du vil. Hvor mange gange påkaldte Briseis dig ved navn? - Fem. - Så hjælp hendes bror fem gange. Fem gange kan du hjælpe ham med at vælte Pelias. Det er mit sidste ord. Det vil vare 20 år, før Jason er voksen. Kun et øjeblik på Olympos. Men meget lang tid for kong Pelias. Han rejser vagtsomt på Thessaliens veje. Ja, Pelias. I årevis har du ventet på den mand, - - der kommer for at dræbe dig. Manden med én sandal. - Jeg skylder dig mit liv. - Jeg skulle jo over floden. - Men jeg mistede en sandal. - Hvor skal du hen? - Til kongens palads. - Pelias? - Pelias af Thessalien. - Så kan jeg vise dig vej. Men først skal du nyde godt af min lejrs gæstfrihed. Sæt dig. - Du har ikke sagt mig dit navn. - Jeg er Jason. Thessaliens konge. Jeg blev reddet og voksede op i eksil. - Nu vil jeg kræve min ret. - Jeg har ventet på dig i 20 år. Pelias har ændret mit kongerige - - fra at være Grækenlands stolthed til at være et vildt og ondt land. Da din far forsvarede sin trone, kæmpede ingen hårdere end jeg. Nu er det ikke nok at kæmpe. Jeg kunne finde og dræbe Pelias. Men folk behøver mere end en leder. De føler sig forladt af guderne. De har brug for et mirakel. Jeg har hørt om et træ, hvor et gyldent skind hænger i grenene. Det samme har jeg og andre hørt. Det skulle være en gave fra guderne. Det har magt til at helbrede, skabe fred og udrydde sult. Hvis jeg bragte det til Thessalien, ville det opmuntre folk, - - og års vanrøgt ville glemmes. Mit land ville blive så rigt, som det var, før Pelius myrdede min far. Et godt råd, Jason. Søg efter det gyldne skind. Lad ikke Pelias vide, hvem du er. Byg et skib, find et mandskab. Når du har denne gave, - - så kan du vende tilbage og dræbe Pelias. Og nu må du hvile dig. Mine ledsagere vil stå til disposition. Hvorfor lod du ham leve, far? Hvis jeg ødelægger ham, Akastos, ødelægger jeg mig selv. Mens han søger efter skindet, er han ved verdens ende. - Så længe er jeg i sikkerhed. - Og hvis han finder det? Så vil du være der. Kommer du for at bede til guderne? Hvis jeg gjorde, ville jeg næppe vælge en falden. Det er kun en statue. Somme tider skændes guderne, så det blæser, og templer synker i grus. - Hermes... - Ja? Nej, statuen er guden Hermes. Ja, drømmebringeren og nattevandreren. Jason... Ingen mand kan sige, hvordan du finder skindet. Det er på tide at spørge guderne. De svarer ikke de troende. Ville de svare en ikke-troende? - Følg med mig. - Hvorfor? Så vil du finde troen. Og få dit svar. Du vinder, herre. Slaget altså, ikke krigen. De vande er for lave til galejer. Du må lære at vinde uden snyd, Hera. Eller at tabe med ynde. - Vær hilset, Hermes. - Vær hilset, Zeus. - Der mangler vist en brik. - Måske kan jeg hjælpe. Velkommen til Olympos. Så kommer Jason endelig til Olympos. Ingen mand kalder på guderne uden at ønske noget. Vi arrangerede dit besøg her. Jeg troede ikke, at dødelige kunne bede om gudernes hjælp. - Og slet ikke besøge dem. - I det mindste er du ærlig. Det er mere, end man kan sige om de fleste dødelige. Hvad ønsker du? - Et skib? Et mandskab? - Det kan jeg selv skaffe. - Hvad bruger du i stedet for guld? - Hjerter og mandsmod. Jeg er Hera, din beskytter på denne rejse. Men Zeus har sat en grænse for, hvor mange gange jeg må hjælpe. Ti. Jeg ved, hvad du vil spørge om. Eksisterer det gyldne skind, og hvor er det? - Det er to spørgsmål. - Jeg giver kun ét svar. - Søg i landet ved navn Kolchis. - Så eksisterer det altså. Men Kolchis er ved verdens ende. Ingen græker har sejlet der. Nu, da du ved det, er du så sikker på, at du ikke behøver min hjælp? Tænk dig om. Jeg tilbød ham et skib. Et skib og et mandskab. - Og han afslog det. - Afslog han gudernes hjælp? Hvilket skib kan sejle så langt? Og hvilke mænd tør gå om bord? Jeg fortæller skibsbyggerne, at en værdifuld last venter i Kolchis. At kun det stærkeste skib i verden kan klare rejsen. De græske atleter er stolte. Kun de bedste får lov at komme med. Jeg indkalder til en konkurrence. Inviterer de stærkeste mænd. Den største konkurrence nogensinde. Om guderne vil, naturligvis. Du var et godt valg. Guderne tjenes bedst af dem, der ønsker deres hjælp mindst. Velkommen, Polydeukes. Kastor fra Sparta. Akastos fra Thessalien. Godt gjort. Phalerus fra Athen. Grækenlands bedste bueskytte. Eufemos fra Taenarum. Spiros fra Syracuse. - Herkules! - Han er her. Jeg vil sejle med dig. Sig, hvilken mester jeg skal slå. Ingen. Jeg ved, du kan slå os alle. Herkules... ja. - Herkules. - Ja? Jeg er Hylas. Jeg kom for sent til konkurrencen. Men hvis jeg kan slå dig i noget, må Jason give mig en plads om bord. Han får måske brug for hjerne såvel som muskler. Skal vi dyste? Diskos? Følg med. Kan du se den klippe? Ingen kaster har kunnet ramme den. Skal jeg ramme eller kaste forbi den? - Du får den ikke halvvejs. - Efter dig. Jeg har aldrig kastet en diskos før. Jeg vil gerne se, hvordan man gør. Lad Hylas nyde sin triumf. - Du har vundet din plads. - Hil, Hylas. Jeg har fundet et godt mandskab. Nu må jeg finde et skib til dem. - Argos? Argos? - Hallo? - Er det dig, Argos? - Hvem der. - Det er Jason. - Kom om bord. - Nå, er du kommet tilbage? - Hun er et fint skib. Ja, hun er et fint skib. Og klar til at sejle. Hun mangler et navn. Jeg kalder hende Argo efter skibsbyggeren. Argo? Når du har set galionsfiguren, ombestemmer du dig nok. Kom. - Vender den fremad? - Nej, agterud. Men den skal jo vogte over farvandet forude. Det er der ikke noget at gøre ved. Jeg følte, den burde sidde her. Hera, gudernes dronning. - Hvad? - Ikke noget. - Du protesterer altså ikke. - Nej. Så er vi enige. Det er, som om en venlig sjæl våger over os. - Hvornår sejler vi? - I morgen. - Spar på det. - Det gør ingen forskel. Lad ham hvile. Vi må finde vand. Vi kan ikke ro på den smule, vi får. - Følg mit råd. Sejl til Ikos. - Så mister vi fem sejldage. Vi har ikke vand nok til at nå Ikos. Bare rolig. Han lytter ikke til mig. Men bare han ville lytte til nogen. Brokker de sig stadig? Det gør sømænd altid. De har noget at brokke sig over. Ingen vand, vabler på hænderne. De burde bruge saltvand. Det hærder hænderne. Gå i gang med at behandle dem. Så styrer jeg. Hera... Du sagde, du ville hjælpe mig et bestemt antal gange. - Du fortalte mig om Kolchis. - Og jeg kastede Pelias af hesten. Pelias? Så det var Kong Pelias. Jeg kender dit behov. Sæt sejl, og tag nordpå. I når øen Bronze ved middagstid. - Den har jeg aldrig hørt om. - Det har ingen dødelig. Det var der Hefaistos boede og smedede våben til Zeus. Men frygt ikke. Hefaistos er væk. Jeg sørger for, at I når øen. Men I må følge mine anvisninger. Tag roret. Sæt sejl! Vi når land ved middagstid. Så kan I fylde jeres maver. Det er sikkert at tage mad og vand, men intet andet må røres. Overhovedet ikke noget. - Gælder det også kvinder? - Ja, det gør det. Finder jeg en pige med faste ben og varmt hjerte, kan ingen stoppe mig. - Talos kan. - Er det en mand, der vil kæmpe? Jeg talte ikke om en mand. Mad og vand, Herkules. Ikke andet. Hvem har fortalt dig om denne ø? Gudinden Hera. Ror til bagbord. Støt fremad. Ned med sejlet. I land efter vand og mad. - Geder, gode sømænd. - Geder? - Hvad vil du med geder? - Nogle af os er sultne og tørstige. Så kom. Her er en til gryden. Herkules! - Er det ikke en af titanerne? - Måske. Han er stor nok. Talte Jason ikke om Talos? Hefaistos støbte statuerne af guderne på dette sted. Og satte dem op for hele verden at se. Herkules... - Det er et skatkammer. - Gudernes skatkammer. Se her. Og her! En perle. - Det er et spyd! - I et smykkeskrin? Det er en brystnål. Den vil være et glimrende våben. Lad os komme tilbage til skibet. - Herkules... - Hvad er der? Du må hellere lægge den tilbage. Husk, hvad Jason sagde. Ingen vil savne den. Hvis guderne lader disse ting være ubevogtede, vil de ikke have dem. Det må have været vinden. - Har I ikke set dem siden? - Måske fandt Herkules en kvinde. Talos! Bak! Bak! Bak! Jeg advarede jer. Det var Herkules. Talos vil prøve at dræbe jer alle. - Hvordan kan jeg bekæmpe ham? - Forspild ikke gudernes gave. Vores våben er ubrugelige. Jeg gentager spørgsmålet. Så må jeg svare dig. Bekæmp Talos med din forstand. - Se på hans ankler. - Hans ankler? Det er det eneste, jeg kan fortælle dig. - Jason! - Du adlød ikke min ordre. Lok ham hen til klipperne. Men hold jer på afstand. Jeg gemmer mig her. Så gør jeg mit bedste for at sende ham herhen, Jason. Pas på foden! Hylas! Herkules, du glemte... - Nå? - Vi søgte, Argos. - Og jeg vil søge igen. - Hylas løb sammen med os. - Pludselig var han væk. - Måske er han kommet til skade. Som Palinuros. Han skulle bæres om bord. Hylas er død, Herkules. Guderne ville det sådan. Hvorfor dræbe ham for mit fejltrin? Jeg burde være blevet hos ham. Søg, indtil mørket falder på. Vi sejler ikke før da. Sejl, når du vil. Jeg forlader ikke øen, før Hylas er fundet. Vil du efterlade Herkules, vores bedste mand, her, Jason? - Jeg sejler ikke uden ham. - Heller ikke jeg. Eller jeg! Følg med mig. Er der nogen her, der ikke tror på guderne? Vi gør, som gudinden Hera befaler. Hvis hun vil tale til os. Det er din sidste chance, Jason. Den sidste gang, jeg må hjælpe dig. - Det ved jeg. - Så skal I vide, at Hylas er død. Det er ikke Herkules' skæbne at sejle videre med Argo. - Zeus har andre opgaver til ham. - Hvad med os, Hera? Sejl til Frygien. Find Phineus, den blinde mand. Kun han kan vejlede jer nu. Vi sætter sejl. Kom nu, tilbage til pladserne! Kom nu, tilbage til pladserne! Zeus, min herre, jeg har syndet. Det har jeg aldrig benægtet. Men jeg syndede ikke hver dag. Så hvorfor straffer du mig hver dag? Hvad i gudernes navn er det? Jason! - Er du Phineus? - Ja. Tag min arm. Jeg kan ikke se din. Vær ikke bange. Zeus gav mig evnen til at spå. Jeg misbrugte den, og han blindede mig. Zeus har bestemt, at harpyerne skal plage mig. Hør på mig, Jason. Guderne har befalet mig at fortælle dig, hvad du vil vide. Men guderne er gået for vidt. De kan straffe en mand så hårdt, at han til sidst opgiver dem. Han siger: "Godt, Zeus. Lad blot jorden opsluge mig." Jeg trodser dig! Knur så meget, du vil, Zeus. Jeg mener, hvad jeg siger. Jeg fortæller dig kun, hvad du vil vide, hvis du betaler prisen, Jason. - Hvad er prisen? - Befri mig for harpyerne. Hvis Zeus har sendt dem for at plage ham, kan vi ikke blande os. - Det er min betingelse. - Den opfylder vi så. Vi gør dig til harpyernes herre. Til rebene! Nu! Kastor, Phalerus! Find noget træ, og byg et bur. Værsgo, min sultne ven. En stor fisk og mere vin. - Nu har vi gjort vores del. - Hvad vil du gerne vide? - Vejen til Kolchis. - Den går gennem Symplegaderne. Sejl mod nordvest, og I vil nå dem om fem dage. Mod nordøst efter Symplegaderne, så kommer I til Kolchis. - Men hvilke guder beskytter jer? - Ingen, nu. - Så kommer I ikke forbi klipperne. - Hvad er der med dem? Det finder I nok ud af. Jeg kan kun tilbyde jer dette. Det er ikke meget, efter alt hvad I har gjort, men jeg har ikke andet. Hvis det er alt, du kan fortælle os, så farvel. Må guderne se i nåde til jer. Fra nu af er det dem, der kommer til at spise dine rester. Velbekomme. Der er ikke særlig dybt her. Støt fremad. Stille og roligt. - Hold op med at ro. - Hold op med at ro! Det er en smal kanal. Men hvad frygtede Phineus? - Vandet ser roligt ud. - For roligt, Akastos. Jeg kender havgudens luner. De fleste af dem er farlige. Lod dybden, Akastos. I andre er klar til at ro. I roligt tempo. Spar på kræfterne. De får måske brug for dem. Skib ohøj! Skib ohøj! Der er hun. Hun ser ikke ud til at være i vanskeligheder. - Hele mandskabet. - Og Lynceus. Han kunne ikke reddes. Ikke i det oprørte hav. - Skal vi igennem? - Ja. Men... Fint, så sejler vi igennem. Tilbage til pladserne. - Vi kan ikke vende om nu. - Nej, Akastos. Ikke på denne tur. Trommeslager! Slå rytmen an! Men i et roligt tempo! Guderne vil underholdes. - Jason går for vidt. - Fordi han siger sandheden? Vend om, vi er fanget. - Fanget, Hera. - Jeg kan kun gøre en ting. - Bed til guderne, Jason. - Grækenlands guder er onde. Med tiden vil vi lære at klare os uden dem! Ro! Tilbage på din plads! Ro! Ro! Til jeres hjerter brister, og ryggen brækker! Ro! Ro! Hold rytmen. Jason vovede at tale om gudernes fald, og alligevel lod du ham leve. Hvis jeg altid straffede blasfemi, mistede jeg al loyalitet og respekt. Du er mange mænds gud, men uden deres tro er du intet. Det ved du, og alligevel bliver du hos mig? - Synes du, jeg er svag, herre? - Ikke svag, næsten menneskelig. Vi må takke den gud, der hjalp os. De andre var ikke så heldige. Hvad er det? - Hvem er du? - Dit skib gik tabt. Vi fandt kun to andre overlevende. De er i gode hænder nu. - Hvornår forlod I Kolchis? - Ved daggry. Ved daggry? Så er vores rejse næsten ovre. - Hvor kommer I fra? - Thessalien. Det er på den anden side af jorden. Du ligner ikke en købmand. - Skibet er et krigsskib. - Vi er nødt til at være bevæbnede. Din konge, Aietes, er formentlig en gudfrygtig mand. Vi er sendt af guderne. Men jeg vil tale med ham alene. Fredeligt. Nu må du besvare et spørgsmål. Hvad lavede dit skib her? Vi kom for at ofre til guderne. For at sikre havet til vore skibe. Men desværre var vore guder vrede og knap så magtfulde som jeres. - Er du præstinde? - Jeg tjener i Hekates tempel. En danser. Er Hekate Kolchis' gud? Jeg har hørt, at I tilbeder en speciel afgud. En vædders skind. Skindet er af guld. Det var en gave fra guderne selv. Det har bragt os fred og fremgang. Vi bringer dig i land i morgen. Måske vil du vise os vej til byen. - Sig mig nu dit navn. - Medea. - Hvem er du? - Jeg hedder Jason. Om få timer får vi Kolchis i sigte. Jeg går i land i ly af natten. - Jeg ønsker ingen problemer. - Det bliver der ikke. - Bare sig, hvornår vi angriber. - Det gør vi ikke. Men du har gode stridsmænd. - 40 mænd mod en hel nation? - 40 er bedre end en. - Vi er ikke sørøvere. - Er du ikke stridsmand? Jeg tager derop alene og ser på situationen. Du mener spionere. Hvorfor ikke tage os med? Jo færre, der går, jo færre bliver fanget. Hvad er det mindste tal? - En. - Korrekt. Det råd følger jeg. Efter at have sejlet så langt sammen kan jeg vel tale frit. - Sig frem. - Vi sniger os op ad floden. Overmander vagterne, griber skindet. Vi er væk, inden de ved af det. Et natligt angreb? I mørket vil en mand dø. Den mand er mig. Et spyd i ryggen. Et græsk spyd. Måske dit, Akastos. - Det bliver din død, Jason! - Tilbage. Eufemos! Det er Eufemos. Han er død. Se her. Flænget og blodigt. Akastos må være på havets bund. - Sæt sejl! - Og Eufemos? Havet var hans kongerige. Lad det få ham nu. Sæt sejl! Sæt sejl! Du er såret. Vi har en blomst i Kolchis, der heler og bedøver. Den skal jeg vise dig i morgen. - Hvad hedder denne blomst? - Den voksede i Prometheus' blod. I årenes løb har vi haft nytte af dens helbredende kraft. Solen står højt. Vi må af sted. Følg vejen mod øst. Jeg skal en anden vej. Gudinden Hekate har talt. I dag er der en iblandt os fra den anden ende af verden. Han hedder Jason. Alle, han spørger om vej, skal svare følgende: Aietes, konge af Kolchis, venter ham i Hekates tempel. Og det er alt, I skal sige til ham. Træd frem, Jason. Du har gjort os en stor tjeneste. I aften fester vi. Vi ved alt om din heltedåd. Bring dine kammerater til paladset. Mange tak, herre. Men jeg forstår ikke. - Medea? - Velkommen til Kolchis. - For Jason og argonauterne! - Jason og argonauterne! Fortæl mig, hvorfor du er kommet. - I fred. - Jeg spurgte hvorfor, ikke hvordan. - Hvor mange mænd har du? - Nok. Og du truer os ikke? Udsendinge, der kommer i svig, bliver her i døden. Jeg ved, du er kommet efter skindet. Om nødvendigt vil du stjæle det. Vi vil ikke af med gudernes gave. Den har bragt velstand til Kolchis. At skille sig af med den ville betyde ødelæggelse for vort land. Vi kan ikke længere være gæstfri. I skal behandles som fortjent. Som tyve, som sørøvere, som mordere. Vi er en person tak skyldig. Den person, der afslørede dette attentat på vores kongerige. Kong Pelius' søn. Akastos! Hekate, mørkets dronning. Du har altid hjulpet mig. Fortæl mig, hvad jeg skal gøre. Du gav mig synske evner. Hvorfor afslørede du ikke Akastos' svig for mig? Han drikker med Aietes, - - mens Jason... i fængsel... dømt til døden. Hvis jeg hjælper ham i hans søgen efter skindet, - - forråder jeg mit land og dig, Hekate. Hvis ikke... forråder jeg mig selv. Hjælp mig, Hekate. Hvorfor kommer du her, Medea? Har Aietes sendt dig? Jeg kom for at bede dig opgive dit foretagende og sejle herfra i fred. - Og aldrig komme tilbage. - Og glemme det gyldne skind? Så var det Aietes. Sig til ham, jeg udfører den opgave, guderne gav mig. Jeg forråder aldrig argonauterne, uanset hvad han tilbyder mig. End ikke hvis det er Medea, Hekates ypperstepræstinde. Glem det gyldne skind. Jeg frygter for din sikkerhed. Hvis du skal have det med dig, følger jeg med. - Jeg tager alene af sted. - Nej, jeg tager med dig. Jeg har intet land nu. Og jeg elsker dig. Kastor, Phalarus, Dimitris, hen til døren. I andre bliver på jeres pladser. - Præstinden! - Hør her. Gå tilbage til skibet og ro ned ad floden. Der er en vig ved klipperne. Kast anker der, så kommer vi. - Hvad er der? - Jason er undsluppet. - Og hans mænd? - Væk. Vagterne blev bedøvet. Så har han en medsammensvoren. - Hvor er Akastos? - Ikke i sit kvarter. Har Akastos hjulpet Jason? Det giver ingen mening. Medmindre det var Medea, der blandede midlet. Jeg så, hvordan hun betragtede Jason. Hun fører dem til skindet. Argonauterne tager skibet. Der er kortere over landjorden. Kald mændene sammen. Hør. Soldater! Phalerus, Kastor, følg med mig. Nej, ikke dig, Polydeukes. Bliv om bord sammen med mændene, og bevogt skibet. Jason... Jason! Aietes og hans mænd... Vi hørte dem. De er på vej. Tag skindet. Følg efter dem derop, vagter. Og derop. Vent! Hekate, mørkets dronning. Slå hårdt ned på thessalierne. Giv mig børnene af hydraens tænder. Nattens børn. Giv mig hydraens tænder. Hurtigt. Mod børnene af hydraens tænder findes ingen beskyttelse. Skindet, giv mig skindet. Det har helbredende kræfter. Det er sandt. Det har helbredende kræfter. Jason! Hold vagterne tilbage, ellers dør de sammen med Jason og hans sørøvere. Rejs jer, I døde, dræbt af hydraen. Rejs jer fra graven og hævn os. Dem, der stjæler det gyldne skind, må dø. Argos, løb ned til skibet. Tag Medea med. Der! Og der! Der er en til! Og flere! Udslet dem! Dræb! Dræb! Dræb! Dræb dem alle! Tilbage. Det beviser, at jeg er en værdig modstander. Hvor skal du hen? Spillet er ikke ***. Lad dem nyde det rolige hav, en frisk brise og hinanden. Pigen er smuk, og jeg har altid været sentimental. Men Jason venter der nye eventyr. Jeg er ikke færdig med Jason. Lad os fortsætte en anden dag.