Tip:
Highlight text to annotate it
X
SKOTLAND 1280 EFTER KRlSTl FØDSEL
{y:i}Jeg vil fortælle jer
{y:i}om William Wallace.
{y:i}Historikere fra England vil sige,
{y:i}at jeg er en løgner.
{y:i}Men historie er skrevet af de,
{y:i}som har hængt helte.
{y:i}Kongen af Skotland døde uden en søn.
{y:i}Og Kongen af England,
{y:i}en grusom hedning kendt som
{y:i}Edward Langben,
{y:i}gjorde selv fordring på Skotlands trone.
{y:i}Skotlands adel kæmpede mod ham
{y:i}og kæmpede mod hinanden over tronen.
{y:i}Så Langben inviterede dem til
{y:i}våbenstilstand forhandlinger.
{y:i}lngen våben. Kun en side.
{y:i}En af grevskabets bønder var Malcolm
{y:i}Wallace, en borgerlig med sin egen jord.
{y:i}Han havde to sønner: John og William.
Jeg sagde, at du skulle blive.
Jeg færdiggjorde mit arbejde.
Hvor skal vi hen?
MacAndrews. Det var meningen, at han
skulle komme på besøg efter samlingen.
- Må jeg komme med?
- Nej. Gå hjem, knægt.
- Men jeg vil med.
- Hjem, eller du får min hånd at føle.
Hjem med dig, William.
MacAndrews.
Hellige Jesus.
William.
Det er okay. Rolig knægt.
William.
Og jeg siger, at vi drager hjem nu.
- Vi kan ikke bekæmpe dem.
- Noget må der gøres.
Wallace har ret. Vi må bekæmpe dem.
Enhver adelsmand, villig til at slås,
var til det møde.
Vi kan ikke slå en hær.
lkke med de 50 bønder vi kan få fat i.
Vi behøver ikke at besejre dem...
Bare bekæmpe dem.
- Nå, hvem er med mig?
- Det erjeg, Wallace.
- Okay.
- Ja.
- Hvor tror du, at du skal hen?
- Med dig.
Skal du det?
Og hvad har du tænkt dig at gøre?
- Jeg skal hjælpe.
- Ja, og en god hjælper er du også.
Men jeg har brug for, at du bliver her
og ser efter hjemmet for mig,
imens jeg er væk.
Jeg kan slås.
Det ved jeg. Jeg ved, du kan slås.
Men det er vores kløgt,
som gør os til mænd.
Vi ses i morgen.
- Engelsk.
- Duk dig.
Med din far og bror bortrejst,
vil de dræbe os og nedbrænde gården.
Det er op til os, Hamish.
Far?
William.
Kom her, knægt.
William.
Jeg er din onkel. Argyle.
Du ligner din mor.
Vi bliver her i nat.
l morgen kommer du hjem med mig.
Jeg ønsker ikke at tage af sted.
Du ønskede heller ikke,
at din far skulle dø, gjorde du?
Men det skete.
Gav præsten en poetisk velsignelse?
- Herren velsigner og beholder dig...
- Det var på latin.
Du taler ikke latin.
Det er noget, vi må vi råde bod på.
Herren
velsigner og beholder dig.
Herren lader sit lys skinne på dig.
Herren kaster sit åsyn på dig
og giver dig fred.
Amen.
Dit hjerte er sat fri.
Hav modet til at følge det.
Hvad laver de?
Siger farvel på deres egen måde.
Spiller fredløse melodier
på fredløse piber.
Det var det samme for mig og din far,
da vores far blev dræbt.
Først, lær at bruge...
den.
Så vil jeg lære dig... at bruge
dette.
{y:i}Mange år senere,
{y:i}Edward Langben, Englands konge,
{y:i}tilså sin ældste søns bryllup,
{y:i}som ville overtage tronen efter ham.
Amen.
{y:i}Som sin søns brud
{y:i}havde Langben valgt sin rivals,
{y:i}Kongen af Frankrigs, datter.
{y:i}Det rygtedes vidt og bredt at for
{y:i}at prinsessen skulle undfange,
{y:i}blev Langben selv nødt til at tage æren.
{y:i}Det var måske, hvad han hele
{y:i}tiden havde haft i tankerne.
Skotland...
Mit land.
Franskmændene vil krybe for enhver,
som har magt.
Men hvordan skal de tro vores styrke,
hvis vi ikke herske over hele vores ø?
- Hvor er min søn?
- Om forladelse, min herre.
Han bad mig komme i sit sted.
Jeg sendte bud efter ham,
og han sender dig?
Skal jeg gå, min herre?
Hvis han ønsker at dronningen skal
herske, nårjeg er borte,
så bliv endelig og lær hvordan. Tak.
Adelen.
Adelen er nøglen til Skotlands dør.
Skænk vores adel land nordpå.
Giv deres adel godser her i England.
Gør dem for grådige til at modsætte sig.
Men, sir, vores adel vil nødig løsrive sig.
Nyt land betyder nye skatter, og de er
allerede beskattet for krigen i Frankrig.
Er de?
Er de?
Problemet med Skotland er,
at det er fuldt af skotter.
Måske er tiden inde til at
genindføre en gammel skik.
Skænk dem {y:i}primae noctis.
Første nat. Når enhver borgerlig pige
boende på deres jord bliver gift,
skal vores adel have seksuelle rettigheder
til hende på bryllupsnatten.
Hvis vi ikke kan jage dem ud,
yngler vi dem ud.
Det burde betage den slags
godsejere, vi ønsker i Skotland.
Skatter eller ingen skatter?
En fortræffelig idé, sire.
Er det?
{y:i}Se, i Edinburgh var det
{y:i}skotske adels råd samlet.
{y:i}lmellem dem var Robert,
{y:i}den 17 ende jarl af Bruce,
{y:i}en førende konkurrent
{y:i}til Skotlands trone.
Jeg hører, at Langben har
skænket {y:i}primae noctis.
Tydeligt brugt til at trække flere
af hans tilhængere hertil.
Min far mener, at vi må langsomt må
lade Langben få tillid til os
ved hverken at støtte dekretet
eller være imod det.
- En klog plan.
- Hvordan har han det? Han gik glip af rådet.
Hans anliggende i Frankrig
har beholdt ham alt for længe.
Men han sender sine hilsener.
Og han siger, atjeg taler for
alle i Bruce familien
og for Skotland.
- Du har tabt din sten.
- En manddoms prøve.
Du vinder.
Så kald det en soldater prøve.
Englænderne vil ikke lade os træne
med våben, så vi burger sten.
En soldats prøve er ikke hans arm.
Det er her.
Nej. Det er her.
Hamish?
Værsgo, søn. Vis ham hvordan.
- Kom nu, Hamish.
- Kom nu, knægt.
Kom nu.
Det er et godt kast.
Ja, det var.
Jeg tænkte på, om du kunne gøre det,
når det gjaldt.
Som det... Som det gør i kamp.
Kunne du tilintetgøre en mand med det kast?
Jeg kunne tilintetgøre dig...
som en orm.
- Kunne du?
- Ja.
Nå, så gør det. Kunne l tænke jer at
se ham tilintetgøre mig som en orm?
- Kom og gør det.
- Du flytter dig.
- Nej, jeg gør ikke.
- Godt.
Han flytter sig.
Kom nu, Hamish.
Kom nu, knægt.
Godt gået.
- En flot opvisning.
- Er du okay?
- Du ser en lille smule rystet ud.
- Jeg burde havde husket stenene.
Ja.
Rejs dig, din store bunke...
- Det er rart at se dig igen.
- Ja, velkommen hjem.
- Se hvad du har gjort ved mit hoved.
- Du burde have flyttet dig.
William, vil du danse med mig?
Selvfølgelig vil jeg det.
Jeg er kommet for at kræve
retten til {y:i}primae noctis.
Som denne jords herre, velsignerjeg dette
ægteskab ved at tage bruden med i seng
på hendes ægteskab første nat.
Det vil du ved Gud ikke!
Det er min adelige ret.
- God aften, sir.
- Åh, unge Wallace.
- En prægtig mild aften.
- Ja, det er det.
Må jeg tale med din datter?
Hvad vil du tale med hende om?
Jah...
Murron, vil du ride en tur med mig
på denne smukke aften?
l dette? Du er vanvittig.
Det er godt skotsk vejr, frue.
Regnen står direkte ned.
- Hun kan ikke tage med dig.
- lkke?
Nej. lkke nu, i hvert tilfald.
- lkke nu.
- lkke nu.
- Vi ses senere.
- Vejret er fint. Det regner næsten ikke.
Hørte du ikke, hvad jeg sagde?
Murron.
Det er dig, hun ligner.
- Hvordan genkendte du mig?
- Det gjorde jeg ikke.
Jeg så, du stirrede på mig,
og jeg vidste ikke, hvem du var.
Undskyld. Det gjorde jeg sikkert.
Har du for vane at ride af sted
med fremmede?
Det var den bedste måde at få dig til
at tage af sted på.
Hvis jeg nogensinde for mod til at
spørge dig igen, advarerjeg dig skriftligt.
- lngen hjælp. Jeg kan ikke læse.
- Kan du ikke?
Nej.
- Det er noget, vi må råde bod på.
- Vil du lære mig at læse?
- Ja, hvis du har lyst.
- Ja.
- På hvilket sprog?
- Nu blærer du dig.
- Det er rigtigt. Er du imponeret endnu?
- Nej. Burde jeg være?
Ja.
Fordi hver eneste dag tænkte jeg på dig.
Stå på hovedet, og jeg bliver imponeret.
- Min kilt flyver op, men jeg prøver.
- Du lærte ingen manerer på dine rejser.
Franskmændene og romerne
er meget værre end jeg.
- Du var i Rom?
- Onkel tog mig på en pilgrimsrejse.
Hvordan var det?
lkke nær så smuk som dig.
Hvad betyder det?
Smuk.
Men jeg hører til her.
Murron. Kom indenfor nu.
Sir, jeg ved, det var underligt af mig at
tage Murron ud at ride i går aftes, men...
MacClannoughs datter er en anden sag.
- Jeg er kommet for at tage dig til et møde.
- Hvilket slags møde?
- Den hemmelige slags.
- Dine møder er spild af tid.
Din far var en slagsbroder...
..og patriot.
Jeg ved, hvem min far var.
Jeg kom hjem for at gro afgrøder
og, med Guds vilje, en familie.
- Hvis jeg kan leve i fred, vil jeg.
- Fortsæt.
- Vil du holde dig ude af uroligheder?
- Ja.
Hvis du kan bevise det,
må du gøre kur til min datter.
lndtil du kan bevise det, er svaret nej.
- Nej.
- Nej, Wallace. Nej.
- Beviste jeg ikke lige det?
- Nej.
- Nej?
- Nej!
Selvfølgelig, at holde en bondegård er
en masse arbejde.
Men det forandrer sig,
når mine sønner ankommer.
Så, du har børn.
lkke endnu. Men jeg håbede på,
at du kunne hjælpe mig det.
Så du vil gifte dig med mig?
Det er lidt pludseligt, men okay.
Er det hvad du kalder frieri?
Jeg elsker dig. Har altid gjort det.
Jeg vil gifte mig med dig.
Er det etja?
- Ja, det er etja.
- Ja?
- Vi må hellere skynde os. Han venter.
- Åh, vent.
Hvad laver du?
- Hvad er det?
- Du får se.
Fader.
Jeg vil elske dig hele mit liv.
Dig og ingen anden.
Og jeg dig.
Du og ingen anden... altid.
Hvornår fårjeg dig at se igen? l aften?
- Jeg kan ikke.
- Hvorfor ikke?
Min far er er ved at blive mistænksom.
Har det mon noget at gøre med...
Hvornår?
Hvornår?
- l aften.
- l aften?
Se livlig ud, sergent.
Hvad bærer du på, lille pige?
- Det ser tungt ud. Må jeg hjælpe dig?
- Det er okay.
Jeg stjæler den ikke...
Du minder mig om min datter derhjemme.
Hallo, lille pige.
Vær stille, Smythe.
Din tæve.
Din tæve.
Er du okay?
- Er du okay?
- Ja.
- Kan du ride?
- Ja.
Kom tilbage, din skiderik!
Slå alarm. Hjælp!
Mød mig i den lille skov. Rid!
De slipper væk.
Okay, din tæve.
Murron.
l ved alle, hvor langtjeg er gået for
aldrig at være for streng, for hård,
med anvendelsen af vores love.
Og, som en konsekvens,
har vi så ikke lært at leve sammen i
relativ fred og harmoni?
Hva?
Og denne... dags lovløshed er
hvordan l gengælder min mildhed.
l giver mig intet valg.
Et voldeligt overfald på kongens soldater
er det samme som et voldeligt overfald
mod kongen selv.
Se,
lad dette affald komme til mig.
Dér.
Korporal. Bueskytte på tårnet. Nu!
Vær stille, far.
Din idiot, knægt.
- Far, er du okay?
- Ja.
MacCaulich.
Wallace.
Hvad venter du på, knægt?
Her. Du kan gøre det. Jeg holder ham.
Her. Du kan gøre det. Jeg holder ham.
Hæld det direkte i såret, knægt.
Jeg ved, det virker som spild af god
whisky. Forkæl mig.
Hold ham. Hold ham. Nu,
slip ham.
Okay?
Det vækker dig i morgen, knægt.
- Der kommer nogen.
- Grib jeres våben.
Der kommer nogen.
MacGregors. Fra naboklanen.
Vi hørte, hvad der var sket.
Vi vil ikke have, at l {y:i}amerdans tror,
l kan have sjov uden os.
Gå hjem.
Nogle af os er allerede involverede.
Det kan jeg ikke gøre noget ved nu.
Men kan hjælpe jer selv,
gå hjem.
Vi har intet hjem tilbage,
når den engelske garnison nedbrænder os.
- Og det vil de.
- Ja.
Velkommen.
Patruljen vender tilbage, min herre.
Så, hvad nyt?
Jeg har sendt 100 soldater til Lanark.
De vender tilbage nu.
Var de klædt på sådan her?
Faktisk, var det mere omkring 50.
Gør det hurtigt.
Genkender du mig?
- Jeg gjorde hende ej fortræd. Det var min ret.
- Jeg er her for kræve ægtemandens ret!
Jeg er William Wallace.
Og resten afjer vil blive skånet.
Tag tilbage til England.
Og fortæl dem, at Skotlands døtre og
hendes sønner ikke længere erjeres.
Fortæl dem, at Skotland er sat fri.
Brænd det.
De skotske oprørere har omdirigeret
en af mine garnisoner
og myrdet den adelige herre.
Det harjeg hørt.
Denne Wallace er en røver, intet mere.
Og hvordan vil du tage dig af denne... røver?
Som enhver tyv. Få den lokale dommer
til at arrestere og straffe ham.
Forlad os.
Wallace har allerede dræbt dommeren
og indtaget byen.
Rejs dig op.
Rejs dig op!
l morgen tidlig
rejser jeg til Frankrig for at fremføre
vores rettigheder.
Og jeg efterlader dig her
til at knuse dette lille oprør.
Forstået? Er det?
En dag vil du være konge.
Prøv i det mindste at opføre dig som en.
Gå væk fra mig.
lndkald mit militære råd.
Jeg håber, din mand tager til Skotland
og mødes med Wallace...
så bliver du enke.
Der.
Efter dem.
lngen grund til at gøre modstand.
l er i undertal og fanget.
Hvor er resten afjer? Hvor er Wallace?
- Far.
- Åh, kom ind. Kom ind.
Et oprør er begyndt.
- Under hvis ledelse?
- En borgerlig... William Wallace.
Du slutter dig til dette oprør.
Støt det fra vore jorder i nord.
Jeg vinder engelsk støtte
ved at fordømme det,
og beordrer det bekæmpet
fra vores jorder i syd.
Sid ned. Bliv et stykke tid.
Denne Wallace...
Han besidder ikke engang et ridderskab.
Men han slås med lidenskab.
Og han inspirerer!
Og du ønsker at storme løs
og slås, som han gjorde?
- Også jeg.
- Måske er tiden inde.
Tiden er inde... til at overleve.
Du er den 1{y:i}7ende Robert af Bruce.
Den 16ende før dig gav dig jord og titel,
fordi de ikke angreb.
- lndkald de adelige til et møde.
- De fortager sig intet andet end at tale.
Med rette. De er rige på engelske titler
og jorder, ligesom vi.
Du beundrer denne mand...
William Wallace.
Kompromisløse mænd er lettere at beundre.
Han har mod. Det har en hund også.
Men det er præcis evnen til at gå på
kompromis, som gør en mand adelig.
Og var klar over dette:
Edward Langben er den mest nådeløse
konge, der har siddet på Englands trone.
Og ingen af os
og intet af Skotland vil bestå,
med mindre vi er nådeløse.
Lyt til vores adelige.
At kende deres tankegang
er nøglen til tronen.
Vent. Se.
Dette er ude og dette er venstre.
Fortsæt.
Når kongen vender tilbage,
begraver han dem i disse nye klæder.
Skotland er i kaos.
Din mand sender i hemmelighed
en hær nordpå.
Hvordan ved du det.
l går aftes sov jeg med et af
krigsrådets medlemmer.
Han burde ikke fortælle
hemmeligheder i sengen.
Åh, ja.
Engelske mænd ved ikke,
hvad tungen er til.
Denne skotske oprører... Wallace?
Slås han for at hævne en kvinde?
Jeg glemte det næsten.
En dommer ønskede at fange ham,
og fandt ud af at han havde
en hemmelig elskerinde.
Så han skar halsen over på pigen
for at friste Wallace til at slås...
og slås det gjorde han.
ldet de kendte hans lidenskab
for sin tabte kærlighed,
sammensvor de derefter at tage ham
ved at vanhellige hans fars og brors grav,
og ligge et bagholdsangreb
ved han elskedes grav.
Han kæmpede sig vej igennem fælden
og bar hendes krop til et hemmeligt sted.
Se det er kærlighed, ikke?
Kærlighed?
Det ville jeg ikke kunne sige.
Du ved, til sidst sender
Langben sin nordlige hær.
Tungt kavaleri. Pansret hest.
Så jorden ryster.
- Han rider direkte over os.
- Onkel Argyle plejede at tale om det.
Siden hvornår har en hær været i stand
til at klare sig over for tungt kavaleri.
- Så hvad gør vi?
- Ram. Løb. Gem. På højlands måden.
Eller laver spyd.
Hundredvis af dem. Lange spyd.
Dobbelt så store som en mand.
- Så store?
- Ja.
Nogle mænd er større end andre.
Din mor har igen fortalt
historier om mig?
Frivillige på vej.
William Wallace. Vi er kommet for at
slås og for at dø for dig.
Rejs dig op, mand. Jeg er ikke paven.
Mit navn er Faudron. Mit sværd er dit.
- Jeg medbragte dette til dig...
- Vi undersøgte dem for våben.
Jeg medbragte dette til dig.
- Min kone lavede det til dig.
- Tak.
Ham! Det kan ikke være William Wallace.
Jeg ser bedre ud end denne mand.
Okay, fader. Jeg skal spørge ham.
Hvis jeg vover mit hoved for dig,
få jeg lov til at dræbe englændere?
Er din far et spøgelse eller
konverserer du med den almægtige?
For at finde sin ligemand,
er en irlænder nødt til at tale til Gud.
Ja, fader.
Den almægtige siger,
''Bare svar på det forbandede spørgsmål!''
- Var din mund.
- De vanvittige irlændere!
Klog nok til at kunne få en daggert
forbi dine vagter, gamle mand.
Det er min ven, irlænder.
Svaret på dit spørgsmål er, ja. Kæmp
for mig, og du kan slå englændere ihjel.
Udmærket.
Mit navn er Stephen.
Jeg er den mest eftersøgte mand på min ø.
Bortset fra at det her ikke er min ø,
selvfølgelig.
- Skammeligt nok.
- Din ø?
- Mener du lrland?
- Ja. Den er min.
Du er gal.
Så erjeg kommet til det rigtige sted.
Sikkert, sendte den almægtige
mig ikke til at passe på din ryg?
Jeg kunne alligevel ikke lide ham.
Han var ikke rigtig i hovedet.
William. Det er vores løbere.
Englænderne...
rykker en hær frem mod Stirling.
- Holder de adelige møde?
- Robert Bruce og de andre vil ikke slås.
Men det forlyder.
Højlænderne kommer ned alene.
Ja... l skarer af hundredvis...
og tusindvis!
Er l klar til krig?
- Noget nyt?
- Vi er i undertal, mindst tre til en.
- Hvor mange heste?
- 300, måske flere.
- 300 tunge heste!
- Vi må prøve at forhandle.
Hvem har kommandoen?
Havde han en purpurrød vinkel?
- Ja.
- Det er Cheltham.
Vi kunne stadig forhandle...
Hvad snakker de om?
Jeg kan ikke høre det,
men det ser ikke godt ud.
De adelige vil forhandle.
De laver en aftale... og vi tager hjem.
Hvis ikke... angriber vi.
300 tunge heste. Vi har ikke en chance.
Så mange.
Jeg kom her ikke for at slås,
så at de kunne eje mere jord.
Så blev jeg nødt til at arbejde for dem.
lkke mig.
lkke mig, venner.
Jeg vil ikke dø for de skiderikker.
Lad os tage hjem.
Stop, mænd!
Flygt ikke.
Vent indtil vi har forhandlet.
- William Wallace!
- Det kan det ikke være. lkke høj nok.
Den almægtige siger, dette er en fin
slåskamp. Den har tiltrukket de fineste folk.
- Hvor er din honnør?
- Jeg takker dig for at komme til slagmarken.
Dette er vores hær.
ldet du slutter dig til, giver du hyldest.
Jeg giver hyldest til Skotland.
Og hvis dette er din hær,
hvorfor tager den af sted?
Vi kom ikke her for at slås for dem.
Hjem. Englænderne er i overtal.
Skotlands sønner! Jeg er William Wallace!
- William Wallace er 2,5 meter høj.
- Ja, det harjeg hørt.
Han dræber mænd i hundredvis.
Og hvis han var her, ville han fortære
englænderne med ildkugler fra sine øjne
og lyn fra sin røv.
Jeg er William Wallace!
Og jeg ser en hel hær af mine landsmænd
her for at trodse tyranni.
l er kommet for at slås som frie mænd
og frie mænd er, hvad l er!
Hvad ville l gøre uden frihed?
Ville l slås?
lmod det? Nej.
Vi ville flygte, og vi ville leve.
Ja. Kæmp og måske vil du dø.
Flygt, og du vil overleve.
l det mindste i et stykke tid.
Og døende i jeres seng, om mange år,
ville l være villige til at bytte
alle disse dage for
en chance, bare en chance,
for at komme tilbage hertil
og fortælle jeres fjende
at de kan tage jeres liv,
men de kan aldrig tage vores frihed!
De virker ret optimistiske.
Måske ønsker de alligevel at slås.
Konfrontation
er måske en given sag.
lkke desto mindre burde vi
aflevere kongens vilkår.
Kongens vilkår?
De vil aldrig leve op til dem.
Min herre, jeg tror...
Okay. Fremsæt vilkårene for dem.
- De kommer. Burde vi mødes med dem?
- Lad mig snakke. En aftale?
Ja.
Flot tale.
Hvad gør vi nu?
Bare værjer selv.
- Hvor skal du hen?
- Hen for at starte en slåskamp.
Nå, vi tog ikke pænt tøj på for ingenting.
Mornay, Lochlan, Craig.
Her er kongens vilkår.
Før denne hær af marken
og han giverjer hver især
godser i Yorkshire
inklusiv en arvelig titel,
af hvilken l skal betale...
- Af hvilken l skal betale...
- Jeg har et tilbud til jer.
Cheltham, dette er William Wallace.
Af hvilken l skal betale kongen...
- Jeg sagde jeg havde et tilbud.
- Du viser ej respekt for parlamentærflaget.
Fra hans konge? Så afgjort.
Her er Skotlands vilkår. Sænkjeres flag
og marcher direkte tilbage til England.
Ved hvert hus l passerer, bed om tilgivelse
for 100 år af tyveri, voldtægt og mord.
Gør det, og dine mænd skal leve.
Lad være, og l alle vil dø i dag.
l er overgået.
l har intet tungt kavaleri.
l to århundreder,
har ingen vundet uden...
Jeg er ikke færdig!
Før vi laderjer gå
må jeres leder skrå over denne mark,
præsentere sig for denne hær,
sætte sit hoved mellem benene
og kysse sin egen røv.
Det var mindre hjerteligt,
end hvad han var vant til.
Vær klar til at gøre præcis,
som jeg siger. Nårjeg gør tegn,
rid rundt bag vores stilling
og fald dem i flanken.
- Vi bør ikke skille vores styrker ad.
- Gør det og lad englænderne se, at l gør det.
De vil tro, at vi flygter?
Fjern deres bueskytter og vi mødes i midten.
Okay. Kom så.
Uforskammet skiderik. Jeg vil have denne
Wallaces hjerte på en tallerken!
Bueskytter.
Bueskytter fremad.
l skiderikker.
Fyr.
Herren fortæller mig, at han kan få mig
ud af dette rod, men du er fortabt.
Klar... Fyr.
Rid.
Ser l? Enhver skotte til hest flygter.
Vores kavaleri vil ride dem
ned som græs. Send hestene.
Angrib med fuld styrke.
Rolig...
Hold inde.
Hold inde.
Hold inde.
Hold inde.
Nu!
- Send fodfolkene.
- Min herre...
Du fører dem.
Angrib.
Træk jer tilbage.
Skiderik.
Kom så.
Okay.
Wallace.
Wallace.
Jeg udnævner dig til ridder,
Sir William Wallace.
Sir William, i Guds navn
udnævner vi dig til formynder
og højprotektor af Skotland
og dine kaptajner som aides-de-camp.
Rejs dig og bliv anerkendt.
Er der nogen, som kender hans politik?
Nej, men hans vægt hos de borgerlige
kunne vælte alt.
Balliolerne vil kysse hans røv,
og det må vi også.
Sir William.
Da du og dine kaptajner
komme fra en egn
længe kendt for at støtte Balliol-klanen,
må vi invitere dig til at forsætte din
støtte og hævde din retmæssig fordring?
Forbandet være Balliol klanen.
De er alle Langbens mænd.
Mine herrer.
- Mine herrer.
- Tiden er inde til at udnævne en konge.
Hold inde. Vent. Er du forberedt på
at anerkende din retmæssige tronfølger?
- Du vil ikke støtte fordringen.
- Det var løgne, skrevet af dig.
lh, nej.
- Jeg kræver anerkendelse af dokumenterne.
- Det var løgne, da du nedskrev dem.
Vær så venlig, mine herrer.
Stille. Sir William. Hvad laver du?
Vi har slået englænderne.
Men de kommer tilbage,
fordi l ikke står sammen.
- Hvad ville du gøre?
- Jeg ville invadere England
og slå englænderne på egen jord.
lnvadere? Det er umuligt.
Hvorfor? Hvorfor er det umuligt?
l er så interesserede i at mundhugges
over resterne fra Langbens bord,
at l har overset
jeres himmelsendte ret til noget bedre.
Der er forskel på os.
l mener, at Skotlands folk er til
for at give jer position.
Jeg mener, jeres position er til
for at give disse folk frihed.
Og jeg må sørge for, at de får det.
Vent.
Jeg respekterer, hvad du siger. Men husk
på at disse mænd harjorder og slotte.
Det er meget at sætte på spil.
Og den borgerlige mand som bløder
i krig, sætter han mindre på spil?
Nej. Men fra ende til anden,
har dette land ikke nogen selvfølelse.
Dets adel deler loyalitet med England.
- Dets klaner bekriger hinanden.
- Ja.
Hvis man skaber fjender på begge sider
af grænsen, ender man med at dø.
- Det gør vi alle.
- Jeg ønsker det samme som dig.
Men vi har brug for adelen.
- Har vi brug for dem?
- Ja.
Hvad betyder det at være adelig?
Din titel giver dig ret til Skotlands
trone, men mænd følger ikke titler.
De følger mod.
Vores folk kender dig. Adelige
og borgerlige, de respekterer dig.
Og hvis bare du fører dem til frihed...
følger de dig.
Og det ville jeg også.
Fandens. Min homoseksuelle fætter, prinsen,
siger, at han ikke kan udlåne tropper.
Alle byer i det nordlige England
tigger om hjælp.
Han rykker frem.
- Mod hvilken by?
- Her imod, min herre.
Tag forsyningerne indenfor,
fordobbelt vagterne, forsegl porten. Nu.
Hurtig. Tag provianten indenfor.
Sir, vi kan få Dem bort,
hvis De tager af sted nu.
Jeg fortæller ikke min onkel,
at jeg har tabt den største by i nord.
Kom nu.
Gør plads for kongen.
Det er ikke din skyld.
- Trods ham.
- Jeg trodser ham og flere.
Hvad nyt fra nord?
lntet nyt, Deres Majestæt. Vi har sendt
ryttere for at fremskynde beskeder.
Jeg hørte i Frankrig, hvorjeg kæmpede
for at udvide dit fremtidige kongerige.
Det forlyder, min søn, er at hele vores
nordlige hær er tilintetgjort.
Og du har intet gjort.
Jeg... har beordret værnepligt, sir,
samlet og klar til afrejse.
Undskyld, sire, men der er kommet
en meget vigtig besked fra York.
Kom.
- Forlad os.
- Tak, sire.
- Wallace har plyndret York.
- Hvad?
Wallace har plyndret York.
Sire... Deres egen nevø.
Hvilket uhyre kunne gøre sådan en ting.
Hvis han kan plyndre York,
kan han invadere det sydlige England.
Vi stopper ham.
Hvem er denne person, som taler til mig
som om jeg behøver hans råd?
- Phillip er min højeste rådgiver.
- Er han kvalificeret?
Jeg er kvalificeret i krigens kunst
og militærtaktik, sire.
Er du?
Fortæl mig...
Hvad vil du råde til i den
nuværende... situation?
Jeg vil tilbyde våbenhvile
og købe os fri.
Men hvem ville tage af sted? lkke jeg.
Hvis jeg faldt for denne morders sværd
ville det måske være mit hoved i en kurv.
Og ikke... min milde søn.
Det blotte syn af ham ville kun opmuntre
en fjende til at overtage hele landet.
Så hvem skal jeg sende?
Hvem skal jeg sende?
Jeg drømmer.
Ja, du gør.
Og du må vågne.
Jeg vil ikke vågne.
Jeg vil blive her sammen med dig.
Og jeg med dig.
Men du må vågne nu.
Vågn op, William.
Vågn op.
{y:i}William, vågn op...
William. Et kongeligt følge ankommer
med hævet parlamentærflag
og med selveste Langbens fane.
Jeg er Prinsessen af Wales.
Jeg kommer i kongens tjeneste
og med hans autoritet.
For at gøre hvad?
For at diskutere kongens forslag.
Vil du tale med en kvinde?
Jeg hører, du er blevet gjort til ridder.
Jeg er ikke blevet givet noget.
Gud gør mænd til, hvad de er.
Gud gjorde dig til plyndringsmand af
fredelige byer?
Kongens nevøs bøddel,
min mands egen fætter?
York var iscenesættelsespunktet
for enhver invasion af mit land.
Denne fætter hængte uskyldige skotter,
selv kvinder og børn, ved bymurene.
Langben gjorde langt værre ting
sidste gang han indtog et skotsk by.
Han er en fordømt morderisk vildmand.
Og han fortæller løgne.
Jeg lyver aldrig.
Men jeg er en vildmand.
Eller på fransk hvis du foretrækker det?
Spørg din konge... ansigt til ansigt.
Spørg ham.
Se om hans øjne kan overbevise dig
om sandheden.
Hamilton... lad os være alene.
- Frøken?
- Lad os være alene. Nu.
Lad os tale ligefremt.
Du invaderer England.
Men er ude af stand til at fortsætte så
langt væk fra beskyttelse og forsyninger.
Kongen ønsker fred.
- Langben ønsker fred?
- Det sagde han til mig, det sværgerjeg på.
Han foreslår, at du trækker dit angreb tilbage.
Til gengæld skænker han dig en titel,
godser og denne kiste fuld af guld,
som jeg personligt skal overrække dig.
Et domæne og titler, guld...
for det skulle jeg blive Judas.
- Sådan skabes freden.
- Sådan skabes slaver.
Sidste gang Langben talte om fred,
var jeg en dreng.
Mange skotske adelige,
som ikke ville være slaver,
blev af ham lokket ved hjælp af,
et hvid flag, til en lade...
hvor han fik dem hængt.
Jeg var meget ung, men jeg husker
Langbens opfattelse af fred.
Jeg forstår, at du har lidt tab.
Jeg ved... hvad der sket med din kvinde.
Hun var min kone.
Vi blev gift i hemmelighed, fordi jeg ikke
ville dele hende med en engelsk godsejer.
De dræbte hende... for at ramme mig.
Jeg har aldrig talt om det.
Jeg ved ikke hvorforjeg fortæller dig
dette, bortset fra...
Jeg ser hendes styrke i dig.
En dag bliver du dronning.
Og du må åbne øjnene.
Fortæl din konge
at William Wallace ikke lader sig
styre og det gælder alle skotter.
Min søns kongelige kone vender
tilbage uden at blive dræbt af hedningen.
- Accepterede han vores bestikkelse?
- Nej.
Hvorfor bliver han så?
Min spejdere fortæller mig,
at han ikke har rykket frem.
Han venter på dig ved York.
Han angriber ikke flere byer, hvis du er
mand nok til at møde ham ansigt til ansigt.
Gjorde han?
De walisiske bueskyttere
vil ikke blive opdagede,
da de ankommer så langt
fra hans flanke.
Hovedstyrken af vores hære
fra Frankrig ankommer her
nord for Edinburgh.
Værnepligtige fra lrland
vil komme fra sydvest...
hertil.
Walisiske bueskytter, tropper fra
Frankrig, irske værnepligtige.
Men at samle alle vil tage ugevis.
Jeg sendte dem af sted...
før jeg sendte din kone.
Så vores lille finte virkede. Tak.
Og mens denne opkomling
afventer min ankomst i York,
ankommer mine styrker
bag ham i Edinburgh.
Talte du med denne...
Wallace alene?
Fortæl mig...
Hvilken slags mand er han?
En hjerneløs barbar.
lkke en konge som Dem, min herre.
Du kan vende tilbage til dit broderi.
Ydmygt, min herre.
Bragte du pengene tilbage?
Nej. Jeg gav dem til at lette børnenes
lidelser i denne krig.
Det er, hvad der sker,
når man sender en kvinde.
Tilgiv mig, sire.
Jeg mente, at gavmildhed ville påvise din
storhed overfor dem, du ønsker at styre.
Min storhed
vil blive påvist, når Wallace
vender tilbage til Skotland
og finder sit land i ruiner.
William.
Nogle ryttere ankommer.
Prinsessens personlige eskorte.
Ja.
Må have gjort et indtryk.
- Ja.
- Jeg troede ikke, du var i teltet længe nok.
Det er sandt.
Engelske skibe kommer fra syd.
Jeg ved endnu ikke med hensyn til
waliserne, men irlænderne er nået land.
- Jeg blev nødt til at se det for at tro det.
- Hvorfor slås irlænderne med englænderne?
Dem ville jeg ikke bekymre mig om.
Har jeg ikke fortalt dig det?
Det er min ø.
Hamish, rid forud til Edinburgh
og indkald rådet. Befal det.
Okay. Kom nu.
- Din ø?
- Min ø. Jep.
- Vi bliver nødt til at forhandle.
- Vær venlige, mine herrer.
Mine herrer, Craig har ret.
Vores eneste mulighed er at forhandle.
Med mindre l ønsker Edinburgh udslettet...
Min hær har marcheret i dagevis.
Og vi har stadig forberedelser at gøre,
så jeg gør det enkelt.
Vi har brug for alle de soldater, l kan
samle, jeres personlige eskorter, jer selv.
Og vi har brug for dem nu.
Med en sådan samling imod os, er tiden inde
til at diskutere andre muligheder.
Andre muligheder?
Ønsker du ikke mindst at lede
din mænd på slagmarken
og forhandle os til
en bedre aftale med Langben,
- før du smutter med halen mellem benene?
- Sir William...
- Vi kan ikke slå dem.
- Vi kan.
- Sir William.
- Og vi vil.
Vi vandt ved Stirling,
og du har stadig indvendinger.
Vi vandt ved York,
og du støttede os ikke.
Hvis du ikke vil stå sammen med os nu,
ville jeg sige, at du er en kujon.
Hvis l er skotter,
er jeg flov over at kalde mig det.
Sir William, tal med mig i enerum.
Jeg beder dig.
Du har opnået så meget,
men at kæmpe den ulige kamp
er raseri, ikke mod.
Det er lang mere end raseri.
Hjælp mig.
l Jesu navn, hjælp jer selv.
Dette er vores chance.
Hvis vi slår os sammen, kan vi vinde.
Hvis vi vinder,
vi vil have hvad ingen af os har haft før.
Vores eget land.
Du er den retmæssige leder
Og du har styrke, jeg ser det.
Saml os.
Saml os. Saml klanerne.
- Okay.
- Okay.
Dette kan ikke være vejen.
Du sagde selv,
de adelige ikke vil støtte Wallace.
Så hvordan hjælper det os, at gå sammen
med den side der bliver slagtet?
Jeg gav ham mit ord.
Jeg ved, det er svært. At være en leder.
Min søn...
Søn...
Se på mig.
Jeg kan ikke være konge.
Du og du alene kan herske over Skotland.
Hvad jeg fortæller dig, må du gøre.
lkke for mig, ikke for dig selv,
men for dit land.
Okay, knægte, gør plads.
Gør plads, knægte.
- Bruce kommer ikke, William.
- Han kommer.
Mornay og Lochlan er kommet.
Det gør Bruce også.
En temmelig vidunderlig... forsamling.
Er du ikke enig?
- Bueskytterne er klar, sire.
- lkke bueskytterne.
Mine spejdere siger, at deres buer
er kilometervis væk og ingen trussel.
Pile koster penge. Opbrug irlænderene.
De døde koster ingenting.
Og indsend fodfolket og kavaleriet.
Fodfolket.
Kavaleriet.
Ryk frem.
Godt at se dig denne morgen.
lrisk!
Rart at have dig med os. Se her.
Mornay? Lochlan?
Jeg gav Mornay det dobbelte
af hans land i Skotland
og det samme i England.
Lochlan vendte... for meget mindre.
Bueskytter.
Undskyld, sire?
Vil vi ikke ramme vores egne tropper?
Jo.
Men vi rammer også deres.
Vi har reservetropper.
Angrib.
Bueskytter.
lndsend vores forstærkninger.
lndsend resten.
Bring mig Wallace. Levende, hvis muligt.
Død... lige så godt.
Send os nyheder om sejr.
Skal vi trække os tilbage?
Beskyt kongen.
Rejs dig op.
Rejs dig op.
- Få ham væk herfra.
- Jesus.
Forsvind.
Jeg er døende.
Lad mig være.
Nej.
Du vil overleve.
Jeg har levet længe nok til at leve frit.
Stolt...
af at se at du er blevet den mand, du er.
Jeg er en glad mand.
Jeg er den som rådner.
Men jeg syntes dit ansigt ser
alvorligere ud end mit.
Søn...
Vi må få en alliance,
hvis England sejrer.
Det har du opnået.
Du har reddet din familie
og forstørret din jord.
Med tiden vil du besidde
alt magt i Skotland.
Jorder.
Titler. Mænd.
Magt. lntet.
- lntet?
- Jeg har intet.
Mænd slås for mig, fordi hvis de ikke gør,
forviser jeg dem fra min jord
og sulter deres koner og deres børn.
Mændene,
hvis blod gjorde jorden rød ved Falkirk...
De sloges for William Wallace, og han
slås for noget, jeg aldrig har haft.
Og jeg tog det fra ham,
da jeg forrådte ham,
og jeg så hans ansigt på slagmarken.
Og det fortærer mig.
Alle mænd forråder, alle mænd mister modet.
Jeg ønsker ikke at miste modet.
Jeg ønsker at tro...
som han gør.
Jeg vil aldrig være på
den forkerte side igen.
Nej.
Lord Craig, er det sandt med Mornay?
Ja. Wallace red ind l hans sovekammer
og dræbte ham.
Mere end nogensinde er han
nu en belastning.
Og ingen ved, hvem der nu står for tur.
Måske dig.
Måske mig.
Det er lige meget.
- Jeg er alvorlig, Robert.
- Det erjeg også.
Kors. Lort.
Gennemsøg stedet.
Lochlan.
William Wallace dræbte 50 mænd.
50 hvis det var en.
100 mænd... med sit eget svær.
Gik igennem dem som...
Moses igennem det Røde Hav.
Hans legende vokser.
Det bliver værre end nogensinde før.
Han samler nye frivillige i hver en
skots by. Når han forøger antallet...
De er får. Kun får.
Lette at sprede hvis vi rammer hyrden.
Fint.
Udvælg en flok af dine bedste snigmordere
og indkald til et møde.
Min herre, Wallace er berømt
for sin evne til at lugte et baghold.
Hvis hvad Lord Hamilton
fortæller mig er korrekt,
blev han interesseret i vores kommende
dronning og ville stole på hende.
Så vi sender hende af sted med
den forestilling, at hun kommer med fred.
Min herre, prinsessen bliver måske
taget til fange,
eller hendes liv vil måske være i fare.
Min søn ville blive meget bekymret over det.
Men sandheden er, at hvis hun blev dræbt,
ville Kongen af Frankrig hurtigt blive
en nyttig partner imod skotterne.
Forstår du...
Som konge, må du se det bedste
i enhver situation.
Det er William Wallace, med sikkerhed.
Og han har lagt sit sværd. Vær parat.
Min frue.
Jeg modtog din besked.
Dette er... den anden gang,
at du har advaret mig om fare.
Hvorfor?
Der kommer en ny sending forsyninger
nordpå i næste måned.
Mad og våben. De vil...
Nej, stop.
Hvorfor hjælper du mig?
Hvorfor hjælper du mig?
På grund af den måde hvorpå
du nu ser på mig.
Lige da vi troede, alt håb var ude,
ankommer vores adelige redningsmænd.
Af med deres hætter.
Sir William,
vi er kommet for at holde et møde.
Nå, hvad er grunden?
- l har sværget loyalitet til Langben.
- En ed til en løgner er ingen ed.
Hver af os er klar til at sværge
loyalitet til dig.
Så lad rådet sværge offentligt.
Det kan vi ikke.
Nogen tror knap, at du er l live.
Andre frygter hvad skete med Mornays,
så vi beder dig komme til Edinburgh.
Men os om to dage fra nu. Tilgiv os,
og vi skal stå samlet bag dig.
- Skotland bliver et.
- Et?
- Du mener os og dig.
- Nej.
Dette er, hvad jeg mener.
Det er løftet fra Robert Bruce.
Du ved, det er en fælde. Fortæl ham det.
Hvis Bruce ønskede at dræbe dig,
havde han gjort det ved Falkirk.
Ja.
Jeg ved det. Jeg så det.
Okay, lige meget med ham.
Hvad med de andre?
Skiderikker der ikke kan enes om farven på
lort. Det er en fælde. Er du blind?
Se på os.
Vi bliver nødt til at prøve.
Vi kan ikke gøre dette alene.
At gå sammen med adelen er vores eneste
håb. Ved l hvad der sker, hvis vi ikke gør det?
Hvad?
lntet.
- Jeg ønsker ikke at blive en martyr.
- Heller ikke jeg.
Jeg ønsker at leve.
Jeg ønsker et hjem, og børn. Og fred.
- Gør du?
- Ja, jeg gør.
Jeg har bedt Gud om det.
Alt er spildt, hvis man ikke har frihed.
- Det er bare en drøm, William.
- En drøm? Bare en...
Nå, hvad har vi gjort al denne tid?
Vi har levet den drøm.
Din drøm handler ikke om frihed.
Den handler om Murron.
Du gør det for at blive en helt,
fordi du tror, at hun kan se dig.
Jeg tror ikke, hun kan se mig.
Jeg ved, hun kan.
Og din far kan også se dig.
Jesus.
Skal jeg komme med dig?
Nej. Jeg tager alene af sted.
- Vi ses bagefter.
- Okay.
Hellere før end senere, håberjeg.
- Han kommer ikke.
- Han kommer.
Jeg ved, han kommer.
Min herre. Han er på vej.
Nej!
Bland dig uden om, Robert.
Kom væk.
Bruce måtte ikke gøres fortræd,
det var aftalen.
Far!
Din rådne skiderik!
Hvorfor?
Langben forlangte Wallace.
Det gjorde vores adelige også.
Det var prisen på din krone.
Dø.
Jeg ønsker, at du dør.
Snart vil jeg være død.
- Og du bliver konge.
- Jeg ønsker intet fra dig.
Du er ingen mand.
Og du er ikke min far.
Du er min søn,
og du har altid kendt mine intentioner.
- Du forrådte mig.
- Du lod dig forråde.
l dit hjerte vidste du altid,
hvad der ville ske.
Nu ved du endelig, hvad det vil sige at hade.
Du er nu klar til at blive konge.
Mit had...
dør med dig.
William Wallace, du er tiltalt for højforræderi.
- lmod hvem?
- lmod din konge.
Har du noget at sige?
l hele mit liv
har jeg aldrig svoret troskab til ham.
Det er lige meget. Han er din konge.
Tilstå og du får en hurtig død.
Nægt og du må renses med smerter.
Tilstår du?
Tilstår du?
l morgen skal du modtage din renselse.
- Deres Højhed.
- Jeg skal se fangen.
- Kongen beordrede...
- Kongen dør snart, og hans søn er svag.
Hvem tror du vil styre dette kongedømme?
Åbn nu denne dør.
Deres Majestæt.
Kom nu, skidt. Rejs dig op.
Hold op. Forlad mig.
Jeg sagde, forlad mig.
Min frue.
Sir...
Jeg kom for at bede dig...
tilstå alt og sværg troskab
til kongen, så skåner han dig måske.
Skåner han mit land?
At skåne er at dø hurtigt,
måske endda at bo i tårnet.
Med tiden, hvem ved hvad der kan ske?
Hvis du bare overlever...
Hvis jeg sværger til ham...
så er alt hvad jeg står for allerede dødt.
Du dør. Det bliver forfærdeligt.
Ethvert menneske dør.
Men ikke ethvert menneske lever.
Drik dette.
Det vil dulme dine smerter.
Nej. Det vil lamme min forstand.
Og den må være intakt.
For hvis jeg er bevidstløs,
eller hvis jeg klager,
så har Langben knækket mig.
Jeg kan ikke udholde tanken
om din tortur.
Tag det.
Okay.
Jeg er kommet for
at bede for William Wallaces liv.
Du er temmelig fascineret af ham, ikke?
Jeg respekterer ham.
l det mindste, var han en værdig fjende.
Vis barmhjertighed, du store konge,
og vind dit folks respekt.
Selv nu
er du ude af stand til at vise
barmhjertighed.
Og du...
For dig er ordet så uvant som kærlighed.
Før han mistede evnen til at tale
fortalte han mig, at hans eneste trøst
var at se Wallace død.
Forstår du?
Døden kommer til os alle.
Men før den kommer til dig,
skal du vide dette:
Dit blod dør med sammen med dig.
Et barn som, ikke bærer dit blod,
vokser i min mave.
Din søn vil ikke sidde på tronen længe,
det sværgerjeg på.
Jeg er så bange.
Giv mig styrken til...
at dø med stil.
Dér kommer han.
Se nu forræderiets forfærdelige pris.
Eller fald på knæ nu,
erklær dig for kongens loyale undersåt
og bed om barmhjertighed
og du skal få det.
Reb.
Løft ham.
Løft ham.
Rigtigt.
Stræk ham ud.
Behageligt, ja?
Op på knæ.
Kys det kongelige emblem på min kappe,
og du får ikke mere at føle..
På pinebænken.
Nok?
Det kan alt sammen ende...
lige nu.
Fred.
Lyksalighed.
Bare sig det.
Udråb...
''Barmhjertighed.''
Barmhjertighed.
Barmhjertighed.
Udråb.
Bare sig det. ''Barmhjertighed.''
- Barmhjertighed, William. Barmhjertighed.
- Jesus, mand, sig det.
Fangen ønsker at sige noget.
Frihed!
{y:i}Efter halshugningen,
{y:i}blev William Wallaces krop skåret
{y:i}i småstykker.
{y:i}Hans hoved blev sat på London Bridge.
{y:i}Hans arme og ben
{y:i}blev sendt til Storbritanniens fire hjørner
{y:i}som en advarsel.
{y:i}Det havde ikke den virkning,
{y:i}som Langben havde planlagt.
{y:i}Og jeg, Robert Bruce,
{y:i}red ud og hyldede den engelske konges hær
{y:i}og modtog hans godkendelse af min krone.
Jeg håber, du vaskede din røv i morges.
Den skal snart kysses af en konge.
Kom. Lad os få det overstået.
Stop.
l har gydet blod for Wallace!
Gyd nu blod for mig.
Wallace!
{y:i}l det herrens år 1314,
{y:i}angreb Skotlands patrioter,
{y:i}sultende og i undertal,
{y:i}Bannockburns marker.
{y:i}De kæmpede som krigere.
{y:i}De kæmpede som skotter
{y:i}og fik deres frihed.
Visiontext Tekster: Christina Mohr
DANlSH