Tip:
Highlight text to annotate it
X
Dette er tidligere kommandør
for Stabschefen, -
- *** Cheney med en påmindelse om,
at der ikke må bruges blitz, -
- og at mobiler, personsøgere
og elektroniske enheder -
- bør være tændte under showet,
så de kan opfanges af -
- vores omfattende og næsten
lovlige efterretningssystem.
Og da jeg har fået en kontrakt
uden bud med Halliburton -
- om at betjene toiletterne,
koster toiletpapir nu $15 per stykke.
Nyd showet og rend mig.
Perfekt.
Kommer du tilbage
og henter mig senere? Tak.
Det var sært.
Da piloterne fra "Marine One" -
- sagde, de ville smide mig af
i New York City, -
- troede jeg, de spøgte.
Jeg sagde:
"Fint. Nu hvor I er i gang, -
- hvad så med at smide mig af
i det bøssede teaterdistrikt?"
Og gæt hvad? Det gjorde de.
Så det er mig,
der blev til grin.
Men lad mig gøre noget klart.
Jeg spøger, okay?
Jeg synes ikke,
teater er bøsset.
Undtagen "Cats."
Og "I Love You,
You're Perfect, Now Change."
Ja, den er bøsset og jiddisch-agtig.
I ved, hvis I vil forkæle jer med en
skøn aften ude i teateret, -
- og se et utroligt show om stolthed
og arbejdsetik og værdier, -
- uden en homoseksuel dagsorden, -
- så se "Rent."
Laura og jeg må have set det showet
mindst 80 gange.
Det var lidt fra "Rent."
Ja.
Men vi er ikke her i aften
for at synge musicals.
Vi er her for at mindes
og værdsætte -
- og fejre mine sidste otte års
tjeneste for jer, -
- de gode borgere i nationen, -
- eftersom jeg nu de sidste
syv uger, -
- har været George W. Bush,
tidligere præsident for USA.
Og...
Tak. Det er meget sødt af jer.
Det var meget uventet.
Nej, det er dejligt. Ja.
Det er sådan her: Jeg kan ikke nægte
det, der skete for syv år siden.
Det skete. Det er indvielsen.
Det er loven.
Lad mig være ærlig over for jer, jeg
er stor fan af ham Tiger Wood-fyren.
Jeg kan lide ham.
Jeg kan lide ham.
Han virker som en kløgtig fyr.
Han er god til at skrive taler.
Når han taler, er det som Shakespeare,
der har sex med en flaske Courvoisier.
Ikke?
Hans ord strømmer bare ud over en.
Som varm karamelbudding, ikke?
Det er bare sådan, -
- stop ikke, I ved?
Men i aften drejer det sig om mig.
Det er min afsked,
og det er da lidt melankolsk, -
- men hver afslutning giver
nye begyndelser.
Ligesom Beatles' opløsning -
- gav os det langt bedre band
Wings.
Eller da slutningen af
"Friends" gav os "Joey."
Ruller du dine øjne ad mig?
Dig der på anden række.
Ruller du bare dine øjne ad mig?
Det er tredje række.
Nej, jeg kan tælle.
Det er anden række, okay?
Ser I, i teateret kaldes tredje række
for anden række.
Sådan gør de det.
Jeg siger dig, du må hellere
fjerne det fjogede smil, okay?
Jeg får dig fjernet.
Det er ikke svært.
Du er sikkert fra
"New York Times." Er du?
Nej.
Er du Paul Krug?
- Nej.
- Er du Thomas J. Friedman?
Er du Maureen O'Dowd?
Nej. Jeg er ingen kvinde.
Du er ingen kvinde?
Sagde du det?
Er du komiker?
Er du en morsom fyr?
Er du Sinbad?
Er du Penn & Teller?
Pas lige på, okay?
"New York Times."
Gider I lige.
Lad os bede.
Kære Jesus Kristus...
Med Jesus refererer jeg til
den blonde, nydelige, -
- lettere skæggede eller nybarberede
Jesus Kristus.
Ikke hippie-Jesus -
- eller den mørke,
mellemøstligt udseende Jesus, -
- som nok er mere historisk korrekt.
Ikke ham.
Så kære "nybarberede eller let
skæggede som Mike Piazza"-Jesus, -
- vi takker dig for alt,
du gør.
Din kærlighed og accept
skylder over os, -
- som varme helbredende vande
på et europæisk toilet, -
- der renser en udenpå og indeni.
Det kaldes vist et bidet.
Kære blonde,
næsten schweizisk-udseende Jesus, -
- vi beder dig tillade os at acceptere
alle i teatret i aften, -
- uafhængig af religiøs tro, om de
end er muslimer eller hinduer, -
- eller jøder eller hekse.
Kære "dufter sødt af
lavendelsæbe"-Jesus...
- før os sammen i aften i solidaritet
og ikke adskilthed.
Kære "midtpunkt i festen,
altid med en spøg"-Jesus, -
- der går rundt i et par seje Crocs, -
- der holder en dåse Diet Slice, -
- der får folk til at tænke:
"Er der Diet Slice til festen?"
"Nej, Jesus tog sin egen med."
"Jeg kunne godt drikke lidt
Diet Slice."
"Tal ikke med mig.
Tal med Jesus.
Seriøst, gør mig ikke til grin
foran Jesus.
Det var svært for ham
at komme med til festen.
Så gener ham ikke.
Super, nu gik han. Godt gået, makker.
Og han tog sin Diet Slice med sig."
Ham Jesus.
Igen, vi takker dig for alt,
du gør, -
- og minder alle her i teatret om,
at ved at deltage i denne bøn, -
- har de automatisk accepteret Jesus
som deres Herre og frelser, -
- uafhængig af deres tro,
og de kan ikke komme ud, -
- retroaktivt så snart jeg siger amen.
Amen.
Efter otte år er denne vilde tur ovre.
Må jeg være ærlig? Jeg føler mig fri
som kugler i boksershorts.
Ja.
Nu kan jeg gøre alt, jeg vil.
Jeg kunne endda finde på at tage
en øl i aften.
Eller endnu bedre,
ryge en joint.
Eller "spliff" som de siger i
hiphopmiljøet. Ja.
Sætte lidt Common på.
Eller Nas. Ja.
Jeg er så vild, at jeg måske
viser et billede af min ***.
Smid min *** derop. Kom bare,
gør det. Smid den derop.
Så uforudsigelig er jeg.
Hvis I sidder der og tror,
at det ikke skete, -
- eller at det var indbildning, -
- så gør jeg det igen. Gør det igen.
Smid den derop.
Det er det,
man kalder shock and awe.
Det er min vækstpakke.
Den koster jer ikke
800 bagillioner-milliarder-gillioner -
- matadordollar, vel?
Jeg bad min fyr fra
Secret Service, Jerry, -
- om at skaffe noget
klistret grøn tjald i aften, -
- og han gav mig den her.
Den kaldes Panamansk Djævleskridt.
Så ved man,
det er godt.
Ved I,
hvad jeg ellers fandt ud af?
Secret Service er på mig
de næste 10 år.
Så de næste 10 år,
har jeg en fyr som Jerry -
- til at adlyde mig.
Kom, frem med knoglen.
Tro mig, vi har en spirende
broder-romance her.
Bifald for broder-romancen.
Jeg elsker det.
Så de næste 10 år -
- skal Secret Service gøre,
som jeg vil.
For eksempel, hvis jeg er til
koncert med Reba McEntire -
- og er for træt til at gå ud
til bilen, -
- skal Secret Service ifølge loven
bære mig på ryggen -
- ud på parkeringspladsen.
Eller vil jeg have tatoveret den
uhyggelige jødisk-udseende karakter -
- fra alle
"Ringenes Herre"-filmene...
Hvad hedder han nu?
En lille mager jøde.
Hvad hedder han?
- Gollum.
- Gollum. Gollum. Ja.
Gollum. Hvis jeg vil have tatoveret
Gollum på ryggen...
Hvilket jeg har truet med
utallige gange, ja.
...og jeg ikke har penge på mig,
skal Secret Service hoste op.
Med "hoste op"
mener jeg give mig pengene, -
- som jeg vil glemme at betale
tilbage.
Det hele bliver betalt af jer,
skatteyderne.
Bliv ikke vred på mig. Jeg drager bare
fordel af et system, der er på plads.
Det er en af de mange fordele,
om man vil.
Så her er vi.
Bare jer og mig.
Ansigt til ansigt.
Mano e mano.
Jeg ved ikke, hvor mange
der kender et nyhedsagentur -
- ved navn CNN, -
- men de lavede en meningsmåling
i maj 2008, der hævder, -
- at jeg er den mest upopulære
præsident i nyere tid i USA.
71 procent af amerikanerne på det
tidspunkt...
Det betyder jer her i teatret,
medmindre I er her illegalt, -
- i hvilket fald jeg foreslår,
at I går.
Igen, tør det grin af dit ansigt.
Hører du mig?
Hører du mig?
Jeg var heppeleder på Yale,
okay?
Det giver de ikke til hvem som helst!
Nå, men 71 procent af amerikanerne
på det tidspunkt -
- var utilfredse med min indsats.
Det er bare en meningsmåling.
Så bliv ikke...
Bliv ikke kæphøje.
FOX News havde en meningsmåling,
der viste det modsatte.
71 procent af amerikanerne dengang -
- var utilfredse med min indsats.
Det er det højeste
i en måling af utilfredshed.
Det er højere end Truman,
højere ned Nixon.
Ret skørt, hvis I spørger mig.
Altså, de lavede en film om mig,
mens jeg stadig var præsident.
Ja, med Josh Brolin.
Han er en nydelig fyr.
Det må tælle for noget.
De kunne have valgt en skrækkelig en
som Sean Penn.
Eller Diego Luna.
I må forstå,
at ingen præsident er perfekt, -
- men at næsten tre fjerdedele
af landet ikke kan lide mig?
Det kan jeg ikke acceptere.
Diego Luna.
Så inden I beslutter jer, -
- inden de siddende magter
lukker historien analt, -
- så hør på mig
og lær manden at kende.
Jeg blev født 6. juli, 1946,
i New Haven, Connecticut.
Jeg er den førstefødte af
George Herbert Walker Bush -
- og Barbara Uhyggelig-Dame Bush.
Jeg har tre yngre brødre og en søster.
Vi er en tæt familie.
Vi kan lide at fjolle, spøge
og more os.
Broder Jeb,
han var guvernør i Florida.
Broder Neil, -
- han gjorde i opsparing og lån
tilbage i 80'erne.
Og bror Marvin...
Intet billede tilgængeligt
Og søster Dorothy...
Intet billede tilgængeligt
...er fantastiske.
De laver også noget.
Men som jeg sagde,
er vi tætte.
Jeg har sagt det før,
og jeg siger det igen:
Familier er stedet,
hvor nationen finder håb, -
- hvor vinger drømmer.
DRØM
Tænk lige over det.
Hvor vinger drømmer.
Det er et meget sigende udsagn.
Jeg voksede op i områderne omkring
Midland og Houston i Texas.
Har vi nogen fra
Texas her i aften?
Det er sjovt.
Folk, der møder mig, -
- siger at de ser en særlig gang.
I Texas hedder det at gå.
Hvor i Texas er I fra?
- Dallas.
- Dallas?
Hvad var den anden?
Houston?
Der er meget god kokain i Houston.
Der bliver varmt om sommeren,
ikke? Jo.
Men de har god Tex-Mex, ikke?
Ja.
Godt at have jer her.
Nå, men Midland er ikke som New York.
Det er en mere gradvis livsstil.
Når man ser tilbage var det et perfekt
sted til at lade vinger drømme.
Jeg var en simpel, normal knægt.
Jeg lavede normale ting som at
skyde med slangebøsse efter katte, -
- der var bundet fast på propantanke.
Bare lidt ballade, ikke?
Eller som en gang hvor vi fyldte en
sovende vagabond med Novocain.
Så råbte vi:
"Tærte i vindueskarmen," -
- og så vågnede de op
helt følelsesløse og fattige, -
- og så lo vi.
Men den slags gør man bare,
når man vokser op i Midland, -
- når man er et ungt,
fremmeligt barn på 30 år.
Men lad det blive kendt her og nu.
Jeg er texaner hele vejen igennem.
En texaner som blev født
i Connecticut.
Jeg gik på kostskole
i Massachusetts -
- og college på Yale og Harvard.
Jeg ville have studeret jura på
Texas Universitet, -
- men der var ét lille problem:
Jeg kom ikke ind.
Min tid på Yale var dejlig.
Det var meget dannende.
Jeg tog en bachelorgrad i historie,
og mit tilnavn var "Gin og Tonic."
SANDT
På Yale var jeg medlem af den
hemmelige klub Kranier og Knogler, -
- som jeg altid kaldte
"Kranier og Kogler."
Fyrene syntes, at det var sjovt
i en måneds tid.
Så bad de mig om at holde op.
Men det gjorde jeg ikke.
For jeg er hårdnakket.
Denne klub er så hemmelig,
at jeg ikke kan fortælle mere.
Jeg kan ikke fortælle mere om den.
Okay, jeg kan fortælle én ting.
Men den bliver her i teateret, okay?
Under den intense indvielse -
- skal man dele sine seksuelle
bedrifter -
- med sine potentielle brødre, -
- og jeg fortalte gruppen,
at jeg lige havde deltaget -
- i min første trekant med to
lækre kvindelige latinoer -
- og en fyr ved navn Dave Rothschild.
Hvad jeg ikke indså var,
at det faktisk var en firkant.
Jeg troede, at en trekant var
tre folk og så en selv.
Ja, det morede vi os så lidt over.
Så var der en, der sagde:
"Men alvorligt talt, -
- hvorfor var der overhovedet
en anden fyr med?"
Jeg forklarede,
at han ikke var der i starten.
Det var bare mig og to lækre latinoer,
der var i gang.
Og jeg mener i gang.
Der var fisse overalt.
Vi snakker fisse op til knæene.
Man måtte tage fissewaders på,
hvis I er med?
Du kan umuligt være med.
Det er unødvendigt at sige,
at der var skruet helt op for fisse.
Er der nogen, som ikke er klar over, -
- hvor meget fisse der var?
For jeg kan fortsætte med
analogierne.
Okay, kender I Den Kinesiske Mur?
Forestil jer den lavet af fisse.
Kender I de der vandkanoner,
som politiet bruger -
- mod folkemængder?
Forestil jer, at det eneste de skyder,
er flydende fisse.
Med 1500 kilo per sekund.
Ja.
Fik vi det på plads?
Okay, det var fisseme nok.
Når, men jeg kigger op,
og der står en fyr.
Han siger:
"Hej, jeg hedder Dave Rothschild."
Jeg siger:
"Kender jeg dig, Dave?"
Han siger:
"Nej, det tror jeg ikke."
Jeg siger:
"Går du på Yale?"
Han siger: "Nej, jeg er udenbys fra.
Jeg stod lige af bussen fra Denver."
Nå, men jeg ville ikke tabe moment, -
- så jeg vender tilbage til sagen.
Inden jeg ved af det, -
- foretager Dave Rothschild en ret
flydende overgang ind i gruppen.
Og der sker noget særligt.
To timer senere ved jeg ikke,
hvor vores kroppe ender, -
- og hvor de starter.
Det var som "Kama Sutra," -
- kombineret med Hulks styrke
til en koncert med Dave Matthews.
Med andre ord føltes det helt rigtigt.
Lad mig spole frem til min tid
i Air National Guard.
Mellem 1972 og 1973 er der
en lille plet i mine papirer.
Med "plet" mener jeg mangler på
dokumentation af, at jeg var til.
Folk i medierne har hævdet,
at jeg var stukket af.
Jeg vil bare sige for første gang,
her i aften, -
- at ja, jeg var stukket af.
Jeg boede i Vermont
med Dave Rothschild.
Det var en vidunderlig
udforskende periode i mit liv.
Dave og jeg gik lange ture
i skovene -
- og skrev poesi til hinanden.
Jeg udtrykte min frygt over
at skulle i Vietnam-krigen.
Dave bekræftede min frygt.
Vores forhold bestod af
tillid og maskulin ånd.
Selvom det aldrig var seksuelt,
frygtede vi ikke -
- at græde i hinandens arme -
- eller give hinanden en hånd
med Western-greb.
Ser I, sådan giver man normalt
nogen en hånd.
Det her er Western-grebet.
Fanger I det helt deroppe øverst?
Kan I se det?
Tommelfingeren er fri til at gå
på udforskning.
Diego Luna.
Dave Rothschild og hans massive
krop på godt 2 meter -
- og langt, kulsort hår
var min redning.
Så har I hørt det.
Det er min store hemmelighed.
For resten må intet af dette
forlade teatret, okay?
Jeg kan blive smidt ud af
Kranier og Knogler for evigt.
Så efter min tid i Vermont
med Dave Rothschild, -
- skete der det her: Jeg mødte min
kone, Laura. Vi fik tvillinger.
Jeg stillede op til kongressen
og tabte.
Jeg startede et
energi-udnyttelsesselskab.
Det gik konkurs, men jeg solgte mine
aktier inden det skete, -
- hvilket nogen siger var ulovligt.
Min far blev præsident.
Og gæt lige?
Efterforskningen af mit aktiesalg?
Den forsvandt.
Jeg ejede en del
af Texas Rangers.
Jeg solgte min del
og fik $15 million tilbage -
- efter min investering på
$800.000.
Så blev jeg guvernør i Texas.
Jeg er den første
i statens historie -
- der blev valgt i to perioder
i træk.
Som guvernør var mine højdepunkter
at genindføre en lov, -
- der tillod borgere at bære
skjulte våben -
- i kirker, plejehjem
og forlystelsesparker.
Der er flere henrettelser i min stat
end i nogen anden stat.
Og 10. juni, 2000, udråbte jeg
som Jesus-dag i Texas.
SANDT
Hvor mange andre stater
har haft en Jesus-dag?
Lad mig fortælle jer det: Ingen.
Vi udfører Bush-doktrinen.
Enhver udtalelse jeg gav eller ikke
gav, ville eller ikke ville give...
Jeg mindes ikke at have været
bevidst om det.
Kan vi beholde noget af dit
som minde for dette besøg?
Tag Californien.
Frygt Præsident George W.
Bushs handlekraftige ledelse.
Jeg elsker det herude på
ranchen i Crawford.
Den rige duft af salvie og
mesquite fylder lungerne, -
- når man vågner om morgenen.
Nogle gange fylder den lungerne
så meget, at man får kvalme.
Og man får enorme hovedpiner
og indser, det ikke er mesquite -
- man inhalerer, men udstødningen
fra bladblæseren -
- som man har haft på ryggen
i over en time.
Det er mit fristed.
Jeg arbejder med jorden,
reparerer rækværker.
Stabler klipper.
Jeg kender hvert et spor herude.
Enhver lille bæk i denne del
af Guds land.
Jeg prøver at spore en vild fasan.
Pis, det fungerer ikke.
Som sagt kender jeg området
som bagsiden af min hånd.
Og det burde jeg også.
Jeg har rekorden for at holde flest
feriedage af alle præsidenter.
40 procent. Ja.
40 procent af min embedstid -
- blev brugt på præsidentielle
feriesteder.
Den rekord er jeg stolt af.
I den periode så jeg "Carlitos Way"
mere end 800 gange.
Det er sandt.
Denne ranch betyder så meget
for Laura og mig.
Intet er mere amerikansk eller
terapeutisk, synes jeg, -
- end nidkært at rydde krat.
Okay, hvem narrer vi?
Vi håber på at sælge stedet til juni.
Karl Rove fik mig til at købe det
i 99 for at virke folkelig.
Må jeg være ærlig?
Jeg aner ikke,
hvad fanden jeg laver herude.
Jeg har næsten fået stivkrampe
tre gange af at -
- skære mig selv på rusten pigtråd.
Det er et varmt, støvet
hedeslagsfremkaldende hul herude.
Det er dejligt at vi er flyttet ind i
vores kun-for-hvide område i Dallas, -
- hvor jeg kan betale immigranter
for at klippe mit krat.
Som Gud ville det.
Her er den anden ting,
der gjorde mig vred:
Ingen fra familien besøgte os herude:
Jeg sagde:
"Hør, Mor, Far, Jeb, -
- hvad med at fejre Thanksgiving
i Crawford i år?"
"Åh, det vil vi gerne,
men Kennebunkport. Det er tradition."
"Åh, virkelig?
Maine kan rende mig, okay?
Mens I sidder og åbner
julegaver -
- under et smukt tæppe af sne, -
- må jeg sidde indenfor,
fordi der er 49 grader."
Engang fik jeg overtalt familien
til at besøge os i påsken.
Jeg tog alle Bush-mændene:
Far og Jeb, Neil, Marvin -
- på en tur ud til en forladt mine, -
- jeg fandt i udkanten af ranchen.
Det var sjovt.
Alle Bush-fyrene talte om minder -
- og fjollede rundt i en gammel
forladt mine, -
- og hvad sker der så?
Den styrtede sammen.
Vi ville sidde fanget i tre dage, -
- og hele tiden plagede min far
mig ved at sige ting som:
"For pokker, George.
Testede du mineskakten
for at se, om den var sikker?"
Jeg sagde: "Selvfølgelig ikke.
Det er bare en forladt mineskakt.
Man klatrer bare rundt i den.
Jeg troede, du kunne lide den,
da den er historisk."
Så sagde Jeb: "Hold mund.
Vi må spare på ilten."
Jeg sagde: "Jeg er pisseligeglad!
Gud har en plan.
Er det sådan, jeg skal dø, -
- så er det sådan, jeg skal dø."
Så sagde min far:
"Så hold dog op!
Fortalte du nogen, hvor vi tog hen?"
Jeg sagde: "Nej.
Jeg troede, vi ville være væk en
time. " Han sagde: "Du må spøge. "
Lige pludselig begyndte
Marvin at skrige:
"Jeg kørte min stuepige ned!"
Og Neil råbte:
"Jeg havde engang sex med
30 thailudere samtidigt!"
Jeb sagde: "Jeg mener det.
Lad os spare ilt."
Jeg sagde: "Så luk dog med
den ilt! " Så sagde Far:
"Hvorfor er du den eneste i familien,
der taler med texansk accent?
Det giver ingen mening!"
Jeg sagde: "Gør jeg? Har jeg accent?
For i så fald kan jeg ikke høre den."
Og lige da min far skulle
til at springe på mig, -
- hørte vi klipperne skride.
Og udenfor stod min mor
helt spændt og muskuløs.
Hun kastede klipper væk fra åbningen
af mineskakten.
Så hev hun os ud en ad gangen -
- og satte os på en vogn
og hev så vognen -
- som en mægtig trækhest -
- hele vejen hjem,
mens hendes skuldre skælvede.
Hendes lænder var dækket
af mælkehvidt fråde.
Det var en af de mest ækle
og imponerende ting, jeg har set.
Jeg græd og kastede op samtidigt.
I ved, hvad de siger:
Det, som ikke dræber dig,
gør dig kun stærkere?
Nogle gange er det sådan,
at det, der næsten dræbte dig, -
- nok burde have dræbt dig, ikke?
Man føler sig bare mere skræmt.
Nå, -
- det var her på Crawford ranch
i november 2000, -
- at vi ventede på valgresultatet
efter min første præsidentkampagne.
Jeg mindes, at den aften var
ekstremt frustrerende.
Til dels fordi informationerne
ændrede sig konstant.
Og til dels fordi der stort set intet
var at se på tv -
- ud over dumme valgrapporter, ikke?
Jeg kunne ikke engang slappe af
og se "Dog the Bounty Hunter."
Intet.
Der skete så meget,
at mit hoved snurrede.
Første måling i de liberale
nyhedsmedier -
- sagde, at Gore vandt Florida.
Så sagde de,
at det ikke var afgjort.
Så sagde de, at jeg vandt,
og Gore lykønskede mig.
Jeg sagde: "Gæt lige, Al?
Jeg vil fejre ved at affyre
en M-80'er, jeg fik -
- på min sidste tur til Juárez."
Han sagde: "Undskyld mig?"
Jeg sagde: "Nørd,"
og lagde på.
Så sagde de: "Vent, vent,
affyr ikke den M-80'er endnu."
Og jeg havde allerede sat den
fast til en actionfigur af Hellboy.
"Nu drejer det sig om 2000 stemmer."
Jeg sagde:
"Nå, jeg går i seng.
Den er 4 om morgenen."
Så sagde de: "Gore ringer igen."
Jeg sagde: "Hvad er det, han vil?"
De sagde: "Han vil tage sin
indrømmelse tilbage, -
- da det er for tæt til at afgøre,
og hele staten trækkes tilbage."
Jeg sagde: "Det kan du ikke."
Han sagde: "Jo, jeg kan."
Jeg sagde: "Nej, du kan ikke."
Han sagde: "Siger hvem?"
Jeg stoppede op og tænkte over det.
Så sagde jeg:
"Genevekonventionen."
Og så lagde jeg på igen.
Det viste sig, at jeg tog fejl.
Genevekonventionen vedrører love, -
- der vil gælde på Månen,
når den er koloniseret, -
- men det føltes godt at sige.
Så den næste måned gik alt dette
vrøvl frem og tilbage.
Så stoppede det pludseligt.
12. december, 2000.
USA's Højesteret
afgjorde syv mod to -
- at Floridas plan om at omtælle
stemmerne -
- gik imod forfatningen.
Der var også en afgørelse,
der stoppede omtællingen, -
- og tillod Florida at bekræfte
valget.
Jeg var nede i kælderen og legede med
baseballkort, -
- da Rove gav mig nyheden.
Han sagde:
"Undskyld, mr. Præsident,
men vi skal til Washington."
Jeg undrede mig over,
hvem han talte til.
Et øjeblik overvejede jeg
muligheden af, -
- at Præsident Clinton
havde sneget sig ned i min kælder -
- og gemte sig bag mig.
Langsomt vendte jeg mig for at se,
om Rove talte til ham.
Og så slog det mig.
Han talte til mig.
"Du taler til mig, ikke?"
"Det gør jeg," sagde Rove.
"For satan,
vi skal til Washington."
Rove smilede bare.
Vi udvekslede et akavet
high-five som hvide gør.
Det var de store tider.
Tingene går ret godt.
I krigen mod terror -
- vil vi altid søge samarbejde
fra vores allierede rundt om i verden.
Forbedrede forhørstekniker.
Damer og herrer, -
- rejs jer venligst for den 43.
Præsident for USA:
George W. Bush.
Tak for jeres støtte.
Hils din far.
For langsom.
Hvordan har konen det? Godt?
Åh, gud,
jeg så dig ikke engang der.
Har du tabt dig? Nej?
Det burde du.
Jeg fik jobbet. Sejt.
Jeg forventede det ikke, på en måde,
og for at være ærlig -
- mindes jeg, at jeg tænkte:
"Pis, nu er jeg nødt til det her."
Og sagen er sådan her.
Ingen siger,
at når man bliver præsident -
- rammer man jorden i fuld fart.
Og man må knokle.
Mr. Præsident,
har De fået kigget på PDP?
Mr. Præsident,
De har et møde med NSA.
Kan De mødes med stabscheferne?
DOD beder Dem underskrive her.
Hej, mr. Præsident.
Bob Galligan fra Halliburton.
- Hej, Bob.
- Ken Lay fra Enron venter.
CIA mener, at Freddy Krueger er fiktiv
og ikke udgør en trussel.
- EPA.
- NORAD.
- Sundhedstjenesten.
- Hans Excellence.
- Patriot Act.
- Diego Luna.
- WHO.
- WTC.
- FN's Sikkerhedsråd.
- CIA, FDA, GAO.
- PBS.
- IFC.
- No Child Left Behind.
- FISA. OSHA.
- INS.
- FBI.
NLG.
Ser I,
hvor belastende det kunne være?
Særlig når man ikke aner,
hvad man laver?
Men til mit forsvar,
hvem i rette sind -
- ville have nogen anelse om,
hvad jobbet som præsident indebærer?
Ville du?
Ville du?
- Jeg ville.
- Du er fuld af lort.
Hør, Jerry? Spark ham her.
Din skiderik.
Hør, rend mig, møgsvin!
Rend mig, røvhul!
Jeg var lederen af den frie verden,
narrøv!
Det må du acceptere!
Jeg er ham,
du ville have en øl med.
- Din pikslikker!
- Rend mig!
- Hør, rend mig.
- Rend mig!
Jeg vil have min
401(k) tilbage!
Jeg vil have 401(k) tilbage.
Jeg mistede 1000 dollar.
1000?
Tag ham ud og waterboard ham,
Jerry.
Og kald det ikke tortur.
Jeg har prøvet. Det er afslappende.
Det er en spabehandling hos Bliss.
Slå det op.
Virkelig, Sherlock.
Ham her.
Jeg havde affyringskoderne.
Denne telefon. Ringede den...
Og tro mig,
ingen præsident ønsker det.
...måtte jeg tage den og afgøre,
om det var tid eller ej.
7982 opstillede atommissiler -
- var klar på mit ord.
Alle kneb gælder.
Lad de store hunde jage.
Tag ingen fanger.
Enhver køter har sin dag.
Vores barn er æreselev.
Hvis vognen knirker,
så kom ikke rendende.
I er med.
Heldigvis er dette en rekvisit, -
- men det er et situation,
ingen præsident ønsker at komme i.
Lige her.
Den telefon brugte jeg.
Jeg har alverdens ledere -
- og deres hemmelige telefonnumre
på den her skat.
Faktisk blev den udskiftet.
Jeg tabte den oprindelige i
toilettet til OL i Beijing -
- og tro mig, den var ubrugelig.
Jeg har alle lederne fra G8 her.
Stephen Harper fra Canada.
Nicolas Sarkozy, Frankrig.
Angela Merkel, tysk kansler.
Hun spænder sådan i nakken.
Silvio Berlusconi, Italien.
Fin fyr.
Jeg kalder ham "Shoes" fordi...
Han går i fine, dyre italienske
lædersko.
Yasuo Fukuda, Japan.
De første tre gange jeg mødte ham, -
- troede jeg,
han var Dice-K fra Red Sox.
Jeg tog fejl. Det er bare dem,
jeg lige kan huske.
Dmitry Medvedev, Rusland.
Gordon Brown, Storbritannien.
En af vores mest trofaste allierede.
José Luis Zapatero fra Spanien.
Men de siger det læspende:
"José Luis Zapatero."
Fra Barcelona.
"Vicky Cristina Barcelona."
Lad os hente sangria og tapas -
- og se "Vicky Cristina Barcelona."
"Åh, gud.
Denne sangria er så lækker."
"Jeg ved det, jeg elsker den.
Den er opkvikkende."
"Undskyld,
jeg lyttede til jeres samtale.
Talte I om
'Vicky Cristina Barcelona? '"
"Ja. Kunne du lide den?"
"Jeg elsker den og Penélope Cruz."
Må jeg være ærlig?
Jeg er afhængig af at tale sådan.
Det er sjovt, ja.
I vil nok gøre det på vej hjem
i bilen.
Måske ikke. Jeg ved det ikke.
Jeg kan ikke læse tanker.
Listen fortsætter og fortsætter.
Jeg savner min telefon.
Jeg savner mange ting ved
at være præsident.
Men mest af alt savner jeg personerne.
De gode mænd og kvinder
jeg tjente med.
Mine ministre, mine makkere.
Mit slæng.
På nogle måder syntes jeg,
vi først lige var begyndt.
Det hele begyndte med min VP,
*** Cheney.
Nogle har kaldt ham den mægtigste
præsident...
Altså, vicepræsident.
...i USA's historie.
Så karismatisk at han skød
en mand i ansigtet med et jagtgevær, -
- og fik ham til at undskylde.
Tænk lige.
Det er totalt som Clint Eastwood.
Og ja, en enkelt gang
stødte jeg på *** Cheney -
- nede i kælderen i Det Hvide Hus, -
- og han blev kneppet af en
kæmpe gededjævel -
- i et rum fyldt med pentagrammer.
Han så op på mig med glødende
runde øjne som sølv, -
- og hans ånde stank af ammoniak.
Han talte til mig i et sprog,
jeg vidste i hjertet -
- ikke var blevet talt i over
tusind år:
Og jeg løb. Jeg stak af.
Men derudover er han en virkelig
fin fyr.
Rummy!
Åh, gud, jeg elsker ham!
Morsom? I har ingen anelse.
Jeg mindes dagen efter 9/11,
han sagde:
"Lad os bombe Irak,
de har alle de gode mål."
Er det ikke morsomt?
Statssekretær Colin Powell sagde,
at Irak var en dårlig idé.
Han prøvede at sige, at ophævelsen
af habeas corpus var en dårlig idé.
Han sagde:
"Bryder du den, er det dit ansvar."
Og han gik alligevel med os.
Gud velsigne ham.
Jeg aner ikke,
hvem han er.
Jeg aner ikke,
hvem han er.
Det Hvide Hus' stabschef Andy Card.
Så dedikeret at konen engang spurgte:
"Hør, er du gift med mig
eller George W. Bush?"
Det morede mig altid,
for han var ikke gift med mig.
Det var ikke engang oppe at vende.
Finansminister Paul O'Neill.
Han kaldte min økonomiske politik
uansvarlig.
Han sagde, jeg var blind
og manglede nysgerrighed.
Paul holdt ikke længe.
Justitsminister John Ashcroft.
Han tabte til en død fyr i valget
til Missouris senat i år 2000.
Så vi tænkte:
"Han er ledig, lad os få ham om bord."
Mi hermanos, Humberto Gonzá***.
Åh, gud,
han ryger så hårdt i fængsel.
Gale Norton, indenrigsminister.
Mineadvokat.
Elaine Chao, beskæftigelsesminister.
Mit lille asiatiske kampfly.
Tommy Thompson, sundhedsminister.
Glimrende kortspiller.
Havde morsomme jokes om jøderne.
Wolfie, manden med planen.
John Bolton. Fint overskæg.
Richard Perle. Hans største drøm var
en dag at blive en kvinde.
Det er min ***.
Den burde ikke være der.
Og her er han så. Arkitekten.
Karl Rove.
Eller som jeg kaldte ham:
"Lorteblomsten."
SANDT
Hvad kan man sige om ham?
Unfair, afslørede CIA-agenter, -
- undgik indstævninger.
Mark Foley, Jack Abramoff,
Jeff Gannon, valgfusk.
Privatisering af offentlig hjælp.
Fyren er et geni.
Jeg savner mine ministre.
De er gode folk, -
- og man kan se ud fra billederne, -
- at de var sjove at hænge ud med.
Særligt Richie Perle.
Kan vi se ham igen?
Se lige den lille hyggebjørn.
Kilder man ham under hagen,
ler han som en hyæne i timevis.
Jeg vil bare give ham
en kæmpe mande-ble -
- og bære ham rundt som en BabyBjörn.
Og made ham med Cheerios
og kilde ham under hagen.
Kom, Richie.
Lad os få dig ned, så du kan sove.
Åh, vil du have flere Cheerios?
Værsgo.
Kilde, kilde.
Farvel, Richie. Farvel.
Der er en tøs, som -
- jeg udelod fra listen,
fordi det var for smerteligt.
Jeg troede, jeg var ovre hende,
men det er jeg ikke.
Vi plejede at sidde og tale
om vores håb og drømme.
Hun er den eneste, jeg kan blive
oppe efter kl. 22:00 for at tale med.
Og tag ikke fejl,
jeg elsker min kone, -
- men hende her var speciel.
Vi havde noget dyrisk.
Noget vildt.
Noget råt.
Condi var min klippe.
Jeg savner hende.
Min lille godte fra
San Francisco.
Min lille Rice-A-Roni.
En af de ting fra præsidenttiden,
jeg er mest stolt af, -
- er min kærlighed for at læse.
Der er gode odds for, at jeg bliver
kendt som Den Læsende Præsident -
- eller Den Store Læser.
Jeg har vist de sidste otte år, -
- at jeg elsker at læser mange
forskellige ting, fra Camus -
- til Danielle Steele -
- til en bog,
jeg har læst over 200 gange:
"Han er ikke så vild med dig."
Den hjalp virkelig med mit forhold
til Putin.
Men lige her er bogen,
jeg nok er mest kendt for.
Og i den er historien om
"The Pet Goat."
"The Pet Goat" er historien om en
piges kæleged, der æder alt.
Pigens forældre vil give geden væk, -
- men hun forsvarer den.
Til sidst bliver geden en helt, -
- da den stanger en biltyv.
Otte måneder inde i mit embede
den 11. september -
- forstyrres jeg, da jeg læser en
af de bedste historier, -
- jeg nogensinde er stødt på -
- med nyheder om, at verden
som vi kender den, er blevet skør.
Jeg blev så overrumplet af
nyhederne om dagens begivenheder, -
- kombineret med den kraftfulde
fortælling i "The Pet Goat," -
- at jeg bare sad der i tavshed
i over syv minutter.
Dette er min yndlings-
beklædningsgenstand.
Jeg glemmer aldrig
Tony Blairs udtryk, -
- da jeg mødte ham første gang
i Camp David.
Jeg gik ind i rummet -
- iført denne seje,
specialsyede læderflyverjakke.
Og han havde en dum sweater på.
Jeg så på ham og sagde:
"Hvordan synes du om mig nu?"
Han sagde: "Undskyld mig,"
I ved, total britisk-agtig og sådan.
Vi stod der bare og betragtede
hinanden i tavshed.
I ret lang tid.
Jeg mindes, at jeg tænker:
"Jeg siger ikke noget først.
Han er nødt til at sige noget først.
Det er mit hus.
Det er min Camp David."
Han sagde: "Mr. Præsident,
det er en ære at være din gæst."
Og jeg råbte: "Jeg vandt!"
Jeg mindes første gang,
jeg sad med Tony Blair -
- og talte om, hvad vi havde til
fælles, og det var lidt akavet.
Jeg ville bryde isen ved at sige:
"I det mindste taler vi begge
engelsk. " Og...
Og Tony lo.
Men jeg lo meget hårdere.
Det var vendepunktet,
hvor jeg tænkte:
"Hør, jeg kan stole på tåben.
Han er min amigo."
Og jeg fandt hurtigt ud af,
at jeg behøvede hans hjælp:
Som I alle ved, fik 9/11 nationen helt
ud af flippen, -
- og som jeg sad alene med mine tanker
i mine private kamre -
- i stil med Batman, -
- tænkte jeg,
at nationen havde brug for en leder, -
- som kunne træffe vigtige
beslutninger og gøre det hurtigt.
Det var der,
jeg blev Afgøreren.
Jeg så mig selv
som en superavanceret robot, -
- der hed Afgøreren 2230-K.
Og ja, i halvdelen af et
helt ministermøde -
- talte jeg med robotstemme.
Goddag.
Jeg er Afgøreren 2230-K.
Frygt mig ikke.
Jeg træffer afgørelser
med stor beredvillighed.
Jeg har også lasere,
der kommer ud a mine øjne.
Min mave er en mikroovn.
Lige nu er jeg ved at varme
nogle pizzaruller fra Gino.
Åh, gud, de dufter skønt.
Så blev alt sort.
Jeg vågnede på gulvet i ministeriet
med en pakke is tapet til hovedet.
Det viste sig, at Cheney havde skudt
mig med en bedøvelsespistol.
Jeg var bevidstløs i tre en halv time.
Men da jeg vågnede, -
- fik jeg at vide, at vi havde haft
et meget produktivt møde.
Vi havde erfaret ud fra en stor
mængde efterretning, -
- talrige mandetimer på jorden
og i himlen, -
- at al Qaeda var kilden bag
9/11 -angrebene.
Vi lærte også en del fra den
tidligere regerings -
- ekspert i antiterrorisme,
Richard Clarke, -
- som havde fortalt os
en måned inden det skete, -
- at det nok ville ske,
og at al Qaeda ville gøre det.
Det var også nyttigt.
Vi begyndte at lede efter beviser,
der kædede al Qaeda til Irak.
Og vi ledte, og ledte, og ledte.
CIA kiggede 10 år tilbage
i deres arkiver og fandt intet.
Cheney ville hjælpe ved at lave sit
eget efterretningsagentur -
- i et kosteskab på Pentagon.
Og, bingo, vi fandt det.
Beviser fra ét vidne,
ingen havde hørt om før, -
- uden anden bekræftelse, -
- af at Irak prøvede at få
yellowcake- uran gennem landet...
Og jeg har altid problemer
med udtalelsen.
...Na... Nagger. Nasher. Nige...
Nigeria. Nigeria.
Jeg siger jer, udtaler man det
forkert, får man store problemer.
Ja.
Man vil ikke være ham, der gør det.
Stol på mig.
Det vil man ikke. Nej.
Jeg siger det ikke bare.
Ja. Jeg giver jer det råd nu.
Ja.
Da jeg først hørte om "yellowcake,"
tænkte jeg: "Hvem har fødselsdag?"
Så begyndte alle at bruge deres
alvorlige stemmer og råbte:
"Yellowcake- uran, for pokker!
Lyt efter for én gangs skyld!
Du skal bare sidde og lytte!
Vi laver al arbejdet!
Du behøver ikke gøre andet
end at lytte!
Det er alt, du skal!"
Men på det tidspunkt lyttede
jeg ikke længere, -
- for jeg var ved at spille en omgang
Brickbreaker på min Treo.
Så for at opsummere -
- for at opsummere -
- sendes yellowcake- uran
gennem "Niggeria" til Irak.
Og her er det bedste.
Og her er det bedste.
Nej, vent, her er det bedste.
Sådan fik vi historien
ud til offentligheden.
En "gåseøjne" anonym kilde fra
Det Hvide Hus, sådan set os.
Cheney, Rummy, Condi,
en eller anden.
Vi talte med alle de større medier
som "New York Sut Min Pik Times."
Og så Judy Miller, J-Bomben,
skrev historien, -
- og dem som plantede historien
...Cheney, Rummy, etc.
...kom i nyhedsprogrammerne
som "Meet the Press," -
- "This Week in Washington,"
"The View," -
- og tog historien,
de havde plantet, -
- og sagde:
"Se lige hvad 'Times' skrev."
Ret god plan, ikke?
Ja.
Vi opbyggede langsomt vores sag.
Men der var en sidste forhindring.
Det meste af verden mente,
at vi var vanvittige.
Særligt Frankrig.
Men er vi ikke pisseligeglad
med Frankrig?
Ikke?
Frankrig er en flok svanse
og pikfamlere.
Hvad er godt ved Frankrig?
Hvor mange folk her har været
i Frankrig?
Vel? Ingen.
Hvis I husker,
havde vi et hårdt diplomatisk spil -
- med franskmændene.
Vi gjorde sådan her.
I kongressens kantine -
- omdøbte vi franske kartofler
til "frihedskartofler."
Åh, tag den.
Da jeg hørte det, syntes jeg,
det var det sejeste, jeg havde hørt.
Jeg prøvede at få franske kys
omdøbt til:
"Vi Reddede Jeres Røv i
Anden Verdenskrig"-kys.
Det fængede ikke.
Ved I, hvad det sjove er?
Det viste sig at være ligegyldigt.
På trods af bekymringer
hos vores NATO-allierede, -
- på trods af protester mod krigen
i alle større byer i USA, -
- inklusiv 1 million folk her i
New York, -
- på den 20. marts, 2003, -
- blev Operation Irakisk Frihed
påbegyndt.
9. april var det ovre.
Folk rev en stor statue
af Saddam Hussein ned, -
- og endte hans 24-års styre
i landet.
Folk dansede i gaderne.
Vi dansede i Det Ovale Kontor.
Og jeg var Kong Lort på Møgbjerget.
- Husker I denne dragt?
- Ja.
Husker I øjeblikket?
Da jeg landede på et hangarskib
i en jet?
"Highway to the Danger Zone"
i min hjelm?
MISSION FULDFØRT
Jeg satte fod på dækket af
"USS Abraham Lincoln" -
- for at annoncere at de store
kampoperationer i Irak var overståede.
Det var i sandhed en fuldført mission.
Selvom...
Selvom 98,3 procent
af alle tab, inklusiv civile, -
- indtraf efter talen blev holdt.
Medierne kritiserede det -
- som et teatralsk og dyrt trick,
og vi forklarede, -
- at jeg måtte bruge en jet,
fordi skibet var så langt væk -
- at en helikopter ikke kunne nå det.
Så påpegede nogen,
at skibet kun lå 50 km -
- ud for San Diegos kyst.
Vi sagde: "Det er meget nærmere,
end vi troede."
Så den dag, og dette banner -
- blev et symbol for mange folk,
der ikke forstod krigen -
- og det, der skete i Irak, og jeg...
Med al respekt er jeg uenig.
Ja, alt gik ikke som planlagt.
Vi havde f.eks. Ingen plan
overhovedet, da vi var i landet.
Vi vidste heller ikke,
at ham vi indsatte derovre, -
- Ahmad Chalabi,
viste sig at være en total nar.
Måske var Paul Bremers
opløsning af hæren -
- og politiet en dårlig idé.
Måske var 162.000 soldater -
- når vores generaler sagde,
vi behøvede 400.000, en dårlig idé.
Jeg ved dette:
At fjerne Saddam Hussein
fra magten -
- var den rette beslutning
tidligt i mit embede.
Det er den rette beslutning nu.
Og det vil være den rette
beslutning altid.
FAKTISK CITAT
Vi forenede også verden i den utrolige
koalition af villige.
Store nationer med rige militære
traditioner som Polen, -
- Honduras, -
- El Salvador, -
- Danmark -
- og Aserbajdsjan.
Modige lande som Palau,
Costa Rica -
- og Salomonøerne,
som gik med i koalitionen -
- uden hensyntagen til,
at de ikke engang har en hær.
Alene det gav mig en klump i halsen.
Så var der selvfølgelig Marokko, -
- som lovede at sende
2000 trænede aber.
Til at udløse miner og optræde
til børnefødselsdage.
Så opstod der tvivl om, -
- hvorvidt Marokko havde aberne
eller ej, og jeg sagde:
"Uanset om de har dem eller ej, -
- lyder det helt vildt sejt,
og det vil jeg have."
En specialgruppe med
2000 trænede aber, -
- som vi kan sende overalt
for at bekæmpe ondskab -
- og få børn til at le?
På trods af voldsom protest
fra ministrene, -
- påbegyndte jeg
Operation Primater Med Harpuner
I et år blev en specialenhed
på 2000 vilde aber -
- trænet side ved side med
82nd Airborne i Fort Bragg -
- i al hemmelighed.
For at sikre at operationen
forblev hemmelig -
- foregik det meste af
træningen om natten.
Jeg var meget engageret i enheden, -
- så jeg fløj ofte derned
for at deltage i øvelserne.
En af de ting, jeg bemærkede
under øvelserne, -
- var, at mange af aberne bare løb
ind i skoven.
De affyrede deres harpuner -
- mod hinanden eller mod genstande.
Jeg spurgte min feltkommandør om,
hvor ofte det skete?
Og de sagde, at noget i den stil
skete hver eneste gang.
Så jeg stillede det hårde spørgsmål:
"Hvorfor tror du, at det sker?"
Majoren sagde, at han gættede på,
at det var fordi, de var vilde aber.
Og at soldaterne ikke havde passende
træning til at arbejde med dem.
Så jeg kiggede ham lige i
øjnene og sagde:
"Men det vil lykkes, ikke?"
Han sagde: "Det tvivler jeg på, sir."
Jeg sagde: "Vent lige, vent lige,
lad mig spørge:
Underholder de i det mindste børnene?"
Han sagde, at det vidste han ikke,
men hans gæt ville være nej, -
- siden det var en tophemmelig
operation, -
- og ingen vidste,
at aberne var der.
Særligt ikke børnene.
Til sidst var alle på nær 40 aber -
- stukket af i North Carolinas skove.
Harpunangreb langs l-95 -
- steg med 1000 procent.
Så, -
- lad mig fortælle jeg dette:
Planlægger I at køre ned til
Disney World, -
- så stop ikke på rastepladserne,
okay?
For der er 50 procents chance for, -
- at en underernæret abe
springer op af et toilet -
- og skyder jer i ansigtet
med en harpun.
Men ved I hvad?
Jeg er pisseligeglad, ikke?
Det er ham Tiger Woods-fyrens
problem nu.
Sand historie.
Jeg tror, at det kunne have fungeret
under de rette omstændigheder.
Jeg vil...
Jeg vil altid se mig selv som...
Som en præsident i krigstid.
Og ja, jeg har hørt meget
af den kritik, der har været.
Som jeg fik for beslutningen om
at invadere Irak.
Det vil...
Det vil i sidste ende definere
mit embede.
Jeg er blevet spurgt,
om vi med den viden, vi har nu, -
- hvad vi ville...?
Ville vi have truffet de samme valg?
De samme beslutninger?
Og ja,
vi ville have justeret nogle ting.
Men over for valget mellem
frihed og tyranni, -
- må vi altid vælge frihed.
Har krigen været hård for mig?
Det har den.
Jeg tænker på den hver eneste dag.
Græder jeg over den?
Ja, helt sikkert.
Jeg græder meget.
Jeg føler med de familier, som...
Som har mistet deres elskede.
Jeg græder for forældrene, -
- som mistede en søn eller en datter.
Jeg græder for børnene, som aldrig vil
møde deres mor eller far.
Jeg føler også for -
- de hundreder og tusinde irakiske
civile, som har mistet deres liv, -
- og for det meste græder jeg alene.
For jeg traf afgørelsen.
Og jeg må leve med det.
Så på dette tidspunkt,
vil jeg gerne...
Jeg vil gerne ære alle dem,
der døde, -
- på grund af krigen.
Med et øjebliks stilhed.
Hallo?
Nej, vi modtager ikke
reservationer.
Jeg ved ikke, hvor
"Annie Get Your Gun" kører.
Hvad?
Ja, jeg elsker også Tom Wopat.
Åh, gud,
det skræmte livet af mig.
I en tiendedel sekund tror jeg,
at Gud ringede.
Eller værre, min far.
Jeg sværger ved Gud, jeg tror,
jeg fik et hjerteanfald i røven.
Er det medicinsk muligt?
Ved nogen det?
Er der en læge til stede?
Jerry, den spliff du gav mig,
havde vist i sig.
Ja, den er langt oppe i røven.
Court Theatre, kan jeg hjælpe dig?
Hej, Brownie.
Det er den tidligere leder af FEMA,
Mike Brown. Vil I sige noget?
De elsker dig, mand.
Hvad så?
Hvordan går det, Brownie?
Har konen det godt?
Har hun stadig store patter?
Jeg spøger bare, Brownie.
Slap af.
Hør, mindes du, da du var
Dommer- og Stewardkommissær -
- for Internationale
Fuldblods-araberheste?
Hvorfor mente vi,
at det var en god baggrund -
- for at du kunne lede FEMA?
Ja, det giver faktisk ingen mening.
Din ansættelse udviste
en grov ligegyldighed -
- for agenturet og dets funktion.
Og så blev vi ramt af den største
naturkatastrofe -
- i USA's historie.
Har du stadig mareridt om det?
Det har du nok.
Åh, Brownie.
Mindes du,
da jeg endelig landede, -
- og det ikke engang var i
New Orleans?
Nemlig, det var Mobile, Alabama.
Jeg sagde: "Brownie,
du gør det fandens godt."
Det er sjovt, for du gjorde
det ikke så fandens godt.
Nemlig, du gjorde det modsatte
af et fandens godt job.
Åh, Brownie.
Hør, mindes du den gang på
national tv, -
- da Kanye West sagde,
jeg hadede alle de sorte?
Ja, jeg hader ikke de sorte.
Jeg tænker ikke engang på dem.
Ikke i min hverdag.
Hvordan går det med New Orleans?
Er meget af den ikke genopbygget?
Man skulle tro -
- at jeg efter min indledende bommert
brugte mere af anden periode -
- på lige at se til New Orleans.
Ja, men det gjorde jeg ikke.
Du sagde det præcist, Brownie.
Amerikanere har kort hukommelse.
Nej, det er fint, for man kan bare
kvaje sig uden at det gør noget.
Åh, Brownie.
Jeg kunne tale med dig hele aftenen.
Har du set "Danser med Stjernerne"?
Nej, jeg satser på Lil'Kim.
Kan du sige det på spansk?
Ja.
Lil'Kim på spansk?
Nej, det ved jeg ikke.
Sikkert Kimalito, måske.
Det ved jeg ikke.
Ja.
Nej, fortsæt, søg på Google.
Jeg kan vente.
Du skal genstarte computeren?
Okay.
Åh, nul søgeresultater?
Okay, så, -
- det må nok forblive et mysterium.
Ja. Virkelig?
Og du laver...? Ja.
Okay.
Så du er ved at få et overskæg?
Det lyder meget mere kompliceret,
som du beskriver det. Ja.
Råb ikke ad mig.
Nej, du ringede til mig.
Åh, du skal videre?
Okay, mand.
Hav det godt.
Og Brownie, -
- held og lykke med dine svedeture
og mareridt.
Okay, makker.
Pas på dig selv.
I vil nok ikke engang huske
det opkald.
Læg venligst på nu.
Dette er en optagelse.
KLAP jeres HÆNDER
Giv Din Nabo Hånden
med Western-Grebet
Hør, hvad fanden foregår der?
Hvad laver du, Jerry?
Jeg går i fire sekunder, -
- og du forvandler stedet til
"Electric Boogaloo"?
Du vil tale til mig.
Jeg vil få dig ned som...
Som et irriterende insekt.
Jeg giver dig $20.000,
hvis du stikker mig knoglen lige nu.
Smart fyr. Jeg ville ikke give
ham de $20.000.
I ved, en af mine gode kvaliteter
som præsident -
- og som menneske, -
- er min evne til at give kløgtige
tilnavne til alle dem, -
- som jeg møder.
Så nu skal vi have tændt for lyset.
I skal løfte hænderne.
Giv mig navn og beskæftigelse,
så giver jeg jer et sejt tilnavn.
Ja, ham deroppe på balkonen.
- Med brillerne.
- Rick. Journalist.
Rick, du er journalist?
Jeg vil kalde dig...
Hvem er ham der fra "Washington
Post," der skrev en bog om mig?
Er du virkelig en journalist?
- For det meste.
- For det meste?
Jeg vil kalde dig "Løgneren."
Damen lige her.
Ja, lige der. Ja.
- Jenay, studerende.
- Jenay? Du studerer?
- Går du på uni?
- Ja.
Jeg vil kalde dig
"Held og lykke på Jobmarkedet."
- Ja, pigen lige her.
- Anya.
- Du hedder "Cognac"?
- Anya.
Åh, Anya.
Jeg skulle til at sige, at det var
det sejeste navn nogensinde.
"Dette er Cognac. Hvad så?"
- Anya, hvad laver du?
- Tennisinstruktør.
Tennisinstruktør? Jeg vil kalde dig
"Martina Navratilova."
- Ja, ham her.
- Thomas Jones, ortopædisk kirurg.
Thomas Jones, ortopædisk kirurg?
Jeg vil kalde dig "Skorpionen."
- Ja, ham her.
- Alexander.
- Alexander?
- Ejer et iste-selskab.
- Du ejer et iste-selskab?
- Ja.
Jeg vil kalde dig "Nestea Styrt."
- Ja, lige der.
- Bruce.
Bruce, du ligner et medlem af
Doobie Brothers. Er du det?
Jeg vil kalde dig "China Grove."
- Ja, ham dernede.
- John, jeg er gastroenterolog.
Du er gastroenterolog?
Jeg vil kalde dig "Fibermanden."
Ja, damen lige her.
- Savannah.
- Savannah? Og hvad laver du?
- Jeg forsker i Shakespeare.
- Du forsker i Shakespeare?
Jeg vil kalde dig
"Forsker af Unødvendige Emner."
Jeg prøver ikke at være led
eller noget, men helt ærligt.
Hvor ofte hører vi Shakespeare
i vores liv?
Det er bare en gang
højtravende volapyk.
Ja, den nydelige herre,
lige her.
- Jerry.
- Jerry?
- Jeg sælger teaterbilletter.
- Du sælger teaterbilletter?
Jeg vil kalde dig "Ascot."
- Ja, ham på forreste række.
- Jason, jeg er softwareprogrammør.
Softwareprogrammør?
Jeg vil kalde dig "Nørdalarm."
Ham med brillerne lige der.
Chris, jeg skriver, men ikke for
"New York Times."
- Du skriver?
- Ja.
Hvad skriver du,
tegneserier eller hvad?
- Hvad?
- Manuskripter.
Manuskripter? Jeg vil kalde dig
"Skynd Dig og Vent."
Ja, damen her.
- Jeg hedder Ola.
- Ola?
- Ja, jeg er...
- Hola til dig, Ola.
Ja, ham med den seje frisure.
Du har meget mousse
i håret i aften.
Det ser godt ud.
Ja, det er også et fint skæg.
Jeg vil kalde dig "Jacques Cousteau."
- Ja, her, denne dame.
- Jeg hedder Lisa.
- Lisa?
- Jeg er ejendomsinvestor.
Jeg vil kalde dig
"Løbet er Kørt," Lisa.
Jeg synes, det gik udmærket.
Det gik udmærket. Ja.
Ja.
Og, Lisa, en fodnote:
Det er ikke min skyld, okay?
Jeg synes, vi fandt nogle rigtigt
gode tilnavne, -
- som vil...
Som forhåbentligt vil holde
hele livet.
Nørdalarm.
"Hør, hvor er Nørdalarm?
Jeg skulle hente ham kl. 10."
"Han laver noget software. Ja."
Det er som magi.
Bare det var så let at være
præsident. Ja.
Otte år.
Otte hele år.
De gik som et blink med øjet.
Fandt vi Osama bin Laden?
Nej, det lykkedes os ikke lige,
jeg er enig.
Men fik vi steroider ud af baseball?
Det kan I tro.
Stort set.
Sørgede vi for,
at ægteskab forbinder -
- mand og kvinde?
De fleste steder, ja.
Men jeg ville lyve, hvis jeg sagde,
at jeg ikke nød min tid -
- i Vermont med Dave Rothschild.
Vi fik lempet
handelsrestriktionerne med Kina, -
- for at få deres giftige blylegetøj
og opskrift på giftig mælk.
Tjek.
Vi tredoblede også underskuddet,
håndhævede tortur -
- og aflyttede ulovligt amerikanere
i månedsvis inden 9/11, -
- men af negative ting, -
- tilså vi også hele
verdensøkonomiens kollaps.
Ikke, Ola?
Så det kommer ned til det her:
Er jeg den værste præsident
nogensinde?
Vent, vent.
Jeg vidste ikke,
at det var amatørhistoriker-aften.
Nogle vil sige,
at det var James Buchanan, -
- der i 1860 stod over for
løsrivelsen -
- og intet gjorde.
Eller at det var Abraham Lincolns
efterfølger, Andrew Johnson, -
- som åbenlyst holdt med
de tidligere sydstater -
- og undergravede genopbygningen?
Warren G. Harding.
Hans regering var åbenlyst korrupt.
Hvad med Millard Fillmore?
Han hed Millard Fillmore.
Hvordan blev han ældre end 6?
Cognac havde været et bedre navn
for ham.
Hvad med Herbert Hoover?
Han var en kæmpe narrøv.
Der var Richard Nixon.
Han bombede Cambodja
uden at sige det til nogen -
- og optrappede så Vietnamkrigen.
Og så er der mig.
Altså, jeg kunne få Kongressen -
- til at gøre alt,
jeg ville have dem til, -
- hvilket teknisk set må kendetegne
en effektiv præsident?
Bundlinjen er,
kan I gå i seng om aftenen -
- med de beslutninger,
I har truffet?
Det ved jeg,
at jeg kan.
Til dels fordi jeg sover godt.
Jeg kan bare lide at sove.
Men når jeg kigger i spejlet,
kan jeg lide hvad jeg ser.
Så jeg har det ret godt.
Jeg føler mig godt tilpas.
Åh, ja, en sidste ting:
Siden jeg ved,
jeg ikke får et "tak" -
- vil jeg bare sige en sidste ting:
Det var så lidt, Amerika.
Ja, ham lige her. Ja.
- Chris, lærer.
- Chris, lærer.
- Hvor er du lærer, Chris?
- Gymnasiet.
Specialundervisning?
Det er et godt ***. Ja.
Jeg har ikke et godt navn til dig, -
- men jeg kan huske de timer.
Ja, ham der.
Andrew, dekorativt isenkram
og badetilbehør.
Dekorativt isenkram
og badetilbehør.
Jeg kalder dig "Scrub-a-Dub-Dub,
Tre Mænd i et Badekar."
Ja.
Hvad hedder du?
Andy, og du går i syvende klasse?
Jeg vil kalde dig "Pubeshår."
Dave Rothschild?
Hvordan går det, mand?
Godt at se dig.
Du ser godt ud.
Du ser godt ud.
Hvor har du været?
Du holdt op med at ringe tilbage
for godt 22 år siden, mand.
Okay, makker.