Tip:
Highlight text to annotate it
X
Det er godt vi kan sejle med lys på
uden at skulle bekymre os om ubåden.
Savner du ikke spændingen?
Det er Kraken. Vi skal dø.
Kraken!
For 8000 år siden sank Atlantis
under havet.
Krystallen, dens energikilde,
var begravet under byen.
Atlantis, frarøvet sit hjerte
var dømt til en langsom undergang.
Nu er vi genopstået!
Skynd dig!
Vi må tilbage til trone-rummet!
Hold fast.
Endnu engang skinner
Atlantis' hjerte på os,
helbreder os og gør os stærke.
Vi bruger krystallens kraft
til at genopbygge byen
og til at genetablere
vores kulturs storhed.
Med Krystallens lys
trives mit folk igen.
Vi har afdækket hemmeligheder
der var tabt i tusindvis af år.
Byen er igen et center
for kundskab og lærdom,
i stedet for et sted præget
af uvidenhed og frygt.
- Goddag, Dronning Kida!
- Goddag! Og pas godt på!
Min far mente,
at det var bedre at gemme krystallen
snarere end risikere,
at dens kraft blev misbrugt.
Som dronning kan jeg kun håbe,
at jeg har gjort det rette.
Hvor passende!
Den gamle konge græd aldrig igen.
Obby, Obby, kom nu!
Vis en smule respekt.
Jeg troede aldrig, at Atlantis
ville blive genopbygget så hurtigt.
Vi forstår kun en brøkdel af,
hvad krystallen kan lære os.
Jeg ved,
at det ikke ville være muligt uden dig.
Okay, en sten.
Du er begyndt at ligne en tyk lava-hund.
Hvad er der, Obby? Hvad er der galt?
Dronning Kida,
ubudne gæster nærmer sig byen!
De kommer gennem lava-rørene.
Hvor er patruljen?
Flyverne skal komme dem i forkøbet!
Vent! De er ikke ubudne gæster!
De er venner.
Åh! Her er smukt!
Ja, det er utroligt hvad
en smule maling kan gøre.
Audrey!
Hvad laver I her?
Sørger for, at I ikke kludrer i det.
Kom her.
To kram for at krybe udenom.
Tak. Jeg håber,
jeg ikke slår ud med høfeber.
Hallo?
Hvem vil vise mig rundt i byen?
Lad mig gøre det!
- Det gør jeg!
- Nej, jeg så hende først!
Nej, mig!
Drenge! I er begge søde nok.
Vi gør det alle sammen.
Frøkener!
Jeg har sådan savnet jer.
Hvad laver I her?
Er Mr Whitmore okay?
Hvorfor spørger du ham ikke selv?
Mr Whitmore!
Jeg er ikke blot okay,
men krystallen får mig til
at føle mig tyve år yngre.
Selvom det stadig gør mig
til en gammel mand.
Du må være Prinsesse Kida.
Eller rettere Dronning Kida nu.
Og du må være Mr Whitmore!
Tak. Du førte Milo til mig
og gjorde alt dette muligt.
Kom, lad os gå indenfor
og få noget at spise.
Din beslutning om at blive
var nok ikke så svær som jeg troede.
Red mit liv!
Du må prøve noget af dette her.
Pebersauce.
Får alting til at smage bedre.
Giver alle måltider et pift.
Og kan anvendes til at fjerne maling.
Sweet,
jeg tror, at maden bevægede sig.
Så spis den hurtigt inden
den slipper væk.
Når den er levende
er den nemmere at sluge.
Men sørg for,
at hovedet vender den rigtige vej
så de ved, hvor de skal kravle hen.
Din bedstefar ville
være stolt af dig, Milo.
Ikke nok med,
at du opdagede et forsvundet rige,
du har sikkert også reddet verden
fra Rourkes planer med krystallen.
Og nu hjælper du
med at genopbygge Atlantis.
Det er noget af en bedrift
for en kartograf!
Jeg ville bare ønske,
at han kunne opleve det.
Og møde Kida.
Ja, men det er dejligt
at se jer alle sammen igen.
Noget siger mig, at det ikke
blot bliver et flygtigt møde.
Det er jeg bange for, du har ret i.
Der er problemer på overfladen.
Jeg har allerede spurgt min læge,
min graver,
min sprængningsekspert og
min mekaniker,
alle de dygtigste der er.
Jeg kom her for at
finde den ekspert jeg har -
en der ekspert i Atlantis.
Hvorfor skal du bruge...?
Adskillige fragtskibe er
gået ned i Nordatlanten.
De overlevende sagde,
det var et søuhyre.
Vi tænkte,
at det kunne være din vagthund.
Leviathanen?
Ja. Det er et stort uhyre!
Det er det sidste man vil se i vandet.
Udover tante Rose i sin badedragt.
En sød kvinde,
men meget kraftigt bygget.
Jeg er glad for, at den
vidste vi er venner denne gang.
Der kunne være andre derude.
Min far fik fremstillet mange
af de maskiner.
Han brugte kendskabet
til krystallens magi
til at udvide Atlantis' område.
Den krig ødelagde næsten verden.
Det lader til, at krigen ikke er overstået.
Milo og jeg vil tage med op til
overfladen for at gøre en ende på den.
Kida, det kan du ikke.
Du er jo dronningen.
Byens genopbygning er godt i gang.
Rådgiverne kan tage sig af rutinesagerne.
Og jeg...
Jeg føler mig ansvarlig for,
hvad min far gjorde.
jeg vil forstå,
hvorfor han traf den beslutning.
Og jeg er bange for,
at svaret ikke findes på Atlantis.
Jeg har det dårligt.
Man kommer til overfalden og der er
så skyet, at man ingenting kan se!
Alting i din verden er noget nyt for mig.
Himlen, skyerne,
alting på skibet. Hvad er dette?
Den er en redningsvest.
Så man går med den
og den redder ens liv?
Ligesom dine krystaller!
Nej, man kaster den ud
til en der er i vandet.
Åh! Det er et spil!
Nej, man kaster den kun ud,
hvis en er ved at drukne.
Er det ikke sværere at spille med,
hvis man er ved at drukne?
Vi sejlede på Nordsøen i to uger
uden at finde noget.
Ingen blæksprutter, ingen vandmænd,
og ingen hummer fra Atlantis.
Vi må være sikre i vores sag, Vince.
Hvad hvis vi hæver krystallen og
den bringer Leviathanen til live igen?
Det kunne være Atlantis' skyld!
Jeg er mere bekymret for,
hvordan vi bekæmper den
end hvem vi skal give skylden.
Den sidste gang vi skød på Leviathanen
kildede det den ikke engang.
Audrey, hvis du bliver
ved med at dreje på den,
så kommer væggene snart til at kilde os.
Ja, ja, som om jeg ikke vidste det.
Pas på. Sweet er her ikke
for at klistre os sammen igen.
Denne gang er det min særlige blanding.
Jeg begynder med lidt geleagtig
nitroglycerin,
blander det med en smule dynamit,
og drysser en smule sort krudt ovenpå.
Og oregano. Man kan ikke
lave en bombe uden oregano.
Det giver en bedre eksplosion.
Lad hummeren tygge på det.
Jeg tror ikke, at det er Leviathanen.
Den overlevende kaldte den Kraken,
et legendarisk norsk søuhyre
med arme på en halv kilometer!
Ikke lig noget vi så på Atlantis.
Opfinderne på Atlantis baserede
deres tegninger på rigtige dyr.
Kæmpeblæksprutten for eksempel.
Måske er det ikke Leviathanen,
men den kunne stadig være
en af Atlantis' krigsmaskiner!
Hun har ret!
Ingen skabning af kød og blod
kan sænke et fragtskib lavet af stål.
Noget tog skibet!
Den flår dørene af!
Min ost!
Tag den endelig.
Ned i undervandskapslerne!
Vince, vi må have den af vejen.
Ekstra oregano på vej.
Sæt fra når I er klar!
Næste gang skal vi bruge chilipulver.
Det lyder ikke godt!
Den trækker os ned på styrbordsside!
Hvor er Milo og Kida?
Jeg så dem ikke komme af sted.
Milo, er du der? Kida?
Kom nu, kom nu, nød-batterierne.
Tid til at virke!
...få den væk mens jeg leder efter Milo.
Det er Milo. Vi bruger
nød-batterierne, synker hurtigt.
Vi har en stor utæthed...
Utæthed!
Utætheder,
og bagbord er ved at slå revner.
Hvis ballast-ventilerne blokeres,
så kan vi lede vandet
ud ved at ændre på trykket...
Audrey! Vi står i vand til livet.
Vi har ikke tid til gør-det-selv arbejde.
Okay, okay, vi er på vej.
I må hellere skynde jer, fordi...
vi er ved at ramme et undervands-bjerg!
Det er ikke et bjerg.
Vi dækker dig, Milo.
- Pas på med din højre dykningsmaskine!
- Intet problem.
Hvor er Kraken?
Den er forsvundet!
I det mindste var den ikke fra Atlantis.
Men jeg føler mig
ikke sikrere af den grund.
Skabningen krummede skroget
i forstavnen og bagstavnen.
Vi er heldige hvis vi når i havn.
Jeg sender hjælp af sted.
Du skal ikke bekymre dig om os.
Du skal bare tage dig af dem.
Der er en fiskerby mod nordøst.
Der kan du finde os,
når reparationerne er udført.
Det er din båd.
Det skal ikke tages ud af min løn.
Okay,
lad os komme i land så hurtigt vi kan.
Hvad er der galt, Vince?
Er du bange for, at søuhyret
skal lave dig til hakkebøf?
Jeg har ikke noget imod en hakkebøf,
men jeg vil helst ikke være her
når bomberne på båden rammer bunden.
Fiskeriet er ikke gået så godt
her på det seneste, er det?
Det er ikke overraskende.
Den mangearmede dæmon har sikkert
spist alle fiskene for lang tid siden.
Hvorfor er den så stadig her?
Fordi den ikke spiser fisk længere!
Måske er det derfor,
de byggede byen oppe på klinten.
De vil helst undgå,
at den dukker op til middag.
De er ikke så venlige, er de?
Hvad er den lugt?
Det lugter som rådden fisk.
Hvad får dig til at tro det er mig?
Jeg har været i bad!
For nyligt!
Værdsætter ikke min udsøgte parfume.
Pas på, Mole. Hun er i vindretningen.
Det er mere sandsynligt,
at det vi kan lugte er skimmel.
Alting er blevet fugtigt af tågen.
Men du har brug for et bad.
Se engang.
Interessant måde
at tiltrække turisterne på.
Milo, vi har fået selskab.
Jeg hedder Edgar Volgud,
byens dommer.
Hvad laver I her?
Hyggeligt at møde dig. Jeg hedder...
Jeg tvivler på,
at der er noget i Krakenstad
der kan have jeres interesse.
Og hvad med byens kæledyr
der næsten sank vores skib?
Jeres skib vil blive repareret
på skibsværket i Trondheim.
I burde begive jer af sted.
Vejene er svært fremkommelige
efter mørkets frembrud.
Jeg er sikker på, at de kan
begynde reparationerne uden os.
Vi ville blive og nyde
de fine omgivelser imens.
Der er dejligt i Trondheim.
Men vi foretrækker at blive her.
Frøken Eliassen passer den lokale kro.
Hun kan arrangere, at I kan bo der i nat.
I vil blive kørt til Trondheim i morgen.
Jeg har set den fyr før.
Sikkert under en sten.
Han minder mig om en tæge, en orm,
en slags salamander.
Obby, nej!
Han blev født i glødende klippe.
Var Volgud ikke ham med statuen?
Det ville gøre ham endnu
ældre end han ser ud,
hvilket vil sige enormt gammel.
De siger han indgik en aftale
med djævlen om at leve evigt,
men glemte at bede om at forblive ung.
Dette vil fjerne tågen fra kroppen.
Merci, Mademoiselle.
Tak.
Tak... Frøken Eliassen?
Inger.
Edgar Volgud er omgivet af mørke.
Og den skygge har dæmpet
alt der var godt her.
Vi ville tage væk,
men kroen er det eneste vi har.
Det er ikke et sted at opfostre mit barn.
Tingene vil ikke ændre sig her
før dens magt er blevet brudt.
Dens?
- Mener du Volgud?
- Eller søuhyrets?
Jeg gør jeres værelser klar.
Læg jer ikke ud med Edgar Volgud.
Og kom videre så snart I kan.
De burde gøre noget ved
deres turistindustri.
Følg lanternen.
- Hvor kommer det fra?
- Hvad er det?
Det kommer ikke her fra jorden!
Nej, det er en fugl.
En meget stor, fjollet fugl.
Eller en, øh... søpapegøje.
Med ondt i maven.
Nej, det er stemmer.
Jeg kan ikke forstå hvad de...
- Hvor er Volgud?
- Hans lys er væk!
Måske går vi i ring.
Vi må hellere komme tilbage
til landsbyen.
Hvilken vej ligger den?
Den vej.
Styr mod lysene.
Før det bliver for tåget igen.
Et øjeblik.
Lyt til gruset.
Ikke nu, Mole.
men det er nedbrudt granit,
hvilket kan betyde,
at vi har retning mod klinten!
Jeg er okay.
Indtil videre.
Pas på, Milo.
Jeg kommer ned til dig.
Bliv hvor du er.
Og jeg havde planlagt at gå en tur!
Audrey?!
Bliv ved med at tale med mig.
Jeg sagde,
tak fordi du fik os ned af klinten!
Jeg var på vej mod landsbyens...
lys.
Der foregår vist mere her end søuhyrer.
Strålende. Nogen laver hokuspokus.
Jeg hader hokuspokus!
Jeg... Jeg kan ikke nå!
Jeg må springe!
Spring ikke. Jeg klatrer ned.
Der er ikke plads. Jeg må springe.
Audrey, jeg er vores leder og jeg
beordrer dig til ikke at springe.
Åh, sådan.
Forstår du?
Forstår du?
Du kan ikke leve uden mig.
Få samlet de fremmedes ting sammen...
og brænd dem!
Hvad er der galt, Volgud?
Tror du, vi har lopper?
Du virker overrasket over at se os.
Afgjort en orm eller tæge.
Salamandre er for søde.
Vi vil gerne høre mere om
Volguds pagt med djævlen.
Det er en vandrehistorie.
Et folkesagn. Ikke andet.
Inger, vi vil hjælpe.
Liv er blevet tabt på havet.
Og, vil jeg tro, her i byen.
Jeg ville gerne kunne lade
mit barn lege udenfor igen.
Fiskene forlod havet for længe siden.
Byen var ved at uddø.
En aftale blev indgået.
Folkets sjæl til gengæld
for byens overlevelse.
Kraken!
Også kendt som djævlefisken.
Byen er i sikkerhed.
Men ingen kan forlade den.
Og solen har ikke skinnet siden.
Folkesagn eller ej, der er en
forbindelse mellem Kraken og denne by.
Volgud deler mad og forsyninger
ud som han får et sted fra.
Måske en skjult hule?
Jeg kunne lede efter den.
Kunne føre til et godt brag.
Svaret stirrer jer lige i ansigtet.
Bemærk hvordan en vulkansk rullesten
er blevet forklædt som en aflejringsklippe.
De kunne lige så godt have sat et skilt op.
De ser ens ud for mig.
Ja, men du voksede ikke
op med nøgne muldvarpe-rotter.
Det forklarer en del!
Det stammer alt sammen
fra den sunkne fragtbåd.
Der er Volgud!
- Volgud kontrollerer Kraken!
- Hvordan?
Madrester og en oprullet avis?
Det er ikke madrester.
Han må have mentale kræfter.
Se arbejderne.
De ser hypnotiserede ud.
Jeg tror han bruger de kræfter
til at holde skabningen som slave,
og til at fortælle den,
hvilket skib den skal angribe.
Hvis vi kan ødelægge hans koncentration,
så vil han miste kontrollen over Kraken.
Måske skulle vi kilde ham.
Ingen kan koncentrere sig
når de bliver kildet.
Eller, øh... en bombe.
En bombe ville distrahere ham.
Vent. Hvor er Audrey?
Få fat i Audrey! Jeg distraherer ham!
Hvad?
Men han er besvimet!
Den burde forsvinde!
Okay, vi prøver plan B.
Plan bombe!
Nej, ikke på skabningen!
På loftet!
Hvad med at vælge målet
inden jeg tænder dynamitten?
Ned i bådene!
Vi må sørge for,
at Kraken ikke slipper ud!
Af banen, barbarer!
Sig noget, Mole!
Vi må finde huleudgangen.
Den bedste måde at fange
Kraken på, er at spærre ham inde.
Audrey, er du okay?
Ja, nu er jeg.
Det var skræmmende!
Helt kold og slimet.
Alting fortonede sig som om,
jeg var ved at drukne.
Hold øje!
Det er for mørkt til at se noget.
Tænd magnesium-nødlysene.
Hvad laver du?
Vi ville snige os ind på...!
Så for pokker!
Den er allerede sluppet ud!
Hold afstand til fangarmene.
Det siger du ikke. Jeg tager sigte!
Det virker ikke!
Jeg kan ikke få den i sigtet.
Vi er ovenpå den!
Op med munden, så skal der spises!
Hvad venter du på?
Skyd...
Sørg for,
han passer på når han sigter.
Han ramte næsten...!
Pas på!
Skyd blæksprutten, ikke os!
Vincent er blevet skør!
Han ved ikke, hvad han skal gøre!
Men Volgud!
Det er ikke Volgud!
Det er Kraken.
Selvfølgelig. Det er Kraken,
der kan kontrollere andres tanker.
Ha! Det er okay.
Jeg har distraheret ham.
Pas på!
Uhyre på vej.
Det var underligt.
Jeg har kun et skud tilbage!
Også mig!
Tag tilbage mod stranden.
Vi må op på landjorden igen!
Er du blevet skør?
Du har retning lige imod den!
Jeg distraherer ham igen!
Jeg er blændet!
Det er Milos båd.
Den har en ladning torpedoer ombord.
Vi kan affyre dem
alle sammen på en gang.
Lad os gøre det!
Jeg tror, at blæksprutten
også var lidt hokuspokus selv.
Der står ikke noget om
Kraken i biologi-bøgerne.
Forbandelsen er hævet,
fiskene er vendt tilbage,
og skimmelen er forsvundet.
Så,
hvis der stadig er noget der stinker...
Hvad? Hvorfor gør du det med hånden?
Det er fisken!
I 8000 år har jeg levet
med de samme ansigter.
Det er underligt at møde nye mennesker.
Og hvert nyt menneske har nye ideer...
Din verden har så meget at tilbyde.
Jeg håber mit folk, en dag,
folket på Alantis,
kan tilbyde ligeså meget.
Der er ingen grund til,
at de ikke skulle kunne gøre det.
Dit folk kan gøre en forskel -
som vi gjorde her.
Nu hvor Kraken er væk, så er
det op til folk som Inger Eliassen
at give deres børn en fredfyldt opvækst.
Vi kan aldrig takke dem nok.
Nu kan du vokse dig stor og stærk,
så du en dag kan blive
den vigtigste person i byen.
Giv mor et stort knus!
Sig ikke, at det var det vi også
spiste på vejen til Atlantis.
Det kan du tro, det er.
Jeg sagde jo, at det ville
holde og holde og holde.
Og nu kan vi spise
og spise og spise det!
Det er rigtigt, Margie.
De viste mig rundt i byen.
Ja, det knuste deres hjerter men
jeg har brug for at være alene.
Keemot klæbede sig sådan til mig.
Pas på, Mole.
Ahbin obesager er ikke
vant til så varieret mad.
Det er blot lidt silikat
jeg gerne vil af med.
Det er godt for tandkødet.
Hvor er Kida?
Det er endnu smukkere
når sneen er smeltet.
Denne gang var der ingen Leviathan.
Hvordan ved vi, der ikke er andre
våben fra Atlantis derude?
Du kigger dig ikke bare omkring, vel?
Måske er Krystallen for magtfuld.
Måske skulle den forblive begravet.
Men dit folk -
de har genopbygget så meget.
Vil du føre dem ud i mørket igen?
Hvad er chancen for at der er gasudslip
på et vaskeri to gange?
Det er min sidste blomsterhandel.
Men jeg overvejer at købe et vaskeri.
Nu hvor vi ved,
at Leviathanen ikke er på fri fod,
så tager I to vel tilbage til Atlantis?
Undskyld mig.
Vaskeri og fyrværkeri.
Tag jer god tid.
Sørg for, at I får set verden.
Jeg betaler for flybilletten
Det er meget venligt.
Kan jeg få jeres opmærksomhed?
Det er bedre.
Det er Sweet.
Der er problemer sydvest på.
Sam er en af Mr Whitmores ansatte.
Han er god til at grave ting frem,
der kan være svære at finde.
Men denne gang tror jeg,
at noget har fundet ham.
Du sagde, at han havde nævnt nogle
præriehunde i en sandstorm?
Nej, ikke helt.
Mere en sandstorm
bestående af præriehunde
der var lavet af sand.
Er det usædvanligt i jeres verden?
Åh, ja, det er ret usædvanligt.
Men jeg forstår ikke,
hvorfor jeg skulle komme hertil?
På grund af dette.
Milo, det er fra Atlantis!
Hvor fandt du det?
Det må du spørge Sam om.
Jeg ved ikke om han trækker vejret.
Måske er han død.
Han sover bare.
Efter det han har været igennem har
han sikkert brug for, at slappe af.
Væk med jer, kaktus-rotter!
Det er okay, Mr McKeane.
Du er i sikkerhed nu.
Mr Whitmore har sendt os hertil.
Gode gamle Preston.
Den bedste mand,
jeg nogensinde har jaget ting til.
Sig mig, unge mand,
er du sød at ryste min pude?
Hvad med lidt vand at drikke?
Mit spiserør er lidt tørt.
Hvad er der galt?
Min fod begyndte at sove.
Gider du massere den?
Du siger,
at præriehundene har gjort det?
Nej, det var ikke almindelige præriehunde.
Det var kværulantiske sand-hunde!
Der var ingen vind hele dagen,
men jeg kunne høre dem hyle den aften.
Jeg troede, jeg var blevet skør
da jeg så støvdjævlene i månelyset,
deres røde øjne kunne
brænde et hul i min sjæl.
De kom skrigende ned af
højderyggen som et pak spøgelser!
Jeg løb tilbage til hytten og låste døren.
Jeg troede, jeg var i sikkerhed indenfor.
Jeg tog fejl.
De kradsede mig som en
uldtrøje på en varm dag!
Heldigvis havde jeg noget svinefedt
jeg kunne smøre på mine
sår så det ikke kløede.
Aftensmad.
Mr McKeane, hvad har vi
fortalt dig om svinefedtet?
Virker bedre end alle de dumme
blandinger man kan købe!
Det gjorde det nemmere
at modstå prærieulvene.
Vil han blive okay?
Ja. Vi flytter ham
til hospitalet i Scottsdale.
Så bliver han deres problem!
Hvor fandt du dette?
I en krukke.
Hvilken krukke?
- I kassen.
- Hvilken kasse?
- I min hytte.
- Hvilken hytte?
Det overrasker mig ikke, at han bor her.
Du så ham spise, ikke?
Han lever som han spiser. Sjusket.
Stuepigen må have taget fri.
Kvarts-silikat blandet med ler.
Smager nøddeagtigt.
Ikke noget usædvanligt.
Sand er ikke det eneste her,
der er anderledes.
Alting lader til,
at være blevet udglattet.
Selv vinduerne er blevet poleret.
Med sand?
McKeane sagde, det var sand-hunde.
Der er masser af sand, men ingen
præriehunde. Heller ingen fodaftryk.
Ser ud som om kassen...
Er væk? For pokker!
Jeg ved præcis hvilket
udyr der har gjort det.
Det er den luskede slange
Ashton Carnaby!
Han driver en forretning udenfor byen.
I må hellere være varsomme.
Han er mere slibrig end en
svedende frø i regnvejr!
Lad os kigge os lidt omkring først.
Vi kan ikke være sikre på,
at Carnaby tog Sams kasse...
Nej! Obby, sit! Sit!
Han er en brasiliansk leguan.
Spiser stort set alting.
Tro mig.
Der er ting her der er
hundredvis af år gamle.
Se, den er antik.
Hvordan skal de bruge disse ting
hvis de er låst inde bag glas?
Det er til beskyttelse.
Jeg ved, hvad spydet er til.
Hvorfor er det i en glasmontre?
Glasmontren er til beskyttelse.
Er spydet ikke bedre til
beskyttelse end glasmontren?
Ja... nej!
Det er for at beskytte imod,
at nogen stjæler det.
Hvorfor ville nogen
stjæle en glasmontre?
Limsten, der er mere end
25 millioner år gammelt
fra den cenozoiske tidsalder.
Aluminium-silikat
med basalt,
der normalt findes i Colorado-floden.
Plastik!
Det er som at have
en Atlantisk Beskytter.
Ikke helt.
Nashonee-stammen
har ændret på designet.
Jeg vil købe den alligevel!
Det kan jeg lide at høre.
Fordi jeg vil gerne sælge den!
Jeg hedder Carnaby.
Det er et maleri af Krystalbeskytteren,
der kom op af jorden med
våben der spyede blå ild.
Han var en stor lærer
og helbreder af de syge.
- Det siger legenden.
- Hvor meget koster den?
Det er et museumsstykke.
Til museumspris vil jeg tro!
Den er sjælden
og jeg har modtaget andre bud.
- Er det nok?
- Kida, det er en masse...
Solgt, en Krystalbeskytter!
Så, Mr Carnaby,
hvor skaffer du dine genstande?
Rundt omkring.
De ældre genstande er ganske ægte,
det kan jeg garantere.
Det tvivler jeg ikke på!
Vi leder efter en kasse
der kan være blevet
stjålet fra Sam McKeane.
Hvem er I?
Vi arbejder for Sam McKeane,
og han har bedt os finde
den forsvundne kasse.
Jeg kan ikke hjælpe jer. McKeane har
en tendens til at fortælle historier.
Jeg tror,
han bliver ensom derude i ørkenen.
Så du ved ikke noget om det?
Hvis McKeane har mistet en kasse
med lertøj, så er det ikke mit problem.
Hvad i Red Rock River Dalen laver du?
Afprøver skålen!
Det smager godt.
Vil du have noget?
Det kunne være gået bedre.
Synes I også det er underligt,
at Carnaby ved, den manglende
kasse indeholder lertøj?
Jeg har aldrig nævnt hvad den indeholdt.
Du har ret.
Jeg har ikke tiltro til Carnaby.
Jeg syntes ikke om hans
indstilling eller hans luskede øjne.
Øjnene er indgangen til sjælen,
at du ved det.
Vil du gerne kigge ind i min sjæl?
Er vi ikke lige kørt forbi den fyr?
Måske er de brødre?
To gange er et sammenfald.
Men tre gange?
Jeg tror,
at nogen prøver at fortælle os noget.
Hallo. Har du brug for et lift?
Der er langt at gå til... alle steder.
Jeg hedder Chakashi,
og ja, et lift ville være fint.
Han er... brasilianer.
Jeg kender alle naturens skabninger.
Jeg kender også denne her.
Du har ikke en tvilling eller to, har du?
Der er mange fra Nashonee-stammen,
der går alene i ørkenen.
For udenforstående ligner
vi alle hinanden.
Krystalbeskytteren,
vores lærer og beskytter.
Han fortalte Nashonee-stammen
mange hemmeligheder.
Stjernernes baner, hvornår man skal så,
hvordan man helbreder sig selv.
Ligesom Krystalbeskytteren,
så vil vi beskytte vores tro mod
udenforstående.
Dem der vil plyndre vores land
og afsløre vores hemmeligheder
vil blive modstået
med ørkenens ældgamle kræfter.
En sandstorm?
Hvor kom den fra?
Vi bliver forfulgt!
Der er ældgamle kræfter der vil sørge for,
at vores hemmeligheder bliver holdt.
I, mere end andre, burde forstå det.
De tvinger os af vejen.
Jeg har lige sat den forrude i!
Han er væk!
Hvordan?
Hvor kan han være forsvundet hen?
Folkens,
vi har større problemer at tænke på!
De er herinde blandt os!
Nej! Støvhunde, forsvind!
Hvor går det bare godt!
Indsugningen har et
drejningsmoment på 30 der er gået
og forbrændingsventilen
skal bruge en ny ring!
Jeg forstod ikke det hele.
Jeg bygger dem fra bunden!
Jeg slås med lava-hunde
der spiser strømfordelere,
men ingen sagde, jeg skulle
tage mig af støv-prærieulve!
Hvis der er sand i
forgreningsrøret siger jeg op!
- Forstod du det denne gang?
- Hvert et ord.
Vi er tilbage!
Vi er nået tilbage til handelspladsen.
Chakashi sagde,
der var ældgamle kræfter på spil.
Sørg for, vi ikke lægger os ud med dem.
Eller endnu bedre, lad os ikke samle
flere op der kører på tommelfingeren.
Jeg bad jer om at forsvinde!
Vi har et par spørgsmål.
Jeg har allerede
besvaret jeres spørgsmål.
Min kæledyrs-leguan. Spiser alt.
Så måske er du på menuen!
Hvordan ved du, at den forsvundne
kasse indeholder lertøj?
Det gør jeg ikke. Jeg...
Og hvad ved du om en mand
der kalder sig selv Chakashi?
Jeg ved, jeg har en kasse med
klippestykker med hans ansigt på.
Selvfølgelig! Chakashi!
Nashonee-stammens vejrgud.
Gav vi en lift til en gud?
Man skal ikke tro på den slags overtro!
Vi er lige blevet angrebet af et
slæng spøgelses-hunde i en sandstorm.
Den samme rastløse gud
der kom efter Sam McKeane.
Og den der har kassen med lertøjet.
Glem det. Jeg er ikke overtroisk.
Jeg kan lugte lertøj!
Du havde kassen hele tiden!
Den er helt glat.
Som indeni McKeanes hytte.
Det kan du ikke bevise.
Sandsten, røde oxider,
basalt dækket med det samme silikat
som vi fandt i McKeanes hytte.
Og hvad så?
McKeane fandt den i ørkenen
mens han var på hospitalet.
Jeg fandt den i hans hytte.
Det kalder man tyveri.
Det kalder man at handle.
McKeane er den eneste der ved,
hvor krukken kom fra.
Hvis man tager den høje
surhedsgrad i betragtning,
så vil jeg mene det kom
fra hulen syd for Mogollon,
femogtyve kilometer herfra.
Han er dygtig.
Beskidt, men dygtig.
Ser I,
måske tog jeg ikke tingene alvorligt nok.
Der er mange gamle historier
og mysterier heromkring,
præriehundene I mødte
er et godt eksempel.
Jeg troede ikke, du var overtroisk.
Jeg vil ikke ende som McKeane.
Hvis krukkerne bliver leveret
tilbage vil ånderne forsvinde igen.
Jeg, Molière, har gjort det!
Jeg har fundet et underjordisk spor
der er den begravede
indgang til det ukendte!
Det er bare et hul.
Et hul?
Se linjerne i dette basalt,
hvor smuk erosionen er,
hvor poetisk leret er.
Det er ikke et hul,
det er en tunnel!
Jeg er ligeglad med hvad du kalder den.
Men fortæl mig om den er stor
nok til at skjule sig i,
for vi har besøgende!
Indenfor, hurtigt!
Jeg skal nok redde os!
Hellige kat!
Intet af dette burde eksistere!
lkke på det samme sted.
Det er en blanding af alle kulturer,
fra Idaho til Peru!
Nashonee, Aztekere, Mayanere, Olmek.
Mit folk har været her!
Krystalbeskytteren var fra Atlantis!
Han har haft indflydelse
på alle disse kulturer.
En lille smule Atlantis varer i lang tid.
Carnaby, den gamle krukke kan
stå på alle klippeafsatserne.
Carnaby?
Hvad er det?
Undskyld, det var mig.
Vent, det var ikke mig!
Carnaby!
Angående krukken.
Det ser ud som om, jeg kan beholde den,
og alt andet herinde.
En hjemmelavet blanding af præriegræs
er god som sovemiddel.
Er du ikke enig?
Carnaby, din slange!
Jeg kan ikke slippe jer fri,
så I kan fortælle verden
om min opdagelse!
Jeg mener...
hvor er profitten i det?
Hvad? Carnaby!
God lur? Jeg håber ikke,
at klipperne var for hårde.
Åh, nej,
denne samling sten er særligt fine.
En af mine favoritter.
Du slipper ikke af sted med dette!
Lad os se engang,
jeg fanger dig
og dine venner i denne hule
og så beholder jeg alle tingene selv...
Det tror jeg, jeg slipper af sted med.
Jeg vidste, der var noget lusket
ved dig. Sagde jeg ikke det?
Jeg sagde:
"Jeg har ikke tiltro til Carnaby."
"Jeg kan ikke lide hans
indstilling eller hans luskede øjne."
Og glem ikke,
at øjnene er indgangen til sjælen.
Det er rigtigt. Det sagde jeg også.
I vil have lang tid til at
diskutere hvad I synes om mig
mens jeg bliver rig.
Vi har fundet beviser på,
at mit folk var her.
Vi kan ikke lade ham ødelægge det!
Carnaby, der må være
tale om en misforståelse.
Jeg kan ikke se, hvorfor vi
ikke kan... finde en løsning?
Tag en dyb indånding, junior.
Den får du brug for.
Held og lykke!
Det nytter ikke noget!
Hvis der blot var en måde,
at skære rebene over på.
Obby! Kom så, vågn!
Vågn!
Det er... okay, nok!
Nej, nej, rebene!
Godt gået!
Nej, sørg for dynamitten først!
Åh, ja, præcis!
Du er blevet et større problem
end jeg havde regnet med.
Nu må jeg tage mig af dig selv!
Nu er du gået for langt.
Du har gjort os sure.
Hvad er det?
Hævn.
Har nogen et kødben?
Hvad er der sket med Carnaby?
Ham har vi taget os af.
I virker som flinke mennesker.
Men forfædrenes
hemmeligheder må bevares.
I kan ikke tage af sted herfra.
Chakashi,
vi bærer også på en hemmelighed.
Så vi kan også holde på din.
Hvad er jeres hemmelighed?
Bevis, at den er lige så
vigtig som det I ser her.
Det kan vi ikke.
Udmærket.
Jeres skæbne er beseglet.
Hvis I havde fortalt mig jeres
hemmelighed,
så ville jeg have vidst, at jeg
ikke kunne have betroet jer min.
Det var et snydespørgsmål.
Må være præriehunden i mig.
Kida af Atlantis,
vi to er ikke så forskellige.
Dit folk kom omkring i verden,
De lærte fra sig, helbredte,
og gjorde mange gode ting.
Men de gjorde også mange dårlige ting,
og ødelagde næsten verden og sig selv!
Min far frygtede, fristelsen til at
misbruge denne magt ville være for stor.
Så han gemte den.
Den hemmelighed du har er
hverken god eller dårlig.
En stærk leder skal vide,
hvornår man skal dele sin viden.
Det ville være dejligt, hvis mit
folk ikke skulle forblive skjult.
Hvis de igen kunne betræde
jordens overflade.
Det er dit valg.
Det var imponerende.
Jeg ville være mere imponeret, hvis
Chakashi havde sat os af på overfladen.
En tordenbyge om vinteren?
Det er godt nok underligt.
Det begyndte i morges.
I oplever vel også usædvanligt
vejr i det sydvestlige USA.
Det var okay.
Udover at jeg bliver ved med,
at finde sand alle steder.
Jeg kunne godt bruge
noget varmt vejr nu.
Måske blive lidt solbrændt.
Beklager, at jeg gik glip af det.
Åh, nej, det gør du ikke.
Der var støvhunde alle steder!
Men jeg fandt en appetitlig skål.
Mr Whitmore,
Kida og jeg må hellere komme af sted,
fordi...
Atlantis venter.
Det ved jeg. Det passer fint.
Vi havde indbrud i aftes.
- Er du okay?
- Ja, jeg har det fint.
Men det gør ondt at vide,
at nogen kan valse ind
og stjæle mine ting!
Et gammelt norsk spyd.
En slags fin, gammel brevåbner.
Du skulle have haft en
montre til at gemme det i.
Han må være kommet midt om natten.
Jeg kunne se på de spor han efterlod,
at han må have haft en hund med.
Det underlige er, så vidt jeg kan se,
er der ingen tegn på at han
har tiltvunget sig adgang.
Han må have vidst,
præcis hvad han ledte efter
og fundet det hurtigt.
Med dette skæbnens spyd
vil jeg, Odin,
Konge af de nordiske guder,
medføre verdens undergang.
Hvorfor ville nogen tage
et gammelt spyd
når der findes så meget
andet skrammel her?
Misforstå mig ikke.
Det er noget fint skrammel.
Jeg er mere interesseret i
disse brændemærker på gulvet.
Som om lynet slog ned her.
Det kan ikke være et lyn.
Se selv.
Der er intet hul i loftet.
Intet sort krudt. Ingen dynamit.
Ild falder ikke fra himlen
her som den gør på Atlantis.
Jeg bryder mig ikke om det.
Nej, heller ikke mig.
Mr Whitmore, det var ikke
noget almindeligt spyd, vel?
Ejer jeg noget der er almindeligt?
Uanset hvad, så har jeg på
fornemmelsen hvem der stjal det.
Mandens navn er Erik Hellstrøm.
Det skarn var en af mine konkurrenter.
Opbyggede et shippingfirma
med krydstogtskibe.
Han købte den største borg i hele landet
og gav den navnet Asgård,
og pressen kaldte ham
"en moderne Odin".
Ja, han ville gerne behandles som
en gud og han levede som en.
Indtil børskrakket fik hans
firma til at gå nedenom og hjem.
Han tabte sine penge, sin magt,
og, tror jeg, sin forstand.
Jeg havde ikke hørt fra ham,
før han ringede i sidste uge,
og desperat forsøgte, at få mig
til at sælge spydet til ham,
og fablede om Ragnarok.
Hvad er Ragnarok?
Dommedag,
i den gamle nordiske mytologi.
Hvorfor ville Hellstrøm have spydet?
Der stod noget om
et spyd i hyrdernes blad.
Jeg fandt det! Gnoc Neer.
Prosit.
Nej, Gnoc Neer var navnet
på et spyd fra Atlantis.
Det spyd,
som Hellstrøm stjal fra Whitmore
var det samme spyd.
Et spyd fra Atlantis!
Våben fra Atlantis er utroligt kraftfulde.
Hvis myten er sand,
så er det en underdrivelse.
"I Ragnarok,
på den sidste aften i verden,
vil Odin bruge spydet til at
hidkalde mørkets magter."
Han vil bruge spydet
til at starte Ragnarok.
Dommedag.
Undergangen.
Verdens ende.
Mabermoch.
*** med Atlantis.
*** med alt.
Min far indså dette.
Din far prøvede at redde sit rige, Kida.
Ham her er blot iskold og sur
fordi han ikke kan lege med.
Iskold og sur!
Vi er... på Island, ikke?
Så, hvis vi skal stoppe Hellstrøm,
så lader det til, at I skal en tur til Island.
Hvorfor kan Ragnarok ikke ligge i Miami?
Du ved, hvor der er dejligt varmt?
Jeg bliver aldrig solbrændt der!
Milo, min far vidste, at Atlantis' magt
ville blive misbrugt.
Som konge var det hans ansvar at gøre,
hvad han mente var rigtigt.
Måske er det det samme med Hellstrøm.
Ja, men Hellstrøm kronede sig selv.
Og han forsøger ikke at redde nogen.
Deri ligger forskellen.
Vi burde nærme os Island.
Det hedder landet ikke for ingenting!
Hvis vi er heldige, vil vejret klare op.
Vi burde ikke flyve i sådan et uvejr.
Vi styrter ned!
Vi er for højt oppe over skidtet.
Vejret er ikke blevet bedre
siden Hellstrøm stjal spydet.
Gad vide om...?
Et sammentræf, Milo.
Du tager over, Vince.
Jeg mener, tag jer sammen! Har de
gamle guder indflydelse på vejret?
Der fandtes en indisk vejrgud,
en ånd, Kraken.
Ja, Kraken kunne have været en gud.
Måske ikke.
Og den store krystal på Atlantis.
Den var en slags gud.
Det eneste jeg siger er,
at der foregår mange underlige ting.
Jeg holder bare muligheden åben.
Hvis du lader mit fly styrte ned,
så er muligheden for at
du ender i den suppe stor.
Nu er vi over land!
Godt, fast land, ikke?
Slap af, Mole, vi har været
over Island i flere minutter.
Landet er så fast som...
Kig en gang på dette her.
Hellstrøms... borg?
Hvad kaldte du det sted?
Asgård.
Gudernes hjem!
Det er spydets magt.
Det kalder jeg en forbedring!
Pas på! Vi styrter ned.
- Vi styrter!
- Slap af!
Vi styrter ikke ind i bjerget.
Med mindre det rejser sig op!
Du ramte forbi!
Det kunne have været en gud.
Spænd bæltet! Vi styrter!
En barneleg.
Åh, mit smukke land!
Mine læber!
Jeg er ked af, hvad der skete
med din flyvemaskine, Audrey.
Hvad der kommer let, går let.
Se på den lyse side.
Vi er i live.
Men vi bliver ikke ligefrem
budt velkommen.
Måske skulle jeg give ham en gave.
Åh, strålende! Mere hokuspokus.
Jeg byder jeg velkommen...
...til Odins sal!
Hør, Hellstrøm,
du har ikke altid haft det nemt,
men der er ingen grund til,
at hævne sig på verden.
Jeg kender dig!
Det er spydet. Dets magt er ødelæggende.
Det vil udslette jer, os alle!
Jeg kender dig.
Du er fupmageren Loki.
Du søger mit spyds magt!
- Nej!
- Du kan ikke narre mig!
Stop, Hellstrøm!
Odin, jeg kender til spydets magt.
Den samme magt
udslettede næsten min far.
Far?
Selvfølgelig!
Brunhilde, min datter!
Min Valkyrie!
Du er vendt tilbage for at
regere verden ved min side!
Nej, jeg er ikke din datter.
Men jeg holder alligevel af dig.
Hverken mennesket eller Gud
vil kunne stoppe Ragnarok.
Jeg smider jer ud af Asgård...
til jeres undergang!
Slip mig ikke!
Du burde holde igen med kagerne,
at du ved det.
Jeg kan ikke lade være!
Det er fyldet der smager så godt!
Mole, vi har brug for dig heroppe!
Forsvind! Jeg beder!
Mole, vi har kun en chance.
Vi skal bruge dig til at grave.
Mole bliver her.
Mole!
Okay, så kommer jeg.
Det er altid Mole der skal løse
problemerne.
Hør engang! Få mig ikke til at fortryde,
at jeg reddede dig.
Det er godt, at du ikke er tyndere, Milo.
Måske skulle du spise flere kager.
Kom nu i gang.
Jeg er ikke vant til, at det går opad.
Jeg graver altid nedad, dybt ned i jorden.
Dumt. I har måske bemærket,
at jeg lider af højdeskræk.
Grav!
Forstår du?
Du er født som kriger,
min Brunhilde, min datter.
Jeg er ikke din datter!
Jeg er Kidagakash, Dronning af Atlantis!
Hvad har du gjort med mine venner?
Jeg har smidt dem ud, Brunhilde,
ned i afgrunden.
Der var intet andet at gøre.
Vi må af sted, min datter.
Ild-herren
skal vækkes inden daggry.
I dag bliver et Ragnarok.
Ja, lad os komme af sted. Hurtigt.
Hvad kan du se?
Han bruger spydet
til at bære dem op på vulkanen.
- Hvad ser du ellers?
- Hans kæmpestore bodyguard!
Der er kun en vej ud.
Denne store trædør.
Hvis vi kan få den åbnet...
Kald mig blot... dørmanden.
Så vi kan komme ud, men vi
har ingen steder at tage hen.
Vi er fanget!
Hvad skal vi gøre, ride ned på
døren som på en skiløjpe?
Jeg tror, at vi alle bør læne os imod den.
Flyt dig, Mole.
- Jeg skal nok styre den.
- Flytte mig hvorhen?
Alle sammen, læn jer mod venstre!
Nej, jeres anden venstre!
Vejspærring!
*** mig op!
Nej, Milo, vi kan bruge dig som haleror.
Han kommer til at halte nu.
Hellstrøm, du må lytte til mig.
- Min far...
- Ja?
Nej, min rigtige far!
Han gemte sine kræfter så de ikke
kunne bruges til at ødelægge.
Den skulle bruges til gode ting.
Altid.
Til alt, der er godt.
Hellstrøm, stop dette vanvid,
jeg bønfalder dig.
Brug disse kræfter til at hele verden.
Brunhilde, det er præcis hvad jeg vil gøre.
Kun jeg kan genskabe verden
og regere den igen.
For at begynde igen
må jeg ødelægge det der er!
Nej,
det kan du ikke.
Du kan ikke stoppe mig, Loki!
Lo!
Ragnarok!
Sig farvel til denne verden
og byd velkommen til min!
Selv til *** vil mørkets kræfter
komme på tværs af gudernes konge!
Du er ikke konge af noget, Hellstrøm.
Du er en bådebygger!
Væk, fugle, væk!
Nuvel,
Ragnarok nærmer sig.
Det er jeg, Odin,
der vil sejre!
Tror du virkelig, at du stadig bestemmer?
Disse to tager ikke længere mod ordrer.
Og lldens Herre vil få himlen til at brænde!
Og jorden vil blive til is
og den nye tid oprinde!
Milo, har du en plan?
Jeg måtte bare spørge.
Et øjeblik. Jeg har en plan!
Og en smule varme.
- Det fungerer!
- Nu er de på den.
- Spydet!
- Jeg henter det.
Vince, vi skal bruge en bombe til!
Jeg er udgået.
Jeg er okay, Milo.
Asgård! Mit kongedømme. Nej!
Giv ham et øjeblik.
Lad ham sørge over sit... kongerige.
Så tager vi ham på hospitalet hvor de
måske kan hjælpe ham.
For så vidt det angår,
så synes jeg,
du skulle opbevare den i et pengeskab.
Med det samme.
Måske med nogle kæder rundt om.
Og låse, store hængelåse.
Jeg kender et bedre sted for dette spyd.
Jeg lærte mange ting i jeres verden.
Først og fremmest
kender jeg min far bedre.
Min far ville kun beskytte os,
og dem i himlen,
da han skjulte Atlantis' hjerte.
Det forstår jeg nu.
Kida, du kan ikke skjule
krystallerne igen. Det ville...
Undskyld.
Det ødelægger lidt stemningen, men...
Min far tog fejl.
Han troede, at mennesket ville bruge
krystallens magt til ødelæggelse.
Men se omkring jer!
Atlantis' hjerte har ladet
os genopbygge byen.
Og jeg oplevede
hvordan kendskabet til Atlantis
berørte et stammefolk på jorden,
og gjorde dem
til dygtige helbredere og lærere.
Det mest skinnende lys betyder ingenting
hvis det er gemt i en hule.
Jeg ønsker ikke, at arven efter Atlantis
skal være ødelæggelsen
af dens civilisation.
Lad os dele lyset med verden!
Hvad består lyset af, Dronning Kida?
Er det en krystal?
Nej, mit barn.
Det er solen!
Jeg tror, jeg slugte mit tyggegummi.
Verden blev aldrig
den samme igen efter den dag.
Den var meget, meget bedre.