Tip:
Highlight text to annotate it
X
Danske tekster af
- RELEASED -
www.HoundDawgs.org
Det gamle Japan. Et land indhyllet i mystik.
Forbudt for fremmede.
En gruppe af magiske øer,
hjemsted for hekse og dæmoner.
En nation af stridende provinser,
regeret af en shogun med uindskrænket magt.
Freden i riget blev overvåget
af samuraierne.
Mestre i sværdkamp.
Deres formål var at beskytte fyrsterne
og provinserne for enhver pris.
Falder en samurai i unåde,
eller mister han sin herre -
- er det lig med den største
skam i det japanske samfund.
Han bliver en Ronin.
Kender man historien om de 47 Ronin,
kender man Japans historie.
Det begyndte med en dreng.
Ingen vidste, hvor han kom fra.
Eller hvordan han fandt vej til Ako.
Nogle kaldte ham for en forvandler,
med en indre dæmon.
Mange mente,
han var opfostret af Tengoerne.
Skovdæmonerne.
De havde lært ham mørk magi, og trænede
ham i deres dødelige drabsmetoder.
Det onde han rendte fra,
havde efterladt sit mærke på ham.
Ôishi.
Min fyrste, det er en dæmon.
Han er kun et barn.
Ligesom dig.
Hjælp mig med at få ham op, Ôishi.
Fyrst Asano, herre over Ako,
reddede ham denne dag.
Han så mere i knægten,
end Ôishi gjorde.
Fyrst Asanos datter, Mika,
så det også.
Mikas far tillod knægten at blive.
Imod sine samuraiers råd.
Se. Hvad ser De?
- En kvist?
- Nej.
Et rådyr.
Den gik denne vej.
Behold den, Kai.
Samuraierne var overbeviste om,
at knægten vil bringe uheld for landet.
Mika så derimod en blid dreng.
Selvom Kai var en udstødt, var han fast
besluttet på at gengælde kærligheden -
- som Mika og hendes far havde givet ham.
Uanset prisen.
Kai!
Og?
Der er noget galt med bæstet.
Det er oppe på bakken.
Det kommer ned for at jage.
Det er mere sikkert at lave en fælde
og vente her.
Det er oppe på bakken, fyrst Asano.
- Min fyrste.
- Dræb det.
Jeg ville hellere være spiddet af bæstet -
- end at blive reddet af en halvblods.
Ako står i gæld til dig, Yasuno.
Endelig kan vi ubekymret hilse
shogunen velkommen.
For Ako!
Godt klaret.
FYRST KIRA. HERRE OVER DEN
RIVALISERENDE PROVINS NAGATO.
Ud med jer.
Ud!
Overlevede fyrst Asano?
Ja.
At arrangere turneringen for shogunen,
er en stor ære for min far.
- Alt skal være perfekt.
- Prinsesse Mika.
Fyrst Asano og jagtselskabet er
returneret. De har dræbt bæstet.
Far.
Jeg var bekymret.
Jagten varede længere,
end vi regnede med.
Yasuno udviste stor mod.
Blev nogle sårede?
Hvem kigger De efter?
Er alt forberedt på shogunernes ankomst?
Ja, far.
Jeg vil have, at Ako får del i æren,
når vi byder vores hersker velkommen.
Jeg har truffet forberedelser for
fyrsterne i hans følge.
Jeg har ladet tribuner
opstille langs vejen.
Din mor ville være stolt af dig.
- Jeg var så bekymret.
- Det er du altid.
Han ønsker sig brændende din anerkendelse.
Chikara øver sig ved hver lejlighed,
der byder sig.
Prinsesse, Kai er vendt tilbage.
De fortalte mig, at De blev såret.
Det er intet, prinsesse.
Din ryg ...
Sæt dig.
Det skulle for længst
have været undersøgt.
Mange tak.
Jeg så skammen i Yasunos øjne,
da de hyldede ham.
Selv hvis De vil hjælpe dem,
hader de dig.
Deres fars samuraier behandler mig på
en måde, man burde forvente.
Og mere forventer De ikke?
Andet kender jeg ikke.
Sådan burde det ikke være, Kai.
Dette er ikke et sted for en prinsesse.
Sender De mig bort?
Se på mig og fortæl
at De ikke elsker mig.
Jeg vil for altid elske Dem.
Men De har deres plads.
Og jeg har min.
Fyrst Asano.
Hersker over Ako.
Han kongelige højhed, shogun Tokugawa.
Fyrste over mange provinser,
og hersker af Japan -
- takker for jeres velkomst.
Fyrst Asano, min ven.
Ako er pragfuldt, som altid.
Med stor glæde imødeser
vi morgendagens turnering.
Far.
Hvad søger De i mit hjem?
Jeg så en ræv sidste uge,
da vi var på jagt.
Jeg så ikke med det samme,
at det var en heks.
- En heks?
- Jeg tror, jeg har mødt bæstet igen.
I menneskeskikkelse,
forklædt som en adelig konkubine.
Min fyrste.
Det siges, at kun dæmoner
kan skue bag en heks' maske.
Er De en dæmon?
Nej.
Så vil jeg sige, at en
skønhed har fordrejet Deres forstand.
Fyrst Asano. Må vi præsentere
fyrst Kira Yoshinaga, hersker over Nagato -
- fra den nordlige provins.
Ako er så skøn,
som jeg har det i min erindring.
Vi er beærede over Deres besøg,
fyrst Kira.
Jeg imødeser turneringen
med stor forventning.
Jeg anede ikke, at Deres konkubine
var så fortryllende, fyrst Asano.
Det er min datter.
Tilgiv mig, prinsesse.
Må Deres datter venligst
sidde sammen med os?
Jeg vil gerne råde bod
på min ubehøvlethed.
Far, hvem er det?
Min kriger.
Deres fars kriger er velsagtens
en jævnbyrdig modstander.
Yasuno...
Yasuno.
Yasuno!
Hvad fejler han?
Hekseri. Hent Deres far.
Det har vi ikke tid til.
Uden en kriger, bliver Ako vanæret.
Kun en samurai må kæmpe.
- Det er nok.
- Javel.
Deres kriger?
Krigere, gør jer klar til kampen.
Bring dem sværdene.
Det er nok!
De er ingen samurai.
Dræb ham.
Nej!
Tilgiv mig, herre.
Skylden er helt og aldeles min.
Få ham ud af rustningen.
Prygl ham.
Stop!
Det gør mig ondt.
Min fyrste.
Ikke nu.
Fader, jeg beder Dem.
Asanos sjæl er rystet i dens grundvold.
Det er på tide at indtage Ako.
Det var det, De håbede på.
Det var vores plan.
Hvad frygter de for, min fyrste?
Vis mig, hvor modig De er.
Skænk mig Deres hjerte.
Derefter er der ingen vej tilbage.
De er bundet til mig, og jeg til Dem.
Selv strømme af blod,
og bjerge af lig, kan ikke stoppe os.
Ej heller enkernes tårer.
Find foragt og misundelse frem i Dem.
Så vil jeg skaffe Dem det,
De eftertragter så meget.
Far.
Far!
Far!
- Hjælp!
- Mika.
Hjælp mig, far.
Mika.
Far!
Far!
Far!
Nej.
Hvad foregår der?
Stop. Min fyrste.
Jeg beder Dem.
Far!
Alle tilbage på deres poster.
Loven er utvetydig.
De har angrebet en ubevæbnet gæst,
og bragt skam over Deres hus.
Det straffes med døden.
Grundet Deres rang,
og tjenesten De har ydet for Ako -
- tillader jeg Dem at genoprette Deres ære
og husets navn, hvis De begår selvmord.
Død for egen hånd.
Så De kan vise mod og ære i døden.
Ligesom De viste i livet.
Shogunen kunne have dømt mig til rebet,
som en gemen forbryder.
I stedet for, har han tilladt mig -
- at jeg afslutter mit liv med ære.
De blev forhekset, min fyrste.
Deres forstand blev forgiftet.
Føjer jeg min skæbne,
vil ingen betvivle vores folks ære.
Eller straffe dem for min forbrydelse.
Lov mig en ting.
At beskytte Mika og Ako mod vores fjender.
Min fyrste.
Jeg er klar, Ôishi.
Og det ville være mig en stor ære,
hvis jeg havde dig som sekundant.
Min ven.
Far!
Lad dem ikke se Deres tårer.
Vi må tage hævn.
Koste hvad det vil.
Det er vores pligt.
Min herre, hvad forlanger De af os?
Kæmper vi nu, vil vi dø.
Ikke bare os.
Hver eneste bonde, og hver eneste
indbygger i Ako vil blive dræbt.
Vi må tænke på dem først.
Det er gift, prinsesse.
Det vil gøre en ende på Deres smerter.
Endnu har vi ikke tabt Ako.
Deres højhed.
Prinsesse Asano.
Jeg beklager Deres fars død.
- Han modtog den med ære.
- Deres højhed.
Som min fars eneste barn -
- vil jeg anmode om pligten over min
fars land, indtil den dag jeg ægter mig.
Det har jeg overvejet, prinsesse.
Således, at det ikke kommer til
stridigheder mellem jeres provinser, -
- erklærer jeg fra og med i dag,
at forene jer.
At besegle ægteskab mellem
Dem og fyrst Kira.
De får et års sørgetid.
Men De er fyrst Kiras gæst
indtil brylluppet.
Ôishi.
Nu er I Ronin.
Herreløse samuraier.
Jeg forbyder Dem,
at hævne fyrst Asanos død.
Fyrst Kira,
jeg overlader Ako i Deres hænder.
Fra og med dette øjeblik,
er I udstødte her i landet.
De af jer der bliver, vil blive jagtet.
Og henrettet.
De vil ikke se ham igen, prinsesse.
Kig en sidste gang på ham.
Jeg stoler ikke mere på Ôishi. Han nyder
ikke længere beskyttelse fra sin ven.
I fangehullet med ham.
Knæk hans vilje.
ET ÅR SENERE
Far!
Far.
Lad mig i fred, lad mig være.
Chikara, hjælp ham op.
Hvor er mine mænd?
De har alle forladt Ako.
Og prinsesse Asano?
Hendes sørgeår er næsten ovre.
Fyrst Kira bragte hende til hans fæstning,
og forbereder hende til brylluppet.
Chikara.
Hvad med den halvblods?
Kiras mænd bragte ham til hollændernes ø,
og solgte ham som slave.
Vi skal bruge tre heste.
Med det samme.
Riko.
Sørg for at overbevise andre,
at De har skilt Dem fra mig.
Kun sådan kan jeg beskytte Dem,
for det jeg har i sinde.
Ingen, ud over os, må vide, hvad De er.
Og vil være til tid og evighed.
Glæden i mit liv.
Jeg er konen til en samurai.
Hvad Deres pligt end er,
er det ligeledes min.
Vis dem dette.
Fortæl dem, at vi mødes om
en uge ved den Sorte Sø.
Og husk:
Vi bliver iagttaget af fjenden.
Hallo, fremmede.
Hvad søger du her?
Jeg leder efter en halvblods.
Held og lykke, samurai.
Kai!
Det er mig Ôishi.
Kai!
Det er mig.
Kai, prinsesse Asano -
- Mika -
- har brug for Deres hjælp.
Kai.
Fyrst Kira vil snart ægte Mika.
Vi må forhindre det.
Kommer De med mig?
Prinsesse Asanos bryllup er om en uge.
Hvad vedkommer det Dem?
Da Kira bortførte hende,
lå De på knæ.
Ellers var vi alle sammen blevet dræbt.
Inklusiv Dem.
Hvilken gavn kan man gøre,
når man er død?
Hvordan gavner jeg Dem?
De kan følge mig -
- eller tage derhen igen,
hvor De kom fra.
Vend ikke ryggen til mig, Ronin.
Hvorfor skulle jeg følge Dem?
Kira har 1000 mænd under sin kommando.
Desuden,
står han under en heks' beskyttelse.
- Det troede De ikke dengang.
- Jeg tog fejl.
Jeg lod min herre i stikken.
Jeg ved ikke, hvem eller hvad De er.
Men jeg har brug for Deres hjælp.
Tag dette på.
Jeg kommer med. Men knæler De en gang til
for Kira, hugger jeg hovedet af Dem.
- Hvor har De lært at kæmpe?
- Hos dæmonerne.
Tilgiv mig, min fyrste.
Den halvblods er flygtet fra hollændernes ø.
Det hedder sig,
han blev hjulpet af en samurai.
Ôishi.
Find Ôishi.
Jeg ønsker ham død.
Yasuno. Ôishi er her.
- Han er tilbage.
- Ôishi er tilbage.
Det er ham.
- Far.
- Flot klaret, Chikara.
I dag er vi muligvis Ronin.
Men vores tid er kommet.
Hvad jeg vil foreslå,
vil føre os i døden.
Selv hvis det lykkes,
vil vi blive hængt for det.
Som forbrydere,
der modsatte sig shogunens ordre.
Foran jer aflægger jeg en ed.
At jeg ikke viger tilbage,
indtil retfærdigheden er sket fyldest.
Og ikke vil sove, indtil vores
elskede fyrste kan sove i fred.
Og ikke vil bede, -
- udover at bønfalde
Himlen om tilgivelse for, -
- at vi har sendt Kira ned i Helvedet.
Der fører kun to veje derind.
Hovedporten og denne vej
langs vestmuren.
Begge steder bliver stærkt bevogtet.
Det er bedst, vi angriber,
når Kira forlader fæstningens sikkerhed.
Han vil rejse til sine forfædres
begravelsesplads, for at bede bønner.
Vi ved endnu ikke hvornår.
Isogai, De rider forud til hans tempelby.
Indsaml så mange informationer som muligt.
Og husk:
Også i nærheden af hellige steder, findes
der bordeller med meddelsomme amtsmænd.
Selv hvis vi kender hans rute,
har vi brug for flere mænd.
Så henter vi flere.
De, Shuzamon og Okuda -
- samler alle de tidligere samuraier,
I kan finde.
Vi mødes ved dette bondehus,
som Horibe har opdaget for os.
Tilgiv mig, herre.
Hvad kan vi udrette uden sværd?
Tag mit. Når vi ses igen,
vil flere vente på jer.
Resten af os tager til Uetsu.
Der arbejder de bedste smede,
landet kan tilbyde.
Hvorfor er den halvblods her?
- Jeg bad ham om det.
- Han kan ikke rejse med os.
Han er ingen samurai.
Vi er heller ikke samuraier længere.
UETSU
SVÆRDMAGERNES LANDSBY
Hvem er I?
Simple bønder fra Shimobe, herre.
- Vi vil købe værktøj.
- Landsbyen tilhører nu fyrst Kira.
Disse hænder tilhører ikke en bonde.
Tag deres sværd
og hvad der ellers kan bruges.
Vi har brug for mere.
Hjælp ham.
Spis, prinsesse.
Tror De, det interesserer mig,
at De sulter ihjel?
Min fyrste vil snart regere hele Japan.
Og De kan gå i døden.
Ligesom Deres far.
De dræbte min far.
Var det ikke Dem, der brød hans hjerte?
De forrådte ham med Deres begær.
Vi kunne ride mod Hida.
- Der vil de give os våben.
- Vi vil intet finde i Hida.
Kiras mænd har hele provinsen
i deres hule hånd.
Der er en anden mulighed.
De kan finde sværd ved Træsøen.
Inde i Tengoskoven.
Det er ikke andet end en myte.
Jeg har set dem.
Hvorfra kender du Tengoskoven?
Jeg voksede op der,
før jeg flygtede til Ako.
Deres ar på hovedet,
stammer det fra dem?
- Ja.
- De lærte Dem at kæmpe. At dræbe.
De beskytter deres tro på en måde,
der er os fremmed.
De ville lære mig, at vores eksistens
ikke tilbød andet end døden.
De ville gøre mig til en af dem.
At jeg ville frasige mig min verden.
Jeg svor, aldrig at bruge deres magi.
Jeg var kun et barn,
men vidste, min plads var hos menneskene.
Og Tengoerne vil give os sværd?
Først vil de *** os.
Min kone lader mig ikke i fred.
Jeg skal finde ud af, hvor den bedste
plads er til fyrst Kiras procession.
Procession? Hvilken procession?
Ingen ved, hvornår Kira
forlader sin fæstning.
Selv ikke hans egne vagter.
Og han er på vej tilbage,
inden man ser sig om.
- Hvad hedder De?
- Yuki.
Hvor kommer De fra, Yuki?
Du kom igen.
Er vi faret vild?
Nej.
De ved, at vi er her.
Hvad er det for en larm?
Ånder. Sjæle fra gamle og skrøbelige,
der kom her for at dø.
Også de uønskede børn.
Kun Dem.
- Jeg vil følge med Dem.
- Nej.
Gør, som han siger.
Bliv her.
Hvad der end sker,
hvad De end ser her, -
- så træk ikke sværdet.
Vent her.
Hvordan ved vi, at den halvblods
ikke fører ham i en fælde?
- Ôishi stoler på ham.
- Selvfølgelig. Han har intet valg.
Fordi vi mangler våben.
Kommer Ôishi ikke snart tilbage, -
- vil jeg lede efter ham.
Nå, den angstfyldte knægt
kommer tilbage som en mand.
Jeg er her for at bede om hjælp.
- Vi har brug for sværd.
- Så tag det dog.
Vores sværd blev smedet til forsvar
for menneskenes had.
Mennesker der forfølger os,
på grund af vores tro.
De samme mennesker, der foragter dig,
fordi du er anderledes.
Og nu vil du hjælpe dem.
Det er oprigtige mænd.
Og deres sag er retfærdig.
Mange kommer på grund af vores sværd.
Men ingen kommer tilbage.
Du sagde til ham,
han ikke skulle trække sit sværd.
Og gør han det,
vil han og hans mænd dø.
Var det, du fandt hos menneskene,
det værd?
En kvindes kærlighed,
der aldrig vil tilhøre dig?
Ja.
Lad mig fortælle noget om kærlighed.
Kærligheden på en nat.
Af denne kærlighed blev du født.
Kærligheden mellem en engelsk sømand
og en bondepige.
Din kærlige mor satte dig ud
i vores skov for at dø.
Et monster. Hendes søn, en halvblods.
Men vi fandt dig.
Optog dig, og uddannede dig.
Vi lærte dig meget.
Men du flygtede og vendte dig fra os,
og vores evner.
- Evner til døden.
- Hvad du end foretager dig, -
- vil Mika aldrig blive din,
ikke i dette liv.
Så vil jeg dø, og håbe at jeg kan finde
hende i mit næste liv.
Herre?
Hvad laver I her?
I fik ordre på at vente.
Nej, gør det ikke.
Træk dit sværd.
Red dem.
Træk dit sværd.
Red dem.
Træk dit sværd.
Red dine mænd.
Nu slutter snakken.
Får jeg det, jeg beder om, eller hvad?
Kai, tag sværdet, hvis du kan
nå det, før jeg
Red dine mænd.
Hjælp dem.
Træk dit sværd, Ôishi.
Red dem.
Chikara.
En evne, du ikke har glemt.
De bestod testen.
Deres mænd er i sikkerhed.
Der har De sværdene.
Hvorfor er sværdene så specielle?
Hvad kan de?
- Det kommer an på.
- An på hvad?
Hvem der benytter dem.
Og hvis det er en stor og tapper mand?
En som mig?
De kan skære.
Jeg tror ikke, mit virker.
De er tilbage.
- Deres sværd.
- Behold det, Asama.
Som lovet, bringer vi andre.
Jeg har informationerne,
som De bad om.
Fyrst Kira rejser i aften til
sine forfædres gravplads.
Godt klaret. Kom, Isugai.
- Kald folkene sammen.
- Far.
- Jeg vil ride med jer.
- Nej. Horibe. De bliver hos ham.
Jeg rider til mine forfædres gravplads.
Og vil bringe offergaver
til vores bryllup.
- Har De et ønske, hvad jeg skal bede om?
- Min fyrste, mit svar vil ikke behage Dem.
Selvom De foragter mig, prinsesse, -
- vil vores børn og børnebørn
alle have det samme blod.
Pas på Asama.
Tilgiv mig.
Det er en fælde.
Retræte. Retræte.
Yasuno!
Ôishi, jeg skal bruge Deres hjælp.
Ôishi.
Dette sværd tilhørte Ôishi, min fyrste.
Jeres halvblods er død.
Såvel som et dusin andre
af Deres fars krigere.
Alle er døde.
Kun fordi de ville redde Dem.
Forstår De nu prisen for Deres kærlighed?
Jeg har lovet min fyrste, -
- at jeg ikke ville krumme et
hår på Deres hoved.
Men jeg har ingen indflydelse på,
hvad De kan gøre mod Dem selv.
Godnat.
Kai.
Jeg må tilstå noget.
Da jeg var barn,
gemte jeg mig ofte foran Deres hytte.
Og når De kom ud, -
- kastede jeg sten på Dem,
og gemte mig derefter.
Jeg vidste, det var Dem.
Jeg så maven titte frem bag træerne.
Tilgiv mig, Kai.
De er et godt menneske.
Jeg skulle have handlet med det samme,
dengang fyrst Asano døde.
Vi skulle have fulgt vores hævnlyst.
Selv hvis vi havde fejlet, -
- ville vi være faldet med ære.
De er en samurai.
Vi har sværd
og overraskelsesmomentet på vores side.
Kira tror, vi er ånder.
Og det kan vi bruge til vores fordel.
Han venter os ikke.
Vi kan stadig opnå vores mål.
Spis.
- Deres arm?
- Den har det fint.
Tilkald Deres far.
Bliv hvor I er.
Hvad skal det ligne? Vi er ikke et
omrejsende teater, man bare overfalder.
Fyrst Kira har hyret os til at
optræde ved hans bryllup.
Jeg har hans breve,
og passérseddel som bevis.
Væk med dem.
Vi så jeres optræden i Ako.
I er fyrst Asanos mænd.
Vi har brug for jeres hjælp.
Kai.
Jeg har aldrig takket Dem
for at dræbe bæstet.
Og redde mit liv.
En samurai tager ikke æren
for en andens fortjeneste.
Dette var Bashos sværd.
En samurai har to sværd.
Når en forbrydelse forbliver ustraffet,
er verden ikke i balance.
Når en udåd forbliver ustraffet,
kigger forfædrene ned med skam i blikket.
Også vi vil dø,
for at lukke hævnens cirkel.
Dette er vores testamente.
Således, at verden erfarer,
hvem vi var, og hvad vi gjorde.
I nat vil vi få vores ære igen.
Og hævne vores fyrste.
Ingen ved, hvor længe man lever.
Eller hvornår tiden er inde.
Men snart vil alt i vores korte liv -
- være vores børns stolthed,
når de nævner vores navne.
Kai.
Lad os afslutte det.
Og nu...
... er vi 47.
Hvad ser De?
Tegnene står godt.
De vil snart rejse.
I hver en by, i hver en landsby,
vil de knæle for Dem.
Stop.
Lad dem passere.
Fem minutter.
Fem minutter.
Fyrst Kira.
Med stolhed præsenterer
vi vores forestilling -
- som gave til ære for Deres bryllup.
Skån prinsessen.
Stop dem.
Bliv her.
Jeg vidste, De ville komme efter mig.
Intet kan holde mig fra Dem igen.
Intet, halvblod?
Heller ikke døden?
- Jeg ved, hvem De er.
- De aner intet.
Jeg er ikke bange for Dem.
Det burde De være.
Kom herhen.
Føl nu min herre og fyrstes tapperhed.
I fyrst Asanos navn.
For fyrst Asano.
Chikara.
Hvil i fred, min fyrste.
I er blevet hævnet.
Ôishi.
Jeg forbød udtrykkeligt
at udøve hævn.
Tilgiv mig, Deres højhed.
Men en mand,
kan ikke bo under samme himmel, -
- som den, der myrdede hans fyrste.
Jeg beder kun om en ting.
Mine mænds respekt.
De er tapre, min herre.
De modigste, jeg kender.
Jeg beder Dem, lad dem dø.
Med den ære, de fortjener.
For jeres ulydighed -
- burde I alle henrettes
som simple forbrydere.
Men De og Deres mænd,
fulgte den traditionelle Bushidovej.
For at ære jeres fyrste,
og for at hævne forræderiet.
Jeg ser intet andet en
samuraier foran mig.
Jeg tilbyder jer alle samuraidøden.
I skal alle begraves ved
siden af jeres herre.
Med ære.
Jeg takker Dem, -
- Deres majestæt.
Fyrst Yasano har arvet
meget fra hendes far.
Hun vil genoprejse Ako
til fordums tid igen.
Ja. Det ved jeg.
Min far sagde engang:
Denne verden er kun et trin
til den næste verden.
Når vi forlader den,
kan vi kun håbe på en ting.
At være elsket.
Og at elske en.
Jeg vil lede efter Dem.
I 1000 verdener.
Og i 10.000 liv.
Indtil jeg har fundet Dem igen.
Jeg vil i hvert liv,
vente på Dem.
Vent.
Chikara.
Ôishis søn. Træd nærmere.
Ôishi.
Jeg ser ikke gerne, at vores land,
skal skal miste Deres blodlinje.
Deres søn skal leve.
For at tjene Ako.
Som De, og Deres samuraier, har gjort.
Jeg vil lede efter Dem.
I 1000 verdener.
Og i 10.000 liv.
Indtil jeg finder Dem.
Arven efter de 47 Ronin -
- hvis pligtopfyldende stræben
efter retfærdighed -
- blev overskygget af dødsangst, -
- gik fra generation til generation
gennem den japanske kultur.
HVERT ÅR, DEN 14. DECEMBER,
SAMLES TUSINDER AF MENNESKER -
FRA HELE VERDEN,
VED GRAVENE AF DE 47 RONIN -
FOR AT VISE DEM RESPEKT.
FILMEN ER INSPIRERET AF DERES HISTORIE.
Danske tekster af
- RELEASED -
www.HoundDawgs.org