Tip:
Highlight text to annotate it
X
Selvom alle lande gerne ville -
kunne afvise denne påstand,
ved vi franskmænd:
Verdens bedste mad,
bliver lavet i Frankrig.
Den bedste mad i Frankrig,
bliver lavet i Paris.
Og nogen vil hævde at den bedste mad,
bliver lavet af Auguste Gusteau.
Gusteaus' restaurant
er toppen i Paris,
booket fem måneder i forvejen.
Og hans uovertrufne passion,
til den franske kogekunst -
har gjort hans modstandere misundelige.
Han er den yngste kok,
der nogensinde har fået fem-stjerner.
Gusteaus' kogebog,
"Enhver kan lave mad!" -
røg direkte ind på toppen.
Men ikke alle er vilde,
med hans store succes.
Morsom titel:
"Enhver kan lave mad!"
Det morsomste er næsten,
at Gusteaus virkelig tror på det.
Jeg, derimod,
tager madlavning dybt seriøst.
Og nej, jeg tror ikke,
at alle kan lave mad.
Dette er så mig.
Jeg tror det er åbenlyst,
at jeg burde tænke lidt grundigere over mit liv.
Mit problem?
For det første:
Jeg er en rotte.
Hvilket betyder,
mit liv er svært.
For det andet:
Min dufte- og smagssans er utrolig veludviklet.
Mel, æg, sukker, vanilje sukker -
Mmh!
Med et strejf af citron.
Kan du virkelig dufte alt det?
Du har virkelig et naturtalent.
Dette er Emile, min bror.
Han er let at imponere.
Nå, så du kan dufte ingredienserne?
Og hva' så?
Det her er min far.
Han bliver aldrig imponeret.
Desuden er han også,
lederen af vores gruppe.
Hvad der er galt i,
at have højt udviklede sanser?
-Wow, wow! Spis ikke den der!
- Hva' foregår her?
Det viste sig at den mærkelig lugt var rottegift.
Lige pludselig mente min far ikke,
at mit talent var ubrugeligt.
Jeg havde det helt fint,
med mit naturtalent -
indtil min far,
gav mig et arbejde.
Fin.
Fin.
Yep, det stemmer,
gift-tjekker.
Fin fin.
Fino gadino.
Næsten guddommelig.
Hvilket betyder ren.
Du ved, guddommelig er...
Bare glem det.
Næste.
I det mindste gjorde det min far stolt.
Nåh, føler du dig ikke vigtigere, Remy?
Du har hjulpet til en hellig sag.
Hellig?
Vi er tyve far.
Og det vi stjæler,
indse det, det er affald.
Det er ikke tyveri,
hvis ingen vil have det.
Hvis ingen vil have det,
hvorfor stjæler vi det så?!
Lad os bare sige det sådan,
vi blev aldrig enige.
En ting var jeg dog klar over
Hvis du bliver hvad du spiser,
vil jeg kun spise de gode ting.
Men min far mener at -
Mad er brændstof.
Hvis du bliver for kræsen med hvad du putter i,
vil din motor gå død.
Hold nu mund,
og spis dit affald.
Prøv nu og hør her,
hvis vi absolut skal stjæle -
hvorfor så ikke stjæle det gode,
som vi kan finde i køkkenet -
hvor intet er forgiftet?
For det første:
Vi er ikke tyve.
For det andet:
Bliv væk fra køkkenet og menneskene.
Det er farligt!
Jeg er godt klar over,
at jeg burde hade menneskene -
men der er et eller andet over dem.
De overlever ikke bare,
de oplever, de skaber.
Altså prøv bare at se,
hvad de gør med maden.
Hvordan skal jeg beskrive det -
God mad, er som musik du kan smage,
og farver du kan dufte til.
Du lever i en fortræffelighed.
Det eneste du skal gøre,
er at stoppe op og smage på det.
Åha, Gusteau havde ret.
Åh, mmh, jah.
Åh, utroligt.
Hver smag var total unik.
Men hvis man blandede to smage sammen -
var det noget helt nyt.
Efter dette,
levede jeg et hemmeligt liv.
Den eneste som vidste om det var Emile.
Hey, Emile.
Emile.
Jeg har fundet en svamp!
Kom nu, du er god til at gemme mad.
Hjælp mig med at finde et godt gemmested.
Han forstår mig ikke men jeg kan være mig selv,
når jeg er sammen med ham.
Hvorfor går du så mærkeligt?
Jeg gider ikke konstant,
at vaske mine poter.
Tænker du aldrig på,
at det er de samme poter -
som vi rører ved vores mad med?
Tænker du aldrig på,
hvad vi putter ind i vores mund?
Hele tiden.
Når jeg spiser vil jeg ikke smage,
hvor mine poter har været
Jamen, fortsæt bare.
Men hvis far ser dig gå sådan,
kommer han ikke til at lide det.
Hvad er det, du har der?
Aha, åh, ååh -
Har du fundet ost?
Og ikke bare en hvilken som helst ost,
Tomme de chèvre de pays!
Den ville være perfekt,
sammen med min svamp!
Og...
Rosmarin! Rosmarin -
sammen med et par dråber,
fra dette græsstrå.
Jamen... Smid det op i bunken -
Vi gider ikke smide det sammen med skraldet.
Det her er noget helt specielt!
Jamen vi skal vende tilbage,
til flokken inden -
solnedgang, du ved
ellers bliver far helt -
Emile!
Her er muligheder,
som endnu ikke er opfundet.
Vi bliver nødt til at lave dette -
Hvordan vi så skal lave dette,
er et større spørgsmål -
Ja!
Hemmeligheden er at blive ved med at dreje den -
Få hele den røgede smag jævnt fordelt.
Det uvejr kommer tættere på os -
Hey, Remy, jeg tror altså ikke,
at vi burde være så tæt -
Du bliver nødt til at smage det her!
Det er, den har denne her helt specielle,
brændte, smeltende...
Det er ikke en decideret røget smag.
Det er en helt speciel -
Den har lidt denne her "ka-boom-zap"
agtige smag. Synes du ikke?
- Hvad ville du kalde den smag for?
- Lynende-agtige..?
Ja, den er lynende-agtig!
Vi bliver nødt til at gøre det igen.
Okay næste gang stormen kommer,
går vi op på taget -
Jeg ved hvad vi mangler - safran!
Safran ville gøre det endnu bedre.
Safran.
Hvorfor har jeg en følelse af at -
- det er inde i køkkenet?
- Det er inde i køkkenet!
- Safran.
- Nej ikke det.
Safran
Jeg kan ikke lide det.
Hun vågner snart.
Jeg har været her en million gange.
Hun tænder for mad-kanalen,
og hun vågner aldrig igen.
Har du været her en million gange?
Jeg siger dig, safran er lige det vi mangler.
Gusteau elsker det krydderi.
Okay.
Hvem er Gusteau?
Ikke andet end den bedste kok i verden.
Han skrev denne kogebog.
Vent.
Kan du læse?
- Tja.. Ikke sådan overdrevent.
- Åh, mand. Er far klar over det?
Man kunne fylde en bog,
med alt det far ikke ved.
Og det har de gjort, det er derfor jeg læser.
Hvilket også er vores hemmelighed.
Jeg kan ikke lide hemmeligheder.
Alt det her madlavning,
læsning og TV-kiggeri -
mens vi læser og laver mad.
Det er som om du gør mig medskyldig,
og jeg bare har ladet dig gøre det.
Hvorfor lader jeg dig det?
Hvad er det der tager dem så lang tid?
Ahh, I'Aquila safran.
Italiensk, hva'...
Gusteau siger det er fremragende.
Det er godt at den gamle dame er en madelskende -
Glem alt om mystik.
Det her handler om din madlavning.
Hey!
Det er Gusteau. Se Emile.
God madlavning,
er ikke for de svage hjerter
Du må være opfindsom,
have et stærkt sind -
Du må prøve ting,
også selvom det viser sig ikke at du -
Og du må ikke lade,
nogen begrænse sig -
bare på grund af hvem du er.
Din eneste grænse er sin sjæl.
Hvad jeg siger er sandt. Enhver kan lade mad.
Men kun de frygtløse, kan blive store.
Sand poesi.
Men det holdt ikke for evigt.
Gusteaus' restaurant mistede en,
af dens fem stjerner -
efter en kritisk anmeldelse,
af den franske madanmelder, Anton Ego.
Det var et stort tab for Gusteau -
og den knuste kok,
døde kort tid efter -
hvilket, traditionen tro,
betød tabet af endnu en stjerne.
Er Gusteau død?
Åh!
Åh! Åh!
Ååh!
Løb!
Nej, du fører hende til hulen!
- Hjælp Remy, hjælp!
- Emile! Sving lysekronen!
Jeg prøver på at gribe dig!
Emile, sving dig over til mig.
Flygt!
Alle sammen, til bådene!
- Lad mig komme forbi
- Bogen.
- Lad mig komme forbi!
- Bogen!.
Undskyld mig.
Flyt dig, flyt dig.
Kom nu, kom nu.
Afsted, afsted, afsted.
Få broen op!
Afsted, kom nu!
Hey, Johnny!
Skynd dig!
Skub til.
Kom nu.
Fart på!
- Tag babyen!
- Ræk mig din pote.
Hey!
Vent på mig!
Er alle her?
Har vi alle?
- Vent lidt, hvor er Remy?
- Lige her. Jeg kommer.
Jeg kommer!
Hold ud søn.
Giv ham noget han kan holde fast ved.
Kom nu knægt.
Paddel, søn.
Kom nu,
stræk dig efter den.
Du kan godt.
- Remy!
- Far!
Kom nu. Du kan godt.
Du kan godt.
Gutter, vent.
Stop!
Remy. Kom nu, paddel.
Vent. Vent på mig, vent.
Far?
Far?
Hvilken vej?
Jeg ventede -
på en lyd -
en stemme -
et tegn -
et eller andet.
Hvis du er sulten Remy,
så *** op og kig dig omkring.
Hvorfor sidder du og surmuler?
Tja... Jeg har lige mistet min familie,
alle mine venner -
højst sandsynligt for altid.
- Hvordan ved du det?
- Tja, jeg...
Du er blot en tegning.
Hvorfor snakker jeg til dig?
Tja.. du har lige mistet din familie,
dine venner. Du er ensom.
Jah...
Men du er død.
Ah.. Men det passer ikke,
sammen med ønsketænkning.
Hvis du tænker på hvad der ligger bag dig -
bliver du aldrig i stand til,
at se det der ligger foran dig.
Gå nu op, og kig dig omkring.
Åhh...!
Champagne!
Hvad laver du?!
Jeg er sulten.
Jeg ved ikke hvor jeg er -
og jeg ved ikke,
hvornår jeg finder mad igen.
Remy, du er bedre end det.
Du er kok.
En kok laver, en tyv stjæler.
Du er ikke en tyv.
Men jeg er sulten.
Mad skal der nok komme Remy.
Der kommer altid mad,
til dem som elsker at lave det.
- Tror du jeg ikke tør?
- Du har ikke det, som skal til!
Paris?
I al denne tid,
har jeg været nedenunder Paris?
Wow.
Det er smukt.
Det smukkeste.
Gusteaus?
Din restaurant?!
Du har ledt mig til din restaurant.
Det tyder lidt på det ja!
Her er den! Jeg har vist dig vejen!
Jeg bliver nødt til at se det her.
Klar på bord syv.
Er der lige straks.
En omgang stegt gedde.
Klar lige straks.
Jeg har brug for flere suppeterriner, tak.
Jeg skal bruge to omgange med lam.
Jeg skal bruge flere porre.
Jeg skal bruge to laks, tre
salat kompotter, og tre fileter.
Tre gange salat kompot er på vej.
Laver to gange laks.
Tre fileter på vej.
Jeg skal bruge flere tallerkner.
Klar bord syv.
Tre gange salat kompot er klar.
Hallo, køkkenchef Skinner.
Hvordan har din aften været?
Bonjour, køkkenchef.
Hallo, køkkenchef Skinner.
- Evening, chef.
Bestiller "deux filet".
Hey chef, se hvem der er her.
Alfredo Linguini, Renatas lille dreng.
- Hej.
- Du er blevet vokset, hva'?
Du husker vel Renata,
Gusteau's gamle flamme?
- Ja. Hvordan har du det...
- Linguini.
Ja, Linguini. Flinkt af dig, at kigge forbi
Hvordan er...
- Min mor?
- Renata.
- Ja, Renata. Hvordan har hun det?
- Godt.
Tja, ikke...
Hun har haft det bedre. Jeg mener -
Hun er død.
Åh -
Det er jeg ked af.
Nåh, det skal du ikke være.
Hun troede på Gud, så hun bliver passet på.
Du ved, "et liv efter døden".
- Hvad er det her?
- Hun efterlod det til dig.
Jeg tror, hun havde håbet at det ville hjælpe -
mig med at få et arbejde her.
Jamen selvfølgelig!
Gusteau ville ikke have tøvet.
Enhver af Renetas sønner er velkomne.
Ja. Vi gemmer den,
og hvis noget bliver ledigt så -
Vi har allerede ansat ham.
Hvad?! Hvor vover du,
at ansætte en uden -
Vi havde brug for en opvasker.
Åh, opvasker.
Tjaa...
Jeg er glad for at vi kunne hjælpe.
Uh...
Jeg kan ikke tro mine egne øjne.
Et ægte gourmet køkken,
og jeg får mulighed for at se.
Du har læst min bog.
Lad os se, hvor meget du virkelig ved.
Hvem af dem, er chefkokken?
Åh! Øh...
- Øh, ham der.
- Flot.
Hvem er den næstøverste?
Souschefen. Ham der.
Souschefen, er ansvarlig for køkkenet,
når køkkenchefen ikke er til stede.
Saucier, er ansvarlig for sovsen.
Meget vigtigt.
De to under kokke,
begge utrolig vigtige.
Køkkenassistenter, de er også kokke.
Begge utrolig vigtige.
Du er en klog rotte.
Nå, hvem er han så?
Åh, ham?
Han er ikke nogen.
Ikke nogen.
Han er en del af køkkenet.
Han er vaske-et eller andet.
Enten vasker han op,
eller også går han ud med affaldet.
- Han laver ikke mad
- Men det kunne han.
Øh... Nej.
Hvordan ved du det, hvad er det jeg altid har sagt?
Alle kan lave mad.
Tjo, ja alle kan.
Men det betyder ikke, at alle skal.
Men det stopper ikke ham, se selv?
Hvad er det han gør?
Nej, Nej, Nej. Det er forfærdeligt!
Han ødelægger suppen.
Og ingen opdager det?!
Det er din restaurant.
Du må gøre noget.
Hvad kan jeg gøre?
Jeg er bare en fantasifigur i din hjerne.
Jamen han ødelægger suppen!
Vi må fortælle nogen at -
Bord fem er klar.
Kommer ned nu.
Parat.
Ah!
Varmt! Åben ovnen!
Ah!
Er på vej.
Ooh!
Oui, chef.
En filet mignon, tre lam, to ænder.
Send de her souffléer til bord seks.
Fem minutter, køkkenchef.
- Åh, Gud.
I aften,
vil jeg gerne anbefale vores foie gras.
Den har en enestående finish.
- Uh!
- Arh!
Hmm.
Klar på bord syv.
Kom nu! Lad os komme i gang!
Ja, køkkenchef.
Remy!
Hvad venter du på?
Bliver du ved med at komme frem?!
Du ved hvordan du skal redde det.
Det her er din store chance.
Suppen! Hvor er suppen!
Fjern dig!
Flyt dig opvasker-dreng!
Laver du mad?
Hvor vover du at lave mad i mit køkken?!
Hvor har du den frækhed fra -
til overhovedet at tænke på noget,
så åndssvagt som det?!
Jeg burde drukne dig,
og dele dig i kvarte -
Jeg gør det.
Jeg tror loven er på min side.
Larousse, drukken og del denne mand i kvarte
efter du har puttet ham i kødhakkeren,
og klemt al fedtet ud af hans hoved.
- Hvad er det du ævler om?
- Su... Supp.. Suppen!
Suppen?
Stop den suppe!
Nej..!
Tjener?
Linguini!
Du er fyret!
F-Y-R-E-T!
Fyret!
Hun vil tale med kokken.
Jamen, øhh, han -
- Hvad sagde kunden?
- Det var ikke en kunde. Det var en anmelder.
- Ego?
- Solene LeClaire.
- LeClaire? Hvad sagde hun?
- Hun kunne lide suppen.
- Vent.
- Hvad mener du med, "vent"?
Det er dig der er grunden til,
at jeg er havnet i denne situation.
Der er nogen som taler om din suppe.
Hvem prøver du på at narre?
Er jeg stadig fyret?
- Du kan ikke fyre ham.
- Hvad?
LeClaire kan lide den, ikke?
Det er ikke for sjov hun har fortalt dig det.
Hvis hun skriver en anmeldelse på baggrund af suppen -
og hun finder ud af,
at du har fyret kokken -
- Han er opvasker.
- Som, har lavet noget hun kunne lide.
Hvordan kan vi hævde,
at vi opretholder mindet om Gusteau -
hvis vi ikke holder fast,
i hans traditioner?
Og hvilket minde er det,
frøken Tatou?
Enhver kan lave mad.
Måske har jeg været lidt hård,
overfor vores nye opvasker.
Han greb en dristig chance -
og vi burde belønne ham,
som Gusteau ville have gjort.
Hvis han ønsker at
leve livet farligt -
hvorledes kan vi så forhindre ham i det?
- Du var ved at flygte?
- Nåh, ja.
Siden du har vist så stor begejstring for,
han kokke-karriere -
burde du også være ansvarlig for den.
Ellers andre?
Så vend tilbage til arbejdet.
Du er enten meget heldig,
eller meget uheldig.
Du får lov til at lave suppen en gang til,
og denne gang følger jeg nøje med.
Meget, meget nøje.
De går og tror du er kok.
Men ved du hvad jeg tror, Linguini?
Jeg tror du er en lille,
luskende -
ROTTE!!!
- Rotte!
- Få fat på rotten.
Linguini.
Find noget at fange den med.
Den slipper væk.
Fang den, fang den, fang den.
- Hvad skal jeg nu gøre?
- Dræb den.
- Nu?
- Nej, ikke i køkkenet, er du åndssvag?
Er du klar over hvad der ville ske -
hvis nogen som helst,
fandt ud af, at vi havde en rotte i vores køkken?
De ville lukke stedet.
Vores ry hænger i en meget tynd tråd.
Tag den væk her fra. Langt væk.
Dræb den, skil dig af med den. Afsted!
Wow!
Åhh..!
Se ikke sådan på mig!
Du er ikke den eneste som er fanget.
De forventer at jeg skal lave suppen igen.
Jeg mener, jeg var ikke ambitiøs.
Jeg prøvede ikke på at lave mad.
Jeg prøvede bare på,
at holde mig ude af problemerne.
Det var dig som legede,
med alle krydderierne!
Hvad puttede du i? Oregano?
Nej? Hvad? Rosenmarien?
Det er et krydderi, er det ikke?
Rosenmarie?
Du puttede ikke rosenmarie i?
Hvad var så alt det med kasten rundt og -
Jeg har brug for dette arbejde.
Jeg har mistet så mange.
Jeg ved ikke hvordan man laver mad,
og nu sidder jeg faktisk og snakker til en rotte som om -
Nikkede du lige?
Har du nikket?
Du forstår mig?
Så jeg er ikke sindssyg?
Vent lidt, vent lige lidt.
Jeg kan ikke lave med, kan jeg?
Jamen du -
Det kan du, ikke?
Hver ikke så beskeden.
Du er en rotte, for søren da også.
Hvad end du gjorde,
var de vilde med det.
Jah...
Det her kunne godt gå.
Hey!
De var vilde med suppen!
De kunne lide suppen.
Tror du, du kunne gøre det igen?
Okay.
Jeg slipper dig løs nu.
Men vi er sammen om det her, ikke?
Okay.
Så er vi her endelig.
Altså det er ikke meget,
men det er du ved -
Ikke noget særligt.
Det kunne være værre.
Der er el og varme,
og en sofa med et TV.
Så du ved,
hvad der er mit er dit.
Er du...
Er dette en drøm?
Den aller bedste slags drøm.
En vi kan dele.
Men hvorfor her?
Hvorfor nu?
Hvorfor ikke her?
Hvorfor ikke nu?
Hvilket bedre sted findes der at drømme i,
end her i Paris?
Godmorgen mini-kok,
så står vi -
Åh, nej.
Idiot!
Jeg vidste det her ville ske!
Jeg lukkede en rotte indenfor i mit hjem,
og sagde hvad der er mit er hans -
Æggene er væk!
Idiot! Han har stjålet mad, og stukket af.
Hvad havde jeg regnet med!
Det er hvad man får ud af at stole på en -
Hej...
Er det til mig?
Mmh!
Det er lækkert.
Hvad har du puttet i?
Hvor fik du det fra?
Hør her, det er lækkert. Men du må ikke stjæle.
Jeg køber nogle krydderier, okay?
Åh nej! Vi kommer for sent,
og så på første dag!
Kom så, mini-kok.
"Selvom jeg selv,
som mange andre anmeldere -
"havde dømt Gusteaus til døden,
efter hans død -
"var suppen som en åbenbaring.
En krydderet, men alligevel raffineret smags-oplevelse."
- Solene LeClaire?
- Ja!
"Imod alle odds,
har Gusteaus genvundet vores respekt.
"Nu må tiden vise, om de har fortjent det."
Nå men -
Du ved.
Jeg ved godt det er dumt og underligt,
men ingen af os kan gøre dette alene -
så må vi hjælpes ad, ikke?
Er du med?
Så lad os gøre det her!
Jeg -
Velkommen i helvede.
Lav nu suppen en gang til.
Tag så lang tid du måtte få brug for.
En uge hvis det er det, som skal til.
Suppe...
Din lille..!
Av!
Din lille...
Du bliver nødt til -
Det her kommer ikke til at fungere.
Jeg mister fatningen,
hvis det fortsætter sådan her!
Vi bliver nødt til at finde på noget andet.
Noget som ikke betyder at,
der skal bides, nives eller -
at løbe op og ned af min krop,
med de små poter.
Ingen bid! Ingen løjer! Intet!
Ingen løjer, ingen faren rundt.
Forstår du, mini-kok?
Mini-kok?
Åh, du er sulten.
Okay. Lad os lige finde ud af noget.
Du ved hvordan man laver mad,
og jeg ved hvordan man skal se ud som -
menneske.
Vi må bare finde på et system,
så jeg gør, hvad du ville gøre -
på en sådan måde, at det ser ud som om,
at jeg bliver styret af en lille rotte.
Gider du være sød at høre efter?!
Jeg er sindssyg, sindssyg - sindssyg!
Står midt i et køleskab snakker med en rotte,
om at lave mad i en restaurant.
- Jeg får aldrig lavet den suppe!
- Linguini?
Vi bliver nødt til, at snakke sammen.
Jeg kan ikke konstant kigge efter,
et ja- eller nej-nik fra en rotte -
Rotten!
Jeg så den!
- En rotte?
- Ja en rotte. Lige ved siden af dig.
Hvad er det du laver herinde?
Jeg er bare lige ved at,
finde ud af hor de forskellige ting ligger.
Så er det ud.
Det er nok at én,
er klar over hvor tingene ligger.
Det var tæt på.
Er du okay deroppe?
Wow!
Hvordan gjorde du det?
Det er utrolig ubehageligt det der!
Efter blot få sekunder vidste jeg,
at vi havde fået den eksakt samme idé.
Okay.
Øhm?
Hvor tager du mig hen?
Vent.
Wow!
Vent. Det beklager jeg.
Wow!
Okay.
Mmm-hmm...
Okay.
Wow
Wow!
À votre santé!
Okay.
Det burde være det.
Mmm.
Tillykke. Du var i stand til,
at gentage din uheldige succes.
Men du bliver nødt til at kunne lave mere end suppe,
hvis du vil have en chance i mit køkken, min dreng.
Colette vil være ansvarlig for,
at lære dig hvordan tingene fungere her.
Hør her, jeg vil bare have dig til at forstå -
hvor beæret jeg er,
over at kunne studere under så -
Nej! Nu hører du her,
du skal bare vide hvem det er du er oppe imod!
Hvor mange kvinder,
kan du se i dette køkken?
Tja.. Jeg -
- Kun mig. Hvorfor tror du det er sådan?
- Tja, jeg -
Fordi "haute cuisine"
er en forældet form for hierarki -
opbygget af gamle regler,
skrevet af gamle mænd.
Regler som er designet til at gøre det umuligt,
for kvinder at komme frem i verden.
Men jeg er her stadig.
Og hvordan kan det så være?
Fordi, tjaa... Fordi du -
Fordi jeg er den hårdeste kok,
i dette køkken.
Jeg har arbejdet hårdt,
i alt for lang tid for at ende her -
og jeg har ikke tænkt mig at sætte det hele over styr,
på grund af en eller anden opvasker som bare var heldig.
Forstået?
Wow!
Nemt at lave. Nemt at spise.
Gusteau laver kinesisk mad -
Ki-nemt
- Smukt arbejde, François, som sædvanligt.
- Det er godt, ikke sandt?
Jeg vil have dig til at lave noget,
som passer sammen med mit seneste frossen-mad-koncept.
"Gusteaus Korn-hvalpe"
De er som små korn-hunde, bare mindre.
Snack-størrelse..
Hvad er majs-hunde?
Billige pølser, dyppet i smør og friture-stegte.
Du ved, fra Amerika.
Tryl et eller andet frem.
Måske Gusteau i overalls
og med en bonde-hat.
Eller som en stor majs-kolbe,
klædt ud som en hund.
Ja.
Men, med lidt værdighed.
Få fat på min advokat!
Nå men, som testamentet kræver det -
at efter en periode på to år,
efter at døden er indtruffet -
og der fortsat ingen arving har været -
Gusteaus forretningsplaner,
vil blive overdraget til hans souschef - dig.
Jeg er udmærket klar over,
hvad testamentet siger.
Hvad jeg vil vide er...
Om denne knægt ændre på noget af alt det her?!
Der er ikke den store lighed.
Der er ingen lighed, overhovedet!
Han er ikke Gusteaus' søn.
Gusteau havde ingen børn,
og hvad sker der med timingen af alt dette?
Testamentet træder i kraft,
om mindre end en måned!
Pludselig,
kommer denne dreng med et brev -
fra sin netop afdøde mor,
som påstår af Gusteau er barnets far?
Yderst mistænksomt!
- Det her er Gusteaus'?
- Ja, ja, ja.
- Tillader de?
- Selvfølgelig.
Men drengen ved ingenting.
Hun siger at hun aldrig har fortalt ham, eller Gusteau det,
og beder mig om, at jeg heller intet fortæller.
- Hvorfor lige dig? Hvad vil hun?
- Et arbejde til drengen.
- Kun et arbejde?
- Tjaa, ja.
Jamen, hvad er du så bekymret for?
Hvis han er ansat her -
får du blot mulighed for, at holde øje med ham,
imens jeg graver lidt.
Find ud af hvor meget af det her som passer.
Jeg skal have dig til,
at samle nogle DNA-spor -
fra drenge. Hår for eksempel.
Vær opmærksom på hvad jeg siger.
Hele denne situation er yderst mistænkelig.
Han ved et eller andet.
Slap nu af, han er bare opvasker.
Jeg tror nu godt du kan klare ham.
Hvad er det du gør?
Jeg er ved at skære grøntsager.
Jeg er ved at skære grøntsager?
Nej!
Du spilder energi og tid!
Du tror madlavning,
er et roligt arbejde, som mor i køkkenet?
Mor havde aldrig brug for at tænke på -
det enorme pres,
når ordrerne kom flyvende inde hele tiden -
og enhver ret er sin egen,
der findes ingen simple -
og alle de forskellige retter -
må og skal være på kundens bord -
på præcis samme tid,
varme og perfekte.
Hvert sekund tæller,
og der er ikke tid til at være mor-agtig.
Hvad er det her?
Hold din arbejdsplads ren!
Når det bliver virkelighed,
hvad vil det så ikke ende med?
Rodede arbejdspladser,
sløver bare det hele ned.
Maden kommer ikke afsted, ordrer vokser og vokser,
det hele ender i en katastrofe.
Lær det på denne her måde:
Hold din plads ren,
eller jeg slår dig ihjel!
Det ser ud som om,
at du har kastet op på dine ærmer.
Hold hænder og arme ind til kroppen,
sådan her - okay?
Vend altid tilbage til denne position.
Kokke arbejder hurtigt. Skarpe redskaber,
varmt metal, hold dine arme inde.
Det vil forhindre skader,
og holde dine ærmer rene.
Kendetegnet for en kok:
Beskidt forklæde, men rene ærmer.
Jeg kender Gusteau stil.
I hver ret havde Gusteau
altid noget uventet.
Lad mig vise dig det.
Jeg kan huske alle hans opskrifter.
- Altid gør noget uventet.
Nej. Altid følg opskriften.
- Jamen du sagde jo lige...
- Nej, nej, nej.
Det var hans job, at være uforudsigelig.
Det er vores job at -
- Følge hans opskrifter.
- Følge opskriften.
Hvordan kan man se,
om et brød er godt, uden at smage på det?
Ikke ved at smage, ikke ved at dufte,
men lytte til lyden.
Lyt.
En symfoni af smuldren.
Kun de bedste brød lyder således.
Den eneste måde at få de bedste vare på,
er at få dem som den første -
og der er kun to måder,
hvorpå dette kan lykkedes
Lad selv dine råvare,
eller bestik buddet.
Voilà! Den bedste restaurant får det første læs.
Folk synes at "haute cuisine" er eksklusivt
Så kokken må også være eksklusive.
Men ikke så meget igen.
Lalo dér, løb hjemme fra da han var 12.
Blev ansat i et cirkus,
som akrobat.
Og så blev han fyret -
for at rende rundt med,
chefens datter.
Horst har siddet inde.
Hvorfor?
Der er ingen der rigtig ved det.
Han ændre på historien hver gang man spørger.
Jeg bedrog et kæmpe firma.
Jeg røvede den anden største bank i Frankrig,
med min egen kuglepen.
Jeg lavede hul i ozon-laget,
lige oven over Avignon.
Jeg dræbte en mand med min tommelfinger.
Spil aldrig kort med Pompidou.
Han er blevet udelukket fra,
Las Vegas og Monte Carlo.
- Larousse solgte våben til modstanderen.
- Hvilken modstander?
Det vil han ikke sige.
Åbenbart vandt de ikke.
Så derfor ser du.
Vi er kunstnere, pirater,
vi er mere end kokke.
- Vi?
- "Oui". Du er en af os nu, "oui"?
Oui. Tak for resten,
for alle rådende omkring madlavning.
- Selv tak.
- For hvad?
For at have taget imod dem.
Hva'?
Rotten!
- Jamen.. Han...
- Jeg tabte bare mine nøgler.
Har De bestemt Dem?
- Jeres suppe er fortræffelig. Men...
- Men vi har altid bestilt den.
- Hvad kan I ellers tilbyde?
- Jamen, vi har en rigtig lækker foie gras.
Jeg kender udmærket til foie gras'en.
Den kender vi alt for godt.
Hvad har kokken, som er nyt?
- Nogen har spurgt hvad der er nyt?!
- Nyt?
Ja.
Hvad skal jeg sige til dem?
- Jamen, hvad fortalte du dem?
- Jeg fortalte dem, at jeg ville undersøge det!
Hvad ævler du om?
- Kunderne spørger mig om, hvad der er nyt.
- Hvad skal jeg fortælle dem?
- Hvad har du fortalt dem?
- Jeg sagde jeg ville undersøge det!
Det er da nemt.
Bare find på en eller anden gammel Gusteau opskrift -
et eller andet,
som vi ikke har lavet længe -
De kender alt til vores gamle ting.
De kan lide Linguinis suppe.
De spørger efter hvad fra Linguini?
En masse kunder kan lide suppen.
Det er alt hvad vi siger.
Sagde vi det?
Jamen fint.
Hvis det er Linguini de vil have -
så fortæl dem, at Linguini har forberedt,
noget helt specielt til dem.
Noget som ikke står på menuen.
Åh...
Glem nu ikke at stresse -
- det er Linguinitress.
- "Oui", chef.
Nu får du endelig mulighed for,
at vise hvad dit talent kan, Linguini.
Et gammelt glemt farsbrød "à la Gusteau".
- Colette skal nok hjælpe dig.
- "Oui", chef.
Skynd jer så.
Vores gæster er sultne.
Er du sikker?
Den opskrift var en katastrofe.
Det sagde Gusteau endda selv.
Det er lige sådan en udfordring,
en spirende kok har brug for.
"Farsbrød à la Gusteau.
"Farsbrød bagt i saltet skorpe af tang -
"med armene fra en blæksprutte,
hunde-rose-purée
"snegle æg og tørrede hvide svampe -
"serveres med ansjovs-lakrids-sovs."
Jeg kender ikke denne opskrift,
men det er Gusteaus såh -
Lalo! Vi har noget kalve-mave lagt i blød, ikke?
Yes!
Kalvemave, det kommer nu.
Kalve-mave?
Åh!
Okay.
Jeg er straks tilbage, hvor...
Hey! Jeg skal lige... Hey!
Tag dig ikke af mig,
jeg skal bare lige låne den her i to sekunder.
Lad os se herovre -
Jeg er straks tilbage -
Tak skal du have.
Undskyld mig.
Jeg skal lige -
Jeg skal åbenbart lige bruge den her.
Jeg er straks tilbage -
Jeg skal nok samle det op -
Og noget af det krydderi -
Okay.
Hvad har du gang i?
Det var meningen du skulle -
tilberede Gusteau opskriften.
Det her er opskriften.
Opskriften siger ikke noget,
om hvid trøffel-olie!
Hvad har du ellers -
Improvisere du?
Der er ingen tid til at eksperimentere,
kunderne venter.
Du har ret.
Jeg burde lytte til dig.
- Stop det der!
- Stop hvad?
Du gør mig tosset!
Hvad end du gør, så stop det!
- Hvor er den specielle ordre?
- Den er på vej!
- Jeg troede vi var sammen om det her.
- Det er vi også.
- Jamen hvad er det du har gang i?
- Det er svært at forklare.
- Specialiteten?
- Kom og hent den!
Wow, wow.
Jeg glemte ansjos-lakrids-sovsen.
- Du vover lige.
- Jeg gør ikke noget. Jeg -
Undskyld.
Er Linguinis ret snart klar?
Ja. Den er lige så dårlig som vi husker den.
Den er lige blevet taget ud.
- Smagte du på den?
- Ja, selvfølgelig. Før han ændrede på den.
Godt.
Hvad?! Hvordan kunne han ændre på den?
Han ændrede på den, så snart den røg ud af døren.
Av!!
De elsker den!
Andre kunder spørger allerede,
efter den, efter Linguini.
Jeg har fået syv bestillinger mere!
Det er jo.... Vidunderligt.
Jeg vil gerne bede om en af dem.
Special bestilling!
Hvad er det der?
Special bestilling! Special bestilling!
Special bestilling!
For Linguini.
- Tillykke Mr. Linguini.
- Skål, ja?
Drik nu, vi har masser.
Tag en pause lille-kok.
Få noget frisk luft.
Vi klarede det virkelig flot i aften.
Hah!
Der fik jeg dig!
Ej, helt seriøst nu.
Jeg vil meget gerne have en lille snak,
med dig inde på mit kontor Linguini.
- Er jeg i problemer?
- Problemer? Nej.
Et lille glas vin, en venlig snak.
Bare vi tog kokke.
Opvaskeren vil ikke komme,
og spørge dig til råds mere hva', Colette?
Han har fået alt hvad han havde brug for.
Skåler for din succes hva', Linguini?
Godt for dig.
Jeg tog bare et glas for at være høflig.
Jeg drikker ikke rigtig, hvis du forstår.
Selvfølgelig gør du ikke det.
Det ville jeg heller ikke, hvis jeg drak det der.
Men du ville være en kæmpe idiot,
hvis du ikke ville kunne -
lide denne
Château Latour fra 61.
Og dem, "Monsieur Linguini", er ingen idiot.
Lad os skåle for dig,
som "ikke-idiot".
- Remy!
- Emile?
Jeg kan ikke tro det!
Du er i live!
- Du klarede det!
- Jeg troede aldrig jeg ville få jer at se igen!
Vi troede ikke,
at du havde overlevet.
Og hvad er det du spiser?
Det ved jeg faktisk ikke.
Jeg tror at det en gang,
har været en slags papir.
Hvad? Nej.
Du er i Paris nu. Min by.
Ingen af mine brødre spiser,
ulækkert affald i min by.
Remy! Stjæler du?
Du fortalte Linguini at han kunne stole på dig.
- Og det kan han, det er til min bror.
- Jamen drengen kunne miste sit job.
Hvilket betyder, også jeg.
Der er styr på et, okay?
- Mere vin?
- Jeg burde ikke, men... Okay.
Nå Linguini, hvor har du øvet dig henne?
Øvet?
Okay.
Du må forstå at jeg ikke regner med,
at dette er første gang du laver mad?
- Det er det ikke.
- Jeg vidste det!
Det er min... Andet, tredje, fjerde...
Femte gang.
I mandags var det første gang.
Men jeg har ordnet affald og opvaske,
i lang tid før det...
Ja ja.
Tag noget mere vin.
Fortæl mig lidt om dine interesser Linguini.
Kan du lide dyr?
Hvad?
Dyr? Hvilken slags?
Bare de sædvanlige, hunde, katte, heste,
marsvin,
rotter.
Jeg har fundet lidt...
Nej, nej, nej, nej!
Spyt det der ud, lige nu!
Jeg bliver nødt til at lære dig noget om mad.
Luk dine øjne.
Tag så en bid af...
Nej! Nej! Nej!
- Du skal ikke bare sluge det sådan!
- For sent.
Værsgo.
Tyg det langsomt.
Bid kun mærke i smagen.
- Kan du se det?
- Nej ikke rigtig.
Cremet, sødt-saltet,
og dejlig nøddeagtigt.
- Kan du fornemme det?
- Jah, jeg kan godt mærke det nøddeagtige.
Luk øjnene.
Smag nu det her.
Noget helt andet, ikke?
Sødt, sprødt, knap så stærk til sidst.
- Okay.
- Prøv dem så sammen nu.
Okay.
Jeg tror jeg kan se,
hvor du vil hen.
- Det er måske det nøddeagtige.
- Kan du se det?
- Kunne godt være det skarpe.
- Det er det.
Forestil dig nu enhver dejlig smag i verden -
bare forenet,
i uendelige kombinationer.
Smagsoplevelser som ingen andre har oplevet!
Opdagelser skal der foretages!
Jeg tror...
- Der røg jeg af igen.
- Jah.
Men det var interessant.
Det mest interessante affald jeg nogensinde...
Hey! Hvad er det vi gør?
Far ved ikke engang at du er i live endnu!
Vi bliver nødt til at tage hen til de andre!
Allesammen vil blive henrykte!
- Jah! Men...
- Hvad?
Det er bare det at, jeg ligesom bliver nødt til...
Hvad "bliver du nødt til",
mere end at se familien?
Hvad er vigtigere her?
Ser du...
Det ville ikke skade at besøge...
- Har du nogensinde haft en rotte som kæledyr
- Nej.
- Har du arbejdet i et laboratorium med rotter?
- Nej.
Måske har du noget i en elendighed?
Niksen biksen Karen Bliksen.
Du ved noget om rotter!
Du ved, du ved det!
Du ved, du ved noget halløj.
Rotte-grotte.
- Hey! Hvorfor kalder de det, det?
- Hvad?
Ratatouille. Det er ligesom en gryderet ikke?
Hvorfor kalder de det, det?
Hvis man skal kalde noget mad noget -
burde man kalde det noget,
som lyder lækkert.
Ratatouille lyder ikke særlig lækkert.
Det lyder som "rotte" og "patootie."
Rotte patootie.
Hvilket slet ikke lyder lækkert.
Desværre, er vi løbet helt tør for vin.
Min søn er vendt tilbage!
Og at finde en til at erstatte dig,
som gift-tjekker har været en katastrofe.
Ingen er blevet forgiftet, gudskelov,
men det har heller ikke været nemt.
- Du gjorde det ikke nemt.
- Det ved jeg. Det er jeg ked af far.
Nå men, det vigtigste er,
at du er hjemme igen.
Jah.. Angående det -
Du ser tynd ud.
Hvordan kan det være?
Har du sultet,
eller bare været nedtrykt?
Det er hårdt ude i den store verden, hva'?
Selvfølgelig, men jeg er jo heller ikke et barn længere.
- Hey, hey knægt. Hvad så?
- Jeg kan godt forsørge mig selv.
Jeg har fundet et dejligt sted,
ikke langt herfra, så jeg kan *** besøge jer.
Der er intet som et koldt pust af virkelighed -
- Besøge?
- Det lover jeg jer. Ofte endda.
- Du bliver her altså ikke?
- Nej, det er heller ikke noget stort problem far. Det er -
Du troede vel ikke,
at jeg ville blive for evigt, gjorde du?
Før eller siden,
skal en fugl flyve fra reden.
Vi er ikke fugle.
Vi er rotter.
Vi forlader ikke vores reder.
Vi laver dem større.
- Jamen, måske er jeg en anden slags rotte.
- Måske er du slet ikke en rotte.
Måske er det en god ting.
Hey!
Bandet spiller virkelig godt i aften, hva'?
Rotter.
Det eneste vi gør, er at tage.
Jeg er træt af at tage.
Jeg vil skabe ting.
Jeg vil bidrage med noget til denne verden.
- Du snakker som et menneske.
- Som ikke er så slemt som du siger det er.
- Nå så det synes du?
- Åh nej.
Det har lykkedes mig at øhm...
Observere dem -
på sådan tæt hold du ved.
- Jaså? Hvor tæt?
- Tæt nok.
Og de er ikke, du ved,
så slemme som du siger.
Følg med mig.
Jeg har noget du skal se.
Ved I hvad, jeg bliver bare her.
Sørg nu for, at gulvet og bordene er rene,
når du lukker og slukker.
Vent.
Vil du have mig til at blive og gøre rent?
Er det et problem?
- Nej.
- God dreng. Vi ses i morgen.
Så er vi her.
Tag et godt og langt kig, Remy.
Se, det her er hvad der sker -
når en rotte,
bliver lidt for nære venner med mennesker.
Verdenen vi lever,
tilhører fjenden.
Vi må leve forsigtigt.
Vi passer på vores egen slags Remy.
Når alt er sagt og gjort,
er det, det eneste vi har.
- Nej.
- Hvad?
Nej. Far, jeg tror ikke på det.
Du fortæller mig, at fremtiden er -
Kan kun være mere af dette?
Det er sådan tingene hænger sammen.
Man kan ikke ændre på naturens gang.
Forandring er naturen, far.
Den del som vi kan have indflydelse på.
Og det begynder når,
vi vil have det til det.
- Hvor tager du hen?
- Med lidt held - fremad.
Hey! Jah...
Godmorgen.
Godmorgen
Nå, så chefen inviterede dig,
ind til en lille en?
Det er stort.
Det er stort.
Hvad fortalte han så?
Hvad?
Hvad, du kan ikke fortælle mig det?
Ååh!
Undskyld mig, at jeg blander mig,
i dit tætte forhold til chefen.
Arh, nu har jeg regnet det ud.
Du får mig til at lære dig,
et par køkken-tricks -
for at charmere dig ind på chefen,
og så ignorer du bare mig?
Vågn op.
Vågn op.
Jeg troede, du var anderledes.
Jeg troede, at du troede jeg var anderledes.
Jeg troede...
Jeg havde ikke behøvet at hjælpe dig!
Hvis jeg kun havde tænkt på mig selv,
ville jeg have ladet dig drukne!
Men...
Jeg ville have du skulle få succes.
Jeg kunne lide dig.
Min fejl.
Colette. Vent.
Vent. Colette!
Det er ***, lille-kok.
Jeg kan ikke klare det længere.
Colette! Vent, vent!
Du må ikke motor-cykle væk.
Hør her, jeg er ikke god til ord,
jeg er heller ikke god til at lave mad.
I det mindste ikke uden din hjælp.
Jeg hader falsk beskedenhed.
Det er bare en anden måde at lyve på.
- Du har talent.
- Nej, det har jeg ikke! Jeg mener det, det er ikke mig.
Da jeg tilføjede den ekstra ingrediens -
i stedet for at følge opskriften,
som du sagde jeg skulle -
det var heller ikke mig.
- Hvad mener du?
- Jeg mener, jeg ville ikke have gjort dét.
Jeg ville have fulgt opskriften.
Jeg ville have fulgt dit råd.
Jeg ville følge dine råd,
til jordens undergang -
- Fordi jeg elsker dine råd.
Men -
Men jeg -
Sig det ikke.
Jeg har en hemmelighed.
Det er lidt forstyrrende.
- Jeg har....
- Hvad? Du...
- Jeg har en rot...
- Har du eksem?
Nej, nej, nej. Jeg har denne...
Den her lille...
Lille...
En lille kok fortæller mig,
alt hvad jeg skal gøre.
En lille kok?
Ja. Ja. Han er ehm...
- Han er heroppe...
- I din hjerne?
Hvorfor er det så svært at fortælle det?
Okay. Er du klar...
Du inspirerer mig.
Jeg løber risikoen.
Jeg risikere at komme til,
at ligne den største idiot nogensinde.
Vil du hvide hvorfor jeg lærer så hurtigt?
Vil du hvide hvorfor jeg er så god en kok?
Grin ikke af det.
Jeg skal nok vise dig det.
Nej! Nej!
- Hvad er der, Ambrister?
- Gusteaus.
- Lukker de den endelig?
- Nej.
- Flere økonomiske problemer?
- Nej, det er...
Annonceret en ny række,
mikroovns æggekager?
Hvad? Hvad?
Sig det så.
De er kommet tilbage.
De er populære.
- Jeg har ikke anmeldt Gusteaus i flere år.
- Nej, hr.
Min sidste anmeldelse dødsdømte det -
- selv overfor alle turister.
- Ja, hr.
Jeg skrev, "Gusteau har endelig
fundet sit retsmæssige plads i historien -
"lige ved siden af en anden,
famøs kok -
"Monsieur Boyardee."
Touché.
Det var dér jeg begravede det.
Det var mine sidste ord.
- Dét sidste ord.
- Ja.
Fortæl mig nu, Ambrister,
Hvordan kan den være blevet populær igen?
Nej, nej, nej, nej, nej, nej!
DNA prøverne var positive.
Det hele stemmer.
Han er Gusteaus søn.
Det her kan bare ikke ske!
Det hele er aftalt spil!
Drengen ved det!
Se på ham derude,
opfører sig som en idiot.
Han leger med min hjerne,
som en kat gør det med en bold af - et eller andet.
- Garn?
- Ja! Spiller dum.
- Håner mig, med den rotte.
Rotte?
Ja. Han er venner med den.
Ja, med vilje lader han mig tro,
at det er vigtigt.
- Rotten -
- Præcis!
Er rotten vigtig?
Selvfølgelig ikke!
Han vil bare have mig til at tro den er det.
Jeg kan se det hele for mig.
En rotte kommer på hans førte aften.
Jeg beder ham slå den ihjel.
Og nu vil han have til,
at se den overalt.
Uuh!
Er den hér?
Nej, den er hér -
Ser jeg syner?
Er der en fantom-rotte eller er her ikke?
Men, næh-nej.
Jeg nægter at være med i hans lille leg -
Burde jeg være bekymret omkring noget?
Omkring dig?
Hva'?
Jeg kan ikke fyre ham.
Han får opmærksomhed nu.
Hvis jeg fyrer ham nu,
vil alle undre sig over det.
Og det sidste jeg vil have,
er at folk skal bide mærke i dette.
Hvad er det, du er så bange for?
Er det ikke godt at være lidt presset?
Er det ikke godt at Gusteaus navn er på forsiderne?
Ikke hvis det er med hans ansigt,
som billede til dem!
Gusteau's har allerede et ansigt,
og det er stort, elskeligt og genkendeligt.
Og det sælger burritos!
Mange millioner burritos!
Arven går igennem om tre dage.
Efter det, kan du fyre ham,
når som helst han ser ud til at være sårbar -
og ingen vil ligge mærke til det.
Jeg var bekymret for den hår prøve,
som du gav mig.
- Jeg blev nødt til at sende det tilbage.
- Hvorfor?
Fordi det kom tilbage første gang,
fordi det var rotte hår.
- Nej, nej, nej.
- Hvad?
Prøv det her,
det er bedre.
Jamen, fordi -
Wow!
Rotte!
Ulækre lille skabning!
Det mindede mig om,
hvor skrøbeligt det hele var.
Hvordan verden i virkeligheden så på mig -
Og det hele blev bare bedre.
Remy!
Remy!
Hey, hey, hey, lille bror!
Vi var bange for, du ved,
vise dig frem igen.
- Hey, Remy! Hvordan har du det?
- Fortalte du dem det?
Emile, det er præcis det jeg sagde,
du IKKE skulle gøre!
Men du kender dem her.
De er mine venner.
Jeg troede ikke du mente dem.
Hør her, det er jeg ked af.
Undskyld ikke overfor mig,
undskyld over for dem.
- Er der et problem her?
- Nej det er der ikke.
Vent lige her.
Det er låst?
Hmm...
Remy, hvad laver du herinde?
Okay. Emile kommer lige pludselig...
Okay, jeg sagde han skulle lade være...
Han går rundt og sladre...
Jah.. Det er en katastrofe.
Lige meget, de er sultne, køleskabet er låst,
så jeg har brug for nøglen
- De ville have dig til at stjæle mad?
- Ja. Nej! Det er...
Det er kompliceret. Det er familie.
De har ikke dine idealer.
Normer?
Hvis Fancy Pants havde nogle normer,
tror du så jeg ville lave grillmad herovre?
Eller mikroovns burritos?
Eller mini, jeg mener,
mini kyllinger?
Ligeså fransk, som en majs-dog
Kommer snart!
Vi opfinder nye måder,
at sælge på herovre.
Vil du have nogle skotske pølser?
Jeg kan ikke styre,
hvordan de bruger mit billede, Remy.
- Jeg er død!
- Kan i ikke bare holde kæft?!
Jeg må tænke. Rygterne svirrer
Hvis jeg ikke kan få dem til at tie stille,
kommer hele flokken efter mig,
med åbne munde...
Her er den.
Hey. Dit testamente!
- Åh, det her er interessant. Gør det noget hvis jeg?
- Nej let ikke.
Linguini?
Hvorfor skulle Linguini dog,
være gemt sammen med dit testamente -
Det her plejede at være mit kontor.
Er han din søn?
- Har jeg en søn?!
- Hvordan kunne du ikke vide det?
Jeg er bare en figur i din fantasi.
Du vidste det ikke, hvordan kunne jeg så vide det?
Jamen din søn, er den berettigede ejer,
til denne restaurant!
Nej! Nej!
Rotten!
- Undskyld
- Rotten har stjålet mine papirer!
- Den slippe væk!
- Hey!
- Forsvind fra mit kontor.
- Han er ikke inde på dit kontor, du er inde på hans.
Sådan der, Linguini!
Cheers, jah.
Chef! Chef
Chef Linguini!
Du er blevet kendt på ingen tid,
på trods af ingen træning, hvad er din hemmelighed?
Hvad min hemmelighed er?
Hemmelighed? Vil i have sandheden?
Jeg er Gusteaus søn.
Det er i mine gener, går jeg ud fra.
Men det var du ikke klar over,
ind til for ganske nyligt.
Nej.
Og det resulterede i,
at du blev ejer af denne restaurant.
Hvordan fandt du ud af det?
Tja... Noget i mig vidste det bare.
Gusteau-delen?
- Hvor får du din inspiration fra?
- Inspiration har mange navne.
- Min er kaldt Colette.
- Hvad?
Jeg har noget til at sidde mellem tænderne.
Sundhedsstyrelsen.
Jeg vil gerne melde,
om en rotte-infiltration.
Den har overtaget min -
Gusteaus restaurant.
Gusteaus, eh?
Jeg kan komme, lad mig se.
Om tre måneder.
Det må være nu!
Det er en gourmet restaurant!
Monsieur, jeg har hvad jeg skal bruge.
Hvis nogen aflyser overtager de pladsen.
Jamen rotten!
Du bliver nødt til -
Den stjal mine papirer.
Det er over åbningstid.
Han skulle have været færdig,
for flere timer siden.
Bonjour, ma chérie.
Sæt dig ned.
Vi talte blot,
om min inspirationskilde.
Ja, han kalde den, sin lille-kok.
Ikke det kæreste,
jeg mente dig.
- Det er ham
- Ego?
Anton Ego!
Er det Ego?
Jeg kan ikke tro mine egne øjne.
- Du er Monsieur Linguini?
- Hallo.
Undskyld at jeg afbryder dig,
i din for tidlige fejring -
men jeg tænkte at det kun,
måtte være rimeligt at -
give dig en chance,
i og med at du er ny i spillet -
- Spillet?
- Ja.
Og du har spillet uden,
en modstander.
Hvilket er, som du måske har regnet ud,
imod spillets regler.
Du er Anton Ego.
Du er langsom,
for en i overhalingsbanen.
Og du er tynd for en,
der kan lide mad.
Jeg kan ikke lide mad,
jeg elsker det.
Hvis jeg ikke elsker det,
spiser jeg det ikke.
Jeg kommer tilbage i morgen aften,
med høje forventninger.
Bed til, at du ikke skuffer mig.
Hør her, vi hader at være uforskammede,
men vi er franskmænd, og det er mad-tid.
Det hun mente var,
"Det er madtid, og vi er franskmænd"
Se ikke sådan på mig.
Du distraherede mig foran hele pressen.
Hvordan skal jeg kunne koncentrere mig,
når du hiver mig i håret hele tiden?!
Og det er noget helt andet.
Din mening, er ikke den eneste,
som betyder noget her.
Colette ved også hvordan man laver mad.
Okay, så er det godt!
Nu tager du en pause, lille-kok.
Jeg er ikke din dukke -
og du er ikke min dukke-
kontrollerendemand.
Rotten er kokken.
Nu slapper du af, og får hovedet på rette køl.
Ego kommer, og jeg bliver nødt til at koncentrere mig.
Din dumme -
Wow. Det har jeg aldrig set før.
Jah, det er som om du er hans,
lille kæle-dække.
Jeg beklager Remy.
Jeg ved der er for mange gutter.
- Jeg prøvede at begrænse -
- Ved du hvad?
Det er okay.
Jeg har været selvfed.
Er I sultne?
Tager du pis på os?
Okay, jeg giver.
Vi går ind efter lukke tid.
Faktisk såh...
bed far om at tage hele flokken med.
Lille-kok?
Det her er genialt, min søn.
Et insider-arbejde. Jeg kan godt forstå dig.
Lille-kok?
Lille-kok?
Hey, Lille-kok.
Jeg troede du var taget tilbage,
til lejligheden.
Så da du ikke var der,
troede jeg -
Det var ikke rigtigt at vi skiltes,
som vi gjorde -
Hør her, jeg vil ikke skændes.
Jeg har været under et stort pres du ved.
En masse har ændret sig,
på næsten ingen tid du ved.
Lige pludselig er jeg en Gusteau.
Og jeg bliver nødt til a være en Gusteau ellers, du ved -
ellers vil folk blive skuffede.
Det er underligt.
Jeg har aldrig skuffet nogen før -
fordi ingen har,
nogensinde forventet noget af mig.
Og den eneste grund til at,
folk forventer noget af mig nu -
er på grund af dig.
Jeg har ikke været fair overfor dig.
Du har aldrig svigtet mig,
og det skal jeg aldrig glemme.
Du har været en god ven.
Den mest ærefulde ven,
jeg nogensinde har -
Hvad er det her?
Hvad foregår her?
Hvad -
Hvad -
Du -
Stjæler du mad?
Hvordan kunne du gøre det?
Jeg troede du var min ven?
Jeg stolede på dig!
*** med dig!
Dig, og alle dine rotte-venner!
Og kom aldrig mere tilbage -
eller jeg behandler dig,
som restauranter i virkeligheden burde gøre!
Du har ret far.
Hvem er det jeg narrer?
Vi er hvad vi er, og vi er rotter.
Nå, men, han tager snart hjem
og nu ved du hvordan I kommer ind.
Stjæl alt hvad i vil.
Tager du ikke med?
Jeg har mistet min appetit.
Ved De, hvad De kunne tænke dem,
her til aften, hr.?
Ja,
jeg vil gerne bede om jeres hjerte stegt på et spyd.
Kom ind!
I dag er din store dag,
du burde sige noget til dem.
- Så som hvad?
- Du er deres boss, inspirér dem.
Hør efter.
Hør her, allesammen.
I aften er en stor aften.
Appetite kommer,
og han har et stort ego.
Jeg mener, Ego. Han kommer. Anmelderen.
Og han vil bestille noget helt specielt.
Noget fra vores menu.
Og vi bliver nødt til at lave det,
medmindre han bestiller noget koldt og gammelt.
Du kan bare ikke lade det være i fred, hva'?
Du burde virkelig ikke være her,
i åbningstiden, det er ikke sikkert.
Jeg er sulten!
Og jeg behøver ikke rigtig mad,
for at blive glad.
Nøglen min ven, er at være kræsen.
- Se her.
- Nej! Vent!
- Åh, nej! Nej, nej! Hvad skal vi gøre?
- Jeg får fat på far.
Du tror rigtig nok at du er en kok,
men du er i virkeligheden stadig en rotte.
Ja, han tog en stjerne fra os,
sidst han var her.
Ja, det var sikkert dét,
som slog far ihjel.
- Det her er virkelig en dårlig peptalk.
- Men lad mig fortælle jer én ting.
- Ego er her.
- Ego? Er han her?
Anton Ego er bare en almindelig kunde.
Lad os lave mad!
Jah!
Lad os -
Okay.
Jeg har planlagt et lille arrangement.
Du skal lave en ny type fryse-mad.
Og jeg som tak, vil ikke slå dig ihjel.
Au revoir, rotte!
Ved De hvad, De vil have i aften, hr.?
Ja, det tror jeg, jeg ved.
Efter at have læst frygtelig mange rosende ord
omkring jeres nye kok -
ved du hvad jeg har lyst til?
Et lille perspektiv.
Det er hvad jeg vil have.
Kan de anbefale mig nogle gode perspektiver?
Kan du anbefale en god vin der til?
- Med hvad, hr.?
- Perspektiv. Noget fra sæsonen?
Jeg er...
Fint nok.
Siden du er helt uden perspektiv -
og ingen andre,
ser ud til at have det i denne forbandede by -
Er jeg villig til at lå en handel af.
Du kommer med maden,
og jeg kommer med perspektivet.
Hvilket ville passe perfekt,
sammen med en flaske Cheval Blanc fra 1947.
Jeg er bange for at -
Hvad ønsker De at spise?
Sig til Linguini at jeg vil have lige præcis dét,
som han tør servere til mig
Sig at jeg vil overraskes af ham.
Jeg vil have præcis det,
samme som han vil have.
- Nå, så vi har givet op.
- Hvorfor siger du det?
Vi er buret inde, i et bagagerum -
mens vi venter på en fremtid,
som kommer til at bestå af frysemad.
Nej, det er mig som er buret inde,
det er mig som har givet op.
Du er fri til at gå.
Jeg er kun så fri,
som du forestiller dig, jeg er.
Ligeså fri som dig.
Åhh lad være, jeg er træt af at lade som om.
Træt af at lade som om, at være en rotte.
Jeg prøvede på at være,
et menneske igennem Linguini.
Jeg bilder mig ind at du er virkelig,
så jeg har nogen at snakke med!
Du fortæller mig kun ting,
som jeg allerede er klar over!
Jeg ved, hvem jeg er!
Hvorfor skal du fortælle mig det?
Hvorfor skal jeg lade som om?!
Jamen det gjorde du ikke, Remy.
Det har du aldrig gjort.
Nej.
Min anden venstre!
Far? Far, jeg er lige her
Jeg er inde i bagagerummet!
Hvad fan...
Far!
- Hey min lille bror!
Emile!
Jeg elsker jer!
Hvor tager du hen?
Tilbage til restauranten.
De taber uden min hjælp!
- Hvorfor tænke på det?
- Fordi jeg er kok!
Det er din egen opskrift.
Hvordan kan du ikke,
kende din egen opskrift?!
Jeg skrev det ikke ned,
det kom bare til mig.
Så lad det komme tilbage?
For vi kan ikke servere dette!
Hvor er min bestilling?
Kan vi ikke bare lave noget andet?
Noget som jeg ikke selv har opfundet?
Jamen det er jo dét,
de her de vil have.
Bed dem bestille noget andet.
Sig vi har udsolgt.
Det kan vi ikke have.
Vi har lige åbnet.
Jeg har en anden idé:
Hvad nu hvis vi serverede det, som de har bestilt!
Vi skal nok klare det.
Bare sig hvad vi skal gøre.
Jeg aner ikke hvad jeg gjorde!
Vi bliver nødt til,
at fortælle kunderne et eller andet.
Jamen, så sig -
Sig til dem -
Øhh?
- Lad nu være.
- Remy. Remy.
Lad være! Stop!
De opdager dig. Stop.
Vi taler ikke om mig.
Vi taler om, hvad vi skal gøre -
Rotter!
- Remy!
- Giv mig, min kniv!
Rør ham ikke!
Tak fordi du kom tilbage, lille-kok.
Jeg ved godt det her,
lyder fuldstændig tosset -
Nå men,
sandheden lyder sommetider tosset -
Men det betyder ikke,
at det ikke er -
sandheden.
Og sandheden er,
at jeg slet ikke besidder talent.
Men denne rotte,
det er ham som har lavet alt maden.
Han er kokken. Han er den ægte kok
Han har gemt sig under min hue.
Han har styret mig -
Det er ham, som er skyld i,
at jeg kan lave så god mad -
Han er grunden til at Ego,
sidder ude bag den dør -
I har anerkendt mig,
på baggrund af hans evner.
Jeg ved, at det er svært at tro på.
Men hør nu her,
i troede også jeg kunne lave mad, ikke?
Hør her, det skal nok gå.
Det er skørt, men det skal nok gå.
Vi kan blive den bedste,
restaurant i hele Paris -
og med hjælp fra denne rotte,
kan vi blive de bedste.
Hvad siger I så?
Er I med mig?
Far -
Far, jeg ved ikke hvad jeg skal sige.
Jeg tog fejl om dig og din ven.
Jeg vil ikke have du skal tro,
at jeg vælger dette frem for familie.
Jeg kan ikke vælge mellem,
to dele af mig selv.
Jeg taler ikke om madlavning,
jeg taler om at have mod.
Betyder det her virkelig,
så meget for dig?
Vi er ikke kokke,
men vi er i familie.
Sig blot hvad vi skal gøre,
og vi skal sørge for det sker.
- Stop den sundheds kontrollant!
- "Delta Team", afsted, afsted, afsted!
Resten af jer,
bliv og hjælp Remy.
Hold tre sørger for fisk.
Hold fire sørger for stegene.
Hold seks, grillen. Hold seks, sovsen.
Lad os så komme i gang!
Dem som rører ved maden,
de går på to ben.
Vi har brug for nogen,
som skal servere.
Beklager vi er lidt forsinkede,
men vi har utrolig travlt i aften.
Bare tag al den tid du,
måtte få brug for.
Sørg for at den steg,
er lækker og mørbanket.
Kom så. Små hårde slag.
Små hårde slag.
Pas på med den "sole meunière".
Mindre salt, mere smør.
Brug kun mimolette-osten.
Wow! Bland salaten,
som om du var ved at male et maleri.
Ikke alt for meget sovs,
på den salat-komplot.
Pas på at sovsen ikke skiller!
Bliv ved med at røre.
Det må kun småsimre.
Smagsprøve. Ned med skeerne.
Fint. For meget salt, Fint.
Pas på du ikke koger suppen,
det forstærker smagen af fasan. Emile!
Beklager.
Colette, vent! Colette.
- Du kom tilbage. Colette jeg...
- Sig ikke noget som helst!
Når jeg tænker mig om,
ændre jeg måske min mening.
Bare fortæl mig,
hvad rotten har gang i.
Ratatouille?
Det er en bonde-opskrift.
Er du sikker på,
at du vil servere dette for Ego?
Hvad er der?
Jeg er ved at lave ratatouille.
Nå, hvordan ville du da lave det?
Ratatouille?
De må tage pis på os.
Mmh.
Nej, det kan ikke passe.
Hvem lavede ratatouillen?
Jeg forventer at få et svar!
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst -
Har bedt tjeneren om,
at takke kokken for mad.
Og nu sidder jeg i denne situation -
at tjeneren faktisk er kokken.
Tak, men jeg er blot din tjener i aften.
Hvem skal jeg så takke?
De må have mig undskyldt.
Du må være kokken -
Hvis du vil møde kokken,
bliver De nødt til at vente -
indtil alle de andre kunder er gået.
Fint med mig.
Først tror Ego at det er en joke -
Men eftersom Linguini forklarer,
forsvinder Egos smil fra han læber.
Han spørger ikke engang,
ind under vejs.
Og når forklaringen er færdig,
rejser Ego sig op, siger tak for mad -
Tak for mad.
og går, uden at sige et ord.
Dagen efter,
kommer hans anmeldelse.
På mange måder,
er arbejdet som anmelder nemt.
Vi ofrer næsten intet,
men alligevel nyder vi at -
arbejde over dem,
som vi skal dømme.
Vi har det godt med negative anmeldelser,
da de er sjove at skrive og at læse.
Men vi må stå ansigt til ansigt,
er at i det store hele -
er alt det vi siger,
nok bare en omgang vås -
på trods af hvad,
vores kritik siger.
Der findes tider,
hvor en anmelder ofre sig -
det er i opdagelsen,
af noget nyt.
Verdenen er ofte led,
overfor nye talenter og nye skabelser.
De nye, har brug for venner.
Igår aftes,
oplevede jeg noget nyt -
et overordentligt lækkert måltid,
som ikke bare var lavet af hvem som helst.
At gå fra at sige, at både måltidet,
og dets skaber
har givet mig et nyt syn,
på god og fin madlavning -
er en kæmpe underdrivelse.
De har fået mig helt tilbage,
til mit sande jeg.
Jeg har i min fortid,
ikke lagt skjul på min store forargelse
over Gusteaus berømte motto:
"Enhver kan lave mad."
Men nu har jeg indset,
at det først er nu jeg forstår ham -
Ikke alle kan blive en dygtig kunster,
men en stor kunster,
kan komme hvor som helst fra.
Det er svært at forestille sig,
mere ydmyge oprindelser -
som netop de genier,
som laver mad ved Gusteaus -
som er, set med mine briller -
intet mindre,
end den bedste kok i Frankrig.
Jeg vender snart tilbage,
til Gusteaus, sulten efter mere -
Det var en skøn aften.
Den lykkeligste i mit liv.
Men det eneste som er uforudsigeligt i livet,
er livets egen uforudsigelse.
Altså vi blev nødt til at lade Skinner,
og sundheds kontrollanten komme ind -
og selvfølgelig smed de os ud.
Det var lige meget med maden.
Da de endelig kom derud,
var der rotter overalt i køkkenet -
åh mand, restauranten blev lukket -
Ego mistede sit job,
og ikke mindst sin værdighed -
Men hav ikke for ondt af ham.
Han klarer sig helt fint,
som en lille buissness-mand.
-Han virker lykkelig.
- Hvordan ved du det?
Beklager, jeg må smutte.
Det er mad tid.
Du ved hvordan kan han lide den.
Tak, lille-kok.
Kan jeg friste,
med en dessert til aften?
- Gør du ikke altid det?
- Hvilken skulle det være?
Overrask mig.
Kan jeg friste med en dessert,
her til aften?
Hey, tro på hvad jeg siger,
den historie bliver bedre når jeg fortæller den.
Kom nu. Få noget mad herover,
vi er ved at dø af sult.
Tekstet af NTS